Skriftlig fremsættelse (6. november 2024)

Tilhører sager:

Aktører:


    BE10037

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l75/20241_l75_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (6. november 2024)
    Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om organisering
    og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om
    arbejdsmiljø, og forskellige andre love (Tilpasning af
    rådstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet,
    nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet, Jobservice
    Danmark og afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske mål
    m.v.)
    (Lovforslag nr. L 75 )
    Lovforslaget udmønter på Beskæftigelsesministeriets
    område dele af regeringens oplæg i finanslovsforslaget for
    2025, om at fjerne statslig administration, svarende til godt
    1.000 årsværk i 2025 - på tværs af alle ministerområder, der
    kræver lovændringer.
    Med lovforslaget foreslås det, at tilpasse rådstrukturen på
    beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet. Lovforslaget fore-
    slår konkret at nedlægge Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrådet
    og Arbejdsmiljørådet. Det foreslås i stedet, at oprette et nyt
    Arbejdsmarkedsråd. Rådet vil skulle rådgive om og drøfte
    relevante forhold og aktuelle udfordringer på arbejdsmarke-
    det af relevans for beskæftigelsesministeren og på tværs af
    beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.
    Det foreslås også, at de otte regionale arbejdsmarkedsråd
    nedlægges. Med lovforslaget lægges der i stedet op til at
    som udgangspunkt at oprettet fem nye regionale arbejdsmar-
    kedsråd, der følger den regionale geografiske struktur. De
    nye regionale arbejdsmarkedsråd får bl.a. til opgave at følge
    og bidrage til administrationen af ordninger på beskæftigel-
    sesområdet.
    Det foreslås videre, at nedlægge Jobservice Dan-
    mark. Forslaget vil betyde, at der ikke længere vil være et
    landsdækkende kontaktpunkt for virksomhedsservice. Kom-
    munerne og de regionale arbejdsmarkedskontorer i Styrelsen
    for Arbejdsmarked og Rekruttering kan fortsat arbejde med
    at koordinere virksomhedsservicen, og virksomhederne kan
    også fortsat gøre brug af jobcentrenes virksomhedsservice
    samt de tværkommunale rekrutteringsfællesskaber.
    Det foreslås endvidere, at afskaffe de beskæftigelsespoli-
    tiske mål. Forslaget er i tråd med regeringsgrundladets am-
    bitioner om større frisættelse af den offentlige sektor. For-
    slaget vil give kommunerne større frihedsgrader til selv at
    tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen.
    Det foreslås endeligt, at Helbredsoplysningsrådet ned-
    lægges. Helbredsoplysningsrådet har ikke afholdt møder
    siden 2009. Den foreslåede ændring vil indebære, at Hel-
    bredsoplysningsrådet ikke skal rådgive beskæftigelsesmini-
    steren om tilladelse til en arbejdsgivers indhentning af visse
    helbredsoplysninger. Den foreslåede ændring indebærer, at
    ministeren uden en udtalelse fra et råd kan give tilladelse til
    indhentning af helbredsoplysninger.
    Det foreslås, at den del af loven, der vedrørende nedlæg-
    gelsen af de beskæftigelsespolitiske mål, Jobservice Dan-
    mark og Helbredsoplysningsrådet skal træde i kraft 1. januar
    2025. Derudover foreslås det, at beskæftigelsesministeren
    bemyndiges til at bestemme ikrafttrædelsestidspunktet for
    de foreslåede bestemmelser om nedlæggelsen af Beskæfti-
    gelsesrådet, Arbejdsmiljørådet og Tilsynsrådet, de regionale
    arbejdsmarkedsråd samt oprettelsen af Arbejdsmarkedsrådet
    og de nye regionale arbejdsmarkedsråd. Bemyndigelsesbe-
    stemmelsen har til formål at sikre, at arbejdet med de ad-
    ministrative forskrifter, som parternes skal inddrages i, er
    færdiggjort.
    Forslaget skønnes samlet set at medføre offentlige min-
    dreudgifter før skat og tilbageløb på 4,4 mio. kr. i 2025
    og 6,6 mio. kr. årligt fra 2026 og frem. Samlet set vil de
    tiltag, som udmøntes med dette lovforslag, således medføre
    en reduktion i statsligt finansierede årsværk med cirka 9
    årsværk i 2025 stigende til cirka 16 årsværk i 2026 og frem.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærknin-
    ger hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets vel-
    villige behandling.
    Til lovforslag nr. L 75 Folketinget 2024-25
    Beskæftigelsesmin.,
    Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr.2024-3852
    BE010037