Fremsat den 6. november 2024 af skatteministeren (Rasmus Stoklund)

Fremsat den 6. november 2024 af skatteministeren (Rasmus Stoklund)
Forslag
til
Lov om ændring af momsloven
(Ændring af reglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet)
§ 1
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 209 af 27. februar
2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1310 af 6. december
2019 og lov nr. 332 af 9. april 2024, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 4 c indsættes:
»§ 4 d. Der skal betales afgift, når afgiftspligtige person-
er, der ikke er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, le-
verer licenser til forfatteres og kunstneres ophavsretsbelagte
værker mod vederlag.«
2. § 13, stk. 1, nr. 7, affattes således:
»7) Ydelser leveret af forfattere og kunstnere, herunder
udøvende kunstnere, i forbindelse med forfattervirk-
somhed eller kunstnerisk aktivitet. Fritagelsen omfat-
ter dog ikke overdragelse af ophavsrettigheder samt
patenter, varemærker og lignende rettigheder og med-
delelse af licenser vedrørende patenter, varemærker og
lignende rettigheder.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 2. Loven har virkning for levering af licenser, der
vedrører udnyttelse af forfatteres og kunstneres ophavsret
fra og med den 1. januar 2025. Loven finder dog ikke an-
vendelse, når levering af licenser, der vedrører udnyttelse af
forfatteres og kunstneres ophavsret, sker inden den 1. januar
2025 baseret på aftaler indgået før den 6. november 2024.
Lovforslag nr. L 82 Folketinget 2024-25
Skattemin., j.nr. 2024-7038
AN016577
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget er en genfremsættelse af L 13, der blev frem-
sat af den daværende regering (Socialdemokratiet) den 5.
oktober 2022, men bortfaldt ved folketingsvalget i novem-
ber 2022. L 13 var en genfremsættelse af L 106 B fra
folketingssamlingen 2021/22. Lovforslaget var oprindeligt
en del af L 106 om ændring af momsloven (Ændring af reg-
lerne for forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet, brugt-
moms, momsgodtgørelse og -fritagelse for diplomater og ju-
stering af reglerne om undervisning og turistsalg m.v.), som
blev fremsat den 22. december 2021. L 106 blev ved 2. be-
handlingen den 7. juni 2022, jf. Folketingstidende 2021-22,
tillæg F, side 22-24, delt således, at forslaget vedrørende
ændring af reglerne for forfattervirksomhed og kunstnerisk
aktivitet blev udskilt i L 106 B. Ved 3. behandlingen den
9. juni 2022, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg F, side
39-46, blev L 106 B forkastet.
I forhold til L 13 fra folketingssamlingen 2022/23 er der
foreslået en ny paragraf, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Bestem-
melsen har til formål at tydeliggøre, at det er momspligtigt,
når andre end forfattere og kunstnere meddeler licens til
disses ophavsrettigheder. Det samme fremgik også af be-
mærkningerne til L 13, og det foreslås med nærværende
lovforslag blot, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse
i lovteksten herom.
Lovforslaget har til formål at sikre, at dansk ret i relation
til den momsmæssige behandling af meddelelse af licenser
til forfatteres og kunstneres ophavsrettigheder er i overens-
stemmelse med EU-retten samtidig med, at den gældende
momsfritagelse for forfattervirksomhed og kunstnerisk akti-
vitet bevares.
Med forslaget vil det blive momspligtigt, når andre end
forfattere og kunstnere meddeler licens til disses ophavsret-
tigheder.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
Efter Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om
det fælles merværdiafgiftssystem (herefter momssystemdi-
rektivet) kan EU-lande, der pr. 1. januar 1978 fritog ydelser
leveret af forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunst-
nere, advokater og andre personer i liberale erhverv, bort-
set fra lægegerningen og dertil knyttede erhverv, fortsætte
hermed. Dog kan EU-landene ikke momsfritage ydelser i
form af overdragelse af patenter, varemærker og lignende
rettigheder samt meddelelse af licenser vedrørende disse
rettigheder, jf. momssystemdirektivets artikel 371, jf. bilag
X, del B.
