Fremsat den 7. november 2024 af kulturministeren (Christina Egelund, fg.)

Fremsat den 7. november 2024 af kulturministeren (Christina Egelund, fg.)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om museumsloven
(Gennemførelse af en museumsreform)
§ 1
I museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april
2014, som ændret ved § 46 i lov nr. 1715 af 27. december
2016, § 1 i lov nr. 900 af 21. juni 2022 og § 22 i lov nr. 614
af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, ændres »indsamling, registrering, bevaring,
forskning og formidling« til: »samlingsudvikling, vidensud-
vikling og formidling«.
2. § 13, stk. 1, affattes således:
»Museumsnævnet kan statsanerkende et museum med et
ansvarsområde, som bidrager til et sammenhængende og
mangfoldigt museumsvæsen, og som opfylder de vilkår,
som er nævnt i § 14, stk. 1.«
3. I § 13, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »§ 13 a«: »-d«.
4. I § 13, stk. 3, ændres »Kulturministeren« til: »Museums-
nævnet«.
5. I § 13 indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk. 5. Statsanerkendte museer, som spalter sig i flere
juridiske enheder, skal på ny ansøge museumsnævnet om
statsanerkendelse af hver af de nye juridiske enheder.
Stk. 6. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
ansøgning om statsanerkendelse og tilbagekaldelse af stats-
anerkendelse.«
6. I § 13 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Tilskuddet består af et grundtilskud og kan bestå af et
eller flere variable tilskud og af et prioritetstilskud.«
7. § 13 a, stk. 3 og 4 og stk. 6 og 7, ophæves, og i stedet
indsættes:
»Stk. 3. Grundtilskuddet udgør mindst 1,5 mio. kr.
(2024-pl). Maksimalt 70 pct. af den samlede bevilling til
statsanerkendte museer efter stk. 2 fordeles som grundtil-
skud. Grundtilskuddet tildeles statsanerkendte museer efter
indplacering i grundtilskudskategori 1-5, jf. § 13 b, og
grundtilskuddet vil være gradvist stigende for hver katego-
ri.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
8. Efter § 13 a indsættes:
Ȥ 13 b. Kulturministeren indplacerer politisk ved be-
kendtgørelse statsanerkendte museer, der er statsanerkendt
før den 1. januar 2025 i en grundtilskudskategori 1-5, der
bestemmer størrelsen af museets grundtilskud.
Stk. 2. Museumsnævnet indplacerer et museum, der stats-
anerkendes, jf. § 13, stk. 1, og et statsanerkendt museum,
der fusionerer eller spalter sig, jf. § 13, stk. 5, i en grund-
tilskudskategori 1-5, der bestemmer størrelsen af museets
grundtilskud.
Stk. 3. Museumsnævnet kan efter ansøgning fra et statsan-
erkendt museum indplacere museet i en grundtilskudskate-
gori 1-5, der bestemmer størrelsen af museets grundtilskud,
jf. dog stk. 5. En ændret indplacering kan tidligst have virk-
ning fra 1. januar 2029, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 4. En ændret indplacering efter stk. 3 kan tidligst
have virkning fra 1. januar 2026, hvis museet efter § 13 a,
stk. 1, får et samlet statsligt driftstilskud i 2025, der er lavere
end i 2024.
Stk. 5. Museumsnævnet kan i særlige tilfælde af egen drift
tage sager op om indplacering af et statsanerkendt museum i
en anden grundtilskudskategori.
Stk. 6. Museumsnævnets afgørelser efter stk. 2-5 skal
træffes på baggrund af en vurdering af betydningen af muse-
ets samling.
Stk. 7. Hvis et museum indplaceres i en højere grundtil-
skudskategori og derved opnår et højere grundtilskud, mod-
regnes stigningen i grundtilskud i museets eventuelle priori-
tetstilskud, jf. § 13 d, og frigjorte midler tilføres rammen til
fordeling til variable tilskud, jf. § 13 c.
Lovforslag nr. L 96 Folketinget 2024-25
Kulturmin., j.nr. 2024-150
AK002270
Stk. 8. Kulturministeren kan fastsætte regler om muse-
umsnævnets indplacering i grundtilskudskategori efter stk.
2-6, herunder kriterier for indplaceringen og procedurer for
og krav til ansøgning om indplacering i en anden grundtil-
skudskategori.
§ 13 c. Statsanerkendte museer kan tildeles et eller flere
variable tilskud efter følgende parametre:
1) Besøgstal.
2) Besøgstal for børn og unge.
3) Indtægter.
4) Fagfællebedømte forskningspublikationer.
Stk. 2. Et variabelt tilskud beregnes af Kulturministeriet
ud fra et gennemsnit af museernes indberetninger af data
for de enkelte tilskudsudløsende parametre i stk. 1 for de
seneste tre afsluttede kalenderår som statsanerkendt muse-
um. Kulturministeriet kan efter anmodning fra et statsaner-
kendt museum undlade at medtage en periode, såfremt der
er tale om ekstraordinære forhold på museet.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
de parametre, som er nævnt i stk. 1, og om perioden efter
stk. 2. Kulturministeren kan endvidere fastsætte regler om
metoden for beregning af variable tilskud efter stk. 1 og 2.
§ 13 d. Kulturministeren kan tildele statsanerkendte mu-
seer et prioritetstilskud, jf. § 13 a, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 2. Prioritetstilskud bortfalder, hvis statsanerkendte
museer spaltes i flere juridiske enheder. Prioritetstilskud
sammenlægges ved fusion af statsanerkendte museer.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
ændring af prioritetstilskud ved fusion og spaltning, jf. stk.
2.«
9. I § 14, stk. 1, nr. 2, ændres »kulturministeren« til »muse-
umsnævnet, dog ikke opgaver i henhold til lovens kapitel
8«.
10. § 14, stk. 1, nr. 4-6, ophæves og i stedet indsættes:
»4) Museet skal minimum have 10.000 besøgende år-
ligt. For museer, som alene har udstillingssteder på øer
med færre end 10.000 indbyggere, er vilkåret minimum
8.000 besøgende årligt.
5) Museet skal minimum have 4,0 mio. kr. (2024-pl) i år-
lige indtægter, idet beløbet reguleres årligt og afrundes
til millioner kroner med én decimal. For museer, som
alene har udstillingssteder på øer med færre end 10.000
indbyggere, er vilkåret minimum 3,0 mio. kr. (2024-pl).
6) Museet skal indgå i samarbejde om produktion af eller
selv producere mindst én fagfællebedømt forsknings-
publikation over tre forudgående afsluttede år.
7) Museet skal varetage opgaverne, som er nævnt i § 2,
stk. 1, med høj kvalitet.
8) Museet skal have de nødvendige kompetencer til at
opfylde vilkårene i nr. 1-15 og til at varetage de muse-
umsfaglige opgaver, som er nævnt i § 2, stk. 1.
9) Museet skal have de nødvendige rammer til at opbeva-
re samlingen forsvarligt.«
Nr. 7-13 bliver herefter nr. 10-16.
11. § 14, stk. 1, nr. 10, ophæves.
Nr. 11-13 bliver herefter nr. 13-15.
12. I § 14 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Oplysninger til brug for vurdering af opfyldelse
af vilkårene i stk. 1, nr. 4-6, skal indberettes af de statsaner-
kendte museer til Kulturministeriet. Kulturministeriet bereg-
ner i medfør af reglerne i § 13 c, stk. 2, og regler fastsat i
henhold til § 13 c, stk. 3, og § 14 a, om vilkårene i § 14, stk.
1, nr. 4-6, er opfyldt.
Stk. 3. Museer, der ikke opfylder vilkår i stk. 1, kan af
museumsnævnet få en periode på op til to år til at opfylde
vilkåret.
Stk. 4. Kulturministeriet kan efter anmodning fra et stats-
anerkendt museum undlade at medtage en periode ved vur-
dering af, om vilkår i § 14, stk. 1, er opfyldt, jf. stk. 2 og 3,
såfremt der er tale om ekstraordinære forhold på museet.
Stk. 5. Kulturministeriet fører tilsyn med opfyldelse af
vilkårene i stk. 1. Kulturministeriet kan forelægge sager for
museumsnævnet på baggrund af tilsynet.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 6.
13. I § 14, stk. 2, der bliver stk. 6, indsættes som 2. pkt.:
»Kulturministeren kan endvidere fastsætte nærmere reg-
ler om ændring af ansvarsområde efter stk. 1, nr. 2, om
høj kvalitet efter stk. 1, nr. 7, perioden efter stk. 3 og bereg-
ningsperioden efter stk. 4.«
14. § 14, stk. 3, der bliver stk. 7, ophæves.
15. Efter § 14 indsættes:
»§ 14 a. Statsanerkendte museer skal årligt indberette de
nødvendige oplysninger digitalt til Kulturministeriet til brug
for fastsættelse af variabelt tilskud i henhold til § 13 c, og
til brug for kontrol af opfyldelse af vilkår i § 14, stk. 1, nr.
4-6. Indberetningerne skal være ledsaget af en erklæring fra
en godkendt revisor.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter regler om indberetning
og opgørelse af oplysninger efter stk. 1, dokumentation og
kontrol af oplysninger, som indberettes efter stk. 1, og ind-
beretning af øvrige oplysninger til brug for Kulturministeri-
ets tilsyn med de statsanerkendte museer, herunder opfyldel-
se af vilkår i § 14, stk. 1, nr. 1-3 og 7-15, samt i § 2, og til
statistiske formål.«
16. I § 17 a, stk. 1, ændres »nedsætter« til: »kan nedsætte«.
17. I § 17 a, stk. 2, ændres »fastsætter« til: »kan fastsætte«.
18. I § 17 b, stk. 1, 1. pkt., udgår », herunder tilskud til
museernes erhvervelser af værker og genstande«.
19. I § 17 b, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »ydes til«: »stats-
anerkendte«.
20. I § 17 b, stk. 2, indsættes efter »regler om«: »ansøg-
ningsberettigede museer,«.
21. Efter § 18 indsættes før overskriften før kapitel 8:
2
»Kapitel 7 a
Museumsnævnet
§ 19. Kulturministeren nedsætter et uafhængigt museums-
nævn bestående af syv medlemmer, som beskikkes således:
1) Et medlem efter indstilling fra KL.
2) Et medlem efter indstilling fra Organisationen Danske
Museer.
3) Fem medlemmer udpeget af kulturministeren, heraf et
medlem fra et andet nordisk land.
Stk. 2. Medlemmerne skal tilsammen besidde høj muse-
umsfaglig ekspertise inden for museernes opgaver, jf. § 2,
stk. 1.
Stk. 3. Medlemmerne beskikkes for en periode på fire
år. Umiddelbar genbeskikkelse kan finde sted én gang. Ud-
træder et medlem, beskikker kulturministeren et nyt medlem
for den resterende del af perioden.
Stk. 4. Medlemmerne beskikkes forskudt, således at hen-
holdsvis tre og fire af medlemmerne beskikkes hvert andet
år.
Stk. 5. Når medlemmer af museumsnævnet beskikkes
første gang efter lovens ikrafttræden, beskikker kulturmini-
steren tre af de syv medlemmer for en periode af to år.
Stk. 6. Kulturministeren udpeger en nævnsleder blandt
medlemmerne.
Stk. 7. Museumsnævnet er beslutningsdygtigt, når mindst
fire medlemmer deltager i behandlingen af en sag. Muse-
umsnævnet træffer afgørelse ved almindeligt stemmeflertal
på et møde eller ved skriftlig behandling. I tilfælde af
stemmelighed er nævnslederens stemme i den enkelte sag
udslagsgivende.
Stk. 8. Museumsnævnet fastsætter selv sin forretningsor-
den.
Stk. 9. Museumsnævnet sekretariatsbetjenes af Kulturmi-
nisteriet.
Stk. 10. Museumsnævnets afgørelser kan ikke påklages til
anden administrativ myndighed.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 2. Museer, der ikke er statsanerkendt ved lovens
ikrafttræden, kan tidligst statsanerkendes to år efter lovens
ikrafttræden.
§ 3
Stk. 1. Museernes samlede driftstilskud efter lovens § 13
a, stk. 1, indfases gradvist efter lovens ikrafttrædelse og til
1. januar 2029.
Stk. 2. Størrelsen af driftstilskud til de statsanerkendte
museer, som er udbetalt i 2024, udgør beregningsgrundlaget
for den gradvise indfasning af driftstilskuddene efter lovens
§ 13 a i 2025.
Stk. 3. Kulturministeren kan anvende indberetninger fra
de statsanerkendte museers henholdsvis besøgstal, besøgstal
for børn og unge, indtægter og fagfællebedømte forsknings-
publikationer for årene 2019-2024 til bestemmelse af stør-
relsen af det variable tilskud, jf. lovens § 13 c, samt til
vurdering af opfyldelse af vilkår i § 14, stk. 1, nr. 4-6, i
perioden 1. januar 2025 til 1. januar 2029.
Stk. 4. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om be-
regning og indfasning af driftstilskud i perioden nævnt i stk.
1.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
2.1. Tilskudsordninger historisk set
2.2. Arbejdsgruppe om museumsreform
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Museernes opgaver
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Nye statsanerkendelser og tilbagekaldelse af eksisterende statsanerkendelser
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Ny tilskudsmodel for statsanerkendte museer
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.4. Vilkår for statsanerkendte museer
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.5 Et uafhængigt museumsnævn
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.6. Indfasning og overgang
4. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
5. Opfyldelse af FN’s verdensmål
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6.1. Principper for digitaliseringsklar lovgivning
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Klimamæssige konsekvenser
10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
11. Forholdet til EU-retten
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
13. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget udmønter den politiske stemmeaftale om en
museumsreform af 16. maj 2024 mellem regeringen (Social-
demokratiet, Venstre og Moderaterne) og alle Folketingets
partier; Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Li-
beral Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten,
Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet. Stem-
meaftalen følger op på regeringsgrundlaget, hvor det frem-
går, at regeringen vil ”reformere forældet lovgivning, ryd-
de op i tilsandede strukturer og styrke kulturlivet i hele
landet. Som en del af dette arbejde vil regeringen blandt
andet gennemføre en museumsreform, der åbner for flere
statsanerkendte museer og skaber en mere retfærdig og gen-
nemsigtig fordeling af museumstilskuddene”.
Lovforslaget gennemfører således en gennemgribende re-
form af museumsområdet, som både vil omfatte en moderni-
sering af museernes faglige opgaver og en grundlæggende
ny måde at fordele statens tilskud til statsanerkendte museer
på, som vil understøtte museernes samfundsmæssige rolle,
og som vil bidrage til at sikre, at der er museer i hele lan-
det. Med lovforslaget gøres op med et fastlåst og forældet
tilskudssystem, og nye museer vil få mulighed for at blive
statsanerkendt.
I overensstemmelse med den politiske aftale vil lovforslaget
modernisere og forenkle museernes opgaver i museumslo-
4
ven, så det i højere grad afspejler den måde, som museerne
arbejder på i dag. Med lovforslaget beskrives museernes
opgaver fremover som tre indbyrdes forbundne opgaver:
samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling.
Lovforslaget fastsætter endvidere et nyt og mere gennem-
sigtigt tilskudssystem til beregning af museernes driftstil-
skud. Heri indgår et differentieret grundtilskud, variable
incitamentsbaserede tilskud og et prioritetstilskud. Grundtil-
skuddets størrelse vil blive differentieret i fem kategorier
(l-5), som vil være baseret på betydningen af museernes
samlinger.
Der foreslås en række minimumskrav til statsanerkendelse,
som består af objektivt konstaterbare krav til bl.a. ejerform,
indtjening, antal besøgende og antal forskningspublikationer
kombineret med en vurdering af museernes faglige opgave-
varetagelse og ansvarsområde.
Herudover vil der med lovforslaget blive etableret et uaf-
hængigt museumsnævn, der bl.a. skal vurdere nye statsaner-
kendelser og tilbagekaldelse af eksisterende statsanerkendel-
ser m.v.
Med lovforslaget tilstræbes det at gøre op med unødvendigt
bureaukrati og kontrol med museerne. I overensstemmelse
med den politiske stemmeaftale vil et formål med lovforsla-
get også være at sikre administrative lettelser. Det forven-
tes bl.a. at ske ved at udvikle et nyt fagligt tilsyn, der er
risikobaseret og markant reduceret i forhold til det nuvæ-
rende tilsyn. Det nye tilsyn vil have fokus på opfyldelse
af minimumskrav til statsanerkendelse og de tre indbyrdes
forbundne opgaver: samlingsudvikling, vidensudvikling og
formidling.
Det foreslås, at ændringerne træder i kraft den 1. januar
2025.
2. Baggrund
I dag understøtter staten økonomisk et landsdækkende mu-
seumsvæsen af høj kvalitet gennem driftsbevillinger til
statslige museer, driftstilskud til statsanerkendte museer og
varierende midler til ydelse af projekttilskud til museer m.v.
Tilskuddene ydes primært af bevillinger på finansloven, og i
mindre omfang af udlodningsmidler, der består af overskud-
det fra Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S, og
som går til en bred vifte af almennyttige formål i Danmark.
Statslige og statsanerkendte museer har i henhold til muse-
umsloven til opgave at varetage og formidle en samling og
tilsammen at løfte ansvaret for at sikre, bevare og udvikle
Danmarks kultur- og naturarv.
De statsanerkendte museer modtager årligt et statsligt drifts-
tilskud fra Kulturministeriet i henhold til museumsloven. De
statsanerkendte museer varetager de lovbestemte opgaver
inden for hver sit geografiske, emne- og/eller tidsmæssigt
afgrænsede ansvarsområde inden for kategorierne kunst-,
kultur- og naturhistorie eller en blanding af disse. Kultur-
ministeriet fører museumsfagligt tilsyn i henhold til muse-
umsloven med alle statsanerkendte museer. Museerne er
desuden omfattet af et økonomisk-administrativt tilsyn, som
varetages af museets offentlige tilsynsmyndighed (hovedtil-
skudsyder).
2.1. Tilskudsordninger historisk set
Størstedelen af de statsanerkendte museer er etableret på lo-
kalt initiativ, enten lokalpolitisk eller af foreninger og borge-
re. Museerne har efterfølgende opnået statsanerkendelse og
statsligt driftstilskud. Derfor er museumsområdet i dag ka-
rakteriseret ved, at stat og kommuner samfinansierer landets
statsanerkendte museer, dog med enkelte undtagelser. Place-
ringen af museerne og forskellene i de statslige driftstilskud
er historisk betingede og ikke udtryk for en central statslig
planlægning.
Den nuværende tilskudsfordeling for de statsanerkendte mu-
seer, som følger af museumsloven, trådte i kraft den 1. janu-
ar 2013, og var resultatet af en tilskudsreform, hvor flere
statslige tilskudsordninger blev lagt sammen til én.
Folketingets partier var dengang enige om, at der ikke skulle
ændres i museernes hidtidige tilskudsniveauer. Af bemærk-
ningerne til L 24, Forslag til Lov om ændring af museums-
loven (Udvikling af museumsområdet m.v.), fremsat 10.
oktober 2012, fremgår, at ”det er hensigten, at de enkelte
museer ved lovens ikrafttræden skal oppebære et statsligt
driftstilskud svarende til det hidtidige tilskudsniveau”, jf.
Folketingstidende 2012-13, 1. samling, tillæg A, L 24, som
fremsat den 10. oktober 2012 (almindelige bemærkninger,
afsnit 3.4.3.1.). Med det formål at fremme en udvikling
mod øget økonomisk bæredygtighed blev de mindste statsli-
ge tilskud hævet til 1 mio. kr., som blev fastsat som nyt
minimum for statstilskud. Med samme formål blev kravet
om museets ikke-statslige tilskudsgrundlag hævet, og har
siden 2013 været 2 mio. kr., jf. Folketingstidende 2012-13,
1. samling, tillæg A, L 24, som fremsat den 10. oktober
2012 (almindelige bemærkninger til L 24, afsnit 3.4.2.1. og
3.4.3.1.).
2.2. Arbejdsgruppe om museumsreform
Den 28. april 2023 nedsatte kulturministeren en arbejds-
gruppe om en museumsreform, som skulle komme med an-
befalinger til en reform af statsanerkendte museers opgaver
og tilskud.
Arbejdsgruppen fremlagde sine anbefalinger den 9. novem-
ber 2023. Arbejdsgruppen kom med en række faglige anbe-
falinger, der skulle bidrage til at modernisere og forenkle
museernes opgaver og skabe et mere dynamisk museums-
landskab.
Arbejdsgruppen foreslog bl.a. at bygge museumsloven op
om tre indbyrdes afhængige og ligeværdige opgaver; sam-
lingsudvikling, vidensudvikling og formidling. Derudover
foreslog arbejdsgruppen, at der til brug for vurderingen af
nye og eksisterende statsanerkendelser skulle indføres en
5
række minimumskrav, og at kompetencen til at træffe afgø-
relse om tildeling og tilbagekaldelse af statsanerkendelse
skulle placeres hos et armslængdeorgan for at træffe uaf-
hængigt og fagligt funderede vurderinger.
Arbejdsgruppen foreslog endvidere to modeller for tildeling
af tilskud; en trappemodel, hvor tilskuddene tildeles ud fra
det niveau, det enkelte museum samlet set løser opgaverne
på, og en byggeklodsmodel, hvor tilskuddene tildeles ud fra
det niveau, det enkelte museum løser de enkelte opgaver på.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Museernes opgaver
3.1.1. Gældende ret
Museumslovens § 2 beskriver museernes opgaver og sætter
rammerne for opgaverne. Det fremgår heraf, at museerne
skal løse fem opgaver; indsamling, registrering, bevaring,
forskning og formidling, og at opgaverne er indbyrdes for-
bundne. Det fremgår desuden, at opgaverne skal løses i både
et lokalt, nationalt og globalt perspektiv, og at museerne
skal samarbejde om opgaverne. Museumslovens § 2 blev
affattet ved lov nr. 1391 af 23. december 2012, Lov om
ændring af museumsloven (Udvikling af museumsområdet
m.v.), hvormed museernes opgaver og rolle i samfundet blev
opdateret.
De fem opgaver indsamling, registrering, bevaring, forsk-
ning og formidling blev indført i den første samlede muse-
umslov i lov nr. 291 af 6. juni 1984 om museer m.v. og er
nævnt i museumsloven siden.
Opgaven indsamling betyder, at museerne er forpligtede til
at indsamle genstande, kunstværker, præparater og anden
dokumentation til deres samlinger inden for deres vedtægts-
bestemte ansvarsområde. Indsamlingen skal være baseret
på en aktiv, men restriktiv praksis, der udspringer af mu-
seernes forskning. Gennem indsamling udvikler museerne
deres samlinger, så de er tilpasset tiden og det omgivende
samfund. Museerne udvikler også samlingerne gennem ud-
skillelse af genstande, som mangler forsknings- og formid-
lingsmæssig værdi, med henblik på at fokusere bevarings-
indsatsen.
