Fremsat den 7. november 2024 af kulturministeren (Christina Egelund, fg.)

Fremsat den 7. november 2024 af kulturministeren (Christina Egelund, fg.)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner
m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, museumsloven, lov om
musik og forskellige andre love
(Opgavebortfald på Kulturministeriets område)
§ 1
I lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner
m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 728 af 7. juni 2007, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 1517 af 27. december 2009, foretages følgende
ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om regionernes opgaver og kommunernes
samarbejde på kulturområdet«.
2. §§ 1, 2 og 3 ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 1. Loven fastlægger regionernes opgaver samt kom-
munernes samarbejde på kulturområdet.«
3. Efter § 3 a indsættes:
»§ 3 b. Kommunerne kan samarbejde på tværs af kommu-
negrænser på kulturområdet.«
4. § 4 ophæves.
§ 2
I museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april
2014, som ændret ved § 46 i lov nr. 1715 af 27. december
2016, § 1 i lov nr. 900 af 21. juni 2022 og § 22 i lov nr. 614
af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:
1. § 26, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Ved gennemførelse af en større forundersøgelse
afholdes udgiften af den, for hvis regning et jordarbejde skal
udføres. Arbejdet kan først iværksættes efter samtykke fra
den pågældende. Det kulturhistoriske museum, der har det
pågældende arkæologiske ansvar, udarbejder budget for for-
undersøgelsen, herunder den maksimale udgift, som den, for
hvis regning et jordarbejde skal udføres, vil kunne komme
til at afholde for den større forundersøgelse.
Stk. 3. Er årsagen til den større forundersøgelse jordarbej-
de i forbindelse med erosion eller jordarbejde udført som led
i dyrkning af almindelige landbrugsafgrøder eller som led
i almindelig skovdrift, afholdes udgiften til forundersøgel-
sen af kulturministeren. Forestår en statslig eller kommunal
myndighed driften, afholdes udgiften dog af vedkommende
myndighed.
Stk. 4. Kulturministeriet træffer afgørelse om gennem-
førelse af større forundersøgelser som nævnt i stk. 3,
hvor udgiften afholdes af enten kulturministeren eller
vedkommende myndighed.
Stk. 5. Kan den, for hvis regning jordarbejdet udføres,
ikke acceptere budgettet efter stk. 2, eller opstår der i øvrigt
uenighed om budgettets størrelse, kan budgettet indbringes
for Kulturministeriet, der herefter træffer afgørelse om bud-
gettet, jf. dog stk. 6 og 7.
Stk. 6. Budgettet for større forundersøgelser kan ikke ind-
bringes for Kulturministeriet, hvis den maksimale udgift til
afholdelse af den større forundersøgelse ikke overskrider et
minimumsbeløb fastsat af kulturministeren, jf. stk. 7, 3. pkt.
Stk. 7. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
de forundersøgelser, som museerne gennemfører efter stk. 1
og 2, herunder om museernes udarbejdelse og indberetning
af budget og regnskab m.v., og krav til regnskabsmæssig
kontrol. Kulturministeren kan fastsætte regler om frister for
at indbringe et budget for Kulturministeriet efter stk. 5 samt
om Kulturministeriets sagsbehandlingsfrister. Kulturministe-
ren kan fastsætte minimumsbeløb efter stk. 6 og regler her-
om.«
Lovforslag nr. L 97 Folketinget 2024-25
Kulturmin., j.nr. 2024-3359
AK002267
2. § 34, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
3. I § 34, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »og 2«.
§ 3
I lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 32 af 14. januar
2014, som ændret ved § 3 i lov nr. 1640 af 26. december
2013, foretages følgende ændringer:
1. § 3 b, stk. 4, ophæves.
2. § 3 c, stk. 8, ophæves.
Stk. 9 bliver herefter stk. 8.
3. § 3 f ophæves.
§ 4
I lov om biblioteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
100 af 30. januar 2013, som ændret ved lov nr. 501 af 1. maj
2019, foretages følgende ændringer:
1. I § 14, stk. 1, nr. 2, ændres »ind- og udland,« til: »ind- og
udland samt«.
2. § 14, stk. 1, nr. 3, ophæves.
Nr. 4 bliver herefter nr. 3.
§ 5
I lov om scenekunst, jf. lovbekendtgørelse nr. 1473 af 30.
november 2023, foretages følgende ændring:
1. § 16 b, stk. 5, § 24, stk. 5, og § 25, stk. 3, ophæves.
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 2. § 2, nr. 1, finder ikke anvendelse på større for-
undersøgelser, hvor der er indsendt budget til Slots- og
Kulturstyrelsen før lovens ikrafttræden. For sådanne større
forundersøgelser finder de hidtil gældende regler i muse-
umslovens § 26 anvendelse.
Stk. 3. Regler udstedt i medfør af § 26, stk. 3, i museums-
loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014, som
ændret ved § 46 i lov nr. 1715 af 27. december 2016, § 1
i lov nr. 900 af 21. juni 2022 og § 22 i lov nr. 614 af 11.
juni 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
regler udstedt i medfør af § 26, stk. 7, i museumsloven, jf.
denne lovs § 2, nr. 1.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ophævelse af Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v.
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Budgetter for større forundersøgelser om mulig forekomst af fortidsminder under jordoverfladen m.v.
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Bortfald af musikskolekonsulent
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Nedlæggelse af Det Kgl. Biblioteks service med fremmedsprogede materialepakker til folkebibliotekerne målret-
tet flygtninge og indvandrere
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Der er i de senere år sket en betydelig stigning i statslige
årsværk. Det er blandt andet sket ud fra et ønske om at prio-
ritere en række kernefunktioner i staten, men det forklarer
ikke hele stigningen. Der er sket en stigning på tværs af
staten og særligt i antallet af årsværk i statens departementer
og styrelser.
Den udvikling vil regeringen (Socialdemokratiet, Venstre
og Moderaterne) tage hånd om. For regeringen vil hellere
prioritere midlerne til den borgernære velfærd, grøn omstil-
ling og tryghed end på flere ansatte i departementer og
styrelser. Regeringen gennemførte derfor generelle ramme-
reduktioner i staten på 400 mio. kr. årligt i 2024 og frem på
finansloven for 2024.
Regeringen har herudover med finanslovforslaget for 2025
præsenteret et oplæg til at fjerne statslig administration sva-
rende til godt 1.000 årsværk. Det er årsværk på tværs af alle
ministerområder og på tværs af landet. Der er særligt fokus
på årsværk i centraladministrationen og på opgaver, der har
karakter af administration, tilsyn og kontrol.
Oplægget indebærer samtidig, at nogle opgaver skal gøres
lidt mere enkelt, og at andre ikke længere skal laves.
Lovforslaget har til formål at gennemføre dele af politisk
prioriteret opgavebortfald på Kulturministeriets område.
3
For det første foreslås det at ophæve lovgrundlaget for Kul-
turministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. Kulturafta-
lerne nedlægges dermed som kulturpolitisk instrument, og
alle bestemmelser vedrørende indgåelse af kulturaftaler vil
blive ophævet. På den baggrund vil der ikke længere være et
lovgrundlag, hvorefter kulturministeren kan indgå kulturaf-
taler med kommuner m.v. Samtidig tilføjes en bestemmelse,
der sikrer en klar hjemmel til tværkommunalt samarbejde på
kulturområdet.
For det andet foreslås en ændring af museumsloven for
at forenkle processen omkring iværksættelse af større for-
undersøgelser om mulig forekomst af fortidsminder under
jordoverfladen. Efter gældende ret skal Slots- og Kultur-
styrelsen godkende alle budgetter for større forundersøgel-
ser. Budgetterne er udarbejdet af museerne. Dette sker uag-
tet, at det er frivilligt for bygherre eller den, for hvis regning
jordarbejdet skal udføres, at få foretaget forundersøgelser-
ne. Det foreslås derfor at lempe administrationen, således
at større forundersøgelser vil kunne iværksættes, uden at
budgettet først skal godkendes af Kulturministeriet. I de
tilfælde, hvor bygherre eller den, for hvis regning et jordar-
bejde skal udføres, ikke vil kunne acceptere budgettet, eller
hvis der i øvrigt opstår uenighed om budgettet, vil det kunne
indbringes for Kulturministeriet, der træffer afgørelse om
budgettet. Der vil derved opnås en smidigere proces mellem
museet og bygherre, samtidig med at der vil blive reduceret
i en statslig opgave.
For det tredje foreslås det med en ændring af musikloven
at nedlægge stillingen som musikskolekonsulent. Musiksko-
lekonsulenten har tidligere bistået Statens Musikråd og ef-
terfølgeren Statens Kunstråd i deres opgaver på musiksko-
leområdet, herunder vedrørende de musikalske grundkur-
ser. Som følge af blandt andet indskrænkningen fra 2014 af
Statens Kunstfonds opgaver på musikskoleområdet og ud-
meldingen om at overflytte opgaven med musikalske grund-
kurser fra Statens Kunstfond til Kulturministeriet, vurderes
det, at der ikke længere vil være behov for en musikskole-
konsulent til at følge området og bistå Statens Kunstfond.
For det fjerde foreslås det med en ændring af lov om bibli-
oteksvirksomhed at nedlægge Det Kgl. Biblioteks service
med fremmedsprogede materialepakker til folkebiblioteker
målrettet flygtninge og indvandrere. Opgaven er varetaget
som en del af Det Kgl. Biblioteks funktion som overcentral
for folkebibliotekerne. Det Kgl. Bibliotek vil fortsat indkøbe
materiale på fremmedsprog, som brugere, herunder flygtnin-
ge og indvandrere, vil kunne bestille via bibliotek.dk og
hente på det lokale folkebibliotek.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ophævelse af Kulturministeriets kulturaftaler med
kommuner m.v.
2.1.1. Gældende ret
En kulturaftale er en frivillig, fireårig aftale mellem kultur-
ministeren og en kulturregion. Formålet med kulturaftalerne
er at understøtte regioners og kommuners engagement på
kulturområdet. Der er for perioden 2021-2024 indgået 12
kulturaftaler med 12 kulturregioner. En kulturregion er en
samling af kommuner, der har indgået en kulturaftale med
kulturministeren. På nuværende tidspunkt indgår der fra 1 til
11 kommuner i en kulturregion, og disse kommuner grænser
op til hinanden. Det er ca. 75 procent af landets 98 kommu-
ner, der er omfattet af kulturaftalerne.
Det fremgår af § 1 i lov om Kulturministeriets kulturaftaler
med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kultur-
området, jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 7. juni 2007 med
senere ændringer, at lovens formål er gennem kulturaftaler
med kommuner m.v. at understøtte regioners og kommu-
ners engagement på kulturområdet, samt at kulturaftalerne
har til formål at fremme dispositionsfriheden, forbedre res-
sourceudnyttelsen og fremme udviklingen på kulturens om-
råde. Derudover har kulturaftalerne til formål at medvirke
til at fastholde og udbygge den kulturpolitiske dialog og
værdidebat på tværs af kommunegrænser og med Kulturmi-
nisteriet og ministeriets råd og nævn.
Det fremgår af lovens § 2, at kulturministeren kan indgå
kulturaftaler med en kommune eller en række kommuner,
der ønsker dette, og at kulturaftalerne indgås for en tidsbe-
grænset periode af op til fire års varighed.
Det fremgår af lovens § 3, at kulturaftalen skal indeholde
bestemmelser om, hvilke opgaver der skal varetages, og
hvilke konkrete mål den eller de kommuner, der indgår i
kulturaftalen, skal opfylde i aftaleperioden. Herudover skal
aftalen indeholde bestemmelser om, hvilke økonomiske vil-
kår der er knyttet til aftalen, og om hvorledes der i kulturaf-
talen på det kommunale niveau kan sikres balance mellem
det politiske ansvar og den kulturfaglige og kunstneriske
sagkundskab og frihed, og endelig bestemmelser om erfa-
ringsudveksling og evaluering i forbindelse med kulturafta-
lerne.