Momsfritagelsen er en såkaldt stand-still, hvorefter med-
lemsstaterne kan opretholde en momsfritagelse. Det betyder,
at en medlemsstat, der har udnyttet muligheden for at op-
retholde en eksisterende momsfritagelse, men senere har be-
grænset momsfritagelsens anvendelsesområde ved lov eller
administrativ praksis, ikke efterfølgende kan udvide moms-
fritagelsen på ny.
Danmark anvender ovennævnte mulighed for så vidt angår
forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere, jf.
momslovens § 13, stk. 1, nr. 7.
Momsfritagelsen omfatter blandt andet ydelser leveret af
forfattere, komponister og kunstnere såsom musikere, men
også foredragsvirksomhed kan være omfattet. Mundtlige
gengivelser (foredrag) er således efter praksis momsfritagne,
hvis artikler og andre skriftlige arbejder med samme indhold
ville have været omfattet af momsfritagelsen.
Momsfritagelsen for forfattere, komponister og andre kunst-
nere gælder for ydelser leveret af kunstnere til arrangører af
kulturelle aktiviteter m.v. Momsfritagelsen for arrangørernes
kulturelle aktiviteter findes i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6.
Momsfritagelsen for forfattere, komponister og andre kunst-
nere finder også anvendelse på ydelser leveret til virksomhe-
der, hvis aktiviteter ikke er momsfritagne. Det gælder f.eks.
koncertarrangører og teatre.
Efter gældende praksis anses overdragelse af ejerskab til
ophavsrettigheder samt til patenter, varemærker og lignende
rettigheder ikke for omfattet af momsfritagelsen for kunst-
nerisk virksomhed. Denne indskrænkning af momsfritagel-
sen gælder dog ikke i forbindelse med forfatteres og kunst-
neres levering af licenser vedrørende deres ophavsrettighe-
der, der således efter praksis er momsfritaget for meddelelse
af licens til sådanne rettigheder. Der har efter praksis heller
ikke på noget tidspunkt været betalt moms, når andre end
forfattere og kunstnere, f.eks. deres arvinger, forvaltningsor-
ganisationer eller forlag, har meddelt licens til ophavsrettig-
heder.
Meddelelse af licens vedrørende ophavsrettigheder sker
f.eks., når en radiostation indgår aftale med en forvaltnings-
organisation om masseanvendelse af kunstneres musik. For-
valtningsorganisationen vil på vegne af kunstnerne meddele
licens til radio- og fjernsynsudsendelser. For administratio-
nen af ophavsrettighederne modtager forvaltningsorganisati-
onen et vederlag fra kunstnerne. Ingen af disse transaktioner
pålægges i dag moms.
EU-Domstolen har ved dom af 21. januar 2021 i sag
C-501/19, UCMR – ADA Asociaţia pentru Drepturi de Au-
tor a Compozitorilor mod Asociatia culturala »Suflet de Ro-
mân« ved likvidator Pro Management Insolv IPURL (heref-
ter C-501/19, UCMR) behandlet spørgsmålet om moms og
meddelelse af licenser vedrørende ophavsrettigheder. Dom-
stolen fandt, at meddelelse (levering) af licens til ophavsret-
2
tigheder er økonomisk virksomhed og derfor som udgangs-
punkt momspligtig.
Tv-udbyderne viderefakturerer i dag betalingen for den
momsfri licens særskilt og uden moms til tv-abonnenter-
ne. Baggrunden for denne praksis er en afgørelse fra det
tidligere Momsnævn fra 1996 (TfS1996, 847MNA), hvor
nævnet anså tv-abonnenterne for at være de endelige aftage-
re af licenserne og for at have købt licenserne direkte fra
forvaltningsorganisationerne. Nævnet fandt, at tv-udbyderne
derfor kunne anvende udlægsreglen i momslovens § 27, stk.
3, nr. 3.
2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Skatteministeriet vurderer, at det på baggrund af EU-Dom-
stolens dom (C-501/19, UCMR) om, at det er økonomisk
virksomhed, når forvaltningsorganisationer leverer licenser
til ophavsrettigheder, er nødvendigt at tydeliggøre, at ”for-
fatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk
virksomhed”, alene omfatter forfatteres og kunstneres egne
aktiviteter, og således ikke f.eks. ydelser, der består i, at
foreninger og forvaltningsorganisationer for egen regning på
vegne af forfattere og kunstnere meddeler (leverer) licenser
til anvendelse af forfatternes og kunstnernes værker til andre
virksomheder m.v.