Opgaven registrering betyder, at museerne er forpligtede
til at registrere deres genstande, kunstværker og præpara-
ter. Kunst- og kulturhistoriske museer er desuden forpligtede
til at indberette deres registreringer til de centrale registre
over kulturhistorie og kunst og til registeret over arkæologi-
ske lokaliteter og fundsteder. Gennem registrering beskriver
museerne den særlige historie og centrale oplysninger, som
er årsagen til, at museerne har indsamlet den specifikke
genstand. Museernes registreringer udgør en vidensdatabase
over deres samling, der sikrer overblik over samlingen og
dens placering (for eksempel i udstillinger og magasiner
m.v.), og udgør udgangspunktet for deres forskning, formid-
ling og bevaringsarbejde. Gennem indberetning af registre-
ringerne til de centrale registre sikres nationalt overblik
over museernes samlinger. De indberettede registreringer
understøtter desuden en restriktiv, koordineret indsamling på
tværs af museerne og samarbejder om eksempelvis ind- og
udlån af genstande og kunstværker til udstillinger.
Opgaven bevaring betyder, at museerne er forpligtede til at
bevare deres samling til gavn for eftertiden og skal sikre for-
svarlige bevarings- og sikringsforhold. Bevaringsopgaven
består af en præventiv og udbedrende indsats prioriteret i
forhold til samlingernes tilstand og i forhold til samlingens
betydning lokalt, regionalt og nationalt samt samlingens
forsknings- og formidlingsmæssige værdi. Bevaring omfat-
ter i almindelighed museets bevaringsmæssige forhold i ud-
stillinger og på magasiner, sikring, opsyn og konservering af
samlingerne.
Opgaven forskning betyder, at museerne er forpligtede til at
forske inden for deres vedtægtsbestemte ansvarsområde og
stille deres viden til rådighed for omverdenen.
Museerne skal sikre forbindelse mellem forskningen og de-
res øvrige faglige opgaver; indsamling, registrering, beva-
ring og formidling. Formålet med forskningen er at generere
ny viden om kunst, kultur- og naturhistorie med udgangs-
punkt i museernes samlinger. Museernes forskning er viden-
skabeligt arbejde baseret på faglige problemstillinger relate-
ret til det enkelte museums ansvarsområde og samling.
Opgaven formidling betyder, at museerne skal formidle de-
res vedtægtsbestemte ansvarsområde, herunder deres sam-
ling, for offentligheden. Det sker f.eks. gennem udstillinger,
undervisning, kommunikation, events, åbne arkæologiske
udgravninger, arbejdende værksteder, byvandringer, outre-
ach-aktiviteter og mange andre brugerinddragende og inklu-
derende tiltag. Museernes formidlingsarbejde er som oftest
karakteriseret ved en direkte kontakt og dialog mellem bru-
gere og museum. Gennem vidensbaseret og differentieret
formidling aktualiserer og bringer museerne deres samlinger
og viden i spil i institutionen, hos andre museer, i forhold til
borgerne og det omgivende samfund. Museumsformidling
har særligt de seneste 10 år undergået en forandring mod
stigende brugerorientering, differentiering og forskningsba-
sering i varetagelsen af formidlingsopgaven samt professio-
nalisering af museernes formidlings- og kommunikations-
kompetencer.
3.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Det følger af den politiske stemmeaftale om museumsrefor-
men, at museernes opgaver skal moderniseres. Formålet
med moderniseringen og forenklingen vil være at styrke
udviklingen på alle landets museer og sætte fokus på, at
museernes opgaver er vigtige, udviklingsorienterede og gen-
sidigt afhængige, men også tilpasset en moderne tid, hvor
museerne skal udvikle sig for fortsat at være relevante.
Siden opdateringen af museumslovens beskrivelse af muse-
ernes opgaver og rolle i samfundet i 2012 har museerne i
stigende grad udviklet sig til at være udadvendte vidensinsti-
6
tutioner og aktører, som spiller en aktiv rolle i samfundet
og samfundsdebatten, bl.a. gennem større fokus på inklusion
af borgere og interaktion med det omgivende samfund i
opgaveløsningen.
Lovforslaget vil derfor indebære en modernisering af den
nuværende opgavebeskrivelse, som vil lægge vægt på, at der
skal være et udviklingsperspektiv i opgaveløsningen, som
vil sikre, at museerne fremadrettet udvikler sig i takt med
samfundet og vil have aktualitet og relevans.
Beskrivelsen vil understøtte den igangværende udvikling i
museernes rolle og i højere grad vil afspejle den måde, som
museerne arbejder på i dag.
Museernes arbejde vil fremover skulle tage afsæt i de tre
indbyrdes forbundne opgaver samlingsudvikling, vidensud-
vikling og formidling.
Gennem samlingsudvikling vil museerne skulle sikre fremti-
dens kultur- og naturarv, og at deres samlinger er aktuelle og
relevante.
Opgavebetegnelsen samlingsudvikling rummer opgaverne,
indsamling, registrering og bevaring, som fremgår af den
gældende museumslov, men vil være samlet i én moderni-
seret opgavebetegnelse, som har til hensigt at betone, at ar-
bejdet med samlingerne også vil have et udviklingsperspek-
tiv. Udviklingsperspektivet består blandt andet i, at museer-
ne vil skulle udvikle deres samlinger, så de følger med sam-
fundsudviklingen, er relevante og kontinuerligt kan bringes i
anvendelse med henblik på at skabe ny viden og interaktion
med borgere og samfund. Eksempelvis vil dette kunne ske
ved kontinuerligt at arbejde med at sikre mangfoldighed
i samlingen og inddrage nye perspektiver på samlingen
gennem bl.a. brugerinddragelse eller ved at sikre, at sam-
lingen eksempelvis afspejler samfundets digitale udvikling
gennem indsamling af digital kulturarv. Udviklingsperspek-
tivet vil også kunne bestå i at optimere bevaringsforhold
og konservering af samlingen efter de nyeste standarder
og metoder. Samlingsudvikling vil også indeholde et fokus
på samlingsvaretagelsen, hvor museerne vil skulle sikre, at
samlingerne er registreret, indberettet samt i den bedst muli-
ge bevaringstilstand og forsvarligt opbevaret. Med den bedst
mulige bevaringstilstand og forsvarligt opbevaret forstås i
lovforslaget, at museerne vil skulle bevare deres samlinger
til gavn for eftertiden.
Gennem vidensudvikling vil museerne løbende skulle gene-
rere ny viden om og udvikle flere perspektiver på vores
fælles kultur- og naturarv til gavn for forskning, borgere
og samfund. Opgavebetegnelsen vidensudvikling vil således
have til hensigt at anlægge et bredere perspektiv på muse-
ernes arbejde med at udvikle og bringe viden i spil i det
omgivende samfund, og vidensudvikling vil skulle afspejle,
at museernes vidensproduktion i praksis består af mere end
fagfællebedømt forskning. Betegnelsen vidensudvikling vil
således ikke kun skulle dække forskningsopgaven, men og-
så museernes øvrige vidensproduktion. Eksempelvis grund-
forskning, undersøgelser og analyser, som kan have mange
formater, og som museerne tilgængeliggør på mange for-
skellige måder, herunder i udstillinger og publikationer. Det
vil samtidig være intentionen, at museerne gennem fokus
på udviklingsperspektivet i vidensarbejdet sikrer, at der kon-
tinuerligt genereres viden om kultur- og naturarven, som kan
anvendes og bringes i spil til gavn for forskning, borgere
og samfund. Med de foreslåede ændringer fastholdes derfor,
at museerne er vidensinstitutioner, og at en væsentlig del af
den viden, museerne genererer, bygger på forskning.
Gennem formidling vil museerne skulle arbejde for, at fle-
re borgere i fremtiden vil bruge museerne og få en ny for-
ståelse for og et nyt perspektiv på sig selv og samfundet
ved at bringe deres samlinger og viden i spil i aktuelle
og relevante samfundsmæssige sammenhænge og udvikle
museumstilbud i dialog med omverden. Opgavebetegnelsen
formidling fastholdes uændret i forhold til den gældende
museumslov. Hensigten med fastholdelsen af opgavebeteg-
nelsen formidling vil være at understøtte og styrke den cen-
trale rolle, som formidlingen har fået i det strategiske muse-
umsarbejde. Museerne vil fremadrettet fortsat kontinuerligt
skulle udvikle deres formidling, herunder med nye formater,
metoder og kompetencer med henblik på at skabe relevans
for bredere brugergrupper, så flere borgere og forskellige
brugergrupper i fremtiden bruger museerne.
Ændringen af beskrivelsen af museernes opgaver i § 2,
stk. 1, vil skulle understøtte de seneste års udvikling, hvor
museerne i deres opgaveløsning i stigende grad orienterer
sig mod brugerne og samfundet ved også at bidrage til at
løfte større samfundsmæssige dagsordener. Museerne må
kontinuerligt tilstræbe at styrke deres samfundsmæssige rol-
le samt tilsigte mangfoldighed ved at inkludere borgere fra
stadig flere samfundslag og aldersgrupper. Heri ligger en
ambition om, at museerne skal være aktuelle og relevante
ved at bringe viden om kultur- og naturarven i spil i aktuel-
le samfundsmæssige sammenhænge og være i aktiv dialog
med borgerne og det samfund, de er en del af. Eksempel-
vis gennem inklusion af brugergrupper, som ikke normalt
bruger museerne, bidrage med ekspertviden til offentlige
debatter i lokale og nationale medier, eller ved at arbejde
med at skabe og understøtte lokale fællesskaber. Det er
også ambitionen, at museerne skal være centrale aktører i
udviklingen af samfundet og efterspurgte blandt væsentlige
samfundsaktører som for eksempel uddannelsesinstitutioner,
universiteter og kommuner.
Med det formål at understøtte den politiske aftales intention
om at styrke udviklingen på alle landets museer og under-
støtte museernes samfundsmæssige rolle vil bestemmelsen
om museernes opgaver i lovens § 2, stk. 1, nr. 1-3, blive
fastholdt for at sikre et fremtidigt museumslandskab, som
vil være sammenhængende, bæredygtigt og relevant for bor-
gere og samfund.
Målet om et sammenhængende museumslandskab under-
støttes af forpligtelsen i den gældende lovs § 2, stk. 2, om
at museerne skal samarbejde om opgaverne i § 2, stk. 1. Mu-
7
seerne vil altså som hidtil skulle samarbejde om de fagli-
ge opgaver, herunder samlingsvaretagelse, bevaringsforhold,
forskning og formidlingsformater for derigennem at bidrage
til en positiv udvikling af det danske museumslandskab.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærk-
ninger hertil.
3.2. Nye statsanerkendelser og tilbagekaldelse af eksi-
sterende statsanerkendelser
3.2.1. Gældende ret
Efter museumslovens § 13, stk. 1, kan kulturministeren
statsanerkende et museum som tilskudsberettiget med hen-
blik på, at museet kan indgå med et ansvarsområde i det
landsdækkende museumssamarbejde, jf. § 2, stk. 2.
Opgaven om at godkende et statsanerkendt museums an-
svarsområde og ændringer heri er delegeret til Slots og
Kulturstyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1442 af 12. december
2010.
Vilkår for at opnå og bevare en statsanerkendelse følger
af museumslovens § 14, stk. 1. Heri ligger f.eks. vilkår
om ejerskab, ansvarsområder, økonomi, udskillelse, indbe-
retning, adgang m.v. Når et museum ansøger om statsaner-
kendelse, foretager Kulturministeriet en faglig behandling
på baggrund af en museumsfaglig vurdering, som udarbej-
des af et eksternt fagkyndigt bedømmelsesudvalg, der ned-
sættes til opgaven, hvorefter der udarbejdes en indstilling til
kulturministeren om enten tilsagn eller afslag på ansøgnin-
gen om statsanerkendelse.
Siden 2001 er i alt tre museer blevet statsanerkendt. Fem
museer har fået afslag på ansøgning om statsanerkendel-
se. Et af disse fem museer opnåede en positiv museums-
faglig vurdering, men kunne ikke statsanerkendes grundet
manglende finansiering af statsligt driftstilskud til museet.
Ifølge museumslovens § 13, stk. 3, kan kulturministeren
tilbagekalde en statsanerkendelse, såfremt museet ikke op-
fylder de vilkår, som er nævnt i lovens § 14. Enkelte museer
har i perioder haft vanskeligt ved at opfylde museumslovens
vilkår. Ingen statsanerkendelser er tilbagekaldt som følge af
manglende opfyldelse af lovens vilkår i § 14. Gruppen af
statsanerkendte museer har derfor været stort set uændret i
mange år, når der ses bort fra fusioner mellem museerne. Te-
atermuseet i Hofteatret fik efter eget ønske tilbagekaldt sin
statsanerkendelse med udgangen af 2011.
3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Det fremgår af den politiske stemmeaftale, at der er behov
for et skabe et mere dynamisk museumslandskab. Det frem-
går endvidere, at det ikke skal være en politisk beslutning,
om nye museer skal statsanerkendes, eller om eksisterende
museer skal miste deres statsanerkendelse. Aftalepartierne
er enige om at placere en række kompetencer hos et nyt
uafhængigt og upartisk nævn, museumsnævnet. Herunder
kompetencen til at træffe afgørelse om tildeling og tilbage-
kaldelse af statsanerkendelse.
Lovforslaget vil indebære, at kompetencen til at træffe afgø-
relse om at statsanerkende museer vil blive overført til et
nyt uafhængigt nævn, museumsnævnet. Afgørelse om stats-
anerkendelse vil skulle omfatte en faglig vurdering af, om
det ansøgende museum med høj kvalitet vil kunne varetage
et ansvarsområde, som bidrager til et sammenhængende og
mangfoldigt museumsvæsen.
Statsanerkendelse vil fortsat forudsætte opfyldelse af vilkå-
rene i lovens § 14, men bestemmelsens vilkår for at opnå og
bevare en statsanerkendelse vil blive ændret.
De foreslåede ændringer vil medføre, at en statsanerkendel-
se af et museum kan tilbagekaldes af museumsnævnet, hvis
museet ikke længere opfylder en række minimumskrav eller
øvrige vilkår for at opnå og bevare statsanerkendelsen, jf. de
foreslåede ændringer af § 14, stk. 1, herunder ikke varetager
opgaverne med høj kvalitet, jf. den foreslåede § 14, stk. 1,
nr. 7.
Statsanerkendte museer vil som hidtil skulle samarbejde
om samlingsarbejde, opbevaringsforhold, forskning, formid-
lingsformater m.v. og derigennem bidrage til en positiv ud-
vikling af det danske museumslandskab, jf. museumslovens
§ 2, stk. 2.
Der henvises til afsnit 3.4. om vilkår for statsanerkendte
museer og afsnit 3.5. om et uafhængigt og upartisk muse-
umsnævn.
For nærmere om vilkårene i § 14 henvises til lovforslagets §
1, nr. 9-14, og bemærkningerne hertil.
3.3. Ny tilskudsmodel for statsanerkendte museer
3.3.1. Gældende ret
Det følger af museumslovens § 13 a, at kulturministeren
årligt yder tilskud til driften af statsanerkendte museer, som
fastsættes på grundlag af bevillingen afsat på finansloven, jf.
museumslovens § 13 a, stk. 1 og 2.
Det nuværende princip for fordeling af bevillingen på fi-
nansloven til driftstilskud til statsanerkendte museer er re-
sultatet af en større ændring af museumsloven i 2012, jf.
afsnit 2.1. ovenfor. Tilskudsstrukturen i den gældende muse-
umslov betyder, at der gives ét samlet statsligt tilskud til det
enkelte statsanerkendte museum. Den pågældende tilskud-
sstruktur samlede flere tidligere tilskudsordninger herunder
også de tidligere amtslige tilskud. Den del af bevillingen,
som anvendes til ordinære driftstilskud, og som ikke er mid-
lertidige særtilskud, fordeles grundlæggende mellem muse-
erne ud fra en fordeling af museernes samlede ordinære
tilskud før lovændringen i 2012, hvorefter flere statslige
tilskudsordninger blev lagt sammen til én.
Museumsloven indeholder i § 13 a, stk. 5, hjemmel til,
8
at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om fast-
læggelse og udbetaling af tilskud til statsanerkendte muse-
er. Museumsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 333 af
25. februar 2021, er bl.a. udstedt med hjemmel heri, og
regulerer f.eks. de statsanerkendte museers pligt til indbe-
retning af budget- og regnskabsoplysninger. Til brug for
Kulturministeriets løbende tilsyn med, at de statsanerkendte
museer lever op til vilkårene i museumsloven, indberetter
de statsanerkendte museer årligt en række oplysninger om
deres varetagelse af de lovbestemte museumsfaglige opga-
ver. Det vedrører f.eks. oplysninger om personale, antal
forskningspublikationer, antal besøgende hold og klasser fra
skoler og andre uddannelser, besøgende ved arrangementer
m.v. Dele af disse oplysninger er også anvendt til statistisk
belysning af museumsområdet.
Museets offentlige tilsynsmyndighed fører endvidere tilsyn
med de statsanerkendte museer efter lov om økonomiske
og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra
Kulturministeriet (driftstilskudsloven), jf. lov nr. 1531 af 21.
december 2010 med senere ændringer. Loven indeholder
hjemmel til, at kulturministeren kan indhente yderligere ma-
teriale fra tilskudsmodtagere i forbindelse med tilsynet med
tilskudsmodtagerens virksomhed og til statistisk belysning
af tilskudsområdet, jf. driftstilskudslovens § 8, stk. 4. Alle
de nævnte oplysninger indberettes årligt i elektronisk form
via Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside.
3.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Aftalepartierne er med den politiske aftale om en museums-
reform enige om, at det nuværende statslige tilskudssystem
er forældet, og at der skal være en højere grad af dynamik,
både i forhold til museernes mulighed for at påvirke deres
eget tilskud og i forhold til statsanerkendelse af nye muse-
er. Derudover skal der tilstræbes klare kriterier og transpa-
rens.
Det er hensigten, at museumsreformen generelt skal bidrage
til, at alle statsanerkendte museer løfter sig kvalitetsmæssigt,
bl.a. som følge af en forhøjelse af den samlede økonomiske
ramme til de statsanerkendte museer med 75 mio. kr.
Det følger af den politiske stemmeaftale, at en ny tilskud-
smodel skal bestå af et differentieret grundtilskud, et varia-
belt incitamentsbaseret tilskud samt et prioritetstilskud, som
vil blive fordelt til udvalgte museer.
Aftalepartierne er enige om, at det variable tilskud vil blive
tildelt særskilt på baggrund af hver af de fire parametre
enkeltvis: 1) besøgende, 2) besøgende børn og unge, 3) ind-
tægter, og 4) fagfællebedømte forskningspublikationer. Det
fremgår af den politiske stemmeaftale, at museerne vil kun-
ne opnå et eller flere tilskud afhængigt af deres præstation i
hvert parameter.
Fordelingen af prioritetstilskud vil ifølge den politiske stem-
meaftale blive evalueret efter en periode på 5 år. På den
måde vil der være mulighed for eventuelt at tilpasse for-
delingen af prioritetstilskuddene, f.eks. hvis der sker store
ændringer i museernes tilskud i tilskudsmodellen. Det følger
videre, at niveauerne for de kommunale tilskud vil indgå i
evalueringen for at sikre fortsat stor økonomisk opbakning
til museerne i de enkelte kommuner.
Med lovforslaget lægges der op til, at kulturministeren fort-
sat yder et årligt driftstilskud til driften af statsanerkendte
museer, jf. § 13 a, stk. 1, som i overensstemmelse med
den politiske stemmeaftale fremadrettet vil skulle bestå af et
grundtilskud, evt. et eller flere variable tilskud samt evt. et
prioritetstilskud.
Grundtilskuddet vil i overensstemmelse med den politiske
stemmeaftale være baseret på en indplacering i en kategori
fra 1-5 ud fra en skønsmæssig vurdering af betydningen
af museets samling, som er foretaget med udgangspunkt i
museets ansvarsområde.
Kulturministeren vil i overensstemmelse med den politiske
stemmeaftale ved bekendtgørelse foretage en indplacering af
museer, der er statsanerkendt inden lovens ikrafttræden. Ind-
placeringen udmøntes ved bekendtgørelse, som ikke er tids-
begrænset.
Indplaceringen kan blive ændret, hvis museumsnævnet efter
ansøgning fra det statsanerkendte museum træffer afgørel-
se om en ændret indplacering, eller hvis museumsnævnet
i særlige tilfælde tager sager om en ændret indplacering
op af egen drift. Efterhånden som museumsnævnet behand-
ler sager om indplacering, vil museumsnævnets afgørelse
træde i stedet for den af kulturministeren foretagne indplace-
ring. Hvis museer fusionerer eller spalter sig, vil museums-
nævnet træffe afgørelse om evt. opretholdelse af statsaner-
kendelse, for så vidt angår de spaltede museer, og indplace-
ring i grundtilskudskategori, som også vil træde i stedet for
den af kulturministeren foretagne indplacering.
Der indføres en særlig overgangsperiode, der indebærer, at
det i indfasningsperioden for reformen ikke vil være muligt
at ændre et museums indplacering efter ansøgning fra mu-
seet, medmindre museet samlet set står til at få et lavere
driftstilskud i 2025 end i 2024 som følge af indplaceringen.
Museumsnævnets indplacering vil skulle ske på baggrund
af en faglig, skønsmæssig vurdering af betydningen af mu-
seets samling. Ved vurderingen af betydningen af museets
samling tages udgangspunkt i museets ansvarsområde.
Det differentierede grundtilskud vil aldrig kunne være lave-
re end 1,5 mio. kr. (2024-pl). For at sikre, at der fortsat
er en passende andel af bevillingsrammen til det variable
tilskud, er aftalepartierne enige om, at grundtilskuddet aldrig
vil kunne optage mere end 70 pct. af den samlede økono-
miske ramme (dvs. den samlede bevilling på finansloven,
inkl. evt. indtægter fra f.eks. udlodningsmidler, uden særtil-
skud). Et loft på 70 pct. vil sikre, at tilskudsmodellen altid
vil give museerne et incitament via et variabelt tilskud til
at tiltrække besøgende, børn og unge, generere indtægter og
bedrive forskning, jf. nedenfor.
9
Systemet vil være dynamisk, således at der vil kunne kom-
me nye statsanerkendte museer ind i modellen, ligesom mu-
seer vil kunne få tilbagekaldt deres statsanerkendelse.