Ifølge lovens § 4 modtager den eller de kommuner, der er
omfattet af kulturaftalen, i aftaleperioden efter aftale med
kulturministeren en årlig kulturel rammebevilling til de kul-
turelle aktiviteter, der er omfattet af kulturaftalen. Kommu-
nerne kan inden for rammerne af kulturaftalen råde over den
samlede rammebevilling til kulturelle formål.
Aftalernes finansielle opbygning består af tre forskellige
finansieringskilder. Det drejer sig om midler fra det årlige
aktstykke om udmøntning af de kulturelle udlodningsmidler
(20,1 mio. kr. i 2024) og finanslovsmidler, som er fordelt
på den kulturelle rammebevilling (73,4 mio. kr. i 2024) og
tidligere amtslige tilskud (16,8 mio. kr. i 2024).
Midler fra det årlige aktstykke om udmøntning af de kul-
turelle udlodningsmidler er den primære finansieringskilde
til udmøntningen af kulturaftalernes indsatsområder. Midler-
ne har været en del af kulturaftalernes finansiering siden
2007, hvor den tidligere ”Provinspuljen” blev udvidet og
rettet mere strategisk mod landsdækkende kultur og dermed
4
omdøbt til Puljen til kultur i hele landet. Puljen til kultur
i hele landet blev koblet til kulturaftalerne med henblik
på at støtte det kulturelle samarbejde, koordination og ud-
vikling af markante kulturinitiativer. Midlerne forudsætter
kommunal medfinansiering (50:50). Puljen støtter projekter
i tilknytning til en kulturaftale.
Kulturregionerne kan i aftaleperioden efter aftale med kul-
turministeren modtage en årlig kulturel rammebevilling som
del af deres kulturaftale.
Den kulturelle rammebevilling udgøres af statslige tilskud,
som ville være ydet til kulturinstitutioner og kulturelle ak-
tiviteter i kulturregionen, også hvis der ingen kulturaftale
var. Der er her tale om blandt andet små storbyteatre, børne-
teaterrefusion, musikskoler og statsanerkendte museer.
I aftaleperioden 2021-2024 har to ud af tolv kulturregioner
indgået aftale om en kulturel rammebevilling (kulturregio-
nerne Midt- og Vestsjælland samt Aarhus) som del af deres
kulturaftale. De resterende kulturregioner har valgt i inde-
værende aftaleperiode ikke at gøre brug af muligheden for at
indgå aftale om en kulturel rammebevilling.
I forbindelse med nedlæggelsen af amterne blev det beslut-
tet, at en række hidtidige amtslige tilskud til statsanerkendte
museer og konserveringscentre samt en række andre faste
tilskud til kulturformål uden for lov skulle videreføres af
staten i en overgangsperiode, indtil en varig løsning blev
fundet. Overgangsperioden løb fra den 1. januar 2007 til den
31. december 2010.
Efter bredt ønske fra berørte kulturinstitutioner og kommu-
ner blev der i 2009 foretaget en ændring af lov om Kul-
turministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om re-
gionernes opgaver på kulturområdet, så staten permanent
overtog og udmøntede de tidligere amtslige tilskud.
Syv ud af tolv kulturregioner (Aarhus, Midt- og Vest-
sjælland, Trekantområdet, Sønderjylland-Schleswig, Nord-
jylland, Stormstrøm samt Fyn) har indgået aftale om at mod-
tage tidligere amtslige tilskud som en del af indeværende
aftaleperiode for 2021-2024. Midlerne omprioriteres i nogen
grad.
2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Kulturaftalerne indebærer et væsentligt administrativt res-
sourceforbrug for de kommuner, der indgår i kulturregioner-
ne, da der typisk halvandet år før en kulturaftale skal ind-
gås påbegyndes arbejde med fastlæggelse af eventuelle ind-
holdstemaer, indsatsområder, beslutning om, hvilke amtslige
tilskud der kan indgå i aftalerne m.m. Det er Kulturministe-
riets vurdering, at der er tale om et uforholdsmæssigt stort
administrativt ressourcetræk.
Den statslige tilskudsadministration forbundet med kulturaf-
talerne er tung og teknisk kompliceret på grund af aftalernes
finansielle opbygning, som bl.a. indebærer, at midler flyttes
fra én finanslovskonto til en anden, hvilket indebærer risiko
for fejl. Administrationen medfører et væsentligt administra-
tivt ressourceforbrug for Kulturministeriet og Slots- og Kul-
turstyrelsen, der administrerer kulturaftalerne.
Kulturministeriet vurderer, at indgåelse og administration
af kulturaftalerne indebærer en tung og ressourcekrævende
proces for kommunerne og staten. Kulturministeriet vurde-
rer det hensigtsmæssigt at nedlægge kulturaftalerne som del
af regeringens ambition om at fjerne unødvendigt bureau-
krati, regler og krav.
På den baggrund foreslås det at ophæve lovgrundlaget for
Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v.
Kulturministeren vil ikke længere udmelde temaer, som kul-
turelle indsatsområder lokalt skal holdes inden for, hvormed
kommunerne vil blive sat fri til kulturelle aktiviteter og
samarbejder, som de selv ønsker, uden statslig indblanding.
Midler under den kulturelle rammebevilling vil fremover
blive udbetalt direkte af staten til tilskudsmodtagerne og
ikke via kulturregionerne.
Alle 12 kulturregioner modtager udviklingsmidler fra Pul-
jen til kultur i hele landet fra udlodningsmidlerne. De har
fået mulighed for at vælge, om de fortsat vil modtage ud-
viklingsmidlerne som en samlet kulturregion, eller om de
ønsker at stoppe samarbejdet, hvorefter hver kommune vil
få deres andel af udviklingsmidlerne udregnet efter borger-
tal. Det er regeringens hensigt at indbudgettere forventede
indtægter fra det kulturelle aktstykke på det næstkommende
finanslovsforslag frem til og med 2028.
De syv kulturregioner, der modtager tidligere amtslige til-
skud, har mulighed for at vælge, om de vil beholde midlerne
til lokale, kulturelle formål eller, om de ønsker, at staten
udbetaler midlerne direkte til tilskudsmodtagerne.
Som konsekvens af forslaget om at ophæve lovgrundlaget
om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v.
foreslås det også at ophæve bestemmelserne vedrørende kul-
turaftaler i museumslovens § 34, stk. 2, i lov om musik § 3
b, stk. 4, og § 3 c, stk. 8, og i lov om scenekunst § 16 b, stk.
5, § 24, stk. 5, og § 25, stk. 3.
Lovforslaget vil ikke ændre ved, at de fem danske regioner
fortsat kan medvirke til at igangsætte kulturbegivenheder
samt udvikle kulturelle tilbud, som kan videreføres af andre
parter i en mere permanent drift, jf. § 3 a i lov om Kulturmi-
nisteriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regioner-
nes opgaver på kulturområdet. Lovforslaget vil heller ikke
ændre ved, at kommunerne fortsat kan indgå samarbejder på
tværs af kommunegrænser på kulturområdet. Af den grund
tilføjes en eksplicit hjemmel til tværkommunalt samarbejde
på kulturområdet, ligesom det med lovforslaget også fore-
slås, at lovens titel ændres til ”Lov om regionernes opgaver
og kommunernes samarbejde på kulturområdet”.
5
2.2. Budgetter for større forundersøgelser om mulig fo-
rekomst af fortidsminder under jordoverfladen m.v.
2.2.1. Gældende ret
Beskyttelse af fortidsminder er reguleret i museumsloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014 med senere
ændringer. Lovens kapitel 8 indeholder bestemmelser om
sikring af kultur- og naturarven i forbindelse med den fysi-
ske planlægning og forberedelse af jordarbejder m.v., herun-
der arkæologiske og naturhistoriske undersøgelsesopgaver i
tilknytning hertil.
Findes der spor af fortidsminder under et jordarbejde, skal
arbejdes standses, og fundet anmeldes til kulturministeren
eller det nærmeste statslige eller statsanerkendte kulturhisto-
riske museum. Hvis museet vurderer, at det påtrufne for-
tidsminde kan være et væsentligt fortidsminde, skal sagen
forelægges kulturministeren med henblik på at beslutte, om
arbejdet kan fortsættes eller skal indstilles, indtil der er
foretaget en arkæologisk undersøgelse m.v. Hvis det er nød-
vendigt at gennemføre en arkæologisk undersøgelse, er det
ifølge museumsloven den, for hvis regning et jordarbejde
udføres, der skal betale for en arkæologisk undersøgelse,
hvis et jordarbejde berører væsentlige fortidsminder. En ar-
kæologisk undersøgelse efter museumsloven omfatter feltar-
bejde, herunder udgravning på lokalitet, prøveindsamling og
registrering, samt efterfølgende fundvask, prøveudtagning,
dokumenterende naturvidenskabelige undersøgelser, konser-
vering, magasinering, og udarbejdelse af en beretning.
Den, for hvis regning et jordarbejde udføres, har derfor efter
loven mulighed for at få gennemført en forundersøgelse
forud for anlægs- og jordarbejde på et areal med henblik på
at afdække risikoen for at påtræffe væsentlige fortidsminder
under det planlagte jordarbejde.
Ved forundersøgelsen tilvejebringes viden om, hvorvidt der
er væsentlige fortidsminder til stede på arealet, herunder de
eventuelle fortidsminders karakter, udstrækning, komplek-
sitet og bevaringsgrad. Disse oplysninger danner derfor
grundlag for at udarbejde et realistisk budget for en arkæo-
logisk undersøgelse.
Princippet om bygherrebetaling af større forundersøgelser
og arkæologiske undersøgelser i forbindelse med både of-
fentlige og private anlægsarbejder har eksisteret siden 1.
januar 2003. Ordningen har til formål at etablere et økono-
misk incitament for den anlægsansvarlige til at inddrage det
kulturhistoriske museum så tidligt som muligt i anlægspro-
cessen. En tidlig inddragelse af museet i planlægningen af et
anlægs- og jordarbejde medvirker til at sikre, at arbejdet kan
tilrettelægges på en sådan måde, at eventuelle fortidsminder
kan bevares i jorden uden at blive berørt af arbejdet. Den
anlægsansvarlige vil i forbindelse med forundersøgelsen så-
ledes have mulighed for at foretage ændringer i det planlagte
jordarbejde, anlægsprojektet eller arealanvendelsen.
Det fremgår af § 25, stk. 1, i museumsloven, at bygherren,
eller den for hvis regning et jordarbejde på landjorden skal
udføres, forud for igangsætning af jordarbejdet kan anmode
vedkommende kulturhistoriske museum om en udtalelse.
Det følger af § 25, stk. 2, at museet herefter skal fremkom-
me med en udtalelse med stillingtagen til, hvorvidt det ar-
bejde, som anmodningen vedrører, indebærer en risiko for
ødelæggelse af væsentlige fortidsminder. Såfremt museet
vurderer, at en sådan risiko foreligger, skal sagen forelægges
kulturministeren. Denne opgave er i dag varetaget af Slots-
og Kulturstyrelsen.
Ifølge bemærkningerne til § 25, stk. 2, jf. Folketingstidende
2000-01, tillæg A, side 3730, kan museets udtalelse eventu-
elt baseres på en forundersøgelse på stedet om den mulige
forekomst af fortidsminder under jordoverfladen.
Efter § 26, stk. 1, afholder det kulturhistoriske museum
udgiften til arkivalsk kontrol og til en eventuel mindre for-
undersøgelse, der er nødvendig som grundlag for museets
udtalelse efter § 25. Ved gennemførelse af en større forun-
dersøgelse afholdes udgiften imidlertid af den, for hvis reg-
ning et jordarbejde skal udføres, jf. § 26, stk. 2, 1. pkt.
