Fremsat den 7. november 2024 af kulturministeren (Christina Egelund, fg.)

Fremsat den 7. november 2024 af kulturministeren (Christina Egelund, fg.)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om musik, folkeoplysningsloven og lov om
folkehøjskoler
(Styrket gennemsigtighed i tilskudsadministrationen m.v.)
§ 1
I lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 32 af 14. januar
2014, som ændret ved § 3 i lov nr. 1640 af 26. december
2013, foretages følgende ændringer:
1. I § 3 d, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »Statens Kunstfond«
til: »Kulturministeriet«.
2. I § 3 d indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Musikalske grundkurser har til formål dels at
uddanne musikudøvere og -skabere, som kan deltage i og
stimulere det lokale og regionale musikliv, og at forberede
elever til optagelse på en videregående musikuddannelse.
Stk. 4. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om de
musikalske grundkurser, herunder om organisering, tilskud-
sfordeling og fælles kursusfaglige retningslinjer.«
§ 2
I folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af
31. august 2018, som ændret ved § 9 i lov nr. 1052 af 30.
juni 2020 og § 4 i lov nr. 375 af 28. marts 2022, foretages
følgende ændringer:
1. § 43, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling for ud-
gifterne til undervisning, studiekredse og aktiviteter tilrette-
lagt som fleksible tilrettelæggelsesformer efter kapitel 4 fra
handlekommunen eller den refusionspligtige kommune, jf. §
9 a, stk. 1, 2, 4 og 6, og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.«
2. Efter afsnit III indsættes:
»Afsnit III a
Europa-Nævnet
Kapitel 13
§ 51 a. Kulturministeren nedsætter et Europa-Nævn.
Stk. 2. Europa-Nævnet er uafhængigt og træffer efter an-
søgning afgørelse om tilskud til fremme af debat og oplys-
ning i Danmark om EU, herunder udvikling af deltagelses-
demokrati.
Stk. 3. Europa-Nævnet fører tilsyn med tilskudsmodtager-
nes overholdelse af loven, bestemmelser udstedt i medfør af
loven og vilkår for tilskud.
Stk. 4. Europa-Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 5. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om Eu-
ropa-Nævnets virke og om ydelse af tilskud efter stk. 2,
herunder om regnskabsaflæggelse og revision m.v., samt om
administration af ordningen, herunder om ansøgningsform,
udbetaling, tilbagebetaling og opsparing af ikke forbrugte
beløb til brug i følgende finansår.
§ 51 b. Europa-Nævnet består af fem medlemmer,
som beskikkes af kulturministeren efter indstilling fra de
fem største partier i Folketinget. Medlemmerne kan ikke
samtidig være medlem af Folketinget eller Europa-Parla-
mentet.
Stk. 2. Kulturministeren udpeger Europa-Nævnets for-
mand blandt nævnets medlemmer.
§ 51 c. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte
it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller
lignende.«
Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2024-25
Kulturmin., j.nr. 2024-3091
AK002272
§ 3
I lov om folkehøjskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af
25. marts 2019, som ændret ved § 10 i lov nr. 1052 af 30.
juni 2020, foretages følgende ændring:
1. § 32, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan
kræve refusion af bidrag efter stk. 1 fra handlekommunen
eller den refusionspligtige kommune, jf. § 9 a, stk. 1, 2, 4
og 6, og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.«
§ 4
Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Tilskud til musikalske grundkurser
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Ændring af folkeoplysningsloven (Europa-Nævnet
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Ændring af folkeoplysningsloven og lov om folkehøjskoler (ensrettet begrebsbrug)
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
I Danmark har vi otte musikalske grundkurser (MGK) fordelt rundt i landet, som får spirende musikalske talenter til at gro og
skaber lokale musikmiljøer.
Lovforslaget har blandt andet til formål at flytte opgavevaretagelsen med tildelingen af det statslige tilskud til musikalske
grundkurser fra Statens Kunstfond til Kulturministeriet, som blev meldt ud i november 2023. Overflytningen skal skabe
stabilitet omkring MGK-centrenes virke og etablere en mere tydelig ansvarsdeling mellem Kulturministeriet og Kunstfonden
fremadrettet. Opgaven med musikkonservatorierne ligger i forvejen i Kulturministeriet. Derved giver det også god faglig synergi,
at der kan bygges bro, og Statens Kunstfond kan fokusere på sin kerneopgave med at fordele kunststøtte på baggrund af en
kunstfaglig vurdering.
