Fremsat den 6. november 2024 af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Fremsat den 6. november 2024 af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø og forskellige andre love
(Tilpasning af rådsstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet, Jobservice
Danmark og afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske mål m.v.)
§ 1
I lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 254
af 1. marts 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Loven fastlægger endelig rammerne for Arbejds-
markedsrådet og de regionale beskæftigelsesråd på beskæfti-
gelses- og arbejdsmiljøområdet.«
2. I § 7, stk. 3, 2. pkt., udgår »enten direkte« og »eller
gennem det nationale kontaktpunkt, Jobservice Danmark,«.
3. § 19 ophæves.
4. I § 20, stk. 1, nr. 2, ændres »kommunerne,« til: »kommu-
nerne og«, og i nr. 3 ændres »voksen-, efter- og videreud-
dannelsesindsatsen,« til: »voksen-, efter- og videreuddannel-
sesindsatsen.«.
5. § 20, stk. 1, nr. 4, ophæves.
6. § 20, stk. 1, nr. 5, ophæves.
7. I § 20, stk. 2, udgår »efter inddragelse af de regionale
arbejdsmarkedsråd«.
8. § 20, stk. 3, ophæves.
9. Afsnit III affattes således:
»Afsnit III
Arbejdsmarkedsrådet og de regionale beskæftigelsesråd
Kapitel 4
Arbejdsmarkedsrådet
§ 23. Beskæftigelsesministeren nedsætter Arbejdsmar-
kedsrådet, som primært har til opgave at rådgive om og
drøfte forhold og aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet
af relevans for beskæftigelsesministeren og på tværs af be-
skæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om Ar-
bejdsmarkedsrådets opgaver, herunder rådets drøftelser, råd-
givning og inddragelse ved bekendtgørelsesændringer på ar-
bejdsmiljøområdet.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om Ar-
bejdsmarkedsrådets sammensætning, herunder om antallet
af medlemmer, suppleanter og tilforordnede samt udpeg-
ningsperioder.
Kapitel 4 a
De regionale beskæftigelsesråd
§ 24. Beskæftigelsesministeren nedsætter de regionale be-
skæftigelsesråd, som har til opgave at følge og bidrage til
administrationen af ordninger på beskæftigelsesområdet.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om de
regionale beskæftigelsesråds opgaver, herunder rådets drøf-
telser.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om de
regionale beskæftigelsesråds sammensætning, herunder om
antallet af medlemmer, suppleanter og tilforordnede samt
udpegningsperioder.«
Lovforslag nr. L 75 Folketinget 2024-25
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, J.nr.2024-3852
BE010038
§ 2
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af
16. november 2021, som ændret senest ved lov nr. 629 af 11.
juni 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 14, stk. 1, udgår »efter udtalelse fra Arbejdsmiljørådet,
jf. § 66, stk. 3, 3. pkt.,«.
2. I § 14 a, stk. 1, 2. pkt., udgår »iværksat af Arbejdsmiljørå-
det efter § 66, stk. 6«.
3. Kapitel 12 affattes således:
»Kapitel 12
Arbejdsmarkedsrådet
§ 66. Arbejdsmarkedsrådet rådgiver om og drøfter forhold
og aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet af relevans for
beskæftigelsesministeren og på tværs af beskæftigelses- og
arbejdsmiljøområdet, jf. lov om organisering og understøt-
telse af beskæftigelsesindsatsen m.v.«
4. I § 68, stk. 1, udgår »Arbejdsmiljørådets aktiviteter og«.
5. I § 68, stk. 2, 1. pkt., udgår »efter indstilling fra Arbejds-
miljørådet«.
6. I § 68 a, stk. 1, ændres »fordeler efter indstilling fra
Arbejdsmiljørådet« til: »fastsætter nærmere regler om forde-
ling af«.
7. I § 68 a, stk. 1, indsættes efter »arbejdsmiljøindsatsen«:
», herunder til forskning,«, og »til Arbejdsmiljørådets aktivi-
teter, herunder til tværgående aktiviteter, jf. § 66, stk. 6, og«
udgår.
8. I § 68 a, stk. 3, ændres »Arbejdsmiljørådet og de«, til:
»De«.
9. § 68 a, stk. 5 og 6, ophæves.
Stk. 7 bliver herefter stk. 5.
10. I § 68 a, stk. 7, som bliver stk. 5, ændres »og efterregu-
lering« til: », efterregulering og uforbrugte midler«.
11. I § 81 a, stk. 10, udgår »Arbejdsmiljørådet og«.
§ 3
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024, foretages
følgende ændringer:
1. I § 49, 1. pkt., ændres »(VEU-rådet),« til: »(VEU-rådet)
og«, og »og Beskæftigelsesrådet« udgår.
2. I § 97, stk. 2, 1. pkt., udgår », som godkendes af de regio-
nale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.«.
3. § 97, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
4. I § 163 ændres »det regionale arbejdsmarkedsråd« til:
»det regionale beskæftigelsesråd«.
5. I § 166, stk. 2, ændres »det regionale arbejdsmarkedsråd,
jf. kapitel 5« til: »det regionale beskæftigelsesråd, jf. kapitel
4«.
§ 4
I lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser
af større omfang, jf. lovbekendtgørelse nr. 291 af 22. marts
2010, som ændret ved § 5 i lov nr. 1612 af 26. december
2013, § 63 i lov nr. 1482 af 23. december 2014 og § 3 i lov
nr. 385 af 26. april 2017, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »det regionale arbejdsmarkedsråd«
til: »det regionale beskæftigelsesråd«.
2. I § 9 ændres »de regionale arbejdsmarkedsråds og Be-
skæftigelsesrådets« til: »de regionale beskæftigelsesråds og
Arbejdsmarkedsrådets«.
§ 5
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 208 af 26. februar 2024, som ændret
ved § 1 i lov nr. 630 af 11. juni 2024, foretages følgende
ændringer:
1. Overalt i loven udgår »efter forhandling med Beskæfti-
gelsesrådet«.
2. I § 58, stk. 1, ændres »Efter forhandling med Beskæftigel-
sesrådet kan beskæftigelsesministeren« til: »Beskæftigelses-
ministeren kan«.
3. § 88, stk. 7, og §§ 92 og 92 a ophæves.
§ 6
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808
af 25. juni 2024, som ændret ved § 3 i lov nr. 630 af 11.
juni 2024 og lov nr. 633 af 11. juni 2024, foretages følgende
ændringer:
1. I § 13, stk. 16, 1. pkt., og §§ 44 og 69 g udgår »efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet«.
2. § 13 e og kapitel 14 a ophæves.
§ 7
I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 222 af 12.
februar 2021, som ændret ved § 11 i lov nr. 876 af 12. maj
2021, § 10 i lov nr. 452 af 20. april 2022 og § 2 i lov nr. 630
af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:
1. § 36 a ophæves.
2
2. Efter § 39 indsættes:
»§ 40. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.«
§ 8
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af
22. august 2024, som ændret ved § 7 i lov nr. 630 af 11. juni
2024, foretages følgende ændring:
1. Kapitel 30 ophæves.
§ 9
I Helbredslov, jf. lov nr. 286 af 24. april 1996, som ændret
ved § 4 i lov nr. 472 af 13. maj 2013, foretages følgende
ændringer:
1. I lovens titel udgår »(Helbredslov)«.
2. I § 4, stk. 1, og § 5, stk. 3, udgår »efter indhentet udtalelse
fra det i § 8 nævnte råd«.
3. Kapitel IV ophæves.
§ 10
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2.
september 2024, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1575 af
12. december 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b, ændres »arbejdsmarkedsråd«
til: »beskæftigelsesråd«.
2. I § 9 a, stk. 8, 1. pkt., ændres »De regionale arbejdsmar-
kedsråd« til: »De regionale beskæftigelsesråd«, efter »Sty-
relsen for International Rekruttering og Integration« indsæt-
tes: »og Udlændingenævnet«, og efter »11-14,« indsættes:
»§ 9 k, stk. 1,«.
3. I § 9 h, stk. 4, 2. pkt., ændres »stk. 20« til: »stk. 19«.
4. § 44 a, stk. 15, ophæves.
Stk. 16-26 bliver herefter stk. 15-25.
5. I § 44 a, stk. 16, 2. pkt., der bliver stk. 15, 2. pkt., ændres
»stk. 17« til: »stk. 16«.
6. I § 44 a, stk. 17, 1. pkt., der bliver stk. 16, 1. pkt., ændres
»stk. 16« til: »stk. 15«.
7. I § 44 a, stk. 20 og 21, der bliver stk. 19 og 20, ændres
»stk. 19« til: »stk. 18«.
§ 11
I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 201 af 28. februar 2023, som ændret ved § 1 i lov nr. 893
af 21. juni 2022 og senest ved § 7 i lov nr. 665 af 11. juni
2024, foretages følgende ændring:
1. I § 101, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »udføre ulønnet
arbejde i«: »godkendte«.
§ 12
Stk. 1. Loven træder i kraft 1. januar 2025, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelse af § 1, nr. 1, 4, 5, 7 og 9, §§ 2-6, § 7, nr. 1, § 8
og §§ 10 og 11.
Stk. 3. Regler udstedt i medfør af § 68 a, stk. 7, i lov om
arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november
2021, som senest ændret ved lov nr. 629 af 11. juni 2024,
forbliver i kraft indtil reglerne udstedes i medfør af § 68 a,
stk. 5.
§ 13
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Lovens § 10 kan ved kongelig anordning sættes
helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske for-
hold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskelli-
ge tidspunkter.
Stk. 3. Lovens § 11 kan ved kongelig anordning sættes
helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som
de færøske forhold tilsiger.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Beskæftigelsesrådet
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
2.1.1.2. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
2.1.1.3. Lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang
2.1.1.4. Beskæftigelsesrådets øvrige opgaver efter anden lovgivning
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Tilsynsrådet
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. De regionale arbejdsmarkedsråd
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
2.3.1.2. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
2.3.1.3. Lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang
2.3.1.4. Udlændingeloven
2.3.1.5. De regionale arbejdsmarkedsråd øvrige opgaver efter anden lovgivning
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Arbejdsmiljørådet
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Jobservice Danmark
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Helbredsoplysningsrådet
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7. Arbejdsmarkedsrådet
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.8. De regionale beskæftigelsesråd
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.9. De beskæftigelsespolitiske mål
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.10. Indsættelse af territorialbestemmelse i lov om fleksydelse
2.10.1. Gældende ret
2.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentli-
ge
3.1. Jobservice Danmark
3.2. Etablering af Arbejdsmarkedsrådet og de regionale beskæftigelsesråd
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
4
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen vil reducere statslig kontrol og frigive midler
til velfærd. Det er en vigtig tværgående dagsorden, som er
afspejlet i regeringsgrundlaget – og som også omfatter det
statslige område.
I finanslovsforslaget for 2025 præsenterede regeringen et
oplæg om at fjerne statslig administration svarende til godt
1.000 årsværk i 2025. Det er årsværk på tværs af alle mini-
sterområder. Der er særligt fokus på årsværk i centraladmi-
nistrationen og på opgaver, der har karakter af administra-
tion, tilsyn og kontrol.
Regeringen ser samtidig et potentiale i at fokusere part-
sarbejdet på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, styr-
ke den strategiske dialog og tænke områderne tættere sam-
men. Som led heri foreslår regeringen derfor at etablere
en ny rådsstruktur. Det indebærer, at Beskæftigelsesrådet,
de otte regionale arbejdsmarkedsråd, Arbejdsmiljørådet og
Tilsynsrådet nedlægges.
Regeringen foreslår, at der skal nedsættes et nyt Arbejds-
markedsråd, som skal rådgive om og drøfte relevante for-
hold og aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet af rele-
vans for beskæftigelsesministeren og på tværs af beskæfti-
gelses- og arbejdsmiljøområdet. Et samlet råd på Beskæfti-
gelsesministeriets område vil understøtte en mere enkel og
bedre koordinering af beskæftigelses- og arbejdsmiljøområ-
det, som har mange snitfalder og fælles udfordringer. Det vil
dertil være ressourcebesparende i staten, da sekretariatsbetj-
eningen også forenkles.
Regeringen lægger også op til, at der skal etableres et regi-
onalt niveau med partsrepræsentation, som bl.a. skal vareta-
ge udvalgte opgaver, som de regionale arbejdsmarkedsråd
varetog tidligere. Opgaverne vil hovedsagligt dreje sig om
at følge og bidrage til administrationen af ordninger på be-
skæftigelsesområdet.
Regeringen har desuden igangsat og gennemført en lang
række initiativer, der skal bidrage til at fjerne administrati-
ve byrder og unødigt bureaukrati samt frisætte den offent-
lige sektor. Kommunerne skal bl.a. have større frihedsgra-
der til selv at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen. Rege-
ringen foreslår derfor at afskaffe de beskæftigelsespolitiske
mål. Kommunerne vil i stedet selv kunne fastsætte relevante
lokale mål for deres beskæftigelsesindsats. Videre foreslås
det, at Jobservice Danmark skal nedlægges. Virksomhederne
vil i stedet kunne gøre brug af jobcentrenes virksomhedsser-
vice samt de tværkommunale rekrutteringsfællesskaber.
Endelig foreslås det at nedlægge Helbredsoplysningsrådet,
der ikke har afholdt møder siden 2009 og dermed ikke
længere vurderes hensigtsmæssigt at opretholde. En nedlæg-
gelse af Helbredsoplysningsrådet vil udgøre en administra-
tiv lettelse, idet Beskæftigelsesministeriet, organisationer og
myndigheder, som er repræsenteret i rådet, ikke vil skulle
bruge ressourcer på indstilling og udpegning af medlemmer.
Lovforslaget udmønter regeringens forslag om at nedlægge
11 eksisterende råd, de beskæftigelsespolitiske mål og Job-
service Danmark.
Nedlæggelsen af de beskæftigelsespolitiske mål, Jobservice
Danmark og Helbredsoplysningsrådet skal træde i kraft 1.
januar 2025. Beskæftigelsesministeren bemyndiges til at be-
stemme ikrafttrædelsestidspunktet for de foreslåede bestem-
melser om nedlæggelsen af Beskæftigelsesrådet, de regio-
nale arbejdsmarkedsråd, Arbejdsmiljørådet og Tilsynsrådet
samt oprettelsen af Arbejdsmarkedsrådet og de regionale be-
skæftigelsesråd. Beskæftigelsesministeren fastsætter ikraft-
trædelsestidspunktet for disse bestemmelser, fordi der forud-
sættes udarbejdelse af omfattende administrative forskrifter
for disse bestemmelser, som parterne skal inddrages i.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Beskæftigelsesrådet
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Lov om organisering og understøttelse af beskæfti-
gelsesindsatsen m.v.
Det følger af § 23 i lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v., at beskæftigelsesministeren
nedsætter Beskæftigelsesrådet til at rådgive beskæftigelses-
ministeren i spørgsmål om beskæftigelsespolitikken. Det
følger af lovens § 24, stk. 1 og 2, at Beskæftigelsesrådet
består af 1 formand og 26 andre medlemmer. Beskæftigel-
sesministeren udpeger, bortset fra formanden, medlemmerne
af Beskæftigelsesrådet efter indstilling fra de i rådet repræ-
senterede organisationer og myndigheder. Der udpeges 9 fra
Dansk Arbejdsgiverforening, 9 fra Fagbevægelsens Hoved-
organisation, 1 fra Akademikerne, 1 fra Lederne, 4 fra KL,
1 fra Danske Regioner og 1 fra Danske Handicaporganisati-
oner.
Det følger videre af lovens § 24, stk. 3, at beskæftigelsesmi-
nisteren på samme måde udpeger en suppleant for hver af de
i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder, dog
to suppleanter for organisationer med flere end tre pladser.
Efter lovens § 24, stk. 4, udpeger beskæftigelsesministeren
rådets formand og en suppleant for denne efter indstilling
fra rådets medlemmer.
Det følger af lovens § 24, stk. 5, at der tilforordnes rådet tre
repræsentanter for Beskæftigelsesministeriet, en repræsen-
tant for Finansministeriet, en repræsentant for Udlændinge-
og Integrationsministeriet og en repræsentant for Undervis-
ningsministeriet.
Efter lovens § 24, stk. 6, udpeges medlemmerne, herunder
5
formanden, suppleanterne og de tilforordnede, for 4 år ad
gangen. Beskæftigelsesrådets funktionsperiode regnes fra
den 1. juni året efter det kommunale og regionale valg-
år. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder
den til periodens udløb.
Det følger af lovens § 24, stk. 7 og 8, at rådet selv fastsætter
sin forretningsorden, og Beskæftigelsesministeriet varetager
rådets sekretariatsfunktion, jf. lovens § 20.
Det følger af lovens § 25, at Beskæftigelsesrådet medvirker
i styringen af beskæftigelsesindsatsen gennem rådgivning af
beskæftigelsesministeren og afgiver indstilling om 1) større
beskæftigelsespolitiske udspil, herunder tilrettelæggelse og
offentliggørelse af analyser, 2) forsøgsaktiviteter, projekter
og udviklingsprogrammer, 3) beskæftigelsesministerens ud-
melding af vejledende mål for beskæftigelsesindsatsen, 4)
opfølgning på beskæftigelsesindsatsen, 5) opfølgning på ud-
viklingen af udenlandsk arbejdskraft i Danmark og rammer
for international rekruttering og 6) forslag til love og anden
regelfastsættelse på det beskæftigelsespolitiske område.
Efter lovens § 26, stk. 1, kan en mindre del af bevillingen
til beskæftigelsesindsatsen afsættes til en central pulje, som
kan anvendes til en særlig indsats. Beskæftigelsesministeren
anvender puljen efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet.
Efter lovens § 26, stk. 2, kan beskæftigelsesministeren fast-
sætte nærmere regler for den centrale puljes anvendelse og
om regnskab, revision, tilsyn m.v. for tilskud, der ydes fra
puljen.
Med hjemmel i lovens § 26, stk. 2, er der fastsat nærmere
regler om anvendelse af den centrale pulje til en særlig
beskæftigelsesindsats i kapitel 6 i bekendtgørelse nr. 1209
af 28. september 2023 om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.
2.1.1.2. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Det følger af § 48, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, at dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisite-
rede, der opfylder visse betingelser, i op til 6 uger kan
deltage i jobrettet uddannelse i form af kurser inden for en
bestemt erhvervsgruppe, og at kurserne inden for de mulige
erhvervsgrupper fremgår af en positivliste.
Efter lovens § 49 udarbejder Beskæftigelsesministeriet en
landsdækkende positivliste med inddragelse af Børne- og
Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forsknings-
ministeriet og efter høring af Rådet for Voksen- og Efter-
uddannelse (VEU-rådet), Rådet for Erhvervsakademiuddan-
nelser og Professionsbacheloruddannelser (REP-rådet) og
Beskæftigelsesrådet. Positivlisten afgrænser, hvilke kurser
inden for den valgte erhvervsgruppe den ledige kan vælge
imellem.
2.1.1.3. Lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigel-
ser af større omfang
Det følger af § 9 i lov om varsling m.v. i forbindelse med
afskedigelser af større omfang, at beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler for de regionale arbejdsmar-
kedsråds og Beskæftigelsesrådets virksomhed i henhold til
loven.
Med hjemmel i lovens § 9 er der fastsat nærmere regler
om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større
omfang.
Bemyndigelsen er udmøntet i § 8 i bekendtgørelse nr. 1152
af 27. oktober 2017 om varsling m.v. i forbindelse med
afskedigelser af større omfang, hvorefter klager over de
regionale arbejdsmarkedsråds afgørelse om undtagelse fra
reglerne om definitionen af virksomhed og arbejdssted efter
bekendtgørelsen § 2, stk. 3, inden 4 uger kan indbringes
for Beskæftigelsesrådet. Beskæftigelsesrådets afgørelser kan
ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
2.1.1.4. Beskæftigelsesrådets øvrige opgaver efter anden
lovgivning
Beskæftigelsesrådet har en række opgaver, som går på tværs
af forskellige lovgivninger.
Det gælder inddragelse i forbindelse med udstedelse af nye
administrative regler. Det følger af lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v., at beskæftigelsesministeren har hjemmel til
at udstede forskellige administrative regelsæt. Dette skal
dog ske efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Tilsva-
rende gælder i forhold til lov om en aktiv socialpolitik.
Beskæftigelsesrådet rådgiver endvidere for direktøren for
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i spørgsmål
om arbejdsløshedsforsikringen, spørgsmål om ydelser efter
lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge og lov om
fleksydelse.
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Regeringen har som led i et politisk prioriteret opgavebort-
fald på tværs af staten, som er fremsat med regeringens
Forslag til Finanslov for 2025, lagt op til at nedlægge
Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrådet, de otte regionale arbejds-
markedsråd samt Arbejdsmiljørådet. Videre er der lagt op
til, at der oprettes en ny rådstruktur på beskæftigelses- og
arbejdsmiljøområdet.
Det foreslås derfor, at Beskæftigelsesrådet nedlægges. Med
forslaget ophæves reglerne om rådet i kapitel 4 i lov om or-
ganisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Den foreslåede ophævelse vil medføre, at der ikke længere
vil være et Beskæftigelsesråd, som vil medvirke i styringen
af beskæftigelsespolitikken gennem rådgivning af beskæf-
tigelsesministeren, herunder afgive indstilling om beskæfti-
gelsesministerens udmelding af vejledende mål for beskæfti-
gelsesindsatsen og indstilling om forslag til love m.v. på det
beskæftigelsespolitiske område.
6
I lovforslaget foreslås det, at der oprettes et nyt Arbejds-
markedsråd på Beskæftigelsesministeriets område, som vil
skulle rådgive om og drøfte relevante forhold og aktuelle
udfordringer på arbejdsmarkedet af relevans for beskæftigel-
sesministeren og på tværs af beskæftigelses- og arbejdsmil-
jøområdet.
Beskæftigelsesministeren vil efter forslaget kunne fastsæt-
te nærmere regler om Arbejdsmarkedsrådets arbejdsopga-
ver. Det forventes fastsat, at Arbejdsmarkedsrådet vil kunne
varetage nogle af de opgaver, Beskæftigelsesrådet varetager
i dag.
For en nærmere beskrivelse henvises der til bemærkninger-
ne i pkt. 2.7.2. om et nyt Arbejdsmarkedsråd.
De øvrige opgaver, som Beskæftigelsesrådet varetager i dag,
vil som udgangspunkt bortfalde, bortset fra visse opgaver,
som vil blive varetaget administrativt af Beskæftigelsesmi-
nisteriet.
Det forventes, at beskæftigelsesministeren vil fastsætte nær-
mere regler herom.
2.2. Tilsynsrådet
2.2.1. Gældende ret
Det følger af § 26 a i lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v., at Tilsynsrådet er rådgiven-
de for beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende Sty-
relsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksom-
hed om arbejdsløshedsforsikringen, arbejdsløshedskassernes
deltagelse i beskæftigelsesindsatsen, revisionen og fokusre-
vision af kommunerne, kommunernes rådighedsadministra-
tion, det skærpede tilsyn med kommunernes beskæftigelses-
indsats, styrelsens øvrige tilsyn, herunder med kommunerne,
Udbetaling Danmark og styrelsens puljeforvaltning, og sty-
relsens nye udviklingsinitiativer på tilsynsområdet.
Tilsynsrådet har dermed mulighed for at få indsigt i og råd-
give beskæftigelsesministeren på alle de områder, inden for
hvilke Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører
tilsyn.
Det følger af lovens § 26 b, stk. 1, at Tilsynsrådet har
8 medlemmer, hvoraf 1 formand og 1 medlem udpeges
af beskæftigelsesministeren. Beskæftigelsesministeren udpe-
ger derudover efter indstilling 1 fra Dansk Arbejdsgiverfor-
ening, 1 fra KL, 1 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation,
1 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation og Akademikerne
og Lederne efter fælles indstilling, 1 fra Danske A-kasser og
1 fra Skattestyrelsen.
Det fremgår af lovens § 26 b, stk. 2, at der tilforordnes rådet
1 repræsentant fra Beskæftigelsesministeriet, 1 repræsentant
for Finansministeriet og en repræsentant for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering. De tilforordnede har ingen
stemmeret.
Det følger af lovens § 26 b, stk. 3, at medlemmerne, herun-
der formanden, og de tilforordnede udpeges for en 4-årig
periode. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gæl-
der den til periodens udløb. Medlemmerne kan genudpeges.
Af lovens § 26 b, stk. 4 og 5, fremgår det, at Tilsynsrå-
det selv fastsætter sin forretningsorden, og at Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering varetager rådets sekretaria-
tsfunktion.
Det følger af lovens § 26 c, stk. 1, at Tilsynsrådet behandler
direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings
rapporter, jf. § 88, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., og resultaterne af tilsynet med kommunernes rådig-
hedsadministration, jf. § 13 e i lov om aktiv socialpolitik.
Det fremgår af § 26 c, stk. 2, at Tilsynsrådet endvidere
er det centrale tilsynsorgan for arbejdsløshedskassernes kon-
trolindsats, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og at
rådet på baggrund af afrapporteringer skal rådgive Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering om kvaliteten af kasser-
nes kontrolindsats. Rådet kan også medvirke til at fastlægge
kravene til kassernes kontroller fremadrettet.
Efter § 26 c, stk. 3, har Tilsynsrådet indsigt i og rådgiver
ministeren om arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæf-
tigelsesindsatsen, revisionen og fokusrevision af kommuner-
ne, det skærpede tilsyn med kommunernes beskæftigelses-
indsats, styrelsens øvrige tilsyn, herunder med kommunerne,
Udbetaling Danmark og styrelsens puljeforvaltning og sty-
relsens nye udviklingsinitiativer på tilsynsområdet.
Tilsynsrådets rådgivende funktion omfatter ikke alene de
lovbestemte tilsynsordninger med arbejdsløshedskasser og
kommuner, men Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutter-
ings samlede tilsynsvirksomhed på beskæftigelsesområdet.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Regeringen har som led i et politisk prioriteret opgavebort-
fald på tværs af staten, som er fremsat med regeringens
Forslag til Finanslov for 2025, lagt op til at nedlægge
Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrådet, de otte regionale arbejds-
markedsråd samt Arbejdsmiljørådet. Videre er der lagt op
til, at der oprettes en ny rådstruktur på beskæftigelses- og
arbejdsmiljøområdet.
Det foreslås derfor, at Tilsynsrådet nedlægges. Med forsla-
get ophæves reglerne om rådet i kapitel 4 a i lov om organi-
sering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Den foreslåede ophævelse vil medføre, at der ikke længere
vil være et Tilsynsråd, som vil skulle rådgive beskæftigel-
sesministeren i spørgsmål vedrørende Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekrutterings tilsynsvirksomhed om arbejdsløs-
hedsforsikringen, arbejdsløshedskassernes deltagelse i be-
skæftigelsesindsatsen, revisionen og fokusrevision af kom-
munerne, kommunernes rådighedsadministration, det skær-
pede tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats, styrel-
sens øvrige tilsyn, herunder med kommunerne, Udbetaling
7
Danmark og styrelsens puljeforvaltning, og styrelsens nye
udviklingsinitiativer på tilsynsområdet.
Det indebærer bl.a., at beskæftigelsesministeren ikke længe-
re vil modtage ekstern rådgivning på baggrund af faste,
halvårlige rapporter om Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
krutterings tilsynsvirksomhed.
Det hidtidige lovkrav om udarbejdelse af to halvårlige rap-
porter om Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings til-
synsvirksomhed vil således bortfalde, men Beskæftigelses-
ministeriets tilsyn, herunder Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekrutterings tilsyn med kommuner, a-kasser og Udbetaling
Danmark fortsætter uændret, herunder pligten til løbende at
justere tilsynet ift. risiko og væsentlighed.
2.3. De regionale arbejdsmarkedsråd
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Lov om organisering og understøttelse af beskæfti-
gelsesindsatsen m.v.