Den foreslåede tilskudsmodel vil indeholde et variabelt til-
skud, som vil blive fastsat på baggrund af parametre om
besøgstal, besøgstal for børn og unge, indtægter og antal
fagfællebedømte forskningspublikationer.
Det er hensigten med den foreslåede tilskudsmodel, at der
for hvert parameter vil blive givet variabelt tilskud til halv-
delen af museerne, henholdsvis den halvdel der har flest
besøgende, flest indtægter m.v., og museerne får et højere
tilskud, jo højere de er placeret i forhold til de enkelte para-
metre.
Tilskudsmodellen opererer inden for en fast økonomisk ram-
me, hvor den samlede ramme til det variable tilskud udgøres
af de resterende midler efter grundtilskuddet og det politisk
fastsatte prioritetstilskud, jf. nedenfor.
For at sikre tilstrækkeligt og løbende datagrundlag til bereg-
ning af de variable tilskud, foreslås det med lovforslaget,
at det variable tilskud vil skulle baseres på et gennemsnit
over de senest tre afsluttede kalenderår. Kulturministeriet
vil dog efter anmodning fra det statsanerkendte museum
kunne undlade at medtage museets data i en periode inden
for de seneste tre afsluttede kalenderår, hvis der er tale om
ekstraordinære forhold på museet.
Den foreslåede ordning vil medføre, at det variable tilskud
vil skulle beregnes af Kulturministeriet på baggrund af ind-
beretninger fra de statsanerkendte museer, som forpligtes til
at indberette forskellige oplysninger til Kulturministeriet til
brug for beregning af variabelt tilskud.
De indberettede data anvendes ligeledes til Kulturministeri-
ets tilsyn med, hvorvidt museerne opfylder vilkår for stats-
anerkendelse. Hvis det i Kulturministeriets tilsyn konstate-
res, at et museum ikke opfylder vilkårene for statsanerken-
delse, herunder minimumskrav, eller at museets opgaver ik-
ke varetages med tilstrækkelig høj kvalitet, vil museet kunne
få tilbagekaldt sin statsanerkendelse.
Indberetninger vil også kunne anvendes til statistiske for-
mål, som vil kunne give museumssektoren værdifuld viden
om, hvordan museerne som sammenhængende og mangfol-
digt museumsvæsen løser de museumsfaglige opgaver, hvil-
ket vil kunne bidrage til at understøtte udviklingen i opga-
vevaretagelsen hos de enkelte museer samt videndeling og
samarbejde i sektoren som helhed.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6-15, samt
bemærkninger hertil.
3.4. Vilkår for statsanerkendte museer
3.4.1. Gældende ret
Det fremgår af museumslovens § 14, stk. 1, hvilke vilkår,
der skal være opfyldt, for at museer kan opnå og bevare en
statsanerkendelse og driftstilskud i henhold til loven.
Vilkårene indebærer, at der ikke ydes støtte til samlinger i
privateje eller til foreninger, selskaber m.v., der har et kom-
mercielt sigte, og at statstilskuddet ikke kan anvendes til for-
mål, der er museumsvirksomheden uvedkommende. Museet
skal således være kommunalt, selvejende, eller ejes af en
forening, hvis formål er museets drift. Kulturministeren kan
kræve, at museet i videst mulige omfang er administrativt
og økonomisk adskilt fra andre institutioner, jf. lovens § 14,
stk. 1, nr. 1.
For at sikre koordinering og arbejdsdeling mellem museer-
ne, og modvirke at offentlige midler anvendes til opbygning
af parallelle samlinger, skal museets ansvarsområde og æn-
dringer heri godkendes af kulturministeren, jf. lovens § 14,
stk. 1, nr. 2.
Museets vedtægter skal godkendes af museets hovedtilskud-
syder, og ansvarsområdet skal fremgå af vedtægterne, jf.
lovens § 14, stk. 1, nr. 3.
Museet skal have et økonomisk grundlag, der gør det mu-
ligt at opretholde en rimelig standard, hvilket søges sikret
gennem vilkår om, at ikke-statslige tilskud til museet udgør
mindst 2 mio. kr. årligt (siden 2014), jf. lovens § 14, stk. 1,
nr. 4, og § 17, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 333 af 25. februar
2021, hvorefter tilskud forudsætter, at ikke-statslige tilskud
udgør mindst det samme som det minimumsbeløb, der årligt
fastsættes på finansloven, jf. anmærkningerne til § 21.33.41.
Museumslovens centrale kvalitative vilkår består i, at mu-
seet skal have en rimelig museumsfaglig standard i sin ind-
samling, registrering, bevaring, forskning og formidling, og
en rimelig bygningsmæssig standard, herunder vedrørende
magasinforhold og sikringsforhold, jf. lovens § 14, stk. 1, nr.
5. Derudover skal museet have faguddannet personale, der
modsvarer museets hovedansvarsområde, jf. lovens § 14,
stk. 1, nr. 6. Museet skal deltage i det nationale og regionale
samarbejde med andre statslige og statsanerkendte museer,
jf. lovens § 14, stk. 1, nr. 7. Statsanerkendte museer må ikke
udskille genstande, kunstværker og anden dokumentation
fra samlingerne til andre end statslige og statsanerkendte
museer, medmindre kulturministeren giver tilladelse hertil,
jf. lovens § 14, stk. 1, nr. 8. Statsanerkendte kulturhistoriske
museer og kunstmuseer skal indberette genstande, kunstvær-
ker og anden dokumentation samt arkæologiske lokaliteter
og fundsteder til de centrale registre hertil, jf. lovens § 14,
stk. 1, nr. 9.
Museerne skal være tilgængelige for offentligheden på forud
bekendtgjorte åbningstider, jf. lovens § 14, stk. 1, nr. 10,
og give gratis adgang for skoleelever, der besøger museet
som led i undervisningen – siden 2006 også gratis adgang
til børn og unge under 18 år, jf. lovens § 14, stk. 1, nr.
11 og nr. 13. Endelig skal museerne tilstræbe størst mulig
tilgængelighed for personer med handicap, jf. lovens § 14,
stk. 1, nr. 12.
10
Museumsloven indeholder ikke særbestemmelser om muse-
er på mindre øer, men i perioden 2002-2013 var der særlige
ordninger for statsanerkendte museer på små øer, bl.a. i form
af supplerende eller forhøjede tilskud, jf. Folketingstiden-
de 2000-01, 2. samling, L 152, almindelige bemærkninger,
spalte 3706 samt spalte 3711, og bemærkninger til § 15,
stk. 5, jf. spalte 3723-24. Ordningen omfattede op til fire
museer. Disse tilskud er siden videreført som særtilskud, og
de indgår som dele af museernes driftstilskud i overensstem-
melse med ændringen af tilskudsordningen i ændringsloven
fra 2012.
3.4.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Det fremgår af den politiske stemmeaftale, at nye museer
i højere grad skal kunne blive statsanerkendt, hvis de le-
ver op til en række minimumskrav til indtjening (mindst 4
mio. kr. årligt), antal besøgende (mindst 10.000 årligt) og
antal forskningspublikationer (mindst 1 publikation over tre
år). Med henvisning til, at der på mindre øer er mindre
potentiale til at opnå højere besøgstal og flere indtægter, er
aftalepartierne enige om, at minimumskravene for mindre
øer skal være 3 mio. kr. i indtægter og 8.000 årlige besøgen-
de. Der skal fortsat være et vilkår om mindst 1 forsknings-
publikation over tre år.
Kravet om mindst én fagfællebedømt forskningspublikation
over tre forudgående afsluttede år vil skulle bidrage til at
sikre en vis volumen og stabilitet i forskningsproduktionen,
som knytter an til OECD’s definition af forskning. Mini-
mumskravet om fagfællebedømte forskningspublikationer
vil således skulle bidrage til at sikre grundlæggende høj kva-
litet i museernes vidensudvikling, og til at museerne fortsat
vil være efterspurgte vidensinstitutioner og attraktive samar-
bejdspartnere for andre videns- og forskningsinstitutioner.
Med lovforslaget vil der således blive ændret i vilkår for
at kunne opnå og bevare en statsanerkendelse i overensstem-
melse med den politiske stemmeaftale. Kompetencen til at
godkende et statsanerkendt museums ansvarsområde og æn-
dringer heri vil blive tillagt museumsnævnet, jf. bemærknin-
ger til afsnit 3.5. og lovforslagets § 1, nr. 9.
Med lovforslaget lægges der ikke op til at ændre i de gæl-
dende regler om vilkår for statsanerkendelse, som angår
ejerform, vedtægter, samarbejde med andre museer, udskil-
lelse, indberetning af genstande m.v., gratis adgang for sko-
leelever og børn og unge under 18 år og tilgængelighed for
personer med handicap, jf. museumslovens § 14, stk. 1, nr.
1, 3, 7-9 og 11-13.
3.4.2.1. Vilkår om høj kvalitet
Det fremgår af den politiske stemmeaftale, at museerne –
for at kunne blive statsanerkendt – skal have en høj faglig
kvalitet i deres arbejde og arbejde inden for et ansvarsområ-
de, som bidrager til et sammenhængende og mangfoldigt
museumslandskab.
Gennem de nye minimumskrav og den nye tilskudsmodel
har lovforslaget også til formål at understøtte et højt kvali-
tetsniveau inden for alle de tre opgaver; samlingsudvikling,
vidensudvikling og formidling – herunder særligt på de min-
dre museer. For at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen vil
det være vigtigt, at museerne fortsat indgår i relevante fag-
lige miljøer og samarbejder om samlingsudvikling, viden-
sudvikling og formidling på tværs af museumssektoren og
med relevante eksterne parter f.eks. universiteter og andre
uddannelsesinstitutioner. Dette med henblik på at udvikle og
fastsætte fælles standarder og metoder samt forankre nye
indsigter, viden og metodeudvikling i museernes opgaveløs-
ning.
Lovforslaget vil indebære en justering og sammenskrivning
af gældende vilkår om rimelig museumsfaglig og bygnings-
mæssig standard samt om personalets uddannelse. Den fore-
slåede ændring vil indebære vilkår om høj kvalitet i museer-
nes varetagelse af de tre museumsfaglige opgaver; samlings-
udvikling, vidensudvikling og formidling, jf. lovforslagets §
1, nr. 1 og 10.
Den foreslåede ændring fra en rimelig museumsfaglig og
bygningsmæssig standard til høj kvalitet i samlingsudvik-
ling, vidensudvikling og formidling vil bl.a. understrege, at
det er et centralt mål for staten at understøtte alle statsaner-
kendte museers høje kvalitet i opgavevaretagelsen.
3.4.2.2. Vilkår om nødvendige kompetencer
Det nuværende vilkår om faguddannet personale, der mod-
svarer museets hovedansvarsområde, foreslås med lovforsla-
get ændret til et vilkår om, at museet vil skulle have de
nødvendige kompetencer til at løfte de museumsfaglige op-
gaver. Ændringen vil understrege museernes selvbestemmel-
se i organiseringen af deres faglige opgavevaretagelse og
bidrage til at understøtte den politiske stemmeaftales inten-
tion om at gøre op med unødvendigt bureaukrati og kontrol
med museerne. Det vil endvidere understøtte formålet med
at sikre administrative lettelser, der fremgår af den politiske
stemmeaftale.
3.4.2.3. Vilkår om nødvendige rammer
Det gældende vilkår om en rimelig bygningsmæssig stan-
dard vurderes ikke at være tilstrækkeligt dækkende i for-
hold til sikre tilstrækkelige rammer for museernes samlin-
ger. Dette vurderes bl.a. i lyset af udviklingen i museer-
nes formidlingspraksis, som betyder, at museerne også i
stigende grad formidler deres samlinger uden for fysiske
museumsbygninger, f.eks. i midlertidige udstillinger i det
offentlige rum, for at gøre samlingen tilgængelig der, hvor
borgerne er. Den digitale udvikling stiller desuden nye krav
til museernes bevaring og sikring, der rækker ud over byg-
ningsmæssige rammer, som betyder, at museerne også skal
sikre forsvarlige digitale rammer for bevaring og sikring af
deres samlinger. Det foreslås derfor at ændre vilkåret til,
at museet skal have de nødvendige rammer til at opbevare
samlingen forsvarligt.
11
3.4.2.4. Tilbagekaldelse af statsanerkendelse
Det fremgår af den politiske stemmeaftale, at statsanerkend-
te museer, der ikke lever op til minimumskravene, skal kun-
ne få tilbagekaldt deres statsanerkendelse. Aftalepartierne er
enige om, at de museer, som ikke lever op til minimumskra-
vene, vil få op til to år til at rette op på forholdene.
Det foreslås med lovforslaget, at museumsnævnet vil kunne
tilbagekalde et museums statsanerkendelse, hvis det statsan-
erkendte museum ikke længere opfylder vilkårene i § 14,
stk. 1. Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor museums-
nævnet vurderer, at museet ikke kan varetage de museums-
faglige opgaver med høj kvalitet. Det er Kulturministeriet,
der fører tilsyn med, at de statsanerkendte museer lever op
til vilkårene i museumsloven, og at museerne løfter deres
opgaver på et tilstrækkeligt højt niveau. Hvis der er et muse-
um, hvor Kulturministeriet kan konstatere, at det ikke lever
op til dette, vil museumsnævnet kunne træffe afgørelse om
evt. tilbagekaldelse af statsanerkendelse.
Vurderingen af, om et museum ligger under minimumskra-
vene i § 14, stk. 1, nr. 4-6, vil basere sig på et gennemsnit
af de forudgående tre år som statsanerkendt museum. Opfyl-
delse af vilkårene i § 14, stk. 1, nr. 1-3 og 7-15, vurderes
løbende i forbindelse med Kulturministeriets tilsyn med mu-
seerne.
Hvis et museum ikke opfylder vilkårene for statsanerkendel-
se i § 14, stk. 1, vil museet kunne få op til to år til at
opfylde vilkårene. Det vil være museumsnævnet, som kan
fastsætte en passende periode på op til to år. Museet vil få
en meddelelse om perioden, og vil i givet fald blive vurderet
igen på grundlag af den periode, museet har fået til at rette
op. Museumsnævnet vil derefter træffe afgørelse om, hvor-
vidt museets statsanerkendelse skal tilbagekaldes.
Der kan imidlertid blive tale om at fastsætte en kort eller
ingen frist efter en konkret vurdering, hvis museet f.eks.
ikke lever op til de kvalitative vilkår om høj kvalitet eller
ikke har de nødvendige rammer til at opbevare samlingen
forsvarligt, f.eks. hvis der konstateres risiko for, at genstan-
de i samlingen kan tage uoprettelig skade.
Kulturministeriet vil kunne undlade at indregne en periode
ved vurdering af, om museet opfylder vilkårene i § 14, stk.
1, såfremt der er tale om ekstraordinære forhold på museet.
For yderligere om opfyldelse af vilkår for statsanerkendelse
og eventuel tilbagekaldelse af statsanerkendelse henvises til
bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 9-14.
3.5. Et uafhængigt museumsnævn
3.5.1. Gældende ret
Ifølge museumslovens § 13, stk. 1, kan kulturministeren
statsanerkende et museum som tilskudsberettiget med hen-
blik på, at museet kan indgå med et ansvarsområde i det
landsdækkende museumssamarbejde, jf. § 2, stk. 2.
Kulturministeren kan som følge af museumslovens § 13,
stk. 3, tilbagekalde en statsanerkendelse, hvis museet ikke
opfylder vilkår, der er nævnt i § 14.
3.5.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Det følger af den politiske stemmeaftale, at der skal placeres
en række kompetencer hos et nyt uafhængigt og upartisk
nævn, museumsnævnet. Formålet med museumsnævnet vil
være at sikre uafhængige afgørelser om tildeling og tilbage-
kaldelse af museers statsanerkendelser og om museers ind-
placering i grundtilskudskategorier.
Det foreslås, at museumsnævnet vil få kompetence til at
træffe afgørelse om tildeling og tilbagekaldelse af statsan-
erkendelse. Afgørelse sker på baggrund af ansøgning fra
det pågældende museum. Afgørelse om tilbagekaldelse af
statsanerkendelser vil blive truffet af museumsnævnet på
baggrund af Kulturministeriets tilsyn med de statsanerkend-
te museer, jf. § 13, stk. 3, og § 14, stk. 5.
Kulturministeriet vurderer, at der fortsat vil være behov for
at muliggøre løbende udvikling i museernes ansvarsområ-
der, således at de er aktuelle og afspejler samfundsudvik-
lingen. Med henblik på at give museumsnævnet det samle-
de overordnede ansvar for fordelingen og sammenhængen
mellem statsanerkendte museers ansvarsområder foreslås,
at kompetencen til at godkende ændringer af ansvarsområ-
der vil blive tillagt museumsnævnet. Det gælder f.eks. æn-
dringer, som indebærer udvidelser af et ansvarsområde, en-
ten geografisk, emnemæssigt eller periodemæssigt. Sådanne
ændringer vil kunne få betydning for det samlede museums-
væsen. Der vil også være sammenhæng mellem ansvarsom-
råder og museumsnævnets foreslåede kompetence til at træf-
fe afgørelser om museernes grundtilskudskategori, fordi der
vil blive foretaget en vurdering af samlingens betydning
inden for ansvarsområdet. Ændringer i et ansvarsområde vil
således potentielt kunne få betydning for museets grundtil-
skudskategori. Ligeledes vil ændringer i museernes arkæo-
logiske ansvar kunne føre til en ændring i indplaceringen
i grundtilskudskategori samt i forhold til museets statsaner-
kendelse. Museumsnævnet vil ikke skulle vurdere det arkæ-
ologiske ansvarsområde, jf. den foreslåede ændring til § 14,
stk. 1, nr. 2, og bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 9.
Det foreslås også, at museumsnævnet vil få kompetence til
at træffe afgørelse om de enkelte statsanerkendte museers
indplacering i grundtilskudskategorier ud fra en vurdering
af betydningen af museets samling med udgangspunkt i
museets ansvarsområde. Museumsnævnet vil skulle træffe
afgørelse herom i forbindelse med nye statsanerkendelser,
og såfremt et eksisterende statsanerkendt museum ansøger
nævnet om ændring af museets grundtilskudskategori, ek-
sempelvis i tilfælde hvor der er sket ændringer i museets
samling.
Med lovforslaget foreslås det at afskære klageadgangen,
således at der ikke vil være mulighed for at klage over
12
museumsnævnets afgørelser til en anden administrativ myn-
dighed. Det sker for at sikre uafhængige vurderinger. Den
foreslåede ordning understreger, at museumsnævnets kom-
petencer er af museumsfaglig karakter og ligger uden for
politisk indflydelse, og derfor heller ikke bør kunne omstø-
des på administrativt niveau.
Museumsnævnet vil bestå af syv medlemmer, herunder en
nævnsleder, som vil blive beskikket af kulturministeren for
en fireårig periode. KL og Organisationen Danske Museer
vil skulle indstille et medlem hver. Kulturministeren vil
skulle udpege fem medlemmer, hvoraf et medlem vil skulle
komme fra et andet nordisk land. Umiddelbar genbeskikkel-
se vil kunne finde sted én gang. For at sikre en indbyg-
get kontinuitet i nævnets sammensætning, foreslås det, at
nævnets medlemmer vil blive beskikket forskudt, således at
halvdelen, dvs. henholdsvis tre og fire af medlemmerne, vil
blive beskikket hvert andet år.
Det foreslås, at medlemmerne samlet set vil skulle have bred
viden om det danske museumslandskab, herunder kendskab
til museumsdrift, museumsfaglig opgavevaretagelse og vi-
den om de statsanerkendte museer.
Det foreslås yderligere, at museumsnævnet vil skulle sekre-
tariatsbetjenes af Kulturministeriet. Det forventes, at sekre-
tariatsbetjeningen delegeres til Slots- og Kulturstyrelsen.
3.6. Indfasning og overgang
Det følger af den politiske stemmeaftale, at aftalepartierne
er enige om, at det er afgørende at sikre museerne en pas-
sende indfasningsperiode, så de får mulighed for at omstille
sig – særligt de museer, som står til en nedgang i det statsli-
ge tilskud.
Derfor foreslås, at tilskudsordningen vil blive indfaset over
en fireårig periode fra lovens ikrafttræden, således at muse-
er, der med den nye ordning står til at modtage et lavere
statsligt driftstilskud end hidtil, gradvist vil få reduceret de-
res driftstilskud, indtil ordningen er fuldt ud indfaset i 2028.
Driftstilskud til museer, der står til at modtage et højere
statsligt driftstilskud, vil ligeledes blive indfaset gradvist
over fire år, dog vil stigningen det første år (2025) være for-
holdsmæssigt større end de efterfølgende år, indtil ordningen
er fuldt ud indfaset.
Museer, der var statsanerkendt inden lovens ikrafttræden,
vil blive indplaceret af kulturministeren i overensstemmelse
med den politiske stemmeaftale i grundtilskudskategori 1-5
ved lovens ikrafttræden. Museer, der står til at modtage et
lavere driftstilskud end hidtil, vil kunne få ændret indplace-
ringen efter et år. Museer, der står til at modtage et højere
statsligt driftstilskud, vil kunne få ændret indplaceringen
efter den fireårige indfasningsperiode.
Den konkrete størrelse på det årlige driftstilskud til hvert
enkelt museum vil bero på en beregning af eventuelt varia-
belt tilskud, grundtilskud og evt. prioritetstilskud. Prioritets-
tilskuddet vil som udgangspunkt alene ændre sig ved evt. fu-
sioner eller spaltninger eller den evaluering, der ifølge stem-
meaftalen skal finde sted efter 5 år. I tilfælde af fusioner
sammenlægges prioritetstilskuddet, hvorimod det bortfalder
ved spaltning.
De statsanerkendte museer, som ikke lever op til de foreslåe-
de minimumskrav ved lovens ikrafttræden, vil kunne få op
til to år til at rette op på forholdene. Museerne vil imidlertid
ikke kunne få tilbagekaldt deres statsanerkendelse på bag-
grund af historisk data, der måtte være indberettet før lovens
ikrafttræden til et andet formål. Derfor vil museerne tidligst
kunne få tilbagekaldt deres statsanerkendelse tre år efter, at
loven er trådt i kraft, dvs. på baggrund af ny data indsamlet
efter lovens ikrafttræden. Museer, der ikke er statsanerkendt
ved lovens ikrafttræden, vil tidligst kunne statsanerkendes to
år efter lovens ikrafttræden.
4. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
Lovforslaget tilsigter at understøtte, at der vil være museer
i hele landet. Museer har en afgørende betydning for lokal-
samfundet, særligt i yderområderne af landet. Derfor løftes
museernes økonomiske grundlag ved et løft af det laveste
grundtilskudsniveau fra ca. 1,1 mio. kr. til 1,5 mio. kr. til
gavn for særligt mindre museer, som oftest er beliggende i
landdistrikter. Løftet skal bidrage til at understøtte, at der er
adgang til museumstilbud og dannelse, uanset bopæl. Der-
udover er visse minimumskrav for statsanerkendelse lempet
for museer beliggende på øer, jf. den foreslåede § 14, stk. 1,
nr. 4 og 5. De foreløbige beregninger, der ligger i stemmeaf-
talen, indikerer, at ingen regioner vil miste tilskud samlet
set, men der kan ske en omfordeling.
5. Opfyldelse af FNs verdensmål
Lovforslaget vil have positive konsekvenser for opfyldelsen
af FNs verdensmål 11.4 om indsatsen for at beskytte og be-
vare verdens kultur- og naturarv. Indsatsen vil blive styrket
ved et løft af de samlede udgifter til museumsområdet, hvori
indgår museernes forpligtelser til bevaring og beskyttelse af
kultur- og naturarv. Der er imidlertid ikke tale om væsent-
lige nye forpligtelser i forhold til bevaring og beskyttelse,
hvorfor der ikke vurderes at være tale om væsentlige konse-
kvenser for opfyldelsen af verdensmålet.
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
I henhold til den politiske stemmeaftale af 16. maj 2024
om en museumsreform hæves den samlede finanslovsbevil-
ling til drift af statsanerkendte museer med 75,0 mio. kr.
årligt (2024-pl). Endvidere gennemføres der en sanering af
eksisterende puljer på Kulturministeriet område. Midlerne
herfra vil fremover indgå i tilskudsmodellen og i udviklings-
puljen. Aftalepartierne er endvidere enige om fra og med
2025 at prioritere 5 mio. kr. årligt fra det kulturelle aktstyk-
ke til prioritetstilskuddet.
Kulturministeriet (ved Slots- og Kulturstyrelsen) vil som
13
noget nyt skulle sekretariatsbetjene museumsnævnet. Der
er i den forbindelse afsat 1,0 mio. kr. til brug for admini-
strationsudgifter vedr. nævnets arbejde, herunder medlems-
honorarer samt udgifter til eventuelle besigtigelser m.v. i
forbindelse med tildeling og tilbagekaldelse af statsanerken-
delser. Midlerne hertil er frigivet i forbindelse med en sane-
ring af museumspuljer på Kulturministeriets område.
Lovforslaget vil medføre afledte implementeringskonse-
kvenser for Kulturministeriets tilsyn med statsanerkendte
museer, idet der fremadrettet vil blive ført et nyt fagligt
tilsyn, som vil være risikobaseret og markant reduceret i
forhold til det nuværende tilsyn med de statsanerkendte mu-
seer, jf. bemærkninger til det foreslåede § 14, stk. 5, og
lovforslagets § 1, nr. 12. Der vil desuden skulle ske tilpas-
ning af et eksisterende IT-system til udbetaling og beregning
af driftstilskud. Der er i den forbindelse afsat 1,0 mio. kr.
(2024-pl) til it-understøttelse, herunder til drift af indberet-
ningsmodul og databehandling samt samlingsregister m.v.
Lovforslaget vil ikke have direkte økonomiske konsekven-
ser for kommuner og regioner, men det økonomiske løft af
museumsområdet – herunder et løft af grundtilskuddet fra
ca. 1,1 mio. kr. til 1,5 mio. kr. – vil bidrage til at understøtte,
at der er museer i hele landet, og at der er adgang til muse-
umstilbud og dannelse, uanset hvor man bor, idet museerne
har en afgørende betydning for lokalsamfundet – særligt i
yderområder.
Lovforslaget vil samlet set ikke medføre væsentlige imple-
menteringskonsekvenser for det offentlige.
6.1. Principper for digitaliseringsklar lovgivning
Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for
digitaliseringsklar lovgivning været overvejet. Lovforslaget
vurderes at følge de syv principper for digitaliseringsklar
lovgivning.
Det vurderes, at princip 1 om enkle og klare regler er iagtta-
get, da lovforslaget er med til at sikre, at tilskud til statsan-
erkendte museer fremadrettet vil være mere gennemsigtigt,
forudsigeligt og enkelt. Dog indebærer indplacering af mu-
seerne i grundtilskudskategori en skønsmæssig vurdering.
Lovforslaget lever op til princip 2 om digital kommunika-
tion, idet museernes kommunikation med museumsnævnet
samt Kulturministeriet kan kommunikeres digitalt, herunder
ansøgninger om statsanerkendelse m.v. Det vil kunne blive
fastsat i bekendtgørelse i henhold til lovforslagets § 1, nr.
5. Det følger endvidere af lovforslagets § 1, nr. 15, at stats-
anerkendte museer til brug for fastsættelse af deres variable
tilskud skal indberette de nødvendige oplysninger digitalt til
Kulturministeriet.
Det vurderes, at princip 3 om at muliggøre automatisk sags-
behandling også er iagttaget, da en del af vurderingerne
om statsanerkendelse og tilskudsberegning baserer sig på
objektiv målbar data, herunder data til brug for beregning
af minimumskrav og de variable tilskud. Der vil dog indgå
skønsmæssige vurderinger i forbindelse med tildeling og
tilbagekaldelse af statsanerkendelser samt i vurderingen af
museernes indplacering i grundtilskudskategori.
Lovforslaget vurderes i væsentlig grad at opfylde princip nr.
4 om genbrug af data. Lovforslagets bestemmelser om en
ny tilskudsmodel og indberetning af data, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 6-8 og 15, medfører tilpasning af et eksisterende
it-system i Kulturministeriet (Slots- og Kulturstyrelsen), der
allerede anvendes på andre områder. På sigt vil beregning af
driftstilskud blive mere automatiseret end hidtil. Statsaner-
kendte museer indberetter allerede regnskabs- og budgetop-
lysninger samt data om antal besøgende og antal forsknings-
publikationer.
Der skal som noget nyt indberettes besøgstal for børn og
unge.
Det fremgår af den politiske stemmeaftale, at det skal under-
søges, om det på sigt vil være muligt at måle data på viden-
sudvikling, ikke-brugere og digitale brugere. Lovforslaget er
formuleret teknologineutralt, således at der kan tages højde
for den fremtidige digitale samfundsudvikling.
Princip 5 og 6 om datasikkerhed og anvendelse af offentlig
it-infrastruktur vil blive fulgt, da der er tale om en mindre
udvidelse af eksisterende indberetninger af data fra de stats-
anerkendte museer. Beregning af driftstilskud til museerne
baserer sig således i høj grad på eksisterende data, hvorfor
princip 5 og 6 er iagttaget.
Med udgangspunkt i princip 5 om tryg og sikker datahåndte-
ring bemærkes, at Slots- og Kulturstyrelsen indsamler flere
datasæt på museumsområdet, men at det alene er i forbin-
delse med udarbejdelse af ’Den nationale brugerundersøgel-
se’, at der indsamles data på individniveau. Indsamling og
opbevaring af denne data udføres af undersøgelsens opera-
tør, og krav hertil er beskrevet i Slots- og Kulturstyrelsen
databeskyttelsesaftale med operatøren om overholdelse af
databeskyttelsesforordningen. Slots- og Kulturstyrelsen ind-
samler ikke personhenførbare data om børn under 15 år. Den
nationale brugerundersøgelse kan besvares af alle over 15
år. Indsamling og opbevaring heraf er reguleret via databe-
skyttelsesaftalen. Yderligere kan det tilføjes, at Slots- og
Kulturstyrelsen for nuværende ikke påtænker at indsamle
andre personhenførbare data på museumsområdet.
Ligeledes kan det tilføjes, at lov om økonomiske og ad-
ministrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kul-
turministeriet (driftstilskudsloven), jf. lov nr. 1531 af 21.
december 2010 med senere ændringer, som omfatter statsan-
erkendte museer, også indeholder hjemmel til, at kulturmi-
nisteren kan indhente yderligere materiale fra tilskudsmod-
tagere i forbindelse med tilsynet med tilskudsmodtagerens
virksomhed og til statistisk belysning af tilskudsområdet, jf.
driftstilskudslovens § 8, stk. 4.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
14
Lovforslaget har ikke administrative eller økonomiske kon-
sekvenser for erhvervslivet.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
9. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.
11. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ingen direkte EU-retlige aspekter. Lovfor-
slaget kan have statsstøtteretlige aspekter, idet den foreslå-
ede tilskudsmodel i et vist omfang kan indebære udbeta-
ling af statsstøtte, for så vidt angår konkrete støtteudbetalin-
ger. Det forventes, at evt. statsstøtte vil være i overensstem-
melse med Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014
af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed
med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og
108 (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1) med senere ændringer
(gruppefritagelsesforordningen).
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. juni 2024
til den 23. august 2024 (57 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Datatilsynet, Rigrevisionen, Arbejdermuseet, ARKEN –
Museum for Samtidskunst, ARoS Aarhus Kunstmuseum,
Billund Kommunes Museer, Bornholms Kunstmuseum,
Bornholms Museum, Danmarks Tekniske Museum, Dansk
Jødisk Museum, De Kulturhistoriske Museer i Holstebro,
Den Gamle By, Danmarks Købstadsmuseum, Den Hirsch-
sprungske Samling, Designmuseum Danmark, Det Grøn-
ne Museum, Energimuseet, Esbjerg Kunstmuseum, Frede-
riksbergmuseerne, Fuglsang Kunstmuseum, Furesø Museer,
Faaborg Museum, Gammel Estrup Danmarks Herregårds-
museum, Glud Museum, Greve Museum, HEART - Herning
Museum of Contemporary Art, Historie & Kunst, Holste-
bro Kunstmuseum, Industrimuseet, Industrimuseet Frederiks
Værk, Kastrupgårdsamlingen, Kongernes Samling, Kroppe-
dal Museum, KUNSTEN - Museum of Modern Art Aal-
borg, Kunstmuseet Trapholt, Kunstmuseum Brandts, KØN
- Gender Museum Denmark, KØS Museum for kunst i
det offentlige rum, Langelands Museum, Lemvig Museum,
Limfjordsmuseet, Louisiana Museum of Modern Art, Læsø
Museum, M/S Museet for Søfart, Marstal Søfartsmuseum,
Middelfart Museum, Moesgaard Museum, Museerne Hel-
singør, Museerne i Fredericia, Museet for Samtidskunst,
Museet Sønderskov, Museum Amager, Museum for Forsy-
ning og Bæredygtighed – MOSS, Museum Give, Museum
Horsens, Museum Jorn, Museum Kolding, Museum Lol-
land-Falster, Museum Midtjylland, Museum Mors, Muse-
um Nordsjælland, Museum Odense, Museum Salling, Mu-
seum Silkeborg, Museum Skanderborg, Museum Sydfyn,
Museum Sydøstdanmark, Museum Sønderjylland, Museum
Thy, Museum VEST, Museum Vestfyn, Museum Vestsjæl-
land, Museum Østjylland, Nationalmuseet, Naturama, Na-
turhistorisk Museum, Nivaagaards Malerisamling, Nordjyl-
lands Kystmuseum, Nordjyske Museer, Ny Carlsberg Glyp-
totek, Ordrupgaard, Randers Kunstmuseum, Ribe Kunstmu-
seum, Ringkøbing Fjord Museer, ROMU, Rudersdal Muse-
um, Skagens Kunstmuseer, Skovgaard Museet, Sorø Kunst-
museum, Statens Museum for Kunst, Statens Naturhistori-
ske Museum, Struer Museum, Vardemuseerne, Vejen Kunst-
museum, VejleMuseerne, Vendsyssel Historiske Museum,
Vendsyssel Kunstmuseum, Vesthimmerlands Museum, Vi-
borg Museum, Vikingeskibsmuseet, Willumsens Museum,
Øhavsmuseet Faaborg, Østfyns Museer, Østsjællands Muse-
um, Advokatrådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Dansk
Center for Museumsforskning, Aarhus Universitet, Dansk
Erhverv, Dansk ICOM, Dansk Industri, Dansk Kulturliv,
Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske
Regioner, Danske Universiteter, FSR – Danske Revisorer,
Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Aarhus Uni-
versitet, Aalborg Universitet, Foreningen for Specialmuseer
i Danmark, KL, ODM - Organisationen Danske Museer,
Sammenslutningen af Museumsforeninger, Danske Kultur-
bestyrelser, Visit Denmark, Organisationen Danske Arkiver,
Sammenslutningen af Lokalarkiver og Ældresagen.
13. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,
anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, an-
før »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Der udvikles et nyt fagligt tilsyn,
der er risikobaseret og markant re-
duceret i forhold til det nuværende
tilsyn. Et formål hermed er også at
sikre administrative lettelser.
Ja, jf. pkt. 6 ovenfor om økono-
miske konsekvenser og implemen-
teringskonsekvenser for det offentli-
ge. Hertil kommer den afsatte afta-
leøkonomi.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Der udvikles et nyt fagligt tilsyn,
der er risikobaseret og markant re-
duceret i forhold til det nuværende
Som noget nyt skal der ske sekretari-
atsbetjening af et uafhængigt nævn,
hvorfor der vil være administrative
15
tilsyn. Et formål hermed er også at
sikre administrative lettelser.
konsekvenser for Kulturministeriet,
idet sekretariatsbetjeningen vil ske
ved Slots- og Kulturstyrelsen. Der vil
endvidere være afledte konsekvenser
i form af et ændret tilsyn med de
statsanerkendte museer og tilpasning
af et it-system til indberetning og be-
regning af driftstilskud.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Kravet om kontrol af museets indbe-
retninger og erklæring fra en revisor
vedrørende museets indberettede op-
lysninger kan give museerne en øget
udgift, ligesom det nuværende krav
om samlingsrevision antages at gøre,
men denne vurderes at blive begræn-
set
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekven-
ser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Konkrete udbetalinger af driftstilskud i medfør af den foreslåede tilskud-
smodel vil kunne udgøre statsstøtte, jf. EU-retlige regler om statsstøtte.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsret-
tet EU-regulering (der i relevant om-
fang også gælder ved implemente-
ring af ikke-erhvervsrettet EU-regu-
lering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 2, stk. 1, i museumsloven, at museerne
skal varetage de indbyrdes forbundne opgaver indsamling,
registrering, bevaring, forskning og formidling.
Det foreslås i § 2, stk. 1, at ændre »indsamling, registrering,
bevaring, forskning og formidling« til: »samlingsudvikling,
vidensudvikling og formidling«.
Den foreslåede ændring vil medføre en modernisering af
beskrivelsen af museernes opgaver, således at museernes
opgaver fremover bliver samlingsudvikling, vidensudvikling
og formidling. Det betyder, at der fremover vil skulle være
større fokus på udviklingsdimensionen i opgaveløsningen
såvel i forhold til den enkelte opgave som i sammenhængen
mellem opgaverne. For eksempel at museerne udvikler og
skaber viden om deres samlinger (samlingsudvikling) gen-
nem forskning, udstillinger, undersøgelser og udvikling af
videnskabelige metoder (vidensudvikling) og bringer sam-
lingen og viden i spil i mødet med brugere og samfund
(formidling). Det vil skulle sikre, at museerne udvikler sig
i takt med samfundet og skaber museumstilbud, som er vær-
difulde for borgere og samfund.
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med vilk-
året i § 14, stk. 1, nr. 7, hvorefter museet skal varetage
opgaverne, som er nævnt i § 2, stk. 1, med høj kvalitet, jf.
bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 10.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit
3.1.
Til nr. 2
Ifølge museumslovens § 13, stk. 1, kan kulturministeren
statsanerkende et museum som tilskudsberettiget med hen-
blik på, at museet kan indgå med et ansvarsområde i det
landsdækkende museumssamarbejde, jf. § 2, stk. 2.
Ifølge § 13, stk. 2, yder kulturministeren et tilskud til mu-
seets drift, såfremt et museum har opnået statsanerkendel-
se. Tilskuddet ydes efter § 13 a.
For at opnå og bevare tilskud efter § 13 a skal museet
opfylde vilkårene i museumslovens § 14, stk. 1.
Det foreslås at affatte § 13, stk. 1, således »Museumsnævnet
16
kan statsanerkende et museum med et ansvarsområde, som
bidrager til et sammenhængende og mangfoldigt museums-
væsen, og som opfylder de vilkår, som er nævnt i § 14, stk.
1.«
Den foreslåede ændring vil betyde, at det fremover vil være
museumsnævnet, som vil have kompetencen til at træffe
afgørelse om statsanerkendelse.
Den foreslåede ændring vil betyde, at museumsnævnet kan
statsanerkende et museum med et ansvarsområde, som bi-
drager til et sammenhængende og mangfoldigt museumsvæ-
sen, og som opfylder de vilkår, som er nævnt i § 14, stk.
1, dvs. vilkår for at opnå og bevare statsanerkendelse og til-
skud til museets drift, der ydes efter § 13 a. Det bemærkes,
at § 13 a, stk. 2, 2. pkt., foreslås ændret, så det vil fremgå, at
tilskud ydes efter § 13 a-d, jf. bemærkninger til lovforslagets
§ 1, nr. 3.
Det er med lovforslaget forudsat, at det fortsat vil skulle
være en museumsfaglig vurdering, der vil skulle ligge til
grund for en statsanerkendelse.
Det vil skulle indgå i museumsnævnets vurdering, om an-
svarsområdet er af en tilstrækkelig væsentlig karakter til
at kunne bære en selvstændig statsanerkendelse, og om an-
svarsområdet ikke i forvejen er dækket helt eller delvist af
andre statslige og statsanerkendte museer. Samtidig vil der
skulle ske en vurdering af, om museets samling i tilstræk-
keligt omfang repræsenterer ansvarsområdet, herunder og-
så sammenholdt med eksisterende statsanerkendte museers
samlinger.
I forhold til vurdering af ansvarsområdet henvises i øvrigt til
den foreslåede ændring af § 14, stk. 1, nr. 2, og lovforslagets
§ 1, nr. 9.
Til nr. 3
Det fremgår af museumslovens § 13, stk. 2, at såfremt et
museum har opnået statsanerkendelse, yder kulturministeren
et tilskud til museets drift. Tilskuddet ydes efter § 13 a.
Det foreslås i § 13, stk. 2, 2. pkt., at indsætte efter »§ 13 a«:
»-d«.
Den foreslåede ændring præciserer, at der fremover vil kun-
ne ydes tilskud til museernes drift efter bestemmelserne i
museumslovens § 13 a-d. Der henvises til bemærkninger til
lovforslagets § 1, nr. 6-8.
Til nr. 4
Ifølge museumslovens § 13, stk. 3, kan kulturministeren
tilbagekalde en statsanerkendelse, såfremt museet ikke op-
fylder de vilkår, som er nævnt i § 14.
Det er Kulturministeriet (delegeret til Slots- og Kultursty-
relsen), der fører et løbende tilsyn med, at museerne op-
fylder vilkårene i museumsloven og driftstilskudsloven og
med, at museerne løfter deres opgaver på et tilstrækkeligt
højt niveau, og kulturministeren kan således tilbagekalde en
evt. statsanerkendelse på baggrund af tilsynet.
Det foreslås med § 13, stk. 3, at ændre »Kulturministeren«
til: »Museumsnævnet«.
Den foreslåede ændring vil betyde, at det fremover vil væ-
re museumsnævnet, som vil have kompetence til at kunne
tilbagekalde et museums statsanerkendelse. Det vil også
betyde, at det fremover vil være et uafhængigt nævn, der
vil skulle træffe afgørelse om tilbagekaldelse af statsaner-
kendelser. Museumsnævnets afgørelser om tilbagekaldelse
vil blive baseret på Kulturministeriets tilsyn med museer-
ne. Museumsnævnet vil således skulle træffe afgørelser om
statsanerkendelse på baggrund af opfyldelsen af minimums-
kravene i § 14, stk. 1, nr. 4-6, og øvrige vilkår i § 14, stk. 1,
herunder om høj kvalitet i § 14, stk. 1, nr. 7. Hvis Kulturmi-
nisteriet i sit tilsyn konstaterer, at vilkår ikke er opfyldt, vil
ministeriet som led i sekretariatsbetjening af nævnet kunne
forberede og forelægge en sag til museumsnævnet, og næv-
net vil kunne træffe afgørelse om eventuel tilbagekaldelse
af statsanerkendelsen efter de op til to år, et museum måtte
kunne få til at opfylde vilkåret, jf. § 14, stk. 3 og 4. Der
henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 12.
Til nr. 5
Der findes ikke regler i den gældende museumslov om stats-
anerkendelse af museer, der fusionerer eller spalter sig. Der
findes heller ikke regler, der bemyndiger kulturministeren
til at fastsætte regler om ansøgning om statsanerkendelse og
tilbagekaldelse af statsanerkendelse i bekendtgørelsesform.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 13, stk. 5, hvorefter
statsanerkendte museer, som spalter sig i flere juridiske en-
heder på ny skal ansøge museumsnævnet om statsanerken-
delse af hver af de nye juridiske enheder.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at statsanerkendte mu-
seer, der spalter sig, vil skulle ansøge museumsnævnet om
en eller flere nye statsanerkendelser for hver af de nye
juridiske enheder. For museer, der deler sig op i flere en-
heder, vil museumsnævnet skulle foretage en ny faglig vur-
dering af, om museerne fortsat skal være statsanerkendte i
deres nye organisation, herunder deres indplacering i grund-
tilskudskategori, jf. bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 8.
Museumsnævnet vil også skulle indplacere museer, der fu-
sionerer. Museumsnævnet vil kunne indplacere de nye en-
heder i både tilsvarende, højere og lavere grundtilskudska-
tegorier end dem, museet eller museerne oprindeligt var
indplaceret i.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 13, stk. 6, hvorefter
kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om ansøgning
om statsanerkendelse og tilbagekaldelse af statsanerkendel-
se.
Efter den foreslåede bestemmelse vil kulturministeren blive
bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om ansøgning
17
om statsanerkendelse og tilbagekaldelse af statsanerkendel-
se. Museumsnævnets afgørelser om tildeling og fratagelse af
statsanerkendelse vil skulle følge almindelige forvaltnings-
retlige regler, herunder om partshøring m.v.
Den foreslåede bemyndigelse vil bl.a. kunne udnyttes til at
fastsætte regler i bekendtgørelse om krav til ansøgninger
m.v. med det formål at fremme en ensartet praksis for muse-
umsnævnets sagsbehandling. Heri ligger også en bemyndi-
gelse til at udstede nærmere regler om ansøgning om nye
statsanerkendelser i tilfælde af spaltning, jf. også det foreslå-
ede stk. 5 ovenfor.
Til nr. 6
Efter museumslovens § 13 a, stk. 1, yder kulturministeren
årligt tilskud til driften af statsanerkendte museer. Tilskud-
det fastsættes på grundlag af bevillingen, der er afsat på
finansloven til formålet, jf. stk. 2.