Det bemærkes, at forvaltningsorganisationer vurderes at le-
vere en momspligtig ydelse, når de som formidlere leverer
licenser til f.eks. tv-pakkeudbydere vedrørende udnyttelse
af kunstneres ophavsretbelagte værker. Det er således vurde-
ringen, at formidlere ikke kan anvende momsfritagelsen for
forfattere og kunstnere, jf. svaret på spørgsmål 87 til L 106
B i Folketingsåret 2021-2022, hvor Skatteministeriet kom-
menterer redegørelsen af 29. april 2022 fra advokatfirmaet
Gorrissen og Federspiel (L 106 B – bilag 17), hvor der gives
udtryk for den modsatte opfattelse.
Hensigten med lovforslaget er at skabe klare regler ved
for det første at bringe momsfritagelsens ordlyd tættere på
EU-reglerne i momssystemets bilag X, del B, samtidig med,
at forfattere og kunstnere bevarer deres momsfritagelse. For
det andet vil det med lovforslaget blive klart, at der skal be-
tales moms, når andre end forfatterne og kunstnerne leverer
licenser til anvendelse af disses værker.
Det foreslås på den baggrund, at momslovens § 13, stk. 1,
nr. 7, nyaffattes, således at fritagelsesbestemmelsens anven-
delsesområde tydeliggøres ved, at ordlyden kommer i bedre
materiel og sproglig overensstemmelse med momssystemdi-
rektivet. Hermed sikres, at dansk ret i relation til den moms-
mæssige behandling af meddelelse af licenser til forfatteres
og kunstneres ophavsrettigheder er i overensstemmelse med
de bagvedliggende EU-regler samtidig med, at den gælden-
de momsfritagelse for forfattervirksomhed og kunstnerisk
aktivitet bevares. Den foreslåede ordlyd medfører ikke en
ændring af gældende regler og praksis vedrørende den kreds
af personer (forfattere og kunstnere, herunder udøvende
kunstnere), der er omfattet af fritagelsen. Momsfritagelsen
omfatter også forfatteren og kunstneren, herunder den udø-
vende kunstner, i selskabsform. Det bemærkes i den forbin-
delse, at momsfritagelsens sigte er at fritage den konkrete
aktivitet, der tilvejebringes som følge af en intellektuel præ-
station, f.eks. at komponere et stykke musik eller skrive en
tekst eller bog. Den intellektuelle præstation omfatter deri-
mod ikke arbejde af mere teknisk karakter. F.eks. anses lit-
terære oversættelser som omfattet af momsfritagelsen, men
oversættelse af teknisk og kommercielt materiale anses for
momspligtig translatørvirksomhed.
Den foreslåede nye affattelse af momsfritagelsens 1. pkt.,
hvor momssystemdirektivets ordlyd ”forfattere og kunstne-
re, herudover udøvende kunstnere” anvendes, vil medføre,
at det klart vil fremgå, at ydelser leveret af andre end forfat-
terne og kunstnerne ikke vil være omfattet af fritagelsen.
Når f.eks. forlag, medlemsorganisationer eller -foreninger
og arvinger modtager indtægter fra Koda eller lignende for-
valtningsorganisationer, vil disse indtægter derfor ikke være
omfattet af momsfritagelsen.
Samtidig foreslås der i overensstemmelse med EU-Domsto-
lens dom i sag C-501/19, UMCR, en ny bestemmelse, der
udtrykkeligt fastsætter, at det er momspligtig økonomisk
virksomhed, når andre end forfatterne og kunstnerne leve-
rer licenser til disses ophavsbelagte værker, jf. forslaget til
momslovens § 4 d.
Desuden foreslås der i momsfritagelsen for forfattere og
kunstnere som 2. pkt. indsat en bestemmelse, der i over-
ensstemmelse med gældende praksis præciserer, at moms-
fritagelsen ikke omfatter overdragelse (endeligt salg) af op-
havsrettigheder leveret af forfattere og kunstnere, herunder
udøvende kunstnere, samt patenter, varemærker og lignen-
de rettigheder leveret af forfattere og kunstnere, herunder
udøvende kunstnere, og meddelelse af licenser vedrørende
patenter, varemærker og lignende rettigheder.