Det følger af § 27, stk. 1, i lov om organisering og under-
støttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at beskæftigelses-
ministeren nedsætter otte regionale arbejdsmarkedsråd, der
har til opgave at sikre koordination og samarbejde på tværs
af kommuner og mellem kommuner og arbejdsløshedskas-
ser. Rådene skal desuden understøtte samarbejde med ud-
dannelsesinstitutioner og erhvervshuse og understøtte sam-
arbejdet om rekruttering af ledig arbejdskraft på tværs af
kommunegrænser.
De regionale arbejdsmarkedsråds formål er at sikre tværgå-
ende koordination og samarbejde om beskæftigelsesindsat-
sen på tværs af kommuner og mellem kommuner, arbejds-
løshedskasser og uddannelsesinstitutioner m.v., herunder
indgå samarbejde med VEU-udbydere og vækstfora.
Det følger af lovens § 27, stk. 2, at beskæftigelsesministe-
ren fastsætter regler om den geografiske afgrænsning af de
regionale arbejdsmarkedsråd, herunder om oprettelse af et
regionalt arbejdsmarkedsråd på Bornholm.
Bemyndigelsen er udmøntet i kapitel 5 i bekendtgørelse
nr. 1209 af 28. september 2023 om organisering og under-
støttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., hvor der er fastsat
nærmere regler om oprettelse, sammensætning og opgaver,
der skal varetages af det regionale arbejdsmarkedsråd for
Bornholm.
Det følger af lovens § 27, stk. 3, at beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler, hvorefter § 28 om sammensætning og
§ 29 om opgaver kan fraviges for det regionale arbejdsmar-
kedsråd på Bornholm.
Videre følger det af lovens § 28, stk. 1 og 2, at et regionalt
arbejdsmarkedsråd består af 21 medlemmer. Beskæftigelses-
ministeren udpeger medlemmerne af rådet efter indstilling
fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndighe-
der. Der udpeges 6 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 6 fra
Fagbevægelsens Hovedorganisation, 1 fra Akademikerne,
1 fra Lederne, 5 fra kommunerne beliggende i regionen
i forening, 1 fra Danske Handicaporganisationer og 1 fra
regionsrådet.
Efter lovens § 28, stk. 3 og 4, udpeger beskæftigelsesmini-
steren på samme måde en suppleant for hvert medlem. Dog
udpeger direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering på vegne af beskæftigelsesministeren et medlem
af rådet eller en suppleant for et medlem, hvis et medlem
eller en suppleant fratræder under rådets funktionsperiode.
Efter lovens § 28, stk. 5, udpeger rådet som tilforordnede
en repræsentant for erhvervshuse, en repræsentant for VEU-
området og en repræsentant for enten erhvervsakademier og
professionshøjskoler i fællesskab eller en repræsentant for
universiteterne i det regionale område efter indstilling fra de
nævnte institutioner eller fora.
Det følger af lovens § 28, stk. 6, at medlemmer, suppleanter
og tilforordnede udpeges for 4 år af gangen, og at det regio-
nale arbejdsmarkedsråds funktionsperiode regnes fra den 1.
juni året efter det kommunale og regionale valgår. Finder
udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til perio-
dens udløb.
Det følger af lovens § 28, stk. 7, at rådets formand og
suppleanten for denne udpeges for en 2-årig periode blandt
rådets medlemmer.
Af lovens § 28, stk. 8 og 9, fremgår det, at rådet selv
fastsætter sin forretningsorden, og Beskæftigelsesministeriet
varetager rådets sekretariatsfunktion, jf. lovens § 20.
Efter lovens § 29 varetager det regionale arbejdsmarkedsråd
opgaver med at indgå i et samspil med kommunerne og
understøtter beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner,
2) rådgive og gå i dialog med kommunerne om udvikling
af beskæftigelsesindsatsen, 3) samarbejde og koordinerer
beskæftigelsesindsatsen med arbejdsløshedskasser og øvrige
aktører, herunder VEU-udbydere og erhvervshuse, og koor-
dinere uddannelses- og erhvervsvejledningen, 4) koordinere
virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet mod områder med
mangel på arbejdskraft og områder med høj ledighed, 5)
godkende den regionale positivliste for den regionale uddan-
nelsespulje, jf. § 97 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
6) varetage opgaver, som efter andre love eller regler udstedt
i medfør heraf er henlagt til rådene og 7) iværksætte og yder
tilskud til initiativer inden for en statslig ramme til at sikre
en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større virksom-
hedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for
et lokalområde, jf. kapitel 25 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.
Det fremgår af lovens § 31, stk. 1, at kommunen løbende
skal underrette det regionale arbejdsmarkedsråd om anven-
delsen af virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og
nytteindsats efter kapitel 11-13 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats. Underretningen sker via det landsdækkende
it-system, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
8
stiller til rådighed for kommunerne. Kommunen skal løben-
de sende det regionale arbejdsmarkedsråd oversigter over
pladser i virksomhedspraktik, nytteindsats og pladser med
løntilskud.
Efter lovens § 31, stk. 2, skal de regionale arbejdsmarkeds-
råd sammen med kommunerne én gang årligt drøfte en
strategi for kommunernes etablering af og opfølgning på
anvendelse af nytteindsatsen efter kapitel 13 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter lovens § 31, stk. 3, kan beskæftigelsesministeren fast-
sætte nærmere regler om kommunernes underretninger af de
regionale arbejdsmarkedsråd efter stk. 1. Bemyndigelsen er
udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1209 af 28. september 2023
om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsat-
sen m.v.
Det følger af bekendtgørelsens § 11, stk. 1, at jobcenteret
kvartalsvis underretter det regionale arbejdsmarkedsråd om
anvendelsen af løntilskud, virksomhedspraktik og nytteind-
sats. Underretningen skal sendes til det regionale arbejds-
markedsråd senest en måned efter kvartalets udløb. Jobcen-
teret skal endvidere løbende sende det regionale arbejdsmar-
kedsråd oversigter over pladser i virksomhedspraktik, nytte-
indsats og pladser med løntilskud.
Efter bekendtgørelsens § 11, stk. 2, foregår underretningen
via den kvartalsvise opgørelse, som stilles til rådighed af
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, og skal tilgå
det regionale arbejdsmarkedsråd i et format, som gør det
muligt at behandle data.
Det følger af bekendtgørelsens § 11, stk. 3, at det kan afta-
les med det regionale arbejdsmarkedsråd, at der også skal
oplyses om indhold og formål i hvert forløb.
2.3.1.2. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Det følger af § 81 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at
beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om an-
sættelse med løntilskud, herunder om betingelser for ansæt-
telse med løntilskud og om, at lønnen og arbejdstiden under
ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere kan
nedsættes, hvis personen har ordinær beskæftigelse, samt
om rimelighedskravet efter § 77 og merbeskæftigelseskravet
efter § 79. Der kan også fastsættes regler om, at der for sær-
lige målgrupper kan ske en fravigelse af rimelighedskravet
og merbeskæftigelseskravet.
Bemyndigelsen er udmøntet i § 80, stk. 3, i bekendtgørelse
nr. 1216 af 28. september om en aktiv beskæftigelsesind-
sats. Det følger af bestemmelsen, at for private arbejdsgive-
re, der ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, afgør
det regionale arbejdsmarkedsråd administrativt endeligt, om
betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt.
Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 97, stk. 2,
udarbejder Beskæftigelsesministeriet regionale positivlister,
som godkendes af de regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapi-
tel 5 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigel-
sesindsatsen m.v. I ekstraordinære tilfælde kan et regionalt
arbejdsmarkedsråd i perioder mellem Beskæftigelsesmini-
steriets opdatering af positivlisterne optage yderligere kurser
på deres regionale positivliste.
De regionale positivlister er oversigter, som består af kon-
krete, aktuelle jobrettede uddannelser inden for fagområder,
hvor der forventes jobåbninger inden for de næste 6 måne-
der. Det kan både være offentlige og private kurser, f.eks.
et offshore sikkerhedskursus. De regionale positivlister kan
omfatte konkrete uddannelser, der er etableret i samarbejde
mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner.
Efter lovens § 163 kan jobcenteret søge det regionale ar-
bejdsmarkedsråd om, at der inden for rammerne af en stats-
lig bevilling i form af en varslingspulje iværksættes og ydes
tilskud til initiativer for at sikre en hurtig og aktiv indsats i
forbindelse med større afskedigelser af stor betydning for et
lokalområde.
Efter lovens § 166 kan beskæftigelsesministeren på bag-
grund af ansøgning fra det regionale arbejdsmarkedsråd, jf.
kapitel 5 i lov om organisering og understøttelse af beskæf-
tigelsesindsatsen m.v., dispensere fra kravet om, at der ved
større afskedigelser forstås mindst 50 pct. af medarbejderne
på et arbejdssted med mindst 20 ansatte, når muligheden
for at opnå anden ansættelse på det lokale arbejdsmarked
er begrænset, og der er tale om afskedigelser af et ikke
ubetydeligt omfang.
2.3.1.3. Lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigel-
ser af større omfang
Det følger af lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedi-
gelser af større omfang (varslingsloven), at de regionale ar-
bejdsmarkedsråd varetager en række administrative opgaver
på varslingsområdet, og som følge heraf skal de regionale
arbejdsmarkedsråd underrettes ved afskedigelser af større
omfang.
Det følger af varslingslovens § 1, stk. 7, at bestemmelserne
i lovens § 6, stk. 2, og § 7, om pligt til at give det regionale
arbejdsmarkedsråd meddelelse om påtænkte afskedigelser,
ikke finder anvendelse på afskedigelser af lønmodtagere,
som berøres af standsning af en virksomheds aktiviteter
som følge af konkurs eller likvidationsakkord efter konkurs-
lovens regler, medmindre det regionale arbejdsmarkedsråd
anmoder om meddelelse.
Efter lovens § 6, stk. 2, skal arbejdsgiveren samtidig med
den i stk. 1 nævnte skriftlige meddelelse fremsende en gen-
part af meddelelsen til det regionale arbejdsmarkedsråd.
Det følger af lovens § 7, stk. 1, 1. pkt., at såfremt arbejds-
giveren, efter at have forhandlet i overensstemmelse med
reglerne i §§ 5 og 6, fortsat agter at foretage afskedigelser
omfattet af § 1, skal arbejdsgiveren sende det regionale ar-
bejdsmarkedsråd skriftlig meddelelse herom.
9
Efter lovens § 7, stk. 3, 1. pkt., skal arbejdsgiveren snarest
muligt og senest 10 dage efter, at meddelelsen i henhold
til stk. 1 er afsendt, give det regionale arbejdsmarkedsråd
underretning om, hvilke personer der vil være omfattet af
afskedigelserne.
Det følger af lovens § 7, stk. 4, at arbejdsgiveren snarest
muligt skal give det regionale arbejdsmarkedsråd underret-
ning om det endelige resultat af de i § 5 nævnte forhandlin-
ger.
Det følger af lovens § 7, stk. 5, at arbejdsgiveren samtidig
med meddelelserne i henhold til stk. 1 og stk. 4 skal frem-
sende en genpart heraf til lønmodtagerne på virksomheden
eller disses repræsentanter, såfremt sådanne er valgt eller
udpeget. Disse kan fremsende deres eventuelle bemærknin-
ger til det regionale arbejdsmarkedsråd. Genpart heraf frem-
sendes til arbejdsgiveren.
Efter lovens § 8 får afskedigelser, hvorom der er givet med-
delelse efter § 7, stk. 1, tidligst virkning 30 dage efter,
at meddelelsen er sendt til det regionale arbejdsmarkeds-
råd. Hvor antallet af afskedigelser, der er omfattet af §
1, udgør mindst 50 pct. af antallet af lønmodtagere på et
arbejdssted, jf. § 2, og der på arbejdsstedet normalt er be-
skæftiget mindst 100 lønmodtagere, får disse afskedigelser
tidligst virkning 8 uger efter, at meddelelsen er sendt til det
regionale arbejdsmarkedsråd, medmindre andet er aftalt i en
kollektiv overenskomst.
Det følger af lovens § 11, stk. 1, 1. pkt., at en arbejdsgiver,
der i forbindelse med afskedigelser omfattet af § 1 undlader
at indlede forhandlinger med lønmodtagerne efter § 5 eller
undlader at sende meddelelse til det regionale arbejdsmar-
kedsråd efter § 7, skal yde de pågældende lønmodtagere en
godtgørelse.
Det følger af bemyndigelsesbestemmelsen § 9 i lov om vars-
ling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang,
at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler
for de regionale arbejdsmarkedsråd og Beskæftigelsesrådets
virksomhed i henhold til loven.
Bemyndigelsen er udmøntet i § 8 i bekendtgørelse nr. 1152
af 27. oktober 2017 om varsling m.v. i forbindelse med
afskedigelser af større omfang, hvorefter klager over de
regionale arbejdsmarkedsråds afgørelser om undtagelse fra
reglerne om definitionen af virksomhed og arbejdssted efter
§ 2, stk. 3, inden 4 uger kan indbringes for Beskæftigelses-
rådet. Beskæftigelsesrådets afgørelser kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.
2.3.1.4. Udlændingeloven
Udlændingelovens § 9 a, stk. 2, indeholder en række er-
hvervsordninger, der giver udlændinge adgang til at opnå
opholdstilladelse i Danmark med henblik på beskæftigelse,
hvis en række betingelser er opfyldt.
Positivlisten for personer med en videregående uddannelse
er indeholdt i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Det
følger af § 9 a, stk. 2, nr. 1, at der efter ansøgning kan gives
opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale
eller fået tilbud om ansættelse inden for en stilling opregnet
på positivlisten, a) hvor der nationalt er mangel på kvalifice-
ret arbejdskraft, b) hvor de regionale arbejdsmarkedsråd har
vurderet, at der regionalt er mangel på arbejdskraft, eller
c) hvor de fagligt afgrænsede a-kasser har vurderet, at der
nationalt er mangel på arbejdskraft inden for deres faglige
område.
De regionale arbejdsmarkedsråd kan således efter § 9 a, stk.
2, nr. 1, litra b, hvis der er enighed i det enkelte råd, indføre
supplerende stillingsbetegnelser på positivlisten for person-
er med en videregående uddannelse. De regionale arbejds-
markedsråds supplerende stillingsbetegnelser gælder for det
geografiske område (de kommuner), som er underlagt det
enkelte råd.
Positivlisten for faglærte er indeholdt i udlændingelovens
§ 9 a, stk. 2, nr. 2. Det følger af udlændingelovens § 44
a, stk. 15, at Styrelsen for International Rekruttering og Inte-
gration uden udlændingens eller arbejdsgiverens samtykke
underretter de regionale arbejdsmarkedsråd om sager, hvor
der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 2. Un-
derretningen skal indeholde de oplysninger, som har været
relevante for styrelsens vurdering af, at den ansættelse, der
ligger til grund for den meddelte opholdstilladelse, er på
sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.
Herudover indeholder udlændingelovens § 9 a, stk. 2, er-
hvervsordningerne beløbsordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 3), for-
skerordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 4), gæsteforskerordningen
(§ 9 a, stk. 2, nr. 5), trainees (§ 9 a, stk. 2, nr. 6), særlige
individuelle kvalifikationer (§ 9 a, stk. 2, nr. 7), ansatte
på boreplatforme mv. (§ 9 a, stk. 2, nr. 8), fodermestre
og driftsledere (§ 9 a, stk. 2, nr. 9), Startup Denmark-ord-
ningen for selvstændige erhvervsdrivende (§ 9 a, stk. 2,
nr. 10), arbejdsmarkedstilknytningsordningen (§ 9 a, stk. 2,
nr. 11), jobskifte inden for samme branche som dannede
grundlag for opholdstilladelse som følge af arbejdsmarkeds-
tilknytning (§ 9 a, stk. 2, nr. 12), den supplerende beløbsord-
ning (§ 9 a, stk. 2, nr. 13) og fast track-ordningen (§ 9 a, stk.
2, nr. 14, litra a-e). Det er en forudsætning for at få opholds-
og arbejdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 og 11-14, at de
tilbudte løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter danske
forhold.
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 8, at de regio-
nale arbejdsmarkedsråd efter anmodning fra Styrelsen for
International Rekruttering og Integration afgiver en udtalel-
se om, hvorvidt betingelserne i § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 og
11-14 (erhvervsordningerne), og § 9 m, stk. 2 (medfølgende
familie til udlandsdanskere), er opfyldt. Det samme gælder i
sager, hvor der efter udlændingelovens § 9 m, stk. 3, 1. pkt.,
stilles krav om arbejdstilladelse til medfølgende familie til
udlændinge med opholdstilladelse efter erhvervsordninger-
ne. Styrelsen for International Rekruttering og Integration
sender anmodningen efter udlændingelovens § 9 a, stk. 8, til
10
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings regionale ar-
bejdsmarkedskontorer, som sekretariatsbetjener de regionale
arbejdsmarkedsråd. Der henvises i øvrigt til cirkulære nr. 64
af 17. marts 1998 om de regionale arbejdsmarkedsråds be-
handling af ansøgninger om arbejdstilladelse for udenland-
ske arbejdstagere, der ikke er statsborgere i et EF/EØS-land
(RAR-cirkulæret). Det bemærkes, at det af RAR-cirkulæret
fremgår, at de regionale arbejdsmarkedsråd i særlige tilfæl-
de kan anmodes om en udtalelse vedrørende fortolkning
eller definition af et arbejdsforhold inden for bl.a. praktikan-
tområdet. Opholdstilladelse som praktikant meddeles efter
udlændingelovens § 9 k, stk. 1.
2.3.1.5. De regionale arbejdsmarkedsråd øvrige opgaver ef-
ter anden lovgivning
I medfør af § 50, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 1261
af 30. oktober 2023 om udbetaling af dagpenge, skal en ar-
bejdsfordeling godkendes af det regionale arbejdsmarkeds-
råd, hvis en arbejdsfordeling eller det samlede antal uger
med arbejdsfordeling inden for 12 måneder varer ud over 13
uger.
Det følger af § 101, stk. 2, 1. pkt., i straffuldbyrdelseslo-
ven, at vilkår om samfundstjeneste indebærer, at den døm-
te skal udføre ulønnet arbejde i private virksomheder eller
institutioner og organisationer, som er offentlige eller offent-
ligt støttede eller har almennyttige formål, eller deltage i
behandlings- eller uddannelsesprogram i det fastsatte antal
timer inden for den udmålte længstetid.
Det er kriminalforsorgens opgave at sørge for, at samfunds-
tjenestesteder forinden indstilles og godkendes af de regio-
nale arbejdsmarkedsråd, bl.a. med henblik på at sikre, at af-
viklingen af samfundstjeneste hos private erhvervsvirksom-
heder ikke får karakter af konkurrenceforvridende statsstøt-
te.
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Regeringen har som led i et politisk prioriteret opgavebort-
fald på tværs af staten, som er fremsat med regeringens For-
slag til Finanslov for 2025, lagt op til at nedlægge Beskæfti-
gelsesrådet, Tilsynsrådet, de otte regionale arbejdsmarkeds-
råd samt Arbejdsmiljørådet. Det er foreslås samtidig at eta-
blere en ny rådsstruktur.
Der er lagt op til, at der etableres en ny rådstruktur på
beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, og at der bliver et
regionalt niveau med partsrepræsentation i form af de regio-
nale beskæftigelsesråd.
Det bemærkes hertil, at de regionale arbejdsmarkedsråd
igennem de seneste år har fået reduceret deres opgaveporte-
følje væsentligt som følge af en række politiske aftaler.
Det foreslås derfor, at de regionale arbejdsmarkedsråd ned-
lægges. Med forslaget ophæves reglerne om rådene i kapitel
5 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelses-
indsatsen m.v.
Den foreslåede ophævelse vil medføre, at der ikke længere
vil være regionale arbejdsmarkedsråd til at sikre koordina-
tion og samarbejde om beskæftigelsesindsatsen på tværs af
kommuner og mellem kommuner og arbejdsløshedskasser
samt understøtte samarbejde med uddannelsesinstitutioner
og erhvervshuse og understøtte samarbejdet om rekruttering
af ledig arbejdskraft på tværs af kommunegrænser.
I lovforslaget foreslås det, at der oprettes et nyt Arbejds-
markedsråd på Beskæftigelsesministeriets område, som vil
skulle rådgive om og drøfte relevante forhold og aktuelle
udfordringer på arbejdsmarkedet af relevans for beskæftigel-
sesministeren og på tværs af beskæftigelses- og arbejdsmil-
jøområdet.
I lovforslaget foreslås det, at der oprettes de regionale be-
skæftigelsesråd, som bl.a. har til opgave at følge og bidra-
ge til administrationen af ordninger på beskæftigelsesområ-
det. Beskæftigelsesministeren vil efter forslaget kunne fast-
sætte nærmere regler om Arbejdsmarkedsrådet og de regio-
nale beskæftigelsesråds arbejdsopgaver.
Det forventes fastsat, at de regionale beskæftigelsesråd vil
kunne varetage udvalgte opgaver, som de regionale arbejds-
markedsråd varetager i dag, herunder eksempelvis godken-
delse af positivlister, udtalelser vedr. opholds- og arbejdstil-
ladelser og mulighed for at sætte supplerende stillingsbeteg-
nelser på positivlisten for personer med en videregående
uddannelse.
For en nærmere beskrivelse henvises der til bemærkninger-
ne i pkt. 2.7.2 om et nyt Arbejdsmarkedsråd og 2.8.2 om de
regionale beskæftigelsesråd.
2.4. Arbejdsmiljørådet
2.4.1. Gældende ret
Arbejdsmiljørådet blev oprettet som led i indførelsen af lov
om arbejdsmiljø, der trådte i kraft den 1. juli 1977. Formålet
med Arbejdsmiljørådet var at give arbejdsmarkedets parter
medindflydelse på indsatsen for et sikkert og sundt arbejds-
miljø.
Kapitel 12 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr.
2062 af 16. november 2021, beskriver Arbejdsmiljørådets
opgaver og sammensætning.
Det fremgår af lovens § 66, stk. 1, at Arbejdsmiljørådet del-
tager i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den samlede
arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning af beskæftigelsesmi-
nisteren, og at rådet afgiver indstilling til beskæftigelsesmi-
nisteren om overordnede mål for og prioritering af arbejds-
miljøindsatsen, om fordeling af midler til gennemførelse af
arbejdsmiljøindsatsen og om opfølgning på Arbejdsmiljørå-
dets indsats.
Det følger af lovens § 66, stk. 2, at Arbejdsmiljørådet i
11
forbindelse med indstillingerne giver en status til beskæfti-
gelsesministeren for opfølgning på de konkrete måltal på
brancheniveau, som Arbejdsmiljørådet har opstillet i dialog
med branchefællesskaberne for arbejdsmiljø.
Videre fremgår det af lovens § 66 stk. 3, at Arbejdsmiljø-
rådet på eget initiativ drøfter spørgsmål af betydning for
arbejdsmiljøet og arbejdsskadeområdet, og udtaler sig her-
om til beskæftigelsesministeren. Rådet kan iværksætte ud-
viklings- og analyseaktiviteter, som kan have tværgående
karakter. Rådet udtaler sig, inden beskæftigelsesministeren
godkender branchefællesskaber for arbejdsmiljø.
Herudover følger det af lovens § 66, stk. 4, at Arbejdsmiljø-
rådet udtaler sig om og giver forslag til lovændringer og nye
regler. Ved udarbejdelse af bekendtgørelser skal Arbejdsmil-
jørådet medvirke gennem repræsentanter udpeget af rådet,
og rådets udtalelse skal indhentes, forinden reglerne fastsæt-
tes.
Arbejdsmiljørådet giver efter lovens § 66, stk. 5, hvert år
en redegørelse til beskæftigelsesministeren om udviklingen
på arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet og om de forbed-
ringer, som rådet finder ønskelige.
Endelig iværksætter Arbejdsmiljørådet efter lovens § 66,
stk. 6, tværgående aktiviteter for de midler, der afsættes til
gennemførelsen af arbejdsmiljøindsatsen.
Det fremgår af lovens § 67, stk. 1-4, at Arbejdsmiljørådet
består af en formand og følgende andre medlemmer: 1)
Otte medlemmer indstillet af Fagbevægelsens Hovedorga-
nisation, 2) To medlemmer indstillet af Akademikerne, 3)
Fire medlemmer indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening,
4) Et medlem indstillet af Ledernes Hovedorganisation,
5) Et medlem indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening og
Landbrug & Fødevarer i fællesskab, 6) Et medlem indstillet
af Finanssektorens Arbejdsgiverforening, 7) To medlemmer
indstillet af regionerne i forening og KL i fællesskab og 8)
Et medlem indstillet af Skatteministeriet.
Formanden og de øvrige medlemmer samt deres stedfortræ-
dere udpeges af beskæftigelsesministeren for fire år ad gan-
gen og kan genudpeges.
Afgørelser i Arbejdsmiljørådet træffes ved stemmeflertal
blandt de tilstedeværende medlemmer. Ved stemmelighed er
formandens stemme afgørende.
Ud over rådets medlemmer deltager følgende med hver 1
repræsentant uden stemmeret i rådet: 1) Beskæftigelsesmini-
steriet, 2) Arbejdstilsynet, 3) Det Nationale Forskningscen-
ter for Arbejdsmiljø og 4) Indenrigs- og Sundhedsministeri-
et.
Det fremgår af lovens § 67, stk. 5 og 6, at rådet kan nedsætte
arbejdsudvalg og udpege medlemmer til disse, og at rådet
kan indhente erklæringer fra sagkyndige og iværksætte un-
dersøgelser til brug for sit arbejde.
Endelig fremgår det af lovens § 67, stk. 7 og 8, at beskæfti-
gelsesministeren godkender rådets forretningsorden og etab-
lerer et sekretariat for rådet. Beskæftigelsesministeren har
udstedt bekendtgørelse om forretningsorden for Arbejdsmil-
jørådet.
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Regeringen har som led i et politisk prioriteret opgavebort-
fald på tværs af staten, som er fremsat med regeringens
Forslag til Finanslov for 2025, lagt op til at nedlægge
Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrådet, de otte regionale arbejds-
markedsråd samt Arbejdsmiljørådet. Videre er der lagt op
til, at der oprettes en ny rådstruktur på beskæftigelses- og
arbejdsmiljøområdet.
Det foreslås derfor, at Arbejdsmiljørådet nedlægges. Med
forslaget ophæves reglerne om Arbejdsmiljørådet i arbejds-
miljølovens kapitel 12.
Den foreslåede ophævelse vil medføre, at der ikke vil være
et Arbejdsmiljøråd med den sammensætning og de opgaver,
der er beskrevet i arbejdsmiljøloven i dag. Der vil således
ikke længere være et Arbejdsmiljøråd, der deltager i tilret-
telæggelsen og gennemførelsen af den samlede arbejdsmil-
jøindsats gennem rådgivning af og indstillinger til beskæfti-
gelsesministeren eller som afgiver status, udtalelser og årli-
ge redegørelser på området til ministeren.
Det indebærer bl.a., at beskæftigelsesministeren ikke længe-
re vil modtage indstillinger, udtalelser og redegørelser in-
denfor en række nærmere bestemte områder.
I lovforslaget foreslås det, at der oprettes et nyt Arbejds-
markedsråd på Beskæftigelsesministeriets område, som vil
skulle rådgive om og drøfte relevante forhold og aktuelle
udfordringer på arbejdsmarkedet af relevans for beskæftigel-
sesministeren og på tværs af beskæftigelses- og arbejdsmil-
jøområdet.
Opgaverne for det nye Arbejdsmarkedsråd vil blive fastsat i
bekendtgørelsesform.
For en nærmere beskrivelse henvises der til bemærkninger-
ne i pkt. 2.7.2 om et nyt Arbejdsmarkedsråd.
2.5. Jobservice Danmark
2.5.1. Gældende ret
Det følger af § 7, stk. 3, i lov om organisering og under-
støttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at jobcenteret skal
sikre, at virksomhedsservicen koordineres på tværs af kom-
munegrænser, hvis en virksomhed henvender sig med ønsket
om at rekruttere til ordinær eller støttet beskæftigelse, og
jobcenteret ikke kan finde en egnet kandidat blandt kommu-
nens ledige. Det samme gælder, hvis en virksomhed med
aktiviteter i flere kommuner henvender sig enten direkte til
jobcenteret eller gennem det nationale kontaktpunkt, Jobser-
12
vice Danmark, med et ønske om at rekruttere til ordinær
eller støttet beskæftigelse.
