Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 1/2
Ministeren
Dato
06-11-2024
J nr. 2024 - 142
Akt-id 517039
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om afsluttet høring af lovforslag
Til Udvalgets orientering fremsendes høringsnotat, der sammenfatter hørings-
svarene, som er modtaget i forbindelse med høring af forslag til lov om CO2-
fangstaktiviteter i forsyningssektoren.
Formålet med lovforslaget er at implementere Aftale om langsigtede rammevil-
kår for CO2-fangst i forsyningssektoren af 7. februar 2024. Lovforslaget skal
skabe klare rammevilkår for CO2-fangst i forsyningssektoren og fjerne regulato-
riske barrierer, så sektorens CO2-fangstpotentiale kan bringes i spil. Kommunalt
ejede forsyningsselskaber, fx affaldsforbrændingsanlæg, udleder betydelige
mængder CO2, som kan lagres eller udnyttes. Lovforslaget skal understøtte, at
kommunalt ejede forsyningsselskaber kan etablere CO2-fangst og konkurrere
om støttepuljen til CCS på lige fod med private selskaber.
Lovforslaget var i høring fra den 31. maj til den 28. juni 2024. Høringsnotatet og
høringssvarene er vedlagt.
Lovforslaget er generelt blevet positivt modtaget i høringen. Af justeringer i for-
hold til høringsversionen kan fremhæves:
- Det er tydeliggjort, at kommunal CO2-fangst også kan ske i partner-
selskaber (P/S).
- Det er tydeliggjort, at muligheden for at opkræve værdi af sparede
afgifter i dag omfatter CO2-afgift og CO2e-emissionsafgift.
- Salg af røggas med CO2 er inkluderet som en mulig finansierings-
kilde.
- Det er tilføjet, at kommuner, ud over indkøb af CO2-fangst, vil
kunne indkøbe transport og lagring af den fangede CO2 hos tredje-
mand.
- Det er indsat, at kommuner kan stille garantier for varmeprodukti-
ons-anlægs kontraktuelle forpligtelser over for fangstanlæg.
Lovforslaget fremsættes den 6. november 2024.
Offentligt
L 77 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
Side 2/2
Med venlig hilsen
Lars Aagaard


BIOFOS A/S Refshalevej 250
DK-1432 København K
post@biofos.dk
www.biofos.dk
Tlf: +45 32 57 32 32
CVR nr. 25 60 19 20
1
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
ens@ens.dk og tdgj@ens.dk
2024.06.25
D24-999465
CT
Høringssvar vedrørende ’Lov om CO2-fangsaktiviteter i forsyningssektoren’, journalnummer
2024 - 1373
BIOFOS har med interesse læst høringsmaterialet vedrørende ’Lov om CO2-fangsaktiviteter i for-
syningssektoren’.
BIOFOS bifalder at ønsket med lovforslaget er at skabe klare rammevilkår for CO2-fangst i forsy-
ningssektoren og fjerne regulatoriske barrierer, så sektorens CO2-fangstpotentiale kan bringes i
spil. Man har dog i lovforslaget som det foreligger nu i praksis umuliggjort CO2-fangst hos spilde-
vandsselskaberne.
BIOFOS varetager driften af renseanlæggene i Hovedstadsområdet, udover renseanlæggene Ly-
netten, Avedøre og Damhusåen driver BIOFOS også 2 forbrændingsanlæg beliggende på Rense-
anlæg Lynetten og Renseanlæg Avedøre. Forbrændingsanlæggene har til formål at bortskaffe
restprodukterne/slammet fra vandrensningen på renseanlæggene. BIOFOS understøtter derved
også aktivt den grønne omstilling idet der udfra ressourcerne i spildevandet produceres ’grøn’
fjernvarme, el og biogas der afsættes til forsyningsnettet i Hovedstadsområdet. BIOFOS deltager
også aktivt i C4 samarbejdet der er et klyngesamarbejde om at fange, lagre og anvende CO2 fan-
get fra energianlæg i hovedstadsområdet.
Lovforslaget giver i nuværende udformning desværre ikke mulighed for at BIOFOS kan etablere
CO2-fangst på BIOFOS forbrændingsanlæg. Etablering af CO2-fangst kan ifølge lovforslaget hver-
ken ske som hovedaktivitet eller som tilknyttet aktivitet. BIOFOS anser en etablering af et CO2-
fangstanlæg af en 3-part uden økonomiske omkostninger for BIOFOS som ikke værende en reel
mulighed. Dette da det vil være nødvendigt med anlægstekniske indgreb i nuværende forbræn-
dingsanlæg som skal finansieres af BIOFOS for at det er muligt for 3-part at etablere et CO2-fangs-
anlæg. I praksis betyder det at man med nærværende lovforslag afskærer muligheden for at
etablere CO2-fangst hos BIOFOS.
Det skal i den forbindelse bemærkes at de lokaliteter hvor BIOFOS i dag har forbrændingsanlæg,
dvs. lokationerne Renseanlæg Lynetten og Renseanlæg Avedøre er placeret særdeles tæt på
nogle af de øvrige store CO2-punktkilder som kraftvarmeværker eller affaldsforbrændingsanlæg.
Det betyder, at BIOFOS er afskåret fra at deltage i CO2-fangst, selvom der er eller kommer CO2-
fangstanlæg tæt på BIOFOS lokationer og en infrastruktur som BIOFOS let kunne koble sig på,
Offentligt
L 77 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
2
idet det her vil være muligt at dele omkostninger til tryksætning og transport af CO2. Dette vil
gøre det muligt også for BIOFOS at være med til at understøtte stordriftsfordelene og også få
gavn af disse stordriftsfordele som andre CO2-fangstvirksomheder også har.
I forhold til lovbemærkningerne så er BIOFOS ikke enige i at det ikke er muligt at etablere CO2-
fangsanlæg på BIOFOS slamforbrændingsanlæg allerede i dag, idet der allerede nu findes CO2-
fangstanlæg som kan benyttes med de CO2-mængder som BIOFOS har i dag på slamforbræn-
dingsanlæggene. BIOFOS biogene CO2-mængder fra de nuværende slamforbrændingsanlæg er af
en størrelsesorden der har betydning for om Danmark kan nå sine klimamål.
’På nuværende tidspunkt er der ikke truffet politisk beslutning om, at vandselskaber skal kunne
udføre CO2-fangstaktiviteter. De foreslåede regler vedrørende CO2-fangstaktiviteter i forsynings-
sektoren skal derfor ikke gælde for vandselskaber. Dette er begrundet i, at de mængder af CO2,
der i dag kan udledes fra forbrænding i forbindelse med vandaktiviteter, f.eks. afbrænding af spil-
devandsslam, ikke på nuværende tidspunkt har et omfang, der står mål med de omkostninger,
der er forbundet med at etablere anlæg, der kan håndtere CO2-fangstaktiviteter. Såfremt den tek-
nologiske udvikling inden for udnyttelse af CO2-fangst giver nye muligheder på dette område, kan
det overvejes, om vandselskaber skal kunne deltage heri, og på hvilke betingelser.’
BIOFOS er forundrede over at man med denne udformning af lovforslaget i praksis umuliggør
CO2-fangst på BIOFOS slamforbrændingsanlæg, og derved vanskeliggør BIOFOS muligheder for at
understøtte den grønne omstilling på dette område. BIOFOS anbefaler derfor at man genoverve-
jer lovforslags teksten omhandlende vandselskabernes muligheder for deltagelse i CO2-fangst.
Med venlig hilsen
Carsten Thirsing
Procesingeniør
ct@biofos.dk
Tlf.nr. +45 24 61 63 01
Side 1 af 1
Brancheforeningen
Cirkulær
Vester Farimagsgade 1, 5.
1606 København V
Tlf.: 72 31 20 70
cirkulaer.dk
Høringssvar vedr. forslag til Lov om CO2-fangstaktivi-
teter i forsyningssektoren (journalnummer 2024 –
1373)
Brancheforeningen Cirkulær takker for muligheden for at kommentere på forslag til
Lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren.
Vi vil gerne kvittere for et godt samarbejde i lovforslagsprocessen, hvor vi har oplevet
megen inddragelse og et ønske om at loven resulterer i så gode rammebetingelser for
CO2-fangst som muligt, hvilket lovforslaget i vores øjne også afspejler.
Vi håber at fremtidige lovforslag og bekendtgørelse, på tværs af ministerier og styrel-
ser, vil afspejle samme grad af inddragelse og samarbejde med branchen for at sikre
bedst mulige vilkår for CO2-fangst.
Har i uddybende spørgsmål til vores høringssvar står vi til rådighed.
Med venlig hilsen
Danny Taal
Brancheforeningen Cirkulær
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
Side 1/1
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Journalnummer 2024-1373
Den 28. juni 2024
Høringssvar til forslag til Lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren
Dansk Erhverv takker for muligheden for at afgive høringssvar til Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriets høring om lovforslag om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren.
Dansk Erhverv finder det overordnet positivt, at kommuner får hjemmel til CO2-fangst som ny
hovedvirksomhed. Lovforslaget og en øget grad af CO2-fangstaktiviteter giver mulighed for at
nedbringe udledningerne i forsyningssektoren til gavn for klimaet og den grønne omstilling.
Dansk Erhverv finder det desuden hensigtsmæssigt, at der er en adskillelse af el- og varmepro-
duktion, så det undgås, at kunderne betaler for CO2-fangsten.
Dansk Erhverv står til rådighed i tilfælde af opfølgende spørgsmål.
Med venlig hilsen
Nanna Skovgaard Mortensen
Politisk konsulent
Side 1/5
Fjernvarmens Hus
Merkurvej 7
DK-6000 Kolding
Tlf. +45 7630 8000
mail@danskfjernvarme.dk
www.danskfjernvarme.dk
CVR DK 55 83 10 17
28. juni 2024
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Vedr. sagsnr. 2024-1373
Dansk Fjernvarmes svar på høring af Energistyrelsens
forslag til lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren
Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at afgive høringssvar til Energistyrelsens for-
slag til lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren.
Dansk Fjernvarme er brancheorganisation for den danske fjernvarmesektor, herunder
størstedelen af de danske kraftvarmeanlæg og affaldsenergianlæg. En lang række af
medlemmerne i Dansk Fjernvarme har planer om etablering af CO2-fangst og medlems-
kredsen har et samlet langsigtet potentiale for CO2-fangst på op mod 6 mio. ton CO2 per
år ifølge tal fra Energistyrelsen. Som brancheorganisation for over halvdelen af Dan-
marks samlede CO2-fangstpotentiale støtter Dansk Fjernvarme op om den samlede ud-
vikling indenfor CCUS i Danmark.
Samlet set mener Dansk Fjernvarme, at der er udarbejdet et lovforslag, der langt hen ad
vejen implementerer elementerne i den politiske aftale om langsigtede rammevilkår for
CO2-fangst i forsyningssektoren fornuftigt. Vi har dog en række bemærkninger til lov-
forslaget, som vi mener, der bør tages højde for inden lovforslaget fremsættes i Folketin-
get.
Nedenfor har vi inddelt vores kommentarer i henhold til lovforslagets kapitler.
1. Kapitel 1: Anvendelsesområde og definitioner
1.1. Lovforslagets § 1, nr. 1 nævner specifikt affaldsforbrændingsanlæg og kraftvar-
meanlæg, mens nr. 2 alene nævner kraftvarmeanlæg. Da der også findes af-
faldsforbrændingsanlæg med en eleffekt over 25 MW, der er omfattet af lov om
elforsyning, bør disse også nævnes i § 1, nr. 2.
1.2. Lovforslagets § 2, nr. 2 definerer begrebet CO2-fangstaktivitet. Det nævnes i de
specielle bemærkninger (side 127), at ”listen over, hvad der kan betragtes som
værende en CO2-fangstaktivitet, ikke vil være udtømmende”. Det nævnes desu-
den i bemærkningerne (side 127), at begrebet også kan omfatte finansiering
gennem eksempelvis salg af klimakreditter og CO2 til anvendelse. Dansk Fjern-
varme støtter, at eksempelvis denne type finansiering også er omfattet af
Side 2/5
begrebet, ligesom vi også støtter, at listen i § 2, nr. 2 ikke bør være udtøm-
mende. For at skærpe dette anbefaler vi, at § 2, nr. 2 ændres, således at der
indsættes et ’eksempelvis’ foran listen med omfattede aktiviteter, ligesom finan-
siering gennem salg af klimakreditter og CO2 (herunder røggas indeholdende
CO2) til anvendelse også bør nævnes som eksempel i lovteksten.
1.3. Desuden bør § 2 også indeholde en definition vedrørende CO2-fangstvirksomhe-
ders mulighed for at indkøbe ydelser til transport og permanent lagring af CO2.
Se nærmere beskrivelse heraf nedenfor under punkt 3.2.
2. Kapitel 2: Organisering af CO2-fangstaktiviteter
2.1. Det fremgår af lovforslagets § 3, stk. 1, at ”kommunens deltagelse i CO2-fangst-
aktiviteter skal ske på kommercielle vilkår i et aktie- eller anpartsselskab”. Det er
dog alene politisk aftalt, at ”kommunal CO2-fangst skal ske i selskab med be-
grænset ansvar.” Dansk Fjernvarme mener, at det er unødvendigt at begrænse
kommunernes mulighed for at deltage i CO2-fangstaktiviteter til aktie- eller an-
partsselskaber, da også eksempelvis kommanditselskaber (K/S) og partnersel-
skaber (P/S) lever op til den politiske aftales krav om, at det skal ske i et selskab
med begrænset ansvar. For så vidt angår selskabsformerne K/S og P/S bør det
være muligt for kommunerne at være kommanditister eller stifte selskaber med
begrænset hæftelse, der kan være komplementarer, således at den politiske af-
tales krav om begrænset kommunal hæftelse er opfyldt. Dansk Fjernvarme an-
befaler derfor, at § 3, stk. 1 ændres, således at også andre selskabsformer med
begrænset ansvar for kommunerne muliggøres. Det er Dansk Fjernvarmes vur-
dering, at en sådan ændring vil gøre det mere attraktivt for eksempelvis uden-
landske investorer at deltage i danske CO2-fangstprojekter, give bedre mulighe-
der for at etablere partnerskaber mellem kommunale og private selskaber om
CO2-fangst, bidrage til at ligestille kommunale fangstanlæg med private virksom-
heder, ligesom det vil give mere fleksibilitet i driften af virksomheden uden at gå
på kompromis med kommunernes hæftelse.
2.2. Det foreslås med lovforslagets § 3, stk. 2, at ”Klima-, energi- og forsyningsmini-
steren kan fastsætte regler om, at kommuner ud over stk. 1 kan deltage i andre
CO2-fangstaktiviteter, hvis disse kan medvirke til at finansiere CO2-fangsten,
herunder salg af klimakreditter og CO2 til anvendelse, og at salget skal ske på
markedsvilkår.” Dansk Fjernvarme mener, at det er vigtigt, at det i lovgivningen
præciseres, at også helt eller delvist kommunalt ejede selskaber skal kunne
sælge klimakreditter og CO2 til anvendelse.
For at sikre fleksibilitet i markedet bør det desuden præciseres, at betegnelsen
”CO2 til anvendelse” også omfatter salg af røggas indeholdende CO2, da det i
nogle tilfælde kan give mening at sælge selve røggassen til eksempelvis en pri-
vat virksomhed, der ønsker at fange og anvende CO2, uden at det kommunale
selskab selv deltager i selve CO2-fangstaktiviteten. Vi foreslår derfor, at dette
Side 3/5
tilføjes til bestemmelsen.
Dansk Fjernvarme er desuden bekymret for, at vedtagelsen af nærværende lov-
forslag ikke i sig selv giver kommuner og kommunale selskaber lovhjemmel til
salg af klimakreditter og CO2 (samt røggas indeholdende CO2) til anvendelse, da
denne hjemmel ifølge lovforslaget først vil blive tilvejebragt ved en bekendtgø-
relse, jf. § 3, stk. 2, som klima-, energi- og forsyningsministeren kan udstede. Vi
skal opfordre til, at den nødvendige lovhjemmel tilvejebringes i selve lovforsla-
get, eller at lovteksten som minimum ændres, så det fremgår, at ministeren skal
fastsætte regler om dette (og gerne inden en bestemt dato). Dette er vigtigt for
at sikre kendte rammevilkår for selskaberne inden deltagelse i statens CCS-ud-
bud, herunder inden prækvalifikation.
3. Kapitel 3: Finansiering af CO2-fangstaktiviteter
3.1. Det fremgår af lovforslagets § 6, stk. 1, at der ved statslig støtte til CO2-fangstak-
tivitet skal opkræves ”en værdi, der svarer til de nødvendige udgifter til erhver-
velse af CO2-kvoter og til betaling af afgifter, som anlægget ville kunne indregne
i prisen, hvis der ved varmeproduktionen ikke var foretaget CO2-fangst.”
Dansk Fjernvarme mener, det er uklart, hvilke afgifter, der henvises til i ovenstå-
ende formulering, herunder særligt om der både er tale om CO2-afgiften og
emissionsafgiften. Desuden bruges betegnelsen ”afgifter” i ovenstående citat,
mens der i lovbemærkningerne anvendes betegnelsen ”CO2-afgifter”.
Derudover vil vi henlede opmærksomheden på, at det alene er ved CCS, at sel-
skaber sparer udgifter til CO2-kvoter og CO2-afgifter, mens disse omkostninger
fortsat vil gælde i forbindelse med CCU. Energistyrelsen kan overveje, om der er
behov for at justere bestemmelsen i § 6, stk. 1 som følge heraf.
Dansk Fjernvarme vil desuden gøre opmærksom på, at lovforslaget som frem-
lagt kan føre til, at procesvarmekunder får en højere varmepris. Det skyldes, at
proceskunder i dag (uden CCS) kan få godtgjort CO2-afgiften. Dette vil dog ikke
gælde, når CO2-afgiften erstattes af en værdi, der svarer til hvad der ville være
betalt i CO2-afgift, hvis der ikke var foretaget CO2-fangst. Dermed vil fjernvarme-
selskabet få samme betaling for varmen fra proceskunden, mens proceskunden
vil opleve en højere varmepris svarende til de afgifter, der nu er afløftet og som
før kunne godtgøres ved proces (CO2-afgiften). Dette mener Dansk Fjernvarme
er problematisk og bør håndteres i lovforslaget og/eller i den videre implemente-
ring af den aftalebaserede ordning for afløft af CO2-afgiften, der følger af imple-
menteringen af den grønne skattereform.
3.2. Det fremgår af lovforslagets § 9, stk. 1, at en kommune, som deltager i CO2-
fangstaktiviteter, i forbindelse med kontraktindgåelse med staten om tildeling af
støtte til CCS ”kan forpligte sig økonomisk i forhold til gennemførelse af
Side 4/5
transport, anvendelse og lagring af den opsamlede CO2, der varetages af en
tredjepart.” Lovforslaget indeholder imidlertid ingen bestemmelser, der forholder
sig til kommuner og kommunale selskabers mulighed for at forpligte sig økono-
misk i forhold til gennemførelse af transport, anvendelse og lagring af den op-
samlede CO2 for så vidt angår CO2-fangstaktiviteter, hvor der ikke indgås kon-
trakt med staten om støtte. Dermed er det yderst uklart, om der med lovforslaget
er sikret den nødvendige hjemmel til, at kommuner og kommunale selskaber
rent faktisk kan indgå aftaler med tredjepart om transport og permanent lagring
af CO2. Denne hjemmel er nødvendig for at værdikæden kan hænge sammen
og projekterne kan realiseres. Dansk Fjernvarme vil derfor opfordre til, at det til-
føjes til lovforslaget, at kommuner og kommunale selskaber også kan forpligte
sig økonomisk i forhold til disse ydelser i tilfælde, hvor der ikke er indgået kon-
trakt med staten om støtte.
Såfremt formuleringen i § 9, stk. 1 citeret ovenfor alene vedrører økonomiske
forpligtelser i form af betaling af bødestraffe til Energistyrelsen i forbindelse med
kontrakter om statsstøtte, så gælder førnævnte problemstilling generelt (både
med og uden statsstøtte), og der vil derfor være behov for, at den nødvendige
hjemmel til betaling for transport og permanent lagring af CO2 sikres i lovforsla-
get både med og uden statsstøtte.
3.3. Det følger af lovforslagets § 10, stk. 1, at en kommune kan indskyde kapital til
finansiering af anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter i forbindelse med CO2-
fangstaktiviteter i en virksomhed, som kommunen helt eller delvist ejer. Det føl-
ger videre af § 10, stk. 2, at en kommune alene kan indskyde kapital svarende til
den del af CO2-fangstvirksomheden, som kommunen ejer før kapitalindskuddet.
Det er imidlertid uklart, hvordan bestemmelsen i stk. 2 konkret skal forstås. Skal
det tolkes sådan, at hvis en kommune eksempelvis ejer 25% af en CO2-fangst-
virksomhed før kapitalindskuddet, så kan kommunen alene indskyde 25% af
virksomhedens værdi før kapitalindskuddet? Dansk Fjernvarme opfordrer til, at
dette forklares nærmere i lovbemærkningerne.
4. Kapitel 4: Kommunal modregning m.v.
4.1. Ingen bemærkninger
5. Kapitel 5: Øvrige bestemmelser
5.1. Ingen bemærkninger.
6. Kapitel 6: Tilsyn, klage og straf
6.1. Det følger af lovforslagets § 17, stk. 2, at det er Klima-, Energi- og Forsyningsmi-
nisteriet, der skal føre tilsyn med overholdelsen af § 5 for så vidt angår privat-
ejede CO2-fangstvirksomheder. Det er uklart for Dansk Fjernvarme, hvorfor det
Side 5/5
ikke er Forsyningstilsynet specifikt, der skal føre dette tilsyn. Vi vil opfordre til, at
argumentationen herfor beskrives i lovbemærkningerne.
