Skriftlig fremsættelse (6. november 2024)

Tilhører sager:

Aktører:


    AN16568

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l81/20241_l81_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (6. november 2024)
    Skatteministeren (Rasmus Stoklund):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om gennemførelse af tillægsaftaler til den
    dansk-grønlandske dobbeltbe-skatningsaftale.
    (Lovforslag nr. L 81)
    Danmark og Grønland har siden 1979 haft en dobbeltbe-
    skatningsaftale, som løbende er blevet ændret, senest ved
    fire tillægsaftaler i 2012, jf. lov nr. 1227 af 18. december
    2012.
    Det bemærkes, at skatteområdet henhører under Grøn-
    lands selvstyre og afgøres selvstændigt af Grønland.
    Regeringen ønsker at udbygge og vedligeholde Dan-
    marks net af dobbeltbeskatningsaftaler. Dette skal ske gen-
    nem indgåelse af nye overenskomster og ved revision af ek-
    sisterende, således at overenskomsterne er opdaterede med
    seneste internationale standarder og giver gode vilkår for
    danske virksomheder, borgere og myndigheder. Det er bl.a. i
    dette lys, at Danmark og Grønland er nået til enighed om to
    nye tillægsaftaler til den dansk-grønlandske dobbeltbeskat-
    ningsaftale.
    Danmark og Grønland underskrev den 19. august 2024 to
    tillægsaftaler.
    Den første tillægsaftale gennemfører bl.a. OECD’s så-
    kaldte ”Base Erosion and Profit Shifting” (BEPS)-mini-
    mumsstandarder, som Danmark og Grønland er forpligte-
    de til at gennemføre, indfører en bestemmelse om ikke
    at pålægge kildeskatter på udbytter til anerkendte pensions-
    institutter eller til pengeinstitutters puljeordninger, og ind-
    sætter en genforhandlingsklausul for så vidt angår beskat-
    ning af udbytte ved væsentlige ændringer af Grønlands sel-
    skabsskattelovgivning.
    Den anden tillægsaftale gennemfører en præcisering af
    en gældende regel om, at dagpenge og rejsegodtgørelse,
    der udbetales i forbindelse med offentlige hverv, kun kan
    beskattes i Danmark. Aftalen præciserer, at ikke alene dag-
    penge og rejsegodtgørelse, der udbetales af staten og danske
    kommuner er omfattet af aftalen, men også dagpenge og
    rejsegodtgørelse fra danske regioner.
    Lovforslaget har ikke været i høring, da tillægsaftalerne
    allerede er færdigforhandlede og undertegnede.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 81 Folketinget 2024-25
    Skattemin., j.nr. 2023-3410
    AN016568