Det følger af lovens § 20, stk. 1, nr. 5, at beskæftigelses-
ministeriet, som led i den statslige styring af beskæftigel-
sesindsatsen, varetager opgaverne med at oprette et natio-
nalt kontaktpunkt for store og landsdækkende virksomheder
samt for virksomheder med stort rekrutteringsbehov.
Det følger videre af lovens § 20, stk. 3, at beskæftigelses-
ministeren kan fastsætte nærmere regler om det nationale
kontaktpunkt.
Det nationale kontaktpunktet er placeret i Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering og fungerer som et ubureau-
kratisk bindeled mellem virksomheder og jobcentre. Kon-
taktpunktet giver virksomhederne én indgang til beskæfti-
gelsessystemet og skal sikre, at virksomhedernes ønsker
til service fra beskæftigelsessystemet bliver koordineret på
tværs af jobcentrene.
Desuden tilbyder kontaktpunktet virksomheder, der har et
stort rekrutteringsbehov over en længere periode, mulighed
for at indgå partnerskabsaftaler. Partnerskabsaftalerne ind-
gås i samarbejde med relevante jobcentre og indeholder bl.a.
bistand i forbindelse med større rekrutteringsbehov, målret-
tet uddannelse og opkvalificering af arbejdsløse til virksom-
hedens ledige jobs, fastholdelse af medarbejdere og ansæt-
telse af flere personer i støttet beskæftigelse. I partnerskab-
saftalen aftales også, hvordan kontakten til virksomheden
skal varetages. Indholdet af en partnerskabsaftale fastlægges
af det nationale kontaktpunkt i samarbejde med relevante
jobcentre og virksomheden.
2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Regeringen har som led i et politisk prioriteret opgavebort-
fald på tværs af staten, som er fremsat med regeringens
Forslag til Finanslov for 2025, lagt op til at nedlægge Job-
service Danmark.
Det foreslås derfor, at Jobservice Danmark nedlægges.
Forslaget vil medføre, at der ikke længere vil være et natio-
nalt kontaktpunkt i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-
terings arbejdsmarkedskontor.
Kommunerne og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutter-
ings regionale arbejdsmarkedskontorer kan fortsat arbejde
med at koordinere virksomhedsservicen, og virksomhederne
kan også fortsat gøre brug af jobcentrenes virksomhedsser-
vice samt de tværkommunale rekrutteringsfællesskaber.
2.6. Helbredsoplysningsrådet
2.6.1. Gældende ret
Lov om brug af helbredsoplysninger mv. på arbejdsmarke-
det (Helbredslov) stammer fra 1996 og omhandler primært
arbejdsgiveres adgang til at indhente helbredsoplysninger
om ansatte.
Loven blev til efter gentestudvalget havde afgivet en be-
tænkning nr. 1269 fra maj 1994 om helbredsoplysninger
på arbejdsmarkedet. Udvalget blev nedsat for at forholde
sig nærmere til risikoen for, at genetiske oplysninger om
lønmodtagere kunne misbruges af arbejdsgivere.
Det følger af lovens § 2, stk. 1, at en arbejdsgiver alene må
anmode om helbredsoplysninger for at få belyst en lønmod-
tagers arbejdsdygtighed ved det pågældende arbejde.
Efter lovens § 8, stk. 1, nedsætter beskæftigelsesministeren
et råd, der udtaler sig efter anmodning fra ministeren eller
af egen drift i sager, som sendes til ministeren i henhold til
lovens § 4, stk. 1, og § 5, stk. 2 og 3.
Beskæftigelsesministeren udpeger rådets formand. Rådet be-
står herudover af 15 medlemmer, der udpeges af arbejds-
ministeren, efter indstilling fra ministerier, råd og faglige
organisationer, jf. § 8, stk. 2.
Helbredsoplysningsrådet er oprettet med hjemmel i lovens
§ 8. Helbredsoplysningsrådet har til formål at udtale sig råd-
givende i situationer, hvor en arbejdsgiver sender en ansøg-
ning til ministeren om tilladelse til at indhente helbredsop-
lysninger i videre omfang eller af andre årsager end angivet
i lovens § 2.
De tilfælde, der kræver udtalelse fra Helbredsoplysningsrå-
det, forud for indhentning af helbredsoplysninger, fremgår
af lovens §§ 4 og 5.
Det følger af § 4, stk. 1, at beskæftigelsesministeren efter
indhentet udtalelse fra Helbredsoplysningsrådet kan tillade,
at der indhentes oplysninger om, hvorvidt lønmodtagere
lider af en sygdom, har symptomer på en sygdom eller
frembryder smittefare, i det omfang det er nødvendigt for
at tilgodese væsentlige hensyn til 1) forbrugeres eller andres
sikkerhed eller sundhed, 2) det ydre miljø, eller 3) andre
samfundsinteresser.
Det følger af § 5, stk. 1, at en arbejdsgiver kan indhente
oplysninger om, hvorvidt lønmodtagere lider af en sygdom,
har symptomer på en sygdom, eller frembyder smittefare,
når det er nødvendigt for at tilgodese væsentlige hensyn til
virksomhedens drift. Det er en betingelse efter § 5, stk.
2, at arbejdsgiveren eller dennes organisation indgår en
aftale med den eller de modstående lønmodtagerorganisati-
oner, som skal sendes til beskæftigelsesministeren til orien-
tering. Såfremt der ikke kan indgås en aftale, kan beskæfti-
gelsesministeren efter udtalelse fra Helbredsoplysningsrådet
give tilladelse til indhentning af oplysningerne, jf. § 5, stk.
3.
For indhentning af oplysninger efter §§ 4 og 5, finder § 3,
stk. 4, tilsvarende anvendelse, hvilket betyder, at arbejdsgi-
vere skal 1) meddele den, der foretager undersøgelsen alle
nødvendige oplysninger til brug herfor, 2) afholde udgifter-
13
ne i forbindelse med undersøgelsen, 3) sørge for, at undersø-
gelsen kan foregå uden tab af indtægt for lønmodtageren og
så vidt muligt i arbejdstiden.
Ved indhentning af oplysninger efter både §§ 4 og 5, er
det en betingelse, at det pågældende hensyn klart overstiger
hensynet til lønmodtageren, at det ikke er muligt for virk-
somheden at tilgodese hensynet på anden måde, samt at
undersøgelsen skal foretages ved anvendelse af den mindst
indgribende måde, jf. § 4, stk. 2 og 3.
2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Efter de gældende regler i § 8 i lov om brug af helbreds-
oplysninger mv. på arbejdsmarkedet (Helbredslov), udtaler
Helbredsoplysningsrådet sig efter anmodning fra ministeren
eller af egen drift i sager, som sendes til ministeren i hen-
hold til § 4, stk. 1, og § 5, stk. 2 og 3.
Helbredsoplysningsrådet har ikke afholdt møder siden 2009,
hvilket efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse viser, at
der ikke længere er brug for rådet. Der er således ikke i de
sidste 15 år blevet sendt ansøgninger til ministeren om tilla-
delse til indhentning af helbredsoplysninger for at få oplyst
om lønmodtageren lider af en sygdom, har symptomer på
en sygdom eller frembyder smittefare, jf. lovens § 4, og der
er heller ikke sendt ansøgning om tilladelse til indhentning
af helbredsoplysninger af hensyn til virksomhedens drift, jf.
lovens § 5.
Årsagen til, at ansøgninger om tilladelse til indhentning
af helbredsoplysninger efter §§ 4 og 5 ikke længere tilgår
ministeren, kan efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse
blandt andet skyldes, at gennemførelse af helbredsundersø-
gelser i højere grad er blevet adresseret i særlovgivning.
Det foreslås derfor, at Helbredsoplysningsrådet nedlægges.
Den forslåede ændring vil indebære, at Helbredsoplysnings-
rådet ikke skal rådgive ministeren om tilladelse til indhent-
ning af helbredsoplysninger efter §§ 4 og 5. Ændringen vil
indebære, at beskæftigelsesministeren uden en udtalelse fra
et råd kan give tilladelse til indhentning af oplysninger.
Hvis der skulle komme anmodninger til beskæftigelsesmini-
steren om indhentning af helbredsoplysninger i henhold til
§§ 4 og 5, vil sådanne anmodninger kunne behandles uden
en udtalelse fra rådet.
En nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet vil udgøre en
administrativ lettelse, idet Beskæftigelsesministeriet og or-
ganisationer og myndigheder, som er repræsenteret i rådet,
ikke vil skulle bruge ressourcer på indstilling og udpegning
af medlemmer.
2.7. Et nyt Arbejdsmarkedsråd
2.7.1. Gældende ret
Det følger af § 1, stk. 1, i lov om organisering og understøt-
telse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at loven har til formål
at fastlægge ansvaret for organiseringen og styringen af be-
skæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge,
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og
integrationsloven.
Det følger af lovens § 1, stk. 2, at loven endvidere har til
formål at fastlægge rammerne for den statslige it-understøt-
telse af beskæftigelsesindsatsen og for registrering, indberet-
ning og videregivelse af oplysninger om beskæftigelsesind-
satsen m.v.
Det følger af lovens afsnit III og af kapitel 12 i lov om
arbejdsmiljø, at der er følgende råd på Beskæftigelsesmini-
steriets område: Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrådet, de regio-
nale arbejdsmarkedsråd og Arbejdsmiljørådet. Rådene har
til formål at understøtte og løse en række opgaver for be-
skæftigelsesministeren.
Beskæftigelsesrådet rådgiver beskæftigelsesministeren i
spørgsmål om beskæftigelsespolitikken. For nærmere be-
skrivelse af Beskæftigelsesrådet henvises til pkt. 2.1.1.
Tilsynsrådet rådgiver beskæftigelsesministeren i spørgsmål
vedrørende Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings
tilsynsvirksomhed om arbejdsløshedsforsikringen, arbejds-
løshedskassernes deltagelse i beskæftigelsesindsatsen, revi-
sionen og fokusrevision af kommunerne, kommunernes rå-
dighedsadministration, det skærpede tilsyn med kommuner-
nes beskæftigelsesindsats, styrelsens øvrige tilsyn, herunder
med kommunerne, Udbetaling Danmark og styrelsens pul-
jeforvaltning, og styrelsens nye udviklingsinitiativer på til-
synsområdet. For nærmere beskrivelse af rådet henvises til
pkt. 2.2.1.
De regionale arbejdsmarkedsråd har til formål at sikre koor-
dination og samarbejde på tværs af kommuner og mellem
kommuner og arbejdsløshedskasser. Rådene skal desuden
understøtte samarbejde med uddannelsesinstitutioner og er-
hvervshuse og understøtte samarbejdet om rekruttering af
ledig arbejdskraft på tværs af kommunegrænser. For nærme-
re beskrivelse af rådene henvises til pkt. 2.3.1.
Arbejdsmiljørådet har til formål at give arbejdsmarkedets
parter medindflydelse på indsatsen for et sikkert og sundt
arbejdsmiljø. For nærmere beskrivelse af rådet henvises til
pkt. 2.4.1.
2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Regeringen har som led i et politisk prioriteret opgavebort-
fald på tværs af staten, som er fremsat med regeringens
Forslag til Finanslov for 2025, lagt op til at nedlægge
Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrådet, de otte regionale arbejds-
markedsråd samt Arbejdsmiljørådet. Videre er der lagt op
til, at der oprettes en ny rådstruktur på beskæftigelses- og
arbejdsmiljøområdet.
14
I lovforslagets pkt. 2.1.2, 2.2.2, 2.3.2 og 2.4.2 foreslås det, at
Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrådet, de regionale arbejdsmar-
kedsråd og Arbejdsmiljørådet nedlægges. Dette vil betyde,
at 11 eksisterende råd på beskæftigelsesområdet nedlægges.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren nedsætter et
nyt Arbejdsmarkedsråd på Beskæftigelsesministeriets områ-
de. Det nye råd vil primært skulle rådgive om og drøfte
relevante forhold og aktuelle udfordringer på arbejdsmarke-
det af relevans for beskæftigelsesministeren og på tværs af
beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.
Formålet med det nye råd er at understøtte en mere enkel og
bedre koordinering af beskæftigelses- og arbejdsmiljøområ-
det, som har mange snitfalder og fælles udfordringer.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om Arbejdsmarkedsrådets opgaver,
herunder rådets drøftelser, rådgivning, inddragelse ved be-
kendtgørelsesændringer på arbejdsmiljøområdet m.v.
Det forventes, at beskæftigelsesministeren – efter drøftelse
med arbejdsmarkedets parter – vil fastsætte nærmere regler
om, hvordan det nye råd blandt andet vil skulle drøfte større
beskæftigelsespolitiske udspil og indgå i drøftelser om for-
søgsaktiviteter, projekter, udviklingsprogrammer og større
principielle lovkomplekser.
Det forventes endvidere, at beskæftigelsesministeren – efter
drøftelse med arbejdsmarkedets parter – vil fastsætte nær-
mere regler om, hvordan det nye råd vil skulle inddrages
ved bekendtgørelsesændringer på arbejdsmiljøområdet.
Det forudsættes, at det nye råd vil kunne mødes for at drøfte
emner inden for beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet –
både på tværs af områderne, men også hver for sig.
Videre forventes det nye råd at skulle følge op på beskæf-
tigelsesindsatsen og administrationen af ydelser i landets
kommuner og a-kasser samt følge op på arbejdsmiljøindsat-
sen og i udviklingen af udenlandsk arbejdskraft.
Det forventes også, at Beskæftigelsesministeriet vil skulle
inddrage Arbejdsmarkedsrådet i forbindelse med udarbej-
delse af de landdækkende positivlister for hhv. jobrettet ud-
dannelse og ret til en erhvervsuddannelse inden for områder,
hvor der er behov for arbejdskraft.
I lovforslagets § 4, nr. 2, foreslås det, at beskæftigelsesmini-
steren kan fastsætte nærmere regler for de regionale beskæf-
tigelsesråds og Arbejdsmarkedsrådets virksomhed i henhold
til lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af
større omfang.
Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen forventes der
fastsat regler om, at klager over de regionale beskæftigelses-
råds afgørelser om undtagelse fra reglerne om definitionen
af virksomhed og arbejdssted efter bekendtgørelsen § 2, stk.
3, inden 4 uger kan indbringes for Arbejdsmarkedsrådet. Ar-
bejdsmarkedsrådets afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed. For nærmere beskrivelse af de
regionale beskæftigelsesråd henvises til lovforslagets pkt.
2.8.2.
Det foreslås også, at beskæftigelsesministeren bemyndiges
til at fastsætte regler om Arbejdsmarkedsrådets sammensæt-
ning, herunder om antallet af medlemmer, suppleanter og
tilforordnede og om udpegningsperioder m.v.
Det forventes, at der vil skulle fastsættes regler om, at Ar-
bejdsmarkedsrådet vil blive sammensat af medlemmer, som
udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstillinger fra de
i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder. Det
forventes desuden, at der vil skulle fastsætte regler om,
at der vil blive tilknyttet tilforordnede til Arbejdsmarkeds-
rådet. Endvidere forventes det, at der vil skulle fastsættes
regler om, at der vil blive fastsat bestemmelser om udpeg-
ningsperiode m.v.
2.8. De regionale beskæftigelsesråd
2.8.1. Gældende ret
Det følger af afsnit III i lov om organisering og understøt-
telse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og af kapitel 12 i lov
om arbejdsmiljø, at der er følgende råd på Beskæftigelses-
ministeriets område: Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrådet, de
regionale arbejdsmarkedsråd og Arbejdsmiljørådet. Rådene
har til formål at understøtte og løse en række opgaver for
beskæftigelsesministeren.
Beskæftigelsesrådet rådgiver beskæftigelsesministeren i
spørgsmål om beskæftigelsespolitikken. For nærmere be-
skrivelse af Beskæftigelsesrådet henvises til lovforslagets
pkt. 2.1.1.
Tilsynsrådet rådgiver beskæftigelsesministeren i spørgsmål
vedrørende Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings
tilsynsvirksomhed om arbejdsløshedsforsikringen, arbejds-
løshedskassernes deltagelse i beskæftigelsesindsatsen, revi-
sionen og fokusrevision af kommunerne, kommunernes rå-
dighedsadministration, det skærpede tilsyn med kommuner-
nes beskæftigelsesindsats, styrelsens øvrige tilsyn, herunder
med kommunerne, Udbetaling Danmark og styrelsens pul-
jeforvaltning, og styrelsens nye udviklingsinitiativer på til-
synsområdet. For nærmere beskrivelse af rådet henvises til
lovforslagets pkt. 2.2.1.
De regionale arbejdsmarkedsråd har til formål at sikre koor-
dination og samarbejde på tværs af kommuner og mellem
kommuner og arbejdsløshedskasser. Rådene skal desuden
understøtte samarbejde med uddannelsesinstitutioner og er-
hvervshuse og understøtte samarbejdet om rekruttering af
ledig arbejdskraft på tværs af kommunegrænser. For nærme-
re beskrivelse af rådene henvises til lovforslagets pkt. 2.3.1.
Arbejdsmiljørådet har til formål at give arbejdsmarkedets
parter medindflydelse på indsatsen for et sikkert og sundt
arbejdsmiljø. For nærmere beskrivelse af rådet henvises til
lovforslagets pkt. 2.4.1.
15
2.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Regeringen har som led i et politisk prioriteret opgavebort-
fald på tværs af staten, som er fremsat med regeringens
Forslag til Finanslov for 2025, lagt op til at nedlægge
Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrådet, de otte regionale arbejds-
markedsråd samt Arbejdsmiljørådet. Videre er der lagt op
til, at der oprettes en ny rådstruktur på beskæftigelses- og
arbejdsmiljøområdet.
I lovforslagets pkt. 2.3.2 foreslås det, at de regionale ar-
bejdsmarkedsråd nedlægges.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren i stedet nedsætter
et nyt regionalt niveau i form af de regionale beskæftigelses-
råd.
Formålet med et regionalt niveau er at få et regionalt per-
spektiv på Beskæftigelsesministeriets område. Det forven-
tes, at de regionale beskæftigelsesråd primært får til opgave
at følge og bidrage til administrationen af ordninger på be-
skæftigelsesområdet. Det forudsættes, at der vil være tale
om færre råd end hidtil for at sikre en mere fokuseret part-
sinddragelse, og der etableres som udgangspunkt fem råd,
der følger den regionale geografiske struktur. De regionale
beskæftigelsesråd vil blive sekretariatsbetjent af Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering.
De regionale beskæftigelsesråd vil have visse lovbundne
opgaver. I lovforslagets § 3, nr. 4, foreslås det således, at
jobcentrene kan søge de regionale beskæftigelsesråd om, at
der inden for rammerne af en statslig bevilling i form af en
varslingspulje iværksættes og ydes tilskud til initiativer for
at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større
afskedigelser af stor betydning for et lokalområde.
Herudover foreslås det i lovforslagets § 10, nr. 2, at de
regionale beskæftigelsesråd efter anmodning fra Styrelsen
for International Rekruttering og Integration skal afgive en
udtalelse om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvan-
lige i sager om opholdstilladelse på baggrund af beskæfti-
gelse, sager om opholdstilladelse til medfølgende familie
til udlandsdanskere og sager om arbejdstilladelse til medføl-
gende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere, der
ønsker at arbejde i samme virksomhed eller i en virksom-
hed, der har tæt sammenhæng til den virksomhed, som den
udenlandske arbejdstager arbejder for.
Herudover foreslås det, at det direkte af udlændingelovens
§ 9 a, stk. 8, skal fremgå, at de regionale beskæftigelsesråd
på samme måde som de eksisterende regionale arbejdsmar-
kedsråd efter anmodning fra Styrelsen for International Re-
kruttering og Integration også vil afgive en udtalelse om,
hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige i sager om
opholdstilladelse som udenlandsk praktikant, jf. herved ud-
lændingelovens § 9 k, stk. 1.
Det foreslås i den forbindelse også, at Udlændingenævnet
til brug for nævnets klagesagsbehandling i samme sagstyper
som Styrelsen for International Rekruttering og Integration
skal kunne indhente en udtalelse fra de regionale beskæfti-
gelsesråd.
Der henvises til pkt. 2.3.1.4 og de foreslåede ændringer af
udlændingelovens § 9 a, stk. 8.
Endvidere foreslås det i lovforslagets § 10, nr. 1, at de regio-
nale beskæftigelsesråd på samme måde som de eksisterende
regionale arbejdsmarkedsråd skal kunne indføre supplerende
stillingsbetegnelser på positivlisten for personer med en vi-
deregående uddannelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a,
stk. 2, nr. 1, litra b. Forslaget indebærer, at Styrelsen for
International Rekruttering og Integration vil kunne meddele
opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af en stillingsbe-
tegnelse, som de regionale beskæftigelsesråd sætter på posi-
tivlisten for personer med en videregående uddannelse. De
regionale beskæftigelsesråds supplerende stillingsbetegnel-
ser vil gælde for det geografiske område (de kommuner),
som er underlagt det enkelte råd. Det svarer til, hvad der
gælder i dag
Der henvises til pkt. 2.3.1.4 og de foreslåede ændringer af
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om de regionale beskæftigelsesråds
øvrige opgaver.
Det forventes, at beskæftigelsesministeren vil fastsætte nær-
mere regler om, at de regionale beskæftigelsesråd vil skul-
le inddrages i forbindelse med udpegning af områder med
mangel på arbejdskraft og løbende overvågning med særlig
fokus på akutte situationer på arbejdsmarkedet. Det forven-
tes ligeledes, at Beskæftigelsesministeriet efter inddragelse
af de regionale beskæftigelsesråd, vil skulle udpege mangel-
områder, hvor koordination og aktørsamarbejde skal styrkes.
Det forventes også, at der fastsættes regler om, at de regio-
nale beskæftigelsesråd vil skulle tage del i udarbejdelsen af
de regionale positivlister for den regionale uddannelsespul-
je.
Det forventes videre, at der fastsættes regler om, at de regio-
nale beskæftigelsesråd vil skulle underrettes om virksomhe-
ders varslinger af større afskedigelser og godkende sager om
forlængelse af arbejdsfordeling.
Det forventes ligeledes, at der fastsættes regler om, at de
regionale beskæftigelsesråd vil skulle træffe afgørelser om,
hvorvidt betingelsen om merskæftigelse ved ansættelse i
løntilskud ved private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af
overenskomst, er opfyldt.
Det forventes også, at der fastsættes regler om, at de regi-
onale beskæftigelsesråd vil skulle underrettes om anvendel-
sen af virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og
nytteindsats. Kvartalsoversigt for Løntilskud og Virksom-
hedspraktik (KLV-lister) vil fortsat blive udarbejdet af Be-
skæftigelsesministeriet. Videre forventes det, at de regionale
16
beskæftigelsesråd sammen med kommunerne én gang årligt
vil skulle drøfte en strategi for kommunernes etablering af
og opfølgning på anvendelse af nytteindsatsen efter kapitel
13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det forventes desuden, at der fastsættes regler om, at de
regionale beskæftigelsesråd efter indstilling fra kriminalfor-
sorgen vil skulle godkende samfundstjenestesteder, bl.a.
med henblik på at der ikke sker konkurrenceforvridning.
Det forventes, at beskæftigelsesministeren, efter drøftelse
med arbejdsmarkedets parter, vil fastsætte nærmere regler
om de regionale beskæftigelsesråds sammensætning, herun-
der om antallet af medlemmer, suppleanter og tilforordnede
og om udpegningsperioder m.v.
Det forventes blandt andet fastsat, at de regionale beskæfti-
gelsesråd vil være sammensat af færre organisationer og re-
præsentanter, end der i dag er i de regionale arbejdsmarkeds-
råd, og at de regionale beskæftigelsesråd som udgangspunkt
vil følge den geografiske afgrænsning, som gælder for de
danske regioner.
2.9. De beskæftigelsespolitiske mål
2.9.1. Gældende ret
Det fremgår af § 19 i lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v., at beskæftigelsesministeren
årligt udmelder vejledende beskæftigelsespolitiske mål for
kommunernes indsats.
De beskæftigelsespolitiske mål angiver retning for tilrette-
læggelsen af den kommunale indsats, som kommunerne kan
lade sig inspirere af i beskæftigelsesindsatsen, men som
kommunerne ikke har pligt til at efterleve.
Kommunerne kan udarbejde en beskæftigelsesplan tilpasset
de lokale forhold og udfordringer, som kan have et flerårigt
sigte, herunder kan de inddrage de beskæftigelsespolitiske
mål.
Formålet med de beskæftigelsespolitiske mål er at give be-
skæftigelsesministeren mulighed for at sætte fokus på særli-
ge områder af beskæftigelsesindsatsen. Målene kan f.eks.
prioritere bestemte målgrupper i beskæftigelsesindsatsen,
rette sig mod indsatsen i jobcentrene, have fokus på op-
kvalificering eller at sikre virksomhederne den nødvendige
arbejdskraft. Målene har som hovedregel ikke fastlagt et
bestemt ønsket niveau, f.eks. en bestemt andel på offentlig
forsørgelse, men vil i stedet været formuleret med udgangs-
punkt i ønsket om en bevægelse i en bestemt retning, f.eks.
at der skal være færre på offentlig forsørgelse, flere i be-
skæftigelse eller tilsvarende.
Det fremgår af lovens § 25, stk. 1, nr. 3, at Beskæftigelsesrå-
det medvirker i styringen af beskæftigelsesindsatsen gennem
rådgivning af beskæftigelsesministeren og afgiver indstilling
om beskæftigelsesministerens udmelding af vejledende mål
for beskæftigelsesindsatsen.
2.9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Regeringen har igangsat og gennemført en lang række initia-
tiver, der skal bidrage til at fjerne administrative byrder og
frisætte den offentlige sektor. Kommunerne skal bl.a. have
større frihedsgrader til selv at tilrettelægge beskæftigelses-
indsatsen.
På baggrund af aftalen Anden delaftale om nytænkning af
beskæftigelsesindsatsen fra juni 2022, blev kommunernes
forpligtelse til at udarbejde beskæftigelsesplaner, herunder
med udgangspunkt i de beskæftigelsespolitiske mål, afskaf-
fet pr. 22. marts 2023 ved lov nr. 295 af 20. marts 2023.
De beskæftigelsespolitiske mål angiver derfor kun en ret-
ning for tilrettelæggelsen af den kommunale indsats, som
kommunerne kan lade sig inspirere af i beskæftigelsesind-
satsen, men som kommunerne ikke har pligt til at efterleve.
Det foreslås på den baggrund, at de beskæftigelsespolitiske
mål afskaffes. Forslaget er i tråd med regeringsgrundlagets
ambitioner om større frisættelse af den offentlige sektor.
Med forslaget vil beskæftigelsesministeren ikke længere
skulle udmelde årlige vejledende beskæftigelsespolitiske
mål for kommunernes indsats.
Dette vil give kommunerne større frihedsgrader til selv at
tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen. Kommunerne vil fort-
sat kunne fastsætte relevante lokale mål for deres beskæfti-
gelsesindsats.
2.10. Indsættelse af territorialbestemmelse i lov om fleks-
ydelse
2.10.1. Gældende ret
Ved aftale om en førtidspensionsreform og det rummelige
arbejdsmarked, december 2000 blev den daværende rege-
ring (Venstre og Konservativt Folkeparti) og satspuljeparti-
erne enige om at indføre fleksydelsesordningen med henblik
på at give personer, som ikke står til fuld rådighed for ar-
bejdsmarkedet, mulighed for frivilligt at trække sig tilbage
ved det 60. år. Fleksydelsesordningen blev indført ved lov
nr. 283 af 25. april 2001.
Lov om fleksydelse erstattede den daværende lov om senior-
ydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 258 af 2. maj 1998.