Hvis årsagen til forundersøgelsen er jordarbejde i forbindel-
se med erosion eller jordarbejde udført som led i dyrkning
af almindelige landbrugsafgrøder eller som led i almindelig
skovdrift, afholdes udgiften til forundersøgelsen af kultur-
ministeren, jf. § 26, stk. 2, 4. pkt. For så vidt angår tilfælde,
hvor driften forestås af en statslig eller kommunal myndig-
hed, afholdes udgiften dog af vedkommende myndighed, jf.
§ 26, stk. 2, 5. pkt.
Ifølge bemærkningerne til § 26, stk. 2, jf. Folketingstiden-
de 2000-01, tillæg A, side 3731, forstås ved dyrkning af
almindelige landbrugsafgrøder jordbearbejdning, som land-
bruget foretager jævnligt eller lejlighedsvis med henblik på
at skabe gode betingelser for dyrkningen. Større ændringer
i benyttelsen af jordarealer – f.eks. en jordbearbejdning af
arealer med henblik på at plante juletræer eller andre træsor-
ter – afholdes af den, for hvis regning et jordarbejde skal
udføres. Ved almindelig skovdrift forstås i denne sammen-
hæng den jordbearbejdning i eksisterende skove f.eks. harv-
ning for at fremme selvforyngelse i bøg. Større ændringer
i benyttelsen af jordarealer f.eks. en jordbearbejdning i for-
bindelse med skovrejsning afholdes af den, for hvis regning
et jordarbejde skal udføres.
De større forundersøgelser kan først iværksættes efter sam-
tykke fra den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres,
jf. § 26, stk. 2, 2. pkt. Ifølge bemærkningerne til bestemmel-
sen, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 3731, er
det forudsat, at den anlægsansvarlige på grundlag af et bud-
get og en tidsangivelse for forundersøgelsen skal tiltræde, at
undersøgelsen iværksættes.
Efter lovens § 26, stk. 3, kan kulturministeren fastsætte
nærmere regler om de forundersøgelser, som museerne gen-
nemfører efter stk. 1 og 2. Kulturministeren har i medfør
af denne bemyndigelsesbestemmelse fastsat regler for bl.a.
gennemførelse af større forundersøgelser i bekendtgørelse
6
nr. 333 af 25. februar 2021 om museer mv. (museumsbe-
kendtgørelsen), jf. bekendtgørelsens kapitel 4 og 6.
Ifølge bemærkningerne til § 26, stk. 3, jf. Folketingstidende
2000-01, tillæg A, side 3732, kan iværksættelsen af større
forundersøgelser kun ske efter aftale mellem museumssty-
relsen og den anlægsansvarlige. Der er i den forbindelse
lagt vægt på, at museumsstyrelsen etablerer en ensartet for-
valtningspraksis på grundlag af en samlet faglig prioritering
på nationalt niveau. Museumsstyrelsens opgaver varetages i
dag af Slots- og Kulturstyrelsen.
I § 20 i museumsbekendtgørelsen er der på den baggrund
fastsat bestemmelse om, at Slots- og Kulturstyrelsen træffer
afgørelse om gennemførelse af en større forundersøgelse og
samtidig fastsætter den økonomiske ramme for forundersø-
gelsen efter en faglig arkæologisk vurdering. Det er frivilligt
for den anlægsansvarlige, om der skal iværksættes en større
forundersøgelse.
Slots- og Kulturstyrelsens sagsbehandling indledes ved, at
museet indsender et budget for en større forundersøgelse,
hvortil der er vedlagt en faglig argumentation for lokalite-
tens arkæologiske potentiale og forundersøgelsens tilrette-
læggelse. Et budget for en større forundersøgelse er et mak-
simumbudget. Det vil sige, at budgettet angiver den udgift,
som bygherre maksimalt kan komme til at afholde.
Der er i dag adgang til at klage til Kulturministeriet over
Slots-og Kulturstyrelsens afgørelser om den økonomiske
ramme for forundersøgelsen efter de almindelige forvalt-
ningsretlige principper om administrativ rekurs. Der er ikke
adgang til at klage over styrelsens vurdering af, om det vil
være nødvendigt at gennemføre en større forundersøgelse,
eller om der i særlige tilfælde kan ydes tilskud til en større
forundersøgelse.
Det følger af museumslovens § 26, at kulturministeren i sær-
lige tilfælde kan yde tilskud til en større forundersøgelse, jf.
museumslovens § 26, stk. 2, 3. pkt. Ifølge bemærkningerne
til § 26, stk. 2, kan dette være tilfældet, bl.a. hvis udgifterne
til den større forundersøgelse udgør en uforholdsmæssig stor
udgift i forhold til den samlede anlægsudgift, jf. Folketings-
tidende 2000-01, tillæg A, side 3732.
2.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Det er Kulturministeriets vurdering, at en forenkling af pro-
cessen omkring iværksættelse af større forundersøgelser,
herunder navnlig en lempelse af den statslige godkendelse
af budgetter og regnskaber, vil give et mere smidigt og en-
kelt system, samtidig med at der lettes i statslig administra-
tion. En anlægsansvarlig skal i dag afvente Slots- og Kultur-
styrelsens afgørelse om budget for den større forundersøgel-
se, førend den større forundersøgelse kan iværksættes. Der
bør efter ministeriets opfattelse være større fleksibilitet for
museerne og den, for hvis regning et jordarbejde skal udfø-
res, idet budgettet for en større forundersøgelse efter mini-
steriets opfattelse mere hensigtsmæssigt bør udarbejdes i en
fælles forståelse mellem museum og den anlægsansvarlige.
Slots- og Kulturstyrelsen træffer årligt ca. 750-850 afgørel-
ser om større forundersøgelser, hvori styrelsen tager stilling
til, om det er nødvendigt at gennemføre en større forunders-
øgelse, om museets budget kan godkendes, og om der skal
ydes tilskud.
Siden 2020 er ingen af Slots- og Kulturstyrelsens afgørel-
ser om godkendelse af museernes budgetter for større forun-
dersøgelser blevet påklaget til Kulturministeriet. Styrelsen
har i samme periode kun ydet tilskud til ganske få større
forundersøgelser svarende til ca. et tilskud om året.
På den baggrund foreslås det, at budgetter for større forun-
dersøgelser fremover ikke vil skulle forelægges til afgørel-
se. I stedet vil budgettet for den større forundersøgelse kun-
ne håndteres mellem et museum og den, for hvis regning et
jordarbejde skal udføres, og arbejdet vil kunne igangsættes
umiddelbart herefter. Grundlaget vil i den forbindelse som
udgangspunkt være privatretligt anliggende mellem den, for
hvis regning et jordarbejde skal udføres, og museet. Iværk-
sættelsen af den større forundersøgelse kan dermed ske uden
statens mellemkomst.
Det foreslås, at vedkommende kulturhistoriske museum vil
kunne præsentere et budget for en større forundersøgelse
for den anlægsansvarlige. Hvis den, for hvis regning et
jordarbejde skal udføres, ikke kan acceptere budgettet, eller
hvis der i øvrigt opstår uenighed om budgettet, vil budgettet
kunne indbringes for Kulturministeriet. Kulturministeriet vil
i den forbindelse kunne træffe afgørelse om budgettets stør-
relse, herunder foretage justering heraf. Afgørelsen vil være
bindende for den anlægsansvarlige og museet, i det omfang
den anlægsansvarlige fortsat ønsker museets udtalelse efter
museumslovens § 25.
Det foreslås, at adgangen til at indbringe sager om budgetter
t vil blive begrænset. Det vil således kun være budgetter for
større forundersøgelser, der overstiger et minimumsbeløb
fastsat af kulturministeren, som vil kunne indbringes for
Kulturministeriet.
Det foreslås, at kulturministeren bemyndiges til at fastsæt-
te minimumsbeløbet og regler herom i bekendtgørelse. Be-
grænsningen i adgangen til at indbringe sager om budgetter
er begrundet i hensyn til Kulturministeriets administration,
herunder ressourcemæssige hensyn. Ved bemyndigelse til at
fastsætte administrative regler vil der løbende kunne blive
taget højde for prisudviklingen i samfundet og den generelle
aktivitet i bygge- og anlægsbranchen m.v. Kulturministeren
vil ligeledes kunne fastsætte et differentieret minimumsbe-
løb afhængigt af sagstype eller anlægsansvarlig m.v.
Slots- og Kulturstyrelsen har udarbejdet et omfangsrigt ma-
teriale, der omfatter grundig vejledning, skabeloner, stan-
dardtakster m.v. til brug for museernes håndtering af bl.a. de
større forundersøgelser, herunder fastsættelse af budget. Ma-
terialet bidrager i høj grad til at ensarte de kulturhistoriske
7
museers budgetter for større forundersøgelser. Slots- og Kul-
turstyrelsen vil også fremover kunne ajourføre dette materi-
ale, og de kulturhistoriske museer vil som hidtil skulle tage
udgangspunkt heri ved udarbejdelsen af budgetter for større
forundersøgelser.
Det foreslås, at kulturministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om, at museerne, der har fået tildelt ansvar
for varetagelsen af de arkæologiske undersøgelser i henhold
til museumslovens kapitel 8, vil skulle indberette budget
og regnskab for alle større forundersøgelser samt krav til
regnskabsmæssig kontrol. For så vidt angår regnskabsmæs-
sig kontrol er det hensigten at præcisere, at der fortsat
kan sikres tilstrækkelig revision med museernes regnskaber
i overensstemmelse med anbefalinger fra Rigsrevisionen,
herunder Rigsrevisionens beretning om arkæologiske under-
søgelser fra 2018. Det er hensigten, at bemyndigelsen vil
kunne anvendes til at fastsætte regler om, at museet fortsat
vil skulle indsende både budget med faglig argumentation
og regnskab med arkæologisk beretning til Slots- og Kultur-
styrelsen, også med henblik på, at Slots- og Kulturstyrelsen
vil kunne opretholde et ajourført vejledningsmateriale med
skabeloner og overblik over standardtakster, nøgletal m.v.
Dermed vil Slots- og Kulturstyrelsen fortsat være ajourført
med museernes forvaltning.
Det foreslås også, at kulturministeren bemyndiges til at fast-
sætte regler om frister m.v. for at indbringe vedkommende
kulturhistoriske museums budget for forundersøgelserne for
Kulturministeriet, herunder regler om, at budgettet skal være
indbragt inden den større forundersøgelse er sat i gang, og
regler om frister for ministeriets behandling af sagerne.
Den foreslåede ordning vil endelig medføre, at kulturmini-
sterens mulighed for i særlige tilfælde at yde tilskud til
en større forundersøgelse bortfalder. Idet Kulturministeriet
efter den foreslåede ordning ikke længere vil skulle træffe
afgørelse i alle sager om større forundersøgelser, vil ministe-
riet ikke have grundlag for at tage stilling til, om der skal
ydes tilskud i særlige tilfælde. Hvis muligheden for at yde
tilskud videreføres, vil det forudsætte, at Kulturministeriet
modtager nødvendige oplysninger fra museet, hvilket vil si-
ge det samme oplysningsgrundlag, som hvis der skulle tages
stilling til de øvrige forhold om forundersøgelsen, herunder
dens budget. Der vil dermed ikke være tale om en lempelse i
statslig administration.
Efter den nuværende tilskudspraksis til større forundersøgel-
ser er der de seneste år i gennemsnit ydet tilskud til én større
undersøgelse årligt. Siden 2020 er der ydet tilskud i tre sager
på henholdsvis 84.783,50 kr., 19.397,60 kr., og 8.441,58 kr.
Der ydes primært tilskud til arkæologiske undersøgelser ef-
ter museumslovens § 27. Med den foreslåede ordning er det
hensigten, at de midler, der ikke længere fordeles til større
forundersøgelser, fremover fordeles til tilskud til arkæologi-
ske undersøgelser efter museumslovens § 27.