Samtidig har lovforslaget til formål at skabe klare regler for administration af tilskud til MGK-centrene og tilvejebringe et
mere enkelt hjemmelsgrundlag. Det foreslås som følge heraf at tilføje en bemyndigelsesbestemmelse i musikloven, hvorefter
kulturministeren på bekendtgørelsesniveau kan fastsætte nærmere regler for administration af de musikalske grundkurser,
herunder regler om fordeling af midler, organisering og fælles kursusfaglige retningslinjer.
Lovforslaget indeholder desuden bestemmelser om Europa-Nævnet. Europa-Nævnet (dengang Nævnet for Fremme af Debat
og Oplysning om Europa) blev nedsat som følge af afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Nævnets formål er at ruste
3
danskerne til at tage stilling til europapolitiske spørgsmål gennem upartisk at støtte oplysnings- og debatskabende initiativer i
den danske offentlighed.
Folketingets Europaudvalg har ved brev af 7. november 2023 opfordret kulturministeren til at komme med forslag til et andet
hjemmelsgrundlag for bevillingen til Europa-Nævnet. Europaudvalget har foreslået, at støtteordninger gennem Europa-Nævnet
får et hjemmelsgrundlag i enten en selvstændig lov eller i folkeoplysningsloven, frem for den nuværende hjemmel i tekstan-
mærkning til finansloven.
På baggrund af Folketingets Europaudvalgs forslag lægges der op til at indsætte et nyt afsnit i folkeoplysningsloven for at
tilvejebringe særskilt hjemmel for Europa-Nævnets virksomhed.
Herudover foreslås en række mindre ændringer i folkeoplysningsloven og lov om folkehøjskoler som led i ensretning af
begrebsbrug som følge af ændringer i retssikkerhedsloven jf. lov nr. 754 af 13. juni 2023 om ændring af lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område, lov om social service og forskellige andre love (lov om ændring af retssikkerhedsloven
m.fl.).
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Tilskud til musikalske grundkurser
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af § 3 d i musikloven, at Statens Kunstfond kan yde tilskud til musikalske grundkurser ved musikskoler og i særlige
tilfælde f.eks. i forbindelse med gymnasiale uddannelser, dispensere fra kravet om, at et musikalsk grundkursus skal drives af en
musikskole eller flere musikskoler i fællesskab.
Musikalske grundkurser uddanner musikudøvere og -skabere mellem 14-24 år med henblik på optagelse på en videregående
musikuddannelse samt at deltage i og stimulere det lokale og regionale musikliv.
Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen, er det forudsat, at daværende Statens Musikråd (nuværende Statens Kunstfonds Pro-
jektstøtteudvalg for Musik) får kompetence til at træffe endelig beslutning om fordelingen af støtte til musikalske grundkurser,
jf. Folketingstidende 1985-1986, tillæg A, spalte 4247-4248, og Folketingstidende 1986-1987, 1. samling, tillæg A, spalte
3419-3420.
De musikalske grundkurser er i øvrigt ikke reguleret ved anden lovgivning. Statens Kunstfond fastsætter nærmere kriterier
ved beslutning om fordelingen af støtte til musikalske grundkurser. Statens Kunstfond har formuleret formål for de musikalske
grundkurser og har fastsat fælles kursusfaglige retningslinjer om blandt andet ansøgning, optag og undervisning.
Statens Kunstfond har endvidere besluttet organiseringen med otte MGK-centre og fordelingen af tilskud til de enkelte centre ud
fra rammebevillingen på finanslovens § 21.21.01.46. Musikalske Grundkurser.
Der findes otte MGK-centre fordelt rundt i landet: MGK Fyn v. Odense Musikskole, MGK Hovedstaden v. Københavns
Musikskole, MGK MidtVest v. Holstebro Musikskole, MGK Nord v. Aalborg Kulturskole, MGK Sankt Annæ Gymnasium
v. Sankt Annæ Gymnasium, MGK Sjælland v. Køge Musikskole, MGK Sydjylland v. Kulturskolen Kolding og MGK Østjylland
v. Aarhus Musikskole.
2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Kulturministeriet vurderer, at der er et behov for tydeligere og enklere rammer for de musikalske grundkursers virke for at
sikre et solidt grundlag for grundkursernes arbejde med udviklingen af musikalske talenter og skabelsen af lokale musikmiljø-
er. Hensigten med overflytningen er at skabe stabilitet omkring de musikalske grundkursers virke og etablere en mere tydelig
ansvarsdeling mellem Kulturministeriet og Statens Kunstfond fremadrettet. Desuden vurderes det hensigtsmæssigt at fastsætte
en bestemmelse, der definerer formålet med de musikalske grundkurser, da dette formål tidligere har været fastlagt af Statens
Kunstfond i forbindelse med indgåelse af rammeaftaler med de musikalske grundkurser.