Lov om seniorydelse indeholdt i § 18 en territorialbestem-
melse. En tilsvarende bestemmelse blev ved en fejl ikke ført
videre i lov om fleksydelse.
2.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Ved udarbejdelse af et lovforslag bør det ansvarlige mini-
sterium være opmærksom på den pågældende lovs eller æn-
dringslovs territoriale gyldighedsområde.
17
Dette har der ved en fejl imidlertid ikke været opmærksom-
hed på i forbindelsen med udarbejdelsen af lov om fleks-
ydelse, jf. lov nr. 283 af 25. april 2001 og ovenfor under pkt.
2.10.1.
Det er i udgangspunktet kun love, der skal gælde direkte
for Færøerne og Grønland, der ikke skal indeholde en terri-
torialbestemmelse.
Det foreslås derfor af ordensmæssige hensyn, at der indsæt-
tes en territorialbestemmelse i lov om fleksydelse, så det
klart fremgår, at loven ikke gælder for Færøerne eller Grøn-
land.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Regeringen ønsker at frigøre ressourcer til mere vel-
færd. Det sker via et politisk prioriteret opgavebortfald på
tværs af staten. På Beskæftigelsesministeriets område er der
lagt op til at gennemføre fem tiltag, der samlet set vil med-
føre en reduktion i statsligt finansierede årsværk med cirka
31 i 2025 stigende til cirka 51 årsværk i 2026 og frem. Lov-
forslaget udmønter to af disse tiltag i form af ny rådsstruktur
og lukning af Jobservice Danmark.
Den foreslåede gentænkning af rådsstrukturen på Beskæfti-
gelsesministeriets område medfører samlet set en reduktion
på cirka 6 årsværk i 2025 stigende til cirka 12 årsværk i
2026 og frem.
En andel af disse årsværk er finansieret via indtægter fra
det selvfinansierende kredsløb i regi af arbejdsmarkedets
parters arbejdsmiljøindsats, der er opført på ministerområ-
dets indtægtsbudget. Der lægges op til, at den del af ind-
tægten i det selvfinansierende kredsløb, der finansierer de
reducerede udgifter til Sekretariatet for Arbejdsmiljørådet,
omfordeles til øvrige formål i regi af arbejdsmarkedets par-
ters arbejdsmiljøindsats i form af Branchefællesskaber for
arbejdsmiljø samt forsøgs- og udviklingsaktiviteter. Denne
del af forslaget har således ikke økonomiske konsekvenser
for staten. Konkret vil lukningen af Sekretariatet for Ar-
bejdsmiljørådet reducere antallet af årsværk med cirka 3
årsværk i 2025 stigende til cirka 7 årsværk i 2026 og frem.
Lovforslaget udmønter desuden tiltaget med lukning af Job-
service Danmark, som medfører en reduktion på 3 årsværk i
2025 stigende til 4 årsværk i 2026 og frem.
Samlet set vil de tiltag, som udmøntes med dette lovforslag,
således medføre en reduktion i statsligt finansierede årsværk
med cirka 9 årsværk i 2025 stigende til cirka 16 årsværk i
2026 og frem. Den resterende del af de statslige opgavebort-
fald (og de dertilhørende reduktioner i årsværk) kræver ikke
ændring af gældende lovgivning og er derfor ikke beskrevet
nærmere i dette lovforslag.
Økonomisk vil etablering af ny rådsstruktur reducere de
statslige udgifter med 2,3 mio. kr. i 2025 og 3,8 mio. kr.
årligt i 2026 og frem. Lukning af Jobservice Danmark vil
reducere de statslige udgifter med 2,1 mio. kr. i 2025 og 2,8
mio. kr. årligt i 2026 og frem. Lukning af Sekretariatet for
Arbejdsmiljørådet vil reducere udgifter i det partsfinansiere-
de kredsløb med 2,6 mio. kr. i 2025 og 5,2 mio. kr. årligt i
2026 og frem.
Tabel 1: Økonomiske konsekvenser af nedlæggelse af Jobservice Danmark og etablering af ny rådsstruk-
tur
2025 2026 2027 2028 Varigt
I alt statslige udgifter -4,4 -6,6 -6,6 -6,6 -6,6
Heraf statslige driftsudgifter -4,4 -6,6 -6,6 -6,6 -6,6
I alt kommunale udgifter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
I alt offentlige udgifter -4,4 -6,6 -6,6 -6,6 -6,6
Anm:
Forslaget skønnes samlet set at medføre offentlige min-
dreudgifter før skat og tilbageløb på 4,4 mio. kr. i 2025 og
6,6 mio. kr. årligt fra 2026 og frem.
Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med de
syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.
3.1. Jobservice Danmark
I Regeringens politisk prioriterede opgavebortfald indgår
forslag om at nedlægge Jobservice Danmark i regi af Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Forslaget indebærer, at der ikke længere vil være et natio-
nalt kontaktpunkt for store og landsdækkende virksomheder
samt virksomheder med et stort rekrutteringsbehov i Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Virksomhederne vil
i stedet kunne gøre brug af jobcentrenes virksomhedsservice
og de tværkommunale rekrutteringsfællesskaber.
Forslaget medfører statslige mindreudgifter på 2,1 mio. kr.
i 2025 og 2,8 mio. kr. årligt fra 2026 og frem. Mindreudgif-
terne svarer til cirka 3 årsværk i 2025 og cirka 4 årsværk i
2026 og frem.
Tabel 2: Økonomiske konsekvenser af nedlæggelse af Jobservice Danmark
18
2025 2026 2027 2028 Varigt
I alt statslige udgifter -2,1 -2,8 -2,8 -2,8 -2,8
Heraf statslige driftsudgifter -2,1 -2,8 -2,8 -2,8 -2,8
I alt kommunale udgifter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
I alt offentlige udgifter -2,1 -2,8 -2,8 -2,8 -2,8
Anm:
3.2. Etablering af Arbejdsmarkedsrådet og de regionale
beskæftigelsesråd
Som led i Regeringens politisk prioriterede opgavebortfald
indgår forslag om at etablere en ny rådsstruktur på Beskæfti-
gelsesministeriets område.
Med forslaget lægges der op til at nedlægge Beskæftigel-
sesrådet, Tilsynsrådet, de otte regionale arbejdsmarkedsråd
samt Arbejdsmiljørådet. Samtidig foreslås det at oprette en
ny rådsstruktur med et nyt Arbejdsmarkedsråd, som vil skul-
le drøfte relevante forhold og udfordringer på tværs af be-
skæftigelses- og arbejdsmiljøområdet. Tilsvarende foreslås
det at oprette de regionale beskæftigelsesråd, hvor formålet
er at sikre et regionalt perspektiv på beskæftigelsesindsat-
sen, herunder at løse opgaver med at følge og bidrage til
administrationen af ordninger på beskæftigelsesområdet.
Forslaget vil medføre en samlet ressourcebesparelse i sta-
ten, da sekretariatsbetjeningen tilpasses. Forslaget medfører
statslige mindreudgifter til sekretariatsbetjening og admini-
stration på 2,3 mio. kr. i 2025 fordelt med 0,2 mio. kr. i §
17.21.01. Arbejdstilsynet, og 2,1 mio. kr. i § 17.41.01. Sty-
relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. I 2026, når for-
slaget er fuldt indfaset, reduceres de statslige udgifter med
3,8 mio. kr. årligt fordelt med 0,2 mio. kr. i § 17.21.01. Ar-
bejdstilsynet og 3,6 mio. kr. i § 17.41.01. Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering.
Derudover nedlægges Sekretariatet for Arbejdsmiljørådet,
hvilket vil reducere udgifter i det partsfinansierede kredsløb
med 2,6 mio. kr. i 2025 og 5,2 mio. kr. årligt i 2026 og frem,
jf. ovenfor.
Samlet vil den nye rådsstruktur medføre en reduktion på
cirka 6 årsværk i 2025 og cirka 12 årsværk i 2026 og frem.
Tabel 3: Økonomiske konsekvenser af en ny rådsstruktur på Beskæftigelsesministeriets område
2025 2026 2027 2028 Varigt
I alt statslige udgifter 2,3 -3,8 -3,8 -3,8 -3,8
Heraf statslige driftsudgifter -2,3 -3,8 -3,8 -3,8 -3,8
I alt kommunale udgifter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
I alt offentlige udgifter -2,3 -3,8 -3,8 -3,8 -3,8
Anm:
De økonomiske konsekvenser i kommunerne af lovforslaget
skal forhandles med de kommunale parter. Forslaget medfø-
rer ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.
Lovforslaget forventes ikke at medføre øget administration
eller implementeringskonsekvenser i regioner og kommuner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet. Innovations- og iværksæt-
tertjekket vurderes ikke at være relevant, fordi lovforslaget
ikke påvirker virksomheders eller iværksætteres muligheder
for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innova-
tion.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. oktober
2024 til den 10. oktober 2024 (7 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejdsmiljø-
rådet, ATP, ASE, BDO Danmark, Bedre Psykiatri, Beskæf-
tigelsesrådet, Business Danmark, Cabi, Danmarks Frie Fag-
forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Handicapor-
19
ganisationer, Dansk Socialrådgiverforening, Danske A-kas-
ser, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og
Gymnasier, Danske Patienter, Danske Professionshøjskoler,
Danske Regioner, Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentord-
ning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Er-
hvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans
Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstil-
synet, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Frie:
Fagforening, a-kasse og lønsikring, Frivilligrådet, FSR –
danske revisorer, Færøernes Landsstyre, Institut for Men-
neskerettigheder, Kristelig Fagbevægelse, Kommunale Vel-
færdschefer, Kommunernes Landsforening, LAFS – Lands-
foreningen af fleks- og skånejobbere, Landbrug og Fødeva-
rer, Lederne, Landsforeningen af førtidspensionister, Med-
arbejder- og Kompetencestyrelsen, Naalakkersuisut (Grøn-
lands Selvstyre), Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rå-
det for Socialt Udsatte, SIND, Udbetaling Danmark og Ud-
lændingenævnet.
Høringen har været forkortet til 7 dage, da der er tale om
følgelovgivning på baggrund af finanslovsforslaget og for at
kunne nå fremsættelse af lovforslaget i november 2024 med
henblik på vedtagelse i folketingsåret 2024-2025, således at
(dele af) lovforslaget kan træde i kraft den 1. januar 2025.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
4,4 mio. kr. i 2025 og 6,6 mio. kr.
årligt fra 2026
Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-re-
gulering (der i relevant omfang også
gælder ved implementering af ikke-er-
hvervsrettet EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om organisering og under-
støttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at loven har til for-
mål at fastlægge ansvaret for organiseringen og styringen af
beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge,
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og
integrationsloven.
Det fremgår af lovens § 1, stk. 2, at loven endvidere har til
formål at fastlægge rammerne for den statslige it-understøt-
telse af beskæftigelsesindsatsen og for registrering, indberet-
ning og videregivelse af oplysninger om beskæftigelsesind-
satsen m.v.
Det foreslås, at der i lovens § 1 indsættes et nyt stk. 3,
hvor efter loven endelig fastlægger rammerne for Arbejds-
markedsrådet og de regionale beskæftigelsesråd på beskæfti-
gelses- og arbejdsmiljøområdet.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 9, hvor
det foreslås, at beskæftigelsesministeren nedsætter Arbejds-
markedsrådet som har til opgave at rådgive om og drøfte
forhold og aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet af rele-
vans for beskæftigelsesministeren og på tværs af beskæfti-
gelses- og arbejdsmiljøområdet og de regionale beskæftigel-
sesråd, som har til opgave at følge og bidrage til administra-
tionen af ordninger på beskæftigelsesområdet.
Forslaget vil betyde, at lov om organisering og understøttel-
se af beskæftigelsesindsatsen m.v. også vil have til formål
at fastlægge rammerne for Arbejdsmarkedsrådet og de re-
gionale beskæftigelsesråd på beskæftigelses- og arbejdsmil-
jøområdet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2 og 2.8.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
20
Til nr. 2
Det fremgår af § 7, stk. 3, i lov om organisering og under-
støttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at jobcenteret skal
sikre, at virksomhedsservicen koordineres på tværs af kom-
munegrænser, hvis en virksomhed henvender sig med ønsket
om at rekruttere til ordinær eller støttet beskæftigelse, og
jobcenteret ikke kan finde en egnet kandidat blandt kommu-
nens ledige. Det samme gælder, hvis en virksomhed med
aktiviteter i flere kommuner henvender sig enten direkte til
jobcenteret eller gennem det nationale kontaktpunkt, Jobser-
vice Danmark, med et ønske om at rekruttere til ordinær
eller støttet beskæftigelse.
Det foreslås i lovens § 7, stk. 3, 2. pkt., at »enten direkte« og
»eller gennem det nationale kontaktpunkt, Jobservice Dan-
mark,« udgår.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det nationale kon-
taktpunkt, Jobservice Danmark, nedlægges.
Virksomhederne vil i stedet kunne gøre brug af jobcentrenes
virksomhedsservice samt de tværkommunale rekrutterings-
fællesskaber.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af § 19 i lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v., at beskæftigelsesministeren
årligt udmelder vejledende beskæftigelsespolitiske mål for
kommunernes indsats.
Det foreslås, at lovens § 19 ophæves.
Forslaget vil indebære, at kravet om, at beskæftigelsesmi-
nisteren årligt skal udmelde beskæftigelsespolitiske mål, af-
skaffes.
Kommunerne vil fremover selv kunne fastsætte relevante
lokale mål for deres beskæftigelsesindsats.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 4
Det fremgår af § 20, stk. 1, nr. 2, i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at Beskæfti-
gelsesministeriet som led i den statslige styring af beskæfti-
gelsesindsatsen varetager opgaverne med at understøtte ud-
viklingen af beskæftigelsesindsatsen i den enkelte kommune
og på tværs af kommunerne.
Det fremgår af § 20, stk. 1, nr. 3, at Beskæftigelsesministe-
riet som led i den statslige styring af beskæftigelsesindsat-
sen varetager opgaverne med at understøtte koordination og
samarbejde mellem aktører på voksen-, efter- og videreud-
dannelsesområdet og beskæftigelsesområdet med henblik på
at skabe et bedre match mellem virksomhedernes efterspørg-
sel efter kompetencer og voksen-, efter- og videreuddannel-
sesindsatsen.
Det foreslås i lovens § 20, stk. 1, nr. 2, at »kommunerne,«
ændres til »kommunerne og«, og i nr. 3, at »voksen-, efter-
og videreuddannelsesindsatsen,« ændres til »voksen-, efter-
og videreuddannelsesindsatsen.«.
Den foreslåede ændring vil være en konsekvens af, at lovens
§ 20, stk. 1, nr. 4 og 5, foreslås ophævet, jf. lovforslagets §
1, nr. 5 og 6.
Til nr. 5
Det fremgår af § 20, stk. 1, nr. 4, i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at Beskæfti-
gelsesministeriet som led i den statslige styring af beskæfti-
gelsesindsatsen varetager opgaverne med at varetage sekre-
tariatsfunktionen for Beskæftigelsesrådet, jf. kapitel 4, og de
regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5.
Det foreslås, at lovens § 20, stk. 1, nr. 4, ophæves.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Beskæftigelsesmi-
nisteriet ikke længere vil skulle varetage sekretariatsfunk-
tionen for Beskæftigelsesrådet og de regionale arbejdsmar-
kedsråd, idet de pågældende råd foreslås nedlagt, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 9.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 og 2.3.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Efter § 20, stk. 1, nr. 5, i lov om organisering og understøt-
telse af beskæftigelsesindsatsen m.v., varetager Beskæftigel-
sesministeriet som led i den statslige styring af beskæftigel-
sesindsatsen opgaverne med at oprette et nationalt kontakt-
punkt for store og landsdækkende virksomheder samt for
virksomheder med stort rekrutteringsbehov.
Det foreslås, at lovens § 20, stk. 1, nr. 5, ophæves.
Ændringen vil indebære, at det nationale kontaktpunkt, Job-
service Danmark, nedlægges, og virksomhederne i stedet vil
kunne gøre brug af jobcentrenes virksomhedsservice samt
de tværkommunale rekrutteringsfællesskaber.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 7
Det fremgår af § 20, stk. 2, i lov om organisering og un-
derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at Beskæftigel-
sesministeriet efter inddragelse af de regionale arbejdsmar-
kedsråd udpeger områder med mangel på arbejdskraft, hvor
koordination og aktørsamarbejde skal styrkes.
Det foreslås i lovens § 20, stk. 2, at »efter inddragelse af de
regionale arbejdsmarkedsråd« udgår.
21
Den foreslåede ændring vil medføre, at Beskæftigelsesmini-
steriet ikke længere vil skulle inddrage de regionale arbejds-
markedsråd ved udpegning af områder med mangel på ar-
bejdskraft, hvor koordination og aktørsamarbejde skal styr-
kes, idet de regionale arbejdsmarkedsråd foreslås nedlagt, jf.
lovforslagets § 1, nr. 9.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 8
Det følger af § 20, stk. 3, i lov om organisering og under-
støttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at beskæftigelses-
ministeren kan fastsætte nærmere regler om det nationale
kontaktpunkt.
Det foreslås, at lovens § 20, stk. 3, ophæves.
Ændringen vil indebære, at ministeren ikke længere vil kun
fastsætte nationale regler om det nationale kontaktpunkt.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 6, hvor
det foreslås, at det nationale kontantpunkt, Jobservice Dan-
mark, nedlægges.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 9
Afsnit III i lov om organisering og understøttelse af beskæf-
tigelsesindsatsen m.v. indeholder Beskæftigelsesrådets, Til-
synsrådets og de regionale arbejdsmarkedsråds samspil med
myndighederne om beskæftigelsesindsatsen, herunder regler
om de enkelte råds formål, sammensætning og opgaver. For
en nærmere beskrivelse af gældende ret herom henvises der
til pkt. 2.1.1, 2.2.1 og 2.3.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at affatte afsnit III i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Affattelsen
vil indebære, at overskriften "Arbejdsmarkedsrådet og de
regionale beskæftigelsesråd" indsættes i afsnit III. Herunder
foreslås det at indsætte et nyt kapitel 4 med kapitelover-
skriften "Arbejdsmarkedsrådet" og en ny § 23, hvorefter
beskæftigelsesministeren vil nedsætte og fastsætte regler om
Arbejdsmarkedsrådet såvel som et nyt kapitel 4 a med kapi-
teloverskriften "de regionale beskæftigelsesråd" og en ny §
24, hvorefter beskæftigelsesministeren vil nedsætte og fast-
sætte regler om de regionale beskæftigelsesråd.
Ændringen vil indebære, at Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrå-
det og de regionale arbejdsmarkedsråd nedlægges, herunder
også Beskæftigelsesrådets rådgivning og indstilling i forbin-
delse med beskæftigelsesministerens udmelding af vejleden-
de mål for beskæftigelsesindsatsen, som skal ses i sammen-
hæng med lovforslagets § 1, nr. 3, om ophævelse af de
beskæftigelsespolitiske mål.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2, 2.2.2, 2.3.2 og 2.9.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
(Til § 23, stk. 1)
Det foreslås, at der i det foreslåede kapitel 4 i lov om organi-
sering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. ind-
sættes en ny kapiteloverskrift med titlen Arbejdsmarkedsrå-
det.
Det foreslås i § 23, stk. 1, at beskæftigelsesministeren ned-
sætter Arbejdsmarkedsrådet, som primært har til opgave at
rådgive om og drøfte forhold og aktuelle udfordringer på
arbejdsmarkedet af relevans for beskæftigelsesministeren og
på tværs af beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.
Formålet med et samlet råd på Beskæftigelsesministeriets
område er at understøtte en mere enkel og bedre koordi-
nering af beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, som har
mange snitfalder og fælles udfordringer. Det vil dertil være
ressourcebesparende i staten, da sekretariatsbetjeningen og-
så forenkles.
Med hjemmel i loven vil beskæftigelsesministeren nedsætte
Arbejdsmarkedsrådet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
(Til § 23, stk. 2)
Det foreslås i § 23, stk. 2, at beskæftigelsesministeren fast-
sætter regler om Arbejdsmarkedsrådets opgaver, herunder
rådets drøftelser, rådgivning og inddragelse ved bekendtgø-
relsesændringer på arbejdsmiljøområdet.
Reglerne forudsættes fastsat efter drøftelse med arbejdsmar-
kedets parter.
Det forventes, at beskæftigelsesministeren med hjemmel i
bemyndigelsen vil fastsætte regler om, hvordan det nye råd
blandt andet kan rådgive ministeren om større beskæftigel-
sespolitiske udspil og indgå i drøftelser om forsøgsaktivite-
ter, projekter, udviklingsprogrammer og større principielle
lovkomplekser.
Beskæftigelsesministeren vil desuden skulle fastsætte regler
om, hvordan det nye råd vil skulle inddrages ved bekendt-
gørelsesændringer på arbejdsmiljøområdet. Ved bekendtgø-
relsesændringer på arbejdsmiljøområdet forstås bekendtgø-
relser, der udstedes af beskæftigelsesministeren i medfør af
arbejdsmiljøloven. Inddragelsen skal bl.a. give arbejdsmar-
kedets parter mulighed for at afgive bemærkninger, inden
reglerne fastsættes.
Videre forventes ministeren at fastsætte regler om, at det nye
råd vil skulle følge op på arbejdsmiljøindsatsen.
Det forventes også, at der fastsættes regler om, at Beskæf-
tigelsesministeriet skal inddrage Arbejdsmarkedsrådet i for-
bindelse med udarbejdelse af de landdækkende positivlister
for hhv. jobrettet uddannelse og ret til en erhvervsuddannel-
se inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.
22
I lovforslagets § 4, nr. 2, foreslås det, at beskæftigelsesmini-
steren kan fastsætte nærmere regler for de regionale beskæf-
tigelsesråds og Arbejdsmarkedsrådets virksomhed i henhold
til lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af
større omfang.
Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen forventes der
fastsat regler om, at klager over de regionale beskæftigelses-
råds afgørelser i henhold til § 2, stk. 3 (om undtagelse fra
reglerne om definitionen af virksomhed og arbejdssted), i
bekendtgørelse om varsling m.v. i forbindelse med afskedi-
gelser af større omfang, inden 4 uger kan indbringes for
Arbejdsmarkedsrådet. Arbejdsmarkedsrådets afgørelser kan
ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Der forventes videre fastsat regler om, hvordan det nye råd
kan følge op på beskæftigelsesindsatsen og i administrati-
onen af ydelser i landets kommuner og a-kasser. Videre
forventes der fastsat regler om, hvordan det nye råd vil
kunne følge op på arbejdsmiljøindsatsen og i udviklingen af
udenlandsk arbejdskraft.
Det forudsættes, at det nye råd vil kunne mødes for at drøfte
emner inden for beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet –
både på tværs af områderne, men også hver for sig.
De nærmere opgaver forventes fastsat ved bekendtgørelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
(Til § 23, stk. 3)
Det foreslås i § 23, stk. 3, at beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om Arbejdsmarkedsrådets sammensætning,
herunder om antallet af medlemmer, suppleanter og tilfor-
ordnede samt udpegningsperioder.
Reglerne forudsættes fastsat efter drøftelse med arbejdsmar-
kedets parter.
Det forventes, at der fastsættes regler om, at Arbejdsmar-
kedsrådet vil blive sammensat af medlemmer, som udpeges
af beskæftigelsesministeren efter indstillinger af de i rådet
repræsenterede organisationer og myndigheder. Det forud-
sættes desuden, at der fastsættes regler om, at der vil blive
tilknyttet tilforordnede til Arbejdsmarkedsrådet. Endvidere
forudsættes det, at der fastsættes regler om, at der vil blive
fastsat bestemmelser om udpegningsperiode m.v.
Den nærmere sammensætning forventes fastsat ved bekendt-
gørelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
(Til § 24, stk. 1)
Det foreslås, at der efter den foreslåede § 23 i lov om or-
ganisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
indsættes et nyt kapitel 4 a med kapiteloverskriften De regi-
onale beskæftigelsesråd.
Det foreslås i § 24, stk. 1, at beskæftigelsesministeren ned-
sætter de regionale beskæftigelsesråd, som har til opgave
at følge og bidrage til administrationen af ordninger på be-
skæftigelsesområdet.
Formålet med de regionale beskæftigelsesråd er at under-
støtte et regionalt perspektiv. De regionale beskæftigelsesråd
skal blandt andet varetage udvalgte opgaver, som de regi-
onale arbejdsmarkedsråd varetog tidligere. Opgaverne vil
hovedsagligt dreje sig om at følge og bidrage til administra-
tionen af ordninger på beskæftigelsesområdet.
Med hjemmel i loven vil beskæftigelsesministeren nedsætte
de regionale beskæftigelsesråd.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
(Til § 24, stk. 2)
Det foreslås i § 24, stk. 2, at beskæftigelsesministeren fast-
sætter regler om de regionale beskæftigelsesråds opgaver,
herunder rådets drøftelser.
De regionale beskæftigelsesråd vil have visse lovbundne
opgaver. I lovforslagets § 3, nr. 4, foreslås det, at jobcenteret
kan søge de regionale beskæftigelsesråd om, at der inden for
rammerne af en statslig bevilling i form af en varslingspulje
iværksættes og ydes tilskud til initiativer for at sikre en
hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større afskedigelser
af stor betydning for et lokalområde.
Herudover foreslås det i lovforslagets § 10, nr. 2, at de
regionale beskæftigelsesråd efter anmodning fra Styrelsen
for International Rekruttering og Integration skal afgive en
udtalelse om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvan-
lige i sager om opholdstilladelse efter udlændingelovens er-
hvervsordninger, sager om opholdstilladelse til medfølgen-
de familie til udlandsdanskere, sager om arbejdstilladelse
til medfølgende familiemedlemmer til udlændinge med op-
holdstilladelse efter erhvervsordningerne og sager om op-
holdstilladelse efter praktikantordningen.
Det foreslås i den forbindelse også, at Udlændingenævnet
til brug for nævnets klagesagsbehandling i samme sagstyper
som Styrelsen for International Rekruttering og Integration
skal kunne indhente en udtalelse fra de regionale beskæf-
tigelsesråd. Der henvises til pkt. 2.3.1.4 og de foreslåede
ændringer af udlændingelovens § 9 a, stk. 8.
Endvidere foreslås det i lovforslagets § 10, nr. 1, at de regio-
nale beskæftigelsesråd på samme måde som de eksisterende
regionale arbejdsmarkedsråd skal kunne indføre suppleren-
de stillingsbetegnelser på positivlisten for personer med en
videregående uddannelse, jf. herved udlændingelovens § 9
a, stk. 2, nr. 1, litra b. Der henvises til pkt. 2.3.1.4 og de
23
foreslåede ændringer af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr.
1, litra b.
Det forventes, at beskæftigelsesministeren med hjemmel i
bemyndigelsen vil fastsætte nærmere regler om de regionale
beskæftigelsesråds øvrige opgaver ved bekendtgørelse.
Det forventes, at beskæftigelsesministeren blandt andet vil
fastsætte regler om, at de regionale beskæftigelsesråd vil
skulle underrettes om virksomheders varslinger af større
afskedigelser og godkende sager om forlængelse af arbejds-
fordeling.
Det forventes videre, at der fastsættes regler om, at de regi-
onale beskæftigelsesråd vil skulle inddrages i forbindelse
med udpegning af områder med mangel på arbejdskraft og
løbende overvågning med særlig fokus på akutte situationer
på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesministeriet vil efter ind-
dragelse af de regionale beskæftigelsesråd skulle udpege
mangelområder, hvor koordination og aktørsamarbejde skal
styrkes.
Det forventes også, at der fastsættes regler om, at de regio-
nale beskæftigelsesråd vil skulle tage del i udarbejdelsen af
den regionale positivliste for den regionale uddannelsespul-
je.
Det forventes også, at der fastsættes regler om, at de re-
gionale beskæftigelsesråd vil skulle træffe afgørelser om,
hvorvidt betingelsen om merbeskæftigelse ved ansættelse i
løntilskud ved private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af
overenskomst, er opfyldt.