7. Kapitel 7: Ikrafttræden
7.1. Ingen bemærkninger
8. Kapitel 8: Ændringer i anden lovgivning
8.1. Det foreslås med lovforslagets § 29, nr. 8 at indsætte et nyt stk. 3 i varmeforsy-
ningslovens § 20 b, der medfører, at varmeproduktionsanlæg og kraftvarmean-
læg over 25 MW kan indregne ”en værdi, der svarer til de nødvendige udgifter til
erhvervelse af CO2-kvoter og til betaling af CO2-afgifter, som anlægget ville
kunne indregne i prisen efter § 20, stk. 1, hvis der ved varmeproduktionen ikke
var foretaget CO2-fangst.”
Jf. også vores bemærkning ovenfor under pkt. 3.1 i dette høringssvar, så er det
uklart, hvilke afgifter, der henvises til i ovenstående formulering, herunder sær-
ligt om der både er tale om CO2-afgiften og emissionsafgiften. Desuden bruges
betegnelsen ”CO2-afgifter” i ovenstående citat, mens der i den foreslåede § 6,
stk. 1 bruges betegnelsen ”afgifter” (uden benævnelse af CO2).
Derudover vil vi henlede opmærksomheden på, at det alene er ved CCS, at sel-
skaber sparer udgifter til CO2-kvoter og CO2-afgifter, mens disse omkostninger
fortsat vil gælde i forbindelse med CCU. Energistyrelsen kan overveje, om der er
behov for at justere bestemmelsen som følge heraf.
8.2. Det foreslås med lovforslagets § 30, nr. 2 at indsætte et nyt stk. 9 til § 4 a i lov
om elforsyning, hvormed de gældende stk. 9 og 10 bliver til stk. 10 og 11. Ind-
sættelsen af dette nye stykke bør medføre en konsekvensrettelse af elforsy-
ningslovens § 4 a, stk. 10, der bliver stk. 11, således at ”stk. 9” erstattes med
”stk. 10” i teksten.
Vi står til rådighed for spørgsmål eller uddybende kommentarer.
Med venlig hilsen
Dansk Fjernvarme
Jannick Hauschildt Buhl
Områdechef for CCUS og PtX
jhb@danskfjernvarme.dk
+45 28 69 36 06
28. juni 2024
Axeltorv 3 • 1609 København V • Telefon: 3339 4545 • E-mail: danskgartneri@danskgartneri.dk • www.danskgartneri.dk
Dansk Gartneris høringssvar vedrørende lovforslag om CO2-fangstaktiviteter i forsy-
ningssektoren (j.nr. 2024-1373)
Odense Byråd har vedtaget en klimaplan med en ambition om et klimaneutralt Odense i
2030. Fjernvarme Fyn spiller en hovedrolle i planen og har i februar 2024 startet et stort
modningsprojekt for CO2-fangst og -lagring på affaldsenergianlægget, som skal danne
grundlag for en ansøgning til den nationale støttepulje for CCS.
Fjernvarme Fyn leverer varme gennem Gartnernes Fjernvarme til den meget store gartner-
branche, der er i og omkring Odense. Omkring 60 pct. af det danske gartneriareal er hjem-
mehørende her, i høj grad drevet af muligheden for at udnytte fjernvarme til procesformål.
Med udfasning af kul på Fynsværket vil gartnerierne aftage en endnu større del af affalds-
varmen.
Dansk Gartneri finder det nødvendigt at reagere på vegne af vore medlemmer, der aftager
procesvarme, da lovforslaget, efter vores tolkning, kan føre til, at procesvarmekunder, som
de eneste varmekunder, bliver pålagt at betale for etableringen af CO2-fangst i strid med de
politiske aftaler og ordlyden i lovforslaget.
Gartnerierne som procesvarmekunder modtager i dag (uden CCS) en regning for varmefor-
bruget, der dækker Fjernvarme Fyns omkostninger til varmeproduktion inkl. afgifter. Proces-
varmekunderne kan i dag (uden CCS) få godtgjort CO2-afgiften ved staten. Etablering af
CO2-fangst på Fjernvarme Fyns affaldsenergianlæg vil, med lovforslaget, medføre, at CO2-
afgiften på regningen erstattes af en tilsvarende værdi, som procesvarmekunder ikke kan af-
løfte.
Fjernvarme Fyn vil derved opnå samme betaling for varmen fra procesvarmekunderne, men
procesvarmekunderne vil skulle betale en højere pris for varmen. Nettoomkostningen for
procesvarmekunderne vil være steget med CO2-afgiften, som de før kunne få godtgjort.
Det er vores opfattelse, at der vil være tale om en ekstra omkostning for proceskunder, som
ikke er dækket af den eksisterende omstillingsstøtte til erhvervet – og som med ovenstående
lovforslag vil blive ramt endnu hårdere end beregningsgrundlaget for den grønne skattere-
form forudsagde.
Står ovenstående til troende, så vil det være at trække tæppet væk under et erhverv, som
har været blandt de forreste i den grønne omstilling, og et erhverv der de sidste mere end 20
år har fokuseret på at reducere energiforbruget i gartnerisektoren.
De fynske gartnere, som er på fjernvarme, har ved hjælp af energibesparelser, innovation,
energiledelse, energistyring, produktionsoptimering og køb af grønnere varme, reduceret de-
res CO2-udledning fra 2000 til 2022 fra 170 tusind tons pr. år til 80 tusind tons pr. år. Det er
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Att.: Theis Dekkers Gjedsted
Mail: ens@ens.dk; tdgj@ens.dk
28. juni 2024
Axeltorv 3 • 1609 København V • Telefon: 3339 4545 • E-mail: danskgartneri@danskgartneri.dk • www.danskgartneri.dk
en CO2-besparelse på mere end 50 pct. Hvis vi ser på CO2-reduktionen pr. m2 væksthus i
samme tidsrum, så er der tale om et fald på 64 pct.
Rammevilkår for CO2-fangst i forsyningssektoren bør sikre, at også procesvarmekunderne
friholdes for omkostninger til CCS-anlæg, i tråd med de politiske aftaler, og at der samtidig
sikres fair konkurrence i statens nationale støttepulje for CCS.
Dansk Gartneri kan derudover tilslutte sig Dansk Fjernvarmes generelle betragtninger til lov-
forslaget.
Venlig hilsen.
Dansk Gartneri.
Formand.
Mikael Hammelev Petersen
H. C. Andersens Boulevard 18 (+45) 3377 3377
1553 København V di@di.dk
Danmark di.dk CVR-nr.: 16077593
Høringssvar – over Lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren
Dansk Industri vil gerne takke for lejligheden til at afgive høringssvar til Klima-, Energi- og Forsy-
ningsministeriets forslag til lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren.
Dansk Industri har taget varmt imod Aftalen om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark fra sep-
tember 2023, og samarbejdet med branchen som gik forud. Det er vigtigt at der bliver fulgt op på
løfterne i aftalen og forslag til lov CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren er et rettidigt eksem-
pel herpå.
Dansk Industri er enig i behovet for at der sikres rammevilkår for CO2-fangst i forsyningssektoren,
således at kommuner og kommunalt ejede (kraft)varmeværker, kan deltage i CO2-fangst, men at
omkostninger knyttet til fangst af CO2 ikke kan overvæltes på varme- og affaldsforbrugere.
Det er afgørende, at der sikres lige konkurrence mellem kommunalt og privat ejede selskaber i for-
bindelse med de kommende CCS-udbud.
På den baggrund har Dansk Industri ingen bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Marie Kring
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København
Sendt på mail:
ens@ens.dk
tdgj@ens.dk
26. juni 2024
MKRI
DI-2023-07508
Deres sagsnr: 2024 - 1373
D24-166441/0.8
Fjernvarme Fyn Holding A/S
Havnegade 120
5000 Odense C
 +45 65 47 30 00
 kontakt@fjernvarmefyn.dk
 www.fjernvarmefyn.dk
EAN nr.: 5798006616701
CVR nr.: 34466898
28. juni 2024
Fjernvarme Fyns høringssvar vedrørende lovforslag om CO2-fangstaktiviteter i forsy-
ningssektoren
Høringssvar til j.nr. 2024-142
Odense byråd har vedtaget en klimaplan med en ambition om et klimaneutralt Odense i
2030. Fjernvarme Fyn spiller en hovedrolle i planen, og har i februar 2024 startet et stort
modningsprojekt for CO2-fangst og -lagring på affaldsenergianlægget, som skal danne
grundlag for en ansøgning til den nationale støttepulje for CCS. Fjernvarme Fyn betragter
energiudnyttelse af restaffald som en samfundsopgave og har derfor prioriteret CCS på af-
faldsenergianlægget.
Fjernvarme Fyn kan tilslutte sig Dansk Fjernvarmes generelle betragtninger til lovforslaget.
Fjernvarme Fyn har dog en særlig udfordring idet ca. 15 pct. af Fjernvarme Fyns varme afta-
ges af meget store gartnerbranche, der er i og omkring Odense.
Fjernvarme Fyn finder det nødvendigt at reagere på vegne af vores procesvarmekunder da
lovforslaget, efter vores tolkning, kan føre til, at de i modsætning til de almindelige varmekun-
der, bliver pålagt at betale for etableringen af CO2-fangst i strid med de politiske aftaler og
ordlyden i lovforslaget.
Fjernvarme Fyns procesvarmekunder modtager i dag (uden CCS) en regning for varmefor-
bruget der dækker Fjernvarme Fyns omkostninger til varmeproduktion inkl. afgifter. Proces-
varmekunderne vil i dag (uden CCS) kunne få godtgjort CO2-afgiften ved staten. Etablering
af CO2-fangst på Fjernvarme Fyns affaldsenergianlæg, vil med lovforslaget, medføre at
CO2-afgiften på regningen erstattes af en tilsvarende værdi, som procesvarmekunder ikke
kan afløfte. Fjernvarme Fyn vil derved opnå samme betaling for varmen fra procesvarmekun-
derne, men procesvarmekunderne vil skulle betale en højere pris for varmen. Nettoomkost-
ningen for procesvarmekunderne vil være steget med CO2-afgiften som de før kunne få
godtgjort.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Att.: Theis Dekkers Gjedsted
Mail: ens@ens.dk
tdgj@ens.dk
D24-166441/0.8 Side 2
Fjernvarme Fyn Holding A/S
Havnegade 120
5000 Odense C
 +45 65 47 30 00
 kontakt@fjernvarmefyn.dk
 www.fjernvarmefyn.dk CVR nr.: 34466898
Det er vores opfattelse, at der vil være tale om en ekstra omkostning for proceskunder, som
ikke er dækket af den eksisterende omstillingsstøtte til erhvervet – og som med ovenstående
lovforslag vil blive ramt hårdere end beregningsgrundlaget for grøn skattereform forudsagde.
Rammevilkår for CO2-fangst i forsyningssektoren bør sikre at også procesvarmekunderne
friholdes for omkostninger til CCS-anlæg, i tråd med de politiske aftaler, og at der samtidig
sikres fair konkurrence i statens nationale støttepulje for CCS.
Venlig hilsen
Kim Winther
Udviklingschef
Telefon: 40 23 64 32
kwi@fjernvarmefyn.dk
Havnegade 120
5000 Odense C
Telefon: 65 47 30 00
www.fjernvarmefyn.dk
1
Theis Dekkers Gjedsted
Fra: Christian Sand <csa@fbr.dk>
Sendt: 19. juni 2024 13:02
Til: Energistyrelsens officielle postkasse
Cc: Pia Saxild; Karin Breck; Karin Breck; Theis Dekkers Gjedsted
Emne: Journalnummer 2024 - 1373 - Ekstern høring: Udkast til lovforslag om CO2-
fangstaktiviteter i forsyningssektoren, frist den 28. juni 2024 kl. 12
Forbrugerrådet Tænk har gennemgået høringsmaterialet.
Forbrugerrådet Tænk støtter, at der i lovforslaget indføres en række krav, der skal beskytte varmekunderne, så CO2-
fangstaktiviten, uanset om den foretages af et privat eller kommunalt ejet selskab, skal ske regnskabsmæssigt
adskilt fra el- og varmeproduktionen, såfremt CO2-fangsten organiseres i hovedvirksomheden.
Videre støtter Forbrugerrådet Tænk forslaget i lovforslaget om, at der for alle el- og varmeselskaber indføres krav
om, at CO2-fangstaktiviteten skal ske selskabsmæssigt adskilt fra fjernvarmenet.
Endelig støtter Forbrugerrådet Tænk, at Forsyningstilsynet tildeles ansvaret for at føre tilsyn med området, herunder
tilstrækkelige hjemler og sanktionsmuligheder, så varmekunderne sikres den nødvendige forbrugerbeskyttelse. Vi
foreslår, at der løbende er stort fokus på, om Forsyningstilsynet har de rette hjemler og sanktionsmuligheder for at
kunne føre et effektivt tilsyn.
Med venlig hilsen
Karin Breck
Politisk chef ´
Christian Sand
Forbrugerpolitisk seniorrådgiver
Med venlig hilsen
Christian Sand
FORBRUGERPOLITISK SENIORRÅDGIVER / SENIOR CONSUMER POLICY ADVISER
M +45 4172 9403
W taenk.dk
Forbrugerrådet Tænk
Ryesgade 3A, 2. th. | 2200 Kbh. N
Fra: Theis Dekkers Gjedsted <tdgj@ens.dk>
Sendt: 31. maj 2024 14:33
Til: Theis Dekkers Gjedsted <tdgj@ens.dk>
2
Emne: Ekstern høring: Udkast til lovforslag om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, frist den 28. juni 2024 kl.
12
Til høringsparterne på vedhæftede høringsliste
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen har med henblik på høring af offentligheden dags dato
sendt udkast til lovforslag om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren i høring.
Høringsdokumenterne kan findes på høringsportalen via følgende
link: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68770
Eventuelle høringssvar skal være modtaget senest den 28. juni 2024 kl. 12.
Høringssvar bedes sendt til ens@ens.dk med kopi til Theis Dekkers Gjedsted på e-mail: tdgj@ens.dk, med angivelse
af journalnummer 2024 - 1373.
Med venlig hilsen / Best regards
Theis Dekkers Gjedsted
Specialkonsulent
CCS
Mobil / Cell +45 33 95 09 29
E-mail tdgj@ens.dk
Danish Energy Agency - www.ens.dk
- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities
Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger på vores hjemmeside https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger
Notat | Forsyningstilsynet den 28. juni 2024
Høringssvar vedr. forslag til lov om CO2-
fangstaktiviteter i forsyningssektoren
Forsyningstilsynet har den 31. maj 2024 modtaget udkast til lovforslag om CO2-fangst-
aktiviteter i forsyningssektoren i ekstern høring.
Forsyningstilsynet noterer sig indledningsvist, at lovforslaget implementerer Aftale om
langsigtede rammevilkår for CO2-fangst i forsyningssektoren af 7. februar 2024. Der-
med indføres regler om, at CO2-fangstaktiviteter både kan ske i særskilte selskaber el-
ler i samme selskab som kraftvarme-, varmeproduktions- eller elproduktionsselskaber.
Dog skal der i sidstnævnte foretages selskabsmæssig adskillelse fra fjernvarmenettet
og regnskabsmæssig adskillelse mellem varmeproduktion og øvrige aktiviteter. Med
lovforslaget introduceres således hjemmel til, at el- og (kraft)varmeproduktionsvirksom-
heder kan udvide deres virkeområde under andre vilkår end i den gældende regule-
ring.
De nye virkeområder for el- og (kraft)varmeproduktionsselskaberne giver derfor et nyt
risikobillede, hvor særligt omkostningsfordeling og markedsmæssighed vil være gen-
stand for det tilsyn, der med lovforslaget pålægges Forsyningstilsynet. Det gælder ek-
sempelvis risikoen for, at omkostninger henhørende til CO2-fangst overvæltes på var-
mekunder samt risiko for, at store og omkostningstunge CO2-fangstprojekter, kan få
indvirkning på fjernvarmeselskabernes drift og forsyning.
Fra et tilsynsmæssigt synspunkt bemærker Forsyningstilsynet, at en regnskabsmæs-
sig adskillelse af de forskellige aktiviteter vil stille store krav til selskabernes omkost-
ningsfordeling og følgelig Forsyningstilsynets tilsyn med samme. Samtidig vil tilsynet
med markedsmæssighed alene kunne vurderes i forhold til transaktioner mellem ad-
skilte selskaber. Der kan således alene vurderes markedsmæssighed i de tilfælde,
hvor der er selskabsadskillelse mellem varmeproduktions- og CO2-fangstvirksomhe-
den.
Forsyningstilsynet har udover ovenstående indledende betragtninger en række kon-
krete bemærkninger til lovforslaget. Det drejer sig særligt om konsistens mellem lov-
forslagets definitioner og eksisterende definitioner i varmeforsyningsloven, nye regler
om CO2-kvoter og –afgifter, præcisering af Forsyningstilsynets rolle ved tilsyn med om-
kostningsfordeling, konsekvenser for affaldsforbrændingsanlæg, praksis vedr. substitu-
tionsprisprincippet, udvidede opgaver for Forsyningstilsynet ifm. kommunal modreg-
ning og endelig forbehold for yderligere afdækning af de økonomiske konsekvenser for
Forsyningstilsynet.
28. juni 2024
J.nr.: 24/01196
BOKR
FORSYNINGSTILSYNET
Torvegade 10
3300 Frederiksværk
Telefon 4171 5400
post@forsyningstilsynet.dk
www.forsyningstilsynet.dk
Side 2/6
Forsyningstilsynet står naturligvis til rådighed for yderligere spørgsmål til nærværende
høringssvar samt i den videre dialog om implementering af de nye regler.
Anvendelsesområde og definitioner
Forsyningstilsynet anbefaler til forslagets § 1, nr. 1, at der indsættes en henvisning til
relevante punkter i varmeforsyningslovens § 2, stk. 1, for definition af omfattede an-
læg. Forsyningstilsynet forstår i øvrigt det angivne anvendelsesområde sådan, at var-
meproduktionsanlæg baseret på biogas ikke omfattes af regelsættet upåagtet, om
disse måtte deltage i CO2-fangstaktiviteter sammen med deres i varmeforsyningsloven
regulerede aktiviteter.
Omkostningsfordeling
Godkendelse af omkostningsfordeling
Forsyningstilsynet bemærker, at det fremgår af udkastets § 20, stk. 1, 2. pkt., at Forsy-
ningstilsynet i forbindelse med sit tilsyn vil kunne træffe afgørelse om godkendelse af
omkostningsfordelingen mellem CO2-fangstregnskabet og varmeproduktionsregnska-
bet.
Forsyningstilsynet foreslår, at ’om godkendelse’ udgår, idet formuleringen kan give ind-
tryk af, at der vil være tale om en ansøgningssag, hvilket der ikke lægges op til i be-
mærkningerne.
Brug af varme fra fjernvarmevirksomheden
Forsyningstilsynet konstaterer, at man forventer, at der vil være udveksling af store
mængder af bl.a. energi fra varme- og eldelen af et givent selskab til CO2-fangstenhe-
den. Tilsynet noterer sig samtidig, at der er givet en klar retning i forslaget om, at disse
interne transaktioner mellem CO2-fangst og varme- og elproduktionsdelen af selskabet
vil skulle ske på markedsvilkår som transaktioner mellem to adskilte virksomheder
uden sammenfald i ejerkredsen. Forsyningstilsynet finder, at denne specificering af
værdisætningen af de store energi- og pengestrømme vil være et væsentligt bidrag for
at sikre forbrugerbeskyttelsen på de løbende omkostninger.
CO2-kvoter og -afgifter
Efter lovforslaget skal varmeproduktionsselskabet indregne værdien af sparede CO2-
kvoter i varmeprisen. Herefter kan varmeproduktionsselskabet over for CO2-fangsten-
heden betale for den sparede udledning enten som en kontantbetaling, en overførsel
af gratistildelte CO2-kvoter til varmeproduktion eller en kombination heraf. Forsynings-
tilsynet bemærker, at det vil give størst gennemsigtighed og lette tilsynet, såfremt vær-
dien, der kan indregnes i varmeprisen, er den samme, som kan overføres til CO2-fang-
stenheden, samt yderligere, at transaktionens værdi er den samme uanset, om der fo-
retages kontantbetaling eller indirekte betaling i form af gratis tildelte kvoter. Tilsynet
noterer sig, at den konkrete udmøntning af værdisætningen vi ske på et senere tids-
punkt.
Side 3/6
Forsyningstilsynet bemærker, at det vil forudsætte en række specifikke oplysninger fra
varmeproduktionsvirksomhederne at vurdere, hvorvidt de overskydende gratis kvoter
er opstået på baggrund af CO2-fangst, og hvordan værdien af disse skal opgøres. Der
vil bl.a. være behov for oplysninger om støttebeløbet, og om kraftvarmeværkerne er
indenfor eller uden for kvotesektoren mm. Endvidere vil der være et bredt rum for for-
tolkning af, hvilken pris transaktionen af gratis CO2-kvoter bør have, når denne skal
værdisættes i forhold til varmeforbrugerne, som har fået kvoterne tildelt til produktionen
af varme.
Af lovforslaget fremgår det, at Forsyningstilsynet skal føre tilsyn med, om der indreg-
nes for meget eller for lidt i varmeprisen ift. de sparede CO2-kvoter. Forsyningstilsynet
bemærker hertil, at det ikke er en del af Forsyningstilsynets almindelige tilsyn med var-
meprisen at føre tilsyn med, om der indregnes for få omkostninger i varmeprisen. Der-
udover bemærkes for så vidt angår forslagets § 6, stk.1, sidste punkt, at Forsyningstil-
synet ikke fører tilsyn med statsstøtteretlige problemstillinger, herunder om værdien er
indgået ved beregningen af støttebeløbet.
Ligesom med CO2-kvoterne er der i forslaget lagt op til, at varmevirksomhederne fort-
sat kan indregne sparede CO2-afgifter i varmeprisen. Hertil vil Forsyningstilsynet skulle
føre tilsyn med, om der bliver indregnet flere omkostninger i varmeprisen end det, der
svarer til de sparede CO2-afgifter. Ligesom med kvoterne vil det også her kræve en
række ekstra oplysninger fra varmevirksomhederne, således at Forsyningstilsynet har
et overblik over, hvad CO2-afgifterne ville have været, hvis ikke der havde været CO2-
fangst. Klima-, energi, og forsyningsministeren bør med andre ord fastsætte retnings-
linjer for, hvordan selskaberne skal opstille, dokumentere og anmelde en fiktiv bereg-
ning af de ikke afholdte CO2-afgifter. Dette er en nyskabelse i forhold til varmeforsy-
ningslovens § 20, som har sit afsæt i faktiske omkostninger.