Den foreslåede ændring af musiklovens § 3 d vil medføre, at ansvaret for fordelingen af det statslige tilskud til de musikalske
grundkurser flyttes fra Statens Kunstfond til Kulturministeriet.
4
Lovforslaget vil også medføre, at der i loven tilføjes en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter kulturministeren bemyndiges til
at fastsætte nærmere regler for de musikalske grundkurser, herunder om organisering, tilskudsfordeling og fælles kursusfaglige
retningslinjer.
2.2. Ændring af folkeoplysningsloven (Europa-Nævnet)
2.2.1. Gældende ret
Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa (i dag Europa-Nævnet) blev nedsat som følge af afstemningen om
Maastricht-traktaten i 1992. Nævnets formål er at ruste danskerne til at tage stilling til europapolitiske spørgsmål gennem
upartisk at støtte oplysnings- og debatskabende initiativer i den danske offentlighed.
Europa-Nævnet har siden 1995, hvor det hed Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa, haft sin materielle
hjemmel i en tekstanmærkning til finansloven. Heraf fremgår reglerne om antallet af medlemmer i nævnet, fordeling af tilskud,
sekretariatsbetjening m.v. Tekstanmærkningen indeholder herudover en bemyndigelse til, at kulturministeren kan fastsætte
nærmere regler om nævnets virke, fordelingen af tilskud til eksempelvis partier og bevægelser til fremme af debat og oplysning
om EU samt regnskabsaflæggelse m.v.
2.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Folketingets Europaudvalg har opfordret kulturministeren til at komme med forslag til et andet hjemmelsgrundlag for bevillingen
til Europa-Nævnet. Europaudvalget har foreslået, at støtteordninger gennem Europa-Nævnet får et hjemmelsgrundlag i enten en
selvstændig lov eller i folkeoplysningsloven, frem for den nuværende hjemmel i tekstanmærkninger til finansloven.
Kulturministeriet vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at hjemlen for Europa-Nævnets virksomhed flyttes fra tekstanmærkning på
de årlige finanslove til folkeoplysningsloven for at tilvejebringe et overskueligt hjemmelsgrundlag.
De foreslåede ændringer har ikke til hensigt at ændre ved den nuværende ordning for Europa-Nævnet.
2.3. Ændring af folkeoplysningsloven og lov om folkehøjskoler (ensrettet begrebsbrug)
2.3.1 Gældende ret
Begrebet handlekommuneregler anvendes om de regler i den sociale retssikkerhedslov, der fastlægger, hvilken kommune der
skal træffe afgørelse om hjælp og støtte efter de love, der er omfattet af retssikkerhedsloven (afgørelseskompetence), og som
i udgangspunktet også skal afholde udgifterne hertil (betalingssansvar). Begrebsbrugen blev ændret ved lov nr. 754 af 13. juni
2023 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om social service og forskellige andre
love (lov om ændring af retssikkerhedsloven m.fl.).
I både folkeoplysningsloven og højskoleloven findes bestemmelser, der giver mulighed for mellemkommunal refusion for
udgifter til f.eks. folkeoplysende voksenundervisning og for elever på højskoler. Disse anvendes f.eks. i situationer, hvor en
borger får refusion fra en anden kommune end den, vedkommende er på højskole i. I bestemmelserne henvises til kommuner, der
har den generelle betalingsforpligtelse efter den sociale retssikkerhedslov.
2.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Formålet med ændringerne i den sociale retssikkerhedslov var blandt andet at skabe enklere begrebsbrug, der skal medvirke til at
forhindre tvivl om mellemkommunale uenigheder.
Det er Kulturministeriets vurdering, at der af hensyn til at sikre tydelighed og medvirke til at undgå misforståelser, der
kan føre til mellemkommunale uenigheder, er behov for en ensrettet begrebsbrug i lovgivning, der henviser til den sociale
retssikkerhedslovs handlekommuneregler.
Med lovforslaget rettes op på en uklarhed om retstilstanden, som følger af uens begrebsbrug angående handlekommune og den
refusionspligtige kommune. Med lovforslaget tiltænkes ingen materielle ændringer i, hvilken kommune der har handlekommu-
neansvaret for den enkelte borger.
5
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1, og § 3, nr. 1.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget forventes samlet set ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser for det offentlige.
For så vidt angår ændring af lov om musik vurderes det ikke, at lovforslaget vil have økonomiske konsekvenser for stat, regioner
eller kommuner. Med ændringen af lov om musik lægges der op til, at opgaven med de musikalske grundkurser overflyttes fra
Statens Kunstfond til Kulturministeriet. Der forventes således implementeringskonsekvenser for Kulturministeriet, herunder for
Slots- og Kulturstyrelsen.
Lovforslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner.
Der vurderes ikke at være implementeringskonsekvenser for regioner og kommuner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ingen relevante EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. september 2024 til den 4. oktober 2024 (28 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Undervisningsministeriet, Dansk Artist Forbund, Dansk Musiker Forbund, Dansk
Musikpædagogisk Forening, Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Professionshøjskoler, Danske Universiteter, Det Jyske
Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Kommunernes
Landsforening, MGK Danmark, Rytmisk Musikkonservatorium, Statens Kunstfond, Syddansk Musikkonservatorium, Uddannel-
ses- og Forskningsministeriet.
Alternativet, Dansk Folkeparti Landsorganisation, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Moderaterne, Radikale Venstre,
SF – Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet, Venstres Landsorganisation, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Dansk
Folkeoplysning Samråd, Frie Skolers Læreforening, Dansk Oplysnings Forbund, Demokrati i Europa Oplysningsforbundet,
Europabevægelsen, Folkebevægelsen mod EU, Nyt Europa, AOF, Efterskoleforeningen, Europæisk Ungdom, Folkehøjskolernes
Forening, Global Aktion, Global Nyt, Inforce, Den Selvejende Institution NOAH, Rådet for Grøn Omstilling, Verdens Skove,
Folk&Sikkerhed, Oxfam Ibis, Altinget ApS, AMIS - A More Inclusive Society, Batavia Media ApS, Bazooka, Bravad Produc-
tions ApS, Dansk Crowdfunding Forening, Den Danske Europabevægelse, Det Udenrigspolitiske Selskab, DKsyd, Ekman Pro-
duction, European Youth International, FIC, Folkets Radio, Folkevirke, Foreningen Dansk Socialarbejde, Foreningen Folkemøde
Møn, Foreningen Pio, Foreningen Pitch, Foreningen Radio FTF-Frederiksberg, Foreningen Radio Storkøbenhavn, Foreningen
til Oplysning om Europæiske Forhold, Frederiksberg Lokal-Tv, Fru Frobenius, Føljeton ApS, GameX Media ApS, Get Content
v/Daniel Schultz Madsen, Global Frame ApS, HFSD ApS, International Network for Sustainable Energy - Europe, Kanal 1,
6
Varde Bibliotek, Mediehuset København ApS, Radio Lorry, Radio Mælkebøtten, RudersdalTV, Rundfunk La Rouge/Odense ser
Rødt, Schekhina - forening for udbredelse af kritisk journalistik og dokumentarisme, Seismo Media ApS, Solidaritet, Station
København, Teknologiens Mediehus A/S, Travers Media ApS, TV Fritid, Tænketanken Europa ("Tænketanken"), Udestuen,
Verdens Skove, Winther Media, Aarhus Global Media, Aarhus Universitetsforlag A/S, Europa-Nævnet.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Der forventes i begrænset omfang implemen-
teringskonsekvenser for Kulturministeriet, da
lovforslaget kan medføre et øget behov for
administration for Slots- og Kulturstyrelsen.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering (der i rele-
vant omfang også gælder ved im-
plementering af ikkeerhvervsret-
tet EU-regulering) (sæt X)
JA NEJ X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af musiklovens § 3 d, stk. 1, at Statens Kunst-
fond kan yde tilskud til musikalske grundkurser ved musik-
skoler og i særlige tilfælde, f.eks. i forbindelse med gymna-
siale uddannelser, dispensere fra kravet om, at et musikalsk
grundkursus skal drives af en musikskole eller flere musik-
skoler i fællesskab.
Det foreslås, at i § 3 d, stk. 1, ændres »Statens Kunstfond«
til »Kulturministeriet«.
Den foreslåede ændring, vil medføre, at Kulturministeriet
overtager ansvaret med at kunne yde statsligt tilskud til
musikalske grundkurser. Fremadrettet vil kulturministeren
fastsætte nærmere regler for det statslige tilskud til de mu-
sikalske grundkurser på bekendtgørelsesniveau, herunder or-
ganisering og kursusfaglige retningslinjer.
Til nr. 2
Det fremgår af musiklovens § 3 d, stk. 1, at Statens Kunst-
fond kan yde tilskud til musikalske grundkurser.
De musikalske grundkurser er i øvrigt ikke reguleret ved
anden lovgivning.
Statens Kunstfond fastsætter formål for de musikalske
grundkurser i forbindelse med, at der ydes tilskud, ligesom
det også er Statens Kunstfond, der fastsætter krav til organi-
sering af musikalske grundkurser og tilskudsfordeling.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at formålet med
de musikalske grundkurser fremover vil være direkte fastsat
i musikloven.
