Fremsat den 7. november 2024 af Mikkel Bjørn (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX30409

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/beslutningsforslag/b38/20241_b38_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 7. november 2024 af Mikkel Bjørn (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF),
    Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at forhindre, at udenlandske ægteskaber mellem voksne og mindreårige
    anerkendes i Danmark
    Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingsår at fremsætte et lovforslag, som sikrer, at Danmark ikke anerken-
    der ægteskaber, der er indgået i udlandet, og hvor den ene part eller begge parter er mindreårige.
    Beslutningsforslag nr. B 38 Folketinget 2024-25
    AX030409
    Bemærkninger til forslaget
    Folketinget behandlede i folketingssamlingen 2022-23 (2.
    samling) Dansk Folkepartis beslutningsforslag om adskillel-
    se af asylpar i asylsystemet, når mindst den ene ægtefælle
    er under 18 år (beslutningsforslag nr. B 49, folketingsåret
    2022-23 (2. samling)).
    Beslutningsforslaget fandt desværre ikke tilstrækkelig op-
    bakning i Folketinget, da kun Nye Borgerlige og Dansk Fol-
    keparti stemte for forslaget. Imod stemte Socialdemokratiet,
    Venstre, Moderaterne, Socialistisk Folkeparti, Danmarksde-
    mokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,
    Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.
    Beslutningsforslaget blev udarbejdet på baggrund af in-
    strukssagen, hvor forhenværende udlændinge- og integra-
    tionsminister Inger Støjberg afsonede med fodlænke i eget
    hjem for at overtræde ministeransvarsloven, fordi hun havde
    givet myndighederne instruks om automatisk at adskille gif-
    te asylpar, hvis den ene var mindreårig.
    Af eksempler på par, der ikke blev adskilt ved ankomsten
    til Danmark, kan fremhæves et par, der kom til Danmark, da
    hun var 17 og han var 29 år. Parret havde et barn på 4 år og
    2 måneder, hvilket vil sige, at hun var var ca. 12 år og han
    var ca. 24 år, da hun blev gravid med parrets første barn. For
    et andet par gælder det, at hun var 15 år og han var 27 år ved
    ankomsten til Danmark. Hvornår de enten blev gift eller på-
    begyndte, hvad myndighederne kalder Ⱦgteskabslignende
    forhold«, vides ikke (Udlændinge- og Integrationsudvalget,
    alm. del – svar på spørgsmål 76, folketingsåret 2023-24).
    Forslagsstillerne mener, at sådanne par slet ikke bør aner-
    kendes som ægtefolk i Danmark, da det ikke er rimeligt at
    anse børn gift med voksne som ægtefolk uanset hvad.
    Når udenlandske asylægtepar kommer hertil, vurderer
    myndighederne, om ægteskabet skal anerkendes, herunder
    om begge parter frivilligt indgår i ægteskabet. Hvis det er
    tilfældet, accepterer Danmark i nogle tilfælde deres ægte-
    skab (Socialudvalget, alm. del – svar på spørgsmål 309,
    folketingsåret 2023-24, og Udlændinge- og Integrationsud-
    valget, alm. del – bilag 75, folketingsåret 2016-17). At et
    ægteskab anerkendes i Danmark, har en række juridiske
    fordele. Det er f.eks. i relation til arv, skat og fælleseje.
    Kongebreve blev afskaffet i Danmark i 2017, hvilket be-
    tyder, at man ikke i Danmark kan indgå ægteskab, hvis
    den ene eller begge parter er mindreårige (lov nr. 81 af 24.
    januar 2017 om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og
    opløsning, udlændingeloven og værgemålsloven (Afskaffel-
    se af muligheden for dispensation fra alderskrav ved indgå-
    else af ægteskab, anerkendelse af udenlandske ægteskaber
    og forhøjelse af gebyret for prøvelse af ægteskabsbetingel-
    serne)). Når man ikke kan indgå i sådanne ægteskaber i
    Danmark, skal det efter forslagsstillerne opfattelse heller
    ikke være sådan, at Danmark anerkender ægteskaber, der
    er indgået i udlandet, hvor den ene eller begge parter er
    mindreårige, da det skaber en asymmetri over for danskere,
    hvor man i praksis vil have en fordel af at have indgået
    ægteskab i udlandet, nu hvor det af fornuftige årsager ikke
    er muligt i Danmark.
    Med dette beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne, at
    Danmark skal stoppe med at anerkende ægteskaber, der
    er indgået i udlandet, hvis den ene eller begge parter er
    mindreårige, uanset om et par er borgerligt eller religiøst
    viet. Det indebærer bl.a., at par, som har indgået ægteskabet
    i udlandet, ikke skal opnå samme juridiske forhold og forde-
    le, som ægteskaber der er indgået af to myndige personer.
    Det vil samtidig betyde, at personer i udenlandske ægte-
    skaber, hvor den ene eller begge er mindreårige, må affinde
    sig med, at deres ægteskab ikke anerkendes i Danmark, og
    at de dermed anses som to separate individer uden egentlig
    juridisk tilknytning. Dette vil også skabe bedre muligheder
    for at adskille sådanne par ved deres ankomst til Danmark.
    Helt grundlæggende hører ægteskabet til mellem myndige
    personer og ikke mellem personer, hvor den ene eller begge
    er mindreårige. Hertil kommer, at praksis er, at det altid er
    manden, der er den myndige, og kvinden eller pigen, der
    er den umyndige, og i mange tilfælde er aldersforskellen
    voldsomt høj. Det er efter forslagsstillernes opfattelse helt
    uforeneligt med danske værdier. Ønsker et par at blive op-
    fattet som ægtefolk i Danmark, må de derfor også vente, til
    begge parter er myndige.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Mikkel Bjørn (DF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at forhindre, at
    udenlandske ægteskaber mellem voksne og mindreårige
    anerkendes i Danmark.
    (Beslutningsforslag nr. B 38)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3