Forsyningstilsynet bemærker i forlængelse af ovenstående, at der ikke med lovforsla-
gets § 17, stk. 1, er taget stilling til, hvem der vil skulle føre tilsyn med forslagets § 7,
stk. 1, herunder overførsel af gratis kvoter fra varmeproduktionsanlægget til CO2-
fangstvirksomheden. § 7, stk. 1, omfattes således ikke af Forsyningstilsynets kompe-
tence.
CO2-fangst og affaldsforbrænding
I forhold til affaldsforbrugere, som betaler for at få deres affald forbrændt på affaldsfor-
brændingsanlæg, bemærker Forsyningstilsynet, at forbrændingsanlæg ved ikrafttræ-
delse af L115 overgår fra hvile-i-selv-regulering af forbrændingsanlæggets økonomi til
fri og konkurrencebaseret prisfastsætning på forbrændingsydelser, herunder regn-
skabsmæssig adskillelse af affaldsforbrændingsaktiviteterne. Dette sker i løbet af før-
ste halvår 2025 (selskabsgjorte anlæg pr. 1. januar 2025 og kontrakter med virkning
fra 1. juli 1025).
I det omfang der er vilje blandt forbrændingskunder, som f.eks. kommuner, til at betale
for forbrænding med tilknyttet CO2-fangst, vurderer FSTS, at det alt andet lige vil være
muligt for forbrændingsanlæg med CO2-fangst at søge hel eller delvis dækning af om-
kostninger til CO2-fangst i forbrændingspriserne. Disse omkostninger vil i så fald blive
Side 4/6
overvæltet til forbrændingsanlæggets slutbrugere, dvs. borgere og virksomheder (af-
faldsforbrugerne).
Er der betalingsvilje for forbrænding med tilknyttet CO2-fangst, vil affaldsforbrændings-
anlæg ved bud på midler fra CO2-fangspuljer alt andet lige kunne stå mere fordelagtigt,
end f.eks. anlæg, der alene laver kraftvarme.
Det bemærkes i forlængelses heraf, at der i forbindelse med L115 er udarbejdet en
række ”konkurrencefremmende tiltag”, som skal understøtte konkurrencen i kommu-
nernes kommende lovpligtige udbud af forbrændingsegnet affald. Da der endnu ikke
etableret CO2-fangst til kommerciel brug på kraftvarme- og affaldskraftvarmeanlæg, er
der endnu ikke taget stilling til, hvorledes muligheden for at affaldsforbrændingsanlæg
kan indregne hel eller delvis dækning af omkostninger til CO2-fangst i forbrændingspri-
serne, eventuelt skal håndteres som led i de konkurrencefremmende tiltag.
Substitutionsprisprincippet
Med lovforslaget henvises til, at der efter praksis gælder et substitutionsprisprincip som
en mekanisme til at beskytte varmekunderne. Forsyningstilsynet bemærker generelt,
at substitutionsprisprincippet ikke finder anvendelse for prisen mellem det kollektive
varmeforsyningsanlæg og slutkunden. Substitutionsprisen udgør således varmekøbe-
rens pris ved at fremskaffe en tilsvarende varmemængde enten ved egenproduktion
eller ved køb fra en anden leverandør.
Ligeledes bemærker Forsyningstilsynet, at anvendelse af substitutionsprisprincippet
indebærer en konkret vurdering af den pågældende sags særlige og faktiske omstæn-
digheder i forhold til den for sagen relevante praksis. Efter administrativ praksis forud-
sættes en række betingelser opfyldt for, at varmeaftageren kan kræve afregning efter
substitutionsprisprincippet. Om substitutionsprisprincippet finder anvendelse, beror så-
ledes altid på en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag af de nævnte betin-
gelser.
Kommunal modregning
Der lægges med lovforslaget op til, at reglerne om kommunal modregning i el- og var-
meforsyningslovene ændres, så aktiviteter omfattet af lovforslaget også vil være mod-
regningspligtige efter reglerne i el-, gas- og varmeforsyningslovene.
Hertil bemærkes dog, at lovforslaget alene indeholder ændringer af bestemmelserne
om kommunal modregning i el- og varmeforsyningslovene, men ikke i gasforsyningslo-
ven. Tilsynet forventer da også, at opgaverne med kommunal modregning på gasom-
rådet vil være afsluttet senest næste år, idet selskabet HMN er under likvidation, og da
kommunerne ikke længere ejer gasselskaber. Forsyningstilsynets opgaver på området
med kommunal modregning efter el- og varmeforsyningslovens bestemmelser vil dog
blive mere omfattende, hvis lovforslaget fremsættes og vedtages.
Forsyningstilsynets opgaver med kommunal modregning finansieres inden for rammer
fastsat i bestemmelser indarbejdet i hhv. el-, gas- og varmeforsyningsloven med en år-
lig ramme på 0,2 mio. kr. pr. forsyningsart. Tilsynet forstår lovforslaget sådan, at den
Side 5/6
samme finansieringsform vil gælde for tilsynets opgaver med kommunal modregning,
som følge af forslaget. Således henviser forslagets § 22 om betaling for tilsynets opga-
ver ikke til forslagets § 12, som omhandler kommunal modregning, og der er med for-
slaget ikke lagt op til ændringer i el- og varmeforsyningslovene bestående i en for-
øgelse af den afsatte ramme på 0,2 mio. kr. årligt pr. forsyningsart. Tilsynet bemærker
hertil, at tilsynet den 19. december 2023 efter en forudgående dialog med departemen-
tet har peget på, at den afsatte ramme til kommunal modregning gør det vanskeligt at
løse opgaverne tilfredsstillende. Denne problemstilling vil blive yderligere accentueret,
idet der med lovforslaget lægges op til yderligere opgaver for tilsynet, uden at der med-
følger finansiering dertil.
Det bemærkes hertil, at Forsyningstilsynets ressourceestimat, som der henvises til i
lovforslaget på side 115 ikke har omfattet tilsynets opgaver med kommunal modreg-
ning. Det skyldes, at de tidligere udkast til dele af forslaget, som tilsynet har haft mulig-
hed for at kommentere, ikke har indeholdt en nærmere beskrivelse af overvejelserne
om kommunal modregning som et element i det kommende lovforslag. Se i øvrigt om
ressourceestimatet længere nede.
I de almindelige bemærkninger hedder det på side 61, at der ved etablering af et CO2-
fangstanlæg og ved drift af CO2-fangstaktiviteter kan være behov for at optage lån.
Dette gælder også for de kommunalt ejede selskaber. Forsyningstilsynet bemærker
hertil, at der er forskel på, om kommunale lån og kommunalt indskudskapital kan mod-
regnes jf. modregningsreglerne, jf. herved § 3, stk. 6, i bekendtgørelse nr. 1624 af 18.
december 2017 om kommuners indberetninger og erklæringer efter elforsyningslo-
vens §§ 37 og 37 a og varmeforsyningslovens §§ 23 l og 23 m.
Økonomiske konsekvenser for Forsyningstilsynet
Forsyningstilsynet bemærker, at det i de almindelige bemærkninger afsnit 4. Økonomi-
ske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige fremgår at:
”Denne udvidelse af Forsyningstilsynets opgaver vil tillige afspejle sig i øgede udgifter
til sagsbehandling. Det kan dog ikke siges med sikkerhed, i hvor stort omfang denne
beføjelse vil blive aktuel. Det foreslås, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil
foretage en evaluering af gebyrsatser og ressourcebehovet hos Energistyrelsen og
Forsyningstilsynet vedrørende deres respektive myndighedsbehandling i slutningen af
2025, når der er mere erfaring med det kommende marked for CO2-fangst.”
Det er i den forbindelse Forsyningstilsynets vurdering, at gebyrsatser og ressourcebe-
hov hos Forsyningstilsynet bør holdes adskilt. Forsyningstilsynet er gebyrfinansieret og
skal sikres en gebyrramme på Finansloven, inden for hvilken Forsyningstilsynet kan
opkræve gebyrer til dækning af omkostningerne forbundet med Forsyningstilsynets
drift og opgavevaretagelse efter loven eller regler udstedt i medfør af loven, jf. § 22.
Det vil være denne gebyrramme, der kan foretages en evaluering af.
Forsyningstilsynet påpeger, at det vil være nødvendigt nærmere at estimere det ekstra
ressourcetræk, som vil være forbundet med implementeringen af den nye lovgivning,
Side 6/6
jf. også lovforslagets afsnit 4, side. 110. Dette gælder tillige i forhold til de bemyndigel-
ser til yderligere regelfastsættelse, der følger af lovforslaget, men som endnu er Forsy-
ningstilsynet ubekendt.
I øvrigt påpeger Forsyningstilsynet, at det vil være relevant, at Forsyningstilsynet sik-
res en mindre driftsbevilling til opstart, der skal være skattefinansieret, inden der kan
opkræves gebyrer.
Endelig bemærkninger Forsyningstilsynet, at der ikke i lovbemærkningerne er anvist
en nøgle for fordelingen af Forsyningstilsynets omkostninger (gebyrer) mellem de rele-
vante virksomheder.
I de specielle bemærkninger til § 22 fremgår, at Forsyningstilsynets afgørelser truffet i
henhold til regler udstedt i medfør af § 22 (afgørelser om opkrævning af gebyr i hen-
hold til udstedt gebyrbekendtgørelse) ikke kan påklages til Energiklagenævnet. Forsy-
ningstilsynet er enigt heri, hvilket svarer til, hvad der gælder i sektorlovgivningen i øv-
rigt.
Høringssvar til udkast til lovforslag om CO2-
fangstaktiviteter i forsyningssektoren
Green Power Denmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsens høring om udkast til lovforslag
om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren.
CO2-fangst er en vigtig brik i den samlede indsats i at indfri de både de nationale og
også internationale klimamålsætninger. Her kan lagring af biogen CO2 bidrage med
negative emissioner (CCS) mens anvendelse (CCU) af den biogene CO2 kan bidrage
til at svært omstillelige sektorer ligeledes leverer nødvendige reduktioner. Endeligt
kan fangst og lagring af fossil CO2 være et middel for de virksomheder og sektorer,
hvor det er svært eller meget dyrt at lave en direkte eller indirekte elektrificering.
Fælles for både CCU og CCS er dog selve fangsten af CO2 og muligheden for dette.
Her er lovforslaget en hjørnesten for, hvorledes kommunale kraft- og
varmeproduktionsanlæg samt affaldsforbrændinger kan etablere CO2-fangstanlæg
og kommunernes rolle i disse projekter.
Green Power Denmark ser positivt på det samlede lovforslag, der sikrer de
nødvendige regulatoriske rammer for, at virksomheder og kommunerne kan
etablere CO2-fangstanlæg samt rammer for finansiering af projekterne. Green
Power Denmark påpeger muligheden for indgåelse af flere former for partnerskaber
og diverse selskabsformer, som under Selskabsloven lever op til den politiske aftale
og lovforslagets ønske om begrænset ansvar og selskabs- og regnskabsmæssig
adskillelse er et vigtigt element for, at projekter kan gennemføres.
Green Power Denmark finder det positivt, at lovforslaget lever op til det politiske
ønske om, at omkostningerne til etablering af CO2-fangstprojekter, ikke kan
omvæltes på varmeforbrugerne.
Green Power Denmark finder det desuden positivt, at lovforslaget muliggør
afsætning af CO2’en til både anvendelse og lagring.
Ved behov for yderligere afklaringer henvises til undertegnede.
Med venlig hilsen
Akseli Stech Carlander
ACA@greenpowerdenmark.dk
Dir. tlf. +45 35 30 04 46
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35 | 2300 København S | Telefon 33 95 33 95 | CVR-NR. 1007 3022 | www.hofor.dk
Forsyningsstrategi Energi
Direkte tlf. 27952785
E-mail amaewe@hofor.dk
Dato 27. juni 2024
Høring over forslag til Lov om CO2-fangstaktiviteter i
forsyningssektoren
HOFOR takker for muligheden for at kommentere på forslag til Lov om CO2-
fangstaktiviteter i forsyningssektoren. HOFOR støtter op om både hensigt og
implementering af lovforslaget, som vi finder vigtigt for udviklingen af CCUS i Danmark.
Generelt har HOFOR ikke fundet store udfordringer i lovforslaget. Vi har dog to
kommentarer, som vi håber der vil blive taget hensyn til.
Den første kommentar omhandler selskabsformen for CO2-fangst-selskabet. I §3 stk. 1
står der følgende:
”Kommunens deltagelse i CO2-fangstaktiviteter skal ske på kommercielle vilkår i et
aktie- eller anpartsselskab”
Selskabsloven indbefatter også partnerselskaber og kommanditselskaber. Begge
selskabsformer sikrer også den politiske aftales ønske om begrænset ansvar og
selskabsmæssig og regnskabsmæssig udskillelse. Her vil HOFOR opfordrer til, at der
også bliver mulighed for at benytte disse selskabsformer, da det forventes at blive
efterspurgt af mulige partnere til et CO2-fangstselskab.
HOFOR har derudover noteret sig, at der lægges op til, at den endelige hjemmel for en
kommune/et kommunalt ejet selskab til at deltage i andre CO2-fangstaktiviter, fx salg af
CCS-kreditter, først kommer med bekendtgørelserne, som endnu ikke er sendt i høring.
HOFOR gør opmærksom på, at det vil være essentielt for, at et projekt kan indgå i
udbuddet om puljestøttemidlerne, at dette er på plads og vedtages hurtigst mulig. Salg
af CCS-kreditter forventes at udgøre en meget væsentlig del af finansieringen af et
biogent CCS-projekt. Det vil være uhensigtsmæssigt at skulle ansøge om
prækvalifikation til et projekt, hvor der endnu ikke er lovhjemmel til finansieringen.
Det anbefales på den baggrund, at den endelig hjemmel enten rykkes op i selve loven,
eller alternativt, at der ikke fastsættes en dato for prækvalifikation til støttepuljen, før
lovhjemmelen er vedtaget.
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Att: Theis Dekkers Gjedsted
Journalnummer: 2024-1373
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35 | 2300 København S | Telefon 33 95 33 95 | CVR-NR. 1007 3022 | www.hofor.dkSide
2 af 2
HOFOR står gerne til rådighed for uddybning eller yderligere spørgsmål.
Venlig hilsen
Amalie Strømgård Ewens
Dato: 13. juni 2024
Sags ID: SAG-2022-00873
Dok. ID: 3467533
E-mail: IDKL@kl.dk
Direkte: 3370 3874
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 1
NOTAT
Til: Energistyrelsen
Journalnummer: 2024-1373
KL's høringssvar til Udkast til lovforslag om CO2-
fangstaktiviteter i forsyningssektoren
KL takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslaget om CO2-
fangstaktiviteter i forsyningssektoren. Lovforslaget giver blandt andet ret-
ningslinjer for finansiering af CO2-fangst og giver kommuner hjemmel til at
drive CO2-fangst som ny hovedvirksomhed.
KL anerkender, at Energistyrelsen med lovforslaget har taget højde for flere
af de indvendinger, som KL sammen med andre brancheforeninger har
fremsat ved høringen om lovforslag om delvis gennemførelse af grøn skatte-
reform for industri mv. fra Skatteministeriet i februar 2024.
KL har tidligere udtrykt bekymring over de manglende økonomiske incita-
menter til at lave CO2-fangst, særligt på affaldsanlæg. Nærværende lov-
forslag adresserer dette ved at sætte retningslinjer for finansiering af CO2-
fangst, herunder mulighederne for at få indtægter fra sparede CO2-kvoter og
afgifter, salg af klimakreditter og salg af CO2 til anvendelse.
Derudover anerkender KL, at kommunale selskaber får hjemmel til at etab-
lere CO2-fangst som en ny hovedvirksomhed, samt at kommuner får mulig-
hed for at indskyde egenkapital i CO2-fangstprojekter og stille lånegaranti for
projekterne.
KL bemærker, at KommuneKredit bør få klar hjemmel til at finansiere an-
lægsinvesteringer i kommunale CO2-fangstselskaber for at give selskaberne
økonomisk mulighed for at opstille og drive CO2-fangst. Derudover gør KL
opmærksom på, at selskabernes incitament til at opstille CO2-fangstanlæg
også er relateret til fordelingen af klimagevinsten mellem ejer- og kunde-
kreds, hvilket opgøres i Energistyrelsens Energi- og CO2-regnskab.
I forbindelse med udarbejdelse af vejledning af de konkurrencefremmende
tiltag for kommunernes udbud af det forbrændingsegnede affald efterlyste
KL smidigere rammer for CO2-fangst. CO2-fangst fremgår ikke som et evalu-
eringskriterium af vejledningen i dag. KL opfordrer på den baggrund til, at
evalueringskriterierne tilpasses de nye rammebetingelser for CO2-fangst, så
kommunerne får bedre mulighed for at bidrage til CO2-fangst ifm. udbud af
det forbrændingsegnede affald.
KL ser frem til at fortsætte det konstruktive samarbejde med Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen i det videre arbejde med at
fremme CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren.
Med venlig hilsen
Isak Dyrløv Klindt
Specialkonsulent, KL
Her kan du læse, hvordan vi behandler dine personoplysninger. Se vores privatlivspolitik på kredslob.dk/privatlivspolitik. Side 1 af 3
Høringssvar om CO2-fangstaktiviteter
i forsyningssektorens
Kredsløb takker for muligheden for at afgive høringssvar til Energistyrel-
sens forslag til lovforslaget om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren.
Nedenfor fremgår Kredsløbs bemærkninger til lovforslaget.
CO2-fangst som afgørende virkemiddel, hvis klimamålene skal nås
Kredsløb finder det yderst positivt, at det politisk er vedtaget, at der skal la-
ves en ny hovedlov for CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren. Vi finder,
at lovgrundlaget bliver helt afgørende for, at der kan udvikles CO2-fangst i
forsyningssektoren, og dermed afgørende for CO2-fangst som et virkemid-
del, der bidrager til at nå de danske klimamål.
Ved gennemlæsning af udkastet til lovforslaget finder Kredsløb, at udkastet
for langt størstedelen følger den politiske aftale, der ligger til grund, og sty-
relsen således samlet set har fremsendt et udkast, der er godt på vej.
For Kredsløb er der dog en række opmærksomhedspunkter samt afgø-
rende mangler ved lovforslaget, der bør udbedres inden Folketingets lovbe-
handling, såfremt lovgrundlaget skal kunne anvendes til at udbrede CO2-
fangst i forsyningssektoren.
Lovens anvendelsesområde og definitioner
Hjemmel til økonomisk at forpligte sig til transport og lagring af CO2
Af det fremsendte høringsforslag kan Kredsløb ikke udlede, at selskaber
som fx Kredsløb gives hjemmel til at betale for transport og lagring af CO2.
Det fremgår hverken af definitionerne i forslagets § 2 eller af lovens anven-
delsesområde generelt.
I sammenhæng hertil fremgår det af lovforslagets § 9, stk. 1, at en kom-
mune, som deltager i CO2-fangstaktiviteter, i forbindelse med kontraktind-
gåelse med staten om tildeling af støtte til CCS ”kan forpligte sig økono-
misk i forhold til gennemførelse af transport, anvendelse og lagring af den
opsamlede CO2, der varetages af en tredjepart.” Lovforslaget indeholder
imidlertid ingen bestemmelser, der forholder sig til kommuner og kommu-
nale selskabers mulighed for at forpligte sig økonomisk i forhold til
Kredsløb A/S
Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Vedr. sagsnr. 2024-1373
E-mail: ens@ens.dk
Kopi: tdgj@ens.dk
Aarhus, 28. juni 2024
Kredsløb A/S
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
CVR: 40844244
kontakt@kredslob.dk
T +45 77 88 10 10
www.kredslob.dk
Kontaktperson:
Emil Damkjær Herløv Hansen
emhh@kredslob.dk
T +45 24 96 10 63
Her kan du læse, hvordan vi behandler dine personoplysninger. Se vores privatlivspolitik på kredslob.dk/privatlivspolitik. Side 2 af 3
gennemførelse af transport, anvendelse og lagring af den opsamlede CO2 for så vidt an-
går CO2-fangstaktiviteter, hvor der ikke indgås kontrakt med staten om støtte.
Dermed er det yderst uklart, om der med lovforslaget er sikret den nødvendige hjemmel
til, at kommuner og kommunale selskaber rent faktisk kan indgå aftaler med tredjepart
om transport og permanent lagring af CO2. Denne hjemmel er nødvendig for at værdi-
kæden kan hænge sammen og projekterne kan realiseres. Kredsløb ser det som afgø-
rende, at det tilføjes til lovforslaget, at kommuner og kommunale selskaber også kan for-
pligte sig økonomisk i forhold til disse ydelser i tilfælde, hvor der ikke er indgået kontrakt
med staten om støtte.
Det er afgørende, at loven hjemler, at forsyningsselskaber kan købe ydelsen transport
og permanent lagring. Hvis ikke der gives eksplicit hjemmel hertil, kan CO2-fangstprojek-
ter som Kredsløbs ikke etableres. Kredsløb anser det derfor nødvendigt, at lovforslagets
§ 2 udvides til at indeholde en definition vedrørende CO2-fangstvirksomheders mulighed
for at forpligte sig økonomisk til køb af ydelser til transport og permanent lagring af CO2.
Salg af CO2-kreditter og til anvendelse af CO2
Lovforslagets § 2, nr. 2 definerer begrebet CO2-fangstaktivitet. Det nævnes i de speci-
elle bemærkninger (side 127), at ”listen over, hvad der kan betragtes som værende en
CO2-fangstaktivitet, ikke vil være udtømmende”. Det nævnes i bemærkningerne (side
127), at begrebet også kan omfatte finansiering gennem fx salg af klimakreditter og CO2
til anvendelse. Kredsløb bakker fuldt op om, at fx denne type finansiering også er omfat-
tet af begrebet, og opfordrer til, at listen i § 2, nr. 2 ikke bør være udtømmende. For at
skærpe dette vil der være hensigtsmæssigt, at § 2, nr. 2 ændres, således der indsættes
et ’eksempelvis’ foran listen med omfattede aktiviteter, ligesom finansiering gennem
salg af klimakreditter og CO2 til anvendelse også bør nævnes som eksempel i lovtek-
sten.
