Henvendelse af 6/11-24 fra Finans Danmark

Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk
5. november 2024
FIDA-483742746-689434
Til Folketingets Skatteudvalg
Forslag til lov om ændring af lov om et
indkomstregister, skatteforvaltningslo-
ven, skattekontrolloven og forskellige
andre love.
Spørgsmål til Forslag til lov om ændring af lov om et indkomstregister, skattefor-
valtningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (L29), § 3
Efter gældende praksis for skattekontrolloven (SKL) § 59, skal Skattestyrelsen
(SKTST) i videst muligt omfang gå til kilden for at få oplysninger. Det vil sige, at
SKTST skal forsøge at få oplysninger hos skatteyderen, inden man indhenter oplys-
ningerne hos et finansielt institut jf. SKL § 59. Det følger således bl.a. af forarbej-
derne til SKL § 59, at:
Proportionalitetsprincippet indebærer også, at SKAT skal være til-
bageholdende med at anvende oplysningspligten over for tredje-
mand, hvis oplysningerne lige så vel kan indhentes fra den skatte-
pligtige selv eller gennem denne. I denne situation er det i sagens
natur ikke nødvendigt at pålægge tredjemand at anvende res-
sourcer på at fremskaffe oplysninger. Hvis der er grund til at an-
tage, at en skattepligtig selv er i besiddelse af de oplysninger, der
søges tilvejebragt, skal SKAT som udgangspunkt først rette henven-
delse til den skattepligtige og anmode om oplysningerne.
Pengeinstitutterne kan afvise at udlevere oplysningerne, hvis ikke SKTST oplyser, at
man allerede forgæves har forsøgt at få oplysningerne direkte fra skatteyder.
Desuden skal der være tale om kontrol, dvs. hidtil har SKTST kun kunnet kræve op-
lysninger for tidligere år. Der kan på nuværende tidspunkt således ikke kræves
oplysninger for indeværende år, der endnu ikke er selvangivet.
Efter L29, § 3, nr. 2 gives der til brug for indberetningskontrol, og kontrol af indehol-
delse af kildeskat, adgang til at kræve oplysninger også for indeværende år.
Det er uklart for Finans Danmark, hvorvidt L29 også giver SKTST adgang til i alle si-
tuationer - herunder ligningskontrol - at kræve oplysninger efter SKL § 59 hos pen-
geinstitutter uden først at forsøge at indhente oplysningerne hos skatteyderen og
Offentligt
L 29 - Bilag 5
Skatteudvalget 2024-25
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 2
5. november 2024
FIDA-483742746-689434
altså uden at iagttage principperne om væsentlighed og proportionalitet som
ovenfor citeret.
Finans Danmark ønsker derfor afklaret, om principperne om væsentlighed og
proportionalitet består uændret ved en vedtagelse af nærværende lovforslag?
Det er væsentligt for Finans Danmarks medlemmer at have klarhed over række-
vidden af SKTST’s beføjelser, da finansielle virksomheder også er forpligtet til at ef-
terleve lov om finansiel virksomhed og således kun må udlevere kundeoplysnin-
ger, hvis der er hjemmel hertil.
Uklarheder kan medføre, at finansielle virksomheder kan komme i klemme mel-
lem SKTST og Finanstilsynet. Der er eksempler på, at skatteydere har klaget til Fi-
nanstilsynet og/eller Datatilsynet over, at et pengeinstitut har udleveret oplysnin-
ger til SKTST efter SKL § 59 med den påstand, at oplysningerne er udleveret i strid
med reglerne i lov om finansiel virksomhed eller Persondataloven.
Det er risikofrit for borgeren at klage, men finansielle virksomheder risikerer bøder
og skade på omdømmet, hvis udlevering af oplysninger har været uberettiget,
også selv om det er sket på konkret begæring fra SKTST.
Derfor ønsker Finans Danmark konkret at få afklaret følgende i forbindelse med
lovens vedtagelse.
1. Skal oplysninger forsøges indhentet hos skatteyderen?
Hvis SKTST ønsker oplysninger efter SKL § 59 til brug for ligningskontrol af
skatteyderen, bedes det bekræftet, at SKTST fortsat først skal forsøge at
indhente oplysningerne hos skatteyderen?