Det bemærkes, at Skatteforvaltningen – bl.a. på baggrund
af EU-Domstolens praksis, jf. f.eks. Domstolens dom af 28.
juli 2011 i sag C-106/10, Lidl & Companhia – har vurderet,
at tv-udbydernes anvendelse af udlægsreglen i momslovens
§ 27, stk. 3, nr. 3, til at viderefakturere betalingen for licen-
serne uden moms til tv-abonnenterne, ikke kan opretholdes,
jf. momssystemdirektivets artikel 79, stk. 1, litra c). Årsa-
gen hertil er, at tv-abonnenterne ikke køber licenser (de får
f.eks. ikke ret til at fremvise film offentligt), men derimod
tv-pakker. Endvidere køber tv-udbyderne ikke licenserne i
tv-abonnenternes navn, hvilket er en betingelse for at anven-
de udlægsreglen.
Dette lovforslag vil imidlertid i givet fald betyde, at der skal
lægges moms på, når forvaltningsorganisationerne meddeler
licenser til ophavsrettigheder, hvilket i sig selv vil medføre,
at udlægsreglen ikke vil kunne anvendes til at viderefakture-
re licenserne momsfrit til tv-abonnenterne.
Det bemærkes, at på baggrund af EU-Domstolens praksis
3
i sag C-51/18, Europa-Kommissionen mod Republikken
Østrig og sag C-37/16, SAWP, anses følgeretsvederlag,
jf. § 38 i lov om ophavsret, og blankbåndsvederlag, jf.
§§ 39-46 a i lov om ophavsret, ikke for vederlag i momslo-
vens forstand. Disse vederlag er derfor ikke momspligtige.
Endelig bemærkes, at det følger af skatteindberetningslo-
vens § 44, at alle, der som led i deres virksomhed har ud-
betalt eller godskrevet vederlag for udnyttelse af ophavsret-
tigheder, patentrettigheder, mønster, varemærke og lign. og
vederlag for reklamemæssig udnyttelse af en person, hver
måned skal indberette om beløb m.v. til indkomstregiste-
ret. Der sondres i forhold til indberetningspligten ikke mel-
lem momsfrie og momspligtige betalinger. Dermed skal
betalingerne indberettes, uanset om der er momspligt eller
ej. Forslaget ændrer ikke herved.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Forslaget skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på
ca. 305 mio. kr. (2025-niveau) fra 2025 eksklusive virkning
for DR og lignende public service-kanaler. Provenuet regnes
uden virkning for DR m.fl. som følge af, at disse kanaler
fra den 1. januar 2022 ikke længere bliver delvist finansieret
gennem momspligtig tv-licens. De ændrede momsforhold
medfører, at kanalernes fradragsret for købsmoms reduceres,
og det er i den forbindelse besluttet, at kanalernes merud-
gifter til købsmoms, der ikke er fradragsberettiget gennem
momssystemet, bliver kompenseret. Efter tilbageløb og ad-
færd skønnes merprovenuet at udgøre ca. 230 mio. kr. fra
2025 (2025-niveau). Opgjort i varig virkning skønnes forsla-
get at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 305 mio.
kr. og ca. 230 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.
Det skønnes, at skatteudgifterne reduceres tilsvarende det
umiddelbare merprovenu.
Tabel 3.1. Provenumæssige konsekvenser ved det samlede lovforslag
Mio. kr. (2025-niveau) 2025 2026 2027 2028 Varigt Finansår 2025
Umiddelbar virkning 305 305 305 305 305 280
Virkning efter tilbageløb 240 240 240 240 240
Virkning efter tilbageløb og adfærd 230 230 230 230 230
Anm.: Ændringer i de provenumæssige konsekvenser i forhold til L 106 af 22. december 2021 skyldes, at provenuet i nærværende lovforslag er opgjort i 2025-niveau og ikke i
2022-niveau, som var tilfældet i L 106. Ændringer i den varige virkning, set i forhold til L 13 af 5. oktober 2022 skyldes, at den varige virkning i nærværende forslag regnes med
udgangspunkt i 1. januar 2025 (2025-niveau) og ikrafttrædelse fra 1. januar 2025, i modsætningen til L 13, hvor udgangspunktet var 1. januar 2023 (2023-niveau) og ikrafttrædelse fra 1.
juli 2023. De provenumæssige konsekvenser er skønnet eksklusive virkning fra DR og lignende public service-kanaler. Provenuet er afrundet til nærmeste 5 mio. kr. Finansårseffekten for
2025 er lavere end helårsvirkningen i 2025 grundet periodeforskydning, som medfører, at betalingen for december 2025 først modtages i januar 2026.