Endelig finder Kredsløb det centralt, at § 3, stk. 2 præciseres således, at også kommu-
nale selskaber får hjemmel til at sælge klimakreditter og CO2 til anvendelse.
Finansiering af CO2-fangstaktiviteter
Det fremgår af lovforslagets § 6, stk. 1, at der ved statslig støtte til CO2-fangstaktivitet
skal opkræves ”en værdi, der svarer til de nødvendige udgifter til erhvervelse af CO2-
kvoter og til betaling af afgifter, som anlægget ville kunne indregne i prisen, hvis der ved
varmeproduktionen ikke var foretaget CO2-fangst.”
Kredsløb finder, at det er uklart, hvilke afgifter, der henvises til i ovenstående formule-
ring, herunder særligt, om der både er tale om CO2-afgiften og emissionsafgiften. Desu-
den bruges betegnelsen ”afgifter” i ovenstående citat, mens der i lovbemærkningerne
anvendes betegnelsen ”CO2-afgifter”.
Det bemærkes, at det alene er ved CCS, at selskaber sparer udgifter til CO2-kvoter og
CO2-afgifter, mens disse omkostninger fortsat vil gælde i forbindelse med anvendelse af
CO2. Energistyrelsen kan overveje, om der er behov for at justere bestemmelsen i § 6,
stk. 1 som følge heraf.
Uklart hvad der skal til for opnå godkendelse
Af høringsforslagets § 15 fremgår, at en kommune kan ansøge klima-, energi- og forsy-
ningsministeren om tilladelse til etablering og drift af installationer til midlertidig lagring af
CO2, for så vidt disse ligger i nær tilknytning til kommunens rørledninger.
Her kan du læse, hvordan vi behandler dine personoplysninger. Se vores privatlivspolitik på kredslob.dk/privatlivspolitik. Side 3 af 3
For Kredsløb er det uklart, hvad der skal til for opfyldelse heraf, hvorfor det skaber unø-
dig usikkerhed vedr. gennemførbarheden af projektet.
Et eksempel på dette kunne være i bemærkninger til § 4, stk. 3: ”Det følger af § 4, stk. 3,
i lov om rørført transport af CO2, at loven ikke finder anvendelse på lokale rørledninger.
Det følger af bemærkningerne, at § 4, stk. 3, medfører, at lokale rørledninger, der indgår
som en integreret del af et anlæg, der anvendes til f.eks. anvendelses-, mellemlagrings-,
eller lagringsvirksomhed, ikke vil være omfattet af tilladelseskravet i den foreslåede § 4.
Sådanne rørledninger påregnes således behandlet i forbindelse med godkendelse af
anlægget efter særlovgivning afhængig af typen af anlæg.”. Kredsløb opfordrer til, at det
gøres tydeligt hvilken særlovgivning der henvises til.
Kredsløb anerkender, at ministeriet har oplyst, at der vil tilgå bekendtgørelser til denne
nye lov, imidlertid ønsker vi at understrege vigtigheden af, at bekendtgørelserne bør
være af en detaljegrad der gør, at det muligt at fortsætte planlægningen af CO2-fangst-
projekterne i sektoren.
I Kredsløb står vi til naturligvis rådighed for spørgsmål eller uddybende kommentarer.
Med venlig hilsen
Bjarne Munk Jensen Thomas Elgaard
Adm. direktør
Kredsløb
Økonomidirektør
Kredsløb
ØKF Kontoret for Selskaber og Rettigheder (2389)
Økonomiforvaltningen
26-06-2024
Sagsnummer i F2
2024 - 11691
Dokumentnummer i F2
5627842
Sagsnummer eDoc
2024-0204079
Sagsbehandler
Jesper Svensson
ØKF Kontoret for Selskaber og
Rettigheder (2389)
Københavns Kommunes høringssvar til Forslag til lov
om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren
Københavns Kommune takker for muligheden for at afgive høringssvar
til lovforslaget.
Københavns Kommune vurderer overordnet, at lovforslaget imødekom-
mer de udfordringer, kommunen tidligere har rejst med hensyn til
kommunernes hjemmel til CO2-fangst m.m.
Københavns Kommune har dog følgende specifikke bemærkninger til
lovforslaget:
Specifikke bemærkninger
§3, stk. 1
specificerer, at CO2-fangst skal varetages i aktie- eller anpartsselskaber,
reguleret efter selskabsloven.
Selskabsloven inkluderer også partnerselskaber og kommanditselska-
ber. Begge selskabsformer imødekommer lovforslagets ønske om be-
grænset ansvar og selskabsmæssig og regnskabsmæssig udskillelse.
Københavns Kommune vurderer, at eventuelle samarbejdspartnere,
herunder udenlandske selskaber med viden om CO2-fangstanlæg, kan
have interesse i, at kommende CO2-fangstselskaber, joint ventures, op-
rettes som fx partnerselskaber eller kommanditselskaber.
Københavns Kommune anbefaler derfor, at lovforslaget muliggør dette
ved en mere fleksibel tilgang til selskabsformerne.
§3, stk. 2
giver klima-, energi- og forsyningsministeren hjemmel til at fastsætte
regler om kommuners deltagelse i andre CO2-fangstaktiviteter, fx salg
af klimakreditter.
Salg af klimakreditter er en hjørnesten for et CO2-fangstselskab. Køben-
havns Kommune vurderer, at der så tidligt som muligt bør være sikker-
hed om rammen for at sælge og oppebære indtægter fra klimafordelen
ved at indfange CO2.
Høringssvar
Til Energistyrelsen, journalnummer 2024 - 1373.
TMF Klima og Byudviklingssekretariatet (4098) 2/3
Københavns Kommune anbefaler derfor, at den nærmere afklaring
heraf ikke afventer kommende regler udstedt med hjemmel i bestem-
melsen, men at rammen for CO2-virksomhedens indtægtsgrundlag
fremgår af selve lovforslaget.
§ 12 og 13
udvider reglerne om modregning i kommunernes bloktilskud til også at
omfatte CO2-fangstvirksomhed og omfatter alle former for uddelinger
og enhver form for vederlag, der tilflyder kommuner, herunder også i
form af kapitalandele (f.eks. aktier), udbytte eller udlodning ved kapital-
nedsættelse og vil kunne bestå i både kontante beløb og fysiske aktiver,
serviceydelser eller rettigheder.
Københavns kommune vurderer, at reglerne mangler en klar undta-
gelse for overførsler af CO2-kvoter og CO2-afgifter, som lovforslaget
beskriver kan og/eller skal fortages til CO2-fangstselskabet. Desuden
bør der tages hensyn til, at der kan være flere ejerkommuner i et selskab.
I København er der fx flere ejerkommuner i affaldsforbrændings -, var-
metransmissions-, varmedistributions- og kraftvarmeværksselskaberne.
Københavns Kommune anbefaler derfor, at lovforslagets bestemmelser
om overførsler af CO2-kvoter og CO2- afgifter mellem de forskellige
selskaber/enheder ikke bør føre til modregning i kommunernes bloktil-
skud.
I den forbindelse gør Københavns Kommune i øvrigt opmærksom på, at
rapportering af mulige uddelinger 1. februar er problematisk, da regn-
skaberne i flere tilfælde er (for) langt fra at være lukkede på dette tids-
punkt. Københavns Kommune anbefaler derfor, at tidspunktet flyttes til
1. april med en eventuel revisorerklæring 1. september.
Derudover fremgår det, at det ikke er meningen, at overskud fra CO2-
fangstvirksomhed skal kunne føres tilbage til kommunerne og anvendes
på kommunale kerneopgaver. Men der ses ikke at være taget hensyn til,
hvis en kommune har overført midler til CO2-fangstvirksomhed fra
skatteområdet. Hvis kommunerne vælger at prioritere deres skattefi-
nansierede midler til CO2-fangst, vil de efterfølgende blive straffet i
form af modregning, hvis CO2-fangstvirksomheden fx afhændes. Det
svarer til en omvendt udligning, hvor staten tager de skattemidler, som
kommunerne har prioriteret til CO2-fangst. Det vurderer Københavns
Kommune er kontraproduktivt for kommunernes incitament til at del-
tage i CO2-fangst.
Københavns Kommune foreslår derfor, at kommunerne – som mini-
mum - kan fradrage den pristalsregulerede værdi af de kommunale ind-
skud, inden der foretages modregning. På den måde vil lovforslagets
TMF Klima og Byudviklingssekretariatet (4098) 3/3
intention forsat være opfyldt, idet der ikke vil blive ført andet tilbage til
kommunerne, end de oprindeligt skattefinansierede midler.
1/2
Energityrelsen
Carten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Journalnummer 2024 – 1373
Odense Kommunes svar på høring af Energistyrelsens forslag til lov
om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren
Odense Kommune takker for muligheden for at kommentere på lovforslaget om
CO2-fangsaktiviteter i forsyningssektoren. Odense Kommune har sat et ambitiøst
klimamål om klimaneutralitet i 2030 og her er CO2-fangst på Fjernvarme Fyns
affaldsenergianlæg en nøglebrik. Affaldsforbrændingen løser en vigtig
samfundsmæssigt opgave, men det medfører også fossil CO2-udledning. Ved at
implementere CO2-fangst og lagring kan Odense Kommune reducere disse
udledninger og gøre affaldforbrændingen klimavenlig.
Lovforslaget er et vigtigt skridt i retning af at realisere de mål, der blev fastlagt i
den politiske aftale om langsigtede rammevilkår for CO2-fangst i
forsyingssektoren. Det er afgørende, at denne aftale udmøntes effektivt for at
skabe stabile og forudsigelige rammer for kommuner og forsyningsselskaber.
Finansieringsmuligheder
En af de største udfordringer ved CO2-fangst er de høje omkostninger forbundet
med implementeringen. Lovforslaget åbner for, at kommuner og
forsyningsselskaber kan byde ind i de kommende CCS-puljer og dermed skabe
mulighed for at realisere forsyningssektorens store potentiale for CO2-fangst.
Finansiering af projekterne er afgørende og det er derfor glædeligt at kommunale
anlæg får hjemmel til salg af klimakreditter og salg af CO2 til anden anvendelse
på linje med industrisektoren. Ligeledes er det vigtigt for finansieringen, at der
skabes en mulighed for at opkræve værdien af sparede CO2-kvoter og afgifter i
varmepriserne.
Det har i den forbindelse stor betydning om proceskunder, fx gartnerier, fortsat
kan opnå godtgørelse for afgiftsbetalingen til opvarmning, når der etableres CO2-
fangst med støttemidler fra den statslige pulje. For at beskytte proceskunderne
mod prisstigninger, bør det fortsat være muligt at godtgøre omkostninger
svarerende til de betalte afgifter, selvom der etableres CO2-fangst.
Betydning for Klimaregnskaber
Kommunerne får nu klar juridisk hjemmel til at deltage i CO2-fangstprojekter,
hvilket er essentielt for at understøtte Odense Kommunes klimamål.
Det er afgørende, at der i det videre arbejde tages højde for at kommuner, der
stiller økonomisk garanti for CO2-fangst og påtager sig en risiko, kan kontere
gevinsten ved CO2-reduktioner for både fossil og biogen CO2 i deres
klimaregnskaber. Dette vil anerkende de reelle CO2-reduktioner og motivere
kommunerne til at tage en aktiv rolle i CO2-fangst. Derfor er det vigtigt, at der
Klima- og Miljøforvaltningen
Klima og Mobilitet
Ledelsessekretariatet KMF
Nørregade 36X
5000 Odense C
www.odense.dk
Tlf. +4561611854
E-mail
kmf@odense.dk
DATO
28. juni 2024
REF.
ALBOE
2/2
også regnskabsmæssigt fastlægges klare rammer, der understøtter risikoen ved
CO2-fangst.
Det er ligeledes vigtigt, at klimakreditter som sælges for at finansiere CO2-
fangstanlæg, ikke forhindrer, at gevinsten ved CO2-fangst kan opgøres i det
kommunale regnskab, hvor fangsten fysisk finder sted.
Odense Kommune støtter lovforslaget og opfordrer til, at kommunale interesser
bliver tilgodeset i den endelige lovtekst.
Med venlig hilsen
Odense Kommune
Michael Wognsen Fredriksen
Adm. direkør
Klima- og Miljøforvaltningen
mbf@odense.dk
+ 45 29 43 23 64
Den 28. juni 2024
Nicolaj Skou (NISK)
Sagsnr. 24-02826
EJBY MOSEVEJ 219 TLF 44 85 70 00 MAIL VESTFOR@VESTFOR.DK EAN 5798009042118
2600 GLOSTRUP FAX 44 85 70 01 WEB WWW.VESTFOR.DK CVR 10866111
Modtager
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Att.: Theis Dekkers Gjedsted
Høringssvar fra Vestforbrænding angående forslag til Lov om CO2-
fangstaktiviteter i forsyningssektoren
Vestforbrænding takker for muligheden for at kommentere på forslaget til Lov om
CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, som Energistyrelsen sendte i offentlig
høring den 31. maj 2024.
Indledningsvist skal det nævnes, at Vestforbrænding tilslutter sig det branchefælles
høringssvar fra Dansk Fjernvarme. Nærværende høringssvar bør således et
supplement hertil.
Det er vores opfattelse, at lovforslaget i brede træk implementer den politiske aftale
om langsigtede rammevilkår for CO2-fangst i forsyningssektoren af 7. februar 2024.
Lovforslaget er dog præget af flere uklarheder, med hensyn til dens
anvendelsesområde, samspillet med eksisterende lovgivning og den praktiske
udmøntning af centrale bestemmelser.
Hvis disse uklarheder adresseres i det endelige lovforslag, vil det medvirke til at
reducere usikkerheden om den konkrete udmøntning af fremtidige rammevilkår for
CO2-fangst i forsyningssektoren, så der kan udarbejdes bedre og billigere tilbud til de
kommende udbudsrunder af støtte til CO2-fangstanlæg.
Høringssvaret inddeles i generelle bemærkninger, som gælder for lovforslaget i sin
helhed, og konkrete bemærkninger, som relaterer til specifikke paragraffer og
bestemmelser i lovforslaget.
Generelle bemærkninger
Generelt fremstår pligt- og rettighedssubjekter uklart i lovforslaget. Lovforslagets
anvendelsesområde er defineret efter udførelsen af bestemte aktiviteter, udført i
forbindelse med el- og varmeproducerende virksomheder. Det er vanskeligt at udlede,
hvilke virksomheder og andre juridiske enheder, der konkret er omfattet af forskellige
bestemmelser.
Derudover er det tvetydigt, om der i lovforslaget skelnes imellem kommuner,
særkommuner og kommunale selskaber, idet det lader til at ”kommune” anvendes
som at samlebegreb for alle disse enheder. Denne tilgang gør det dog vanskeligt at
udlede hvilke rettigheder og forpligtelser, der tilskrives de enkelte juridiske enheder
Den 28. juni 2024
Nicolaj Skou (NISK)
Sagsnr. 24-02826
EJBY MOSEVEJ 219 TLF 44 85 70 00 MAIL VESTFOR@VESTFOR.DK EAN 5798009042118
2600 GLOSTRUP FAX 44 85 70 01 WEB WWW.VESTFOR.DK CVR 10866111
(se for eksempel nedenstående konkrete bemærkning til lovforslagets § 3 stk. 1, om
aktiviteter til finansiering af CO2-fangst).
Vestforbrænding anbefaler, at lovens anvendelsesområde samt pligt- og
rettighedssubjekter præciseres.
Derudover fremgår der flere formuleringer igennem lovforslagets bemærkninger, som
henviser til at varmepriserne hverken vil, bør eller må stige i forhold til i dag, som
følge af opkrævning af værdien af sparede CO2-kvoter og afgifter i henhold til § 6.
Formuleringerne er ikke konsistente, hvilket skaber usikkerhed om
fortolkningsgrundlaget.
Vestforbrænding anbefaler at formuleringerne ensrettes, så det fremgår at
varmeprisen ved opkrævning af værdien af sparede CO2-kvoter og afgifter ikke må
overstige varmeprisen i et referencescenarie uden CO2-fangst, hvilket synes at være
hensigten bag formuleringerne.
Konkrete bemærkninger
Ad § 3, stk. 1 (selskabsform og organisering):
Det fremgår af lovforslagets § 3, stk. 1, at ”kommunens deltagelse i CO2-
fangstaktiviteter skal ske på kommercielle vilkår i et aktie- eller anpartsselskab”.
Kravet om at etablere CO2-fangstaktiviteter i et aktie- eller anpartsselskab begrundes
med et ønske om at begrænse kommunernes økonomiske risiko, så borgerne er
beskyttet i det tilfælde at et kommunalt ejet selskab går konkurs, som følge af CO2-
fangstaktiviteter.
Vestforbrænding støtter op om bestemmelsens formål, men mener alligevel, at den
overimplementer den politiske aftale, som alene fastslår at ”kommunal CO2-fangst
skal ske i selskab med begrænset ansvar”.
Der findes mange metoder, som kan sikre kommunerne begrænset hæftelse ved
deltagelse i CO2-fangstaktiviteter. Der findes flere selskabsformer med begrænset
hæftelse, end dem der stilles krav om i § 3 stk. 1, og det synes ikke velbegrundet at
afskære kommunerne fra disse organisationsformer.
Derudover kan kommunernes risiko begrænses ved at deltagelsen i CO2-
fangstaktiviteter sker igennem et selskab med begrænset hæftelse. Det kunne for
eksempel ske ved at etablere et holdingselskab eller ved at lade kommunalt ejede
forsyningsselskaber, som allerede er etableret med begrænset hæftelse, investere i
CO2-fangstaktiviteter. Hvis et affaldsforbrændingsanlæg, som er selskabsudskilt efter
§ 4 a i Lov om elforsyning, etablerer et datterselskab til at drive CO2-fangstaktiviteter,
vil kommunen risiko være afgrænset til affaldsforbrændingsanlægget, uanset hvilken
organisationsform datterselskabet antager.
Den 28. juni 2024
Nicolaj Skou (NISK)
Sagsnr. 24-02826
EJBY MOSEVEJ 219 TLF 44 85 70 00 MAIL VESTFOR@VESTFOR.DK EAN 5798009042118
2600 GLOSTRUP FAX 44 85 70 01 WEB WWW.VESTFOR.DK CVR 10866111
Vestforbrænding anbefaler, at § 3 stk. 1 omformuleres, således at der stilles krav til
at kommuner ikke hæfter ubegrænset for CO2-fangstselskabets forpligtelser, men at
selskabsform derudover er valgfri, således at kommunerne får metodefrihed i forhold
til hvordan man vil honorere kravet om begrænset hæftelse ved deltagelse i CO2-
fangstaktiviteter.
Ad § 3, stk. 1 (aktiviteter til finansiering af CO2-fangst):
Det fremgår af bemærkningerne til § 3, at en kommune vil kunne sælge
klimakreditter eller CO2 til anvendelse.
Henset til kravet om, at kommunal deltagelse i CO2-fangstaktiviteter skal ske
igennem et selskab med begrænset ansvar, bør det præciseres, at det er det
kommunalt ejede CO2-fangstselskab (eller det selskab hvor CO2-fangstaktiviteten er
placeret), som kan sælge klimakreditter eller CO2 til anvendelse (medmindre
reduktionen overdrages til kommunen).
På denne måde undgår man sammenblanding af virksomhedernes ESG-
/klimaregnskaber og kommunerne territoriale klimaregnskaber, hvilket reducerer
usikkerhed på markedet og risikoen for dobbeltælling.
Ad § 3, stk. 2:
Det er vigtigt, at der er klarhed om rammevilkårene for kommunale
forsyningsselskabers mulige finansieringskilder til CO2-fangstaktiviteter, forud for de
annoncerede udbud af statsstøtte til CO2-fangstanlæg.
Vestforbrænding vil derfor gerne opfordre til, at bekendtgørelsen der skaber hjemmel
for de aktiviteter, der er beskrevet i § 3, stk. 2, udstedes snarest muligt.
Ad § 6, stk. 1 (indregning af værdi af sparede CO2-kvoter og afgifter i støttebeløb):
Det fremgår af bemærkningerne til § 6, at værdien af sparede CO2-kvoter og afgifter
ikke alene skal indregnes i CO2-fangstvirksomhedens støttebehov, men overføres fra
produktionsvirksomheden til CO2-fangstvirksomheden, som herefter skal modregne
værdien i støttebeløbet.
Bestemmelsen synes at være formuleret ud fra en antagelse om, at el-
/varmeproduktionsvirksomheden og CO2-fangstvirksomheden altid vil være
koncernforbundne. Det er dog ikke nødvendigvis tilfældet, og i den situation hvor en
produktionsvirksomhed indkøber CO2-fangstydelser hos en statsstøttet CO2-
fangstvirksomhed, kan det ikke nødvendigvis forudsættes, at støtten flyder
forholdsmæssigt igennem værdikæden. Det skyldes, at prisen for CO2-fangst i dette
tilfælde vil være aftalt på markedsvilkår.
Så længe værdien af sparede CO2-kvoter og afgifter er lavere end
fangstomkostningen, kan det forudsættes at den indgår i produktionsvirksomhedens
betaling til CO2-fangstvirksomheden. I det tilfælde, hvor værdien af sparede CO2-
kvoter og afgifter overstiger fangstomkostningen, tvinger man med bestemmelsen i §
6 produktionsvirksomheden til at indkøbe CO2-fangtsydelsen til en højere pris en dens
egentlige værdi.