Oprindeligt blev det musikalske grundkursus oprettet for
at sikre konservatorieforberedende undervisning, der ellers
ikke var tilgængelig uden for de store byer. Den foreslåede
bestemmelse er en fortsættelse af det nuværende formål og
i overensstemmelse med intentionen ved oprettelsen af de
første musikalske grundkurser tilbage i 1976.
7
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 3 d, stk. 3, hvor-
med formålet for de musikalske grundkurser fastsættes i
loven. Dette formål medfører ikke ændringer af indholds-
mæssig karakter sammenlignet med det formål for de musi-
kalske grundkurser, som hidtil har været fastsat af Statens
Kunstfond.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 3 d, stk. 4, hvorefter
kulturministeren kan til at fastsætte nærmere regler for de
musikalske grundkurser, herunder om organisering, tilskud-
sfordeling og fælles kursusfaglige retningslinjer mv.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kulturministe-
ren vil blive bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for
de musikalske grundkurser. Der vil blive fastsat regler om
organisering og fælles kursusfaglige retningslinjer mv. på
bekendtgørelsesniveau med udgangspunkt i den foreslåede
bestemmelse.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af § 43, stk. 3 i folkeoplysningsloven, at kom-
munalbestyrelsen kan kræve betaling fra en anden kommune
for udgifterne til undervisning, studiekredse og aktiviteter
tilrettelagt som fleksible tilrettelæggelsesformer efter kapitel
4 i folkeoplysningsloven for personer, for hvilke den anden
kommune i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk.
2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område har den generelle betalingsforpligtelse.
Den sociale retssikkerhedslov blev i 2023 ændret ved lov-
forslag 95, 2022/2, hvor § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt. blev videre-
ført som § 9 a, stk. 1, 4 og 6. Ændringen medførte en række
konsekvensrettelser på andre ministeriers område, men ved
en fejl blev folkeoplysningsloven ikke taget med i lovæn-
dringen.
Det foreslås i § 43, stk. 3, at kommunalbestyrelsen i bopæls-
kommunen kan kræve refusion af bidrag efter stk. 1 fra
handlekommunen eller den refusionspligtige kommune, jf. §
9 a, stk. 1, 2, 4 og 6, og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
Den foreslåede bestemmelse er et led i den ensretning af
begrebsbrugen vedrørende handlekommuneforholdet, som
kommer til udtryk i de gennemførte ændringer af §§ 9-9
b ved lov om ændring af retssikkerhedsloven m.fl., hvor
begrebet handlekommune anvendes konsekvent.
De foreslåede ændringer vil ikke medføre materielle ændrin-
ger, og det vurderes ikke, at fejlen har haft betydning i
praksis.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.3.
Til nr. 2
(Til § 51 a)
Det følger af finansloven i dag, at kulturministeren yder
tilskud til fremme af debat og oplysning i Danmark om det
europæiske fællesskab (EU), herunder udvikling af deltagel-
sesdemokrati. Til varetagelse heraf nedsætter kulturministe-
ren Europa-Nævnet.
Europa-Nævnet er et uafhængigt nævn, der har til formål
at ruste danskerne til stillingtagen til europapolitiske spørgs-
mål. Det sker gennem upartisk uddeling af puljemidler til
oplysnings- og debatskabende initiativer om EU i den dan-
ske offentlighed. Nævnet træffer efter ansøgning beslutning
om, hvem der skal modtage puljemidlerne. Partier, organi-
sationer, virksomheder og privatpersoner kan søge puljemid-
lerne.
Tilskuddene til fremme af debat og oplysning om EU, her-
under udvikling af deltagelsesdemokrati, fastsættes på bevil-
ling på de årlige finanslove. Her fremgår det blandt andet,
at der af bevillingen fordeles midler til alle partier i Folke-
tinget og til danske bevægelser indvalgt i Europa-Parlamen-
tet. Det fremgår videre, at der af bevillingen fordeles mid-
ler til tilskud til fremme af debat og oplysning i Danmark
om det europæiske fællesskab (EU), herunder udvikling af
deltagelsesdemokrati ved tre puljer til henholdsvis støtte til
EU-oplysning for organisationer med EU som hovedformål,
støtte til EU-oplysning for organisationer med EU som del-
formål og støtte til EU-oplysning.
Kulturministeren nedsætter således allerede i dag et uafhæn-
gigt Europa-Nævn, der træffer afgørelse om, hvem der skal
modtage puljemidlerne, som fastsættes på de årlige finanslo-
ve.
Dette videreføres med lovforslagets 2, nr. 2, hvor kulturmi-
nisteren efter den foreslåede § 51 a, stk. 1 nedsætter et
Europa-Nævn.