Det forventes, at ca. 90 pct. af merprovenuet kan henføres
til, at der kommer moms på betaling for licens til rettigheder
i forbindelse med tv-abonnementer, svarende til et umiddel-
bart provenu på ca. 280 mio. kr. De resterende 10 pct. af
provenuet forventes at komme fra momsfritagne virksom-
heder og foreningers indkøb af rettigheder, svarende til et
umiddelbart provenu på ca. 25 mio. kr.
Lovforslaget vurderes at medføre administrative udgifter på
0,1 mio. kr. i 2024. Udgifterne kan primært henføres til
vejledning og registrering.
Forslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administra-
tive konsekvenser for kommunerne eller regionerne.
Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med princip-
perne om digitaliseringsklar lovgivning, og de syv princip-
per vurderes overholdt.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Forslaget om at lægge moms på meddelelse af licens til
ophavsrettigheder leveret af andre end forfatterne og kunst-
nerne selv, f.eks. af forlag og forvaltningsorganisationer,
vurderes at have økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet. Forslaget forventes som udgangspunkt ikke at have
økonomiske konsekvenser for momspligtige virksomheder,
der køber licenserne, idet disse har fradragsret for momsen
af indkøbet.
Det skønnes, at forslaget særligt vil medføre højere priser
for private forbrugere af tv-abonnementer. Dette skyldes,
at en del af prisen på forbrugeres tv-abonnementer i dag
er momsfritaget, da det anses som betaling for licens til
anvendelse af ophavsretsbelagt indhold, som tv-udbydere
blot lægger ud for på forbrugernes vegne. Forslaget betyder
imidlertid, at det alene er forfatteres og kunstners levering
af ophavsrettigheder, der kan momsfritages, og ikke senere
led. Til produktion af tv anvendes rettigheder, hver gang
der eksempelvis spilles en intro til en tv-serie eller vises en
film. Herved udgør produktion af tv, hvor rettigheder i dag
ikke er momsbelagte, en stor del af merprovenuet som følge
af momspålæggelsen.
Forslaget vil endvidere belaste momsfritagne virksomheder
og foreninger, der bruger sådanne rettigheder, når betalingen
for at bruge det ophavsretsbelagte indhold sker igennem
f.eks. en forvaltningsorganisation. Som eksempler kan næv-
nes tandlæger, der spiller musik under tandbehandling, pri-
vatskoler der anvender tekst, museer der anvender musik
som en del af deres udstilling, samt kirker, festivaler, almen-
nyttige foreninger og ikkekommercielle lokale radiostatio-
ner, der ligeledes anvender denne type af rettigheder. Her
vil betalingerne for licenserne fremover blive pålagt moms,
og de momsfritagne virksomheder har ikke fradragsret for
4
deres købsmoms. Det skønnes, at den økonomiske belast-
ning hos disse momsfritagne virksomheder og foreninger
vil svare til en umiddelbar virkning på ca. 25 mio. kr.
(2025-niveau). Det må dog forventes, at momsbetalingen for
licenserne med enkelte undtagelser vil blive overvæltet og
dermed i sidste ende betales af forbrugerne.
At der kommer moms på rettigheder vil alt andet lige redu-
cere efterspørgslen efter de ophavsretsbelagte produkter og
dermed efterspørgslen efter kunstnernes ophavsrettigheder,
når brugerne af rettigheder får højere priser i forbindelse
med brugen af f.eks. tv-abonnementer.
Public service radio- og tv-stationer, der fik nedsat deres
momsfradragsret på grund af bortfald af medielicensen fra
1. januar 2022, kompenseres fuldt ud for købsmoms, som de
ikke længere kan fradrage inden for momssystemet. Forsla-
get vil derfor ikke belaste disse radio- og tv-stationer.