Den 28. juni 2024
Nicolaj Skou (NISK)
Sagsnr. 24-02826
EJBY MOSEVEJ 219 TLF 44 85 70 00 MAIL VESTFOR@VESTFOR.DK EAN 5798009042118
2600 GLOSTRUP FAX 44 85 70 01 WEB WWW.VESTFOR.DK CVR 10866111
Det er problematisk, da betaling for CO2-fangst kan tage mange former. Som det
fremhæves i bemærkningerne til § 3, kan finansiering fx ske igennem fysisk råderet
over biogen CO2 eller salg af klimakreditter. I det tilfælde hvor værdien af sparede
CO2-kvoter og afgifter overstiger fangstomkostningen, men værdien af biogen CO2 er
lav nok til, at CO2-fangstvirksomheden fortsat har behov for støtte, tvinger man med
§ 6 produktionsvirksomheden til at krydssubsidiere afsætning af biogen
CO2/klimakreditter over varmeprisen.
Vestforbrænding er ikke uenig i intentionen bag bestemmelsen, overkompensation
skal naturligvis mødes af et krav om tilbagebetaling af støtte.
Dog mener vi, at udligning af støtte bør reguleres i det kontraktlige forhold imellem
myndighederne og modtageren af statsstøtte. § 6 bør i stedet omformuleres til at
afspejle den metodefrihed i prissætningen af CO2-fangstydelser mellem
produktionsvirksomheden og CO2-fangstvirksomheden, som fremgår af
bemærkningerne til § 3.
Ad § 6, stk. 1 (definition af omfattede besparelser):
Det er uklart, hvilke afgifter der henvises til i lovforslagets § 6 stk. 1.
Det bør præciseres, hvorvidt der er tale om afgifter opkrævet i henhold til Lov om
kuldioxidafgift på visse energiprodukter (CO2-afgift), afgifter opkrævet i medfør af Lov
om afgift af CO2e-emissioner fra kvoteomfattede sektorer (emissionsafgift), og/eller
afgifter opkrævet i medfør af lov om CO2-kvoter.
Ad § 6, stk. 1 (bestemmelsens forhold til varmeprisreguleringen):
Det er uklart, hvordan bestemmelsen fungerer i samspil med reguleringen af
varmeprisen.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at varmepriserne fortsat vil være
underlagt affaldsvarmeprisloftet og substitutionsprincippet, men at der vil ”kunne
være tilfælde, hvor det uanset hvad vil være nødvendigt at indregne den fulde værdi
af de sparede CO2-kvoter og afgifter i varmeprisen. Det drejer sig om de tilfælde, hvor
der er tildelt statslig støtte til de CO2-fangstaktiviteter, som har været årsag til
besparelsen”.
Det bør fremgå eksplicit af bestemmelsen i § 6, hvis opkrævningen af sparede CO2-
kvoter og afgifter er undtaget fra affaldsvarmeprisloftet og substitutionsprisprincippet,
da speciallovgivningen ellers vil tage forrang efter lex specialis-princippet.
Ad § 8:
Som bestemmelsen er formuleret, er garantistillelse alene muligt for så vidt angår
låneoptagelse til finansiering af anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter i forbindelse
med CO2-fangsaktiviteter og finansiering af indkøb af CO2-fangst.
Det bør overvejes at udvide muligheden for garantistillelse til også at omfatte andre
forhold, herunder for eksempel en affaldsforbrændingsvirksomheds forpligtelser under
aftaler om levering af røggas, kapitalindskud i fangstvirksomheden og øvrige
performancegarantier over for tredjemand for selskaber, der er ejet af kommunen.
Den 28. juni 2024
Nicolaj Skou (NISK)
Sagsnr. 24-02826
EJBY MOSEVEJ 219 TLF 44 85 70 00 MAIL VESTFOR@VESTFOR.DK EAN 5798009042118
2600 GLOSTRUP FAX 44 85 70 01 WEB WWW.VESTFOR.DK CVR 10866111
Det bør endvidere præciseres, om bestemmelsen også omfatter garantistillelse
foretaget af kommunale selskaber og selskaber kontrolleret af kommuner, for
eksempel affaldsforbrændingsselskaber, og om kravet om kommunalbestyrelsens
godkendelse også gælder for disse.
Ad § 10, stk. 2:
Det fremgår af bestemmelsen, at en kommune alene kan indskyde kapital svarende til
den del af fangstvirksomheden, som kommunen ejer før kapitalindskuddet.
Det er dog uklart, om dette indebærer at en kommune de facto ikke kan etablere
ejerskab af en CO2-fangstvirksomhed ved kapitalindskud. For eksempel i det tilfælde,
hvor en tredjemand har oprettet et fangstselskab og at kommunen ønsker at deltage
deri ved tegning af nye kapitalandele i fangstselskabet (fremfor at købe
kapitalandelen af tredjemand).
I praksis kan det tillige være svært at sikre sig, at kommunen ikke efter en
kapitalforhøjelse sidder med en højere ejerandel, end før kapitalindskuddet. Det kan
for eksempel være tilfældet i selskaber med en større ejerkreds, hvor der gives frist til
tegning og det på tegningstidspunktet er uklart hvor mange, der har afgivet
tegningstilsagn.
Vestforbrænding bemærker, at tegning selskabsretligt ikke kan ske betinget (det vil
sige at kommunen ikke kan betinge sin tegning af, at en tærskel ikke overskrides).
Det bør endvidere præciseres, om bestemmelsen også omfatter kapitalindskud
foretaget af kommunale selskaber og selskaber kontrolleret af kommuner, for
eksempel affaldsforbrændingsselskaber, og om kravet om kommunalbestyrelsens
godkendelse også gælder for disse.
Ad § 12, stk. 4:
Det fremgår af § 12, stk. 4, at der ved afståelse af ejerandele til en fond eller anden
selvejende institution, skal registreres et vederlag, som mindst svarer til
markedsværdien af de pågældende ejerandele.
Det er uklart om denne bestemmelse og omfatter afståelse af ejerandele til enheder,
som er direkte eller indirekte ejet af en fond eller anden selvejende institution.
Det er endvidere uklart, om kommunen vil skulle registrere et vederlag, der mindst
svarer til den afståede ejerandels markedsværdi, i det tilfælde at ejerandelene er
afstået under markedsværdi. Man kunne for eksempel forestille sig en situation, hvor
afståelse af markedsandele sker som følge af et tvunget salg til bogført værdi under
markedsværdien.
Dette vil medføre, at kommunen får en større modregning end vederlaget berettiger.
Vestforbrænding anbefaler derfor, at modregning baseres på den realiserede
salgspris.
Den 28. juni 2024
Nicolaj Skou (NISK)
Sagsnr. 24-02826
EJBY MOSEVEJ 219 TLF 44 85 70 00 MAIL VESTFOR@VESTFOR.DK EAN 5798009042118
2600 GLOSTRUP FAX 44 85 70 01 WEB WWW.VESTFOR.DK CVR 10866111
Ad § 29:
Det fremgår af bemærkningerne, at ministeriet foreslår at der ikke fastsættes regler
om, at omkostningerne til CO2-fangst ikke må overvæltes på varmeforbrugerne. Det
begrundes med, at CO2-fangst ikke er omfattet af bestemmelserne om nødvendige
omkostninger i Varmeforsyningslovens (VFL) § 20, stk. 1.
Vestforbrænding er ikke enige i denne betragtning.
VFL § 20 regulerer nødvendige omkostninger til varmeproduktion. Det er vigtigt at
understrege her at det er virksomhederne, som har fortolkningsmonopolet på at en
omkostning er er en nødvendig omkostning - bortset fra køb, hvor praksis følger
substitutionsprisprincip. Det fremgår dog både af lovens bemærkninger og af FSTS'
vejledning på området (Vejledende udtalelse om indregning af grøn energi i
varmepriserne af 22/1-21), at nødvendige omkostninger skal forstås som de
omkostninger der må forventes indenfor en virksomhed af pågældende art og
størrelse, ikke som de omkostninger, som er strengt nødvendige for at
producere/distribuere varme og at det også kan indeholde grønne omkostninger.
Der ligger således et skønsrum i definitionen af nødvendige omkostninger, som
betyder at begrebet er bredere end hvad der fremgår af nærværende lovforslag og
tilmed kan være dynamisk over tid. For eksempel har nødvendige omkostninger
udviklet sig, i takt med at de bedste tilgængelige teknikker (BAT/BREF) på området
har udviklet sig (herunder blandt andet for miljørensningsprocesser til røggassen),
skønt disse ikke er eksplicit omfattet af VFL.
Vestforbrænding er derfor bekymrede for, om en så kategorisk afvisning af CO2-fangst
som nødvendige omkostninger i bemærkningerne til dette lovforslag vil påvirke FSTS'
fortolkning af § 20 ift. CCS-aktiviteter af VFL's øvrige bestemmelser i en mere
restriktiv retning.
Vestforbrænding står naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående
kommentarer, som vi håber at Energistyrelsen vil tage med i overvejelserne, frem
imod den endelige fremsættelse af lovforslaget.
Med venlig hilsen
Jan Petersen
Stabschef


Side 1/27
Høringsnotat vedr. forslag til Lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssekto-
ren
Forslag til lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren blev sendt i ekstern hø-
ring den 31. maj 2024 med frist for afgivelse af høringssvar den 28. juni 2024.
Der er modtaget i alt 18 høringssvar i høringsperioden.
Følgende 18 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
- BIOFOS
- Cirkulær
- Dansk Erhverv
- Dansk Fjernvarme
- Dansk Gartneri
- DANVA
- Dansk Industri (DI)
- Fjernvarme Fyn
- Forbrugerrådet Tænk
- Forsyningstilsynet
- Green Power Denmark
- HOFOR
- Kommunernes Landsforening (KL)
- KommuneKredit
- Kredsløb
- Københavns Kommune
- Odense Kommune
- Vestforbrænding
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringsvar blive gennem-
gået efterfulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne. Bemærkningerne er
markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der
til de fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
Høringssvarene har berørt følgende emner:
Nr. 1: Generelle bemærkninger
Nr. 2: Lovforslagets anvendelsesområde
Nr. 3: Definitioner
Nr. 4: Selskabsformer
Nr. 5: Klimakreditter, CO2 til anvendelse og klimaregnskaber
HØRINGSNOTAT
Center
Center for varme, affald og
gas
Kontor
Kontor for varme, affald og
tværgående forsyning
Dato
08-10-2024
J nr. 2024 - 142
Offentligt
L 77 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
Side 2/27
Nr. 6: CO2-kvoter
Nr. 7: Afgifter og procesvarme
Nr. 8: Garantistillelse og låntagning
Nr. 9: Kapitalindskud
Nr. 10: Modregning i bloktilskuddet
Nr. 11: Transport og lagring
Nr. 12: Beskyttelse af varmekunder og varmepriser
Nr. 13: Tilsyn
Nr. 14: Ressourcer til tilsynet
Nr. 15: Vandforsyning
Nr. 16: Affaldsforbrændingsanlæg
Nr. 17: Lovteknik og andre rettelser
Ad nr. 1: Generelle bemærkninger
Positive tilkendegivelser
Cirkulær kvitterer for et godt samarbejde i lovforslagsprocessen. DI har taget varmt
imod Aftalen om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark fra september 2023 og
samarbejdet med branchen, som gik forud. Dansk Erhverv finder det overordnet
positivt, at kommuner får hjemmel til CO2-fangst som ny hovedvirksomhed, og Green
Power Denmark ser positivt på det samlede lovforslag. Kredsløb finder det positivt,
at det politisk er vedtaget, at der skal laves en ny hovedlov for CO2-fangstaktiviteter
i forsyningssektoren.
KL bemærker, at de tidligere har udtrykt bekymring over de manglende økonomiske
incitamenter til at lave CO2-fangst, særligt på affaldsanlæg. KL skriver, at
nærværende lovforslag adresserer dette ved at sætte retningslinjer for finansiering
af CO2-fangst. Derudover anerkender KL, at kommunale selskaber får hjemmel til at
etablere CO2-fangst som en ny hovedvirksomhed, samt at kommuner får mulighed
for at indskyde egenkapital i CO2-fangstprojekter og stille lånegaranti for projekterne.
Ændret risikobillede
Forsyningstilsynet bemærker, at der med lovforslaget introduceres en hjemmel til, at
el- og (kraft)varmeproduktionsvirksomheder kan udvide deres virkeområde under
andre vilkår end i den gældende regulering. De nye virkeområder for el- og
(kraft)varmeproduktionsselskaberne giver derfor et nyt risikobillede, hvor særligt
omkostningsfordeling og markedsmæssighed vil være genstand for det tilsyn, der
med lovforslaget pålægges Forsyningstilsynet. Det gælder eksempelvis risikoen for,
at omkostninger henhørende til CO2-fangst overvæltes på varmekunder samt risiko
for, at store og omkostningstunge CO2-fangstprojekter kan få indvirkning på
fjernvarmeselskabernes drift og forsyning.
Side 3/27
Ministeriets bemærkninger:
Ovenstående politiske tilkendegivelser tages til efterretning.
Ændret risikobillede
Ministeriet er enig i, at lovforslaget opstiller nye rammer for CO2-fangst i
forsyningssektoren, der kan have betydning for Forsyningstilsynets eksisterende
tilsyn med varmepriserne.
Ad nr. 2: Lovforslagets anvendelsesområde
CO2-fangst ved forbrænding af spildevandsslam
BIOFOS bemærker, at lovforslaget i nuværende udformning ikke giver mulighed for,
at BIOFOS kan etablere CO2-fangst på BIOFOS’ forbrændingsanlæg og anbefaler,
at man genovervejer lovforslagsteksten omhandlende vandselskabernes muligheder
for deltagelse i CO2-fangst.
I forhold til lovbemærkningerne er BIOFOS endvidere ikke enig i, at det ikke er muligt
at etablere CO2-fangsanlæg på BIOFOS’ slamforbrændingsanlæg allerede i dag, idet
der allerede nu findes CO2-fangstanlæg, som kan benyttes med de CO2-mængder,
som BIOFOS har i dag på slamforbrændingsanlæggene.
Anlæg omfattet af lovforslaget
Dansk Fjernvarme bemærker, at lovforslagets § 1, nr. 1 (anvendelsesområdet),
specifikt nævner affaldsforbrændingsanlæg og kraftvarmeanlæg, mens nr. 2 alene
nævner kraftvarmeanlæg. Da der også findes affaldsforbrændingsanlæg med en
eleffekt over 25 MW, der er omfattet af lov om elforsyning, bør disse også nævnes i
§ 1, nr. 2.
Henvisning til varmeforsyningsloven
Forsyningstilsynet anbefaler til forslagets § 1, nr. 1 (anvendelsesområdet), at der
indsættes en henvisning til relevante punkter i varmeforsyningslovens § 2, stk. 1, for
definition af omfattede anlæg. Forsyningstilsynet forstår i øvrigt det angivne
anvendelsesområde sådan, at varmeproduktionsanlæg baseret på biogas ikke
omfattes af regelsættet, upåagtet om disse måtte deltage i CO2-fangstaktiviteter
sammen med deres i varmeforsyningsloven regulerede aktiviteter.
Ministeriets bemærkninger:
CO2-fangst ved forbrænding af spildevandsslam
Den politiske aftale om langsigtede rammevilkår for CO2-fangst i forsyningssektoren,
der implementeres med lovforslaget, omfatter el- og varmeforsyningsvirksomheder,
og vandforsyningsselskaber indgår ikke i den politiske aftale. Det skyldes bl.a., at der
i første omgang ses at være større potentiale ved CO2-fangst på el- og
varmeforsyningsanlæg. Af den grund indgår vandforsyningsselskaber heller ikke i
lovforslaget, herunder også vandforsyningsselskaber, som måtte være omfattet af
varmeforsyningslovens anvendelsesområde. Afhængig af udviklingen kan det evt.
overvejes at inkludere vandforsyningsselskaber på et senere tidspunkt.
Side 4/27
Anlæg omfattet af lovforslaget
For så vidt angår affaldsforbrændingsanlæg vil disse være omfattet af lovforslagets
anvendelsesområde, og de har været nævnt som et typisk eksempel på et relevant
varmeforsyningsanlæg (nr. 1). Det har ikke med eksemplet været hensigten at
udelukke affaldsforbrændingsanlæg fra nr. 2 (elproduktionsanlæg). For ikke at skabe
forvirring har ministeriet valgt at fjerne eksemplet med affaldsforbrændingsanlæg fra
nr. 1, så de to numre fremstår ens. Affaldsforbrændingsanlæg vil dog fortsat være
omfattet af lovforslagets anvendelsesområde.
Det er herudover besluttet at ændre formuleringen af anvendelsesområdet (§ 1, nr.
1), så bestemmelsen omfatter alle kollektive varmeforsyningsanlæg omfattet af
varmeforsyningsloven i stedet for at inkludere de enkelte anlæg hver for sig. Hvilke
anlæg, der vil være relevante for bestemmelserne i lovforslaget, vil afhænge af,
hvorvidt det pågældende anlæg anvender forbrændingsprocesser til
varmeproduktionen.
Henvisning til varmeforsyningsloven
For så vidt angår direkte henvisninger til bestemmelser (paragraffer) i
varmeforsyningsloven fra bestemmelser i lovforslaget har ministeriet valgt så vidt
muligt at undgå dette, da der i så fald vil være større risiko for, at henvisningen vil
blive forældet som følge af ændringer af varmeforsyningsloven. Ministeriet har i
stedet valgt at beskrive nærmere i lovbemærkningerne, hvilke bestemmelser der på
lovforslagets fremsættelsestidspunkt er de relevante bestemmelser i anden
lovgivning, f.eks. varmeforsyningsloven.
Ad nr. 3: Definitioner
Dansk Fjernvarme og Kredsløb anbefaler, at definitionen af ”CO2-fangstaktivitet”
ændres, således at der indsættes et ’eksempelvis’ foran de i definitionen omfattede
aktiviteter, ligesom finansiering gennem salg af klimakreditter og CO2 (herunder
røggas indeholdende CO2) til anvendelse også bør nævnes som eksempel i
lovteksten. Dansk Fjernvarme bemærker herudover, at lovforslaget også bør
indeholde en definition vedrørende CO2-fangstvirksomheders mulighed for at
indkøbe ydelser til transport og permanent lagring af CO2.
Ministeriets bemærkninger:
I definitionen af CO2-fangstaktiviteter i lovforslaget er det besluttet at skrive, at CO2-
fangstaktiviteter omfatter alle dele af processen knyttet til gennemførelse af CO2-
fangst, herunder etablering osv. Med ’herunder’ forstås, at de efterfølgende
eksempler ikke er udtømmende, og det vurderes, at ’herunder’ fortsat vil kunne
anvendes i definitionen.
Det er herudover tilføjet som eksempler på CO2-fangstaktiviteter, at disse også vil
kunne omfatte finansiering af CO2-fangst gennem eksempelvis salg af klimakreditter,
røggas indeholdende CO2 og CO2 til anvendelse, indkøb hos tredjemand af CO2-
fangst, transport og lagring af den fangede CO2 samt kontraktuelle forpligtelser
forbundet med CO2-fangst..
Side 5/27
Ad nr. 4: Selskabsformer
Green Power Denmark bemærker, at muligheden for indgåelse af flere former for
partnerskaber og diverse selskabsformer, som under selskabsloven lever op til den
politiske aftale og lovforslagets ønske om begrænset ansvar og selskabs- og
regnskabsmæssig adskillelse, er et vigtigt element for, at projekter kan gennemføres.
Dansk Fjernvarme, HOFOR, Vestforbrænding og Københavns Kommune mener, at
det er unødvendigt at begrænse kommunernes mulighed for at deltage i CO2-
fangstaktiviteter til aktie- eller anpartsselskaber, da også eksempelvis
kommanditselskaber (K/S) og partnerselskaber (P/S) lever op til den politiske aftales
krav om, at det skal ske i et selskab med begrænset ansvar. De anbefaler derfor, at
ændre lovforslaget, så også andre selskabsformer med begrænset ansvar for
kommunerne muliggøres.
Ministeriets bemærkninger:
Der er i lovforslaget lagt op til, at kommuners deltagelse i CO2-fangstaktiviteter vil
skulle ske gennem et aktie- eller anpartsselskab. Dette udmønter den politiske aftale,
hvor det fremgår, at kommuner skal kunne deltage i CO2-fangst i et selskab med
begrænset ansvar. Det harmonerer endvidere med reglerne i varmeforsyningsloven,
som vil gælde for affaldsforbrændingsanlæg fra 1. januar 2025, hvorefter de
kommunale anlæg vil skulle være etableret som et aktie- eller anpartsselskab.
Affaldsforbrændingsanlæg og kollektive varmeforsyningsanlæg vil være en stor del
af de anlæg, som vil være omfattet af lovforslaget. Ministeriet er opmærksom på, at
der for kommunale elforsyningsvirksomheder ikke gælder samme begrænsninger.
Investeringer i CO2-fangst vil indebære en risiko for kommunerne, og det vurderes at
være hensigtsmæssigt, at de kommunalt ejede selskaber er omfattet af
selskabsloven. Det skyldes, at den indeholder en omfattende regulering af
selskaberne, herunder krav til generalforsamlingen og en evt. bestyrelses og
direktions ansvar.
Partnerselskaber vil være omfattet af lovforslaget, jf. definitionen af aktieselskaber i
selskabsloven. For at tydeliggøre dette, foreslås en mindre omformulering af
bestemmelsen med udgangspunkt i selskabsloven, således at det fastsættes, at
kommunerne vil kunne varetage CO2-fangst i et kapitalselskab (som omfatter aktie-,
anparts- og partnerselskaber), og at kommunen skal være kapitalejer i selskabet,
hvilket vil sige, at kommunen skal eje aktier eller anparter i selskabet. Det vil betyde,
at kommunen vil hæfte begrænset for selskabets forpligtelser.
For så vidt angår kommanditselskaber, er disse omfattet af lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder (erhvervsvirksomhedsloven) og ikke selskabsloven.
Erhvervsvirksomhedsloven regulerer ikke i samme omfang som selskabsloven de
omfattede virksomheder, og det vurderes derfor ikke hensigtsmæssigt, at disse
omfattes af loven.
Side 6/27
Ad nr. 5: Klimakreditter, CO2 til anvendelse og klimaregnskaber
Green Power Denmark finder det positivt, at lovforslaget muliggør afsætning af
CO2’en til både anvendelse og lagring.