Det forventes ligeledes, at der fastsættes regler om, at de
regionale beskæftigelsesråd vi skulle underrettes om anven-
delsen af virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og
nytteindsats. Kvartalsoversigt for Løntilskud og Virksom-
hedspraktik (KLV-lister) vil blive udarbejdet af Beskæftigel-
sesministeriet.
Det forventes også, at der fastsættes regler om, at de regio-
nale beskæftigelsesråd sammen med kommunerne én gang
årligt, vil skulle drøfte en strategi for kommunernes etable-
ring af og opfølgning på anvendelse af nytteindsatsen efter
kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det forventes desuden, at der fastsættes regler om, at de
regionale beskæftigelsesråd efter indstilling fra kriminalfor-
sorgen vil skulle godkende samfundstjenestesteder, bl.a.
med henblik på at der ikke sker konkurrenceforvridning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
(Til § 24, stk. 3)
Det foreslås i § 24, stk. 3, at beskæftigelsesministeren fast-
sætter regler om de regionale beskæftigelsesråds sammen-
sætning, herunder om antallet af medlemmer, suppleanter og
tilforordnede samt udpegningsperioder.
Det forventes, at de regionale beskæftigelsesråd vil blive
sammensat af medlemmer, som udpeges af beskæftigelses-
ministeren efter indstillinger fra bl.a. arbejdsmarkedets par-
ter. Endvidere forudsættes det, at der vil blive fastsat be-
stemmelser om udpegningsperiode m.v.
Det forventes blandt andet fastsat, at de regionale beskæfti-
gelsesråd vil være sammensat af færre organisationer og re-
præsentanter, end der i dag er i de regionale arbejdsmarkeds-
råd, og at de regionale beskæftigelsesråd som udgangspunkt
vil følge den geografiske afgrænsning, som gælder for de
danske regioner.
Den nærmere sammensætning af de regionale beskæftigel-
sesråd forventes fastsat ved bekendtgørelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af § 14, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, at be-
skæftigelsesministeren efter udtalelse fra Arbejdsmiljørådet,
jf. § 66, stk. 3, 3. pkt., godkender et antal branchefællesska-
ber for arbejdsmiljø, der skal bistå en eller flere branchers
virksomheder med information og branchevejledning om
arbejdsmiljø.
Det foreslås i lovens § 14, stk. 1, at »efter udtalelse fra
Arbejdsmiljørådet, jf. § 66, stk. 3, 3. pkt.,« udgår.
Det vil betyde, at Arbejdsmiljørådet ikke vil skulle udtale
sig om branchefællesskaberne for arbejdsmiljø.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 2, nr. 3, om at
nedlægge Arbejdsmiljørådet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 14 a, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, at
det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø inden for
branchefællesskabets område skal bistå branchens virksom-
heder med information og vejledning om arbejdsmiljø. Vi-
dere fremgår det af bestemmelsen, at det enkelte branche-
fællesskab for arbejdsmiljø kan iværksætte og deltage i
særlige virksomhedsrettede arbejdsmiljøaktiviteter inden for
branchen og deltage i tværgående aktiviteter iværksat af
Arbejdsmiljørådet efter § 66, stk. 6.
Det foreslås i lovens § 14 a, stk. 1, 2. pkt., at »iværksat af
Arbejdsmiljørådet efter § 66, stk. 6« udgår.
Det vil betyde, at branchefællesskaberne for arbejdsmiljø
ikke vil kunne deltage i tværgående aktiviteter iværksat af
Arbejdsmiljørådet.
24
Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 2, nr. 3, om at
nedlægge Arbejdsmiljørådet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af § 66, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, at Ar-
bejdsmiljørådet deltager i tilrettelæggelsen og gennemførel-
sen af den samlede arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning
af beskæftigelsesministeren og afgiver indstilling til beskæf-
tigelsesministeren om 1) overordnede mål for og prioritering
af arbejdsmiljøindsatsen, 2) fordeling af midler efter § 68 a,
stk. 1, og 3) og opfølgning på Arbejdsmiljørådets indsats.
Det fremgår af lovens § 66, stk. 2, at Arbejdsmiljørådet i
forbindelse med indstillingerne efter stk. 1, giver en status
til beskæftigelsesministeren for opfølgning på de konkrete
måltal på brancheniveau, som Arbejdsmiljørådet har opstil-
let i dialog med branchefællesskaberne for arbejdsmiljø.
Ifølge lovens § 66, stk. 3, drøfter Arbejdsmiljørådet på eget
initiativ spørgsmål, som det finder af betydning for arbejds-
miljøet og arbejdsskadeområdet, og udtaler sig herom til
beskæftigelsesministeren. Rådet kan til brug for de politiske
drøftelser og prioriteringer i rådet iværksætte udviklings- og
analyseaktiviteter, som kan have tværgående karakter. Rådet
udtaler sig, inden beskæftigelsesministeren godkender bran-
chefællesskaber for arbejdsmiljø efter § 14, stk. 1.
Det fremgår af lovens § 66, stk. 4, at Arbejdsmiljørådet
udtaler sig om og giver forslag til lovændringer og nye
regler. Ved udarbejdelse af regler i henhold til bemyndigel-
se i loven skal Arbejdsmiljørådet medvirke gennem repræ-
sentanter udpeget af rådet inden for eller uden for dettes
medlemskreds. Endvidere skal rådets udtalelse indhentes,
forinden reglerne fastsættes. For 1.-3. pkt. gælder i øvrigt §
66 a.
Efter lovens § 66, stk. 5, afgiver Arbejdsmiljørådet hvert år
en redegørelse til beskæftigelsesministeren om udviklingen
på arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet og om de forbed-
ringer, som rådet finder ønskelige.
Ifølge lovens § 66, stk. 6, iværksætter Arbejdsmiljørådet
tværgående aktiviteter for de midler, der afsættes hertil i
medfør af § 68 a, stk. 1.
Det fremgår af lovens § 66, stk. 7, at beskæftigelsesministe-
ren fastsætter nærmere regler om de tværgående aktiviteter
efter stk. 6.
Det fremgår af lovens § 66 a, at ved erhvervsministerens
udstedelse af regler i henhold til bemyndigelse i kapitel 8 a
finder § 66, stk. 4, ikke anvendelse.
Det følger af lovens § 67, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø,
at Arbejdsmiljørådet består af en formand og følgende an-
dre medlemmer: 1) Otte medlemmer indstillet af Fagbevæ-
gelsens Hovedorganisation, 2) To medlemmer indstillet af
Akademikerne, 3) Fire medlemmer indstillet af Dansk Ar-
bejdsgiverforening, 4) Et medlem indstillet af Ledernes Ho-
vedorganisation, 5) Et medlem indstillet af Dansk Arbejds-
giverforening og Landbrug & Fødevarer i fællesskab, 6) Et
medlem indstillet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
7) To medlemmer indstillet af regionerne i forening og KL i
fællesskab og 8) Et medlem indstillet af Skatteministeriet.
Det fremgår af lovens § 67, stk. 2, at formanden og de
øvrige medlemmer samt stedfortrædere for disse udpeges
af beskæftigelsesministeren for fire år ad gangen og kan
genudpeges. Finder udpegning sted i løbet af en periode,
gælder den kun til periodens udløb.
Det følger af lovens § 67, stk. 3, at afgørelser i Arbejdsmil-
jørådet træffes ved stemmeflertal blandt de tilstedeværende
medlemmer. Ved stemmelighed er formandens stemme af-
gørende.
Det fremgår af lovens § 67, stk. 4, at følgende deltager med
hver 1 repræsentant uden stemmeret i rådet: 1) Beskæftigel-
sesministeriet, 2) Arbejdstilsynet, 3) Det Nationale Forsk-
ningscenter for Arbejdsmiljø og 4) Ministeriet for sundhed
og forebyggelse.
Det fremgår af lovens § 67, stk. 5, at rådet kan nedsætte
arbejdsudvalg og udpege medlemmer til disse, også uden for
rådets medlemskreds.
Det fremgår af lovens § 67, stk. 6, at rådet kan indhente
erklæringer fra sagkyndige og iværksætte undersøgelser til
brug for sit arbejde.
Det følger af lovens § 67, stk. 7, at beskæftigelsesministeren
godkender rådets forretningsorden.
Med hjemmel i lovens § 67, stk. 7, har beskæftigelsesmini-
steren udstedt bekendtgørelse nr. 1757 af 27. december 2016
om forretningsorden for Arbejdsmiljørådet.
Det fremgår af lovens § 67, stk. 8, at beskæftigelsesministe-
ren etablerer et sekretariat for Arbejdsmiljørådet.
Det foreslås, at affatte kapitel 12 i lov om arbejdsmiljø. Af-
fattelsen vil indebære, at overskriften ”Arbejdsmarkedsrå-
det” indsættes i kapitel 12. Herunder foreslås det at indsætte
en ny § 66, hvorefter Arbejdsmarkedsrådet rådgiver om og
drøfter forhold og aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet
af relevans for beskæftigelsesministeren og på tværs af be-
skæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, jf. lov om organise-
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Det forudsættes, at beskæftigelsesministeren med hjemmel
i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelses-
indsatsen m.v. vil fastsætte nærmere regler om Arbejdsmar-
kedsrådets opgaver og sammensætning m.v.
Det nye råd forventes bl.a. at skulle følge op på arbejdsmil-
jøindsatsen.
Beskæftigelsesministeren vil derudover bl.a. skulle fastsætte
25
regler om, hvordan det nye råd vil skulle inddrages ved
bekendtgørelsesændringer på arbejdsmiljøområdet. Ved be-
kendtgørelsesændringer på arbejdsmiljøområdet forstås be-
kendtgørelser, der udstedes af beskæftigelsesministeren i
medfør af arbejdsmiljøloven. Inddragelsen skal bl.a. give ar-
bejdsmarkedets parter mulighed for at afgive bemærkninger
inden reglerne fastsættes.
Nyaffattelsen vil medføre, at bestemmelserne om rådets op-
gaver i § 66 og bestemmelserne om rådets sammensætning i
§ 67 vil blive ophævet.
Forslaget vil også betyde, at Arbejdsmiljørådet, som rådgi-
ver beskæftigelsesministeren og afgiver indstilling til mini-
steren på nærmere fastsatte områder, nedlægges.
Der vil derfor fremover ikke være et Arbejdsmiljøråd, der
afgiver indstillinger til beskæftigelsesministeren på nærmere
fastsatte områder eller som fx udtaler sig, inden beskæftigel-
sesministeren godkender branchefællesskaber for arbejds-
miljø.
Der vil endvidere ikke være et Arbejdsmiljøråd, der afgiver
en årlig redegørelse til beskæftigelsesministeren om udvik-
lingen på arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet eller iværk-
sætter tværgående aktiviteter.
Samtidig med nedlæggelse af Arbejdsmiljørådet vil be-
kendtgørelse om forretningsorden for arbejdsmiljørådet bli-
ve ophævet, og sekretariatet for Arbejdsmiljørådet vil blive
nedlagt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 og 2.7.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Det fremgår af § 68, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, at midler
til staten, og til gennemførelse af Arbejdsmiljørådets aktivi-
teter og indsatsen fra branchefællesskaberne for arbejdsmil-
jø til forbedring af arbejdsmiljøet, tilvejebringes ved bidrag
fra en række af nærmere angivne bidragydere.
Det foreslås i lovens § 68, stk. 1, at »Arbejdsmiljørådets
aktiviteter og« udgår.
Det vil betyde, at Arbejdsmiljørådet ikke vil få del i de
midler, som tilvejebringes til forbedring af arbejdsmiljøet.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 2, nr. 3, om at
nedlægge Arbejdsmiljørådet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 5
Det fremgår af § 68, stk. 2, 1. pkt., i lov om arbejdsmiljø,
at bidraget efter stk. 1 skal fremgå af den årlige finanslov
og består af et beløb på 45 mio. kr., der reguleres af beskæf-
tigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet.
Det foreslås i lovens § 68, stk. 2, 1. pkt., at »efter indstilling
fra Arbejdsmiljørådet« udgår.
Det vil betyde, at Arbejdsmiljørådet ikke vil skulle komme
med en indstilling til beskæftigelsesministeren om regule-
ring af bidraget, der tilvejebringes efter § 68, stk. 1. Beskæf-
tigelsesministeren vil fortsat regulere bidraget.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 2, nr. 3, om at
nedlægge Arbejdsmiljørådet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 6
Det fremgår af § 68 a, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, at
beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmiljø-
rådet fordeler de tilvejebragte midler efter § 68 til gennem-
førelse af arbejdsmiljøindsatsen og melder tilskudsrammer
ud til Arbejdsmiljørådets aktiviteter, herunder til tværgående
aktiviteter, jf. § 66, stk. 6, og til de enkelte branchefælles-
skaber for arbejdsmiljø.
Det foreslås i lovens § 68 a, stk. 1, at »fordeler efter indstil-
ling fra Arbejdsmiljørådet« ændres til »fastsætter nærmere
regler om fordeling af«.
Det vil betyde, at Arbejdsmiljørådet ikke vil skulle afgive en
indstilling om fordeling af de tilvejebragte midler efter § 68
til gennemførelse af arbejdsmiljøindsatsen. I stedet vil mini-
steren skulle fastsætte regler om fordeling af de tilvejebragte
midler efter § 68 til gennemførelse af arbejdsmiljøindsatsen.
Det forudsættes, at Arbejdsmarkedsrådet, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 9, vil skulle inddrages i fastsættelse af regler om
fordelingen af midlerne.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 2, nr. 3, om at
nedlægge Arbejdsmiljørådet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 7
Det fremgår af § 68 a, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, at
beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmiljø-
rådet fordeler de tilvejebragte midler efter § 68 til gennem-
førelse af arbejdsmiljøindsatsen og melder tilskudsrammer
ud til Arbejdsmiljørådets aktiviteter, herunder til tværgående
aktiviteter, jf. § 66, stk. 6, og til de enkelte branchefælles-
skaber for arbejdsmiljø.
Det foreslås i lovens § 68 a, stk. 1, at der efter »arbejds-
miljøindsatsen« indsættes », herunder til forskning,«, og at
»til Arbejdsmiljørådets aktiviteter, herunder til tværgående
aktiviteter, jf. § 66, stk. 6, og« udgår.
Det vil betyde, at beskæftigelsesministeren vil kunne fast-
sætte regler om, at der fordeles midler til forskning, sådan
26
som Arbejdsmiljørådet hidtil har gjort det. Arbejdsmiljørå-
det har hidtil konkret fordelt midler til Arbejdsmiljøforsk-
ningsfonden. Det forventes, at der vil blive fastsat regler
om bl.a. tildeling af forskningsmidler til Arbejdsmiljøforsk-
ningsfonden.
Forslaget betyder endvidere, at Arbejdsmiljørådet ikke vil få
udmeldt en tilskudsramme til aktiviteter, herunder til tvær-
gående aktiviteter efter § 66, stk. 6.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 2, nr. 3, om at
nedlægge Arbejdsmiljørådet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 8
Det fremgår af § 68 a, stk. 3, i lov om arbejdsmiljø, at
Arbejdsmiljørådet og de enkelte branchefællesskaber for
arbejdsmiljø inden for den udmeldte tilskudsramme og de
fastlagte vilkår træffer bestemmelse om, hvilke aktiviteter
der skal gennemføres.
Det foreslås i lovens § 68 a, stk. 3, at »Arbejdsmiljørådet og
de« ændres til »De«.
Det vil betyde, at Arbejdsmiljørådet ikke vil skulle træf-
fe bestemmelse om, hvilke aktiviteter der skal gennemfø-
res. De enkelte branchefællesskaber for arbejdsmiljø vil
fortsat skulle træffe bestemmelse om, hvilke aktiviteter de
vil gennemføre, inden for den udmeldte tilskudsramme og
de fastlagte vilkår.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 2, nr. 3, om at
nedlægge Arbejdsmiljørådet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 9
Det fremgår af § 68 a, stk. 5, i lov om arbejdsmiljø, at
uforbrugte midler, herunder bortfaldne eller tilbagebetalte
tilskud efter stk. 4, indgår i Arbejdsmiljørådets midler til
tværgående aktiviteter. Videre fremgår det, at beskæftigel-
sesministeren efter høring af Arbejdsmiljørådet dog kan
træffe anden beslutning om midlernes anvendelse.
Det fremgår af lovens § 68 a, stk. 6, at Arbejdsmiljørådet
fordeler midler til tværgående aktiviteter efter stk. 1 og 5
mellem branchefællesskaberne for arbejdsmiljø og Arbejds-
miljørådet.
Det foreslås, at lovens § 68 a, stk. 5 og 6, ophæves.
Det vil betyde, at uforbrugte midler, herunder bortfaldne
eller tilbagebetalte tilskud efter stk. 4, ikke vil indgå i Ar-
bejdsmiljørådets midler til tværgående aktiviteter. Videre vil
det betyde, at beskæftigelsesministeren ikke vil kunne høre
Arbejdsmiljørådet, hvis der skal træffes anden beslutning
om midlernes anvendelse.
Endvidere vil det betyde, at Arbejdsmiljørådet ikke vil skul-
le fordele midler til tværgående aktiviteter mellem branche-
fællesskaberne for arbejdsmiljø og Arbejdsmiljørådet.
Det følger af forslaget i § 2, nr. 10, at det fremover vil
være beskæftigelsesministeren, der fastsætter regler om de
uforbrugte midler.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 2, nr. 3, om at
nedlægge Arbejdsmiljørådet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 10
Det fremgår af § 68 a, stk. 7, i lov om arbejdsmiljø, at
beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ud-
betaling af tilskud, udarbejdelse af årsplaner, som branche-
fællesskaberne for arbejdsmiljø skal udarbejde, regnskabsaf-
læggelse og efterregulering m.v. for branchefællesskaberne
for arbejdsmiljø. Videre fremgår det, at beskæftigelsesmini-
steren kan bestemme, at tilskud kan udbetales a conto. En-
delig fremgår det, at revisionen af regnskaberne varetages
af rigsrevisor efter reglerne i lov om revisionen af statens
regnskaber m.m.
Det foreslås i lovens § 68 a, stk. 7, som bliver stk. 5, at
der efter »og efterregulering« indsættes »,efterregulering og
uforbrugte midler«.
Det vil betyde, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til
at fastsætte nærmere regler om uforbrugte midler i stedet
for, at de som hidtil indgår i Arbejdsmiljørådets midler til
tværgående aktiviteter, medmindre andet besluttes.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 2, nr. 3, om at
nedlægge Arbejdsmiljørådet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 11.
Det fremgår af § 81 a, stk. 10, i lov om arbejdsmiljø, at
Arbejdsmiljøklagenævnet hvert år afgiver en beretning om
sin virksomhed til Arbejdsmiljørådet og beskæftigelsesmini-
steren.
Det foreslås i § 81 a, stk. 10, at »Arbejdsmiljørådet og«
udgår.
Det vil betyde, at Arbejdsmiljøklagenævnet ikke vil skul-
le afgive sin årlige beretning til Arbejdsmiljøklagenævnet,
men alene til beskæftigelsesministeren.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 2, nr. 3, om at
nedlægge Arbejdsmiljørådet.
27
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Det fremgår af § 49 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
at Beskæftigelsesministeriet udarbejder en landsdækkende
positivliste med inddragelse af Undervisningsministeriet og
Uddannelses- og Forskningsministeriet og efter høring af
Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Rådet
for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbachelorud-
dannelser (REP-rådet) og Beskæftigelsesrådet. Positivlisten
afgrænser, hvilke kurser inden for den valgte erhvervsgrup-
pe den ledige kan vælge imellem.
Efter bestemmelsen skal Beskæftigelsesministeriet inddrage
en række ministerier og råd i forbindelse med udarbejdelse
af den landsdækkende positivliste.
Det foreslås i § 49, 1 pkt., at »(VEU-rådet),« ændres til
»(VEU-rådet) og«, og »og Beskæftigelsesrådet« udgår.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 9, hvor
det foreslås, at Beskæftigelsesrådet nedlægges.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Beskæftigelsesmi-
nisteriet ikke længere vil skulle inddrage Beskæftigelsesrå-
det i forbindelse med udarbejdelsen af den landsdækkende
positivliste.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Efter § 97, stk. 2, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, udarbejder Beskæftigelsesministeriet regionale posi-
tivlister, som godkendes af de regionale arbejdsmarkedsråd,
jf. kapitel 5 i lov om organisering og understøttelse af be-
skæftigelsesindsatsen m.v.
De regionale positivlister udarbejdes af Beskæftigelsesmini-
steriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, med
udgangspunkt i Arbejdsmarkedsbalancen og andre relevante
opgørelser og analyser samt i samarbejde med arbejdsmar-
kedets parter på regionalt niveau samt f.eks. relevante ud-
dannelsesudbydere, jobcentre, arbejdsløshedskasser og bran-
cheorganisationer. De regionale positivlister skal drøftes og
godkendes af de regionale arbejdsmarkedsråd.
Det foreslås i § 97, stk. 2, 1. pkt., at », som godkendes af
de regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i lov om orga-
nisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.«
udgår.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 9, hvor
det foreslås, at de regionale arbejdsmarkedsråd nedlægges.
Forslaget vil betyde, at Beskæftigelsesministeriet ikke læn-
gere vil skulle høre de regionale arbejdsmarkedsråd om de
regionale positivlister.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 3
Efter lovens § 97, stk. 2, 2. pkt., kan et regionalt arbejdsmar-
kedsråd i perioder mellem Beskæftigelsesministeriets opda-
teringer af positivlisterne i ekstraordinære tilfælde optage
yderligere kurser på deres regionale positivliste.
Det foreslås også, at § 97, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
Forslaget vil betyde, at der i ekstraordinære tilfælde, i perio-
der mellem Beskæftigelsesministeriets opdateringer af posi-
tivlisterne, ikke længere vil kunne optages yderligere kurser
på de regionale positivlister. Det kan f.eks. være inden for
test, smittesporing, pleje, hygiejne og laboratorieteknik.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 4
Efter § 163 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan
jobcenteret søge det regionale arbejdsmarkedsråd om, at der
inden for rammerne af en statslig bevilling i form af en
varslingspulje iværksættes og ydes tilskud til initiativer for
at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større
afskedigelser af stor betydning for et lokalområde.
Det regionale arbejdsmarkedsråd modtager efter varslingslo-
ven underretninger om varsling af større afskedigelser. Der-
udover udmønter rådet en særskilt statslig bevilling til en
hurtig og aktiv indsats for at afhjælpe problemer i forbindel-
se med større afskedigelser eller virksomhedslukninger af
stor betydning for et lokalområde.
Det foreslås i § 163, at »det regionale arbejdsmarkedsråd«
ændres til »det regionale beskæftigelsesråd«.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 9, hvor
det foreslås, at de regionale arbejdsmarkedsråd nedlægges.
Forslaget vil medføre, at jobcenteret, ligesom efter gælden-
de ret, kan søge om, at der inden for rammerne af en statslig
bevilling i form af en varslingspulje iværksættes og ydes
tilskud til initiativer for at sikre en hurtig og aktiv indsats i
forbindelse med større afskedigelser af stor betydning for et
lokalområde.
Forslaget vil også medføre, at jobcenteret fremover vil skul-
le søge om varslingspuljen hos de regionale beskæftigelses-
råd.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 og 2.8.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
28
Det fremgår af § 166, stk. 2, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, at beskæftigelsesministeren på baggrund af
ansøgning fra det regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5
i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind-
satsen m.v., kan dispensere fra, at der ved større afskedigel-
ser forstås mindst 50 pct. af medarbejderne på et arbejdssted
med mindst 20 ansatte, når muligheden for at opnå anden
ansættelse på det lokale arbejdsmarked er begrænset, og der
er tale om afskedigelser af et ikke ubetydeligt omfang.
Det foreslås i § 166, stk. 2, at »det regionale arbejdsmar-
kedsråd, jf. kapitel 5« ændres til »det regionale beskæftigel-
sesråd, jf. kapitel 4«.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 9, hvor
det foreslås, at de regionale arbejdsmarkedsråd nedlægges.
Forslaget vil medføre, at ministeren ligesom efter gælden-
de ret får mulighed for at dispensere fra de fastsatte tær-
skelværdier, hvis der i det konkrete tilfælde er begrænset
mulighed for at opnå anden ansættelse på det lokale arbejds-
marked, og der er tale om afskedigelser af et ikke ubetyde-
ligt omfang. I forbindelse med vurderingen af, om anden
ansættelse på det lokale arbejdsmarked er begrænset, kan
Arbejdsmarkedsbalancen bruges til at give et billede af,
hvordan jobmulighederne er inden for 900 forskellige stil-
linger i alle regioner.
Forslaget vil også medføre, at ministeren fremover vil mod-
tage ansøgningen fra de regionale beskæftigelsesråd.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 og 2.8.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Det følger af § 1, stk. 7, i lov om varsling m.v. i forbindelse
med afskedigelser af større omfang, at bestemmelserne i
lovens § 6, stk. 2, og § 7, om pligt til at give det regionale
arbejdsmarkedsråd meddelelse om påtænkte afskedigelser,
ikke finder anvendelse på afskedigelser af lønmodtagere,
som berøres af standsning af en virksomheds aktiviteter
som følge af konkurs eller likvidationsakkord efter konkurs-
lovens regler, medmindre det regionale arbejdsmarkedsråd
anmoder om meddelelse.
Efter lovens § 6, stk. 2, skal arbejdsgiveren samtidig med
den i stk. 1 nævnte skriftlige meddelelse fremsende en gen-
part af meddelelsen til det regionale arbejdsmarkedsråd.
Det følger af lovens § 7, stk. 1, 1. pkt., at såfremt arbejds-
giveren, efter at have forhandlet i overensstemmelse med
reglerne i §§ 5 og 6, fortsat agter at foretage afskedigelser
omfattet af § 1, skal arbejdsgiveren sende det regionale ar-
bejdsmarkedsråd skriftlig meddelelse herom.
Efter lovens § 7, stk. 3, 1. pkt., skal arbejdsgiveren snarest
muligt og senest 10 dage efter, at meddelelsen i henhold
til stk. 1 er afsendt, give det regionale arbejdsmarkedsråd
underretning om, hvilke personer der vil være omfattet af
afskedigelserne.
Det følger af lovens § 7, stk. 4, at arbejdsgiveren snarest
muligt skal give det regionale arbejdsmarkedsråd underret-
ning om det endelige resultat af de i § 5 nævnte forhandlin-
ger.
Det følger af lovens § 7, stk. 5, 1. pkt., at arbejdsgiveren
samtidig med meddelelserne i henhold til stk. 1 og stk. 4
skal fremsende en genpart heraf til lønmodtagerne på virk-
somheden eller disses repræsentanter, såfremt sådanne er
valgt eller udpeget. Efter lovens § 7, stk. 5, 2. pkt., kan disse
fremsende deres eventuelle bemærkninger til det regionale
arbejdsmarkedsråd. Efter lovens § 7, stk. 5, 3. pkt., fremsen-
des genpart heraf til arbejdsgiveren.
Efter lovens § 8, 1. pkt., får afskedigelser, hvorom der er
givet meddelelse efter § 7, stk. 1, tidligst virkning 30 dage
efter, at meddelelsen er sendt til det regionale arbejdsmar-
kedsråd. Det følger af lovens § 8, 2. pkt., at hvor antallet af
afskedigelser, der er omfattet af § 1, udgør mindst 50 pct.
af antallet af lønmodtagere på et arbejdssted, jf. § 2, og der
på arbejdsstedet normalt er beskæftiget mindst 100 lønmod-
tagere, får disse afskedigelser tidligst virkning 8 uger efter,
at meddelelsen er sendt til det regionale arbejdsmarkedsråd,
medmindre andet er aftalt i en kollektiv overenskomst.
Det følger af lovens § 11, stk. 1, 1. pkt., at en arbejdsgiver,
der i forbindelse med afskedigelser omfattet af § 1 undlader
at indlede forhandlinger med lønmodtagerne efter § 5 eller
undlader at sende meddelelse til det regionale arbejdsmar-
kedsråd efter § 7, skal yde de pågældende lønmodtagere en
godtgørelse.