Endelig bemærkes, at lovændringen vil kræve it-systemæn-
dringer hos forvaltningsorganisationerne m.v., der forvalter
rettighederne på kunstnernes vegne. Systemændringerne vil
oftest medføre administrative engangsomkostninger for for-
valtningsorganisationerne. Hertil kommer løbende admini-
strative omkostninger som følge af momspligten f.eks. ved
udarbejdelse af momsregnskab m.v. Da organisationerne på
grund af momspligten vil få momsfradragsret for moms af
indkøb, mindskes nettoomkostningerne.
Området for Bedre Regulering – Erhvervsstyrelsen vurderer,
at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for er-
hvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4
mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
Det bemærkes, at Området for Bedre Regulering – Er-
hvervsstyrelsens skøn alene omfatter private danske virk-
somheder (fysiske personer, selskaber og andre juridiske
personer), som producerer og/eller leverer varer og/eller
tjenesteydelser på markedsmæssige vilkår med det formål
at generere profit til ejerkredsen. Området for Bedre Regu-
lering – Erhvervsstyrelsen antager, at forvaltningsorganisa-
tionerne er non-profit foretagender, der falder uden for det-
te virksomhedsbegreb. Forvaltningsorganisationernes admi-
nistrative omkostninger som følge af moms på salg af licens
til rettigheder indgår dermed ikke i Området for Bedre Re-
gulering – Erhvervsstyrelsens skøn. I skønnet ovenfor ind-
går kunstneres arvinger, der efter forslaget bliver momsplig-
tige og skal momsregistreres, hvis den årlige indtægt fra
rettigheder overstiger 50.000 kr. årligt.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget skønnes ikke at have administrative kon-
sekvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Momssystemdirektivet fastsætter, at EU-lande, der pr. 1.
januar 1978 fritog bl.a. ydelser leveret af forfattere og
kunstnere, herunder udøvende kunstnere, kan fortsætte her-
med. Dog kan EU-lande ikke momsfritage overdragelse
af patenter, varemærker og lignende rettigheder, samt med-
delelse af licenser vedrørende disse rettigheder. Overdragel-
se og meddelelse af licenser til patenter, varemærker og lig-
nende rettigheder kan derfor ikke momsfritages i henhold til
momssystemdirektivet. Lovforslaget sikrer, at momsloven
bringes i overensstemmelse med EU-retten. Der henvises i
øvrigt til gennemgangen af forholdet til EU-retten ovenfor i
pkt. 2.2.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Da der er tale om en genfremsættelse af en del af lovforslag
L 106 fra folketingssamlingen 2021-22, hvor udkastet til
lovforslag var i høring fra og med den 17. september 2021
til og med den 15. oktober 2021 (28 dage) forud for frem-
sættelsen af lovforslaget den 22. december 2021, er der ikke
foretaget fornyet høring.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Forslaget vurderes at medføre et merpro-
venu på ca. 230 mio. kr. (2025-niveau)
efter tilbageløb og adfærd eksklusive virk-
ning for DR og andre public service-kana-
ler. Merprovenuet kan overvejende henfø-
res til, at der lægges moms på betaling for
licens til ophavsrettigheder i forbindelse
med tv-abonnementer.
Ingen
5
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Forslaget vurderes at medføre omkostninger
for Skatteforvaltningen på ca. 0,1 mio. kr. i
2024 primært til vejledning og registrering.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Forslaget forventes som udgangspunkt ik-
ke at have økonomiske konsekvenser for
momspligtige virksomheder, der køber licen-
serne, idet disse har fradragsret for momsen
af indkøbet. Forslaget vurderes dog at med-
føre højere priser især på tv-abonnementer
for private forbrugere, da den del af prisen
på forbrugeres tv-abonnementer, der udgør
betaling for licenserne, fremover vil være
momspligtig. Forslaget vil alt andet lige re-
ducere efterspørgslen for kunstnerne, når bru-
gere af rettigheder får højere priser.
Forslaget vil belaste momsfritagne virksom-
heder og foreninger, der bruger sådanne ret-
tigheder, når betalingen for at bruge det op-
havsretsbelagte indhold sker igennem f.eks.
en forvaltningsorganisation. Det skønnes, at
den økonomiske belastning hos disse moms-
fritagne virksomheder og foreninger vil svare
til en umiddelbar virkning på ca. 25 mio. kr.
