Fremsat den 7. november 2024 af Kenneth Fredslund Petersen (DD), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Dennis Flydtkjær (DD), Susie Jessen (DD), Peter Skaarup (DD) og Inger Støjberg (DD)
Tilhører sager:
Aktører:
AX30404
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/beslutningsforslag/b33/20241_b33_som_fremsat.pdf
Fremsat den 7. november 2024 af Kenneth Fredslund Petersen (DD), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Dennis Flydtkjær (DD), Susie Jessen (DD), Peter Skaarup (DD) og Inger Støjberg (DD) Forslag til folketingsbeslutning om at fjerne den periodiske afgift på veterankøretøjer Folketinget pålægger regeringen i løbet af denne folketingssamling at fremsætte et lovforslag, der fjerner den periodiske afgift på veterankøretøjer. Beslutningsforslag nr. B 33 Folketinget 2024-25 AX030404 Bemærkninger til forslaget Hvert år bliver der om sommeren afholdt biltræf rundt om i landet, hvor danskere kan opleve veterankøretøjer på tæt hold. Veterankøretøjer er en hobby, som for mange danskere er en kilde til stor glæde. Alene Motorhistorisk Samråd, som er den danske para- plyorganisation på veterankøretøjsområdet, omfatter 149 or- ganisationer med tilsammen 31.000 medlemmer (»Medlem- mer«, Motorhistorisk.dk). Forslagsstillerne mener, at veterankøretøjsklubber spiller en vigtig rolle i forhold til at drage omsorg for vores fælles levende kulturarv på hjul. Desværre er forholdene for ejere af veterankøretøjer blevet kraftigt forringet i løbet af de senere år. Den 4. december 2020 indgik den daværende socialdemo- kratiske regering aftalen »Grøn omstilling af vejtransporten« sammen med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftalen indebærer, at den periodiske afgift – også kaldet vægtafgiften – vil stige med 36 pct. frem mod 2026 (»Giver ingen mening: Vægtafgiften på veteranbiler stiger år for år«, boosted.dk, den 29. maj 2023). Den forhøjede vægtafgift på bl.a. veterankøretøjer indføres trinvis frem mod 2026. Således steg vægtafgiften med 3 pct. i 2022 for efterføl- gende at stige med 6,5 pct. i 2023, 2024 og 2025. Endelig stiger vægtafgiften med 10 pct. i 2026 (»Sådan er regler- ne for veteranbiler i Danmark«, fdm.dk, den 30. november 2023). Forslagsstillerne finder det helt uacceptabelt, at ejere af veterankøretøjer kan se frem til at blive brandbeskattet end- nu mere i de kommende år. For forslagsstillerne er det afgørende, at veterankøretøjer ikke ender med at blive en hobby forbeholdt de allerrigeste i vores samfund. Derimod skal almindelige danskere fortsat have mulighed for at dyrke deres passion for at eje og vedli- geholde veterankøretøjer. På den baggrund foreslår forslagsstillerne at fjerne den periodiske afgift på veterankøretøjer med henblik på at give en økonomisk håndsrækning til danske veterankøretøjsentu- siaster. Finansiering Skatteministeriet har oplyst, at en fjernelse af den periodi- ske afgift veteranpersonbiler vil medføre et provenutab for staten på 60 mio. kr., når der tages højde for tilbageløbs- og adfærdseffekter (Skatteudvalget, alm. del – svar på spørgs- mål 644, folketingsåret 2023-24). Tilsvarende vil det statsli- ge provenutab lyde på 30 mio. kr. og 15 mio. kr., hvis den periodiske afgift henholdsvis halveres eller sænkes med en fjerdedel (Skatteudvalget, alm. del – svar på spørgsmål 648, folketingsåret 2023-24). Forslagsstillerne foreslår, at fjernelsen af den periodiske afgift på veterankøretøjer finansieres ved at afskaffe Statens Kunstfonds hædersydelser og beskære bevillingen til Pro- jektstøtteudvalget for Scenekunst. 2 Skriftlig fremsættelse Kenneth Fredslund Petersen (DD): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at fjerne den periodiske afgift på veterankøretøjer. (Beslutningsforslag nr. B 33) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3