2.3. Bortfald af musikskolekonsulent
2.3.1. Gældende ret
Det fremgår af § 3 f i musikloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 32 af 14. januar 2014 med senere ændringer, at der
ansættes en musikskolekonsulent til at følge udviklingen
på musikskoleområdet og til at bistå Statens Kunstfond i
den praktiske udmøntning af musiklovens bestemmelser om
musikskoler.
Stillingen som musikskolekonsulent blev oprettet som en
deltidsstilling pr. 1. maj 1985. Ved lovrevisionen i 1987 blev
det muligt at heltidsansætte musikskolekonsulenten.
Musikskolekonsulenten er ansat i Slots- og Kulturstyrelsen,
der administrerer den statslige bevilling til drift af musik-
skoler, og som er sekretariat for Statens Kunstfond.
Musikskolekonsulenten har bistået det tidligere Statens Mu-
sikråd og efterfølgeren Statens Kunstråd i deres opgaver
på musikskoleområdet, herunder vedrørende de musikal-
ske grundkurser. Musikskolekonsulenten har tidligere også
jævnligt udgivet rapporter om status for udviklingen på
området, herunder statistiske data. I dag er næsten alle
Statens Kunstfonds opgaver på musikskoleområdet bortfal-
det, og statusrapporterne er afløst af Danmarks Statistiks
musikskolestatistik. Opgaverne vedrørende det statslige til-
skud til musikskoler og musikalske grundkurser løses af de
medarbejdere i Slots- og Kulturstyrelsen, der administrerer
tilskuddene.
2.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Med revision af musikloven i 2013, jf. lov nr. 458 af 8.
maj 2013 om ændring af lov om folkeskolen og forskellige
andre love, bortfaldt det tidligere Statens Kunstråds opgaver
med at godkende vedtægter for musikskoler. Den tidligere
musiklovs bestemmelse om, at Statens Kunstråd kunne yde
støtte til etablering af musikskoler bortfaldt ligeledes.
Statens Kunstfond har i henhold til musikloven mulighed for
at støtte musikskolers omkostninger til musikinstrumenter
samt til efteruddannelse af musikskolelærere i medfør af
musiklovens § 3 e. Der er dog ikke meddelt tilskud efter dis-
se bestemmelser, efter at det tidligere Statens Kunstråds op-
gaver efter musikloven overgik til Statens Kunstfond i 2013,
og der blev heller ikke meddelt tilskud efter bestemmelserne
i en årrække før under Statens Kunstråd, da sådanne om-
kostninger betragtes som driftsomkostninger for musiksko-
lerne og dermed et kommunalt anliggende. Det har således i
en årrække ikke været en opgave for musikskolekonsulenten
at bistå Statens Kunstfond i den praktiske udmøntning af
musiklovens bestemmelser om musikskoler.
Opgaven med at udarbejde musikskolestatistik og årlige rap-
porter om musikskoleområdet, der tidligere var en del af
musikskolekonsulentens virke, varetages nu af Danmarks
Statistik.
Endvidere er det meldt ud, at opgaven med varetagelsen
8
af de musikalske grundkurser og fordelingen af tilskud over-
flyttes fra Statens Kunstfond til Kulturministeriet.
På ovenstående baggrund er det Kulturministeriets vurde-
ring, at der ikke længere vil være behov for en musikskole-
konsulent til at følge udviklingen på musikskoleområdet og
til at bistå Statens Kunstfond i den praktiske udmøntning af
musiklovens bestemmelser om musikskoler.
Det foreslås derfor at nedlægge stillingen som musikskole-
konsulent, hvorfor bestemmelsen herom i musikloven fore-
slås ophævet.
De opgaver, der vil restere på musikskoleområdet, vil blive
løst af de medarbejdere i Slots- og Kulturstyrelsen, der har
ansvar for udmøntning af tilskud til musikskoler og til de
musikalske grundkurser.
2.4. Nedlæggelse af Det Kgl. Biblioteks service med
fremmedsprogede materialepakker til folkebibliotekerne
målrettet flygtninge og indvandrere
2.4.1. Gældende ret
Det fremgår af § 14 i biblioteksloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 100 af 30. januar 2013 med senere ændringer, at Det Kgl.
Bibliotek, tidligere Statsbiblioteket, virker som overcentral
for folkebibliotekerne ved bl.a. at fremskaffe materiale med
særligt henblik på flygtninges og indvandreres behov til
folkebiblioteker og andre relevante institutioner.
Som led i denne overcentralfunktion tilbyder Det Kgl. Bibli-
otek udlån af materialepakker, såkaldte depoter, med bøger
på fremmedsprog til folkebibliotekerne ved hjælp af en beta-
lingsfri abonnementsordning. I begrænset omfang benyttes
ordningen ligeledes af skolebiblioteker og andre institutio-
ner. I forbindelse med ordningen køber Det Kgl. Bibliotek
årligt nye bøger på op til 20 forskellige sprog til bibliotekets
flersproglige samling. Indkøbet består af flere eksemplarer
af samme titel, således at materialerne kan udlånes som
depot til de folkebiblioteker, der benytter ordningen. Beslut-
ningen om, hvilke sprog Det Kgl. Bibliotek anskaffer til
den flersproglige samling, afhænger bl.a. af, hvilke sprog
folkebibliotekerne efterspørger, den demografiske udvikling
og befolkningstilvækst samt mulighederne for indkøb, kata-
logisering og udlån af bøger på det pågældende sprog.
Der leveres årligt ca. 65.000 eksemplarer fra Det Kgl. Bibli-
oteks flersproglige samling til folkebibliotekerne som led i
depotordningen, og det estimeres, at der årligt foretages ca.
50.000 udlån herfra til slutbrugerne.
2.4.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Med den foreslåede lovændring vil Det Kgl. Biblioteks
funktion som overcentral for folkebibliotekerne, ved at
fremskaffe materialepakker på fremmedsprog til flygtninge
og indvandrere blive nedlagt. Opgaven nedlægges med be-
grundelse i den overordnede målsætning i regeringens initi-
ativ om at fjerne statslig administration svarende til godt
1.000 årsværk på tværs af alle ministerområder og på tværs
af landet. Den pågældende opgave forslås nedlagt som led i,
at visse statslige opgaver skal løses mere enkelt, mens andre
ikke længere skal udføres. Der er tale om en nedlæggelse
af en konkret service med materialepakker til folkebibliote-
kerne, som således ikke erstattes eller flyttes til en anden
instans, imens Det Kgl. Biblioteks overordnede forpligtel-
se som overcentral for folkebibliotekerne til at fremskaffe
materiale, herunder fremmedsprogede titler, vil bestå efter
lovændringen. Betjeningen af den konkrete målgruppe, bib-
lioteksbrugere med flygtninge- og indvandrerbaggrund, vil
fremover blive løst mere enkelt og omkostningseffektivt
som resultat af det foreslåede opgavebortfald.
Forslaget vil konkret indebære, at Det Kgl. Biblioteks fler-
sproglige samling fra 2025 ikke længere suppleres med nyt
materiale til særskilt brug for depotudlån til folkebiblioteker
og andre institutioner målrettet flygtninge og indvandreres
behov.
Det Kgl. Bibliotek vil fortsat råde over og indkøbe eksem-
plarer af fremmedsproget materiale, som brugere, herunder
flygtninge og indvandrere, kan bestille via den landsdæk-
kende portal bibliotek.dk. til afhentning på det lokale folke-
bibliotek.
Det Kgl. Bibliotek vil fortsat indkøbe særligt materiale til
brug for den øvrige overcentralfunktion, som fremgår af
bibliotekslovens § 14, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, hvorefter Det
Kgl. Bibliotek henholdsvis skal stille bøger, tidsskrifter og
andre egnede materialer til rådighed for folkebibliotekerne,
formidle lån fra ind- og udland og varetage en central depot-
biblioteksfunktion for folkebibliotekerne. Biblioteksbrugere
i hele landet vil herunder fortsat kunne efterspørge specifik-
ke udenlandske titler, som Det Kgl. Bibliotek herefter vil
fremskaffe og stille til rådighed via afhentning på det lokale
folkebibliotek.
Betjeningen af flygtninge og indvandrere og andre borgere,
som måtte efterspørge specifikke fremmedsprogede titler,
som ikke findes på det lokale folkebibliotek, vil derfor frem-
over foregå via brugernes forespørgsel eller bestilling hos
Det Kgl. Bibliotek.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Nedlæggelse af kulturaftalerne forventes at indebære bespa-
relser i administrative årsværk i både stat og kommuner,
heraf en reduktion på 0,6 årsværk i Slots- og Kulturstyrel-
sen. Det antal årsværk, der kan spares i kommunerne, for-
ventes at variere fra kommune til kommune.
Bortfald af Slots- og Kulturstyrelsens behandling af samt-
lige sager, hvor det arkæologiske museum – til brug for
sin udtalelse efter museumslovens § 25 – vurderer, at en
større forundersøgelse er nødvendig, forventes at indebære
en reduktion i Slots- og Kulturstyrelsen på 1,5 årsværk.
9
Bortfald af forpligtelsen til at ansætte en musikskolekonsu-
lent forventes at indebære en reduktion i Slots- og Kultur-
styrelsen på 0,8 årsværk.
Nedlæggelsen af Det Kgl. Biblioteks service med fremmed-
sprogede materialepakker til folkebiblioteker forventes at in-
debære en reduktion på Det Kgl. Bibliotek på 3 årsværk. Det
Kgl. Bibliotek forventes endvidere at reducere hidtidige ud-
gifter til indkøb af materiale til depotordningen. Udgifterne
til indkøb udgør aktuelt 0,6 mio. kr. årligt. Det bemærkes, at
der med lovforslaget tages udgangspunkt i, at den eksister-
ende service i form af udvælgelse og levering af materiale-
pakker målrettet flygtninge og indvandrere på folkebibliote-
kerne via Det Kgl. Bibliotek ophører, og at der således ikke
vil være tale om, at forpligtelsen til den pågældende service
overgår til folkebibliotekerne. Der pålægges således ikke
nogen merudgifter til kommunerne som led i lovforslagets
nedlæggelse af den eksisterende ordning. Såfremt folkebib-
liotekerne alligevel vil prioritere at indkøbe materiale på
fremmedsprog målrettet flygtninge og indvandrere som led
i deres øvrige virksomhed, vil der dog være tale om en mer-
udgift til eller omprioritering inden for folkebibliotekernes
materialeindkøb.
Forslaget indebærer ikke økonomiske konsekvenser for re-
gioner.
Der vurderes ikke at være implementeringskonsekvenser for
staten, regioner og kommuner.
Det vurderes, at lovforslaget følger de principper for digita-
liseringsklar lovgivning, som er relevante for lovforslaget,
herunder princip nr. 1 om enkle og klare regler.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
I forhold til forslaget om at forenkle igangsættelse af stør-
re forundersøgelser om mulig forekomst af fortidsminder
under jordoverfladen forventes forslaget ikke at have admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet. Der er tale om
en forenkling af processen omkring iværksættelse af større
forundersøgelser, idet sagerne ikke længere vil skulle fore-
lægges for Slots- og Kulturstyrelsen. Kulturministeriet vil
fremadrettet alene skulle træffe afgørelse i de sager, hvor
den, for hvis regning jordarbejdet udføres, ikke er enig i det
kulturhistoriske museums fastsættelse af den økonomiske
ramme for forundersøgelse.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR)
vurderer, at forslaget ikke er erhvervsrettet, jf. Vejledning
om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger.
Det er endvidere bemærket, at lovforslaget giver hjemmel til
udstedelse af bekendtgørelser, som indebærer administrative
konsekvenser for erhvervslivet, jf. den foreslåede § 26, stk.
7, i museumsloven (jf. lovforslagets § 2, nr. 1), hvor kultur-
ministeren fastsætter nærmere regler om de forundersøgel-
ser, som museerne gennemfører, regler om frister for at ind-
bringe et budget for Kulturministeriet, regler om afskæring
af klageadgang samt regler om et eventuelt minimumsbeløb
for at kunne indbringe et budget til Kulturministeriet. De ad-
ministrative konsekvenser vil blive vurderet, når bemyndi-
gelsesbestemmelserne udmøntes på bekendtgørelsesniveau.