I museumslovens § 13 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »Til-
skuddet består af et grundtilskud og kan bestå af et eller
flere variable tilskud og af et prioritetstilskud.«
Bestemmelsen vil indføre en ny tilskudsmodel til beregning
af driftstilskud til statsanerkendte museer. Tilskudsmodellen
vil fremadrettet bestå af tre elementer; 1) et grundtilskud,
der tildeles alle statsanerkendte museer, og som kan variere i
størrelse i henhold til kategorier, 2) evt. et eller flere variable
tilskud og 3) evt. et prioritetstilskud. Det fremgår af den
politiske stemmeaftale, at tildeling af prioritetstilskuddet
evalueres efter 5 år.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7 og 8, og
bemærkninger hertil.
Til nr. 7
Museumslovens § 13 a, stk. 3-7, fastsætter nærmere regler
for, hvad der indgår i de statslige driftstilskud, jf. stk. 1,
og hvordan det beregnes. Efter § 13 a, stk. 3, forudsætter
tilskud efter stk. 1, at ikke-statslige tilskud til museet udgør
mindst det samme som det minimumsbeløb, der årligt fast-
sættes på finansloven. Af § 13 a, stk. 4, fremgår det, at
huslejeudgifter, prioritetsrenter og afdrag fradrages i de ik-
ke-statslige tilskud, som indgår i grundlaget for fastsættelse
af det statslige tilskud efter stk. 1. I § 13 a, stk. 5, fremgår
det, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
fastlæggelsen og udbetaling af tilskud til statsanerkendte
museer. Af § 13 a, stk. 6, fremgår det, at kulturministeren
i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med kommuner
m.v. kan fravige bestemmelserne i stk. 1-4, jf. lov om Kul-
turministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om re-
gionernes opgaver på kulturområdet. Endelig fremgår det af
§ 13 a, stk. 7, at kulturministeren kan fravige bestemmelsen
i stk. 3, for så vidt angår museer med forhøjet statsligt
tilskud.
Det foreslås, at lovens § 13 a, stk. 3 og 4 og 6 og 7, ophæ-
ves, og at der indsættes et nyt stk. 3.
Det foreslås med ny § 13 a, stk. 3, at grundtilskuddet udgør
mindst 1,5 mio. kr. (2024-pl). Maksimalt 70 pct. af den sam-
lede bevilling til statsanerkendte museer efter stk. 2 fordeles
som grundtilskud. Grundtilskuddet tildeles statsanerkendte
museer efter indplacering i grundtilskudskategori 1-5, jf.
§ 13 b, og tilskuddet vil være gradvist stigende for hver
grundtilskudskategori.
Bestemmelsen vil medføre, at alle statsanerkendte muse-
er vil få et grundtilskud på mindst 1,5 mio. kr. (2024-
pl). Grundtilskuddets størrelse vil være differentieret afhæn-
gigt af indplacering i en grundtilskudskategori 1-5. Det for-
udsættes, at der ved bekendtgørelse vil blive fastsat nærmere
regler om kriterier for indplacering inden for hver kategori,
jf. den foreslåede § 13 b, stk. 8, og bemærkningerne hertil i
lovforslagets § 1, nr. 8.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en stor del af
statsanerkendte museers driftstilskud vil basere sig på et fast
differentieret grundtilskud. Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at der med grundtilskuddet maksimalt vil kunne
fordeles 70 pct. af den ramme, som samlet set afsættes til
de tre tilskudselementer; grundtilskud, variable tilskud og
prioritetstilskud. Tilskuddet vil blive reguleret på de årlige
bevillingslove. Grundtilskuddet vil ikke omfatte eventuelle
øvrige tilskud, som måtte blive tildelt som led i de årlige
finanslove eller aktstykke om udmøntning af de kulturelle
udlodningsmidler.
Ved nye statsanerkendelser eller omplacering af eksisterende
statsanerkendte museer til en højere grundtilskudskategori,
f.eks. hvis et museum, der tidligere var indplaceret i kategori
1, indplaceres i kategori 2 og dermed vil være berettiget
til et højere grundtilskud, vil museet opnå det nye eller
højere grundtilskud fra den samlede økonomiske ramme på
bevillingen, indtil der er fordelt 70 pct. af rammen til grund-
tilskud. Ved dette punkt vil nye eller højere grundtilskud til
et givent museum medføre, at grundtilskudsniveauerne vil
kunne blive reduceret for alle kategorier – med undtagelse
af grundtilskuddets laveste niveau på 1,5 mio. kr. (2024-
pl). Tilsvarende vil færre statsanerkendte museer, tilbagekal-
delser af statsanerkendelser og museer, der omplaceres til en
lavere grundtilskudskategori, kunne have en modsat effekt
på grundtilskuddets størrelse.
Den grundlæggende mekanisme i modellen vil være dyna-
misk og vil indebære, at andelen af den samlede økonomi-
ske ramme, der går til grundtilskuddet, vil kunne stige, hvis
flere museer f.eks. bliver statsanerkendt, eller hvis et muse-
um rykker til en gruppe med et højere grundtilskud. Der
vil dog maksimalt kunne fordeles 70 pct. af den samlede
økonomiske ramme til grundtilskud. Tilsvarende vil ande-
len af rammen til grundtilskud falde, hvis et museum får
tilbagekaldt sin statsanerkendelse, eller et museum rykker
til en kategori med et lavere grundtilskud. Andelen af den
samlede økonomiske ramme, der går til prioritetstilskud,
vil som udgangspunkt ikke variere, jf. § 13 d, stk. 2 om
bortfald af prioritetstilskud ved spaltning. Den resterende
del af rammen vil gå til de variable tilskud og vil derfor
18
være afhængig af grundtilskuddenes andel. Hvis et museum
flyttes til en højere grundtilskudskategori, vil museets stig-
ning i grundtilskud blive modregnet i museets evt. prioritets-
tilskud, og midlerne vil i stedet blive tilført andelen til det
variable tilskudselement. Der henvises til § 13 d, stk. 2, og
lovforslagets § 1, nr. 8.
Til nr. 8
Det fremgår af museumslovens § 13 a, hvordan tilskud ydes
til driften af statsanerkendte museer, jf. beskrivelsen af gæl-
dende ret i lovforslagets § 1, nr. 7.
Det foreslås efter § 13 a at indsætte § 13 b-d.
Med den foreslåede § 13 b, stk. 1, indplacerer kulturministe-
ren politisk ved bekendtgørelse statsanerkendte museer, der
er statsanerkendt før den 1. januar 2025, i en grundtilskud-
skategori 1-5, der bestemmer størrelsen af museets grundtil-
skud.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kulturministe-
ren ved lovens ikrafttræden vil indplacere de museer, der
inden lovens ikrafttræden var statsanerkendt, i en grundtil-
skudskategori fra 1 til 5. Der vil være tale om indplacering
i overensstemmelse med den politiske stemmeaftale. Indpla-
ceringen vil fremgå af en bekendtgørelse, som ikke er tids-
begrænset. Det vil også fremgå af bekendtgørelse, hvordan
museumsnævnet vil skulle indplacere statsanerkendte muse-
er i grundtilskudskategori 1-5, herunder hvordan vurdering
af samlingens betydning foretages med udgangspunkt i mu-
seets ansvarsområde, jf. § 13 b, stk. 8.
Bestemmelsen vil medføre, at museernes indplaceringer i
en grundtilskudskategori 1-5 bestemmer størrelsen af deres
grundtilskud. Grundtilskuddet vil være gradvist stigende for
hver grundtilskudskategori, jf. den foreslåede § 13 a, stk.
3, 3. pkt. og bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 7. Der
vil dermed være en stadig stejlere stigning i grundtilskud
fra kategori 1 til 5. Taksterne vil blive fastsat på de årlige
bevillingslove.
Det foreslås med ny § 13 b, stk. 2, at museumsnævnet ind-
placerer et museum, der statsanerkendes, jf. § 13, stk. 1, og
et statsanerkendt museum, der fusionerer eller spalter sig, jf.
§ 13, stk. 5, i en grundtilskudskategori 1-5, der bestemmer
størrelsen af museets grundtilskud.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at museumsnæv-
net vil kunne indplacere museer, der statsanerkendes efter
lovens ikrafttræden, og statsanerkendte museer som fusio-
nerer eller spalter sig efter lovens ikrafttræden, i en grund-
tilskudskategori. Dette gælder uanset at museer, som er
statsanerkendt inden lovens ikrafttræden, og som vil blive
indplaceret af kulturministeren efter stk. 1, først vil kunne
indplaceres i en anden grundtilskudskategori med virkning
tidligst henholdsvis et eller fire år efter lovens ikrafttræden,
jf. stk. 3 og 4 nedenfor.
For museer, som ønsker at dele sig op i flere enheder
(spalte sig), vil museumsnævnet skulle træffe afgørelse om,
hvorvidt de pågældende museer vil kunne statsanerkendes
hver især i deres nye form og i forlængelse heraf hvilken
indplacering i en grundtilskudskategori, de nu spaltede mu-
seer evt. vil skulle have. Museumsnævnet vil også skulle
træffe afgørelse om indplacering i en grundtilskudskategori
for statsanerkendte museer, der fusionerer.
Museumsnævnet vil ved indplaceringen skulle foretage en
faglig, skønsmæssig vurdering af betydningen af museets
samling med udgangspunkt i museets ansvarsområde, jf.
bemærkninger til § 13 b, stk. 6 nedenfor.
Det foreslås med § 13 b, stk. 3, at museumsnævnet efter an-
søgning fra et statsanerkendt museum kan indplacere museet
i en grundtilskudskategori 1-5, der bestemmer størrelsen af
museets grundtilskud, jf. dog stk. 5. En ændret indplacering
kan tidligst have virkning fra 1. januar 2029, jf. dog stk. 4
og 5.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at statsanerkendte
museer, der er indplaceret i grundtilskudskategori vil kunne
ansøge museumsnævnet om at blive omfattet af en anden
grundtilskudskategori end den, som museet er indplaceret i
efter stk. 1, dvs. den indplacering, som foretages af kultur-
ministeren. Museer omfattet af stk. 2, dvs. museer der stats-
anerkendes, eller som fusionerer eller spalter sig, vil også
kunne ansøge om at blive omfattet af en anden grundtilskud-
skategori end den, som museumsnævnet har indplaceret det
pågældende museum i.
Når museumsnævnet træffer afgørelse vil det kunne indpla-
cere museet i en højere, lavere eller i den samme grundtil-
skudskategori – både når afgørelsen træffes på baggrund
af ansøgning fra et museum, og når afgørelsen i særlige
tilfælde træffes af egen drift, jf. stk. 5. Museerne vil kunne
ansøge om en anden indplacering inden den 1. januar 2029,
men museumsnævnets afgørelse om indplacering vil tidligst
kunne have virkning fra 1. januar 2029 og derefter tidligst
fra førstkommende hele kalenderår, efter at museumsnævnet
har truffet afgørelse. Der vil blive fastsat nærmere retnings-
linjer om ansøgningsfrist m.v.
Ansøger et museum om en anden indplacering, vil muse-
umsnævnet skulle foretage en faglig, skønsmæssig vurde-
ring af betydningen af museets samling, jf. stk. 6, og en
vurdering af museets aktuelle indplacering og vil på den
baggrund også kunne træffe afgørelse om at fastholde mu-
seets indplacering eller indplacere museet i en lavere grund-
tilskudskategori, selvom et museum ansøger om at blive
indplaceret i en højere kategori.
Et statsanerkendt museum vil f.eks. kunne søge om ændret
indplacering i grundtilskudskategori, fordi museet gennem
aktiv indsamling inden for sit ansvarsområde har udviklet
sin samling væsentligt i forhold til seneste vurdering af sam-
lingens betydning, eller at samlingen inden for ansvarsområ-
det kan vurderes til at have fået større betydning på grund af
samfundsudviklingen.
19
Det er hensigten, at museumsreformen generelt skal bidrage
til, at alle statsanerkendte museer løfter sig kvalitetsmæssigt,
bl.a. som følge af en forhøjelse af den samlede økonomiske
ramme til de statsanerkendte museer med 75 mio. kr., at
det laveste grundtilskud hæves til 1,5 mio. kr., at de faglige
opgaver fokuseres på udvikling, og der skabes incitamenter
til at tiltrække flere besøgende, flere børn og unge, forøge
indtægter og bedrive fagfællebedømt forskning. Det forud-
sættes af den grund, at et løft i kvaliteten ikke i sig selv vil
være ensbetydende med, at museets indplacering i grundtil-
skudskategori vil skulle ændre sig.
Det forudsættes, at museumsnævnet i sin praksis vil skulle
tage udgangspunkt i kulturministerens indplacering af muse-
erne i grundtilskudskategorier, jf. stk. 1, dvs. at nævnet vil
kunne ændre museers indplacering, såfremt nævnet finder,
at der er væsentlige faglige argumenter, der taler for en
anden indplacering, end den af kulturministeren foretagne
indplacering.
Derudover forudsættes det, at museumsnævnet i sin praksis
vil skulle tage hensyn til, at indplaceringerne af museerne
i grundtilskudskategorier overordnet set vil skulle understøt-
te et mangfoldigt museumslandskab og fremme diversitet
blandt museerne i hele landet. Museumslandskabet skal ge-
nerelt kunne favne både små og store museer, museer med
en stærk lokal forankring, museer der løfter regionalt og
museer med en helt særlig international rolle m.m.
Det forudsættes, at museumsnævnets praksis vil skulle un-
derstøtte, at der er mange museer i grundtilskudskategori
1. Samtidigt vil museumsnævnets praksis skulle understøtte,
at der er få museer i kategori 4 og 5. Museumsnævnet vil
således skulle tilstræbe at opretholde en fordeling af museer-
ne i grundtilskudskategorier med flest museer i de laveste og
gradvist færre i de højere kategorier.
Hvis museumsnævnet træffer afgørelse om indplacering fra
1. januar 2026 eller senere af et statsanerkendt museum,
som er indplaceret af kulturministeren efter stk. 1, vil mu-
seet blive fjernet fra den bekendtgørelse, som vil udmønte
indplaceringerne nævnt i stk. 1, og museumsnævnets afgø-
relse vil træde i stedet for den af kulturministeren foretagne
indplacering.
Det foreslås med § 13 b, stk. 4, at en ændret indplacering
efter stk. 3 tidligst kan have virkning fra 1. januar 2026, hvis
museet efter § 13 a, stk. 1, får et samlet statsligt driftstilskud
i 2025, der er lavere end i 2024.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at statsanerkendte
museer, der indplaceres efter stk. 1, og som fra 2025 vil få
et samlet statsligt driftstilskud, der er lavere end det, museet
har fået i 2024, efter lovens ikrafttræden vil kunne ansøge
museumsnævnet om en anden indplacering med virkning
tidligst fra 1. januar 2026 – modsat museer, der ikke står
til et lavere samlet driftstilskud i 2025 end i 2024, som
først vil kunne indplaceres i en grundtilskudskategori af mu-
seumsnævnet med virkning tidligst fra 1. januar 2029. Der
vil blive fastsat nærmere retningslinjer om ansøgningsfrist
m.v.
Med bestemmelsen vil det alene være driftstilskuddet i
2025, der kan tages i betragtning, når det skal afgøres,
om der er mulighed for at ansøge museumsnævnet om en
ændret indplacering. Det vil dermed være uden betydning,
om museet samlet set vil få et lavere statsligt driftstilskud i
f.eks. 2026 end i 2024.
Museumsnævnets afgørelse om indplacering vil tidligst kun-
ne have virkning fra førstkommende kalenderår. Det bety-
der, at museer, der har adgang til og vælger at ansøge om en
anden indplacering i 2025, tidligst vil kunne indplaceres i en
grundtilskudskategori af museumsnævnet med virkning fra
1. januar 2026.
Der henvises i øvrigt til bemærkninger til stk. 3 ovenfor.
Med den foreslåede § 13 b, stk. 5, kan museumsnævnet i
særlige tilfælde af egen drift tage sager op om indplacering
af et statsanerkendt museum i en anden grundtilskud.
Med særlige tilfælde vil der f.eks. kunne være tale om, at
museumsnævnet vurderer, at et museum er placeret i en for
høj grundtilskudskategori, f.eks. hvis der er sket ændringer
i museets samling eller vurderingen af betydningen af muse-
ets samling, men hvor museet ikke selv har incitament til at
ansøge om en ændring og dermed et lavere grundtilskud.
Det foreslås med § 13 b, stk. 6, at museumsnævnets afgørel-
ser efter stk. 2-5 skal træffes på baggrund af en vurdering af
betydningen af museets samling.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at museumsnævnets
afgørelse om indplacering vil skulle træffes på baggrund af
en faglig, skønsmæssig vurdering af betydningen af museets
samling. Museumsnævnet vil skulle foretage vurderingen af
betydningen af museets samling med udgangspunkt i muse-
ets ansvarsområde. I vurderingen vil museumsnævnet skulle
se på tværs af det pågældende museums ansvarsområde(r),
og der vil ligge forskellige kriterier til grund for vurderingen
afhængigt af ansvarsområdets faglige kategori. Dvs. om der
er tale om museer med ansvar for nyere tids kulturhistorie,
arkæologi, naturhistorie og kunsthistorie.
Inden for kultur- og naturhistorie er museernes ansvarsområ-
der geografisk afgrænset. For disse museer vil vurderingen
af samlingens betydning skulle foretages med udgangspunkt
i den geografiske udbredelse af ansvarsområdet, herunder
om samlingen (i overensstemmelse med ansvarsområdet) er
indsamlet lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt.
For museer med arkæologisk ansvar vil museets geografiske
indsamlingsområde ligeledes have betydning for museets
indplacering.
Herefter vil det skulle vurderes, om samlingen overordnet
set har flere genstande af særlig værdi, kvalitet eller betyd-
20
ning, som vil kunne placere samlingens betydning i en høje-
re grundtilskudskategori.
Kunstsamlingerne er overvejende baseret på nationale an-
svarsområder, der hver især afspejler udviklingen i billed-
kunstens historie. Kunstsamlingerne vil skulle vurderes ud
fra, hvor repræsentativ den enkelte samling er inden for
museets ansvarsområde samt samlingens betydning for den
samlede kunsthistorie og samlingens betydning i relation til
de øvrige kunstsamlinger.
Kulturministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om
kriterier for indplaceringen, jf. stk. 8 og bemærkninger her-
til. Det påtænkes bl.a. at udfolde kriterier for indplacering på
baggrund af ovenstående, herunder regler for ansøgning om
ændret indplacering.
Det foreslås med § 13 b, stk. 7, at hvis et museum indpla-
ceres i en højere grundtilskudskategori og derved opnår et
højere grundtilskud, modregnes stigningen i grundtilskud i
museets eventuelle prioritetstilskud, jf. § 13 d, og frigjorte
midler tilføres rammen til fordeling til variable tilskud, jf. §
13 c.
Det foreslås med § 13 b, stk. 8, at kulturministeren kan
fastsætte regler om museumsnævnets indplacering i grund-
tilskudskategori efter stk. 2-6, herunder kriterier for indpla-
ceringen og procedurer for og krav til ansøgning om indpla-
cering i en anden grundtilskudskategori.
Det er hensigten, at der ved bekendtgørelse vil blive fast-
sat regler om museumsnævnets indplacering, herunder nær-
mere kriterier for, hvordan betydningen af museernes sam-
ling vurderes med udgangspunkt i museernes ansvarsområ-
de. Der vil endvidere f.eks. også kunne fastsættes regler om
kravene til indholdet af evt. ansøgning om ændret indplace-
ring i grundtilskudskategori.
Med den foreslåede § 13 c, stk. 1, kan statsanerkendte mu-
seer tildeles et eller flere variable tilskud efter følgende
parametre: 1) Besøgstal. 2) Besøgstal for børn og unge. 3)
Indtægter. 4) Fagfællebedømte forskningspublikationer.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at statsanerkendte
museer vil få mulighed for at blive tildelt et eller flere varia-
ble tilskud særskilt fastsat på baggrund af hver af de fire
parametre enkeltvis: besøgstal, besøgstal for børn og unge,
indtægter og fagfællebedømte forskningspublikationer.
Det er hensigten, at der ved bekendtgørelse fastsættes regler
om metoden for beregning af variable tilskud, jf. bemærk-
ningerne til stk. 3.
Hensigten med § 13 c, stk. 1, nr. 1, er, at »besøgstal« både
vil inkludere betalende og ikke-betalende brugere og besøg
i undervisningssammenhæng eller lignende. Det er samtidig
hensigten, at det vil være besøg i udstillingen, der vil kunne
tælles med, herunder deltagere i faglige arrangementer uden
for og på museerne.
Med § 13 c, stk. 1, nr. 2, vil »besøgstal for børn og unge«
indgå som et særskilt parameter. Ved at børn og unge indgår
i de to foreslåede parametre – besøgstal samt besøgstal for
børn og unge – vil museerne få et incitament til at tiltrække
en målgruppe, som ellers ikke giver entréindtægter. Børn
og unge, der deltager i museets undervisningsaktiviteter, vil
som udgangspunkt også skulle tælle med i parameteret.
Ifølge det foreslåede § 13 c, stk. 1, nr. 3, indgår »indtægter«
som et parameter. Indtægter vil som udgangspunkt omfatte
indtægter fra museernes kernevirksomhed. Det er således
hensigten, at det alene vil være dele af museets indtægt, som
vil kunne sammenlignes på tværs af museumskategorier, der
vil skulle tælle med, herunder f.eks. entréindtægter, tilskud
fra kommuner, støtte fra EU m.v., og ikke f.eks. indtægter
fra café og butik.
Med »fagfællebedømte forskningspublikationer« i § 13 c,
stk. 1, nr. 4, vil det være intentionen at understøtte muse-
ernes forskningsproduktion af fagfællebedømte forsknings-
publikationer i relation til museets ansvarsområde såsom
monografier, antologier, fagfællebedømte artikler m.v. Der
vil evt. i opgørelsen kunne skelnes mellem typerne eller
størrelsen af forskningspublikationen. For ikke at fremme
specifikke forskningspublikationer og for at ligestille disse,
vil ph.d. og doktorafhandlinger kunne tælle som én eller
flere publikationer. Opfyldelsen af vilkåret vil kunne ske
selvstændigt eller i samarbejde med andre parter, f.eks. an-
dre museer eller universiteter. Det er hensigten, at det vil
være forskningspublikationer, som museer er hoved- eller
medforfattere til, der vil kunne tælles med. Med hoved-
og medforfattere menes forfattere, som lønnes af det pågæl-
dende museums midler. Forskningspublikationer vil blive
opgjort som fagfællebedømte forskningspublikationer i form
af f.eks. monografier, antologier og såvel internationalt pub-
licerede som nationalt publicerede fagfællebedømte artikler
m.v.
