Fremsat den 6. november 2024 af Alex Vanopslagh (LA), Dennis Flydtkjær (DD), Mona Juul (KF) og Peter Kofod (DF)

Fremsat den 6. november 2024 af Alex Vanopslagh (LA), Dennis Flydtkjær (DD), Mona Juul (KF) og Peter Kofod (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at indføre en bureaukratilov
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2026 at fremsætte et lovforslag, der gennemfører bindende mål for at
nedbringe statsligt bureaukrati målt ved følgende:
1) Antallet af medarbejdere, der arbejder med administration og ledelse i staten.
2) Omfanget af erhvervsøkonomiske byrder som følge af lovgivning.
3) Antallet af regler, der bebyrder borgere.
Niveauet for hvert af målene skal aftales med Folketingets partier forud for fremsættelsen af lovforslaget. Loven skal i lighed
med klimaloven (lovbekendtgørelse nr. 2580 af 13. december 2021) indeholde krav om placering af ansvar, løbende opfølgning
og uafhængigt tilsyn.
Beslutningsforslag nr. B 32 Folketinget 2024-25
AX030399
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne mener, at omfanget af bureaukrati er et
gennemgående problem i Danmark, som hindrer en effektiv
opgaveløsning i den offentlige sektor, bebyrder virksomhe-
derne og begrænser borgerne unødigt. Konsekvenserne ses
både i form af mangel på kvalitet i den offentlige velfærd,
at danske virksomheder mister konkurrenceevne (»DI: Virk-
somheder udskyder projekter på grund af administrative
byrder«, Dansk Industri, den 26. april 2024), og at det er
svært at stifte nye virksomheder (»SMV’erne er trætte af
bøvl og bureaukrati«, SMVdanmark, den 11. juli 2022).
Nedbring antallet af statslige administrative årsværk
Fra 2017 til 2023 er den statslige administration steget
med over 16.000 årsværk og ekstra lønudgifter på ca. 11,2
mia. kr. Det svarer til en stigning i antallet af statslige ad-
ministrative årsværk og ledere på 28 pct. og en stigning
i lønudgifter på 34 pct. i perioden (Finansudvalget, alm.
del – svar på spørgsmål 78, folketingsåret 2023-24). Der
er således brug for et konsekvent og vedvarende fokus på
at nedbringe andelen af administrativt ansatte, så statslige
lønkroner i højere grad bruges på at levere bedre velfærd.
Forslagsstillerne ønsker derfor, at der skal indføres bin-
dende mål for at nedbringe antallet af administrative stillin-
ger i staten. Statslige ansatte, som løser udvalgte kerneopga-
ver, skal friholdes fra de bindende målsætninger. Det kunne
f.eks. være ansatte ved forsvaret, politiet, kriminalforsorgen
og domstolene. Den nærmere afgrænsning aftales med Fol-
ketingets partier.
Nedbring erhvervsøkonomiske byrder for erhvervslivet
Erhvervsministeriets opgørelse af administrative byrder
for erhvervslivet viser, at omfanget af disse har ligget re-
lativt stabilt på ca. 30 mia. kr. om året (»Stor administra-
tiv lettelse er vedtaget«, Erhvervsministeriet, den 23. maj
2022). Fra 2024 vil omkostningerne imidlertid stige til over
36 mia. kr. Det er en stigning på 20 pct., hvilket bl.a. skyl-
des store omkostninger forbundet med implementeringen af
EU’s bæredygtighedsdirektiv (CSRD). Det er et vilkår, at en
række byrder vedtages i EU-regi, og at vi i Danmark kun
kan forsøge at afbøde konsekvenserne. Skal det ikke blive
overdrevent byrdefuldt at drive virksomhed i Danmark, kan
man afsøge veje til at lempe de nationalt indførte byrder
(»Administrative byrder stiger mere end 6 mia. kr. på to år«,
Dansk Erhverv, februar 2024).
Antallet af gældende love og bekendtgørelser er steget
med 63 pct. siden 2003, og Dansk Industri vurderer, at im-
plementeringen af den øgede regulering har kostet danske
virksomheder mellem 10 og 15 mia. kr. i perioden (»DI:
Virksomheder udskyder projekter på grund af administrative
byrder«, Dansk Industri, den 26. april 2024).
De erhvervsøkonomiske konsekvenser af mange love
og regler er, at de danske virksomheders vækstmulighe-
der hæmmes og virksomhedernes konkurrenceevne påvir-
kes. Forslagsstillerne ønsker derfor, at der skal indføres bin-
dende mål for at nedbringe de erhvervsøkonomiske byrder.
Nedbring regler, der begrænser borgernes udfoldelse
Der findes i dag ikke en opgørelse over omfanget af regler
og krav, som begrænser borgerens udfoldelse. Eksempler
kunne være alt fra byggeregler, der forhindrer en borger
i at bygge et shelter på egen grund, til forbuddet mod at
behandle koranen utilbørligt eller forbuddet mod hasardspil
og kravet om, at barsel skal fordeles på en bestemt måde.
Antallet af ord i lovgivningen giver dog et fingerpeg om,
hvordan udviklingen har været. Antallet af ord på tværs af al
lovgivning er fra 1989 til 2021 steget med 11,5 millioner ord
– svarende til en stigning på 158 pct. i perioden (»Væksten
i regelmængden 2021: Antallet af ord i love og bekendtgø-
relser er faldet med 0,3 mio. ord, men det afspejler ikke
en reel deregulering«, Jonas Herby, CEPOS, den 21. august
2023). Omfanget af lovgivning er ikke nødvendigvis i sig
selv en afgørende indikation på, hvor store byrder borgerne
pålægges, men den eksplosive vækst giver en indikation af
udviklingen. En omfangsrig lovgivning er i sig selv proble-
matisk, fordi det skaber større kompleksitet, hvilket gør det
sværere for virksomheder og borgere at sætte sig ind i og
forstå konsekvenserne af et evigt voksende regelsæt.
Når de erhvervsøkonomiske byrder har udviklet sig rela-
tivt stabilt i de seneste år, imens antallet af ord i lovgivnin-
gen er steget markant, så skyldes det måske, at man netop
måler på omfanget af erhvervsøkonomiske byrder. Dermed
skaber man et vedvarende fokus på at få ryddet op i gamle
regler og begrænse byrderne i nye. Forslagsstillerne ønsker
samme mekanisme for de regler, som generer danske borge-
re. CEPOS har i notatet »Sådan indføres et bureaukratiloft
i praksis« af 2. november 2023 beskrevet principper for,
hvordan en sådan optælling kan foregå i praksis, som der
kan tages udgangspunkt i.
Fasthold vedvarende fokus
Forslagsstillerne anerkender, at opgaven med at nedbrin-
ge bureaukrati er en stor opgave, som kræver et langsigtet
og vedvarende fokus. Forslagsstillerne ønsker derfor, at en
bureaukratilov udover bindende mål også skal indeholde
konkret værktøjer, som sikrer forankring i regeringen og
kontinuerlig opfølgning. Her tænkes f.eks. på værktøjer som
et uafhængigt tilsyn og årlige statusredegørelser til Folketin-
get, som er kendt fra klimaloven.
2
Skriftlig fremsættelse
Alex Vanopslagh (LA):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at indføre en
bureaukratilov.
(Beslutningsforslag nr. B 32)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3