Innovations- og Iværksættertjekket vurderes ikke at være
relevant for de konkrete ændringer i lovforslaget, da regule-
ringen ikke påvirker virksomheders eller iværksætteres mu-
ligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og
innovation.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
For så vidt angår forslaget om at forenkle igangsættelse af
større forundersøgelser om mulig forekomst af fortidsmin-
der under jordoverfladen forventes forslaget ikke at have
administrative konsekvenser for borgerne. Der er tale om
en forenkling af processen omkring iværksættelse af større
forundersøgelser, idet sagerne ikke længere vil skulle fore-
lægges for Slots- og Kulturstyrelsen. Kulturministeriet vil
fremover alene skulle træffe afgørelse i de sager, hvor den,
for hvis regning jordarbejdet udføres, ikke er enig i det
kulturhistoriske museums fastsættelse af den økonomiske
ramme for forundersøgelse.
Flygtninge og indvandrere og øvrige biblioteksbrugere, som
efterspørger fremmedsproget materiale, vil ikke længere
kunne finde fremmedsproget materiale fra Det Kgl. Biblio-
tek i fysiske samlinger på det lokale folkebibliotek, men
materialet kan fortsat bestilles hjem fra det Kgl. Bibliotek
via f.eks. bibliotek.dk og afhentes via de folkebiblioteker.
Lovforslaget har i øvrigt ingen administrative konsekvenser
for borgere.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. september
2024 til den 3. oktober 2024 (28 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Albertslund Kommune, Allerød Kommune,
ARKVEST - arkæologi Vestjylland, Arkæologi Sydfyn,
Assens Kommune, Ballerup Kommune, Billund Kommu-
ne, Bibliotekschefforeningen, BKF (Børne- og kulturchef-
foreningen), Bornholms Museum, Bornholms Regionskom-
mune, Brøndby Kommune, Brønderslev Kommune, Bygher-
10
reforeningen, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Tea-
terforeninger, Dansk Artistforbund, Dansk Erhverv, Dansk
Industri, Dansk Kunstnerråd, Dansk Musiker Forbund,
Dansk Skuespillerforbund, Dansk Teater, Danske Advoka-
ter, Danske Dramatikere, Dansk Musikpædagogisk Fore-
ning, Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Regioner,
DBC Digital, De kulturhistoriske museer i Holstebro Kom-
mune, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Dan-
ske Musikkonservatorium, Dragør Kommune, Egedal Kom-
mune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Favrskov Kom-
mune, Faxe Kommune, Foreningen af Danske Dramatur-
ger, Foreningen af Danske Sceneinstruktører, Fredensborg
Kommune, Fredericia Kommune, Frederiksberg Kommune,
Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kommune, FSR –
danske revisorer, Furesø Kommune, Faaborg-Midtfyn Kom-
mune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup
Kommune, Greve Kommune, Gribskov Kommune, Guld-
borgsund Kommune, Haderslev Kommune, Halsnæs Kom-
mune, Hedensted Kommune, Helsingør Kommune, Herlev
Kommune, Herning Kommune, Hillerød Kommune, Hjør-
ring Kommune, Holbæk Kommune, Holstebro Kommune,
Horsens Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup
Kommune, Hørsholm Kommune, Ikast-Brande Kommune,
Institut for Menneskerettigheder, Ishøj Kommune, Jammer-
bugt Kommune, Kalundborg Kommune, Kerteminde Kom-
mune, KL, Kolding Kommune, Kroppedal Museum, Kul-
turhusene i Danmark, Kulturstiftung des Kreises Schleswig-
Flensburg, Københavns Kommune, Københavns Museum,
Køge Kommune, Københavns Universitet – Saxo-Instituttet,
Langeland Kommune, Lejre Kommune, Lemvig Kommu-
ne, Lolland Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Læsø
Kommune, Mariagerfjord Kommune, Middelfart Kommune,
MOMU, Moesgård Museum, Morsø Kommune, Museum
Horsens, Museum Lolland-Falster, Museum Midtjylland,
Museum Nordsjælland, Museum Odense, Museum Salling,
Museum Skanderborg, Museum Sydøstdanmark, Museum
Sønderjylland, Museum Thy, Museum Vestsjælland, Muse-
um Østjylland, Norddjurs Kommune, Nordfyns Kommune,
Nordjyske Museer, Nyborg Kommune, Næstved Kommu-
ne, Odder Kommune, Odense Kommune, ODM - (Organi-
sationen Danske Museer), Odsherred Kommune, Randers
Kommune, Rebild Kommune, Region Hovedstaden, Regi-
on Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Re-
gion Syddanmark, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted
Kommune, ROMU, Roskilde Museum, Roskilde Kommune,
Rudersdal Kommune, Rytmisk Musikkonservatorium, Rø-
dovre Kommune, Samsø Kommune, Silkeborg Kommune,
Silkeborg Museum, Skanderborg Kommune, Skive Kom-
mune, Slagelse Kommune, Solrød Kommune, Sorø Kom-
mune, Stadt Flensburg, Statens Kunstfond, Stevns Kommu-
ne, Stiftung Nordfriesland, Struer Kommune, Svendborg
Kommune, Syddansk Musikkonservatorium, Syddansk Uni-
versitet, Syddjurs Kommune, Sydvestjyske Museer, Sønder-
borg Kommune, Teatercentrum, Thisted Kommune, Tønder
Kommune, Tårnby Kommune, Vallensbæk Kommune, Var-
de Kommune, Vejen Kommune, Vejle Kommune, Vejle Mu-
seerne, Vendsyssel Historiske Museum, Vesthimmerlands
Kommune, Vesthimmerlands Museum, Viborg Kommune,
Viborg Museum, Vordingborg Kommune, Ærø Kommune,
Aabenraa Kommune, Aalborg Kommune, Aalborg Universi-
tet, Aarhus Kommune, Aarhus Universitet og Ældresagen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Mindreudgifter for Slots- og Kulturstyrel-
sen svarende til 2,9 årsværk som følge
af nedlæggelse af kulturaftaler, forenkling
af igangsættelse af større forundersøgel-
ser om mulig forekomst af fortidsminder
under jordoverfladen og bortfald af mu-
sikskolekonsulentstilling.
Nedlæggelse af kulturaftaler kan endvide-
re indebære mindreudgifter for kommuner
i varierende grad.
Mindreudgifter for Det Kgl. Bibliotek sva-
rende til 3,0 årsværk. Hertil mindreudgif-
ter som følge af reduceret materialeind-
køb.
Ingen
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen Ingen
11
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Negative administrative konsekvenser for
borgerne som følge af, at fremmedsproget
materiale vil skulle bestilles hos Det Kgl. Bi-
bliotek i stedet for at være fysisk tilgængelig
på det lokale folkebibliotek.
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering (der i rele-
vant omfang også gælder ved im-
plementering af ikke-erhvervsret-
tet EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner
m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet kan kul-
turministeren indgå kulturaftaler med kommuner m.v.
Det foreslås, at titlen ændres til »Lov om regionernes opga-
ver og kommunernes samarbejde på kulturområdet«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovfor-
slagets § 1, nr. 2 og 4, hvorefter det foreslås at ophæve lov-
grundlaget for, at kulturministeren kan indgå kulturaftaler
med en kommune eller en række af kommuner.
Den foreslåede ændring skal også ses i sammenhæng med
lovforslagets § 1, nr. 3, hvorefter det foreslås at indsætte en
ny bestemmelse i loven om, at kommunerne kan samarbejde
på tværs af kommunegrænser på kulturområdet.
Med de foreslåede ændringer af loven, jf. lovforslagets §
1, nr. 2, 3 og 4, vil loven fremover alene indeholde bestem-
melser om regionernes opgaver på kulturområdet, og om
kommunernes mulighed for at indgå samarbejder på tværs af
kommunegrænser på kulturområdet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Formålet med lov om Kulturministeriets kulturaftaler med
kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområ-
det fremgår af lovens § 1.
Det følger af lovens § 1, stk. 1, 1. pkt., at lovens formål
er gennem kulturaftaler med kommuner m.v. at understøtte
regioners og kommuners engagement på kulturområdet.
Det følger af lovens § 1, stk. 1, 2. pkt., at kulturaftalerne har
til formål at fremme dispositionsfriheden, forbedre ressour-
ceudnyttelsen og fremme udviklingen på kulturens område.
Det følger af lovens § 1, stk. 1, 3. pkt., at hvor aftalen
omfatter flere kommuner, skal aftalen medvirke til at styrke
samarbejdet på tværs af kommune- og regionsgrænser.
Endelig følger det af lovens § 1, stk. 1, 4. pkt., at loven
samtidig fastlægger regionernes opgaver på det kulturelle
område.
Det fremgår endvidere af lovens § 1, stk. 2, at kulturaftaler-
ne har til formål at medvirke til at fastholde og udbygge
den kulturpolitiske dialog og værdidebat på tværs af kom-
munegrænser og med Kulturministeriet og ministeriets råd
og nævn.
Det fremgår af lovens § 2, at kulturministeren kan indgå
kulturaftaler med en kommune eller en række kommuner,
der ønsker dette, og at kulturaftalerne indgås for en tidsbe-
grænset periode af op til fire års varighed. Endvidere kan
regioner sammen med en kommune eller flere kommuner i
forening indgå i kulturaftaler inden for de kompetencer, der
er tillagt regionerne på kulturområdet, jf. lovens § 3 a.
Det fremgår af lovens § 3, hvilke bestemmelser en kulturaf-
tale skal indeholde, herunder om de opgaver, som aftalen
dækker over, mål, der skal opfyldes i aftaleperioden, de øko-
nomiske vilkår, som aftalen er knyttet op på, hvordan kultur-
aftalen kan sikre balance mellem det politiske ansvar og den
kulturfaglige og kunstneriske frihed og endelig bestemmel-
ser om erfaringsudveksling og evaluering i forbindelse med
kulturaftalerne.
Det foreslås, at §§ 1, 2 og 3 ophæves.
12
Den foreslåede ophævelse af § 1 er en konsekvens af, at
det foreslås at ophæve § 2, som er lovgrundlaget for, at
kulturministeren kan indgå kulturaftaler med en kommune
eller en række af kommuner.
Den foreslåede ophævelse af § 2 vil indebære, at retsgrund-
laget for indgåelse af kulturaftaler mellem kulturministeren
og kommunerne ophæves. Dermed vil der ikke længere væ-
re mulighed for, at kulturministeren kan indgå kulturaftaler
med kommuner m.v.
Den foreslåede ophævelse af § 3 er en konsekvens af, at
det foreslås at ophæve § 2, som er lovgrundlaget for, at
kulturministeren kan indgå kulturaftaler med en kommune
eller en række af kommuner.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 1, hvoraf det fremgår,
at loven fastlægger regionernes opgaver og kommunernes
samarbejde på kulturområdet.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med,
at det foreslås at ophæve lovens § 2, hvorefter det foreslås
at ophæve lovgrundlaget for, at kulturministeren kan indgå
kulturaftaler med en kommune eller en række af kommuner.
Den foreslåede bestemmelse skal også ses i sammenhæng
med lovforslagets § 1, nr. 3, hvor det foreslås, at der ind-
sættes en ny bestemmelse i loven om, at kommunerne kan
samarbejde på tværs af kommunegrænser på kulturområdet.
Loven vil dermed alene fremover fastsætte, hvilke opgaver
regionerne vil have på kulturområdet efter lovens § 3 a,
og at kommunerne har mulighed for at indgå samarbejder
på tværs af kommunegrænser på kulturområdet efter den
foreslåede § 3 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Lovforslaget
vil dermed videreføre den gældende retstilstand for så vidt
angår regionernes opgaver på det kulturelle område samt
videreføre kommunernes mulighed for at indgå samarbejde
på tværs af kommunegrænser på kulturområdet.