Med hjemmel i den foreslåede stk. 3, vil der i bekendtgørel-
se blive fastsat nærmere definitioner af de nævnte parame-
tre, jf. nedenfor.
Det foreslås med § 13 c, stk. 2, at et variabelt tilskud bereg-
nes af Kulturministeriet ud fra et gennemsnit af museernes
indberetninger af data for de enkelte tilskudsudløsende para-
metre i stk. 1 for de seneste tre afsluttede kalenderår som
statsanerkendt museum. Kulturministeriet kan efter anmod-
ning fra et statsanerkendt museum undlade at medtage en
periode, såfremt der er tale om ekstraordinære forhold på
museet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de variable
tilskud beregnes ud fra et gennemsnit over de seneste tre
afsluttede kalenderår som statsanerkendt museum. Det va-
riable tilskud vil blive genberegnet årligt. Det vil f.eks.
betyde, at et museum, der spalter sig, ikke vil kunne få
variabelt tilskud i tre år efter spaltningen, fordi der ikke vil
kunne beregnes et gennemsnit over de tre seneste afsluttede
kalenderår som statsanerkendt museum. I tilfælde af fusion
21
vil de variable tilskud blive sammenlagt. Det vil også bety-
de, at museer, der statsanerkendes efter lovens ikrafttræden,
jf. lovforslagets § 2, stk. 2, tidligst vil kunne få variabelt
tilskud fra den 1. januar 2031.
Det følger af den foreslåede bestemmelses 2. pkt., at Kultur-
ministeriet efter anmodning fra et statsanerkendt museum
kan undlade at medtage en periode, såfremt der er tale om
ekstraordinære forhold på museet.
Det vil indebære, at der vil kunne ses bort fra, at det variable
tilskud vil blive beregnet på baggrund af et gennemsnit over
de seneste tre afsluttede kalenderår, således at der f.eks. kan
tages højde for ekstraordinære hændelser m.v. Med »ekstra-
ordinære forhold« i den foreslåede bestemmelse menes, at
der f.eks. vil kunne tages højde for, at et museum i en læn-
gere periode holder lukket for publikum grundet ombygning
eller flytning eller ved større og helt uforudsete forhold uden
for museets kontrol. Med »ekstraordinære forhold« menes
også, at der vil skulle være tale om forhold af større karak-
ter.
Det foreslås med § 13 c, stk. 3, at kulturministeren kan
fastsætte nærmere regler om de parametre, som er nævnt
i stk. 1, og om perioden efter stk. 2. Kulturministeren kan
endvidere fastsætte regler om metoden for beregning af va-
riable tilskud efter stk. 1 og 2.
Med hjemmel i den foreslåede stk. 3, vil der i bekendtgørel-
se blive fastsat nærmere definitioner af de nævnte parametre
i stk. 1, herunder hvad der vil indgå i parameteret og præcise
krav til, hvordan museerne vil skulle opgøre antal besøgen-
de, besøgende børn og unge, indtægter og fagfællebedømte
forskningspublikationer. Disse krav vil kunne justeres, og-
så i forhold til ovenstående eksempler, såfremt der opstår
behov for og ønsker om at videreudvikle eller forenkle
de variable tilskudsparametre i takt med samfundsudviklin-
gen. F.eks. som konsekvens af den teknologiske udvikling
ved at inkludere digitale brugere i opgørelsen af besøgstal.
Der vil også kunne fastsættes regler om metoden for bereg-
ning af variable tilskud efter stk. 1 og 2. Der forventes
således at blive fastsat regler om, at der for hvert parameter
vil blive givet et variabelt tilskud til den øverste halvdel af
museerne, henholdsvis den halvdel der har flest besøgende,
flest indtægter m.v., og at museerne får et højere tilskud, jo
højere de er rangordnet i forhold til parameteret. Således vil
museerne kunne opnå flere ekstra tilskud afhængigt af deres
præstation i forhold til de enkelte parametre. Det er hen-
sigten at fastsætte regler, som medfører, at statsanerkendte
museers indberetninger på de tilskudsudløsende parametre
vil skulle sammenholdes over for hinanden og inddeles i
rangorden, hvor de højeste indberetninger på hvert parame-
ter således særskilt udløser det højeste variable tilskud. Der
forventes endvidere at blive fastsat regler om perioden, der
vil kunne undtages efter stk. 2, herunder at der vil kunne
undtages et eller flere af de seneste tre afsluttede hele kalen-
derår.
Det foreslås med § 13 d, stk. 1, at kulturministeren kan
tildele statsanerkendte museer et prioritetstilskud, jf. § 13 a,
stk. 1, 2. pkt.
Den foreslåede tilskudsmodel vil indebære, at der vil kun-
ne tildeles et politisk bestemt prioritetstilskud til udvalgte
statsanerkendte museer. Prioritetstilskuddet er i medfør af
den politiske stemmeaftale om en museumsreform tildelt
de statsanerkendte museer ved lovens ikrafttræden, men vil
blive evalueret efter 5 år. Der henvises til bemærkninger til
lovforslagets § 1, nr. 6.
Med § 13 d, stk. 2, foreslås, at prioritetstilskud bortfalder,
hvis statsanerkendte museer spaltes i flere juridiske enhe-
der. Prioritetstilskud sammenlægges ved fusion af statsaner-
kendte museer.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at prioritetstil-
skuddet bortfalder ved spaltning og sammenlægges ved fu-
sion, uanset at museet eller museerne opnår ny(e) statsaner-
kendelse(r), jf. § 13, stk. 1. Bortfald og sammenlægning af
prioritetstilskud vil have virkning fra den dag henholdsvis
spaltningen eller fusionen træder i kraft.
Det følger af den foreslåede § 13 d, stk. 3, at kulturministe-
ren kan fastsætte nærmere regler om ændring af prioritetstil-
skud ved fusion og spaltning, jf. stk. 2.
Til nr. 9
Det fremgår af museumslovens § 14, stk. 1, nr. 2, at museets
ansvarsområder og ændringer heri skal godkendes af kultur-
ministeren. Godkendelsen forudsætter, at området er væsent-
ligt og ikke i forvejen er dækket af andre statslige eller
statsanerkendte museer. Kompetencen er ved bekendtgørelse
nr. 1442 af 12. december 2010 delegeret til Slots- og Kultur-
styrelsen. Ved ansøgninger fra museer om statsanerkendelse
bygger Slots- og Kulturstyrelsens vurdering af ansvarsområ-
dets væsentlighed på en museumsfaglig vurdering, der udar-
bejdes af et eksternt fagkyndigt bedømmelsesudvalg, som
nedsættes til opgaven og foretages i forhold til eksisteren-
de statslige og statsanerkendte museers ansvarsområder, jf.
Folketingstidende 2012-13, 1. samling, tillæg A, L 24, som
fremsat den 10. oktober 2012 (almindelige bemærkninger,
afsnit 3.5.1.1, 3.5.2.1 og 3.5.3.1 samt specielle bemærknin-
ger side 16). Jf. desuden § 17, stk. 5, i bekendtgørelse nr.
333 af 25. februar 2021, og § 2, stk. 5, i bekendtgørelse nr.
2269 af 1. december 2021.
Det foreslås, at i lovens § 14, stk. 1, nr. 2, ændres »kulturmi-
nisteren« til »museumsnævnet, dog ikke opgaver i henhold
til lovens kapitel 8«.
Med den foreslåede ændring vil kompetencen til at godken-
de statsanerkendte museers ansvarsområder blive flyttet fra
kulturministeren til museumsnævnet. Det vil ske bl.a. for
at understøtte hensigten med lovforslagets § 13, stk. 1, hvor-
efter et ansvarsområde vil skulle bidrage til et sammenhæn-
gende og mangfoldigt museumsvæsen, jf. lovforslagets § 1,
nr. 2. Museumsnævnet vil ved godkendelse af ændringer i
22
ansvarsområder skulle foretage en faglig vurdering af, om
ændringen vil tilføre aktualitet og mangfoldighed til det
samlede museumsvæsen og sikre, at museumsvæsenet er dy-
namisk og afspejler samfundsudviklingen, jf. lovforslagets §
1, nr. 2.
Museumsnævnet vil i sin vurdering skulle tage hensyn til,
om ændringer af et ansvarsområde vil skabe uhensigtsmæs-
sige overlap mellem flere ansvarsområder, som f.eks. vil
kunne betyde, at flere museer vil komme til at konkurrere
med hinanden om indsamling af de samme genstande, og
derved vil få negative konsekvenser for den eksisterende
arbejdsdeling og koordinering mellem museerne.
Museumsnævnet vil ved ansøgninger om udvidelser af an-
svarsområder skulle foretage en faglig vurdering af, om an-
svarsområdet vil være væsentligt og ikke allerede dækket af
andre statslige eller statsanerkendte museer, jf. lovens § 14,
stk. 1, nr. 2, 2. pkt., der ikke ændres med lovforslaget.
Der vil ved bekendtgørelse blive fastsat nærmere regler om
ansøgning om ændring af ansvarsområder, jf. bemærkninger
til lovforslagets § 1, nr. 13.
Det vil ikke høre til museumsnævnets kompetencer at for-
dele ansvaret for varetagelsen af de arkæologiske undersø-
gelser i henhold til lovens kapitel 8. Samordningen af den
arkæologiske undersøgelsesvirksomhed samt fordelingen af
arbejdsopgaverne mellem de arkæologisk arbejdende muse-
er forvaltes af Slots- og Kulturstyrelsen, jf. Folketingstiden-
de 2000-01, tillæg A, L 152 som fremsat den 31. januar
2001, side 3736.
Til nr. 10
Ifølge den gældende museumslovs § 14, stk. 1, nr. 4, skal
museet have et økonomisk grundlag, der gør det muligt at
opretholde en rimelig standard. Vilkåret skal ses i sammen-
hæng med lovens § 13 a, stk. 3, som fastsætter, at statsligt
tilskud efter loven forudsætter, at ikke-statslige tilskud til
museet udgør mindst det samme som det minimumsbeløb,
der årligt fastsættes på finansloven. Sidstnævnte har siden
2014 været fastsat til 2 mio. kr. årligt, hvilket opgøres som
gennemsnit over seneste 3 år. Disse indtægter skal sammen
med statsligt tilskud på mindst 1 mio. kr. og egenindtæg-
ter fra entré m.v. sikre museet et tilstrækkeligt økonomisk
grundlag.
Ifølge den gældende § 14, stk. 1, nr. 5, skal museet have en
rimelig museumsfaglig og bygningsmæssig standard. Vilk-
året dækker over den museumsfaglige standard, som vedrø-
rer indsamling, registrering, bevaring, forskning og formid-
ling, og den bygningsmæssige standard, som bl.a. vedrører
magasinforhold og sikringsforhold.
Ifølge den gældende museumslovs § 14, stk. 1, nr. 6, skal
museet have faguddannet personale, der modsvarer museets
hovedansvarsområde. Vilkåret indebærer, at museer som va-
retager flere ansvarsområder, skal have personale inden for
alle fagområderne. Kulturministeriets tilsyn med, hvorvidt
museerne opfylder dette vilkår sker som led i kvalitetsvurde-
ringer og museernes indberetning til Danske Museer i Tal.
Med lovforslaget foreslås det, at vilkårene i lovens § 14, stk.
1, nr. 4-6, ophæves, og at der indsættes nye nr. 4-9. Vilkåre-
ne i museumslovens § 14, stk. 1, nr. 1, 3, 7-9 og 11-13 vil
være uændret, men vil dog herefter blive nr. 1, 3, 10-12 og
13-15, jf. også bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 11,
nedenfor.
Efter det foreslåede § 14, stk. 1, nr. 4, skal museet minimum
have 10.000 besøgende årligt. For museer, som alene har
udstillingssteder på øer med færre end 10.000 indbyggere, er
vilkåret minimum 8.000 besøgende årligt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at museerne frem-
adrettet vil skulle leve op til nye minimumskrav for besø-
gende for at kunne opnå statsanerkendelse. Vilkåret i stk.
1, nr. 4, vil blive opgjort over tre år, således at det vil
svare til besøgstallet i opgørelsen af de variable tilskud, jf.
bemærkninger til det foreslåede § 13 c og § 14, stk. 2, samt
lovforslagets § 1, nr. 8 og 12, og bemærkninger hertil.
Museet vil efter stk. 1, nr. 5, skulle have minimum 4,0
mio. kr. (2024-pl) i årlige indtægter, idet beløbet reguleres
årligt og afrundes til millioner kroner med én decimal. For
museer, som alene har udstillingssteder på øer med færre
end 10.000 indbyggere, er vilkåret minimum 3,0 mio. kr.
(2024-pl).
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at museerne frem-
adrettet vil skulle leve op til nye minimumskrav for indtæg-
ter for at kunne opnå statsanerkendelse og tilskud. Som mu-
seernes indtægter vil egenindtægter fra kerneopgaver samt
tilskud ekskl. driftstilskud fra Kulturministeriet skulle med-
regnes, og disse vil skulle opgøres på samme måde som
besøgstal, dvs. over et gennemsnit over de tre seneste kalen-
derår, jf. ovenfor.
Minimumsbeløbet for indtægter foreslås reguleret årligt og
afrundet til millioner kroner med én decimal. Indtægtskravet
opgøres svarende til indtægtskravet i opgørelsen af de varia-
ble tilskud, jf. det foreslåede § 13 c samt lovforslagets § 1,
nr. 8 og bemærkningerne hertil. Der vil blive fastsat nærme-
re regler, der præciserer indtægtskravet, jf. den foreslåede §
13 c, stk. 3.
Det foreslås med stk. 1, nr. 6, at museet skal indgå i sam-
arbejde om produktion af eller selv producere mindst én
fagfællebedømt forskningspublikation over tre forudgående
afsluttede år.
Kravet om fagfællebedømte forskningspublikationer vil
skulle opgøres svarende til opgørelsen af fagfællebedøm-
te forskningspublikationer ved beregning af de variable til-
skud, jf. det foreslåede § 13 c samt lovforslagets § 1, nr. 8,
og bemærkningerne hertil. Der vil blive fastsat nærmere reg-
ler, der præciserer kravet om fagfællebedømte forskningspu-
blikationer, jf. den foreslåede § 13 c, stk. 3.
23
De foreslåede bestemmelser i § 14, stk. 1, nr. 4 og 5, om
minimumskrav for henholdsvis besøgende og indtægter vil
medføre en lempelse af de foreslåede minimumskrav til
besøgstal og indtægt for så vidt angår museer på mindre
øer, dvs. med udstillingssteder på øer med færre end 10.000
indbyggere. Det betyder, at disse ikke vil skulle leve op til
de samme kvantitative krav til antal besøgende og indtæg-
ter. Efter det foreslåede, vil disse museer således minimum
skulle have 8.000 besøgende – modsat 10.000 for øvrige
museer – og minimum 3,0 mio. kr. i årlige indtægter, regule-
ret årligt og afrundet til millioner kroner med ét decimal –
modsat 4,0 mio. kr. for øvrige museer. Museet skal – i over-
ensstemmelse med kravene til de øvrige museer – fortsat
producere mindst én fagfællebedømt forskningspublikation
over tre forudgående afsluttede år.
Det foreslås med stk. 1, nr. 7, at museet skal varetage opga-
verne, som er nævnt i § 2, stk. 1, med høj kvalitet.
Ændringen vil betyde, at et museum vil skulle have høj
kvalitet i sin varetagelse af de tre museumsfaglige opgaver,
som fastsættes i § 2, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Høj kvalitet i samlingsudvikling vil indebære, at museerne
vil skulle arbejde med at sikre såvel materiel som immate-
riel kultur- og naturarv og arbejde med vidensbaseret og
koordineret indsamling, dokumentation og udskillelse. Mu-
seerne vil ligeledes skulle arbejde kontinuerligt med at sikre
udvikling og mangfoldighed i samlingen samt kvalificere
og opdatere registreringer og indberetninger til de centrale
registre på baggrund af ny viden og efter fælles standarder,
ligesom museerne vil skulle optimere bevaringsforhold og
konservere deres samlinger efter nyeste standarder og meto-
der.
Høj kvalitet i vidensudvikling vil indebære, at en væsentlig
del af den viden, som museerne skaber, vil skulle være fun-
deret i forskning, og at museernes forskning vil skulle opfyl-
de OECD’s kernekriterier for forskning, fagfællebedømmes
og løbende tilgængeliggøres gennem publikation i relevante
medier. OECD’s definition af forskning indgår i Frascati-
manualen.
Høj kvalitet i formidling vil indebære, at museerne vil skul-
le arbejde med vidensbaseret og varieret formidling med
henblik på at skabe differentierede og aktuelle museumstil-
bud, som følger samfundsudviklingen og er relevante for
den danske befolkning og udenlandske turister. Vilkåret vil
desuden indebære, at museerne vil skulle have tilstrækkelige
rammer (f.eks. bygningsmæssige) til at kunne arbejde pro-
fessionelt med deres formidling, herunder med udstillinger
og undervisningsaktiviteter.
For at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen vil det være
vigtigt, at museerne fortsat indgår i relevante faglige miljøer
og samarbejder om samlingsudvikling, vidensudvikling og
formidling på tværs af museumssektoren og med relevante
eksterne parter (f.eks. universiteter og uddannelsesinstitutio-
ner). Dette med henblik på at udvikle og fastsætte fælles
standarder og metoder samt forankre nye indsigter, viden og
metodeudvikling i museernes opgaveløsning.
Hvis Kulturministeriets tilsyn med de statsanerkendte muse-
er, jf. det foreslåede § 14, stk. 5, og bemærkningerne til lov-
forslagets § 1, nr. 12 nedenfor, viser, at minimumskravene
eller øvrige vilkår for at opnå og bevare statsanerkendelsen
ikke er opfyldt, jf. § 14, stk. 1 – herunder vilkår om høj
kvalitet – vil sekretariatet kunne forberede og forelægge
sagen for museumsnævnet, som vil kunne tilbagekalde et
museums statsanerkendelse efter en passende periode på op
til to år, hvor museet vil kunne få mulighed for at rette op, jf.
det foreslåede § 14, stk. 3 og 4.
For så vidt angår museer med arkæologisk ansvar efter mu-
seumslovens kapitel 8 henvises desuden til bemærkninger til
§ 14, stk. 2, i lovforslagets § 1, nr. 13 nedenfor.
Det foreslås med stk. 1, nr. 8, at museet skal have de nød-
vendige kompetencer til at opfylde vilkårene i nr. 1-15 og til
at varetage de museumsfaglige opgaver, som er nævnt i § 2,
stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at det nuværende
vilkår om, at museet skal have faguddannet personale, der
modsvarer museets hovedansvarsområde, vil blive ophævet,
og at museet således selv vil kunne bestemme, hvordan det
vil organisere den faglige opgavevaretagelse.
Det foreslås med stk. 1, nr. 9, at museet skal have de nød-
vendige rammer til at opbevare samlingen forsvarligt.
Med den foreslåede bestemmelse vil museet skulle have
de nødvendige rammer til at opbevare samlingen forsvar-
ligt. Der er tale om en præcisering af det gældende vilkår
om en rimelig bygningsmæssig standard, som vil medføre,
at vilkåret også vil kunne omfatte andet end bygningsmæs-
sig standard, som f.eks. bevaring og sikring af samlingen
uden for fysiske bygninger og i forhold til den digitale ud-
vikling. Derved vil vilkåret fokusere på bevaring af samlin-
gen, herunder særligt på magasinforhold, som i vidt omfang
vil kunne belyses gennem klimaovervågning, og hvor der
om nødvendigt vil kunne indhentes uafhængige sagkyndi-
ge vurderinger fra konserveringscentre m.v. Vurderingen af
museernes opfyldelse af vilkåret vil dog også kunne omfat-
te museernes udstillingslokaler, hvor overvågning af klima
m.v. er mulig og normal praksis. I det omfang museer låner
genstande eller værker fra andre museer til f.eks. særudstil-
linger, stilles der normalt mellem museerne krav til klima
og sikring i de lokaler, hvor lånte genstande og værker ud-
stilles.
Til nr. 11
Efter museumslovens § 14, stk. 1, nr. 10, skal museet væ-
re tilgængeligt for offentligheden på forud bekendtgjorte
åbningstider. Kulturministeriet fører tilsyn med, at museerne
opfylder kravet ved kvalitetsvurderinger m.v. Danmarks Sta-
tistiks museumsstatistik omfatter også de enkelte museers
årlige antal åbningstimer.
24
Det foreslås, at § 14, stk. 1, nr. 10, ophæves.
Med den foreslåede ændring, vil det således ikke længere
være et vilkår for statsanerkendelse, at museet er tilgæn-
geligt for offentligheden på forud bekendtgjorte åbningsti-
der. Formålet med den foreslåede ophævelse er hensynet til
forenkling og understøttelsen af museernes selvbestemmelse
i organiseringen af deres opgavevaretagelse. Det bemærkes,
at der kan være andre krav, f.eks. i skattelovgivningen, ved-
rørende museers offentlige tilgængelighed.
Til nr. 12
Museumsloven indeholder i § 13 a, stk. 5, hjemmel til,
at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om fast-
læggelse og udbetaling af tilskud til statsanerkendte muse-
er. Museumsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 333 af
25. februar 2021, er bl.a. udstedt med hjemmel heri, og
regulerer f.eks. de statsanerkendte museers pligt til indbe-
retning af budget- og regnskabsoplysninger. Til brug for
Kulturministeriets løbende tilsyn med, at de statsanerkendte
museer lever op til vilkårene i museumsloven, indberetter
de statsanerkendte museer årligt en række oplysninger om
deres varetagelse af de lovbestemte museumsfaglige opga-
ver. Oplysningerne indberettes årligt i elektronisk form via
Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside.
Efter det foreslåede § 14, stk. 2, skal oplysninger til brug
for vurdering af opfyldelse af vilkårene i stk. 1, nr. 4-6,
indberettes af de statsanerkendte museer til Kulturministeri-
et. Kulturministeriet beregner i medfør af reglerne i § 13 c,
stk. 2, og regler fastsat i henhold til § 13 c, stk. 3, og § 14 a,
om vilkårene i § 14, stk. 1, nr. 4-6, er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at statsanerkendte
museer vil skulle indberette oplysninger til brug for vurde-
ring af opfyldelsen af vilkårene i § 14, stk. 1, nr. 4-6, til
Kulturministeriet, og at Kulturministeriet på baggrund af
regler i § 13 c og § 14 a vil skulle beregne, om vilkårene
er opfyldt, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og 15, samt bemærk-
ninger hertil. Med bestemmelsen vil museernes indberetning
af data efter § 14 a, også kunne anvendes til vurdering af
opfyldelse af minimumskravene i § 14, stk. 1, nr. 4-6.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 14, stk. 3, hvorefter
museer, der ikke opfylder vilkår i stk. 1, af museumsnævnet
kan få en periode på op til to år til at opfylde vilkåret.