Kommunale selskabers salg af klimakreditter og CO2 til anvendelse
Vestforbrænding bemærker, at det bør præciseres, at det er det kommunalt ejede
CO2-fangstselskab (eller det selskab, hvor CO2-fangstaktiviteten er placeret), som
kan sælge klimakreditter eller CO2 til anvendelse (medmindre reduktionen
overdrages til kommunen). På denne måde undgår man, ifølge Vestforbrænding, en
sammenblanding af virksomhedernes ESG-/klimaregnskaber og kommunernes
territoriale klimaregnskaber, hvilket reducerer usikkerhed på markedet og risikoen
for dobbeltælling. Dansk Fjernvarme og Kredsløb bemærker, at det er vigtigt, at det
i lovgivningen præciseres, at også helt eller delvist kommunalt ejede selskaber skal
kunne sælge klimakreditter og CO2 til anvendelse.
Salg af klimakreditter og CO2 til anvendelse som en del af lovforslaget
Dansk Fjernvarme er bekymret for, at vedtagelsen af nærværende lovforslag ikke i
sig selv giver kommuner og kommunale selskaber lovhjemmel til salg af
klimakreditter og CO2 (samt røggas indeholdende CO2) til anvendelse, da denne
hjemmel ifølge lovforslaget først vil blive tilvejebragt ved en bekendtgørelse.
Dansk Fjernvarme opfordrer til, at den nødvendige lovhjemmel tilvejebringes i selve
lovforslaget, eller at lovteksten som minimum ændres, så det fremgår, at ministeren
skal fastsætte regler om dette (og gerne inden en bestemt dato).
HOFOR og Københavns Kommune anbefaler, at den endelige hjemmel rykkes op i
selve loven.
Tidlig afklaring af kommunernes muligheder
Københavns Kommune vurderer, at der så tidligt som muligt bør være sikkerhed om
rammen for at sælge og oppebære indtægter fra klimafordelen ved at indfange CO2.
Vestforbrænding og HOFOR bemærker, at det er vigtigt, at der er klarhed om
rammevilkårene for kommunale forsyningsselskabers mulige finansieringskilder til
CO2-fangstaktiviteter forud for de annoncerede udbud af statsstøtte til CO2-
fangstanlæg. Vestforbrænding opfordrer til, at bekendtgørelsen, der skaber hjemmel
for disse aktiviteter, udstedes snarest muligt.
Salg af røggas
Dansk Fjernvarme bemærker, at det bør præciseres, at betegnelsen ”CO2 til
anvendelse” også omfatter salg af røggas indeholdende CO2, da det i nogle tilfælde
kan give mening at sælge selve røggassen til eksempelvis en privat virksomhed, der
ønsker at fange og anvende CO2, uden at det kommunale selskab deltager i selve
CO2-fangstaktiviteten.
Side 7/27
Kommunernes klimaregnskaber
Odense Kommune bemærker, at kommuner, der stiller økonomisk garanti for CO2-
fangst og dermed påtager sig en risiko, skal kunne kontere gevinsten ved CO2-
reduktioner for både fossil og biogen CO2 i deres klimaregnskaber. Odense
Kommune finder det vigtigt, at der også regnskabsmæssigt fastlægges klare
rammer, der understøtter risikoen ved CO2-fangst. Det er ligeledes vigtigt, at
klimakreditter, som sælges for at finansiere CO2-fangstanlæg, ikke forhindrer, at
gevinsten ved CO2-fangst kan opgøres i det kommunale regnskab, hvor fangsten
fysisk finder sted.
KL gør opmærksom på, at selskabernes incitament til at opstille CO2-fangstanlæg er
relateret til fordelingen af klimagevinsten mellem ejer- og kundekreds, hvilket
opgøres i Energistyrelsens Energi- og CO2-regnskab.
Ministeriets bemærkninger:
Kommunale selskabers salg af klimakreditter og CO2 til anvendelse
Hjemlen til, at kommuner vil kunne deltage i CO2-fangstaktiviteter, foreslås fastsat i
lovforslagets § 3, stk. 1. Kommuner vil ud over opgaver omfattet af kommunalfuld-
magten kun kunne deltage i (erhvervs)aktiviteter, hvis der er lovhjemmel hertil. For-
målet med den foreslåede bestemmelse er at give kommuner hjemmel til at deltage
i CO2-fangstaktiviteter. Det foreslås derfor at anvende betegnelsen ”kommune” i be-
stemmelsen som en overordnet betegnelse for myndigheden og ikke kommunale
selskaber. Dette følger terminologien i lovgivningen på flere forsyningsområder, her-
under i f.eks. § 2 b, stk. 1, i varmeforsyningsloven. Det vil følge af bestemmelsen og
af det øvrige lovforslag, hvilke betingelser der vil blive stillet for en kommunes delta-
gelse i CO2-fangst, herunder at det skal ske i selskabsform. Heraf følger således, at
en kommune ikke vil kunne deltage i CO2-fangstaktiviteter – herunder salg af klima-
kreditter og CO2 til anvendelse – på anden måde end gennem et selskab.
Den foreslåede bestemmelse, som giver klima-, energi- og forsyningsministeren be-
myndigelse til at fastsætte regler om kommuners deltagelse i andre CO2-fangstakti-
viteter, herunder salg af klimakreditter (§ 3, stk. 2), er knyttet til bestemmelsen om
kommunernes hjemmel. Det vil bl.a. sige, at formålet med bestemmelsen bl.a. er
(ved udmøntning af bestemmelsen) at udvide kommuners hjemmel. De betingelser,
som gælder for kommuners deltagelse i CO2-fangstaktiviteter i medfør af lovforsla-
get, herunder krav om, at CO2-fangst skal ske i selskabsform, vil således finde tilsva-
rende anvendelse på de aktiviteter, som ministeren måtte fastsætte regler om. Det
vil bl.a. betyde, at en kommune, hvor der måtte blive fastsat regler om det i en be-
kendtgørelse, kun kan sælge f.eks. klimakreditter gennem et selskab.
Salg af klimakreditter og CO2 til anvendelse som en del af lovforslaget
Det foreslås i lovforslaget, at reglerne vedrørende kommuners adgang til at sælge
klimakreditter eller CO2 til anvendelse vil skulle fastsættes i en bekendtgørelse frem
for direkte i lovforslaget. Det skyldes, at der med udviklingen af et CO2-marked vil
kunne ske forandringer i den måde, hvorpå CO2-fangsten vil kunne finansieres, og
Side 8/27
det vil være mere smidigt at tilpasse kommunernes adgang til at benytte aktuelle
finansieringskilder eller -metoder gennem en ændring af en bekendtgørelse end gen-
nem en lovændring. For nuværende vurderes det, at salg af klimakreditter og CO2 til
anvendelse vil kunne være relevante finansieringskilder for kommunerne.
Tidlig afklaring af kommunernes muligheder
Ministeriet er opmærksom på behovet for at kende mulighederne for kommunal fi-
nansiering af CO2-fangst forud for kommende udbud af midler fra CCS-puljen. En
bekendtgørelse med regler, som giver kommunerne mulighed for at deltage i andre
CO2-fangstaktiviteter med henblik på finansiering af CO2-fangst, herunder salg af kli-
makreditter og CO2 til anvendelse, er sendt i høring og foreslås at træde i kraft sam-
tidig med lovforslagets bestemmelser den 1. januar 2025.
Salg af røggas
Det vurderes i overensstemmelse med flere høringssvar at være relevant at inklu-
dere salg af røggas som en mulig finansieringskilde, som klima-, energi- og forsy-
ningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om. Muligheden for at sælge
røggas vil blive fastsat i den kommende bekendtgørelse, der også omhandler finan-
siering af CO2-fangst via salg af klimakreditter eller CO2 til anvendelse.
Kommunernes klimaregnskaber
Ministeriet er opmærksom på, at kommuners incitament til at investere i CO2-fangst-
anlæg er knyttet til muligheden for at medregne CO2-reduktionen i de kommunale
klimaregnskaber. Det er under afklaring, hvordan CO2-reduktioner fra CCS skal med-
regnes i Energistyrelsens værktøj til kommunale klimaregnskaber kaldet ’Energi- og
CO2-regnskab’.
Ad nr. 6: CO2-kvoter
Ensretning af værdien af sparede CO2-kvoter
Forsyningstilsynet bemærker, at varmeproduktionsselskabet skal indregne værdien
af sparede CO2-kvoter i varmeprisen. Det vil ifølge Forsyningstilsynet give størst
gennemsigtighed og lette tilsynet, såfremt værdien, der kan indregnes i varmeprisen,
er den samme, som kan overføres til CO2-fangstenheden, samt yderligere, at
transaktionens værdi er den samme uanset, om der foretages kontantbetaling eller
indirekte betaling i form af gratis tildelte kvoter.
Overførsel af opkrævede værdier til CO2-fangst
Vestforbrænding bemærker, at bestemmelsen om opkrævning af værdien af sparede
udgifter til CO2-kvoter og afgifter i statsstøttetilfælde (§ 6, stk. 1) synes at være
formuleret ud fra en antagelse om, at el- eller varmeproduktionsvirksomheden og
CO2-fangstvirksomheden altid vil være koncernforbundne. Vestforbrænding
bemærker, at det dog ikke nødvendigvis er tilfældet, og at det i den situation, hvor
en produktionsvirksomhed indkøber CO2-fangstydelser hos en statsstøttet CO2-
fangstvirksomhed, ikke nødvendigvis kan forudsættes, at støtten flyder
forholdsmæssigt igennem værdikæden. Det skyldes ifølge Vestforbrænding, at
Side 9/27
prisen for CO2-fangst i dette tilfælde vil være aftalt på markedsvilkår. Så længe
værdien af sparede CO2-kvoter og afgifter er lavere end fangstomkostningen, kan
det ifølge Vestforbrænding forudsættes, at værdien indgår i
produktionsvirksomhedens betaling til CO2-fangstvirksomheden. Vestforbrænding
fremfører, at i det tilfælde, hvor værdien af sparede CO2-kvoter og afgifter overstiger
fangstomkostningen, tvinger man med bestemmelsen produktionsvirksomheden til
at indkøbe CO2-fangtsydelsen til en højere pris end dens egentlige værdi. Det er
ifølge Vestforbrænding problematisk, da betaling for CO2-fangst kan tage mange
former. Vestforbrænding mener, at man med bestemmelsen tvinger
produktionsvirksomheden til at krydssubsidiere afsætning af biogen
CO2/klimakreditter over varmeprisen i det tilfælde, hvor værdien af sparede CO2-
kvoter og afgifter overstiger fangstomkostningen, men værdien af biogen CO2 er lav
nok til, at CO2-fangstvirksomheden fortsat har behov for støtte.
Vestforbrænding mener, at udligning af støtte bør reguleres i det kontraktlige forhold
imellem myndighederne og modtageren af statsstøtte. Derfor mener
Vestforbrænding, at bestemmelsen i § 6 i stedet bør omformuleres til at afspejle den
metodefrihed i prissætningen af CO2-fangstydelser mellem
produktionsvirksomheden og CO2-fangstvirksomheden, som fremgår af
bemærkningerne til § 3 (kommuners hjemmel til at deltage i CO2-fangstaktiviteter).
Ministeriets bemærkninger:
Ensretning af værdien af sparede CO2-kvoter
Det følger af den politiske aftale om langsigtede rammevilkår for CO2-fangst i forsy-
ningssektoren, at muligheden for at opkræve værdien af sparede udgifter til CO2-
kvoter og afgifter skal være med henblik på finansiering af CO2-fangst. En varmefor-
syningsvirksomhed må således ikke benytte muligheden til at opnå en fortjeneste,
og den opkrævede værdi vil skulle videreføres til det selskab, som varetager CO2-
fangsten. Af den grund vil den værdi, der opkræves af varmekunderne, skulle være
den samme, som den værdi, der videreføres til CO2-fangstselskabet.
For at være sikker på, at de foreslåede bestemmelser om opkrævning af sparede
udgifter vil blive læst i overensstemmelse hermed, foreslås det, at det tilføjes til be-
stemmelserne, at opkrævning vil skulle være med henblik på finansiering af CO2-
fangst, som det også følger af aftalen.
Overførsel af opkrævede værdier til CO2-fangst
Hvor der er tildelt statsstøtte til finansiering af CO2-fangst, er det foreslået, at der hos
varmekunderne vil skulle opkræves en værdi, som svarer til besparelsen på CO2-
kvoter og betaling af afgifter. Kravet skyldes hensynet til at sikre, at der ikke opstår
risiko for indirekte statsstøtte ved, at varmekunderne får en fordel pga. støtten til
CO2-fangst, som andre varmekunder ikke får. Desuden er det ikke hensigten med
den politiske aftale om langsigtede rammevilkår for CO2-fangst i forsyningssektoren,
at varmeforsyningsselskaber skal kunne opnå en fortjeneste på opkrævning af spa-
rede udgifter til CO2-kvoter og afgifter, men at den opkrævede værdi derimod skal
Side 10/27
gå til CO2-fangst. Derfor vurderes det ikke, at der ved statsstøtte skal gives mulighed
for at fravige denne fremgangsmåde.
Ad nr. 7: Afgifter og procesvarme
Hvilke afgifter, der er omfattede
Dansk Fjernvarme, Kredsløb og Vestforbrænding bemærker, at det er uklart, hvilke
afgifter, der henvises til i lovforslagets bestemmelse om opkrævning af en sparet
værdi af afgifter (§ 6, stk. 1, og § 29, nr. 8), herunder særligt, om der både er tale om
CO2-afgiften og emissionsafgiften og/eller afgifter opkrævet i medfør af lov om CO2-
kvoter.
Procesvarmekunder
Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Fjernvarme Fyn og Odense Kommune påpeger,
at lovforslaget kan føre til, at procesvarmekunder får en højere varmepris. Det
skyldes, at proceskunder i dag (uden CCS) kan få godtgjort CO2-afgiften. Dette vil
dog ikke gælde, når CO2-afgiften erstattes af en værdi, der svarer til, hvad der ville
være betalt i CO2-afgift, hvis der ikke var foretaget CO2-fangst. Fjernvarme Fyn har
efterfølgende oplyst, at deres procesvarmekunder ikke er omfattet af lovforslaget.
Afgifter ved CCU
Dansk Fjernvarme og Kredsløb henleder opmærksomheden på, at det alene er ved
CCS, at selskaber sparer udgifter til CO2-kvoter og CO2-afgifter, mens disse
omkostninger fortsat vil gælde i forbindelse med CCU. De lægger op til, at
Energistyrelsen kan overveje, om der er behov for at justere bestemmelsen om
opkrævning af værdien af sparede udgifter i § 6, stk. 1 som følge heraf.
Ministeriets bemærkninger:
Hvilke afgifter, der er omfattede
Det er foreslået, at der, for så vidt angår opkrævningen af sparede CO2-afgifter, vil
være en sammenhæng med prisbestemmelsen i varmeforsyningslovens § 20, stk.
1, hvilket vil sige, at der vil kunne opkræves en værdi af en sparet udgift til betaling
af en afgift, hvis denne afgift – i det tilfælde, hvor der ikke bliver foretaget CO2-fangst
– på det pågældende tidspunkt vil kunne indregnes som en nødvendig udgift i var-
meprisen.
Det vurderes ikke, at det skal fremgå specifikt af lovforslaget, hvilke afgifter der vil
kunne danne grundlag for opkrævningen af en sparet værdi, idet en mere detaljeret
bestemmelse potentielt vil kunne hindre, at en afgift på en senere tidspunkt vil kunne
danne grundlag for en besparelse, som vil kunne medvirke til at finansiere CO2-
fangst. Det er dog blevet uddybet i lovbemærkningerne, at de afgifter, der på nuvæ-
rende tidspunkt kan være relevante i forhold til opkrævning af sparede afgifter, er
CO2-afgift og CO2e-emissionsafgift.
Side 11/27
Procesvarmekunder
Lovforslagets bestemmelser om opkrævning af værdien af sparede afgifter er knyttet
til prisreguleringen i varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, så kun procesvarmekunder,
der er omfattet af varmeforsyningslovens prisregulering, er omfattet af bestemmel-
serne. Bestemmelserne er også kun relevante, hvis den konkrete afgift betales, hvor-
ved de f.eks. ikke er relevant på biomassefyrede anlæg, der pga. biogent CO2 ikke
betaler CO2-afgift.
Det er således kun procesvarmekunder, som modtager varme fra såkaldt sampro-
duktion af rum- og procesvarme, samt procesvarmekunder, der modtager varme fra
de centrale kraftvarmeværker, der vil være omfattet af bestemmelserne om sparede
afgifter. For så vidt angår de centrale kraftvarmeværker er der enten tale om anlæg,
der er biomassefyrede (hvorved afgiftsproblematikken ikke er tilstede) eller anlæg,
som ikke - ud fra Energistyrelsens viden - har planer om CO2-fangst på nuværende
tidspunkt.
Ministeriet noterer sig desuden Fjernvarme Fyns supplerende oplysning om, at deres
procesvarmekunder ikke er omfattet af lovforslaget. Der kan dog være procesvarme-
kunder, der kan blive påvirket af lovforslaget. Det vurderes dog, at omfanget er be-
grænset, da mange procesvarmekunder, som anført ovenfor, ikke er påvirket af be-
stemmelserne bl.a. som følge af, at brug af fjernvarme til proces er forholdsvis be-
grænset, da fjernvarme har temperaturer, der er for lave til mange industriprocesser.
Samtidig vurderes det, at mange procesvarmekunder vil have mulighed for at etab-
lere et alternativ til fjernvarme, f.eks. i form af individuel varmepumpe, som der kan
skiftes til, hvis fjernvarmeprisen bliver for høj. En varmeproducent og en procesvar-
mekunde kan desuden efter gældende regler forhandle sig frem til, at varmen til disse
kunder ikke skal være omfattet af varmeforsyningsloven og derved heller ikke af be-
stemmelsen i dette lovforslag om opkrævning af værdi af sparede afgifter. Det forud-
sætter en anmeldelse af en omkostningsfordeling til Forsyningstilsynet. Endelig er
der i varmeforsyningsloven (§20, stk. 5) under visse forudsætninger mulighed for at
benytte prisdifferentiering.
På baggrund af ovenstående forhold foreslås det ikke at ændre lovforslagets be-
stemmelser om opkrævning af sparede afgifter.
Afgifter ved CCU
Der ses på nuværende tidspunkt ikke med den politiske aftale om langsigtede ram-
mevilkår for CO2-fangst i forsyningssektoren at være grundlag for at fastsætte regler
i lovforslaget, som tager udgangspunkt i besparelser i forbindelse med CCU (Carbon
Capture and Utilization).
Side 12/27
Ad nr. 8: Garantistillelse og låntagning
Adgang til KommuneKredit
KL bemærker, at KommuneKredit bør få klar hjemmel til at finansiere
anlægsinvesteringer i kommunale CO2-fangstselskaber for at give selskaberne
økonomisk mulighed for at opstille og drive CO2-fangst.
KommuneKredit bemærker, at KommuneKredit EU-retligt anses for et ”særligt
kreditinstitut”. Dertil bemærker KommuneKredit, at der skal tilføjes en klar hjemmel
hertil, hvis det ønskes, at anlægsinvesteringer foretaget af et kommunalt CO2-
fangstselskab skal kunne finansieres i KommuneKredit.
Kommunale selskabers garantistillelse
Vestforbrænding bemærker, at det bør præciseres, om bestemmelsen om
kommuners adgang til at stille garanti også omfatter garantistillelse foretaget af
kommunale selskaber og selskaber kontrolleret af kommuner, for eksempel
affaldsforbrændingsselskaber, og om kravet om kommunalbestyrelsens
godkendelse også gælder for disse.
Udvidelse af mulighederne for garantistillelse
Vestforbrænding bemærker, at det bør overvejes at udvide muligheden for
garantistillelse til også at omfatte andre forhold, herunder for eksempel en
affaldsforbrændingsvirksomheds forpligtelser under aftaler om levering af røggas,
kapitalindskud i fangstvirksomheden og øvrige performancegarantier over for
tredjemand.
Ministeriets bemærkninger:
Adgang til KommuneKredit
Det anerkendes, som det også fremgår af KommuneKredits høringssvar, at Kommu-
neKredit på det foreliggende grundlag ikke vil kunne yde lån til CO2-fangst i kommu-
nalt ejede selskaber. Dette flugter med det politiske ønske om en markedsbaseret
udrulning af CO2-fangst og lige konkurrence mellem kommunalt og privat ejede sel-
skaber i forbindelse med udbud af CCS-puljer.
Det er i bemærkningerne vedr. kommunal garantistillelse nævnt, at bestemmelsen
også vil kunne anvendes til at stille garanti for lån hos KommuneKredit, hvor dette
måtte være relevant. Hensigten hermed var at tage højde for, at dette potentielt ville
kunne ske i anden regulering. For ikke at skabe forvirring i forhold til, om lovforslaget
måtte hjemle lån hos KommuneKredit, foreslås det, at henvisningerne til Kommune-
Kredit i lovbemærkningerne udgår.
Kommunale selskabers garantistillelse
For så vidt angår omfanget af bestemmelsen om kommunal garantistillelse i lov-
forslaget følger det af den politiske aftale om langsigtede rammevilkår for CO2-fangst
i forsyningssektoren, at kommunernes eksisterende muligheder for at bære finansiel
risiko for CO2-fangst på egne anlæg skal udvides til anlæg med en eleffekt på 25
Side 13/27
MW eller derunder, og at kommunerne skal kunne stille garanti for lån i fangstanlæg-
get uanset anlæggets størrelse. Det vil fortsat være muligt for kommunerne at stille
garanti for støttebod ifm. udbud af CCS-puljer (ingen ændring fra nuværende regler).
Kommunerne skal også have mulighed for at stille garanti for investeringer i installa-
tioner til fordråbning, pumper, lokale rør og andre lignende anlæg med nær tilknyt-
ning til CO2-fangstaktiviteten.