Den foreslåede bestemmelse viderefører gældende ret, som
indebærer, at kulturministeren nedsætter Europa-Nævnet,
men med hjemmel i folkeoplysningslovens regler i stedet
for regler på de årlige finanslove.
Europa-Nævnet træffer i dag afgørelse om upartisk tilskud
til fremme af debat og oplysning i Danmark om EU efter
afsøgning fra partier, organisationer, virksomheder og pri-
vatpersoner.
Med lovforslaget lægges der ikke op til en ændring af det-
te. Det foreslås derfor med stk. 2, at Europa-Nævnet er uaf-
hængigt og træffer efter ansøgning afgørelse om tilskud til
fremme af debat og oplysning i Danmark om EU, herunder
udvikling af deltagelsesdemokrati.
Europa-Nævnet er allerede i dag et uafhængigt nævn, og den
8
foreslåede bestemmelse er en tydeliggørelse af dette. Den
foreslåede bestemmelse sikrer således Europa-Nævnets ge-
nerelle uafhængighed af det politiske system og sikrer en fri
samfundsmæssig debat om europapolitiske spørgsmål.
At Europa-Nævnet er uafhængigt indebærer blandt andet, at
nævnet ikke kan modtage tjenestebefalinger fra en minister
eller andre, og at nævnets afgørelser ikke kan påklages til
anden administrativ myndighed.
Dette vurderes særligt relevant, da Europa-Nævnet blandt
andet fordeler tilskud til partier i Folketinget og til danske
bevægelser indvalgt i Europa-Parlamentet.
Bestemmelsen indebærer, at der skal indsendes en ansøg-
ning for at komme i betragtning til at modtage tilskud.
Lovforslaget ændrer ligeledes ikke ved, at tilskuddets stør-
relse og fordeling i puljer fastsættes på de årlige finanslove
for at give den fornødne fleksibilitet for så vidt angår bevil-
lingens samlede størrelse og fordeling af beløb til de enkelte
puljer.
Med stk. 3 foreslås det, at Europa-Nævnet fører tilsyn med
tilskudsmodtagernes overholdelse af loven, bestemmelser
udstedt i medfør af loven og vilkår for tilskud.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Europa-Nævnet
blandt andet kan afkræve tilskudsmodtagerne dokumenta-
tion for overholdelse af vilkårene og vil kunne kræve at
få forelagt de oplysninger, som nævnet finder nødvendige
for at kunne konstatere, om en tilskudsmodtager opfylder
vilkårene for tilskuddet.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
den foreslåede stk. 5, hvorefter ministeren fastsætter nærme-
re regler om Europa-Nævnets virke og om ydelse af tilskud
efter stk. 2, herunder om administration af ordningen, an-
søgningsform, tidsfrister, vilkår, dokumentation, udbetaling
og betaling af forskud, regnskabsaflæggelse, revision og
rapportering og tilbagebetaling af tilskud og opsparing af
ikke forbrugte beløb til brug i følgende finansår.
Europa-Nævnet er i dag et uafhængigt nævn, hvilket bety-
der, at nævnets afgørelser om tildeling af støtte er endelige
og ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Efter det foreslåede stk. 4 kan Europa-Nævnets afgørelser
ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Der er således tale om en videreførelse af, hvad der allerede
gælder i dag, og den foreslåede bestemmelse indebærer, at
Europa-Nævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed. Dette vil gælde både afgørelser
om bevilling af tilskud og om tilbagebetaling m.v.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
Europa-Nævnets generelle uafhængighed af det politiske sy-
stem og sikring af en fri samfundsmæssig debat.
Nævnets afgørelser vil i lighed med andre afgørelser, som er
truffet af fagkyndige organer, kunne indbringes for Folketin-
gets Ombudsmand eller domstolene.
Den nærmere fordeling af midlerne og administration af
ordningen med Europa-Nævnet, herunder nævnets virke er
i dag fastsat i tre bekendtgørelser med hjemmel i de årlige
finanslove.
Da lovforslaget ikke har til hensigt at ændre ved den ek-
sisterende ordning for Europa-Nævnet, fastsætter kulturmi-
nisteren efter det foreslåede stk. 5 nærmere regler om Eu-
ropa-Nævnets virke og om ydelse af tilskud efter stk. 2,
herunder om regnskabsaflæggelse og revision m.v., samt om
administration af ordningen, herunder om ansøgningsform,
udbetaling, tilbagebetaling og opsparing af ikke forbrugte
beløb til brug i følgende finansår.