Vurdering af om et museum falder under de kvantitative
minimumskrav i § 14, stk. 1, nr. 4-6, og derved omfattes
af § 14, stk. 3, vil som udgangspunkt skulle basere sig på
et treårigt gennemsnit som statsanerkendt museum, jf. § 14,
stk. 2. Opfyldelse af de kvalitative vilkår i § 14, stk. 1, nr.
1-3 og 7-15, vil blive vurderet løbende.
Ved vurdering af om en statsanerkendelse vil skulle tilba-
gekaldes, vil der således som udgangspunkt skulle gives
mulighed for, at museet kan leve op til vilkårene i stk.
1. Hvis Kulturministeriets løbende tilsyn med, om de stats-
anerkendte museer opfylder vilkårene i museumsloven og
driftstilskudsloven, og om de løfter deres opgaver på et til-
strækkeligt højt niveau, viser, at et statsanerkendt museum
ikke opfylder vilkårene i § 14, stk. 1, vil Kulturministeriet
som led i sekretariatsbetjening af museumsnævnet kunne
forberede og forelægge en sag for museumsnævnet. Herefter
vil nævnet kunne vurdere, hvorvidt museet vil skulle have
en periode til at opfylde vilkårene, eller om der vil skulle
ske tilbagekaldelse af statsanerkendelse, jf. § 13, stk. 3.
Efter det foreslåede vil museer, der ikke kan opfylde vilkår i
§ 14, stk. 1, blive fulgt og vurderet efter en passende periode
fastsat af museumsnævnet på op til to år. Museet vil af mu-
seumsnævnet få en meddelelse om, hvor lang tid museet vil
få til at opfylde det eller de pågældende vilkår. Museet vil
herefter blive vurderet på baggrund af den periode, som mu-
seet er blevet givet til at opfylde vilkåret eller vilkårene. For
så vidt angår vilkår i § 14, stk. 1, nr. 4-6, vil museet blive
vurderet på baggrund af et gennemsnit af den periode, som
museet er blevet givet til at opfylde vilkåret eller vilkårene.
Lever museet på baggrund af den periode, det er blevet
fulgt, fortsat ikke op til vilkår for statsanerkendelse i § 14,
stk. 1, vil museet kunne få tilbagekaldt sin statsanerkendel-
se. Kulturministeriet kan for alle vilkår undlade at medtage
en periode, såfremt der er tale om ekstraordinære forhold på
museet, jf. § 14, stk. 4, og nedenfor.
Der vil i særlige tilfælde kunne tænkes behov for at fastsætte
en kort eller ingen frist for at rette op på forhold, som vil
medføre, at et museum ikke kan opfylde vilkårene. Særligt
hensyn til vilkår om høj kvalitet og nødvendige rammer til
at opbevare samlingen forsvarligt, f.eks. hvis der konstateres
risiko for, at genstande i samlingen kan tage uoprettelig
skade. I sådanne tilfælde vil museet hurtigst muligt skulle
træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå dette,
eventuelt i form af midlertidige magasiner og forebyggende
konservering.
De pågældende museer vil således tidligst kunne få tilbage-
kaldt deres statsanerkendelse tre år efter lovens ikrafttræden,
dvs. den 1. januar 2028, medmindre der er tale om mang-
lende overholdelse af de kvalitative vilkår i § 14, stk. 1,
herunder f.eks. vilkår om høj kvalitet, hvor den periode,
museet gives til at rette op, vil kunne være mindre end to år.
Det foreslås med stk. 4, at Kulturministeriet efter anmodning
fra et statsanerkendt museum kan undlade at medtage en
periode ved vurderingen af, om vilkårene i § 14, stk. 1, er
opfyldt, jf. stk. 2 og 3, såfremt der er tale om ekstraordinære
forhold på museet.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at der også vil kunne
gives mulighed for, at Kulturministeriet vil kunne undlade at
medtage en periode ved vurdering af opfyldelse af vilkårene
i § 14, stk. 1, hvis der er tale om ekstraordinære forhold på
museet. For beskrivelse af ’ekstraordinære forhold’ henvises
til bemærkninger til lovforslaget § 1, nr. 8 og 12.
Den foreslåede bestemmelse vil give mulighed for at dispen-
sere fra den periode, som opfyldelse af vilkårene vurderes
25
ud fra og bidrage til at sikre tilstrækkelig fleksibilitet for
museerne, så der f.eks. også vil kunne tages hensyn til,
at der kan være længere perioder med nedlukning pga. om-
bygning eller flytning eller uforudsete hændelser uden for
museets kontrol. Der vil f.eks. også kunne være tale om
udfordringer, som kræver en langsigtet løsning, eksempelvis
byggeri af nyt magasin, og hvor der ikke er risiko for, at
samlingen lider uoprettelig skade. Der vil kunne tages højde
for ekstraordinære forhold ved indberetning og beregning
af den periode, som ligger til grund for opfyldelse af mini-
mumskravene i § 14, stk. 1, nr. 4-6, jf. stk. 2, ligesom der
vil kunne tages højde for ekstraordinære forhold i perioden
nævnt i stk. 3.
Med den foreslåede stk. 5, præciseres det, at Kulturministe-
riet fører tilsyn med opfyldelse af vilkårene i stk. 1. Kul-
turministeriet kan forelægge sager for museumsnævnet på
baggrund af tilsynet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Kulturministeri-
et vil føre tilsyn med opfyldelse af vilkårene i stk. 1, herun-
der minimumskrav og krav til høj kvalitet. Det er hensigten,
at tilsynet vil blive delegeret til Slots- og Kulturstyrelsen.
Den konkrete udformning af ministeriets tilsynskoncept vil
kunne udvikle sig over tid. Det forudsættes, at Kulturmini-
steriet vil skulle føre et risikobaseret og reduceret tilsyn med
de statsanerkendte museer i forhold til i dag. Det nye årlige
tilsyn vil som udgangspunkt skulle have fokus på opfyldel-
se af museumslovens kvantitative minimumskrav til statsan-
erkendelse (indtægter, brugere og forskningspublikationer),
som også vil være tilskudsudløsende parametre samt kvali-
teten i museernes løsning af de museumslovsbestemte opga-
ver samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling. Gen-
nem tilsynets fokus på opfyldelse af minimumskrav til stats-
anerkendelse, vil tilsynet samtidig blive koblet til dele af de
tilskudsudløsende parametre i den foreslåede tilskudsmodel.
Hvis Kulturministeriet i sit faglige tilsyn konstaterer, at vil-
kår ikke er opfyldt, vil ministeriet som led i sekretariatsbe-
tjening af nævnet kunne forberede og forelægge en sag til
museumsnævnet, og nævnet vil kunne træffe afgørelse om
eventuel tilbagekaldelse af statsanerkendelsen efter de op til
to år, et museum kan få til at opfylde vilkåret, jf. dog stk. 4
ovenfor og det foreslåede § 13, stk. 3.
Museets offentlige tilsynsmyndighed vil fortsat føre et øko-
nomisk, administrativt tilsyn med museerne i henhold til
driftstilskudsloven.
Til nr. 13
Det fremgår af museumslovens § 14, stk. 2, at kulturmini-
steren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelse af
bestemmelserne i stk. 1.
Det foreslås, at der i § 14, stk. 2, der bliver stk. 6, indsættes
som 2. pkt.: »Kulturministeren kan endvidere fastsætte nær-
mere regler om ændring af ansvarsområde efter stk. 1, nr. 2,
om høj kvalitet efter stk. 1, nr. 7, perioden efter stk. 3 og
beregningsperioden efter stk. 4.«
Den foreslåede bestemmelse medfører, at kulturministeren
vil blive bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om
de statsanerkendte museers ansøgning om ændring af deres
ansvarsområde og museumsnævnets vurdering heraf, herun-
der de kriterier, som museumsnævnet skal lægge vægt på i
vurderingen af, om der skal ske godkendelse af ændring i
museets ansvarsområde.
Kulturministeren vil endvidere blive bemyndiget til at fast-
sætte nærmere regler om indholdet af vilkåret om høj kvali-
tet i museernes opgavevaretagelse. Der forventes f.eks. ved
bekendtgørelse at blive fastsat kriterier for vurdering af høj
kvalitet inden for henholdsvis samlingsudvikling, vidensud-
vikling og formidling.
Vurderingen af de kvalitetskrav, der stilles til de kulturhisto-
riske museer, fordi de løser arkæologiske undersøgelsesop-
gaver efter museumslovens kapitel 8, vil ligge uden for mu-
seumsnævnets kompetence. Vurderingen vil således følge
gældende regler om arkæologisk undersøgelsesvirksomhed.
Kulturministeren vil med bestemmelsen også blive bemyn-
diget til at fastsætte nærmere regler om den periode på op
til to år, som museet vil kunne få til at opfylde vilkårene, jf.
stk. 3, og beregningsperioden efter stk. 4.
Til nr. 14
Efter museumslovens § 14, stk. 3, kan kulturministeren i
forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med kommuner
m.v. fravige bestemmelserne i stk. 1, nr. 3, og stk. 2.
Det foreslås, at § 14, stk. 3, ophæves.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at kulturministerens
bemyndigelse til at fravige bestemmelserne i stk. 1, nr. 3, og
stk. 2, i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med kom-
muner m.v. vil blive fjernet. Der er tale om en konsekvens-
ændring som følge af indførelsen af en ny tilskudsmodel
og den foreslåede ændring af § 14, stk. 1. Museumslovens
nye tilskudsmodel vil ikke være forenelig med en eventuel
kulturel rammebevilling afsat til kulturaftaler.
Til nr. 15
Der er med hjemmel i museumslovens § 13 a, stk. 5, fast-
sat regler ved bekendtgørelse nr. 333 af 25. februar 2021
om museernes årlige indberetning af budget- og regnskabs-
oplysninger til Slots- og Kulturstyrelsen. Oplysningerne an-
vendes til vurdering af, om museerne opfylder betingelsen
om ikke-statslige minimumstilskud. Til brug for det løbende
tilsyn indberetter de statsanerkendte museer endvidere årligt
en række oplysninger om deres varetagelse af de lovbestem-
te museumsfaglige opgaver, herunder om personale, antal
forskningspublikationer, antal besøgende hold og klasser fra
skoler og andre uddannelser, besøgende ved arrangementer
26
m.v. Dele af disse oplysninger er også anvendt til statistisk
belysning af museumsområdet.
Lov om økonomiske og administrative forhold for modtage-
re af driftstilskud fra Kulturministeriet (driftstilskudsloven),
jf. lov nr. 1531 af 21. december 2010 med senere ændringer,
som omfatter statsanerkendte museer, indeholder også hjem-
mel til at indhente yderligere materiale fra tilskudsmodta-
gere i forbindelse med tilsynet med tilskudsmodtagerens
virksomhed og til statistisk belysning af tilskudsområdet, jf.
driftstilskudslovens § 8, stk. 4.
Det foreslås, at der efter § 14 indsættes en ny § 14 a.
Det fremgår af § 14 a, stk. 1, 1. pkt., at statsanerkendte mu-
seer årligt skal indberette de nødvendige oplysninger digitalt
til Kulturministeriet til brug for fastsættelse af variabelt til-
skud i henhold til § 13 c, og til brug for kontrol af opfyldelse
af vilkår i § 14, stk. 1, nr. 4-6.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at statsanerkendte
museer årligt vil skulle indberette besøgstal, besøgstal for
børn og unge, indtægter og antal fagfællebedømte forsk-
ningspublikationer, jf. § 13 c. Museerne vil endvidere skul-
le indberette oplysninger om opfyldelse af de kvantitative
minimumskrav i § 14, stk. 1, nr. 4-6. Museerne vil skulle
foretage indberetningerne digitalt.
Som følge af den måde driftstilskuddet forventes at skulle
beregnes på, jf. regler som forudsættes fastsat ved bekendt-
gørelse efter den foreslåede § 13 c, stk. 3, og lovforslagets
§ 1, nr. 8, vil alle statsanerkendte museer skulle indberet-
te oplysninger om parametre i det foreslåede § 13 c, stk.
1, uanset om deres driftstilskud vil indeholde et variabelt
tilskud. Oplysninger fra alle de statsanerkendte museer vil
således indgå i beregningen af variable tilskud, og der vil
derfor være behov for at skabe en høj sikkerhed for, at de er
dokumenterede og korrekt opgjort.
Efter den foreslåede § 14 a, stk. 1, 2. pkt., skal indberetnin-
gerne være ledsaget af en erklæring fra en godkendt revisor.
Kravene til opgørelse af de variable tilskudsparametre i §
13 c, stk. 1, og minimumskravene i § 14, stk. 1, nr. 4-6,
vil blive fastsat i bekendtgørelse og forventes i tilstrækkeligt
omfang at kunne kontrolleres af museets revisor og dermed
ledsages af en erklæring fra museets revisor. Kravet om kon-
trol og erklæring fra revisor vil kunne give museerne en øget
udgift, ligesom det nuværende krav om samlingsrevision
antages at gøre, men denne vurderes at blive begrænset.
Det fremgår af den foreslåede § 14 a, stk. 2, at kulturmi-
nisteren fastsætter regler om indberetning og opgørelse af
oplysninger efter stk. 1, dokumentation og kontrol af oplys-
ninger, som indberettes efter stk. 1, og indberetning af øvri-
ge oplysninger til brug for Kulturministeriets tilsyn med de
statsanerkendte museer, herunder opfyldelse af vilkår i § 14,
stk. 1, nr. 1-3 og 7-15, samt i § 2, og til statistiske formål.
Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse bl.a. vil
blive udnyttet til at fastsætte regler i bekendtgørelse om, at
oplysningerne skal indberettes digitalt via Slots- og Kultur-
styrelsens hjemmeside samt evt. om frister herfor samt om
erklæring fra revisor og dokumentation til brug herfor.
For så vidt angår den foreslåede bemyndigelse til at fast-
sætte regler om indberetning af øvrige oplysninger til brug
for Kulturministeriets tilsyn med de statsanerkendte museer,
herunder opfyldelse af kravene i § 14, stk. 1, nr. 1-3 og 7-15,
samt i § 2, og til statistiske formål, bemærkes, at oplysnin-
gerne modsat stk. 1 ikke nødvendigvis vil skulle indsamles
årligt.
Med bestemmelsen er det bl.a. hensigten at give adgang
til, at der vil kunne videreføres regler om, at museerne lø-
bende vil skulle indberette en række oplysninger om f.eks.
deres økonomi og opgavevaretagelse til brug for tilsyn samt
til statistiske formål. Der vil blive tilstræbt en reduktion i
antallet af oplysninger, som museerne vil skulle indberette
med henblik på at lette museernes ressourceanvendelse til
indberetningen i forhold til gældende ret. Der påregnes også
at blive behov for lejlighedsvist at indhente andre former for
oplysninger til brug for Kulturministeriets tilsyn med, at de
statsanerkendte museer opfylder vilkårene i museumsloven,
og at museerne løfter deres opgaver på et tilstrækkeligt højt
niveau.
Til nr. 16
Det fremgår af museumslovens § 17 a, at kulturministeren
nedsætter udvalg m.v., der skal rådgive med henblik på ud-
vikling af museumsområdet.
I dag er der nedsat flere råd og udvalg til rådgivning på mu-
seumsområdet, bl.a. Slots- og Kulturstyrelsens Museumsråd
og Det Arkæologiske Udvalg.
Det foreslås, at i § 17 a, stk. 1, ændres »nedsætter« til: »kan
nedsætte«.
Med den foreslåede ændring præciseres det, at der vil være
tale om en mulighed for, at kulturministeren vil kunne ned-
sætte sådanne udvalg, men at kulturministeren ikke vil være
forpligtet hertil. Det fremgår ikke klart af de eksisterende
forarbejder, at kulturministeren vil kunne undlade at nedsæt-
te sådanne udvalg. Præciseringen sker bl.a. med afsæt i ned-
sættelsen af museumsnævnet, der skaber behov for ændring
af den nuværende rådgivningsstruktur og behov for færre
udvalg.
Til nr. 17
Det fremgår af museumslovens § 17 a, stk. 2, at kulturmi-
nisteren fastsætter nærmere regler om de i stk. 1 nævnte
udvalg m.v., herunder om deres sammensætning og opgaver.
Det foreslås, at i § 17 a, stk. 2, ændres »fastsætter« til: »kan
fastsætte«.
Med den foreslåede ændring præciseres det, at kulturmini-
steren vil kunne fastsætte nærmere regler om de i stk. 1
27
nævnte udvalg m.v., herunder om deres sammensætning og
opgaver.
Ændringen sker som en konsekvens af ændringen i stk. 1,
jf. lovforslagets § 1, nr. 16. Med den foreslåede ændring af
stk. 2 gøres det klart, at kulturministeren vil kunne fastsætte
nærmere regler om de i stk. 1 nævnte udvalg m.v., herunder
om deres sammensætning og opgaver, men at dette ikke vil
være en pligt.
Til nr. 18
Museumslovens § 17 b indeholder hjemmel til, at kulturmi-
nisteren kan yde tilskud med henblik på udvikling af muse-
umsområdet, herunder tilskud til museernes erhvervelser af
værker og genstande. Tilskud kan ydes til museer og i sær-
lige tilfælde til organisationer, der understøtter museernes
arbejde.
Det foreslås, at i § 17 b, stk. 1, 1. pkt., udgår », herunder
tilskud til museernes erhvervelser af værker og genstande«.
Efter den foreslåede bestemmelse vil kulturministeren fort-
sat kunne yde tilskud med henblik på udvikling af muse-
umsområdet. Det vil imidlertid ikke fremgå specifikt, at det-
te også vedrører tilskud til museernes erhvervelser af værker
og genstande. Statslig finansiering af museernes erhvervel-
ser af værker og genstande vil med den nye tilskudsmodel
som udgangspunkt være indeholdt i det samlede driftstil-
skud. Med lovforslaget gøres det således klart, at der ikke
vil være en forpligtelse for kulturministeren til at yde tilskud
hertil. Det er dog ikke udelukket, at der med hjemmel i
den foreslåede § 17 b, stk. 1, kan etableres støttemuligheder
til brug for tilskud til museernes erhvervelser af værker og
genstande. Der kan således fortsat ydes sådanne tilskud i det
omfang, det måtte blive besluttet.
Til nr. 19
Det følger af museumslovens § 17 b, stk. 1, 2. pkt., at
tilskud kan ydes til museer og i særlige tilfælde til organisa-
tioner, der understøtter museernes arbejde.
Det foreslås, at i § 17 b, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »ydes
til«: »statsanerkendte«.
Den foreslåede ordning vil indebære, at tilskud alene vil
kunne ydes til statsanerkendte museer og i særlige tilfælde
til organisationer, der understøtter museernes arbejde. Be-
stemmelsen præciserer således, at museet vil skulle være
statsanerkendt for at modtage udviklingsmidler. Der vil kun-
ne fastsættes nærmere regler om ansøgningsberettigede mu-
seer efter stk. 2, jf. bemærkninger til lovforslagets § 1, nr.
20.
Til nr. 20
Det følger af museumslovens § 17 b, stk. 2, at kulturmi-
nisteren kan fastsætte nærmere regler om indsendelse og
behandling af ansøgninger, ydelse af tilskud og fastsættelse
af vilkår for anvendelsen af tilskud efter stk. 1.
Det foreslås, at i § 17 b, stk. 2, indsættes efter »Kulturmini-
steren kan fastsætte nærmere regler om«: »ansøgningsberet-
tigede museer,«.
Med den foreslåede ændring vil kulturministeren ud over
at fastsætte nærmere regler om indsendelse og behandling
af ansøgninger, ydelse af tilskud samt fastsættelse af vilkår
for anvendelse af tilskud efter stk. 1, også kunne fastsætte
nærmere regler om ansøgningsberettigede museer.
Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse bl.a. vil
blive udnyttet til at fastsætte regler i bekendtgørelse om,
hvilke statsanerkendte museer der vil være berettiget til at
søge tilskud til udvikling.
Til nr. 21
Der findes ikke bestemmelser i loven om et museumsnævn.
Efter gældende lovs § 13, stk. 1, er det kulturministeren,
som kan statsanerkende et museum, og dele er delegeret
til Slots- og Kulturstyrelsen, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og
bemærkninger hertil.
Kapitel 7 i museumsloven (”Museumsråd”) indeholder en
enkelt bestemmelse om, at en kommune eller flere kom-
muner i forening kan nedsætte et lokalt museumsråd, som
har til opgave at samordne og fremme museumsarbejdet i
lokalområdet, og at kulturministeren kan yde tilskud. Det
foreslås, at indsætte et nyt kapitel efter § 18, således at § 19
i det nuværende kapitel 7 erstattes af en ny bestemmelse om
museumsnævnet i et nyt kapitel 7 a.
Det foreslås således, at der efter museumslovens § 18 ind-
sættes før overskriften før kapitel 8 et nyt kapitel 7 a, der
indeholder den foreslåede § 19.
Det foreslås i § 19, stk. 1, at kulturministeren nedsætter
et uafhængigt museumsnævn bestående af syv medlemmer,
som beskikkes således, at et medlem beskikkes efter indstil-
ling fra KL, et medlem beskikkes efter indstilling fra Orga-
nisationen Danske Museer og fem medlemmer udpeges af
kulturministeren, heraf et medlem fra et andet nordisk land.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at der nedsættes et
museumsnævn.
At museumsnævnet er uafhængigt vil indebære, at medlem-
merne ikke vil kunne modtage instruktioner fra nogen om
udførelsen af deres opgaver i museumsnævnet. Den fore-
slåede bestemmelse vil betyde, at museumsnævnets med-
lemmer vil skulle handle uafhængigt og upartisk i deres
sagsbehandling. Uanset medlemmernes aktuelle og tidligere
jobfunktioner og evt. organisatoriske positioner eller tilhørs-
forhold vil de som medlemmer af museumsnævnet alene
skulle handle ud fra hensynet om at fremme og sikre et
museumsvæsen kendetegnet ved mangfoldighed, relevans,
bæredygtighed og høj kvalitet.
Efter det foreslåede stk. 2, skal medlemmerne tilsammen
28
besidde høj museumsfaglig ekspertise inden for museernes
opgaver, jf. § 2, stk. 1.
