Fremsat den 6. november 2024 af Mikkel Bjørn (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX30397

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/beslutningsforslag/b30/20241_b30_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 6. november 2024 af Mikkel Bjørn (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF),
    Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om udtrædelse af Schengensamarbejdet
    Folketinget pålægger regeringen i dette folketingsår at tage initiativ til, at Danmark udtræder af Schengensamarbejdet, så det
    er muligt at indføre permanent grænsekontrol.
    Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2024-25
    AX030397
    Bemærkninger til forslaget
    Som selvstændig nation bør vi selv kunne bestemme, om
    vi ønsker at indføre grænsekontrol, og om den skal være
    permanent. Men som en del af Schengensamarbejdet er
    vi blevet frataget muligheden for selv at bestemme, om
    en grænsekontrol skal etableres, og dermed også frataget
    muligheden for at bestemme, om den skal have permanent
    karakter.
    Selv med revideringen af Schengengrænsekodeksen, som
    endnu ikke gælder i Danmark på grund af retsforbeholdet,
    kan man kun indføre grænsekontrol, hvis der er en alvor-
    lig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikker-
    hed. Og grænsekontrollen kan kun tillades i ½ år ad gan-
    gen, maksimalt op til 3 år og kun under ekstraordinære
    omstændigheder (beslutningsforslag nr. B 16, folketingsåret
    2024-25, folketingstidende.dk, tillæg A).
    En permanent grænsekontrol kan ikke lade sig gøre som
    en del af Schengensamarbejdet, da samarbejdet i sin grund-
    substans handler om, at der mellem medlemslandene ikke
    skal være indre grænsekontrol, men at der skal være fri
    passage for medlemslandenes borgere. Omvendt skal den
    ydre grænse styrkes.
    Dermed kan man heller ikke tilrette eller reformere Schen-
    gensamarbejdet, da det helt grundlæggende handler om, at
    der skal være fri passage mellem medlemslandene.
    Danmark har siden 1996 været en del af Schengensamar-
    bejdet og har siden 2001 deltaget fuldt ud, men særlig siden
    migrantvandringerne i 2015 har der vist sig et ekstremt be-
    hov for grænsekontrol. Danmark har sidenhen haft grænse-
    kontrol, dog har den kun været midlertidig.
    Midlertidig grænsekontrol skaber en del udfordringer, for
    med det kan man ikke etablere permanente foranstaltninger
    ved grænsen, og det personel, der skal bevogte grænsen, er
    sværere at rekruttere. Derfor udstationerer man politibetjen-
    te fra forskellige steder i landet i kortere perioder for at
    assistere ved grænsen. Selve midlertidigheden i grænsekon-
    trollen betyder, at man ikke kan opnå samme kvalitet af
    grænsekontrollen, da personalet ikke opnår samme erfaring,
    som hvis kontrollen var permanent.
    Den fysiske del af grænsekontrollen vil med en permanent
    løsning kunne indrettes således, at det ved spidsbelastninger,
    f.eks. i feriesæsonen, vil være muligt at åbne op for en
    udvidet kapacitet, hvorved køtilstande elimineres.
    Helt grundlæggende ønsker forslagsstillerne at passe bedst
    muligt på Danmark, herunder Danmarks grænser. Men da
    det ikke er muligt med det nuværende samarbejde at indføre
    permanent grænsekontrol, ønsker forslagsstillerne, at Dan-
    mark udtræder af Schengensamarbejdet for dermed at kunne
    indføre permanent grænsekontrol
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Mikkel Bjørn (DF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om udtrædelse af
    Schengensamarbejdet.
    (Beslutningsforslag nr. B 30)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3