Forslaget vil medføre, at kulturministeren fortsat fastsætter
nærmere regler om Europa-Nævnets virke og om ydelse af
tilskud efter stk. 2, herunder om regnskabsaflæggelse og
revision m.v., samt om administration af ordningen, herun-
der om ansøgningsform, udbetaling, tilbagebetaling og op-
sparing af ikke forbrugte beløb til brug i følgende finansår.
Det er hensigten, at den foreslåede bestemmelse blandt
andet vil blive brugt til at fastsætte nærmere regler om
Europa-Nævnets virke, herunder regler for fratrædelse og
genbeskikkelse af nævnets medlemmer, vederlag til nævnets
medlemmer, om nævnets beslutningsdygtighed m.v., og at
nævnet selv fastsætter sin forretningsorden. Det er hertil
hensigten, at den foreslåede bestemmelse vil blive brugt til
at fastsætte regler om sekretariatsbetjening af Europa-Næv-
net, som forventes at skulle varetages af Slots- og Kultursty-
relsen, som tilfældet er i dag.
Det er desuden hensigten, at den foreslåede bestemmelse
blandt andet vil blive brugt til at fastætte regler om regn-
skabsaflæggelse og revision i overensstemmelse med til en-
hver tid gældende regler om regnskab og revision af projekt-
og aktivitetstilskud fra Kulturministeriet, herunder også om
at Europa-Nævnet kan kræve udbetalte tilskud helt eller
delvist tilbagebetalt og tilbagekalde tilsagn om tilskud, hvis
tilskudsmodtageren har afgivet urigtige eller vildledende op-
lysninger eller har fortiet væsentlige oplysninger i forbindel-
se med ansøgning eller dokumentation m.v.
Den foreslåede bestemmelse udelukker ikke, at projekter,
9
der er givet tilskud til – som det også er tilfældet i dag – kan
ændres i projektperioden efter dialog med Europa-Nævnet.
(Til § 51 b)
Europa-Nævnet består i dag af fem medlemmer, som be-
skikkes af kulturministeren efter indstilling fra de fem stør-
ste partier i Folketinget. Medlemmerne kan ikke samtidig
være medlem af Folketinget eller Europa-Parlamentet. Kul-
turministeren udpeger nævnets formand blandt nævnets
medlemmer.
Lovforslaget har ikke til hensigt at ændre i sammensætnin-
gen af Europa-Nævnet.
Med § 51 b, stk. 1 foreslås det derfor, at Europa-Nævnet be-
står af fem medlemmer, som beskikkes af kulturministeren
efter indstilling fra de fem største partier i Folketinget. Med-
lemmerne kan ikke samtidig være medlem af Folketinget
eller Europa-Parlamentet.
Med stk. 2 foreslås det, at kulturministeren udpeger nævnets
formand blandt nævnets medlemmer.
De foreslåede bestemmelser indebærer en videreførelse af
ordningen, som den er i dag, da der med bestemmelsen ikke
lægges op til at ændre i nævnets sammensætning.
(Til § 51 c)
Det foreslås med § 51 c, at kulturministeren kan fastsætte
nærmere regler om digital kommunikation, herunder om an-
vendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater
og digital signatur eller lignende.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at kulturministeren
ved bekendtgørelse kan fastsætte regler om krav om anven-
delse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital
signatur eller lignende.
Anvendelsen af bemyndigelsen skal ske i overensstemmelse
med de til enhver tid gældende regler om den danske, natio-
nale eID-løsning og den fællesoffentlige digitale infrastruk-
tur.
Det bemærkes i øvrigt, at bestemmelserne skal fortolkes i
overensstemmelse med udgangspunktet i dansk ret, herun-
der § 10 i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf.
lovbekendtgørelse nr. 686 af 15. april 2021, hvorefter en
meddelelse anses for at være kommet frem på det tidspunkt,
hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten.
Til § 3
Til nr. 1
Det fremgår af højskoleloven § 32, stk. 3, at kommunalbe-
styrelsen i bopælskommunen kan kræve refusion af bidrag
efter § 32, stk. 1, fra en anden kommune for elever, for
hvilke den anden kommune i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3.
pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område har den generelle
betalingsforpligtelse.
Den sociale retssikkerhedslov blev i 2023 ændret ved lov-
forslag 95, 2022/2, hvor § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt. blev videre-
ført som § 9 a, stk. 1, 4 og 6. Ændringen medførte en række
konsekvensrettelser på andre ministeriers område, men ved
en fejl blev højskoleloven ikke taget med i lovændringen.