Regionerne vil således fortsat have mulighed for at med-
virke til at igangsætte kulturbegivenheder samt udvikle kul-
turelle tilbud, som vil kunne videreføres af andre parter i
en mere permanent drift. Regionerne vil fortsat selv kunne
arbejde selvstændigt med enkeltstående kulturbegivenheder
og –tilbud, som f.eks. enkeltstående kunstneriske arrange-
menter, udstillinger, festivaler, stævner, messer osv.
Kommunerne vil ligeledes fortsat have mulighed for at ind-
gå i tværkommunale samarbejder på kulturområdet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af lovens § 1, stk. 1, 3. pkt., at hvor aftalen
omfatter flere kommuner, skal aftalen medvirke til at styrke
samarbejdet på tværs af kommune- og regionsgrænser.
Det fremgår af lovens § 2, at kulturministeren kan indgå
kulturaftaler med en kommune eller en række kommuner,
der ønsker dette, og at kulturaftalerne indgås for en tidsbe-
grænset periode af op til fire års varighed. Endvidere kan
regioner sammen med en kommune eller flere kommuner i
forening indgå i kulturaftaler inden for de kompetencer, der
er tillagt regionerne på kulturområdet, jf. lovens § 3 a.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse, § 3 b,
hvorefter kommunerne kan samarbejde på tværs af kommu-
negrænser på kulturområdet.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås at ophæve
lovens §§ 1 og 2.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kommunerne
fortsat vil få mulighed for selv at fastlægge og eventuelt
fortsætte samarbejder på tværs af kommunegrænser om kul-
turaktiviteter, som kommunerne finder relevante, uden ind-
gåelse af kulturaftaler.
Til nr. 4
Lovens § 4 fastlægger regler for bevilling og tilskud samt
kommunernes regnskabsaflæggelse i forbindelse med kul-
turaftalerne. Det følger af lovens § 4, stk. 1, at den eller
de kommuner, der er omfattet af kulturaftalen, modtager i
aftaleperioden efter aftale med kulturministeren en årlig kul-
turel rammebevilling til de kulturelle aktiviteter, der er om-
fattet af kulturaftalen. Kommunerne kan inden for rammerne
af kulturaftalen råde over den kulturelle rammebevilling til
kulturelle formål.
Det følger af lovens § 4, stk. 2, at bevillingen kan forudbeta-
les.
Det følger af lovens § 4, stk. 3, at kulturministeren kan
bestemme, at tilsagn om tilskud efter stk. 1 helt eller delvis
falder bort, eller at udbetalte tilskud efter stk. 1 helt eller
delvis skal tilbagebetales, hvis væsentlige vilkår i aftalen
ikke opfyldes.
Det følger af lovens § 4, stk. 4, at kulturministeren kan
fastsætte de nærmere regler for regnskabsaflæggelse.
Der er ikke fastsat regler i medfør af denne bestemmelse.
Det foreslås, at § 4 ophæves.
Den foreslåede ophævelse af § 4 er en konsekvens af, at
det foreslås at ophæve § 2, som er lovgrundlaget for, at
kulturministeren kan indgå kulturaftaler med en kommune
eller en række af kommuner.
Midler under den kulturelle rammebevilling vil fremover
blive udbetalt direkte af staten til tilskudsmodtagerne og
ikke via kulturregionerne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
13
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af § 25, stk. 1, i museumsloven at bygherre
eller den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres på
landjorden, forud for igangsætning af arbejdet kan anmode
vedkommende kulturhistoriske museum om en udtalelse.
Det fremgår af museumslovens § 26, stk. 1, at det kulturhi-
storiske museum afholder udgiften til arkivalsk kontrol og
en eventuel mindre forundersøgelse, der er nødvendig som
grundlag for museets udtalelse efter, jf. § 25.
Det fremgår af lovens § 26, stk. 2, 1. og 2. pkt., at ved gen-
nemførelse af en større forundersøgelse afholdes udgiften af
den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres. Arbejdet
kan først iværksættes efter samtykke fra den pågældende.
Det følger således af bestemmelsen, at den anlægsansvarlige
skal acceptere budgettet for forundersøgelsen, før arbejdet
kan påbegyndes. Det er således forudsat, at den anlægsan-
svarlige på grundlag af et budget og en tidsangivelse for
forundersøgelsen skal give sit samtykke til, at undersøgelsen
iværksættes. Det er dermed frivilligt for den anlægsansvarli-
ge, om der skal foretages en større forundersøgelse.
Det følger af lovens § 26, stk. 2, 3. pkt., at kulturministeren i
særlige tilfælde kan yde tilskud til en sådan forundersøgelse.
Kompetencen til at yde tilskud er delegeret til Slots- og Kul-
turstyrelsen, jf. §§ 22 og 23 i bekendtgørelse nr. 333 af 25.
februar 2021 om museer mv. (museumsbekendtgørelsen), og
§ 10, nr. 22, i bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og
beføjelser til Kulturarvsstyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1442
af 12. december 2010.
Det følger af lovens § 26, stk. 2, 4. pkt., at såfremt årsagen
til forundersøgelsen er jordarbejde i forbindelse med erosion
eller jordarbejde udført som led i dyrkning af almindelige
landbrugsafgrøder eller som led i almindelig skovdrift, af-
holdes udgiften til forundersøgelsen af kulturministeren.
Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen forstås ved dyrk-
ning af almindelige landbrugsafgrøder i denne sammenhæng
den jordbearbejdning, som landbruget foretager jævnligt el-
ler lejlighedsvis med henblik på at skabe gode betingelser
for dyrkningen, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, si-
de 3731. Større ændringer i benyttelsen af jordarealer som
f.eks. en jordbearbejdning af arealer med henblik på at
plante juletræer eller andre træsorter afholdes af den, for
hvis regning et jordarbejde skal udføres.
Ved almindelig skovdrift forstås i denne sammenhæng den
jordbearbejdning i eksisterende skove, f.eks. harvning for at
fremme selvforyngelse i bøg, jf. Folketingstidende 2000-01,
tillæg A, side 3731. Større ændringer i benyttelsen af jord-
arealer, f.eks. en jordbearbejdning i forbindelse med skov-
rejsning, afholdes af den, for hvis regning et jordarbejde
skal udføres.
Det følger af museumslovens § 26, 5. pkt., at en statslig eller
kommunal myndighed afholder udgiften for så vidt angår
tilfælde, hvor vedkommende myndighed forestår driften.
Det fremgår af § 26, stk. 3, at kulturministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om de forundersøgelser, som museerne
gennemfører efter stk. 1 og 2. Der er i medfør af denne
bestemmelse fastsat nærmere regler for forundersøgelser
og administration af tilskudsordningen herunder revision af
regnskaberne for større forundersøgelser i museumsbekendt-
gørelsen.
Det følger således af § 20, stk. 1, i museumsbekendtgø-
relsen, at Slots- og Kulturstyrelsen træffer afgørelse om
gennemførelse af en større forundersøgelse og fastsætter
samtidig den økonomiske ramme for forundersøgelsen efter
en faglig arkæologisk vurdering.
Det foreslås, at § 26, stk. 2 og 3, ophæves og i stedet indsæt-
tes nye stk. 2-7.
Det foreslås i § 26, stk. 2, at ved gennemførelse af en større
forundersøgelse afholdes udgiften af den, for hvis regning
et jordarbejde skal udføres. Arbejdet kan først iværksættes
efter samtykke fra den pågældende. Det kulturhistoriske mu-
seum, der har det pågældende arkæologiske ansvar, udarbej-
der budget for forundersøgelsen, herunder den maksimale
udgift, som den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres,
vil kunne komme til at afholde for den større forundersøgel-
se.
For så vidt angår bestemmelsens 1. pkt. er der tale om en
videreførelse af den eksisterende bestemmelse i museumslo-
vens § 26, stk. 2, 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det kulturhisto-
riske museum fremover udarbejder budgettet for en større
forundersøgelse, herunder den maksimale udgift, som den,
for hvis regning et jordarbejde skal udføres, kan blive på-
lagt at afholde for forundersøgelsen. Den, for hvis regning
et jordarbejde udføres, kan herefter vælge at acceptere det
foreslåede budget, hvorefter parterne kan indgå aftale om
iværksættelse af den større forundersøgelse, jf. den foreslåe-
de § 26, stk. 2, 2. pkt. Jordarbejdet kan først igangsættes,
når den, for hvis regning et jordarbejde udføres, har accep-
teret budgettet. Hvis der sker ændringer i forudsætninger-
ne for det udarbejdede budget, for eksempel at den, for
hvis regning et jordarbejde udføres, ændrer sit projekt efter
igangsætning af forundersøgelsen, eller der er væsentlige
andre geologiske forhold end oplyst af bygherre, skal der
udarbejdes et nyt budget, der tager højde for de ændrede
forudsætninger, og fastsætter en ændret maksimal udgift,
som træder i stedet for det oprindeligt udarbejdede budget.
Hvis den maksimale budgetramme for et budget overskri-
des, er det som udgangspunkt museet, der afholder udgifter-
ne ud over budgetrammen, medmindre der er aftalt andet
mellem museet og den, for hvis regning et jordarbejde udfø-
res.
14
Den foreslåede bestemmelse vil i sammenhæng med de
foreslåede ændringer af museumslovens § 26 medføre, at
spørgsmålet om gennemførelsen af en større forundersøgel-
se og museets fastsættelse af budget for undersøgelsen ikke
længere vil skulle forelægges Slots- og Kulturstyrelsen til
afgørelse. Det vil på den baggrund fremover være museet,
der vil skulle vurdere, om det er nødvendigt at gennemføre
en større forundersøgelse som grundlag for museets udtalel-
se efter lovens § 25. Det vil dog være op til den, for hvis
regning et jordarbejde udføres, at beslutte, hvorvidt forun-
dersøgelsen skal iværksættes.
Budgettet for den større forundersøgelse vil endvidere ikke
længere skulle afgøres af Slots- og Kulturstyrelsen. Bud-
gettet vil blive udarbejdet af det kulturhistoriske museum,
hvorefter den, for hvis regning et jordarbejde udføres, kan
acceptere budgettet, herunder den maksimale udgift, som
den, for hvis regning et jordarbejde udføres, vil skulle afhol-
de for den større forundersøgelse. Kan den, for hvis regning
et jordarbejde udføres, ikke acceptere budgettet, vil der være
mulighed for, at vedkommende kan indbringe budgettet for
Kulturministeriet, jf. det foreslåede stk. 5.
Den foreslåede ophævelse af lovens § 26, stk. 2, vil desuden
medføre, at den nuværende mulighed for, at Slots- og Kul-
turstyrelsen i særlige tilfælde kan yde tilskud til en større
forundersøgelse, bortfalder. Idet Slots- og Kulturstyrelsen
efter den foreslåede ordning ikke længere vil skulle træffe
afgørelse i alle sager om større forundersøgelser, vil styrel-
sen ikke have grundlag for at tage stilling til, om der skal
ydes tilskud i særlige tilfælde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger og § 6, stk. 2, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås med § 26, stk. 3, at såfremt årsagen til den
større forundersøgelse er jordarbejde i forbindelse med ero-
sion eller jordarbejde udført som led i dyrkning af almin-
delige landbrugsafgrøder eller som led i almindelig skov-
drift, afholdes udgiften til forundersøgelsen af kulturmini-
steren. Forestår en statslig eller kommunal myndighed drif-
ten, afholdes udgiften dog af vedkommende myndighed.
Den foreslåede bestemmelse vil videreføre den hidtidige
retsstilling, som følger af lovens § 26, stk. 2, 4. og 5. pkt.,
som foreslås ophævet.
Det foreslås i § 26, stk. 4, at Kulturministeriet træffer af-
gørelse om gennemførelse af større forundersøgelser, som
nævnt i stk. 3, hvor udgiften afholdes af enten kulturministe-
ren eller vedkommende myndighed.
