Fremsat den 6. november 2024 af Alex Vanopslagh (LA), Dennis Flydtkjær (DD), Rasmus Jarlov (KF), Mona Juul (KF) og Peter Kofod (DF)

Fremsat den 6. november 2024 af Alex Vanopslagh (LA), Dennis Flydtkjær (DD), Rasmus Jarlov (KF),
Mona Juul (KF) og Peter Kofod (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at indføre et statsligt regelstop
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2025 at fremsætte et lovforslag, der indfører et statsligt regelstop, som
indebærer, at hvis der fremover indføres nye regler eller krav, som medfører, at velfærdsmedarbejdere får mindre tid til
borgernær velfærd, så skal der fjernes et tilsvarende antal eksisterende regler eller krav – dvs. én regel ind, én regel ud.
Beslutningsforslag nr. B 31 Folketinget 2024-25
AX030398
Bemærkninger til forslaget
Formålet med beslutningsforslaget er at bremse væksten
af nye statslige regler og krav til velfærdsmedarbejderne.
Regelmængden på de store velfærdsområder er vokset. Tal
viser, at de tre love serviceloven (lovbekendtgørelse nr. 909
af 3. juli 2024), folkeskoleloven (lovbekendtgørelse nr. 989
af 27. august 2024) og sundhedsloven (lovbekendtgørelse
nr. 210 af 27. januar 2022), der bl.a. udgør fundamentet for
reguleringen af de største kommunale velfærdsområder, er
blevet næsten dobbelt så omfattende målt på antal ord sam-
menlignet med i 2006. Serviceloven er f.eks. blevet 18.600
ord længere, folkeskoleloven 10.300 ord længere og sund-
hedsloven 18.700 ord længere. Det betyder, at de tre love
samlet indeholder 103.307 ord. Derudover findes mere end
1,7 millioner ord i tilhørende retningslinjer, bekendtgørelser
og andre statslige forskrifter (»Reguleringen af de største
kommunale velfærdsområder er blevet næsten dobbelt så
omfattende på 17 år«, Jonas Herby, CEPOS, den 19. april
2023).
Selv om der antagelig er gode intentioner bag indførelsen
af de fleste regler og krav, så medfører den voksende regu-
lering, at medarbejdere inden for den kommunale velfærd
bruger uforholdsmæssig meget tid på unødig statslig doku-
mentation, kontrol og administration.
Unødig bureaukrati tager medarbejdernes tid fra at udføre
den borgernære velfærd. F.eks. vurderer 27 pct. af offentligt
ansatte, at mere end 10 pct. af deres dag går med admini-
strativt arbejde, som kunne undværes. Inden for ældreplejen
vurderer medarbejderne, at mindre bureaukrati vil kunne
frigøre omkring en halv times ekstra arbejdstid hver dag
(»Medarbejdere: Vi bruger en halv time på unødig bureau-
krati hver dag«, Ida Meyer, Avisen Danmark, den 29. januar
2024).
Forslagsstillerne finder regelvæksten uholdbar og mener,
at medarbejdernes tid bør bruges på borgerne. Det er for-
slagsstillernes opfattelse, at statslig regulering ikke bør stå i
vejen for, at medarbejderne kan løse de opgaver, som de er
uddannet til at varetage.
Det foreslås derfor at indføre et statsligt regelstop, som
indebærer, at hvis der fremover indføres nye regler eller
krav, som medfører, at velfærdsmedarbejdere får mindre tid
til den borgernære velfærd, så skal der fjernes et tilsvarende
antal eksisterende regler eller krav – dvs. én regel ind, én
regel ud.
Det er en forudsætning for indførelsen af et statsligt re-
gelstop, at der udarbejdes en opgørelse over, hvilke regler
og krav i velfærdssektoren, som tager medarbejdernes tid
fra den borgernære velfærd, da der på nuværende tidspunkt
ikke eksisterer en sådan opgørelse (Finansudvalget, alm.
del – svar på spørgsmål 307, folketingsåret 2022-23, 2.
samling). En sådan opgørelse vil gøre det muligt at sikre,
at antallet af regler og krav ikke øges yderligere end det
nuværende niveau.
Forslagsstillerne mener, at et statsligt regelstop er særlig
aktuelt i en tid med mangel på velfærdsmedarbejdere, så
medarbejderne kan fokusere på den borgernære velfærd og
ikke skal bruge unødig meget af deres arbejdstid på opgaver
væk fra borgeren.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at der på tværs af
politiske skel eksisterer et ønske om at afbureaukratisere
den offentlige sektor. Hertil bemærker forslagsstillerne, at
dette forslag tager udgangspunkt i et forslag fremført af den
tidligere S-regering i sit reformudspil »Danmark kan mere
III« fra september 2022. Det bemærkes desuden, at den
nuværende regering har »som en af sine hovedprioriteter at
afskaffe unødvendig administration, dokumentation, regler
mv.« (Finansudvalget, alm. del – svar på spørgsmål 109,
folketingsåret 2023-24).
Det er af den grund forslagsstillernes forhåbning, at dette
forslag vil møde bred politisk opbakning, så offentligt ansat-
te ikke er nødsaget til at bruge uforholdsmæssig meget af
deres arbejdstid på unødigt bureaukrati langt væk fra borge-
ren.
2
Skriftlig fremsættelse
Alex Vanopslagh (LA):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at indføre et statsligt
regelstop.
(Beslutningsforslag nr. B 31)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3