Det foreslås i § 32, stk. 3, at kommunalbestyrelsen i bopæls-
kommunen kan kræve refusion af bidrag efter stk. 1 fra
handlekommunen eller den refusionspligtige kommune, jf. §
9 a, stk. 1, 2, 4 og 6, og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
Den foreslåede bestemmelse er et led i den ensretning af
begrebsbrugen vedrørende handlekommuneforholdet, som
kommer til udtryk i de gennemførte ændringer af §§ 9-9
b i lov om ændring af retssikkerhedsloven m.fl., hvor be-
grebet handlekommune anvendes konsekvent og skal ses i
sammenhæng hermed.
De foreslåede ændringer vil ikke medføre materielle ændrin-
ger, og det vurderes ikke, at fejlen har haft betydning i
praksis.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.3.
Til § 4
Det foreslås, at ændringsloven skal træde i kraft den 1.
januar 2025.
§§ 1, 2 og 3 gælder ikke for Færøerne og Grønland. Det be-
mærkes, at kulturområdet er et sagsområde, som er overgået
til Grønlands selvstyre.
10
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 32 af 14. januar
2014, som ændret ved lov nr. 1640 af 26. december 2013,
foretages følgende ændringer:
§ 3 d, stk. 1. Statens Kunstfond kan yde tilskud til musikal-
ske grundkurser ved musikskoler. Statens Kunstfond kan i
særlige tilfælde, f.eks. i forbindelse med gymnasiale uddan-
nelser, dispensere fra kravet om, at et musikalsk grundkursus
skal drives af en musikskole eller flere musikskoler i fælles-
skab.
1. I § 3 d, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »Statens Kunstfond«
til: »Kulturministeriet«.
2. I § 3 d indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. De musikalske grundkurser har til formål dels at
uddanne musikudøvere og -skabere, som kan deltage i og
stimulere det lokale og regionale musikliv, og at forberede
elever til optagelse på en videregående musikuddannelse.
Stk. 4. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om de
musikalske grundkurser, herunder om organisering, tilskud-
sfordeling og fælles kursusfaglige retningslinjer.«
§ 2
I folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 31.
august 2018, som ændret ved § 9 i lov nr. 1052 af 30.
juni 2020 og § 4 i lov nr. 375 af 28. marts 2022, foretages
følgende ændringer:
§ 43. ---
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling fra en an-
den kommune for udgifterne til undervisning, studiekredse
og aktiviteter tilrettelagt som fleksible tilrettelæggelsesfor-
mer efter kapitel 4 for personer, for hvilke den anden kom-
mune i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2,
4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område har den generelle betalingsforpligtelse.
1. § 43, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling for ud-
gifterne til undervisning, studiekredse og aktiviteter tilrette-
lagt som fleksible tilrettelæggelsesformer efter kapitel 4 fra
handlekommunen eller den refusionspligtige kommune, jf. §
9 a, stk. 1, 2, 4 og 6, og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.«
2. Efter afsnit III indsættes:
»Afsnit III a
Europa-Nævnet
Kapitel 13 a
11
§ 51 a. Kulturministeren nedsætter et Europa-Nævn.
Stk. 2. Europa-Nævnet er uafhængigt og træffer efter ansøg-
ning afgørelse om tilskud til fremme af debat og oplysning
i Danmark om EU, herunder udvikling af deltagelsesdemo-
krati.
Stk. 3. Europa-Nævnet fører tilsyn med tilskudsmodtagernes
overholdelse af loven, bestemmelser udstedt i medfør af
loven og vilkår for tilskud.
Stk. 4. Europa-Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 5. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om Eu-
ropa-Nævnets virke og om ydelse af tilskud efter stk. 2,
herunder om regnskabsaflæggelse og revision m.v., samt om
administration af ordningen, herunder om ansøgningsform,
udbetaling, tilbagebetaling og opsparing af ikke forbrugte
beløb til brug i følgende finansår.
§ 51 b. Europa-Nævnet består af fem medlemmer, som be-
skikkes af kulturministeren efter indstilling fra de fem stør-
ste partier i Folketinget. Medlemmerne kan ikke samtidig
være medlem af Folketinget eller Europa-Parlamentet.
Stk. 2. Kulturministeren udpeger Europa-Nævnets formand
blandt nævnets medlemmer.
§ 51 c. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte
it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller
lignende.«
§ 3
I lov om folkehøjskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 25.
marts 2019, som ændret ved §10 i lov nr. 1052 af 30. juni
2020, foretages følgende ændringer:
§ 32. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan kræve
refusion af bidrag efter stk. 1 fra en anden kommune for
elever, for hvilke den anden kommune i henhold til § 9
a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område har
den generelle betalingsforpligtelse.
1. § 32, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan kræ-
ve refusion af bidrag efter stk. 1 fra handlekommunen eller
den refusionspligtige kommune, jf. § 9 a, stk. 1, 2, 4 og
6, og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.«
12