Vurderinger om tildeling af statsanerkendelse forudsætter
et godt kendskab til det samlede museumsvæsen, herunder
hvordan forskellige ansvarsområder er dækket og betydnin-
gen af bestemte ansvarsområder for landets kultur- og na-
turarv. For at sikre, at museumsnævnet vil kunne træffe
afgørelser på museumsfagligt grundlag vil medlemmerne til-
sammen skulle besidde høj museumsfaglig ekspertise inden
for samlingsudvikling, formidling og vidensudvikling og in-
den for naturhistorie, kunsthistorie og kulturhistorie, herun-
der arkæologi. Medlemmerne vil således skulle have bred
viden om det danske museumslandskab, herunder kendskab
til museumsdrift og museumsfaglig opgavevaretagelse og
viden om de statsanerkendte museer.
Efter det foreslåede stk. 3 beskikkes medlemmerne for en
periode på fire år. Umiddelbar genbeskikkelse kan finde sted
én gang. Udtræder et medlem, beskikker kulturministeren et
nyt medlem for den resterende del af perioden.
Det følger af det foreslåede stk. 4, at museumsnævnets med-
lemmer beskikkes forskudt, således at halvdelen af medlem-
merne beskikkes hvert andet år.
De foreslåede bestemmelser vil medføre, at udpegningen af
de syv medlemmer vil ske forskudt, så henholdsvis tre og
fire af medlemmerne vil blive beskikket hvert andet år. Be-
skikkelserne vil gælde for fire år, jf. stk. 3. Ved den første
udpegning efter lovens ikrafttræden vil alle syv medlemmer
blive udpeget samtidigt, dog vil tre af de syv medlemmer, jf.
stk. 5, blive beskikket kun for to år.
I medfør af det foreslåede stk. 5 vil tre af de syv medlemmer
af museumsnævnet blive beskikket for en periode på to år
første gang efter lovens ikrafttræden.
Formålet er at sikre forskudt kontinuitet i udskiftningen af
medlemmer, således at tre medlemmer evt. vil kunne gen-
udpeges fire år fra 2027, mens de øvrige fire medlemmer
evt. vil kunne genudpeges til nævnet fra 2029.
Med stk. 6 foreslås det, at kulturministeren udpeger en
nævnsleder blandt medlemmerne.
Det følger af det foreslåede stk. 7, at museumsnævnet er
beslutningsdygtigt, når mindst fire medlemmer deltager i
behandlingen af en sag. Museumsnævnet træffer afgørelse
ved almindeligt stemmeflertal på et møde eller ved skriftlig
behandling. I tilfælde af stemmelighed er nævnslederens
stemme i den enkelte sag udslagsgivende.
Bestemmelsen vil bidrage til at sikre, at museumsnævnet vil
kunne fungere i enkelte medlemmers fravær. Den foreslåe-
de bestemmelse vil medføre, at museumsnævnet vil kunne
mødes og træffe afgørelser i sager på trods af, at op til tre
medlemmer er fraværende. I tilfælde, hvor nævnslederen er
fraværende, vil det ved eventuel stemmelighed være en fun-
gerende nævnsleders stemme, der vil være udslagsgivende.
Det foreslås i stk. 8, at museumsnævnet selv fastsætter sin
forretningsorden.
Bestemmelsen medfører, at øvrige regler om nævnets ar-
bejdsform m.v. vil kunne fastsættes i nævnets forretningsor-
den. Kulturministeriet (ved Slots- og Kulturstyrelsen) vil
som sekretariat, jf. stk. 9, kunne bistå museumsnævnet med
dette.
Det foreslås med stk. 9, at museumsnævnet sekretariatsbe-
tjenes af Kulturministeriet. Kompetencen vil kunne delege-
res til Slots- og Kulturstyrelsen.
Museumsnævnets afgørelser, herunder om f.eks. statsaner-
kendelse og tilbagekaldelse, jf. § 13, stk. 1 og 3, vil kunne
forberedes af Kulturministeriet som sekretariat, som kan
samle eksisterende oplysninger, og efter behov indhente
yderligere oplysninger fra det relevante museum og evt. fag-
lige vurderinger fra sagkyndige. Museumsnævnets afgørel-
ser om statsanerkendelser m.v. vil være omfattet af forvalt-
ningslovens almindelige regler om partshøring m.v.
Det foreslås med stk. 10, at museumsnævnets afgørelser
ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.
Bestemmelsen vil bidrage til at sikre uafhængighed fra det
politiske niveau, således at kulturministeren ikke vil kunne
tage stilling til nævnets afgørelser om tildeling og fratagel-
se af statsanerkendelser m.v. Afskæring af klageadgang vil
sikre, at tildeling og tilbagekaldelse af statsanerkendelse
m.v. forbliver en museumsfaglig vurdering placeret hos et
uafhængigt nævn.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2025.
Efter det foreslåede stk. 2 kan museer, der ikke er statsaner-
kendt ved lovens ikrafttræden tidligst statsanerkendes to år
efter lovens ikrafttræden.
Museumsnævnet vil kunne modtage og behandle ansøgnin-
ger om statsanerkendelse tidligere end to år efter lovens
ikrafttræden. En eventuel tildeling af statsanerkendelse vil
dog tidligst kunne træde i kraft med virkning fra den 1.
januar 2027.
Det følger af den foreslåede § 14, stk. 3, at museer, der ved
lovens ikrafttræden ikke opfylder vilkår i stk. 1, herunder
minimumskrav for at kunne modtage driftstilskud, kan få en
periode på op til to år til at rette op, hvorefter museumsnæv-
net vil kunne tage stilling til, om statsanerkendelsen tilbage-
kaldes. Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 1,
nr. 12.
De foreslåede ændringer vil ikke gælde for Færøerne eller
Grønland, idet hovedloven ikke gælder for Færøerne og
Grønland, jf. museumsloven § 45.
Til § 3
29
Det foreslås med § 3, stk. 1, at museernes samlede drifts-
tilskud efter lovens § 13 a, stk. 1, indfases gradvist efter
lovens ikrafttrædelse og til 1. januar 2029.
Bestemmelsen medfører, at der vil skulle ske en gradvis ind-
fasning af museernes samlede driftstilskud efter ændringslo-
ven i en fireårig indfasningsperiode. Det vil skulle bidrage
til at sikre en passende indfasningsperiode med mulighed
for at omstille sig – særligt for de museer, der står til en
nedgang i statstilskud.
Det foreslås med i lovforslagets § 3, stk. 2, at størrelsen af
driftstilskud til de statsanerkendte museer, som er udbetalt
i 2024 udgør beregningsgrundlaget for den gradvise indfas-
ning af driftstilskuddene efter lovens § 13 a i 2025.
Bestemmelsen indebærer, at der vil blive taget udgangs-
punkt i størrelsen af de statsanerkendte museers driftstilskud
i 2024, når de nye driftstilskud indfases. Museer, der med
den nye tilskudsmodel står til at modtage et lavere tilskud i
2025 end i 2024, vil få en blød indfasning af det beregnede
tilskud, så tilskuddet kun reduceres delvist. Denne bløde
indfasning vil gælde i de fire indfasningsår. Museer, der
med den nye tilskudsmodel står til at modtage et højere
tilskud i 2025 end i 2024, vil modsat opnå en relativt hurtig
virkning heraf. Dog vil der også her være tale om en gradvis
indfasning.
Med det foreslåede § 3, stk. 3, kan kulturministeren anvende
indberetninger fra de statsanerkendte museers henholdsvis
besøgstal, besøgstal for børn og unge, indtægter og fagfæl-
lebedømte forskningspublikationer for årene 2019-2024 til
bestemmelse af størrelsen af det variable tilskud, jf. lovens §
13 c, samt til vurdering af opfyldelse af vilkår i § 14, stk. 1,
nr. 4-6, i perioden 1. januar 2025 til 1. januar 2029.
Med bestemmelsen vil kulturministeren blive bemyndiget
til i perioden 1. januar 2025 til 1. januar 2029 at anvende
indberetninger fra de statsanerkendte museer til bestemmel-
sen af størrelsen af det variable tilskud. Den foreslåede
bestemmelse vil medføre, at der således vil kunne anven-
des data fra før lovens ikrafttræden i indfasningsperioden
med henblik på at udregne størrelsen af variable tilskud til
de statsanerkendte museer fra den 1. januar 2025. Der vil
således være tale om historisk data, som vil være opgjort
efter hidtidig praksis, men som ikke nødvendigvis vil være
opgjort eller afgrænset på den måde, som vil blive krævet
fremover, jf. de foreslåede §§ 13 c og 14 a.
Det foreslås med stk. 4, at kulturministeren fastsætter nær-
mere regler om beregning og indfasning af driftstilskud i
perioden nævnt i stk. 1.
30
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april
2014, som ændret ved § 46 i lov nr. 1715 af 27. december
2016, § 1 i lov nr. 900 af 21. juni 2022 og § 22 i lov nr. 614
af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:
§ 2. Gennem de indbyrdes forbundne opgaver indsamling,
registrering, bevaring, forskning og formidling skal museer-
ne i et lokalt, nationalt og globalt perspektiv
1-3) ---
Stk. 2. ---
1. I § 2, stk. 1, ændres »indsamling, registrering, bevaring,
forskning og formidling« til: »samlingsudvikling, vidensud-
vikling og formidling«.
§ 13. Kulturministeren kan statsanerkende et museum som
tilskudsberettiget med henblik på, at museet kan indgå med
et ansvarsområde i det landsdækkende museumssamarbejde,
jf. § 2, stk. 2.
2. § 13, stk. 1, affattes således:
»Museumsnævnet kan statsanerkende et museum med et
ansvarsområde, som bidrager til et sammenhængende og
mangfoldigt museumsvæsen, og som opfylder de vilkår, som
er nævnt i § 14, stk. 1.«
Stk. 2. Såfremt et museum har opnået statsanerkendelse,
yder kulturministeren et tilskud til museets drift. Tilskuddet
ydes efter § 13 a.
3. I § 13, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »§ 13 a«: »-d«.
Stk. 3. Kulturministeren kan tilbagekalde en statsanerkendel-
se, såfremt museet ikke opfylder de vilkår, som er nævnt i §
14.
Stk. 4. ---
4. I § 13, stk. 3, ændres »Kulturministeren« til: »Museums-
nævnet«.
5. I § 13 indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk. 5. Statsanerkendte museer, som spalter sig i flere juri-
diske enheder, skal på ny ansøge museumsnævnet om stats-
anerkendelse af hver af de nye juridiske enheder.
Stk. 6. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
ansøgning om statsanerkendelse og tilbagekaldelse af stats-
anerkendelse.«
§ 13 a. Kulturministeren yder årligt tilskud til driften af
statsanerkendte museer.
Stk. 2. ---
6. I § 13 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »Tilskuddet består
af et grundtilskud og kan bestå af et eller flere variable
tilskud og af et prioritetstilskud.«
31
Stk. 3. Tilskud efter stk. 1 forudsætter, at ikkestatslige
tilskud til museet udgør mindst det samme som det mini-
mumsbeløb, der årligt fastsættes på finansloven.
Stk. 4. Huslejeudgifter, prioritetsrenter og afdrag fradrages i
de ikkestatslige tilskud, som indgår i grundlaget for fastsæt-
telse af det statslige tilskud efter stk. 1.
7. § 13 a, stk. 3 og 4 og stk. 6 og 7, ophæves, og i stedet
indsættes:
»Stk. 3. Grundtilskuddet udgør mindst 1,5 mio. kr. (2024-
pl). Maksimalt 70 pct. af den samlede bevilling til statsaner-
kendte museer efter stk. 2 fordeles som grundtilskud. Grund-
tilskuddet tildeles statsanerkendte museer efter indplacering
i grundtilskudskategori 1-5, jf. § 13 b, og grundtilskuddet vil
være gradvist stigende for hver kategori.«
Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
fastlæggelse og udbetaling af tilskud til statsanerkendte mu-
seer.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
8. Efter §13 a indsættes:
Ȥ 13 b. Kulturministeren indplacerer politisk ved bekendt-
gørelse statsanerkendte museer, der er statsanerkendt før den
1. januar 2025 i en grundtilskudskategori 1-5, der bestem-
mer størrelsen af museets grundtilskud.
Stk. 2. Museumsnævnet indplacerer et museum, der statsan-
erkendes, jf. § 13, stk. 1, og et statsanerkendt museum, der
fusionerer eller spalter sig, jf. § 13, stk. 5, i en grundtilskud-
skategori 1-5, der bestemmer størrelsen af museets grundtil-
skud.
Stk. 3. Museumsnævnet kan efter ansøgning fra et statsaner-
kendt museum indplacere museet i en grundtilskudskategori
1-5, der bestemmer størrelsen af museets grundtilskud, jf.
dog stk. 5. En ændret indplacering kan tidligst have virkning
fra 1. januar 2029, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 4. En ændret indplacering efter stk. 3 kan tidligst have
virkning fra 1. januar 2026, hvis museet efter § 13 a, stk. 1,
får et samlet statsligt driftstilskud i 2025, der er lavere end i
2024.
Stk. 5. Museumsnævnet kan i særlige tilfælde af egen drift
tage sager op om indplacering af et statsanerkendt museum i
en anden grundtilskudskategori.
Stk. 6. Museumsnævnets afgørelser efter stk. 2-5 skal træffes
på baggrund af en vurdering af betydningen af museets sam-
ling.
Stk. 7. Hvis et museum indplaceres i en højere grundtilskud-
skategori og derved opnår et højere grundtilskud, modregnes
stigningen i grundtilskud i museets eventuelle prioritetstil-
skud, jf. § 13 d, og frigjorte midler tilføres rammen til forde-
ling til variable tilskud, jf. § 13 c.
Stk. 8. Kulturministeren kan fastsætte regler om museums-
nævnets indplacering i grundtilskudskategori efter stk. 2-6,
herunder kriterier for indplaceringen og procedurer for og
32
krav til ansøgning om indplacering i en anden grundtilskud-
skategori.
§ 13 c. Statsanerkendte museer kan tildeles et eller flere
variable tilskud efter følgende parametre:
1) Besøgstal.
2) Besøgstal for børn og unge.
3) Indtægter.
4) Fagfællebedømte forskningspublikationer.
Stk. 2. Et variabelt tilskud beregnes af Kulturministeriet ud
fra et gennemsnit af museernes indberetninger af data for de
enkelte tilskudsudløsende parametre i stk. 1 for de seneste
tre afsluttede kalenderår som statsanerkendt museum. Kul-
turministeriet kan efter anmodning fra et statsanerkendt mu-
seum undlade at medtage en periode, såfremt der er tale om
ekstraordinære forhold på museet.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
de parametre, som er nævnt i stk. 1, og om perioden efter
stk. 2. Kulturministeren kan endvidere fastsætte regler om
metoden for beregning af variable tilskud efter stk. 1 og 2.
§ 13 d. Kulturministeren kan tildele statsanerkendte museer
et prioritetstilskud, jf. § 13 a, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 2. Prioritetstilskud bortfalder, hvis statsanerkendte mu-
seer spaltes i flere juridiske enheder. Prioritetstilskud sam-
menlægges ved fusion af statsanerkendte museer.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
ændring af prioritetstilskud ved fusion og spaltning, jf. stk.
2.«
§ 14. For at opnå og bevare tilskud efter § 13 a skal museet
opfylde følgende vilkår:
1) ---
2) Museets ansvarsområde og ændringer heri skal godken-
des af kulturministeren. Godkendelsen forudsætter, at om-
rådet er væsentligt og ikke i forvejen er dækket af andre
statslige eller statsanerkendte museer.
3) ---
9. I § 14, stk. 1, nr. 2, ændres »kulturministeren« til »muse-
umsnævnet, dog ikke opgaver i henhold til lovens kapitel
8.«
10. § 14, stk. 1, nr. 4-6, ophæves og i stedet indsættes:
4) Museet skal have et økonomisk grundlag, der gør det
muligt at opretholde en rimelig standard.
»4) Museet skal minimum have 10.000 besøgende år-
ligt. For museer, som alene har udstillingssteder på
øer med færre end 10.000 indbyggere, er vilkåret
minimum 8.000 besøgende årligt.
5) Museet skal have en rimelig museumsfaglig og bygnings-
mæssig standard.
5) Museet skal minimum have 4,0 mio. kr. (2024-pl)
i årlige indtægter, idet beløbet reguleres årligt og
afrundes til millioner kroner med én decimal. For
33
museer, som alene har udstillingssteder på øer med
færre end 10.000 indbyggere, er vilkåret 3,0 mio. kr.
(2024-pl).
6) Museet skal have faguddannet personale, der modsvarer
museets hovedansvarsområde.
6) Museet skal indgå i samarbejde om produktion af eller
selv producere mindst én fagfællebedømt forsknings-
publikation over tre forudgående afsluttede år.
7) Museet skal varetage opgaverne, som er nævnt i § 2,
stk. 1, med høj kvalitet.
8) Museet skal have de nødvendige kompetencer til at
opfylde vilkårene i nr. 1-15, og til at varetage de
museumsfaglige opgaver, som er nævnt i § 2, stk. 1.
9) Museet skal have de nødvendige rammer til at opbe-
vare samlingen forsvarligt.«
7-9) --- Nr. 7-13 bliver herefter nr. 10-16.
10) Museet skal være tilgængeligt for offentligheden på for-
ud bekendtgjorte åbningstider.
11. § 14, stk. 1, nr. 10, ophæves.
11-13) --- Nr. 11-13 bliver herefter nr. 13-15.
12. I § 14 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Oplysninger til brug for vurdering af opfyldelse af
vilkårene i stk. 1, nr. 4-6, skal indberettes af de statsaner-
kendte museer til Kulturministeriet. Kulturministeriet bereg-
ner i medfør af reglerne i § 13 c, stk. 2, og regler fastsat i
henhold til § 13 c, stk. 3, og § 14 a, om vilkårene i § 14, stk.
1, nr. 4-6, er opfyldt.
Stk. 3. Museer, der ikke opfylder vilkår i stk. 1, kan af
museumsnævnet få en periode på op til to år til at opfylde
vilkåret.
Stk. 4. Kulturministeriet kan efter anmodning fra et statsan-
erkendt museum undlade at medtage en periode ved vurde-
ring af, om vilkår i § 14, stk. 1, er opfyldt, jf. stk. 2 og 3,
såfremt der er tale om ekstraordinære forhold på museet.
Stk. 5. Kulturministeriet fører tilsyn med opfyldelse af vil-
kårene i stk. 1. Kulturministeriet kan forelægge sager for
museumsnævnet på baggrund af tilsynet.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 6.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
gennemførelse af bestemmelserne i stk. 1.
13. I § 14, stk. 2, der bliver stk. 6, indsættes som 2. pkt.:
» Kulturministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler
om ændring af ansvarsområde efter stk. 1, nr. 2, om høj kva-
litet efter stk. 1, nr. 7, perioden efter stk. 3 og beregningspe-
rioden efter stk. 4.«
Stk. 3. Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af
kulturaftaler med kommuner m.v. fravige bestemmelserne i
stk. 1, nr. 3, og stk. 2.
14. § 14, stk. 3, der bliver stk. 7, ophæves.
§ 14 a. (Ophævet) 15. Efter § 14 indsættes:
»§ 14 a. Statsanerkendte museer skal årligt indberette de
nødvendige oplysninger digitalt til Kulturministeriet til brug
for fastsættelse af variabelt tilskud i henhold til § 13 c, og
til brug for kontrol af opfyldelse af vilkår i § 14, stk. 1, nr.
34
4-6. Indberetningerne skal være ledsaget af en erklæring fra
en godkendt revisor.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter regler om indberetning og
opgørelse af oplysninger efter stk. 1, dokumentation og kon-
trol af oplysninger, som indberettes efter stk. 1, og indberet-
ning af øvrige oplysninger til brug for Kulturministeriets
tilsyn med de statsanerkendte museer, herunder opfyldelse
af vilkår i § 14, stk. 1, nr. 1-3 og 7-15, samt i § 2, og til
statistiske formål.«
§ 17 a. Kulturministeren nedsætter udvalg m.v., der skal
rådgive med henblik på udvikling af museumsområdet.
16. I § 17 a, stk. 1, ændres »nedsætter« til: »kan nedsætte«.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om de i
stk. 1 nævnte udvalg m.v., herunder om deres sammensæt-
ning og opgaver.
17. I § 17 a, stk. 2, ændres »fastsætter« til: »kan fastsætte«.
§ 17 b. Kulturministeren kan yde tilskud med henblik på ud-
vikling af museumsområdet, herunder tilskud til museernes
erhvervelser af værker og genstande. Tilskud kan ydes til
museer og i særlige tilfælde til organisationer, der understøt-
ter museernes arbejde.
18. I § 17 b, stk. 1, 1. pkt., udgår », herunder tilskud til
museernes erhvervelser af værker og genstande«.
19. I § 17 b, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »ydes til«: »stats-
anerkendte«.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
indsendelse og behandling af ansøgninger, ydelse af tilskud
og fastsættelse af vilkår for anvendelse af tilskud efter stk. 1.
20. I § 17 b, stk. 2, indsættes efter »regler om«: »ansøg-
ningsberettigede museer,«.
§ 18. --- 21. Efter § 18 indsættes før overskriften før kapitel 8:
»Kapitel 7 a
Museumsnævnet«
§ 19. (Ophævet) »§ 19. Kulturministeren nedsætter et uafhængigt museums-
nævn bestående af syv medlemmer, som beskikkes således:
1) Et medlem efter indstilling fra KL.
2) Et medlem efter indstilling fra Organisationen Danske
Museer.
3) Fem medlemmer udpeget af kulturministeren, heraf et
medlem fra et andet nordisk land.
Stk. 2. Medlemmerne skal tilsammen besidde høj museums-
faglig ekspertise inden for museernes opgaver, jf. § 2, stk. 1.
Stk. 3. Medlemmerne beskikkes for en periode på fire
år. Umiddelbar genbeskikkelse kan finde sted én gang. Ud-
træder et medlem, beskikker kulturministeren et nyt medlem
for den resterende del af perioden.
35
Stk. 4. Medlemmerne beskikkes forskudt, således at hen-
holdsvis tre og fire af medlemmerne beskikkes hvert andet
år.
Stk. 5. Når medlemmer af museumsnævnet beskikkes første
gang efter lovens ikrafttræden, beskikker kulturministeren
tre af de syv medlemmer for en periode af to år.
Stk. 6. Kulturministeren udpeger en nævnsleder blandt med-
lemmerne.
Stk. 7. Museumsnævnet er beslutningsdygtigt, når mindst fi-
re medlemmer deltager i behandlingen af en sag. Museums-
nævnet træffer afgørelse ved almindeligt stemmeflertal på
et møde eller ved skriftlig behandling. I tilfælde af stemme-
lighed er nævnslederens stemme i den enkelte sag udslagsgi-
vende.
Stk. 8. Museumsnævnet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 9. Museumsnævnet sekretariatsbetjenes af Kulturmini-
steriet.
Stk. 10. Museumsnævnets afgørelser kan ikke påklages til
anden administrativ myndighed.«
36