Det må dog forventes, at momsbetalingen for
licenserne med enkelte undtagelser vil blive
overvæltet og dermed i sidste ende betales af
forbrugerne.
Forslaget vil kræve it-systemændringer hos
forvaltningsorganisationerne, der forvalter
rettighederne på kunstnernes vegne, og for-
valtningsorganisationerne vil få løbende om-
kostninger. På grund af momspligten vil or-
ganisationerne samtidig få momsfradragsret
for moms af indkøb, hvorved nettoomkost-
ningerne ved momspålæggelsen mindskes.
Public service radio- og tv-stationer kompen-
seres for købsmoms, der ikke kan fradrages
gennem momssystemer. Disse stationer be-
lastes derfor ikke af forslaget.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Området for Bedre Regulering – Erhvervs-
styrelsen vurderer, at lovforslaget medfører
administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet. Disse konsekvenser vurderes at være
under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantifice-
res nærmere.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget sikrer, at momsloven bringes i overensstemmelse med EU-retten og momssy-
6
stemdirektivet, der fastsætter, at EU-lande, der pr. 1. januar 1978 fritog ydelser leveret af
bl.a. forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere, kan fortsætte hermed.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsret-
tet EU-regulering (der i relevant
omfang også gælder ved imple-
mentering af ikke-erhvervsrettet
EU-regulering) (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
EU-Domstolen har i dom i sag C-501/19, UMCR, fastslået,
at det er økonomisk virksomhed at levere licenser til kunst-
neres ophavsretsbelagte værker. Levering af den ydelse, der
består i at meddele licenser til ophavsbelagte værker, er
derfor som udgangspunkt momspligtig.
På baggrund af dommen foreslås indsat en ny bestemmelse
som momslovens § 4 d, hvorefter der skal betales moms,
når afgiftspligtige personer, der ikke er omfattet af momsfri-
tagelsen for forfattere og kunstnere i momslovens § 13, stk.
1, nr. 7, leverer licenser til forfattere og kunstneres ophavs-
retsbelagte værker mod vederlag.
Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at f.eks.
forvaltningsorganisationer, bliver momspligtige, når de leve-
rer (meddeler) licenser, idet de ikke er omfattet momsfrita-
gelsen i lovens § 13, stk. 1, nr. 7, der er personligt afgrænset
til forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere, jf.
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2. Ligeledes vil det
vederlag, som f.eks. forfatteres og kunstneres arvinger mod-
tager fra f.eks. forvaltningsorganisationer, skulle pålægges
moms, hvis den momspligtige omsætning overstiger moms-
registreringsgrænsen, der i 2024 er på 50.000 kr. om året.
Til nr. 2
Forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk
virksomhed er fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk.
1, nr. 7.
Det foreslås, at momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, nyaffattes.
Det foreslås i 1. pkt. at »Forfatter- og komponistvirksomhed
samt anden kunstnerisk virksomhed« ændres til: »Ydelser
leveret af forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunst-
nere, i forbindelse med forfattervirksomhed eller kunstne-
risk aktivitet.«
Forslaget vil bringe momsfritagelsens ordlyd i momsloven
tættere på de bagvedliggende EU-regler i momssystemdirek-
tivets bilag X, del B, og dermed sikre, at det klart fremgår, at
fritagelsen er personlig og således kun omfatter kunstnere,
herunder udøvende kunstnere, samtidig med at det fremgår,
at der kun er tale om personernes forfattervirksomhed eller
kunstneriske virksomhed. Momsfritagelsen omfatter også
forfatteren og kunstneren, herunder den udøvende kunstner,
i selskabsform.
Det forhold, at momsfritagelsen er personlig, indebærer, at
andre, herunder f.eks. forfatteres og kunstneres arvinger og
forvaltningsorganisationer, ikke er omfattet af fritagelsen.
Der foreslås ingen ændringer i, hvilke forfattere og kunstne-
re, herunder udøvende kunstnere, der er omfattet af fritagel-
sen, og som kan foretage momsfrie leveringer i forbindelse
med deres kunstneriske aktivitet.
Det foreslås derudover indsat som 2. pkt., at fritagelsen ik-
ke omfatter forfatternes og kunstnernes, herunder udøvende
kunstneres, overdragelse af ophavsrettigheder samt patenter,
varemærker og lignende rettigheder og meddelelse af licen-
ser vedrørende patenter, varemærker og lignende rettigheder.