Der er tale om en videreførelse af gældende ret for så
vidt angår de sager, hvor udgiften afholdes af staten. Den
forslåede bestemmelse vil betyde, at Kulturministeriet vil
skulle træffe afgørelse om gennemførelse af større forun-
dersøgelser, som nævnt i stk. 3. Det vil være de tilfælde,
hvor årsagen til forundersøgelsen er jordarbejde i forbindel-
se med erosion eller jordarbejde udført som led i dyrkning
af almindelige landbrugsafgrøder eller som led i almindelig
skovdrift.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Kulturministeri-
et som hidtil træffer afgørelse om gennemførelse af større
forundersøgelser i de nævnte tilfælde. Kulturministeriet tag-
er samtidig stilling til det fastsatte budget for forundersøgel-
sen.
Det forventes, at afgørelseskompetencen vil blive delegeret
til Slots- og Kulturstyrelsen.
Det foreslås i § 26, stk. 5, at kan den, for hvis regning et
jordarbejde skal udføres, ikke acceptere budgettet efter stk.
2, eller opstår der i øvrigt uenighed om budgettets størrelse,
kan budgettet indbringes for Kulturministeriet, der herefter
træffer afgørelse om budgettet, jf. dog stk. 6 og 7.
Ved indbringelse vil Kulturministeriet skulle træffe afgørel-
se om budgettets størrelse, herunder foretage justering her-
af. Kulturministeriets afgørelse vil herefter være bindende
for den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres, og mu-
seet, i det omfang den, for hvis regning et jordarbejde skal
udføres, fortsat ønsker museets udtalelse efter museumslo-
vens § 25. Det vil være en forudsætning for at indbringe
et budget, at museet ikke har igangsat den større forunders-
øgelse, idet det vil forudsætte, at den, for hvis regning et
jordarbejde udføres, har accepteret det budget, museet har
udarbejdet.
Det foreslås i § 26, stk. 6, at budgettet for større forundersø-
gelser ikke kan indbringes for Kulturministeriet, hvis den
maksimale udgift til afholdelse af forundersøgelsen ikke
overskrider et minimumsbeløb fastsat af kulturministeren,
jf. stk. 7, 3. pkt.
Begrænsningen i adgangen til at indbringe sager om budget-
ter er begrundet i ressourcemæssige hensyn. Den foreslåede
bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at spørgsmålet
om gennemførelse af større undersøgelser samt museernes
fastlæggelse af budget til større undersøgelser ikke længere
skal forelægges kulturministeren.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der indføres
en begrænsning i adgangen til at indbringe et budget for
Kulturministeriet efter den foreslåede § 26, stk. 5.
Der vil således ikke være adgang til at indbringe budgettet
for Kulturministeriet, hvis den maksimale udgift til afholdel-
se af forundersøgelsen er på eller under et minimumsbeløb
fastsat af kulturministeren, jf. den foreslåede § 26, stk. 7, 3.
pkt. Ved den maksimale udgift forstås de samlede direkte og
indirekte udgifter, som forventes at være forbundet med den
større forundersøgelse.
Det foreslås i § 26, stk. 7, 1. pkt., at kulturministeren kan
fastsætte nærmere regler om de forundersøgelser, som muse-
erne gennemfører efter stk. 1 og 2, herunder om museernes
udarbejdelse og indberetning af budget og regnskab m.v.,
samt fastsætte regler om krav til regnskabsmæssig kontrol.
15
Det er hensigten, at kulturministeren med den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse vil kunne fastsætte regler om, at
de kulturhistoriske museer fortsat vil skulle indsende budget
med faglig argumentation og regnskab med arkæologisk be-
retning, og at ministeren fortsat vil kunne fastsætte regler
om krav til regnskabsmæssig kontrol.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med,
at det foreslås at ophæve museumslovens § 26, stk. 3. Kul-
turministeren har i medfør af § 26, stk. 3, fastsat regler
om forundersøgelser, herunder revision af regnskaberne for
større forundersøgelser i museumsbekendtgørelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil tydeliggøre, at kulturmini-
steren kan fastsætte regler om krav til regnskabsmæssig
kontrol.
Det foreslås i § 26, stk. 7, 2. pkt., at kulturministeren kan
fastsætte regler om frister for at indbringe et budget for
Kulturministeriet efter stk. 5 samt om Kulturministeriets
sagsbehandlingsfrister.
Det er hensigten, at kulturministeren med den foreslåede be-
myndigelsesbestemmelse vil kunne fastsætte regler om bl.a.,
at budgettet skal være indbragt inden den større forundersø-
gelse er sat i gang. Det er også hensigten, at der vil kunne
fastsættes regler om frister for ministeriets behandling af
sagerne.
Det foreslås i § 26, stk. 7, 3. pkt., at kulturministeren kan
fastsætte minimumsbeløb efter stk. 6 og regler herom.
Det er hensigten, at der vil kunne fastsættes minimumsbeløb
og regler herom. Minimumsbeløb vil blive differentieret i
forhold til, om den, for hvis regning et jordarbejde skal
udføres, er en privatperson eller en virksomhed, herunder
om der er tale om f.eks. en enkeltmandsvirksomhed eller en
mikrovirksomhed.
Til nr. 2
Ifølge museumslovens § 34, stk. 2, fastsætter kulturministe-
ren regler om regnskabsaflæggelse og grundlaget for tilskud
for museer, der er omfattet af lov om Kulturministeriets kul-
turaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver
på kulturområdet.
Der er ikke fastsat regler i medfør af bestemmelsen.
Det foreslås, at § 34, stk. 2, ophæves.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det fore-
slås at ophæve lovgrundlaget for, at kulturministeren kan
indgå kulturaftaler med en kommune eller en række af kom-
muner, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Der henvises til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 3
Efter museumslovens § 34, stk. 3, finder § 34, stk. 1 og 2,
ikke anvendelse for tilskud, der ydes som driftstilskud.
Det foreslås, at i § 34, stk. 3, udgår henvisningen til stk. 2.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås
at ophæve museumslovens § 34, stk. 2, jf. lovforslagets § 2,
nr. 2.
Til § 3
Til nr. 1
I lov om musik fremgår det af § 3 b, stk. 1, at kommunalbe-
styrelsen er forpligtet til at drive en musikskole enten som
en kommunal institution eller som selvejende institution
med kommunalt tilskud.
Ifølge § 3 b, stk. 4, i lov om musik, kan kulturministeren
i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med kommuner
m.v., fravige bestemmelsen i lovens § 3 b, stk. 1, således at
flere kommuner sammen kan drive en musikskole.
Det foreslås, at § 3 b, stk. 4, ophæves.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det fore-
slås at ophæve lovgrundlaget for, at kulturministeren kan
indgå kulturaftaler med en kommune eller en række af kom-
muner, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Der henvises til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
Bestemmelsen i § 3 c i lov om musik indeholder bestemmel-
ser om statslig refusionsordning i forbindelse med drift af
musikskoler.
Det fremgår af musiklovens § 3 c, stk. 8, at kulturministeren
i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med kommuner
m.v., kan fravige bestemmelserne i lovens § 3 c, stk. 1-7.
Det foreslås, at § 3 c, stk. 8, ophæves.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det fore-
slås at ophæve lovgrundlaget for, at kulturministeren kan
indgå kulturaftaler med en kommune eller en række af kom-
muner, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Der henvises til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af musiklovens § 3 f, at der ansættes en musik-
skolekonsulent til at følge udviklingen på musikskoleområ-
det og til at bistå Statens Kunstfond i den praktiske udmønt-
ning af musiklovens bestemmelser om musikskoler. Stillin-
gen som musikskolekonsulent er placeret i Slots- og Kultur-
16
styrelsen, der administrerer den statslige bevilling til drift af
musikskoler, og som er sekretariat for Statens Kunstfond.
Det foreslås, at § 3 f ophæves.
Med den foreslåede ophævelse vil stillingen som musiksko-
lekonsulent blive nedlagt.
Opgaver på musikskoleområdet vil fortsat blive varetaget af
Slots- og Kulturstyrelsen i det omfang som på andre områ-
der, hvor styrelsen administrerer de statslige tilskud. I det
omfang Statens Kunstfond af fondens bevilling til musikfor-
mål vil yde tilskud til aktiviteter på musikskoleområdet, vil
fondens sekretariat i Slots- og Kulturstyrelsen bistå i samme
omfang som ved andre tilskud ydet af fonden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Bestemmelsen i § 14, stk. 1, i lov om biblioteksvirksomhed
omhandler Statsbibliotekets forpligtelser som overcentral i
forhold til folkebibliotekerne.
Det følger af lovens § 14, stk. 1, nr. 2, at Statsbiblioteket vir-
ker som overcentral for folkebibliotekerne ved at formidle
lån fra ind- og udland.
Statsbiblioteket er fra 2017 en del af Det Kgl. Bibliotek.
Det foreslås, at i § 14, stk. 1, nr. 2, ændres »ind- og udland,«
til »ind- og udland samt«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås
at ophæve lovens § 14, stk. 1 nr. 3, om, at Det Kgl. Bibli-
otek virker som overcentral for folkebibliotekerne ved at
fremskaffe materiale med særligt henblik på flygtninges og
indvandreres behov til folkebibliotekerne og andre relevante
institutioner, jf. lovforslagets § 4, nr. 2.
Der henvises til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
Bestemmelsen i § 14, stk. 1, nr. 1-4, i lov om biblioteksvirk-
somhed omhandler Statsbibliotekets forpligtelser som over-
central i forhold til folkebibliotekerne.
Det fremgår af lovens § 14, stk. 1, nr. 3, at Statsbiblioteket
virker som overcentral for folkebibliotekerne ved at frem-
skaffe materiale med særligt henblik på flygtninges og ind-
vandreres behov til folkebibliotekerne og andre relevante
institutioner.
Statsbiblioteket er fra 2017 en del af Det Kgl. Bibliotek.
Det foreslås, at § 14, stk. 1, nr. 3, ophæves.
Med den foreslåede ophævelse af bestemmelsen vil den del
af funktionen som overcentral for folkebibliotekerne, der
handler om at fremskaffe materiale med særligt henblik på
flygtninges og indvandreres behov, blive nedlagt.
Den foreslåede ophævelse vil betyde, at forpligtelsen for
Det Kgl. Bibliotek til at levere materialepakker, såkaldte
depoter, med fremmedsproget materiale med særlig henblik
på, betjening af flygtninge og indvandrere til folkebibliote-
ker og andre relevante institutioner vil ophøre.
Det Kgl. Bibliotek vil fortsat stille fremmedsproget materia-
le, som ikke kan lånes i folkebibliotekernes egne samlinger,
til rådighed til udlån til brugerne. Fremover vil dette dog
kun ske som direkte udlån til brugerne. Brugerne vil endvi-
dere fortsat kunne foreslå indkøb af særlige titler, som vil
kunne indgå i Det Kgl. Biblioteks flersproglige samling, og
formidles til udlån efter bestilling via bibliotek.dk.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 5
Til nr. 1
Lov om scenekunst § 16 a og § 16 b indeholder bestem-
melser om driftstilskud til små storbyteatre i Københavns,
Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg kommuner. Det
følger af lovens § 16 b, stk. 5, at kulturministeren i forbin-
delse med kulturaftaler med kommuner kan fravige bestem-
melserne i lovens § 16 b, stk. 1-4, og i § 16 a.
Bestemmelsen i § 24 i lov om scenekunst indeholder
bestemmelser om statsligt tilskud til formidling af teater-
forestillinger til teatre og til arrangører af teaterforestillin-
ger. Ifølge § 24, stk. 5, i lov om scenekunst, kan kulturmi-
nisteren i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med
kommuner m.v. fravige bestemmelserne i lovens § 24, stk.
1-3.
Bestemmelsen i § 25 i lov om scenekunst indeholder be-
stemmelser om statslig refusionsordning ved kommunernes
køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og
opsøgende teater. Det fremgår af lovens § 25, stk. 3, at
kulturministeren i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler
med kommuner m.v. kan fravige bestemmelserne i lovens §
25, stk. 1 og 2.