Der lægges således med aftalen op til at læne sig op ad reglerne på elforsyningsom-
rådet vedr. kommunal garantistillelse. Det følger implicit af de kommunale hjemmels-
bestemmelser i elforsyningsloven, at en kommune kan investere i de omfattede ak-
tiviteter, herunder stille garanti. Det følger ikke direkte af elforsyningsloven, at kom-
munale selskaber skal kunne stille garanti på samme måde som kommunerne.
I forlængelse heraf er det i lovforslaget foreslået, at kommuner skal kunne stille ga-
ranti for CO2-fangstaktiviteter. Med kommuner forstås også de såkaldte særkommu-
ner, som er oprettet efter § 60 i kommunestyrelsesloven som f.eks. et I/S. Efter hø-
ringen er det ekspliciteret i lovforslaget, at kravet om kommunalbestyrelsens godken-
delse af kommunale garantier også gælder garantier stillet af kommunale selskaber.
Ud over, at beslutning om kommunale selskabers garantistillelse skal ske i kommu-
nalbestyrelsen, foreslås det ikke at fastsætte særlige regler om kommunale selska-
bers garantistillelse, da det allerede vil følge af den almindelige selskabsretlige regu-
lering, hvis der måtte være begrænsninger for et selskabs økonomiske handlerum.
Udvidelse af mulighederne for garantistillelse
Det følger af den politiske aftale om langsigtede rammevilkår for CO2-fangst i forsy-
ningssektoren, at kommunerne skal kunne stille garanti for lån i fangstanlægget.
Kommunerne skal også have mulighed for at stille garanti for investeringer i installa-
tioner til fordråbning, pumper, lokale rør og andre lignende anlæg med nær tilknyt-
ning til CO2-fangstaktiviteten.
Den foreslåede bestemmelse om garantistillelse knytter sig til CO2-fangstaktivite-
terne, som de er defineret i lovforslaget, og omfatter bl.a. driftsaktiviteter i den forbin-
delse. Det foreslås, i overensstemmelse med den politiske aftale, at CO2-fangstakti-
viteter vil omfatte alle dele af processen knyttet til gennemførelse af CO2-fangst, her-
under etablering, drift, vedligeholdelse, udskiftning og afvikling af fangstanlæg og
rørledningsanlæg til transport af CO2 og midlertidig CO2-lagring, indkøb hos tredje-
mand af CO2-fangst og transport og lagring af den fangede CO2 samt finansiering af
CO2-fangst gennem eksempelvis salg af klimakreditter og CO2 til anvendelse.
Der lægges ikke op til, at listen over, hvad der kan omfattes af CO2-fangstaktiviteter,
vil skulle være udtømmende, da andre elementer end de nævnte vil kunne være
relevante i forbindelse med gennemførelsen af CO2-fangst. Det vil således i sidste
ende være en konkret vurdering, hvorvidt en aktivitet eller andet vil kunne betragtes
som værende en CO2-fangstaktivitet. I vurderingen vil det dog skulle lægges til grund,
Side 14/27
at der skal være tale om en aktivitet, som er knyttet til gennemførelsen af CO2-fangst,
jf. den politiske aftale af 7. februar 2024.
Det vurderes, at kontraktuelle forpligtelser, herunder f.eks. om levering af røggas –
enten i forbindelse med indkøb af CO2-fangst eller salg af CO2 til anvendelse - er en
naturlig del af at deltage i CO2-fangstaktiviteter.
I lovforslaget indsættes det, at en kommune, som deltager i CO2-fangstaktiviteter i
forbindelse med kontraktindgåelser knyttet til disse CO2-fangstaktiviteter kan for-
pligte sig økonomisk i forhold til forpligtelser, som udspringer af kontrakterne. Det er
en forudsætning for den økonomiske forpligtelse, at rækkevidden af forpligtelsen på
forhånd er afgrænset. Det vil sige, at kommunen f.eks. vil kunne påtage sig at hæfte
for eller stille garanti for et bestemt beløb eller for et beløb inden for et nærmere
fastsat loft, men kommunen vil ikke kunne påtage sig en økonomisk forpligtelse med
en ubegrænset rækkevidde.
En kommunal garanti for kontraktuelle forpligtelser skal modsvares af en markeds-
konform garantiprovision. For garantistillelse for CO2-fangst vil det altid være kom-
munalbestyrelsen, der skal træffe beslutning herom. Denne del af opgavevaretagel-
sen kan ikke lovligt overføres til et kommunalt fællesskab. Dette for at understøtte,
at den eller de deltagende kommuner har mulighed for at tage eksplicit stilling til
rækkeviden af deres økonomiske forpligtelser.
Desuden præciseres det i lovforslaget, at det ikke vil være en forudsætning for kom-
munens garantistillelse, at et lån optages af CO2-fangstselskabet selv. Et modersel-
skab vil således f.eks. kunne optage et lån på vegne af et datterselskab. Det vil dog
være en forudsætning, at lånet er med henblik på at gennemføre CO2-fangstaktivite-
ter i det andet selskab. Det vil endvidere være en forudsætning, at der alene stilles
garanti for den del af CO2-fangstselskabet, som kommunen ejer eller vil komme til at
eje.
Ad nr. 9: Kapitalindskud
Kommunernes ejerandel ved kapitalindskud
Dansk Fjernvarme bemærker, at det er uklart, hvordan bestemmelsen om
kommunernes kapitalindskud konkret skal forstås, herunder om det skal tolkes
sådan, at hvis en kommune eksempelvis ejer 25 pct. af en CO2-fangstvirksomhed
før kapitalindskuddet, så kan kommunen alene indskyde 25 pct. af virksomhedens
værdi før kapitalindskuddet. Dansk Fjernvarme opfordrer til, at dette forklares
nærmere i lovbemærkningerne. Vestforbrænding bemærker, bestemmelsen
indebærer, at en kommune de facto ikke kan etablere ejerskab af en CO2-
fangstvirksomhed ved kapitalindskud, da det i praksis kan være svært at sikre sig, at
kommunen ikke efter en kapitalforhøjelse sidder med en højere ejerandel end før
kapitalindskuddet.
Kommunale selskabers kapitalindskud
Side 15/27
Vestforbrænding bemærker, at det bør præciseres, om bestemmelsen om
kommunernes kapitalindskud også omfatter kapitalindskud foretaget af kommunale
selskaber og selskaber kontrolleret af kommuner, for eksempel
affaldsforbrændingsselskaber, og om kravet om kommunalbestyrelsens
godkendelse (dvs. beslutning herom på et møde) også gælder for disse.
Ministeriets bemærkninger:
Kommunernes ejerandel ved kapitalindskud
Ministeriet er enig i de høringssvar, som påpeger udfordringerne vedr. ejerandelen i
den foreslåede bestemmelse om kommunernes kapitalindskud. Ministeriet foreslår
derfor, at bestemmelsen i § 10 rettes, så det vil følge heraf, at det vil være kommu-
nens ejerandel af CO2-fangstselskabet efter indskuddet, som vil afgøre, hvor stor en
andel af indskuddet, som kommunen vil have adgang til at indskyde.
Kommunale selskabers kapitalindskud
Det er i lovforslaget foreslået, at kommuner skal kunne indskyde kapital i forbindelse
med CO2-fangstaktiviteter. Efter høringen er det ekspliciteret i lovforslaget, at kravet
om kommunalbestyrelsens godkendelse af kommunale indskud også gælder ind-
skud foretaget af kommunale selskaber. Ud over, at beslutning om indskud skal god-
kendes af kommunalbestyrelsen, foreslås det ikke at fastsætte særlige regler om
kommunale selskabers kapitalindskud, da det allerede vil følge af den almindelige
selskabsretlige regulering, hvis der måtte være begrænsninger for et selskabs øko-
nomiske handlerum.
Ad nr. 10: Modregning i bloktilskuddet
Undtagelser vedr. overførsler af CO2-kvoter og CO2-afgifter
Københavns Kommune bemærker, at reglerne om modregning mangler en klar
undtagelse for overførsler af CO2-kvoter og CO2-afgifter. Københavns Kommune
anbefaler derfor, at lovforslagets bestemmelser om overførsel af CO2-kvoter og CO2-
afgifter mellem de forskellige selskaber/enheder ikke bør føre til modregning i
kommunens bloktilskud.
Rapporteringstidspunkt
Københavns Kommune bemærker, at rapportering af mulige uddelinger 1. februar er
problematisk, da regnskaberne i flere tilfælde er (for) langt fra at være lukkede på
dette tidspunkt. Københavns Kommune anbefaler derfor, at tidspunktet flyttes til 1.
april med en eventuel revisorerklæring 1. september.
Fradrag af indskudskapital ved modregning
Københavns Kommune bemærker, at der ikke ses at være taget hensyn til, hvis en
kommune har overført midler til CO2-fangst fra skatteområdet. Det vurderer
Københavns Kommune er kontraproduktivt for kommunernes incitament til at deltage
i CO2-fangst, og foreslår derfor, at kommunerne – som minimum – kan fradrage den
pristalsregulerede værdi af de kommunale indskud, inden der foretages modregning.
Afståelse af ejerandele til en fond eller anden selvejende institution
Side 16/27
Vestforbrænding bemærker, at det er uklart, om bestemmelsen om afståelse af
ejerandele til en fond eller anden selvejende institution (§ 12, stk. 4) også omfatter
afståelse af ejerandele til enheder, som er direkte eller indirekte ejet af en fond eller
anden selvejende institution.
Realiseret salgspris
Vestforbrænding bemærker, at det er uklart, om kommunen vil skulle registrere et
vederlag, der mindst svarer til den afståede ejerandels markedsværdi, i de tilfælde
at ejerandelene er afstået under markedsværdi. Vestforbrænding anbefaler derfor,
at modregning baseres på den realiserede salgspris.
Kommunale lån og kommunal indskudskapital
Forsyningstilsynet bemærker, at der er forskel på, om kommunale lån og kommunal
indskudskapital kan modregnes i henhold til modregningsreglerne, jf. § 3, stk. 6, i
bekendtgørelse om kommuners indberetninger og erklæringer efter
elforsyningslovens §§ 37 og 37 a og varmeforsyningslovens §§ 23 l og 23 m.
Ministeriets bemærkninger:
Det bemærkes indledningsvist, at der med lovforslaget tages udgangspunkt i en
videreførsel af de eksisterende modregningsregler som dem, der findes i
elforsyningsloven og til dels i varmeforsyningsloven. Det skyldes, at
modregningsreglerne i elforsyningsloven finder anvendelse på kommercielle
aktiviteter, hvilket også er tilfældet efter dette lovforslag.
Undtagelser vedr. overførsler af CO2-kvoter og CO2-afgifter
Det bemærkes, at modregningsreglerne i lovforslaget vedrører den situation, hvor en
kommune ejer et CO2-fangstselskab. Overførsler af værdier, herunder CO2-kvoter
og CO2-afgifter, mellem CO2-fangstselskabet og et andet selskab i samme koncern,
vil i sig selv falde uden for modregningsreglerne efter dette lovforslag, idet
modregningen alene indtræder, når værdioverførslen sker til kommunen, eller hvis
overførslen sker til en fond eller anden selvejende institution. Der ses derfor ikke at
være behov for at fastsætte en undtagelse for overførsler af CO2-kvoter og CO2-
afgifter, da det ikke har været hensigten, at der skal ske overførsler af CO2-kvoter og
CO2-afgifter til kommunen.
Rapporteringstidspunkt
Rapporteringstidspunktet bør være ens for kommunalt ejede
forsyningsvirksomheder. Det begrundes dels i færre administrative byrder for de
relevante myndigheder og kommunen, dels i at undgå spekulation. Derfor fastholdes
rapporteringstidspunktet.
Fradrag af indskudskapital ved modregning
Modregningsreglerne, som de fremgår af lovforslaget, medfører, at kommuner ikke
får en lempeligere adgang til at udtage midler fra deres CO2-fangstvirksomhed end
fra de el- og varmeanlæg, hvor CO2-fangsten fysisk vil finde sted. Dertil vurderes det
hensigtsmæssigt, at modregningsreglerne er ensartede på tværs af el, varme og
Side 17/27
CO2-fangst. Derfor lægges der ikke op til at fastsætte regler om fradrag for indskuds-
kapitalen i CO2-fangst, før der skal ske modregning.
Afståelse af ejerandele til en fond eller anden selvejende institution
Der er generelt mulighed for at lave overførsler i en koncern, som ikke udløser
modregning, så længe der ikke sker overførsler til kommunen eller en fond eller
anden selvejende institution. En overførsel mellem to selskaber i en koncern vil
derfor som udgangspunkt ikke udløse modregning, heller ikke når det ene selskab
er ejet af en fond. Bemærkningen har ikke givet anledning til justering i lovforslaget.
Realiseret salgspris
Kommunen skal registrere vederlag, som svarer til den afståede ejerandels markeds-
værdi, når vederlaget består af andet end direkte pengeoverførsler. Det princip gæl-
der både i el- og varmeforsyningslovens tilsvarende regler. På den baggrund imøde-
kommes forslaget om, at modregning baseres på den realiserede salgspris, ikke.
Kommunale lån og kommunal indskudskapital
Det bemærkes (samstemmigt med Forsyningstilsynet), at tilbagebetaling af lån er
undtaget fra modregningsreglerne som følge af § 3, stk. 6, i bekendtgørelse om kom-
muners indberetninger og erklæringer efter elforsyningslovens §§ 37 og 37 a og var-
meforsyningslovens §§ 23 m og 23 l. CO2-fangstaktiviteter vil med bemyndigelsen i
lovforslagets § 14 om klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse til at
fastsætte regler om indberetninger m.v. blive omfattet af denne bekendtgørelse. Den
opdaterede bekendtgørelse forventes at træde i kraft samtidig med lovforslaget.
Ad nr. 11: Transport og lagring
Kommunal hjemmel til indkøb af transport og lagring
Dansk Fjernvarme og Kredsløb bemærker, at det er uklart, om der med lovforslaget
er sikret den nødvendige hjemmel til, at kommuner og kommunale selskaber kan
indgå aftaler med tredjepart om transport og permanent lagring af CO2. Dansk
Fjernvarme opfordrer til, at det tilføjes til lovforslaget, at kommuner og kommunale
selskaber også kan forpligte sig økonomisk i forhold til disse ydelser i tilfælde, hvor
der ikke er indgået kontrakt med staten om støtte.
Betingelser for tilladelse til midlertidig lagring
Kredsløb bemærker, at det er uklart, hvad der efter bestemmelsen om tilladelse til
midlertidig lagring (§ 15) skal til for at få tilladelse til etablering og drift af installationer
til midlertidig lagring af CO2.
Kredsløb opfordrer endvidere til, at det gøres tydeligt, hvilken særlovgivning, der
henvises til i bemærkningerne.
Kredsløb anerkender, at ministeriet har oplyst, at der vil tilgå bekendtgørelser til
denne nye lov, men de ønsker at understrege vigtigheden af, at bekendtgørelserne
bør være af en detaljegrad, der gør, at det muligt at fortsætte planlægningen af CO2-
fangstprojekterne i sektoren.
Side 18/27
Ministeriets bemærkninger:
Kommunal hjemmel til indkøb af transport og lagring
Det vurderes, at det skal være muligt for kommuner at indgå aftaler med tredjeparter
om transport og lagring som en afgørende forudsætning for at sikre reel adgang til
at deltage i CO2-fangstaktiviteter. Det foreslås derfor, at dette tilføjes til de eksempler,
som er nævnt i definitionen i lovforslaget af CO2-fangstaktiviteter.
Betingelser for tilladelse til midlertidig lagring
Ministeriet har justeret bestemmelsen i § 15, stk. 2, om midlertidig lagring, så der
ikke længere skal gives en særskilt tilladelse på baggrund af lovforslaget. Det er et
krav til de midlertidige lagre efter bestemmelsen, at disse ligger i tilknytning til kom-
munens rørledninger. Kommunens beføjelse til at etablere og drive midlertidige lagre
følger derfor kommunens tilladelse til at etablere og drive rørledningsanlæg. Kom-
muner kan derudover etablere midlertidig CO2-lagring i forbindelse med CO2-fangst-
anlæg som en CO2-fangstaktivitetet efter § 2 nr. 2 og nr. 4.
Ad nr. 12: Beskyttelse af varmekunder og varmepriser
Opbakning til beskyttelse af varmekunderne
Dansk Erhverv, DI og Green Power Denmark er enige i behovet for, at der sikres
rammevilkår for CO2-fangst i forsyningssektoren, så omkostningerne til etablering af
CO2-fangstprojekter, ikke kan overvæltes på varmeforbrugerne.
Forbrugerrådet Tænk støtter forslaget om, at der for alle el- og varmeselskaber
indføres krav om, at CO2-fangstaktiviteten skal ske selskabsmæssigt adskilt fra
fjernvarmenet.
Substitutionsprisprincippet og affaldsvarmeprisloftet
Forsyningstilsynet bemærker, at der med lovforslaget henvises til, at der efter praksis
gælder et substitutionsprisprincip som en mekanisme til at beskytte varmekunderne.
Forsyningstilsynet bemærker generelt, at substitutionsprisprincippet ikke finder
anvendelse for prisen mellem det kollektive varmeforsyningsanlæg og slutkunden.
Anvendelse af substitutionsprisprincippet indebærer en konkret vurdering.
Vestforbrænding finder det uklart, hvordan bestemmelsen om opkrævning af
værdien af sparede udgifter til CO2-kvoter og afgifter (§ 6) fungerer i samspil med
reguleringen af varmeprisen. Vestforbrænding henviser til, at det fremgår af
lovforslagets bemærkninger, at varmepriserne fortsat vil være underlagt
affaldsvarmeprisloftet og substitutionsprincippet. Vestforbrænding mener, at det bør
fremgå eksplicit af bestemmelsen, hvis opkrævningen af sparede CO2-kvoter og
afgifter er undtaget fra affaldsvarmeprisloftet og substitutionsprisprincippet, da
speciallovgivningen ellers vil tage forrang efter lex specialis-princippet.
Nødvendige omkostninger i varmeprisen efter varmeforsyningsloven
Vestforbrænding bemærker, at de ikke er enige i betragtningen om, at omkostninger
til CO2-fangst ikke er omfattet af varmeforsyningslovens § 20 om nødvendige
Side 19/27
omkostninger til varmeproduktion. Vestforbrænding understreger, at det er
virksomhederne, som har fortolkningsmonopolet på, om en omkostning er
nødvendig. Vestforbrænding henviser til, at der ifølge vejledning fra
Forsyningstilsynet ligger et skønsrum i definitionen af nødvendige omkostninger,
som betyder, at begrebet er bredere, end hvad der fremgår af nærværende
lovforslag, og at det tilmed kan være dynamisk over tid. Vestforbrænding er
bekymrede for, om en kategorisk afvisning af CO2-fangst som nødvendige
omkostninger i bemærkningerne til dette lovforslag vil påvirke Forsyningstilsynets
fortolkning af § 20 i en mere restriktiv retning.
Varmeprisen må ikke blive højere
Vestforbrænding bemærker, at der er flere steder, som henviser til, at varmepriserne
hverken ”vil”, ”bør” eller ”må” stige i forhold til i dag som følge af opkrævning af
værdien af sparede CO2-kvoter og afgifter. Formuleringerne er ikke konsistente,
hvilket ifølge Vestforbrænding skaber usikkerhed om fortolkningsgrundlaget.
Vestforbrænding anbefaler, at formuleringerne ensrettes, så det fremgår, at
varmeprisen ved opkrævning af værdien af sparede CO2-kvoter og afgifter ikke må
overstige varmeprisen i et referencescenarie uden CO2-fangst.
Ministeriets bemærkninger:
Substitutionsprisprincippet og affaldsvarmeprisloftet
Det bemærkes, at det ikke er hensigten med lovforslaget at undtage opkrævningen
af værdien af sparede udgifter til erhvervelse af CO2-kvoter fra affaldsvarmeprisloftet
eller fra substitutionsprisprincippet. Lovbemærkningerne foreslås tilpasset i overens-
stemmelse hermed.
Nødvendige omkostninger i varmeprisen efter varmeforsyningsloven
Det vurderes, at udgifter til CO2-fangst ikke vil udgøre en nødvendig omkostning i
prisbestemmelsen i varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, fordi CO2-fangst ikke er en
forudsætning for varmeproduktion. Dette udgangspunkt har endvidere været lagt til
grund i udbuddet af midler fra CCS-puljen, hvor det er antaget, at der ikke vil kunne
indhentes en finansiering af CO2-fangsten gennem opkrævning af udgifter til CO2-
fangsten hos varmekunderne efter denne bestemmelse.
Varmeprisen må ikke blive højere
Vedrørende bemærkningen om formuleringerne om, at varmeprisen ikke må stige
som følge af opkrævning af værdien af sparede CO2-kvoter og afgifter, vil ministeriet
tilrette bemærkningerne med henblik på at sikre ensretning.
Ad nr. 13: Tilsyn og regnskabsmæssig adskillelse
Fordeling af tilsynsopgaver
Forbrugerrådet Tænk støtter, at Forsyningstilsynet tildeles ansvaret for at føre tilsyn
med området, herunder tilstrækkelige hjemler og sanktionsmuligheder, så
varmekunderne sikres den nødvendige forbrugerbeskyttelse.
Side 20/27
Forsyningstilsynet bemærker, at der ikke med tilsynsbestemmelsen (§ 17) er taget
stilling til, hvem der vil skulle føre tilsyn med overførsel af gratis kvoter fra
varmeproduktionsanlægget til CO2-fangstvirksomheden (§ 7). Bestemmelsen
omfattes således ikke af Forsyningstilsynets kompetence.
Dansk Fjernvarme bemærker, at det er uklart, hvorfor det ikke er Forsyningstilsynet
specifikt, der skal føre tilsynet med private virksomheders overholdelse af kravet om
selskabsmæssig adskillelse fra fjernvarmenettet (§ 17, stk. 2) og opfordrer til, at
argumentationen herfor beskrives i lovbemærkningerne.
Regnskabsmæssig adskillelse
Forbrugerrådet Tænk støtter, at der i lovforslaget indføres en række krav, der skal
beskytte varmekunderne, så CO2-fangstaktiviten skal ske regnskabsmæssigt adskilt
fra el- og varmeproduktionen, såfremt CO2-fangsten organiseres i
hovedvirksomheden.