Det foreslås overalt i loven, at »det regionale arbejdsmar-
kedsråd« ændres til »det regionale beskæftigelsesråd«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at de regionale be-
skæftigelsesråd fremadrettet vil overtage de regionale ar-
bejdsmarkedsråds opgaver med varslingsindsatsen.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 9,
hvor det foreslås, at de regionale arbejdsmarkedsråd nedlæg-
ges. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 og 2.8.2 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter varslingslovens § 9 kan beskæftigelsesministeren fast-
sætte nærmere regler for de regionale arbejdsmarkedsråd
og Beskæftigelsesrådets virksomhed i henhold til varslings-
loven.
Det foreslås i § 9, at »de regionale arbejdsmarkedsråds og
Beskæftigelsesrådets« ændres til »de regionale beskæftigel-
sesråds og Arbejdsmarkedsrådets«.
Forslaget vil betyde, at beskæftigelsesministeren vil kunne
fastsætte nærmere regler for de regionale beskæftigelses-
29
råds og Arbejdsmarkedsrådets virksomhed i henhold til var-
slingsloven.
Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen forventes der
fastsat regler om, at klager over de regionale beskæftigelses-
råds afgørelser om undtagelse fra reglerne om definitionen
af virksomhed og arbejdssted efter § 2, stk. 3, i bekendtgø-
relse nr. 1152 af 27. oktober 2017 om varsling m.v. i forbin-
delse med afskedigelser af større omfang, inden 4 uger kan
indbringes for Arbejdsmarkedsrådet. Arbejdsmarkedsrådets
afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myn-
dighed.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 9, hvor
det foreslås, at Beskæftigelsesrådet og de regionale arbejds-
markedsråd nedlægges, og der i stedet oprettes et nyt Ar-
bejdsmarkedsråd og regionale beskæftigelsesråd.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2, 2.3.2, 2.7.2 og 2.8.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 5
Til nr. 1
Det fremgår af § 92 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 26. februar 2024, at Beskæf-
tigelsesrådet, der er nedsat efter lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., er rådgivende
for direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring i spørgsmål om arbejdsløshedsforsikringen.
Som følge heraf er Beskæftigelsesrådet høringspart i forbin-
delse med udarbejdelse af al ny lovgivning.
Det følger videre af 88 forskellige bestemmelser i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., at beskæftigelsesministeren
har hjemmel til at udstede forskellige administrative regel-
sæt. Dette skal dog ske efter forhandling med Beskæftigel-
sesrådet. Det indebærer i praksis, at Beskæftigelsesrådet har
modtaget en skriftlig høring forud for udstedelse af nye ad-
ministrative regler, hvor høringssvarene herefter har indgået
i ministeriets nærmere overvejelser om udarbejdelsen af nye
administrative regler.
Det foreslås, at kravet om, at beskæftigelsesministeren skal
forhandle udstedelsen af administrative forskrifter med Be-
skæftigelsesrådet, ophæves alle steder i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 9, hvor det
foreslås, at Beskæftigelsesrådet nedlægges.
Forslaget vil betyde, at det fremadrettet ikke vil være nød-
vendigt med en egentlig forhandling mellem beskæftigel-
sesministeren og Beskæftigelsesrådet. Der gøres imidlertid
opmærksom på, at der fortsat – som efter gældende prak-
sis omkring inddragelse af Beskæftigelsesrådet – vil blive
foretaget en skriftlig høring af relevante interessenter forud
for udstedelsen af nye administrative regelsæt. Relevante
interessenter vil i sagens natur være de interessenter, som
efter de gældende regler er repræsenteret i Beskæftigelses-
rådet samt Danske a-kasser og Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring. På tilsvarende måde vil de relevante interessenter
fortsat blive hørt i forbindelse med ny lovgivning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 58, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v., at beskæftigelsesministeren efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet kan fastsætte regler om 1) udbetaling
af dagpenge for søgnehelligdage, 2) retten til dagpenge
for et medlem, som under ledighed har beskæftigelse ved
selvstændig virksomhed, eller som er beskæftiget i en virk-
somhed, hvor arbejdstiden er nedsat efter aftale mellem ar-
bejdsgiver og lønmodtagere, 3) hvilken betydning arbejde,
herunder frivilligt, ulønnet arbejde, og indtægt skal have for
størrelsen af dagpenge, der udbetales efter § 52 a eller §
55, samt ydelser, der udbetales i henhold til lov om børne-
pasningsorlov.
Det foreslås i § 58, stk. 1, at kravet om, at beskæftigelses-
ministeren skal forhandle udstedelsen af administrative for-
skrifter med Beskæftigelsesrådet, ophæves.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 9, hvor det
foreslås, at Beskæftigelsesrådet nedlægges.
Forslaget vil betyde, at det fremadrettet ikke vil være nød-
vendigt med en egentlig forhandling mellem beskæftigelses-
ministeren og Beskæftigelsesrådet. Det gøres opmærksom
på, at der fortsat – som efter gældende praksis omkring
inddragelse af Beskæftigelsesrådet – vil blive foretaget en
skriftlig høring af relevante interessenter forud for udstedel-
sen af nye administrative regelsæt. Relevante interessenter
vil i sagens natur være de interessenter, som efter de gæl-
dende regler er repræsenteret i Beskæftigelsesrådet samt
Danske a-kasser og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. På
tilsvarende måde vil de relevante interessenter fortsat blive
hørt i forbindelse med ny lovgivning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af § 88, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v., at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering to gange om året afgiver rapport om sin
tilsynsvirksomhed til Tilsynsrådet, jf. § 26 c i lov om organi-
sering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Det fremgår af § 92, at Beskæftigelsesrådet, der er nedsat
efter lov om organisering og understøttelse af beskæftigel-
sesindsatsen m.v., er rådgivende for direktøren for Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering i spørgsmål om arbejds-
løshedsforsikringen.
Det fremgår af § 92 a, at Tilsynsrådet, der er nedsat efter
30
lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind-
satsen m.v., er rådgivende for beskæftigelsesministeren og
direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
i spørgsmål om styrelsens tilsynsvirksomhed om arbejdsløs-
hedsforsikringen, om arbejdsløshedskassernes deltagelse i
beskæftigelsesindsatsen og om styrelsens øvrige tilsyn.
Det foreslås, at § 88, stk. 7, og §§ 92 og 92 a ophæves.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 9, hvor det
foreslås, at Tilsynsrådet nedlægges.
Forslaget vil også betyde, at Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering ikke længere vil skulle afgive en rapport om
sin tilsynsvirksomhed til Tilsynsrådet.
Forslaget vil betyde, at direktøren for Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering ikke længere vil modtage rådgiv-
ning i spørgsmål om arbejdsløshedsforsikringen fra Beskæf-
tigelsesrådet.
Forslaget betyder videre, at beskæftigelsesministeren og
direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring ikke længere vil modtage rådgivning af Tilsynsrådet
i spørgsmål om styrelsens tilsynsvirksomhed om arbejdsløs-
hedsforsikringen, om arbejdsløshedskassernes deltagelse i
beskæftigelsesindsatsen og om styrelsens øvrige tilsyn.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 6
Til nr. 1
I lov om aktiv socialpolitik henvises der i § 13, stk. 16, §
44 og § 69 g til, at beskæftigelsesministeren skal forhandle
udstedelsen af nye administrative regler med Beskæftigel-
sesrådet.
Som følge heraf er Beskæftigelsesrådet høringspart i forbin-
delse med udarbejdelse af al ny lovgivning.
Det fremgår af § 13, stk. 16, i lov om aktiv socialpolitik,
at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæf-
tigelsesrådet fastsætter nærmere regler om anvendelsen af
bestemmelserne i stk. 1-8, herunder regler om, hvornår
kommunen skal kræve frigørelsesattest, hvis ansøgeren el-
ler ægtefællen har deltidsarbejde. Beskæftigelsesministeren
fastsætter efter forhandling med udlændinge- og integrati-
onsministeren nærmere regler om anvendelsen af bestem-
melserne i stk. 1-8 for personer, der modtager selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og som er
omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller
introduktionsprogram efter integrationsloven.
Det fremgår af § 44 i lov om aktiv socialpolitik, at beskæfti-
gelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
fastsætter nærmere regler om anvendelsen af bestemmelser-
ne i §§ 35-40 a, 42 og 43.
Det fremgår af § 69 g i lov om aktiv socialpolitik, at beskæf-
tigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrå-
det fastsætter nærmere regler om anvendelsen af bestemmel-
serne i §§ 69-69 f.
Det foreslås i § 13, stk. 16, 1. pkt., og §§ 44 og 69 g, at
»efter forhandling med Beskæftigelsesrådet« udgår.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 9, hvor
det foreslås, at Beskæftigelsesrådet nedlægges.
Den foreslåede ændring vil indebære, at det fremadrettet
ikke vil være nødvendigt med en forhandling mellem be-
skæftigelsesministeren og Beskæftigelsesrådet. Der gøres
opmærksom på, at der fortsat – som efter gældende prak-
sis omkring inddragelse af Beskæftigelsesrådet – vil blive
foretaget en skriftlig høring af relevante interessenter forud
for udstedelsen af nye administrative regelsæt. Relevante
interessenter vil i sagens natur være de interessenter, som
efter de gældende regler er repræsenteret i Beskæftigelsesrå-
det. På tilsvarende måde vil de relevante interessenter fortsat
blive hørt i forbindelse med ny lovgivning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 13 e i lov om aktiv socialpolitik, at
Tilsynsrådet, jf. § 92 a i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., er rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål
vedrørende Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings
tilsynsvirksomhed efter § 13 d.
Kapitel 14 a i lov om aktiv socialpolitik omhandler Beskæf-
tigelsesrådets rådgivning af beskæftigelsesministeren. Ka-
pitlet indeholder kun én paragraf. Det fremgår af § 109 b
i kapitel 14 a, at Beskæftigelsesrådet, jf. § 23 i lov om orga-
nisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
er rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål om
ydelser efter denne lov.
Det foreslås, at § 13 e og kapitel 14 a ophæves.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 9, hvor
det foreslås, at Beskæftigelsesrådet og Tilsynsrådet nedlæg-
ges.
Forslaget vil betyde, at beskæftigelsesministeren ikke læn-
gere vil modtage rådgivning i spørgsmål vedrørende Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksomhed
efter § 13 d.
Forslaget vil også betyde, at beskæftigelsesministeren ik-
ke længere vil modtage rådgivning fra Beskæftigelsesrådet
vedrørende spørgsmål om ydelser efter denne lov.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 og 2.2.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 7
31
Til nr. 1
Det fremgår af § 36 a i lov om fleksydelse, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 222 af 12. februar 2021, at Beskæftigelsesrådet,
jf. § 23 i lov om organisering og understøttelse af beskæf-
tigelsesindsatsen m.v., er rådgivende for beskæftigelsesmini-
steren i spørgsmål om ydelser efter denne lov.
Det foreslås, at § 36 a ophæves.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 9, hvor det
foreslås, at Beskæftigelsesrådet nedlægges.
Forslaget vil betyde, at rådgivningen af beskæftigelsesmini-
steren fremadrettet vil være reguleret i lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., hvor der
foreslås nedsat et nyt Arbejdsmarkedsråd, jf. lovforslagets §
1, nr. 9.
Den nye regulering forventes ikke at have konsekvenser for
rådgivningen af beskæftigelsesministeren i spørgsmål om
fleksydelseslovgivningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Lov om fleksydelse indeholder ikke en territorialbestemmel-
se. Dette er en fejl.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
pkt. 2.10.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der efter § 39 i loven indsættes § 40, hvoref-
ter loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Forslaget vil sikre, at det klart vil komme til at fremgå af
lov om fleksydelse, at loven ikke gælder for Færøerne eller
Grønland.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 8
Til nr. 1
I sygedagpengelovens kapitel 30 er der i § 79 fastsat regler
om, at Beskæftigelsesrådet, jf. § 23 i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., er rådgivende
for beskæftigelsesministeren i spørgsmål om ydelser efter
denne lov.
Det foreslås, at kapitel 30 ophæves.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 9, hvor det
foreslås, at Beskæftigelsesrådet nedlægges.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 9
Til nr. 1
Lov om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarke-
det (Helbredslov) har til formål at sikre, at helbredsoplys-
ninger ikke uberettiget anvendes til at begrænse lønmodta-
geres muligheder for at opnå eller bevare ansættelse.
Det foreslås, at lovens populærtitel »(Helbredslov)« udgår i
lovens titel.
Den foreslåede ændring skal ses i lyset af, at populærtitlen
ikke anvendes i praksis, og den ikke er sigende for indholdet
af loven.
Til nr. 2
Efter den gældende § 4, stk. 1, i lov om brug af helbreds-
oplysninger m.v. på arbejdsmarkedet (Helbredslov) kan
beskæftigelsesministeren efter indhentet udtalelse fra Hel-
bredsoplysningsrådet tillade, at en arbejdsgiver foranlediger,
at der indhentes oplysninger om, hvorvidt lønmodtagere
lider af en sygdom, har symptomer på en sygdom eller
frembyder smittefare, i det omfang det er nødvendig for at
tilgodese væsentlige hensyn til 1) forbrugeres eller andres
sikkerhed og sundhed, 2) det ydre miljø eller 3) andre sam-
fundsinteresser.
Ifølge den gældende § 5, stk. 3, i lov om brug af helbredsop-
lysninger m.v. på arbejdsmarkedet, kan beskæftigelsesmini-
steren i tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke kan indgå aftale
efter stk. 2 med den modstående lønmodtagerorganisation
om indhentning af helbredsoplysninger, give tilladelse til
indhentning af helbredsoplysninger efter indhentet udtalelse
fra det i § 8 nævnte råd.
Det foreslås i § 4, stk. 1, og § 5, stk. 3, at »efter indhentet
udtalelse fra det i § 8 nævnte råd« udgår.
Den foreslåede ændring vil indebære, at beskæftigelsesmini-
steren ikke fremadrettet vil skulle indhente en udtalelse fra
Helbredsoplysningsrådet, inden ministeren giver tilladelse
til, at der indhentes oplysninger om, hvorvidt en lønmodta-
ger lider af en sygdom, har symptomer på en sygdom eller
frembyder smittefare, i det omfang det er nødvendigt for at
tilgodese væsentlige hensyn til 1) forbrugeres eller andres
sikkerhed eller sundhed, 2) det ydre miljø eller 3) andre
samfundsinteresser.
Den foreslåede ændring vil desuden indebære, at beskæfti-
gelsesministeren ikke fremadrettet vil skulle indhente en
udtalelse fra Helbredsoplysningsrådet, inden ministeren gi-
ver tilladelse til indhentning af helbredsoplysningerne om,
hvorvidt en lønmodtager lider af en sygdom, har symptomer
på en sygdom eller frembyder smittefare for at tilgodese
væsentlige hensyn til virksomhedens drift, hvis ikke arbejds-
giveren eller dennes organisation indgår aftale herom med
den eller de modstående lønmodtagerorganisationer, jf. § 5,
stk. 2.
32
Forslaget er en konsekvensændring af lovforslagets § 9, nr.
3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 3
I lov om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarke-
det (Helbredslov) er der et kapitel IV med overskriften ”Det
sagkyndige råd”.
Ifølge § 8, stk. 1, i lov om brug af helbredsoplysninger
m.v. på arbejdsmarkedet nedsætter beskæftigelsesministeren
et råd, der udtaler sig efter anmodning fra ministeren eller af
egen drift i sager i henhold til § 4 og § 5, stk. 2 og 3.
Ifølge lovens § 8, stk. 2, udpeger beskæftigelsesministeren
rådets formand og de øvrige 15 medlemmer indstilles af
repræsentanter fra myndigheder og organisationer.
Helbredsoplysningsrådet har til formål at udtale sig rådgi-
vende i situationer, hvor en arbejdsgiver sender en ansøg-
ning til ministeren om tilladelse til at indhente helbredsop-
lysninger i videre omfang eller af andre årsager end angivet
i lovens § 2.
Ifølge den gældende § 4, stk. 1, kan beskæftigelsesmini-
steren efter indhentet udtalelse fra Helbredsoplysningsrådet
tillade, at der indhentes oplysninger om, hvorvidt lønmod-
tagere lider af en sygdom, har symptomer eller frembyder
smittefare, i det omfang det er nødvendigt for at tilgodese
væsentlige hensyn til 1) forbrugeres eller andres sikkerhed
eller sundhed, 2) det ydre miljø eller 3) andre samfundsinte-
resser.
Ifølge den gældende af § 5, stk. 1, kan en arbejdsgiver
indhente oplysninger om, hvorvidt lønmodtagere lider af en
sygdom, har symptomer, eller frembyder smittefare, når det
er nødvendigt for at tilgodese væsentlige hensyn til virksom-
hedens drift. Det er en betingelse efter § 5, stk. 2, at arbejds-
giveren eller dennes organisation indgår en aftale med den
eller de modstående lønmodtagerorganisationer, som skal
sendes til beskæftigelsesministeren til orientering. Såfremt
der ikke kan indgås en aftale, kan beskæftigelsesministeren
efter udtalelse fra Helbredsoplysningsrådet give tilladelse til
indhentning af oplysningerne, jf. § 5, stk. 3.
For indhentning af oplysninger efter §§ 4 og 5, finder § 3,
stk. 4 anvendelse, hvilket betyder, at arbejdsgivere skal 1)
meddele den, der foretager undersøgelsen alle nødvendige
oplysninger til brug herfor, 2) afholde udgifterne i forbindel-
se med undersøgelsen og 3) sørge for, at undersøgelsen kan
foregå uden tab af indtægt for lønmodtageren og så vidt
muligt i arbejdstiden. Det er tilmed en betingelse, at det
pågældende hensyn klart overstiger hensynet til lønmodta-
geren, at det ikke er muligt for virksomheden at tilgodese
hensynet på anden måde samt at undersøgelsen skal foreta-
ges ved anvendelse af den mindst indgribende metode, der
kan opfylde formålet, jf. § 4, stk. 2 og 3.
Det forslås, at ophæve kapitel IV og dermed nedlægge Hel-
bredsoplysningsrådet.
Den forslåede ændring vil indebære, at Helbredsoplysnings-
rådet ikke skal rådgive ministeren om tilladelse til indhent-
ning af helbredsoplysninger efter §§ 4 og 5. Den foreslåede
ændring vil således indebære, at beskæftigelsesministeren
uden en udtalelse fra et råd kan give tilladelse til indhent-
ning.
Den foreslåede nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet vil
indebære en administrativ lettelse, idet Beskæftigelsesmini-
steriet og organisationer og myndigheder, som er repræsen-
teret i rådet, ikke vil skulle bruge ressourcer på indstilling
og udpegning af medlemmer.
Til § 10
Til nr. 1
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra
b, om positivlisten for personer med en videregående uddan-
nelse, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til
en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om
ansættelse inden for en stilling opregnet på positivlisten,
hvor de regionale arbejdsmarkedsråd har vurderet, at der
regionalt er mangel på arbejdskraft.
Med ændringen af § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b, foreslås det, at
»de regionale arbejdsmarkedsråd« ændres til »de regionale
beskæftigelsesråd«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at de
regionale arbejdsmarkedsråd skal nedlægges. Forslaget skal
endvidere ses i sammenhæng med forslaget om, at beskæfti-
gelsesministeren i stedet nedsætter et nyt regionalt niveau i
form af de regionale beskæftigelsesråd.
Forslaget vil indebære, at de regionale beskæftigelsesråd
på samme måde som de eksisterende regionale arbejdsmar-
kedsråd vil kunne indføre supplerende stillingsbetegnelser
på positivlisten for personer med en videregående uddannel-
se, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil
med forslaget således kunne meddele opholds- og arbejdstil-
ladelse på baggrund af en stillingsbetegnelse, som de regio-
nale beskæftigelsesråd sætter på positivlisten for personer
med en videregående uddannelse. De regionale beskæftigel-
sesråds supplerende stillingsbetegnelser vil gælde for det
geografiske område (de kommuner), som er underlagt det
enkelte råd. Det svarer til, hvad der gælder i dag.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 og 2.8.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelo-
vens § 9 a, stk. 8, at de regionale arbejdsmarkedsråd efter
anmodning fra Styrelsen for International Rekruttering og
33
Integration afgiver en udtalelse om, hvorvidt betingelserne
i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 og 11-14 (erhvervs-
ordningerne), og § 9 m, stk. 2 (medfølgende familie til ud-
landsdanskere) er opfyldt. Det samme gælder i sager, hvor
der efter udlændingelovens § 9 m, stk. 3, 1. pkt., stilles krav
om arbejdstilladelse til medfølgende familie til udlændinge
med opholdstilladelse efter erhvervsordningerne. Der henvi-
ses i øvrigt til RAR-cirkulæret, hvoraf det bl.a. fremgår, at
de regionale arbejdsmarkedsråd i særlige tilfælde kan anmo-
des om en udtalelse vedrørende fortolkning eller definition
af et arbejdsforhold inden for bl.a. praktikantområdet. Op-
holdstilladelse som praktikant meddeles efter udlændingelo-
vens § 9 k, stk. 1.
Med ændringerne af § 9 a, stk. 8, 1. pkt., foreslås det at
ændre »de regionale arbejdsmarkedsråd« til »de regionale
beskæftigelsesråd«, efter »Styrelsen for Internationale Re-
kruttering og Integration« at indsætte »og Udlændingenæv-
net« og efter »11-14« at indsætte »§ 9 k, stk. 1 «.
Forslaget om at ændre de regionale arbejdsmarkedsråd til
de regionale beskæftigelsesråd skal ses i sammenhæng med
forslaget om, at de regionale arbejdsmarkedsråd skal ned-
lægges. Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med
forslaget om, at beskæftigelsesministeren i stedet nedsætter
et nyt regionalt niveau i form af de regionale beskæftigelses-
råd.
Forslaget vil indebære, at Styrelsen for International Rekrut-
tering og Integration vil skulle sende en anmodning om en
udtalelse til de regionale beskæftigelsesråd i stedet for til de
regionale arbejdsmarkedsråd.
Med forslaget om at indsætte en henvisning til udlændingel-
ovens § 9 k, stk. 1, kommer det til at fremgå direkte af ud-
lændingelovens § 9 a, stk. 8, at de regionale beskæftigelses-
råd på samme måde som de eksisterende arbejdsmarkedsråd
efter anmodning fra Styrelsen for International Rekruttering
og Integration vil skulle afgive en udtalelse i sager om
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 k, stk. 1 (uden-
landske praktikanter).
Der ændres med forslagene ikke på, i hvilke sager Styrelsen
for International Rekruttering og Integration kan anmode
om en udtalelse.
Det foreslås også, at Udlændingenævnet til brug for nævnets
klagesagsbehandling i samme sagstyper som Styrelsen for
International Rekruttering og Integration skal kunne indhen-
te en udtalelse fra de regionale beskæftigelsesråd, dvs. i kla-
gersager om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse,
opholdstilladelse til medfølgende familie til udlandsdanske-
re, opholdstilladelse som udenlandsk praktikant og klagesa-
ger om arbejdstilladelse til medfølgende familiemedlemmer
til udenlandske arbejdstagere, der ønsker at arbejde i samme
virksomhed eller i en virksomhed, der har tæt sammenhæng
til den virksomhed, som den udenlandske arbejdstager arbej-
der for.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration og
Udlændingenævnet vil sende anmodningen til Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering, som skal sekretariatsbetje-
ne de regionale beskæftigelsesråd.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 og 2.8.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Udlændingelovens § 9 h, stk. 1, regulerer spørgsmålet om,
hvornår der skal betales gebyr for indgivelse af ansøgning
om opholdstilladelse efter udlændingeloven. Af udlændin-
gelovens § 9 h, stk. 4, 1. pkt., følger, at størrelsen af
gebyrerne for at søge opholdstilladelse i Styrelsen for Inter-
national Rekruttering og Integration fastsættes således, at
de svarer til omkostningerne ved styrelsens behandling og
kontrol af ansøgninger om opholdstilladelse og forlængelse
af opholdstilladelse. Det følger af § 9 h, stk. 4, 2. pkt., at
ved fastsættelse af størrelsen af gebyrerne efter § 9 h, stk. 4,
1. pkt., indgår endvidere omkostningerne ved det faglige ud-
valg for Jordbrugets Uddannelsers bistand til kontrolbesøg
efter udlændingelovens § 44 a, stk. 20.
Med ændringen af § 9 h, stk. 4, 2. pkt., foreslås det at ændre
henvisningen til »stk. 20« til »stk. 19«.
Der er tale om en konsekvensændring. Forslaget skal såle-
des ses i sammenhæng med forslaget i § 10, nr. 4, om at
ophæve udlændingelovens § 44 a, stk. 15, hvorefter § 44 a,
stk. 20, bliver § 44 a, stk. 19.
Til nr. 4
Det følger af udlændingelovens § 44 a, stk. 15, 1. pkt., at
Styrelsen for International Rekruttering og Integration uden
udlændingens eller arbejdsgiverens samtykke underretter de
regionale arbejdsmarkedsråd om sager, hvor der er meddelt
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 2, om positivlisten for
faglærte. Det følger af § 44 a, stk. 15, 2. pkt., at underretnin-
gen skal indeholde de oplysninger, som har været relevante
for styrelsens vurdering af, at den ansættelse, der ligger til
grund for den meddelte opholdstilladelse, er på sædvanlige
løn- og ansættelsesvilkår.
Det foreslås at ophæve udlændingelovens § 44 a, stk.
15. »Stk. 16-26 bliver herefter stk. 15-25.«
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at de
regionale arbejdsmarkedsråd skal nedlægges.
Forslaget vil indebære, at Styrelsen for International Rekrut-
tering og Integration ikke længere vil kunne underrette de
regionale arbejdsmarkedsråd om sager, hvor der er meddelt
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2,
om positivlisten for faglærte.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 5
34
Det følger af udlændingelovens § 44 a, stk. 16, 1. pkt.,
at Styrelsen for International Rekruttering og Integration
og Udlændingenævnet til brug for administrationen af po-
sitivlisten for faglærte uden arbejdsgiverens samtykke kan
indhente oplysninger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag. Af § 44 a, stk. 16, 2. pkt., følger, at administrations-
udgifter i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i forbindelse
med udlevering af oplysninger i medfør af § 44 a, stk. 16,
1. pkt., og behandling som nævnt i § 44 a, stk. 17, dækkes
af bidrag efter § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag.
Med ændringen af § 44 a, stk. 16, 2. pkt., foreslås det at
ændre henvisningen til »stk. 17« til »stk. 16«.
Der er tale om en konsekvensændring. Forslaget skal såle-
des ses i sammenhæng med forslaget i § 10, nr. 4, om at
ophæve udlændingelovens § 44 a, stk. 15, hvorefter § 44 a,
stk. 17, bliver § 44 a, stk. 16.
Til nr. 6
Det følger af udlændingelovens § 44 a, stk. 17, 1. pkt., at til
brug for besvarelse af anmodninger fra Styrelsen for Inter-
national Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet
skal Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag behandle alminde-
lige, ikkefølsomme oplysninger om arbejdsgivere, der er
omfattet af anmodninger efter § 44 a, stk. 16.
Med ændringen af § 44 a, stk. 17, 1. pkt., foreslås det at
ændre henvisningen til »stk. 16« til »stk. 15«.
Der er tale om en konsekvensændring. Forslaget skal såle-
des ses i sammenhæng med forslaget i § 10, nr. 4, om at
ophæve udlændingelovens § 44 a, stk. 15, hvorefter § 44 a,
stk. 16, bliver § 44 a, stk. 15.
Til nr. 7
Udlændingelovens § 44 a, stk. 19, regulerer, hvornår Sty-
relsen for International Rekruttering og Integration uden
retskendelse har adgang til virksomheder med henblik på
at kontrollere de oplysninger om udlændingens løn- og ar-
bejdsforhold, som er nødvendige til bedømmelse af, om
betingelserne for en meddelt opholds- og arbejdstilladelsen
overholdes. Af § 44 a, stk. 20, følger, at det faglige udvalg
for Jordbrugets Uddannelser kan bistå Styrelsen for Interna-
tional Rekruttering og Integration på kontrolbesøg efter §
44 a, stk. 19, hos praktiksteder, der har en udlænding ansat
med en opholds- og arbejdstilladelse med henblik på at væ-
re praktikant inden for landbrugs-, jordbrugs-, veterinær-,
skovbrugs- eller gartneriområdet. Det følger af § 44 a, stk.