Det foreslås, at § 16 b, stk. 5, § 24, stk. 5, og § 25, stk. 3,
ophæves.
De foreslåede ophævelser er en konsekvens af, at det fore-
slås at ophæve lovgrundlaget for, at kulturministeren kan
indgå kulturaftaler med en kommune eller en række af kom-
muner, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Der henvises til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
17
Til § 6
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar
2025.
Det foreslås i stk. 2, at lovens § 2, nr. 1, ikke finder anven-
delse på større forundersøgelser, hvor der er indsendt budget
til Slots- og Kulturstyrelsen før lovens ikrafttræden. For
sådanne større forundersøgelser finder de hidtil gældende
regler i museumslovens § 26 anvendelse. De hidtil gældende
regler vil dermed finde anvendelse for de større forundersø-
gelser, hvor museet allerede har indsendt et budget for en
større forundersøgelse til Slots- og Kulturstyrelsen.
Loven vil finde anvendelse for de sager, hvor den, for hvis
regning jordarbejde udføres, før lovens ikrafttræden har an-
modet museet om en udtalelse efter § 25, stk. 1, i museums-
loven, og hvor museet endnu ikke har sendt et budget for en
eventuel større forundersøgelse til Slots- og Kulturstyrelsen
efter lovens ikrafttræden.
Det foreslås i stk. 3, at regler udstedt i medfør af § 26, stk.
3, i museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april
2014, som ændret ved § 46 i lov nr. 1715 af 27. december
2016, § 1 i lov nr. 900 af 21. juni 2022 og § 22 i lov nr.
614 af 11. juni 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af regler udstedt i medfør af § 26, stk. 7, i
museumsloven, jf. denne lovs § 2, nr. 1.
Det vil betyde, at regler i bekendtgørelse nr. 333 af 25. fe-
bruar 2021 om museer mv., der er udstedt i medfør af § 26,
stk. 3, i museumsloven forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af regler udstedt i medfør af § 26, stk. 7, i
museumsloven, jf. denne lovs § 2, nr. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da de love,
der ændres, ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. her-
ved § 6 i lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kom-
muner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, §
45 i museumsloven, § 14 i lov om musik, § 38 i lov om
biblioteksvirksomhed og § 33 i lov om scenekunst. Men det
følger af § 14 i lov om musik, at loven ved kgl. anordning
kan sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de
særlige grønlandske forhold tilsiger. Dog er kulturområdet et
sagsområde, som er overtaget af Grønlands selvstyre.
18
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner
m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 728 af 7. juni 2007, som ændret ved §
2 i lov nr. 1517 af 27. december 2009, foretages følgende
ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om regionernes opgaver og kommunernes samar-
bejde på kulturområdet«.
2. §§ 1, 2 og 3 ophæves, og i stedet indsættes:
§ 1. Lovens formål er gennem kulturaftaler med kommu-
ner m.v. at understøtte regioners og kommuners engagement
på kulturområdet. Kulturaftalerne har til formål at fremme
dispositionsfriheden, forbedre ressourceudnyttelsen og frem-
me udviklingen på kulturens område. Hvor aftalen omfatter
flere kommuner, skal aftalen medvirke til at styrke samar-
bejdet på tværs af kommune- og regionsgrænser. Loven
fastlægger samtidig regionernes opgaver på det kulturelle
område.
»§ 1. Loven fastlægger regionernes opgaver samt kommu-
nernes samarbejde på kulturområdet.«
Stk. 2. Kulturaftalen har til formål at medvirke til at fast-
holde og udbygge den kulturpolitiske dialog og værdirabat
på tværs af kommunegrænser og med Kulturministeriets råd
og nævn.
§ 2. Kulturministeren kan indgå aftaler med en kommune
eller en række af kommuner, der fremsætter ønske herom.
Stk. 2. En kulturaftale indgås for en tidsbegrænset periode
af op til fire års varighed.
Stk. 3. Regioner kan sammen med en kommune eller flere
kommuner i forening indgå i kulturaftaler inden for de kom-
petencer, der er tillagt regionerne på kulturområdet, jf. § 3 a.
§ 3. Kulturaftalen skal indeholde bestemmelser om,
1) hvilke opgaver der skal varetages, og hvilke konkrete mål
den eller de kommuner, der indgår i kulturaftalen, skal
opfylde i aftaleperioden,
2) hvilke økonomiske vilkår der er knyttet til aftalen,
3) hvorledes der i kulturaftalen på det kommunale niveau
kan sikres balance mellem det politiske ansvar og den
kulturfaglige og kunstneriske sagkundskab og frihed, og
4) erfaringsudveksling og evaluering i forbindelse med kul-
turaftalerne.
3. Efter § 3 a indsættes:
»§ 3 b. Kommunerne kan samarbejde på tværs af kommu-
negrænser på kulturområdet.«
19
§ 4. Den eller de kommuner, der er omfattet af kulturaf-
talen, modtager i aftaleperioden efter aftale med kulturmini-
steren en årlig kulturel rammebevilling til de kulturelle akti-
viteter, der er omfattet af kulturaftalen. Kommunerne kan
inden for rammerne af kulturaftalen råde over den kulturelle
rammebevilling til kulturelle formål.
Stk. 2. Bevillingen kan forudbetales.
Stk. 3. Kulturministeren kan bestemme, at tilsagn om til-
skud efter stk. 1 helt eller delvis falder bort, eller at udbetal-
te tilskud efter stk. 1 helt eller delvis skal tilbagebetales, hvis
væsentlige vilkår i aftalen ikke opfyldes.
Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte de nærmere regler
for regnskabsaflæggelse.
Stk. 5. Tidligere faste amtslige tilskud uden for lov til
kulturformål, som efter den 1. januar 2011 er overgået varigt
til staten, kan indgå i den kulturelle rammebevilling.
4. § 4 ophæves.
§ 2
I museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april
2014, som ændret ved § 46 i lov nr. 1715 af 27. december
2016, § 1 i lov nr. 900 af 21. juni 2022 og § 22 i lov nr. 614
af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:
§ 26. --- 1. § 26, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:
Stk. 2. Ved gennemførelse af en større forundersøgelse
afholdes udgiften af den, for hvis regning et jordarbejde skal
udføres. Arbejdet kan først iværksættes efter samtykke fra
den pågældende. Kulturministeren kan i særlige tilfælde yde
tilskud til en sådan forundersøgelse. Såfremt årsagen til for-
undersøgelsen er jordarbejde i forbindelse med erosion eller
jordarbejde udført som led i dyrkning af almindelige land-
brugsafgrøder eller som led i almindelig skovdrift, afholdes
udgiften til forundersøgelsen af kulturministeren. For så vidt
angår tilfælde, hvor driften forestås af en statslig eller kom-
munal myndighed, afholdes udgiften dog af vedkommende
myndighed.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
de forundersøgelser, som museerne gennemfører efter stk. 1
og 2.
»Stk. 2. Ved gennemførelse af en større forundersøgelse
afholdes udgiften af den, for hvis regning et jordarbejde skal
udføres. Arbejdet kan først iværksættes efter samtykke fra
den pågældende. Det kulturhistoriske museum, der har det
pågældende arkæologiske ansvar, udarbejder budget for for-
undersøgelsen, herunder den maksimale udgift, som den, for
hvis regning et jordarbejde skal udføres, vil kunne komme
til at afholde for den større forundersøgelse.
Stk. 3. Er årsagen til den større forundersøgelse jordarbej-
de i forbindelse med erosion eller jordarbejde udført som led
i dyrkning af almindelige landbrugsafgrøder eller som led
i almindelig skovdrift, afholdes udgiften til forundersøgel-
sen af kulturministeren. Forestår en statslig eller kommunal
myndighed driften, afholdes udgiften dog af vedkommende
myndighed.
Stk. 4. Kulturministeriet træffer afgørelse om gennem-
førelse af større forundersøgelser som nævnt i stk. 3,
hvor udgiften afholdes af enten kulturministeren eller
vedkommende myndighed.
Stk. 5. Kan den, for hvis regning et jordarbejdet udføres,
ikke acceptere budgettet efter stk. 2, eller opstår der i øvrigt
uenighed om budgettets størrelse, kan budgettet indbringes
for Kulturministeriet, der herefter træffer afgørelse om bud-
gettet, jf. dog stk. 6 og 7.
Stk. 6. Budgettet for større forundersøgelser kan ikke ind-
bringes for Kulturministeriet, hvis den maksimale udgift til
afholdelse af den større forundersøgelse ikke overskrider et
minimumsbeløb fastsat af kulturministeren, jf. stk. 7, 3. pkt.
Stk. 7. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
de forundersøgelser, som museerne gennemfører efter stk. 1
20
og 2, herunder om museernes udarbejdelse og indberetning
af budget og regnskab m.v., og krav til regnskabsmæssig
kontrol. Kulturministeren kan fastsætte regler om frister for
at indbringe et budget for Kulturministeriet efter stk. 5 samt
om Kulturministeriets sagsbehandlingsfrister. Kulturministe-
ren kan fastsætte minimumsbeløb efter stk. 6 og regler her-
om.«
§ 34. ---
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter regler om regnskabsaf-
læggelse og grundlaget for tilskud for museer, der er omfat-
tet af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner
m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet.
2. § 34, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for tilskud, der
ydes som driftstilskud.
3. I § 34, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »og 2«.
§ 3
I lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 32 af 14. januar
2014, som ændret ved § 3 i lov nr. 1640 af 26. december
2013, foretages følgende ændringer:
§ 3 b. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse
af kulturaftaler med kommuner m.v. fravige bestemmelsen
i stk. 1, således at flere kommuner sammen kan drive en
musikskole.
1. § 3 b, stk. 4, ophæves.
§ 3 c. ---
Stk. 2-7---
Stk. 8. Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af
kulturaftaler med kommuner m.v. fravige bestemmelserne i
stk. 1-7.
Stk. 9. Kommunen kan tilbyde børn og unge musikskole-
undervisning gratis eller til nedsat betaling.
2. § 3 c, stk. 8, ophæves.
Stk. 9 bliver herefter stk. 8
§ 3 f. Der ansættes en musikskolekonsulent til at følge
udviklingen på musikskoleområdet og til at bistå Statens
Kunstfond i den praktiske udmøntning af musiklovens be-
stemmelser om musikskoler.
3. § 3 f ophæves.
§ 4
I lov om biblioteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
100 af 30. januar 2013, som ændret ved lov nr. 501 af 1. maj
2019, foretages følgende ændringer:
§ 14. Statsbiblioteket virker som overcentral for folkebib-
liotekerne ved
1) ---
2) at formidle lån fra ind- og udland,
3) at fremskaffe materiale med særligt henblik på flygtnin-
ges og indvandreres behov til folkebibliotekerne og an-
dre relevante institutioner samt
4) at varetage en central depotbiblioteksfunktion for folke-
bibliotekerne.
1. I § 14, stk. 1, nr. 2, ændres efter »ind- og udland,« til:
»ind- og udland samt«.
2. § 14, stk. 1, nr. 3, ophæves.
Nr. 4 bliver herefter nr. 3
21
§ 5
I lov om scenekunst, jf. lovbekendtgørelse nr. 1473 af 30.
november 2023, foretages følgende ændringer:
§ 16 b. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
Stk. 5. Kulturministeren kan i forbindelse med kulturafta-
ler med kommuner m.v. fravige bestemmelserne i stk. 1-4 og
i § 16 a.
§ 24. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
Stk. 5. Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af
kulturaftaler med kommuner m.v. fravige bestemmelserne i
stk. 1-3.
§ 25. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af
kulturaftaler med kommuner m.v. fravige bestemmelserne i
stk. 1 og 2.
1. § 16 b, stk. 5, § 24, stk. 5, og § 25, stk. 3, ophæves.
22