2. For hvilke år kan oplysninger indhentes?
Vil Ligningskontrol stadig, i modsætning til, hvad der vil gælde for indbe-
retningskontrol, og kontrol af indeholdelse af kildeskat, være begrænset
til indkomstår, for hvilke der er selvangivet?
3. Hvilken type af kontrol omfattes den nye formulering af SKL § 59
Afgrænsningen mellem ligningskontrol og indberetningskontrol/kontrol af
kildeskatte- indeholdelse synes ikke helt klar
Afgørelsen SKM2024.152.LSR er et eksempel på, at SKTST anvendte indbe-
retningsreglerne til at kontrollere, om en gruppe borgere eventuelt for-
søgte at snyde med pensionsindbetalinger. Landsskatteretten slog fast,
at det, som SKTST spurgte til (hvem indbetaler faktisk på ratepensionsord-
ning), ikke var omfattet af indberetningspligten (der går på, om der er
tale om en arbejdsgiverordning), og at SIL § 56 derfor ikke var anvende-
lig som hjemmelsgrundlag.
Indberetningskontrol handler om, hvorvidt den indberetningspligtige
tredjepart har overholdt sine forpligtigelser, men dette lovforslag inde-
bærer muligvis reelt en fravigelse af de principper, der hidtil har været
gældende for § 59, så SKTST med dette lovforslag får en hurtigere og
mindre ressourcekrævende adgang til at udøve kontrol.
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 3
5. november 2024
FIDA-483742746-689434
Det er forståeligt, at SKTST ønsker bedre/lettere kontrolmuligheder, men
af retssikkerhedshensyn bør lovgiver være transparent om, hvad der reelt
ligger bag dette lovforslag.
I ovennævnte SKM2024.152.LSR var banken ikke mistænkt for at være
del af muligt snyd, det var blot den nemmeste vej for SKTST at få oplys-
ningerne, fremfor at skulle kræve oplysninger for hver enkelt skatteyder
efter SKL § 59. Dermed adskiller sagen sig fra de eksempler, der er nævnt
i lovforslaget, og hvor den indberetningspligtige potentielt er en del af
den svindel, man ønsker at komme til livs. Man ”sælger” så at sige lov-
forslaget på, at det handler om effektiv svindelbekæmpelse.
Lovforslaget tilsigter at omfatte situationer, hvor den indberetningsplig-
tige mistænkes for at være involveret i svindel. Finans Danmark finder
det ikke sandsynligt, at pengeinstitutter som indberetningspligtige vil
være del af eventuel svindel. Det må formodes at være andre brancher
eller mindre regulerede virksomheder, der som indberetningspligtige ar-
bejdsgivere er mål for lovforslaget?
Ikke desto mindre læser Finans Danmark lovforslaget som, at SKTST nu vil
kunne kræve oplysninger direkte fra pengeinstitutter uden først at rette
henvendelse til skatteyder, selvom det ikke er nødvendigt for at undgå
at forspilde formålet med kontrollen.
Dette finder Finans Danmark betænkeligt. Skatteyders retssikkerhed er
ikke nævnt med et ord. Man bruger nogle svindelmuligheder til at give
SKTST generelt bedre kontrolmuligheder, også i situationer, hvor de gæl-
dende regler allerede giver SKTST fyldestgørende muligheder for at ud-
øve kontrol. Proportionalitetsprincippet og skatteyders retssikkerhed bli-
ver således ”ofret” til gengæld for mulig øget effektivitet hos SKTST. Det
bør fremgå med tydelighed af lovforslaget, så de fulde konsekvenser af
lovforslaget står klart for politikerne, borgere og de indberetnings/udle-
veringspligtige.
Hvis der fortsat skal være forskel på reglerne for henholdsvis ligningskontrol og
indberetningskontrol/kontrol af kildeskatteindeholdelse, hvilket vi håber, bør
dette fremgå klart af forarbejder og hjemmelsbestemmelsen
Finans Danmark skal afslutningsvis beklage, at spørgsmål ikke er afgivet i forbin-
delse med den forudgående høringsproces. Det er samtidig vurderet, at sagen
har en så betydelig væsentlighed, at afklaringen vedrørende spørgsmålene er
nødvendig.
Med venlig hilsen
Peter Schultz-Møller
Direkte: 3016 1028
Mail: psm@fida.dk