Forsyningstilsynet bemærker, at en regnskabsmæssig adskillelse af de forskellige
aktiviteter vil stille store krav til selskabernes omkostningsfordeling og følgelig
Forsyningstilsynets tilsyn med samme.
Overskydende, gratis CO2-kvoter
Forsyningstilsynet bemærker, at det vil forudsætte en række specifikke oplysninger
fra varmeproduktionsvirksomhederne at vurdere, hvorvidt de overskydende, gratis
kvoter er opstået på baggrund af CO2-fangst, og hvordan værdien af disse skal
opgøres.
Markedsmæssighed og transaktioner
Forsyningstilsynet bemærker, at tilsynet med markedsmæssighed alene kan
vurderes i forhold til transaktioner mellem adskilte selskaber. Der kan således alene
vurderes markedsmæssighed i de tilfælde, hvor der er selskabsadskillelse mellem
varmeproduktions- og CO2-fangstvirksomheden.
Forsyningstilsynet noterer sig, at der er givet en klar retning i forslaget om, at disse
interne transaktioner mellem CO2-fangst- og varme- og elproduktionsdelen af
selskabet vil skulle ske på markedsvilkår som transaktioner mellem to adskilte
virksomheder uden sammenfald i ejerkredsen.
Tilsynet med værdien af sparede afgifter og med varmeprisen
Forsyningstilsynet bemærker, at Forsyningstilsynet vil skulle føre tilsyn med, om der
bliver indregnet flere omkostninger i varmeprisen end det, der svarer til de sparede
CO2-afgifter. Det vil kræve en række ekstra oplysninger fra varmevirksomhederne,
således at Forsyningstilsynet har et overblik over, hvad CO2-afgifterne ville have
været, hvis ikke der havde været CO2-fangst. Forsyningstilsynet mener, at klima-,
energi, og forsyningsministeren bør fastsætte retningslinjer for, hvordan selskaberne
Side 21/27
skal opstille, dokumentere og anmelde en fiktiv beregning af de ikke afholdte CO2-
afgifter.
Forsyningstilsynet bemærker, at det af lovforslaget fremgår, at Forsyningstilsynet
skal føre tilsyn med, om der indregnes for meget eller for lidt i varmeprisen ift. de
sparede CO2-kvoter. Forsyningstilsynet bemærker hertil, at det ikke er en del af
Forsyningstilsynets almindelige tilsyn med varmeprisen at føre tilsyn med, om der
indregnes for få omkostninger i varmeprisen.
Statsstøtteretlige problemstillinger
Forsyningstilsynet bemærker for så vidt angår bestemmelsen om opkrævning af
værdien af sparede udgifter (§ 6), at Forsyningstilsynet ikke fører tilsyn med
statsstøtteretlige problemstillinger, herunder om værdien er indgået ved beregningen
af støttebeløbet.
Forsyningstilsynets afgørelser
Forsyningstilsynet bemærker, at det fremgår af lovforslagets
afgørelsesbestemmelse (§ 20), at Forsyningstilsynet i forbindelse med sit tilsyn vil
kunne træffe afgørelse om godkendelse af omkostningsfordelingen mellem CO2-
fangstregnskabet og varmeproduktionsregnskabet. Forsyningstilsynet foreslår, at
’om godkendelse’ udgår, idet formuleringen kan give indtryk af, at der vil være tale
om en ansøgningssag, hvilket der ikke lægges op til i bemærkningerne.
Ministeriets bemærkninger:
Fordeling af tilsynsopgaver
For så vidt angår tilsynet (§ 17, stk. 1) med overholdelsen af bestemmelsen vedr.
overførsel af overskydende, gratis CO2-kvoter (§ 7, stk. 1) bemærkes det, at det ikke
har været hensigten at udelukke tilsynet fra tilsynsbestemmelsen hermed. Det
foreslås derfor, at bestemmelsen i § 7, stk. 1, omfattes af den foreslåede
tilsynsbestemmelse (§ 17, stk. 1).
Tilsynet vil skulle sikre, at der er sket en overførsel af overskydende, gratis CO2-
kvoter fra varmeforsyningsvirksomheden til CO2-fangstselskabet, idet manglende
overførsel vil medføre, at de overskydende CO2-kvoter vil skulle modregnes i
varmeprisen. Forsyningstilsynet vil kunne anmode om dokumentation for
overførslen. Forsyningstilsynet vil ikke skulle føre tilsyn med, hvad der videre sker
med CO2-kvoterne efter overførslen til CO2-selskabet, da værdien af CO2-kvoterne
herefter ikke længere vil kunne have betydning for varmeprisen.
Det er med tilsynsbestemmelsen i § 17, stk. 2, vedr. overholdelsen af den foreslåede
bestemmelse i § 5 (selskabsmæssig adskillelse fra fjernvarmenettet) for private
virksomheders vedkommende foreslået, at tilsynet vil skulle henhøre under klima-,
energi- og forsyningsministeren. Det skyldes, at tilsynet med et sådan krav ikke
vurderes at falde naturligt under Forsyningstilsynets tilsynsområde, ligesom det
heller ikke falder under Ankestyrelsens område, hvor der er tale om private
virksomheder, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 3.6.2.1.
Side 22/27
Regnskabsmæssig adskillelse
Forbrugerrådet Tænks støtte og Forsyningstilsynets bemærkninger noteres.
Overskydende gratis CO2-kvoter
For så vidt angår dokumentation vedr. overskydende, gratis tildelte CO2-kvoter vil
Forsyningstilsynet med den foreslåede bestemmelse om oplysningspligt (§ 18, stk.
1) kunne indhente oplysninger hos en virksomhed omfattet af loven, som er
nødvendige til varetagelsen af tilsynets opgaver efter denne lov eller efter regler
fastsat i medfør af loven. Forsyningstilsynet vil endvidere kunne pålægge en
virksomhed at tilvejebringe de oplysninger, herunder at tilvejebringe dem i en
bestemt form, som er nødvendige til varetagelsen af tilsynets opgaver efter denne
lov eller efter regler fastsat i medfør af loven.
Det er ministeriets vurdering, at de foreslåede bestemmelser vil kunne anvendes af
Forsyningstilsynet til at kunne indhente oplysninger vedr. f.eks. overskydende, gratis
tildelte CO2-kvoter. For at der ikke skal være tvivl herom, foreslår ministeriet, at det
som eksempel tilføjes til bestemmelsen, at denne bl.a. omfatter dokumentation
vedrørende overskydende, gratis tildelte CO2-kvoter.
Markedsmæssighed og transaktioner
Vedrørende markedsmæssighed vil dette følge af reglerne på
varmeforsyningsområdet, og ministeriet foreslår derfor, at der ikke fastsættes regler
herom i dette lovforslag. Ministeriet foreslår dog, at der med bestemmelsen i § 11
stilles krav om regnskabsmæssig adskillelse mellem varmedelen og CO2-
fangstdelen, hvor begge aktiviteter ligger i samme selskab, som hvis der er tale om
to forskellige selskaber. Udveksling af ydelser mellem de to dele vil skulle ske på
markedsvilkår.
Tilsynet med værdien af sparede afgifter og med varmeprisen
Hvor det i forbindelse med det foreslåede krav om regnskabsmæssig adskillelse i §
11 vil være nødvendigt med yderligere dokumentation forbundet med regnskaberne,
vil Forsyningstilsynet efter stk. 2 kunne fastsætte nærmere regler herom. Det vil
f.eks. kunne være regler, som stiller krav til dokumentationen for beregningen af
værdien af sparede afgifter. Det forventes derfor ikke, at der vil være behov for at
fastsætte nærmere retningslinjer herfor.
For så vidt angår tilsynet med, at der ikke indregnes for meget eller for lidt i
varmeprisen i forbindelse med sparede udgifter til CO2-kvoter og afgifter bemærker
ministeriet, at der vil være tale om en ny type opkrævning hos varmekunderne, som
afviger fra det gældende grundlag med opkrævning til dækning af nødvendige
udgifter til varmeleveringen. Tilsynet hermed vil derfor også blive anderledes og vil i
visse tilfælde medføre, at det bl.a. vil skulle sikres, at der ikke indregnes for lidt i
Side 23/27
varmeprisen. Det vil gælde i statsstøttetilfælde af hensyn til at sikre mod potentiel
indirekte statsstøtte.
For så vidt angår fastsættelsen af værdien af sparede udgifter til erhvervelse af CO2-
kvoter er det foreslået, at nærmere regler herom vil blive udmøntet i en
bekendtgørelse. Det forventes, at regler herom vil kunne træde i kraft samtidig med
lovforslagets foreslåede ikrafttræden den 1. januar 2025. Det er endvidere foreslået,
at en tilsvarende bemyndigelse til at udstede regler om fastsættelsen af værdien af
sparede CO2-kvoter indsættes i varmeforsyningsloven i forbindelse med den
foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 29, nr. 8.
Statsstøtteretlige problemstillinger
Det er ikke hensigten med lovforslaget, at Forsyningstilsynet vil skulle føre tilsyn med
statsstøtteretlige problemstillinger, men hensynet bag reglerne, som der vil skulle
føres tilsyn med, kan være statsstøtteretligt begrundet. Det er f.eks. tilfældet med de
eksisterende regler om overførsel af overskydende, gratis CO2-kvoter, som skyldes
statsstøttet CO2-fangst, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 9, og reglerne i
bekendtgørelse nr. 1828 af 23. december 2023 om CO2-kvoter tildelt til
varmeproduktion.
Det bemærkes, at det vil være Energistyrelsen, som er ansvarlige for at sikre, at
værdier, som stammer fra f.eks. overskydende, gratis CO2-kvoter indgår i
beregningen af de relevante støttebeløb.
Forsyningstilsynets afgørelser
Det er foreslået, at det af afgørelsesbestemmelsen i § 20, stk. 1, 2. pkt., vil følge, at
Forsyningstilsynet ved manglende overholdelse af kravet om regnskabsmæssig
adskillelse (§ 11, stk. 1) eller regler udstedt i medfør af § 11, stk. 2, vil kunne træffe
afgørelse om en anden fordeling af indtægter og omkostninger mellem CO2-
fangstregnskabet og varmeproduktionsregnskabet. Ministeriet foreslår således, at
muligheden for at træffe afgørelse om godkendelse af omkostningsfordelingen
udgår. Det bemærkes, at det følger af lovforslagets straffebestemmelse (§ 27), at
manglende overholdelse af en afgørelse truffet af Forsyningstilsynet vil kunne
straffes med bøde.
Ad nr. 14: Ressourcer til tilsynet
Opgaver i forbindelse med modregning
Forsyningstilsynet bemærker, at der med lovforslaget lægges op til, at reglerne om
kommunal modregning i el- og varmeforsyningslovene ændres, så aktiviteter
omfattet af lovforslaget også vil være modregningspligtige efter reglerne i el-, gas-
og varmeforsyningslovene. Forsyningstilsynets opgaver på området vil blive mere
omfattende, hvis lovforslaget fremsættes og vedtages. Forsyningstilsynets opgaver
med kommunal modregning finansieres inden for rammer fastsat i bestemmelser
indarbejdet i hhv. el-, gas- og varmeforsyningsloven med en årlig ramme på 0,2 mio.
kr. pr. forsyningsart. Tilsynet forstår lovforslaget sådan, at den samme
Side 24/27
finansieringsform vil gælde for tilsynets opgaver med kommunal modregning som
følge af forslaget.
Forsyningstilsynet bemærker, at forslagets § 22 om betaling for tilsynets opgaver
ikke henviser til forslagets § 12, som omhandler kommunal modregning, og der er
med forslaget ikke lagt op til ændringer i el- og varmeforsyningslovene bestående i
en forøgelse af den afsatte ramme på 0,2 mio. kr. årligt pr. forsyningsart.
Forsyningstilsynet bemærker hertil, at den afsatte ramme til kommunal modregning
gør det vanskeligt at løse opgaverne tilfredsstillende. Denne problemstilling vil ifølge
Forsyningstilsynet blive yderligere accentueret, idet der med lovforslaget lægges op
til yderligere opgaver for tilsynet, uden at der medfølger finansiering dertil.
Forsyningstilsynet bemærker hertil, at Forsyningstilsynets oprindelige
ressourceestimat ikke har omfattet tilsynets opgaver med kommunal modregning.
Gebyrsatser og ressourcebehov
Det er Forsyningstilsynets vurdering, at gebyrsatser og ressourcebehov hos
Forsyningstilsynet bør holdes adskilt. Forsyningstilsynet er gebyrfinansieret og skal
sikres en gebyrramme på finansloven, inden for hvilken Forsyningstilsynet kan
opkræve gebyrer til dækning af omkostningerne forbundet med Forsyningstilsynets
drift og opgavevaretagelse efter loven eller regler udstedt i medfør af loven, jf. § 22
(omkostninger til tilsynet). Det vil ifølge Forsyningstilsynet være denne gebyrramme,
der kan foretages en evaluering af. Forsyningstilsynet påpeger, at det vil være
nødvendigt nærmere at estimere det ekstra ressourcetræk, som vil være forbundet
med implementeringen af den foreslåede lovgivning. Dette gælder tillige i forhold til
de bemyndigelser til yderligere regelfastsættelse, der følger af lovforslaget. I øvrigt
påpeger Forsyningstilsynet, at det vil være relevant, at Forsyningstilsynet sikres en
mindre, skattefinansieret driftsbevilling til opstart, inden der kan opkræves gebyrer.
Forsyningstilsynet bemærker, at der ikke i lovbemærkningerne er anvist en nøgle for
fordelingen af Forsyningstilsynets omkostninger (gebyrer) mellem de relevante
virksomheder.
Klage til Energiklagenævnet
Forsyningstilsynet er enig i, at Forsyningstilsynets afgørelser truffet i henhold til
regler udstedt i medfør af § 22 (afgørelser om opkrævning af gebyr i henhold til
udstedt gebyrbekendtgørelse) ikke kan påklages til Energiklagenævnet, hvilket
svarer til, hvad der gælder i sektorlovgivningen i øvrigt.
Ministeriets bemærkninger:
Klima- Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig Forsyningstilsynets
bemærkninger vedr. finansieringsbehov og vil indgå i dialog med Forsyningstilsynet
herom.
Det bemærkes, at Forsyningstilsynet, bl.a. afhængig af omfanget af tilsynssager, vil
kunne foretage de nødvendige prioriteringer i tilsynet med regler efter dette lovforslag
og med regler udstedt i medfør af lovforslaget og f.eks. kan tage udgangspunkt i et
Side 25/27
risikobaseret tilsyn, stikprøvekontroller, reaktivt tilsyn eller efter en anden
tilsynsstrategi, som Forsyningstilsynet måtte vedtage. Dette er tilføjet til lovforslagets
bemærkninger.
Ad nr. 15: Vandforsyning
DANVA gør opmærksom på, at der er behov for en national, sammenhængende
planlægning for landets udnyttelse af arealer, hvor der bliver taget hensyn til
vandsektorens behov for sikkerhed og tilgængelighed i arealplanlægningen, samt
hvor der er fokus på multifunktionelle løsninger. DANVA mener, at udpegning af
arealer jf. lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren skal tage de fornødne
hensyn til grundvandet, og at etablering af gaslagre og pyrolyseanlæg ikke må
udgøre en risiko for drikkevandsforekomster. Endvidere opfordrer DANVA til, at der
oprettes en statslig, hydrologisk myndighed, der har ansvaret for forvaltning af
vandressourcer og klimatilpasning.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig DANVA’s bemærkninger til
lovforslaget og bemærker, at en sammenhængende, national planlægning af arealer
i Danmark, hvor der bliver taget hensyn til vandsektorens behov, samt oprettelsen af
en statslig, hydrologisk myndighed, emnemæssigt ikke er omfattet af lovforslagets
indhold.
Ad nr. 16: Affaldsforbrændingsanlæg
Forsyningstilsynet bemærker i forhold til affaldsforbrugere, som betaler for at få deres
affald forbrændt på affaldsforbrændingsanlæg, at forbrændingsanlæg ved
ikrafttrædelse af lov nr. 745 af 13. juni 2023 (ny organisering af
affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet
affald) overgår fra hvile-i-selv-regulering af forbrændingsanlæggets økonomi til fri og
konkurrencebaseret prisfastsætning på forbrændingsydelser, herunder
regnskabsmæssig adskillelse af affaldsforbrændingsaktiviteterne.
I det omfang der er vilje blandt forbrændingskunder, som f.eks. kommuner, til at
betale for forbrænding med tilknyttet CO2-fangst, vurderer Forsyningstilsynet, at det
alt andet lige vil være muligt for forbrændingsanlæg med CO2-fangst at søge hel eller
delvis dækning af omkostninger til CO2-fangst i forbrændingspriserne. Disse
omkostninger vil i så fald blive overvæltet til forbrændingsanlæggets slutbrugere,
dvs. borgere og virksomheder (affaldsforbrugerne).
Forsyningstilsynet fremhæver, at hvis der er betalingsvilje for forbrænding med
tilknyttet CO2-fangst, vil affaldsforbrændingsanlæg, ved bud på midler fra CO2-
fangstpuljer, alt andet lige kunne stå mere fordelagtigt end f.eks. anlæg, der alene
laver kraftvarme. Forsyningstilsynet bemærker i forlængelses heraf, at der i
forbindelse med lov nr. 745 af 13. juni 2023 (ny organisering af
affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet
affald) er udarbejdet en række ”konkurrencefremmende tiltag”, som skal understøtte
konkurrencen i kommunernes kommende, lovpligtige udbud af forbrændingsegnet
Side 26/27
affald. Da der endnu ikke etableret CO2-fangst til kommerciel brug på kraftvarme- og
affaldskraftvarmeanlæg, er der ifølge Forsyningstilsynet endnu ikke taget stilling til,
hvorledes muligheden for, at affaldsforbrændingsanlæg kan indregne hel eller delvis
dækning af omkostninger til CO2-fangst i forbrændingspriserne, eventuelt skal
håndteres som led i de konkurrencefremmende tiltag.
KL bemærker, at KL i forbindelse med udarbejdelse af vejledning af de
konkurrencefremmende tiltag for kommunernes udbud af det forbrændingsegnede
affald efterlyste smidigere rammer for CO2-fangst. CO2-fangst fremgår ikke som et
evalueringskriterium af vejledningen i dag. KL opfordrer på den baggrund til, at
evalueringskriterierne tilpasses de nye rammebetingelser for CO2-fangst, så
kommunerne får bedre mulighed for at bidrage til CO2-fangst ifm. udbud af det
forbrændingsegnede affald.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet tager bemærkningerne til efterretning. Det bemærkes, at det er
Forsyningstilsynet, som efter miljøbeskyttelsesloven har kompetencen til at
udarbejde de konkurrencefremmende foranstaltninger.
Ad nr. 17: Lovteknik og andre rettelser
Vestforbrænding bemærker, at pligt- og rettighedssubjekter fremstår uklart i
lovforslaget. Vestforbrænding finder det vanskeligt at udlede, hvilke virksomheder og
andre juridiske enheder, der konkret er omfattet af forskellige bestemmelser.
Derudover finder Vestforbrænding det tvetydigt, om der i lovforslaget skelnes
imellem kommuner, særkommuner og kommunale selskaber, idet ”kommune” lader
til at anvendes som at samlebegreb for alle disse enheder. Denne tilgang gør det
ifølge Vestforbrænding vanskeligt at udlede, hvilke rettigheder og forpligtelser, der
tilskrives de enkelte juridiske enheder. Vestforbrænding anbefaler derfor, at lovens
anvendelsesområde samt pligt- og rettighedssubjekter præciseres.
Ministeriets bemærkninger:
Vedr. pligt- og rettighedssubjekter bemærkes det overordnet, at der i lovforslaget
optræder forskellige pligt- og retssubjekter afhængig af sammenhængen. Det drejer
sig kommuner, kommunale CO2-fangstselskaber, private CO2-fangstvirksomheder
og el- og varmeproduktionsvirksomheder. Herudover er der bestemmelser rettet mod
Forsyningstilsynet og Energiklagenævnet. I forbindelse med de foreslåede ændrin-
ger i varmeforsyningsloven anvendes her også kollektive varmeforsyningsanlæg og
virksomheder, som driver et fremføringsanlæg i overensstemmelse med termer i var-
meforsyningsloven.
Lovforslaget er foreslået opbygget således, at kommuner gives hjemmel til at deltage
i CO2-fangstaktiviteter (§ 3). Det skyldes, at kommunerne ikke efter kommunalfuld-
magtsreglerne vil kunne deltage i disse aktiviteter, og det kræver derfor, at kommu-
ner får hjemlen gennem lovforslaget. En kommune vil kunne deltage i CO2-fangstak-
tiviteter sammen med andre kommuner. Herudover vil der være bestemmelser, som
Side 27/27
er rettet mod kommunerne (kommunalbestyrelserne) og ikke mod CO2-fangstselska-
berne og -virksomhederne. Der drejer sig om de foreslåede bestemmelser om ga-
rantistillelse, kapitalindskud, modregning, væsentlige nye aktiviteter og tilladelse til
midlertidig lagring (§§ 8-10 og 12-15).
Kommuners deltagelse i CO2-fangstaktiviteter vil alene kunne ske gennem et sel-
skab, hvorfor de bestemmelser, som vedrører CO2-fangstaktiviteter, der gennemfø-
res efter etableringen af selskabet, er rettet mod sådanne selskaber og private CO2-
fangstvirksomheder. Det drejer om adgangen til at varetage CO2-fangstaktiviteter i
samme virksomhed som varme- og elproduktion (§ 4) og om kravet om regnskabs-
mæssig adskillelse (§ 11).
Herudover indeholder lovforslaget bestemmelser, som er rettet mod el- og varmefor-
syningsvirksomheder. Det drejer sig bestemmelserne vedr. overskydende, gratis til-
delte CO2-kvoter og sparede udgifter til CO2-kvoter og afgifter (§ 6 og § 7).
Der er herudover foretaget andre lovtekniske rettelser af lovforslaget.