21, at politiet om fornødent yder Styrelsen for Internatio-
nal Rekruttering og Integration bistand til gennemførelse af
kontrollen efter § 44 a, stk. 19.
Med ændringerne af § 44 a, stk. 20 og 21, foreslås det at
ændre henvisningerne til »stk. 19« til »stk. 18«.
Der er tale om konsekvensændringer. Forslagene skal såle-
des ses i sammenhæng med forslaget i § 10, nr. 4, om at
ophæve udlændingelovens § 44 a, stk. 15, hvorefter § 44 a,
stk. 19, bliver § 44 a, stk. 18.
Til § 11
Det fremgår af § 101, stk. 2, 1. pkt., i straffuldbyrdelseslo-
ven, at vilkår om samfundstjeneste indebærer, at den døm-
te skal udføre ulønnet arbejde i private virksomheder eller
institutioner og organisationer, som er offentlige eller offent-
ligt støttede eller har almennyttige formål, eller deltage i
behandlings- eller uddannelsesprogram i det fastsatte antal
timer inden for den udmålte længstetid.
Det fremgår af forarbejderne, at det er kriminalforsorgens
opgave at sørge for, at samfundstjenestesteder forinden ind-
stilles og godkendes af de regionale arbejdsmarkedsråd, bl.a.
med henblik på at der ikke sker forvridning af konkurren-
cen, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 180 som
fremsat, s. 89.
Det foreslås, at der i straffuldbyrdelseslovens § 101, stk. 2,
1. pkt., indsættes »godkendte« efter »udføre ulønnet arbejde
i«.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 9, hvor
det foreslås, at de regionale arbejdsmarkedsråd nedlægges.
Den foreslåede ændring har karakter af en sproglig tilpas-
ning, der har til formål at sikre, at de regionale beskæfti-
gelsesråd fremadrettet vil kunne varetage opgaven med at
godkende mulige samfundstjenestesteder efter indstilling fra
kriminalforsorgen, og beskæftigelsesministeren kan fastsæt-
te regler herom i medfør af den foreslåede bemyndigelse
i § 24, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 9.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 12
Det foreslås i § 12, stk. 1, at lovforslaget træder i kraft den
1. januar 2025, jf. dog stk. 2.
Det foreslås i § 12, stk. 2, at beskæftigelsesministeren fast-
sætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovforslagets § 1, nr.
1, 4, 5, 7, nr. 1 og 9, og §§ 2-6, § 8 og §§ 10 og 11.
Det foreslås i § 12, stk. 3, at regler udstedt i medfør af §
68 a, stk. 7, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr.
2062 af 16. november 2021, som senest ændret ved lov nr.
629 af 11. juni 2024, forbliver i kraft indtil reglerne udstedes
i medfør af § 68 a, stk. 5.
Forslagene betyder, at ophævelsen af de beskæftigelsespoli-
tiske mål, og nedlæggelsen af Jobservice Danmark og Hel-
bredsoplysningsrådet træder i kraft 1. januar 2025.
Forslagene betyder også, at lovforslagets § 7, nr. 1, om at
35
lov om fleksydelse ikke gælder for Færøerne eller Grønland,
træder i kraft 1. januar 2025.
Forslagene betyder videre, at loven bemyndiger beskæftigel-
seministeren til at bestemme ikrafttrædelsestidspunktet for
ikrafttrædelse af de foreslåede bestemmelser om nedlæggel-
sen af Beskæftigelsesrådet, de regionale arbejdsmarkedsråd,
Arbejdsmiljørådet og Tilsynsrådet samt oprettelsen af Ar-
bejdsmarkedsrådet og de regionale beskæftigelsesråd, fordi
lovens ikrafttræden forudsætter udarbejdelse af omfattende
administrative forskrifter for disse bestemmelser, som par-
terne skal inddrages i.
Det forventes, at lovforslagets § 1, nr. 1, 4, 5, 7 og 9, og
§§ 2-6, § 7, nr. 1, § 8 og §§ 10 og 11 om forslag til nedlæg-
gelsen af Beskæftigelsesrådet, de regionale arbejdsmarkeds-
råd, Arbejdsmiljørådet og Tilsynsrådet samt oprettelsen af
Arbejdsmarkedsrådet og de regionale beskæftigelsesråd kan
træde i kraft, når beskæftigelsesministeren vil nedsætte et
nyt Arbejdsmarkedsråd og regionale beskæftigelsesråd samt
udmønter regler for deres opgaver og sammensætning, her-
under antallet af medlemmer, suppleanter og tilforordnede
og om udpegningsperioder m.v.
Idet beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelse af lovforslaget § 1, nr. 9, så gælder dette for
hele afsnit III i lov om organisering og understøttelse af be-
skæftigelsesindsatsen m.v. Dog vil lovens § 25, nr. 3, være
indholdsløs pr. 1 januar 2025, når de beskæftigelsespolitiske
mål ophæves. Det betyder, at Beskæftigelsesrådet ikke skal
afgive indstilling om beskæftigelsesministerens udmelding
af vejledende mål for beskæftigelsesindsatsen.
Til § 13
Det følger af § 69 i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., at loven ikke finder anvendel-
se for Færøerne og Grønland.
Det følger af § 90 i lov om arbejdsmiljø, at loven ikke for
Færøerne og Grønland.
Det følger af § 210 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
at loven ikke gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Det følger af § 21 i lov om varsling mv. i forbindelse med
afskedigelser af større omfang, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland.
Det følger af § 105 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Det følger af § 118, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at
lovens § 6 ikke for gælder for Færøerne og Grønland.
Det følger af § 83 i lov om sygedagpenge, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland.
Det følger af § 15 i Helbredslov, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland.
Lov om fleksydelses § 7 indeholder ved en fejl ikke en
territorialbestemmelse, der erklærer, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland. Med lovforslagets § 7, nr. 2, foreslås
der indsat en bestemmelse om, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland.
Det følger af udlændingelovens § 66, at udlændingeloven
ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig
anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for disse lands-
dele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grøn-
landske forhold tilsiger.
Det følger af § 126 i lov om fuldbyrdelse af straf m.v.,
at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved
kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for
Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold
tilsiger.
Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 1, at loven ikke gælder
for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 2, 1. pkt., at lovens
§ 10 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis
i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som
henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Det
foreslås i 2. pkt., at bestemmelserne kan sættes i kraft på
forskellige tidspunkter.
Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 3, at lovens § 11
ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft
for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold
tilsiger.
36
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om organisering og understøttelse af beskæfti-
gelsesindsatsen m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 254
af 1. marts 2024, foretages følgende ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2. ---
1. I § 1 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Loven fastlægger endelig rammerne for
Arbejdsmarkedsrådet og de regionale beskæftigel-
sesråd på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.«
§ 7. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Jobcenteret skal sikre, at virksomhedsser-
vicen koordineres på tværs af kommunegrænser,
hvis en virksomhed henvender sig med ønsket om
at rekruttere til ordinær eller støttet beskæftigelse,
og jobcenteret ikke kan finde en egnet kandidat
blandt kommunens ledige. Det samme gælder,
hvis en virksomhed med aktiviteter i flere kom-
muner henvender sig enten direkte til jobcenteret
eller gennem det nationale kontaktpunkt, Jobser-
vice Danmark, med et ønske om at rekruttere til
ordinær eller støttet beskæftigelse.
2. I § 7, stk. 3, 2. pkt., udgår »enten direkte« og »el-
ler gennem det nationale kontaktpunkt, Jobservice
Danmark,«.
§ 19. Beskæftigelsesministeren udmelder årligt
vejledende beskæftigelsespolitiske mål for kom-
munernes indsats.
3. § 19 ophæves.
§ 20. Beskæftigelsesministeriet varetager som
led i den statslige styring af beskæftigelsesindsat-
sen opgaverne med at¬
1) ---
2) understøtte udviklingen af beskæftigelsesind-
satsen i den enkelte kommune og på tværs af
kommunerne,
3) understøtte koordination og samarbejde mel-
lem aktører på voksen-, efter- og videreud-
dannelsesområdet og beskæftigelsesområdet
med henblik på at skabe et bedre match mel-
lem virksomhedernes efterspørgsel efter kom-
4. I § 20, stk. 1, nr. 2, ændres »kommunerne,« til:
»kommunerne og«, og i nr. 3 ændres »voksen-, ef-
ter- og videreuddannelsesindsatsen,« til: »voksen-,
efter- og videreuddannelsesindsatsen.«.
37
petencer og voksen-, efter- og videreuddan-
nelsesindsatsen,
4) varetage sekretariatsfunktionen for Beskæfti-
gelsesrådet, jf. kapitel 4, og de regionale ar-
bejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5, og
5) oprette et nationalt kontaktpunkt for store og
landsdækkende virksomheder samt for virk-
somheder med stort rekrutteringsbehov.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeriet udpeger efter
inddragelse af de regionale arbejdsmarkedsråd
områder med mangel på arbejdskraft, hvor koordi-
nation og aktørsamarbejde skal styrkes.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om det nationale kontaktpunkt.
5. § 20, stk. 1, nr. 4, ophæves.
6. § 20, stk. 1, nr. 5, ophæves.
7. I § 20, stk. 2, udgår »efter inddragelse af de
regionale arbejdsmarkedsråd«.
8. § 20, stk. 3, ophæves.
Afsnit III 9. Afsnit III affattes således:
Beskæftigelsesrådets, Tilsynsrådets og de regio-
nale arbejdsmarkedsråds samspil med myndig-
hederne om beskæftigelsesindsatsen
»Afsnit III
Arbejdsmarkedsrådet og de regionale beskæfti-
gelsesråd
Kapitel 4 Kapitel 4
Beskæftigelsesrådet Arbejdsmarkedsrådet
Formål
§ 23. Til at rådgive beskæftigelsesministeren
i spørgsmål om beskæftigelsespolitikken, jf. §§
24 og 25, nedsætter beskæftigelsesministeren Be-
skæftigelsesrådet.
§ 23. Beskæftigelsesministeren nedsætter Ar-
bejdsmarkedsrådet, som primært har til opgave at
rådgive om og drøfte forhold og aktuelle udfordrin-
ger på arbejdsmarkedet af relevans for
beskæftigelsesministeren og på tværs af
Sammensætning beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nær-
mere
§ 24. Beskæftigelsesrådet består af 1 formand og
26 andre medlemmer.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren udpeger, bortset
fra formanden, medlemmerne af Beskæftigelsesrå-
det efter indstilling fra de i rådet repræsenterede
organisationer og myndigheder. Der udpeges
1) 9 fra Dansk Arbejdsgiverforening,
2) 9 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation,
3) 1 fra Akademikerne,
regler om Arbejdsmarkedsrådets opgaver, herun-
der rådets drøftelser, rådgivning og inddragelse ved
bekendtgørelsesændringer på arbejdsmiljøområdet.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler
om Arbejdsmarkedsrådets sammensætning, herun-
der om antallet af medlemmer, suppleanter og til-
forordnede samt udpegningsperioder.
4) 1 fra Lederne, Kapitel 4 a
5) 4 fra KL,
6) 1 fra Danske Regioner og De regionale beskæftigelsesråd
38
7) 1 fra Danske Handicaporganisationer.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren udpeger på
samme
24. Beskæftigelsesministeren nedsætter de
måde en suppleant for hver af de i rådet repræ-
senterede organisationer og myndigheder, dog to
suppleanter for organisationer med flere end tre
pladser. I perioder, hvor en suppleant ikke er ind-
trådt i et medlems sted, kan suppleanten deltage i
rådets møder uden stemmeret.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren udpeger rådets
formand og en suppleant for denne efter indstil-
ling fra rådets medlemmer.
Stk. 5. Der tilforordnes rådet tre repræsentanter
for Beskæftigelsesministeriet, en repræsentant for
Finansministeriet, en repræsentant for Udlændin-
ge- og Integrationsministeriet og en repræsentant
for Undervisningsministeriet.
Stk. 6. Medlemmerne, herunder formanden, sup-
pleanterne og de tilforordnede udpeges for 4 år
ad gangen. Beskæftigelsesrådets funktionsperiode
regnes fra den 1. juni året efter det kommunale og
regionale valgår. Finder udpegningen sted i løbet
af en periode, gælder den til periodens udløb.
Stk. 7. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 8. Beskæftigelsesministeriet varetager rådets
sekretariatsfunktion, jf. § 20.
regionale beskæftigelsesråd, som har til opgave at
følge og bidrage til administrationen af ordninger
på beskæftigelsesområdet.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler
om de regionale beskæftigelsesråds opgaver, herun-
der rådets drøftelser.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter reg-
ler om de regionale beskæftigelsesråds sammen-
sætning, herunder om antallet af medlemmer, sup-
pleanter og tilforordnede samt udpegningsperio-
der.«
Opgaver
Samspillet på centralt plan
§ 25. Beskæftigelsesrådet medvirker i styringen
af beskæftigelsesindsatsen gennem rådgivning af
beskæftigelsesministeren og afgiver indstilling om
1) større beskæftigelsespolitiske udspil, herunder
tilrettelæggelse og offentliggørelse af analy-
ser,
2) forsøgsaktiviteter, projekter og udviklingspro-
grammer,
3) beskæftigelsesministerens udmelding af vejle-
dende mål for beskæftigelsesindsatsen,
4) opfølgning på beskæftigelsesindsatsen,
5) opfølgning på udviklingen af udenlandsk ar-
bejdskraft i Danmark og rammer for interna-
tional rekruttering og
39
6) forslag til love og anden regelfastsættelse på
det beskæftigelsespolitiske område.
§ 26. En mindre del af bevillingen til beskæfti-
gelsesindsatsen kan afsættes til en central pulje,
som kan anvendes til en særlig indsats. Beskæfti-
gelsesministeren anvender puljen efter indstilling
fra Beskæftigelsesrådet.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler for den centrale puljes anvendelse
og om regnskab, revision, tilsyn m.v. for tilskud,
der ydes fra puljen.
Kapitel 4 a
Tilsynsrådet
Formål
§ 26 a. Tilsynsrådet er rådgivende for beskæfti-
gelsesministeren i spørgsmål vedrørende Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirk-
somhed om arbejdsløshedsforsikringen, arbejds-
løshedskassernes deltagelse i beskæftigelsesind-
satsen, revisionen og fokusrevision af kommu-
nerne, kommunernes rådighedsadministration, det
skærpede tilsyn med kommunernes beskæftigel-
sesindsats, styrelsens øvrige tilsyn, herunder med
kommunerne, Udbetaling Danmark og styrelsens
puljeforvaltning, og styrelsens nye udviklingsini-
tiativer på tilsynsområdet.
Sammensætning
§ 26 b. Tilsynsrådet har 8 medlemmer, hvoraf
1 formand og 1 medlem udpeges af beskæftigel-
sesministeren. Beskæftigelsesministeren udpeger
derudover efter indstilling
1) 1 fra Dansk Arbejdsgiverforening,
2) 1 fra KL,
3) 1 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation,
4) 1 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation og
Akademikerne og Lederne efter fælles indstil-
ling,
5) 1 fra Danske A-kasser og
6) 1 fra Skattestyrelsen.
40
Stk. 2. Der tilforordnes rådet 1 repræsentant for
Beskæftigelsesministeriet, 1 repræsentant for Fi-
nansministeriet og 1 repræsentant for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering. De tilforordnede
har ingen stemmeret.
Stk. 3. Medlemmerne, herunder formanden,
og de tilforordnede udpeges for en 4-årig perio-
de. Finder udpegningen sted i løbet af en periode,
gælder den til periodens udløb. Medlemmerne kan
genudpeges.
Stk. 4. Tilsynsrådet fastsætter selv sin forret-
ningsorden.
Stk. 5. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring varetager rådets sekretariatsfunktion.
Opgaver
§ 26 c. Tilsynsrådet behandler direktøren for
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings
rapporter, jf. § 88, stk. 7, i lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v., og resultaterne af tilsynet med
kommunernes rådighedsadministration, jf. § 13 e i
lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 2. Tilsynsrådet er endvidere det centrale
tilsynsorgan for arbejdsløshedskassernes kontrol-
indsats, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
og skal på baggrund af afrapporteringer rådgive
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om
kvaliteten af kassernes kontrolindsats. Rådet kan
også medvirke til at fastlægge kravene til kasser-
nes kontroller fremadrettet.
Stk. 3. Tilsynsrådet har indsigt i og rådgiver
ministeren om arbejdsløshedskassernes deltagel-
se i beskæftigelsesindsatsen, revisionen og fokus-
revision af kommunerne, det skærpede tilsyn
med kommunernes beskæftigelsesindsats, styrel-
sens øvrige tilsyn, herunder med kommunerne,
Udbetaling Danmark og styrelsens puljeforvalt-
ning, og styrelsens nye udviklingsinitiativer på til-
synsområdet.
Kapitel 5
De regionale arbejdsmarkedsråd
Formål
41
§ 27. Beskæftigelsesministeren nedsætter otte
regionale arbejdsmarkedsråd, der har til opgave
at sikre koordination og samarbejde om beskæf-
tigelsesindsatsen på tværs af kommuner og mel-
lem kommuner og arbejdsløshedskasser. Rådene
skal endvidere understøtte samarbejde med uddan-
nelsesinstitutioner og erhvervshuse og understøtte
samarbejdet om rekruttering af ledig arbejdskraft
på tværs af kommunegrænser.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler
om den geografiske afgrænsning af de regionale
arbejdsmarkedsråd, herunder om oprettelse af et
regionalt arbejdsmarkedsråd på Bornholm.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler, hvorefter §§ 28 og 29 kan fraviges for det
regionale arbejdsmarkedsråd på Bornholm.
Sammensætning
§ 28. Et regionalt arbejdsmarkedsråd består af
21 medlemmer.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren udpeger med-
lemmerne af rådet efter indstilling fra de i rådet
repræsenterede organisationer og myndigheder, jf.
dog stk. 4. Der udpeges
1) 6 fra Dansk Arbejdsgiverforening,
2) 6 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation,
3) 1 fra Akademikerne,
4) 1 fra Lederne,
5) 5 fra kommunerne beliggende i regionen i for-
ening,
6) 1 fra Danske Handicaporganisationer og
7) 1 fra regionsrådet.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren udpeger på
samme måde en suppleant for hvert medlem, jf.
dog stk. 4.
Stk. 4. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering udpeger på vegne af beskæf-
tigelsesministeren et medlem af rådet eller en sup-
pleant for et medlem, hvis et medlem eller en
suppleant fratræder under rådets funktionsperiode.
Stk. 5. Rådet udpeger som tilforordnede en re-
præsentant for erhvervshuse, en repræsentant for
VEU-området og en repræsentant for enten er-
hvervsakademier og professionshøjskoler i fælles-
skab eller en repræsentant for universiteterne i det
42
regionale område efter indstilling fra de nævnte
institutioner eller fora.
Stk. 6. Medlemmer, suppleanter for medlemmer-
ne og tilforordnede udpeges for 4 år ad gan-
gen. Det regionale arbejdsmarkedsråds funktions-
periode regnes fra den 1. juni året efter det kom-
munale og regionale valgår. Finder udpegningen
sted i løbet af en periode, gælder den til periodens
udløb.
Stk. 7. Rådets formand og suppleanten for den-
ne udpeges for en 2-årig periode af rådet blandt
rådets medlemmer.
Stk. 8. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 9. Beskæftigelsesministeriet varetager rådets
sekretariatsfunktion, jf. § 20.
Opgaver
§ 29. Det regionale arbejdsmarkedsråd varetager
følgende opgaver:
1) Indgår i et samspil med kommunerne og un-
derstøtter beskæftigelsesindsatsen på tværs af
kommuner.
2) Rådgiver og går i dialog med kommunerne
om udvikling af beskæftigelsesindsatsen.
3) Samarbejder og koordinerer beskæftigelses-
indsatsen med arbejdsløshedskasser og øvri-
ge aktører, herunder VEU-udbydere og er-
hvervshuse, og koordinerer uddannelses- og
erhvervsvejledningen.
4) Koordinerer virksomhedsindsatsen og indsat-
sen rettet mod områder med mangel på ar-
bejdskraft og områder med høj ledighed.
5) Godkender den regionale positivliste for den
regionale uddannelsespulje, jf. § 97 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
6) Varetager opgaver, som efter andre love eller
regler udstedt i medfør heraf er henlagt til
rådene.
7) værksætter og yder tilskud til initiativer inden
for en statslig ramme til at sikre en hurtig og
aktiv indsats i forbindelse med større virksom-
hedslukninger eller større afskedigelser af stor
betydning for et lokalområde, jf. kapitel 25 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
43
§ 30. Det regionale arbejdsmarkedsråd kan in-
den for rammerne af en statslig bevilling i form
af en varslingspulje iværksætte og yde tilskud til
initiativer til at sikre en hurtig og aktiv indsats
i forbindelse med større virksomhedslukninger el-
ler større afskedigelser af stor betydning for et
lokalområde. Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering udfører rådets beslutning om anvendel-
se af bevillingen og varetager administration og
regnskab m.v.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler for regnskab, revision, tilsyn m.v.
for tilskud, der ydes efter stk. 1.
§ 31. Kommunen skal løbende underrette det
regionale arbejdsmarkedsråd om anvendelsen af
virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og
nytteindsats efter kapitel 11-13 i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats. Underretningen sker via
det landsdækkende it-system, som Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til rådig-
hed for kommunerne. Kommunen skal løbende
sende det regionale arbejdsmarkedsråd oversigter
over pladser i virksomhedspraktik, nytteindsats og
pladser med løntilskud.
Stk. 2. De regionale arbejdsmarkedsråd skal
sammen med kommunerne én gang årligt drøfte
en strategi for kommunernes etablering af og op-
følgning på anvendelse af nytteindsatsen efter ka-
pitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om kommunernes underretninger
efter stk. 1.
§ 2
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr.
2062 af 16. november 2021, som ændret senest ved
lov nr. 629 af 11. juni 2024, foretages følgende
ændringer:
§ 14. Beskæftigelsesministeren godkender efter
udtalelse fra Arbejdsmiljørådet, jf. § 66, stk. 3, 3.
pkt., et antal branchefællesskaber for arbejdsmiljø,
der skal bistå en eller flere branchers virksomhe-
der med information og branchevejledning om ar-
bejdsmiljø.
Stk. 2-5. ---
1. I § 14, stk. 1, udgår »efter udtalelse fra Arbejds-
miljørådet, jf. § 66, stk. 3, 3. pkt.,«.
44
§ 14 a. Det enkelte branchefællesskab for ar-
bejdsmiljø skal inden for branchefællesskabets
område bistå branchens virksomheder med infor-
mation og vejledning om arbejdsmiljø. Det enkel-
te branchefællesskab for arbejdsmiljø kan iværk-
sætte og deltage i særlige virksomhedsrettede ar-
bejdsmiljøaktiviteter inden for branchen og delta-
ge i tværgående aktiviteter iværksat af Arbejds-
miljørådet efter § 66, stk. 6.
Stk. 2-3. ---
2. I § 14 a, stk. 1, 2. pkt., udgår »iværksat af Ar-
bejdsmiljørådet efter § 66, stk. 6«.
Kapitel 12
Arbejdsmiljørådet
3. Kapitel 12 affattes således:
»Kapitel 12
Arbejdsmarkedsrådet
§ 66. Arbejdsmiljørådet deltager i tilrettelæggel-
sen og gennemførelsen af den samlede arbejdsmil-
jøindsats gennem rådgivning af
§ 66. Arbejdsmarkedsrådet rådgiver om og drøfter
forhold og aktuelle udfordringer på arbejdsmarke-
det af relevans for beskæftigelsesministeren og på
tværs
beskæftigelsesministeren og afgiver indstilling til
beskæftigelsesministeren om
1) overordnede mål for og prioritering af ar-
bejdsmiljøindsatsen,
2) fordeling af midler efter § 68 a, stk. 1, og
3) opfølgning på Arbejdsmiljørådets indsats.
Stk. 2. Arbejdsmiljørådet giver i forbindelse med
indstillingerne efter stk. 1 en status til beskæftigel-
sesministeren for opfølgning på de konkrete mål-
tal på brancheniveau, som Arbejdsmiljørådet har
opstillet i dialog med branchefællesskaberne for
arbejdsmiljø.
Stk. 3. Arbejdsmiljørådet drøfter på eget initia-
tiv spørgsmål, som det finder af betydning for
arbejdsmiljøet og arbejdsskadeområdet, og udtaler
sig herom til beskæftigelsesministeren. Rådet kan
til brug for de politiske drøftelser og prioriteringer
i rådet iværksætte udviklings- og analyseaktivite-
ter, som kan have tværgående karakter. Rådet ud-
taler sig, inden beskæftigelsesministeren godken-
der branchefællesskaber for arbejdsmiljø efter §
14, stk. 1.
Stk. 4. Arbejdsmiljørådet udtaler sig om og gi-
ver forslag til lovændringer og nye regler. Ved
udarbejdelse af regler i henhold til bemyndigelse
af beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, jf. lov
om organisering og understøttelse af beskæftigel-
sesindsatsen m.v.«
45
i denne lov skal Arbejdsmiljørådet medvirke gen-
nem repræsentanter udpeget af rådet inden for el-
ler uden for dettes medlemskreds. Endvidere skal
rådets udtalelse indhentes, forinden reglerne fast-
sættes.
Stk. 5. Arbejdsmiljørådet afgiver hvert år en re-
degørelse til beskæftigelsesministeren om udvik-
lingen på arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet
og om de forbedringer, som rådet finder ønskelige.
Stk. 6. Arbejdsmiljørådet iværksætter tværgåen-
de aktiviteter for de midler, der afsættes hertil i
medfør af § 68 a, stk. 1.
Stk. 7. Beskæftigelsesministeren fastsætter nær-
mere regler om de tværgående aktiviteter efter stk.
6.
§ 66 a. (Ophævet)
§ 67. Arbejdsmiljørådet består af en formand og
følgende andre medlemmer:
1) Otte medlemmer indstillet af Fagbevægelsens
Hovedorganisation.
2) To medlemmer indstillet af Akademikerne.
3) Fire medlemmer indstillet af Dansk Arbejds-
giverforening.
4) Et medlem indstillet af Ledernes Hovedorga-
nisation.
5) Et medlem indstillet af Dansk Arbejdsgiver-
forening og Landbrug & Fødevarer i fælles-
skab.
6) Et medlem indstillet af Finanssektorens Ar-
bejdsgiverforening.
7) To medlemmer indstillet af regionerne i fore-
ning og KL i fællesskab.
8) Et medlem indstillet af Skatteministeriet.
Stk. 2. Formanden og de øvrige medlemmer
samt stedfortrædere for disse udpeges af beskæf-
tigelsesministeren for fire år ad gangen og kan
genudpeges. Finder udpegning sted i løbet af en
periode, gælder den kun til periodens udløb.
Stk. 3. Afgørelser i Arbejdsmiljørådet træffes
ved stemmeflertal blandt de tilstedeværende med-
lemmer. Ved stemmelighed er formandens stemme
afgørende.
Stk. 4. Følgende deltager med hver 1 repræsen-
tant uden stemmeret i rådet:
46
1) Beskæftigelsesministeriet.
2) Arbejdstilsynet.
3) Det Nationale Forskningscenter for Arbejds-
miljø.
4) Ministeriet for sundhed og forebyggelse.
Stk. 5. Rådet kan nedsætte arbejdsudvalg og ud-
pege medlemmer til disse, også uden for rådets
medlemskreds.
Stk. 6. Rådet kan indhente erklæringer fra sag-
kyndige og iværksætte undersøgelser til brug for
sit arbejde.