Ved overdragelse menes der fuld overdragelse af rettighe-
derne. Den foreslåede bestemmelse omfatter således ikke
levering af licenser, hvor der kun overdrages en begrænset
ret til at udnytte ophavsrettighederne, f.eks. i en nærmere
afgrænset periode eller til et nærmere afgrænset formål.
Det nye 2. pkt. vil i overensstemmelse med gældende prak-
sis og direktivets bilag X, del B, præcisere, at momsfritagel-
sen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, 1. pkt., ikke omfatter
overdragelse af patenter, varemærker og lignende rettighe-
der. Uanset, at ophavsrettigheder anses for ikke at være en
”lignende rettighed”, fastsættes det desuden, at overdragel-
se af ophavsrettigheder i overensstemmelse med gældende
praksis heller ikke er omfattet af fritagelsen.
Endelig præciseres i overensstemmelse med gældende ret, at
meddelelse af licenser vedrørende patenter, varemærker og
lignende rettigheder heller ikke er omfattet af momsfritagel-
sen.
Forfatteres og kunstneres, herunder udøvende kunstneres,
overdragelse af ophavsrettigheder og patenter, varemærker
og lignende rettigheder og meddelelse af licens til patent-
er, varemærker og lignende rettigheder vil derfor være
momspligtige.
Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at
momsfritagelsen begrænses til at omfatte forfatteres og
kunstneres, herunder udøvende kunstneres, kunstneriske
7
virksomhed og egne meddelelser af licenser til deres op-
havsrettigheder.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar
2025.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at loven har virkning for leve-
ringer af licenser, der vedrører udnyttelse af forfatteres og
kunstneres ophavsret fra og med den 1. januar 2025.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at loven har virk-
ning for leveringer af licenser, der vedrører udnyttelse af
forfatteres og kunstneres ophavsret fra og med den 1. januar
2025, uanset hvad der efter momslovens § 23 er det moms-
retlige leveringstidspunkt for ydelsen.
Leveres der en licens, der giver ret til udnyttelse af forfatte-
res og kunstneres ophavsret både før og efter den 1. januar
2025, vil loven kun finde anvendelse for den del af vederla-
get, der vedrører udnyttelse af licensen fra og med den 1.
januar 2025.
Det foreslås i 2. pkt., at loven dog ikke finder anvendelse,
når levering af licenser, der vedrører udnyttelse af forfatteres
og kunstneres ophavsret fra og med den 1. januar 2025, sker
inden den 1. januar 2025 baseret på aftaler indgået før den 6.
november 2024.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at lo-
ven ikke får virkning for leveringer af forvaltningsorganisa-
tioners licenser før den 1. januar 2025, hvis sådanne leve-
ringer var aftalt forud for lovforslagets fremsættelse. Det
forhold, at loven finder anvendelse, hvis aftalen er indgået
efter fremsættelsen af lovforslaget og vedrører udnyttelse
af forfatteres og kunstneres ophavsret fra og med 1. janu-
ar 2025, skyldes hensynet til at modvirke, at aftaleparter
kan fremrykke leveringstidspunktet og derved omgå lovens
ikrafttrædelsesbestemmelse.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi
den lov, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller
Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i
kraft for Færøerne eller Grønland.
8
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 209 af 27. februar
2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1310 af 6. december
2019 og lov nr. 332 af 9. april 2024, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 4 c indsættes:
»§ 4 d. Der skal betales afgift, når afgiftspligtige personer,
der ikke er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, leve-
rer licenser til forfatteres og kunstneres ophavsretsbelagte
værker mod vederlag.«
§ 13. Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:
1-6) --- 2. § 13, stk. 1, nr. 7, affattes således:
7) Forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstne-
risk virksomhed.
»7) Ydelser leveret af forfattere og kunstnere, herunder udø-
vende kunstnere, i forbindelse med forfattervirksomhed eller
kunstnerisk aktivitet. Fritagelsen omfatter dog ikke overdra-
gelse af ophavsrettigheder samt patenter, varemærker og
lignende rettigheder og meddelelse af licenser vedrørende
patenter, varemærker og lignende rettigheder.«
8-21) ---
Stk. 2-3. ---
9