Stk. 7. Beskæftigelsesministeren godkender rå-
dets forretningsorden.
Stk. 8. Beskæftigelsesministeren etablerer et se-
kretariat for Arbejdsmiljørådet.
§ 68. Midler til staten, jf. stk. 7, og til gennem-
førelse af Arbejdsmiljørådets aktiviteter og indsat-
sen fra branchefællesskaberne for arbejdsmiljø til
forbedring af arbejdsmiljøet tilvejebringes ved bi-
drag, jf. stk. 2 og 3, fra
1) staten,
2) Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, for så vidt
angår opgavevaretagelsen vedrørende finan-
siering af erhvervssygdomsområdet, jf. § 3 i
lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
3) forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskade-
forsikring,
4) kommuner, regioner og andre arbejdsgivere,
der ikke har tegnet forsikring, jf. § 48, stk.
1-5, og § 88 i lov om arbejdsskadesikring, og
5) Garantifonden for skadesforsikringsselskaber
i de situationer, hvor Garantifonden har over-
taget administrationen af en bestand af ar-
bejdsulykkesforsikringer i et forsikringssel-
skab, jf. lov om en garantifond for skadesfor-
sikringsselskaber.
Stk. 2. Bidraget efter stk. 1 skal fremgå af den
årlige finanslov og består af et beløb på 45 mio.
kr., der reguleres af beskæftigelsesministeren efter
indstilling fra Arbejdsmiljørådet. Beløbet fordeles
forholdsmæssigt på de bidragspligtige, jf. stk. 1,
ud fra deres andele af de samlede godtgørelser for
varigt mén og erstatninger for erhvervsevnetab,
som er tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring i
året før det år, hvor bidraget opkræves.
4. I § 68, stk. 1, udgår »Arbejdsmiljørådets aktivite-
ter og«.
5. I § 68, stk. 2, 1. pkt., udgår »efter indstilling fra
Arbejdsmiljørådet«.
47
Stk. 3-8. ---
§ 68 a. Beskæftigelsesministeren fordeler efter
indstilling fra Arbejdsmiljørådet de tilvejebragte
midler efter § 68 til gennemførelse af arbejdsmil-
jøindsatsen og melder tilskudsrammer ud til Ar-
bejdsmiljørådets aktiviteter, herunder til tværgåen-
de aktiviteter, jf. § 66, stk. 6, og til de enkelte
branchefællesskaber for arbejdsmiljø.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Arbejdsmiljørådet og de enkelte branche-
fællesskaber for arbejdsmiljø træffer inden for den
udmeldte tilskudsramme og de fastlagte vilkår be-
stemmelse om, hvilke aktiviteter der skal gennem-
føres.
Stk. 4. ---
Stk. 5. Uforbrugte midler, herunder bortfaldne
eller tilbagebetalte tilskud efter stk. 4, indgår i
Arbejdsmiljørådets midler til tværgående aktivite-
ter. Beskæftigelsesministeren kan dog efter høring
af Arbejdsmiljørådet træffe anden beslutning om
midlernes anvendelse.
Stk. 6. Arbejdsmiljørådet fordeler midler til
tværgående aktiviteter efter stk. 1 og 5 mel-
lem branchefællesskaberne for arbejdsmiljø og
Arbejdsmiljørådet.
Stk. 7. Beskæftigelsesministeren fastsætter nær-
mere regler om udbetaling af tilskud, udarbejdel-
se af årsplaner, som branchefællesskaberne for
arbejdsmiljø skal udarbejde, regnskabsaflæggelse
og efterregulering m.v. for branchefællesskaber-
ne for arbejdsmiljø. Beskæftigelsesministeren kan
bestemme, at tilskud kan udbetales a conto. Re-
visionen af regnskaberne varetages af rigsrevisor
efter reglerne i lov om revisionen af statens regn-
skaber m.m.
6. I § 68 a, stk. 1, ændres »fordeler efter indstilling
fra Arbejdsmiljørådet« til: »fastsætter nærmere reg-
ler om fordeling af«.
7. I § 68 a, stk. 1, indsættes efter »arbejdsmiljøind-
satsen«: », herunder til forskning,«, og »til Arbejds-
miljørådets aktiviteter, herunder til tværgående akti-
viteter, jf. § 66, stk. 6, og« udgår.
8. I § 68 a, stk. 3, ændres »Arbejdsmiljørådet og
de« til: »De«.
9. § 68 a, stk. 5 og 6, ophæves.
Stk. 7 bliver herefter stk. 5.
10. I § 68 a, stk. 7, som bliver stk. 5, ændres »og
efterregulering« til: »efterregulering og uforbrugte
midler«.
§ 81 a. ---
Stk. 2-9. ---
Stk. 10. Arbejdsmiljøklagenævnet afgiver hvert
år en beretning om sin virksomhed til Arbejdsmil-
jørådet og beskæftigelsesministeren.
11. I § 81 a, stk. 10, udgår »Arbejdsmiljørådet og«.
§ 3
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024, foretages
følgende ændringer:
48
§ 49. Beskæftigelsesministeriet udarbejder en
landsdækkende positivliste med inddragelse af
Undervisningsministeriet og Uddannelses- og
Forskningsministeriet og efter høring af Rådet for
Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Rådet
for Erhvervsakademiuddannelser og Professions-
bacheloruddannelser (REP-rådet) og Beskæftigel-
sesrådet. Positivlisten afgrænser, hvilke kurser in-
den for den valgte erhvervsgruppe den ledige kan
vælge imellem.
1. I § 49, 1. pkt., ændres »(VEU-rådet),« til:
»(VEU-rådet) og«, og »og Beskæftigelsesrådet« ud-
går.
§ 97. ---
Stk. 2. Beskæftigelsesministeriet udarbejder re-
gionale positivlister, som godkendes af de regio-
nale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelses-
indsatsen m.v. I ekstraordinære tilfælde kan et
regionalt arbejdsmarkedsråd i perioder mellem
Beskæftigelsesministeriets opdatering af positivli-
sterne optage yderligere kurser på deres regionale
positivliste.
Stk. 3. ---
2. I § 97, stk. 2, 1. pkt., udgår »,som godkendes
af de regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i
lov om organisering og understøttelse af beskæfti-
gelsesindsatsen m.v.«.
3. § 97, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
§ 163. Jobcenteret kan søge det regionale ar-
bejdsmarkedsråd om, at der inden for rammerne
af en statslig bevilling i form af en varslingspulje
iværksættes og ydes tilskud til initiativer for at
sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med
større afskedigelser af stor betydning for et lokal-
område.
4. I § 163 ændres »det regionale arbejdsmarkeds-
råd« til: »det regionale beskæftigelsesråd«.
§ 166. ---
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan på bag-
grund af ansøgning fra det regionale arbejdsmar-
kedsråd, jf. kapitel 5 i lov om organisering og un-
derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., dis-
pensere fra stk. 1, når muligheden for at opnå
anden ansættelse på det lokale arbejdsmarked er
begrænset og der er tale om afskedigelser af et
ikke ubetydeligt omfang.
5. I § 166, stk. 2, ændres »det regionale arbejdsmar-
kedsråd, jf. kapitel 5« til: »det regionale beskæfti-
gelsesråd, jf. kapitel 4«.
§ 4
I lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigel-
ser af større omfang, jf. lovbekendtgørelse nr. 291
af 22. marts 2010, som ændret ved § 5 i lov nr.
1612 af 26. december 2013, § 63 i lov nr. 1482 af
49
23. december 2014 og § 3 i lov nr. 385 af 26. april
2017, foretages følgende ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Bestemmelserne i § 6, stk. 2, og i § 7 om
pligt til at give det regionale arbejdsmarkedsråd
meddelelse om påtænkte afskedigelser finder ikke
anvendelse på afskedigelser af lønmodtagere, som
berøres af standsning af en virksomheds aktivite-
ter som følge af konkurs eller likvidationsakkord
efter konkurslovens regler, medmindre det regio-
nale arbejdsmarkedsråd anmoder om meddelelse.
1. Overalt i loven ændres »det regionale arbejds-
markedsråd« til: »det regionale beskæftigelsesråd«.
§ 6. ---
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal samtidig med den i
stk. 1 nævnte skriftlige meddelelse fremsende en
genpart af meddelelsen til det regionale arbejds-
markedsråd.
§ 7. Agter arbejdsgiveren efter at have forhand-
let i overensstemmelse med reglerne i §§ 5 og
6 fortsat at foretage afskedigelser omfattet af §
1, skal arbejdsgiveren sende det regionale arbejds-
markedsråd skriftlig meddelelse herom. Hvor an-
tallet af afskedigelser, der er omfattet af § 1, udgør
mindst 50 pct. af antallet af lønmodtagere på et
arbejdssted, jf. § 2, og der på arbejdsstedet nor-
malt er beskæftiget mindst 100 lønmodtagere, kan
denne meddelelse tidligst sendes 21 dage efter, at
der er indledt forhandlinger efter § 5, medmindre
andet er aftalt i en kollektiv overenskomst.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal snarest muligt og
senest 10 dage efter, at meddelelsen i henhold
til stk. 1 er afsendt, give det regionale arbejdsmar-
kedsråd underretning om, hvilke personer der vil
være omfattet af afskedigelserne. Disse personer
skal senest samtidig underrettes.
Stk. 4. Arbejdsgiveren skal snarest muligt give
det regionale arbejdsmarkedsråd underretning om
det endelige resultat af de i § 5 nævnte forhandlin-
ger.
Stk. 5. Arbejdsgiveren skal samtidig med med-
delelserne i henhold til stk. 1 og stk. 4 fremsende
en genpart heraf til lønmodtagerne på virksomhe-
50
den eller disses repræsentanter, såfremt sådanne
er valgt eller udpeget. Disse kan fremsende deres
eventuelle bemærkninger til det regionale arbejds-
markedsråd. Genpart heraf fremsendes til arbejds-
giveren.
§ 8. Afskedigelser, hvorom der er givet medde-
lelse efter § 7, stk. 1, får tidligst virkning 30 dage
efter, at meddelelsen er sendt til det regionale ar-
bejdsmarkedsråd. Hvor antallet af afskedigelser,
der er omfattet af § 1, udgør mindst 50 pct. af an-
tallet af lønmodtagere på et arbejdssted, jf. § 2, og
der på arbejdsstedet normalt er beskæftiget mindst
100 lønmodtagere, får disse afskedigelser tidligst
virkning 8 uger efter, at meddelelsen er sendt til
det regionale arbejdsmarkedsråd, medmindre an-
det er aftalt i en kollektiv overenskomst.
§ 9. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nær-
mere regler for de regionale arbejdsmarkedsråds
og Beskæftigelsesrådets virksomhed i henhold til
denne lov.
2. I § 9 ændres »de regionale arbejdsmarkedsråds
og Beskæftigelsesråds« til: »de regionale beskæfti-
gelsesråds og Arbejdsmarkedsrådets«.
§ 11. En arbejdsgiver, der i forbindelse med af-
skedigelser omfattet af § 1 undlader at indlede
forhandlinger med lønmodtagerne efter § 5 eller
undlader at sende meddelelse til det regionale ar-
bejdsmarkedsråd efter § 7, skal yde de pågælden-
de lønmodtagere en godtgørelse. Godtgørelsen ud-
gør et beløb, der for den enkelte lønmodtager sva-
rer til 30 dages løn fra opsigelsestidspunktet. Fra
godtgørelsen skal trækkes den løn, som lønmodta-
geren har modtaget i en eventuel individuel opsi-
gelsesperiode.
Stk. 2. ---
§ 5
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 208 af 26. februar 2024, som ænd-
ret ved § 1 i lov nr. 630 af 11. juni 2024, foretages
følgende ændringer:
§ 58. Efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om
1. Overalt i loven udgår »efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet«.
1) udbetaling af dagpenge for søgnehelligdage,
2) retten til dagpenge for et medlem,
a) som under ledighed har beskæftigelse ved selv-
stændig virksomhed, eller
2. I § 58, stk. 1, ændres »Efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet kan beskæftigelsesministeren«
til: »Beskæftigelsesministeren kan«.
51
b) som er beskæftiget i en virksomhed, hvor ar-
bejdstiden er nedsat efter aftale mellem arbejdsgi-
ver og lønmodtagere,
3) hvilken betydning arbejde, herunder frivilligt,
ulønnet arbejde, og indtægt skal have for stør-
relsen af
a) dagpenge, der udbetales efter § 52 a eller § 55,
samt
b) ydelser, der udbetales i henhold til lov om bør-
nepasningsorlov.
Stk. 2. ---
§ 88. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering afgiver to gange om året rap-
port om sin tilsynsvirksomhed til Tilsynsrådet, jf.
§ 26 c i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.
3. § 88, stk. 7, og §§ 92 og 92 a ophæves.
§ 92. Beskæftigelsesrådet, der er nedsat efter
lov om organisering og understøttelse af beskæfti-
gelsesindsatsen m.v., er rådgivende for direktøren
for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i
spørgsmål om arbejdsløshedsforsikringen.
§ 92 a. Tilsynsrådet, der er nedsat efter lov
om organisering og understøttelse af beskæftigel-
sesindsatsen m.v., er rådgivende for beskæftigel-
sesministeren og direktøren for Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering i spørgsmål om sty-
relsens tilsynsvirksomhed om arbejdsløshedsfor-
sikringen, om arbejdsløshedskassernes deltagelse
i beskæftigelsesindsatsen og om styrelsens øvrige
tilsyn.
§ 6
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse
nr. 808 af 25. juni 2024, som ændret ved § 3 i lov
nr. 630 af 11. juni 2024 og lov nr. 633 af 11. juni
2024, foretages følgende ændringer:
§ 13. ---
Stk. 2-15. ---
1. I § 13, stk. 16, 1. pkt., og §§ 44 og 69 g udgår
»efter forhandling med Beskæftigelsesrådet«.
52
Stk. 16. Beskæftigelsesministeren fastsætter ef-
ter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk.
1-8, herunder regler om, hvornår kommunen skal
kræve frigørelsesattest, hvis ansøgeren eller ægte-
fællen har deltidsarbejde. Beskæftigelsesministe-
ren fastsætter efter forhandling med udlændinge-
og integrationsministeren nærmere regler om an-
vendelsen af bestemmelserne i stk. 1-8 for person-
er, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse eller overgangsydelse, og som er omfattet
af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller
introduktionsprogram efter integrationsloven.
Stk. 17. ---
§ 44. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om anvendelsen af bestemmelserne i §§
35-40 a, 42 og 43.
§ 69 g. Beskæftigelsesministeren fastsætter ef-
ter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om anvendelsen af bestemmelserne i §§
69-69 f.
§ 13 e. Tilsynsrådet, jf. § 92 a i lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v., er rådgivende for beskæfti-
gelsesministeren i spørgsmål vedrørende Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirk-
somhed efter § 13 d.
2. § 13 e og kapitel 14 a ophæves.
Kapitel 14 a
Rådgivning
53
§ 109 b. Beskæftigelsesrådet, jf. § 23 i lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelses-
indsatsen m.v., er rådgivende for beskæftigelses-
ministeren i spørgsmål om ydelser efter denne lov.
§ 7
I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 222
af 12. februar 2021, som ændret ved § 11 i lov nr.
876 af 12. maj 2021, § 10 i lov nr. 452 af 20. april
2022 og § 2 i lov nr. 630 af 11. juni 2024, foretages
følgende ændringer:
§ 36 a. Beskæftigelsesrådet, jf. § 23 i lov om or-
ganisering og understøttelse af beskæftigelsesind-
satsen m.v., er rådgivende for beskæftigelsesmini-
steren i spørgsmål om ydelser efter denne lov.
1. § 36 a ophæves.
§ 40. (Ophævet) 2. Efter § 39 indsættes:
»§ 40. Loven gælder ikke for Færøerne og Grøn-
land.«
§ 8
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr.
994 af 22. august 2024, som ændret ved § 7 i lov nr.
630 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:
Kapitel 30
Beskæftigelsesrådet
1. Kapitel 30 ophæves.
§ 79. Beskæftigelsesrådet, jf. § 23 i lov om orga-
nisering og understøttelse af beskæftigelsesindsat-
sen m.v., er rådgivende for beskæftigelsesministe-
ren i spørgsmål om ydelser efter denne lov.
§ 9
54
I Helbredslov, jf. lov nr. 286 af 24. april 1996,
som ændret ved § 4 i lov nr. 472 af 13. maj 2013,
foretages følgende ændringer:
Lov om brug af helbredsoplysninger m.v. på
arbejdsmarkedet
(Helbredslov)
1. I lovens titel udgår »(Helbredslov)«.
§ 4. Beskæftigelsesministeren kan efter indhen-
tet udtalelse fra det i § 8 nævnte råd tillade, at
en arbejdsgiver foranlediger, at der indhentes op-
lysninger om, hvorvidt lønmodtagere lider af en
sygdom, har symptomer på en sygdom eller frem-
byder smittefare, i det omfang det er nødvendigt
for at tilgodese væsentlige hensyn til
1) forbrugeres eller andres sikkerhed eller sund-
hed,
2) det ydre miljø eller
3) andre samfundsinteresser.
2. I § 4, stk. 1, og § 5, stk. 3, udgår »efter indhentet
udtalelse fra det i § 8 nævnte råd«.
§ 5. ---
Stk. 3. I tilfælde, hvor der ikke kan indgås afta-
le efter stk. 2, kan beskæftigelsesministeren efter
indhentet udtalelse fra det i § 8 nævnte råd give
tilladelse til indhentning af helbredsoplysningerne.
Kapitel IV
Det sagkyndige råd
3. Kapitel IV ophæves.
§ 8. Beskæftigelsesministeren nedsætter et råd,
der udtaler sig efter anmodning fra ministeren el-
ler af egen drift i sager, som sendes til ministeren i
henhold til § 4, stk. 1, og § 5, stk. 2 og 3.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren udpeger rådets
formand. Rådet består herudover af 15 medlem-
mer, der udpeges af beskæftigelsesministeren efter
indstilling fra følgende myndigheder og organisa-
tioner:
1 repræsentant for Beskæftigelsesministeriet,
1 repræsentant for Arbejdsmiljøinstituttet,
1 repræsentant for Det Etiske Råd,
55
1 repræsentant for Direktoratet for Arbejdstilsy-
net,
1 repræsentant for Erhvervsministeriet,
1 repræsentant for Den almindelige danske Læge-
forening,
1 repræsentant for Justitsministeriet,
1 repræsentant for Sundhedsstyrelsen,
1 repræsentant for Akademikernes Centralorgani-
sation,
1 repræsentant for Funktionærernes og Tjeneste-
mændenes Fællesråd,
1 repræsentant for Ledernes Hovedorganisation,
1 repræsentant for Landsorganisationen i Dan-
mark,
1 repræsentant for Dansk Arbejdsgiverforening,
1 repræsentant for Finansministeriet, Kommuner-
nes Landsforening og Amtsrådsforeningen i Dan-
mark i forening,
1 repræsentant for Finanssektorens Arbejdsgiver-
forening
Stk. 3. Medlemmerne udpeges for 3 år ad gan-
gen. Genudpegelse kan finde sted.
Stk. 4. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 10
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009
af 2. september 2024, som senest ændret ved §
1 i lov nr. 1575 af 12. december 2023, foretages
følgende ændringer:
§ 9 a. ---
Stk. 1 ---
Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstil-
ladelse til en udlænding,
1) der har indgået aftale eller fået tilbud om an-
sættelse inden for en stilling opregnet på posi-
tivlisten, jf. stk. 34,
1. I § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b, ændres »arbejdsmar-
kedsråd« til: »beskæftigelsesråd«.
56
a) hvor der nationalt er mangel på kvalificeret
arbejdskraft,
b) hvor de regionale arbejdsmarkedsråd har vur-
deret, at der regionalt er mangel på arbejds-
kraft, eller
c) hvor de fagligt afgrænsede a-kasser har vurde-
ret, at der nationalt er mangel på arbejdskraft
inden for deres faglige område,
Nr. 2-14. ---
Stk. 3-36. ---
§ 9 a. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8. De regionale arbejdsmarkedsråd afgiver
efter anmodning fra Styrelsen for International
Rekruttering og Integration en udtalelse om, hvor-
vidt betingelserne i stk. 2, nr. 1-9 og 11-14, og §
9 m, stk. 2, er opfyldt. Det samme gælder i sager,
hvor der efter § 9 m, stk. 3, 1. pkt., stilles krav
om arbejdstilladelse. Udtalelsen kan indhentes i
elektronisk form.
Stk. 9-36. ---
2. I § 9 a, stk. 8, 1. pkt., ændres »De regionale
arbejdsmarkedsråd« til: »De regionale beskæftigel-
sesråd, efter »Styrelsen for International Rekrutte-
ring og Integration« indsættes: »og Udlændingen-
ævnet«, og efter »11-14,« indsættes: »§ 9 k, stk.
1,«.
§ 9 h. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Størrelsen af gebyrerne efter stk. 1, nr.
4-10, 15 og 17, fastsættes således, at de svarer
til omkostningerne ved Styrelsen for International
Rekruttering og Integrations behandling og kon-
trol af ansøgninger om opholdstilladelse og for-
længelse af opholdstilladelse. Ved fastsættelse af
størrelsen af gebyrerne efter 1. pkt. indgår endvi-
dere omkostningerne ved det faglige udvalg for
Jordbrugets Uddannelsers bistand til kontrolbesøg
efter § 44 a, stk. 20. Størrelsen af gebyrerne efter
stk. 1, nr. 1-3, 11-14 og 16, fastsættes således,
at de svarer til omkostningerne ved Udlændinge-
styrelsens behandling af ansøgninger om opholds-
tilladelse og forlængelse af opholdstilladelse. Stør-
relsen af gebyrerne efter stk. 1, nr. 18-20, fast-
sættes således, at de svarer til omkostningerne
ved behandlingen af ansøgninger om tidsubegræn-
set opholdstilladelse. Størrelsen af gebyrerne efter
stk. 3 fastsættes således, at de svarer til omkost-
ningerne ved Styrelsen for International Rekrutte-
3. I § 9 h, stk. 4, 2. pkt., ændres »stk. 20« til: »stk.
19«.
57
ring og Integrations behandling af ansøgninger om
certificering og forlængelse af certificering.
Stk. 5-19. ---
§ 44 a. ---
Stk. 2-14. ---
Stk. 15. Styrelsen for International Rekruttering
og Integration underretter uden udlændingens el-
ler arbejdsgiverens samtykke de regionale arbejds-
markedsråd om sager, hvor der er meddelt op-
holdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 2. Underret-
ningen skal indeholde de oplysninger, som har
været relevante for styrelsens vurdering af, at den
ansættelse, der ligger til grund for den meddelte
opholdstilladelse, er på sædvanlige løn- og ansæt-
telsesvilkår.
Stk. 16-26. ---
4. § 44 a, stk. 15, ophæves.
Stk. 16-26 bliver herefter stk. 15-25.
§ 44 a. ---
Stk. 2-15. ---
Stk. 16. Styrelsen for International Rekruttering
og Integration og Udlændingenævnet kan til brug
for administrationen af ordningen efter § 9 a, stk.
2, nr. 2, uden arbejdsgiverens samtykke indhen-
te oplysninger fra Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag om, hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunk-
tet for indgivelse af ansøgning om opholdstilla-
delse eller forlængelse af opholdstilladelse havde
en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bi-
dragsår, for 1 af de seneste 2 opgjorte bidragsår
eller for 2 ud af de seneste 3 bidragsår, jf. § 21
a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,
og hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for ind-
givelse af ansøgning om opholdstilladelse eller
forlængelse af opholdstilladelse skulle betale mer-
bidrag for det senest opgjorte bidragsår, for 1 af
de seneste 2 opgjorte bidragsår eller for 2 ud af
de seneste 3 bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21
i og 21 k, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag. Administrationsudgifter i Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag i forbindelse med udlevering
af oplysninger i medfør af 1. pkt. og behandling
som nævnt i stk. 17 dækkes af bidrag efter § 18,
stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag.
Stk. 17-26. ---
5. I § 44 a, stk. 16, 2. pkt., der bliver stk. 15, 2. pkt.,
ændres »stk. 17« til: »stk. 16«.
58
§ 44 a. ---
Stk. 2-16. ---
Stk. 17. Til brug for besvarelse af anmodnin-
ger fra Styrelsen for International Rekruttering og
Integration og Udlændingenævnet skal Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag behandle almindelige,
ikkefølsomme oplysninger om arbejdsgivere, der
er omfattet af anmodninger efter stk. 16. Behand-
lingen sker uden arbejdsgiverens samtykke. Der
vil i medfør af 1. pkt. blive behandlet oplysninger
om arbejdsgiverens navn, navnet på arbejdsgive-
rens virksomhed og virksomhedens adresse, hvor-
vidt arbejdsgiveren på tidspunktet for indgivelse
af ansøgning om opholdstilladelse eller forlængel-
se af opholdstilladelse havde en måluddannelses-
ratio for det senest opgjorte bidragsår, for 1 af
de seneste 2 opgjorte bidragsår eller for 2 ud
af de seneste 3 bidragsår, jf. § 21 a i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og hvorvidt
arbejdsgiveren på tidspunktet for indgivelse af an-
søgning om opholdstilladelse eller forlængelse af
opholdstilladelse skulle betale merbidrag for det
senest opgjorte bidragsår, for 1 af de seneste 2
opgjorte bidragsår eller for 2 ud af de seneste 3
bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21 i og 21 k,
i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag videregiver de
oplysninger, der behandles i medfør af 1. og 3.
pkt., til Styrelsen for International Rekruttering og
Integration og Udlændingenævnet.
Stk. 18-26. ---
6. I § 44 a, stk. 17, 1. pkt., der bliver stk. 16, ændres
»stk. 16« til: »stk. 15«.
§ 44 a. ---
Stk. 2-19. ---
Stk. 20. Det faglige udvalg for Jordbrugets Ud-
dannelser kan bistå Styrelsen for International Re-
kruttering og Integration på kontrolbesøg efter stk.
19 hos praktiksteder, der har en udlænding ansat
med en opholds- og arbejdstilladelse efter § 9 k,
stk. 1, 1. pkt., med henblik på at være praktikant
inden for landbrugs-, jordbrugs-, veterinær-, skov-
brugs- eller gartneriområdet.
Stk. 21. Politiet yder om fornødent Styrelsen for
International Rekruttering og Integration bistand
til gennemførelse af kontrollen efter stk. 19.
7. I § 44 a, stk. 20 og 21, der bliver stk. 19 og 20,
ændres »stk. 19« til: »stk. 18«.
59
Stk. 22-26. ---
§ 11
I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 201 af 28. februar 2023, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 893 af 21. juni 2022 og senest ved §
7 i lov nr. 665 af 11. juni 2024, foretages følgende
ændring:
§ 101. ---
Stk. 2. Vilkår om samfundstjeneste indebærer, at
den dømte skal udføre ulønnet arbejde i private
virksomheder eller institutioner og organisationer,
som er offentlige eller offentligt støttede eller har
almennyttige formål, eller deltage i behandlings-
eller uddannelsesprogram i det fastsatte antal ti-
mer inden for den udmålte længstetid. Mindst to
tredjedele af det fastsatte antal timer skal gennem-
føres som ulønnet arbejde.
Stk. 3-4. ---
I § 101, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »udføre uløn-
net arbejde i«: »godkendte«.
§ 12
Stk. 1. Loven træder i kraft 1. januar 2025, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tids-
punktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 1, 4, 5, 7 og
9, §§ 2-6, § 7, nr. 1, § 8 og §§ 10 og 11.
Stk. 3. Regler udstedt i medfør af § 68 a, stk.
7, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr.
2062 af 16. november 2021, som senest ændret ved
lov nr. 629 af 11. juni 2024, forbliver i kraft indtil
reglerne udstedes i medfør af § 68 a, stk. 5.
§ 13
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grøn-
land, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Lovens § 10 kan ved kongelig anordning
sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grøn-
land med de ændringer, som henholdsvis de færøs-
ke og grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne
kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 3. Lovens § 11 kan ved kongelig anordning
sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de
ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
60