Orientering om afsluttet høring af forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder), fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 1/2
Ministeren
Dato
6-11-2024
J nr. 2024 - 1135
Akt-id 514583
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Orientering om afsluttet høring af lovforslag
Til Udvalgets orientering og efter aftale med minister for byer og landdistrikter
Morten Dahlin fremsendes høringsnotat, der sammenfatter høringssvarene, som
er modtaget i forbindelse med høring af forslag til lov om ændring af lov om var-
meforsyning og lov om planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirk-
somheder).
Formålet med lovforslaget er at implementere tiltag fra ”Opfølgende aftale ifm.
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 og Rigsrevisionens beretning om til-
syn med aftaler i forsyningssektoren” fra juni 2024. Aftalen indeholder den kon-
krete udmøntning af en række tiltag fra Klimaaftalen samt følger op på Statsrevi-
sorernes kritik af Forsyningstilsynets manglende tilsyn med koncerninterne afta-
ler i forsyningssektoren på baggrund af Rigsrevisionens beretning herom.
Lovforslaget var i høring fra den 1. juli til den 22. august. Høringsnotatet og hø-
ringssvarene er vedlagt.
Høringen har givet anledning til en række materielle ændringer:
I det udkast til lovforslag, som blev sendt i høring, indgik et krav om selskabsgø-
relse af kommunalt ejede varmeforsyningsvirksomheder. På baggrund af de
modtagne høringssvar vedrørende denne del af lovforslaget har Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriet vurderet, at der er behov for yderligere afdækning af
konsekvenserne forbundet med et krav om selskabsgørelse. Initiativet udgår
derfor af lovforslaget, og der arbejdes videre med det i en opfølgende proces.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har desuden fundet det hensigtsmæs-
sigt at foretage en afgrænsning af lovforslagets krav om to uafhængige medlem-
mer af bestyrelsen eller tilsvarende øverste ledelsesorgan i kommunale fjernvar-
meselskaber, således at kravet udelukkende omfatter fjernvarmeselskaber, som
er selskabsgjort (i et A/S, ApS eller P/S).
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har på baggrund af de modtagne hø-
ringssvar fundet det nødvendigt, at der foretages en analyse med henblik på
Offentligt
ULØ Alm.del - Bilag 26
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
Side 2/2
eventuelt at opdatere forudsætningen vedrørende det repræsentative varmefor-
brug, der anvendes i beregningen af prisloftet, herunder om det fortsat skal tage
udgangspunkt i et standardhus. På den baggrund er bemyndigelsen til at fast-
sætte regler om prisloftet blevet udvidet til at omfatte, at der kan fastsættes reg-
ler om det repræsentative varmeforbrug, der indgår i beregningen.
Det er yderligere blevet tilføjet, at bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte
regler om et forsigtighedshensyn, og at det i første omgang er forventningen, at
bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om et midlertidigt forsigtig-
hedshensyn, ind til forudsætningen vedrørende det repræsentative varmefor-
brug er blevet opdateret.
Der er herudover blevet indarbejdet en udvidet overgangsordning for etablerede
termonet i lovforslaget, så denne omfatter alle ejerformer, og hvor overgangspe-
rioden forlænges fra 2 til 10 år frem til 1. januar 2035. Yderligere er der indarbej-
det en ny hjemmel til opretholdelse af eksisterende kommunale garantier til ter-
monet frem til udløbet af overgangsperioden, såfremt der er stillet garanti og op-
taget lån inden d. 1. juli 2024. Af hensyn til at kunne nå at indarbejde justeringen
i lovforslaget forud for fremsættelse, blev ændringen sendt i en supplerende hø-
ring med frist d. 30. oktober. Forligskredsen vil senest blive forelagt et hørings-
notat med høringssvar forud for 1. behandlingen af lovforslaget.
Lovforslaget fremsættes d. 6. november 2024.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard


Side 1/55
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: ens@ens.dk
www.ens.dk
Høringsnotat vedr. forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning og
lov om planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder)
Indhold
1. Om høringen..........................................................................................................2
2. Overordnede bemærkninger til lovforslaget ..........................................................4
2.1 Overordnede bemærkninger til lovforslagets formål ....................................4
2.2 Overordnede bemærkninger vedr. lovforslagets konsekvenser for borgere i
landdistrikterne samt sociale konsekvenser af lovforslaget ...............................9
2.3 Øvrige bemærkninger.................................................................................10
3. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget .............................................11
3.1 Prisloft for opvarmet vand til slutkunder og beregnet forbrugerpris for
varmeforsyningsvirksomheder og afskæring af klageadgang. ............................11
3.1.1 Fastsættelse af prisloftet og den beregnede forbrugerpris .....................11
3.1.2 Hvem skal prisloftet omfatte?..................................................................18
3.1.3 Afgørelser, klageadgang og genoptagelse .............................................19
3.1.4 Bemærkninger til elementer i prisloftet....................................................22
3.1.5 Tidshorisont og mulighed for nedbringelse af priser ...............................23
3.1.6 Negativ prisspiral og risiko for konkurs eller lukning af
varmeforsyningsvirksomheder .........................................................................23
3.1.7 De første prislofter...................................................................................25
3.1.8 Øvrige bemærkninger relateret til prisloftet.............................................26
3.2 Udtrædelsesgodtgørelse................................................................................29
3.3 Sammensætning af bestyrelsen eller tilsvarende ledelsesorgan ..................30
3.3.1 Generelle bemærkninger.........................................................................30
3.3.2 Betydning for spildevandsselskaber........................................................33
3.3.3 Brugerinddragelse...................................................................................34
3.4 Tilsyn med koncern- og interesseforbundne aftaler.......................................35
3.4.1 Forbrugerbeskyttelse...............................................................................35
3.4.2 Definition af koncern- og interesseforbundne selskaber til et
varmeforsyningsvirksomhed.............................................................................35
3.4.3 Administrationsomkostninger ved dokumentationspligten......................36
3.4.4. Bøder – markedsmæssighed og prisregulering .....................................38
Kontor/afdeling
Varme og affald
Dato
23-10-2024
J nr. 2024 - 7178
Offentligt
ULØ Alm.del - Bilag 26
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
Side 2/55
3.4.5 Tilsynet ....................................................................................................40
3.4.6. Parallelitet ved andre forsyningssektorer og skatteforvaltning/OECD’s
Transfer Pricing guidelines...............................................................................41
3.4.7 Bagatelgrænse........................................................................................43
3.5 Kommunal varetagelse af decentral varmeproduktion med varmepumper på
samme vilkår som tilknyttet virksomhed. .............................................................43
3.5.1 Generelt vedr. termonet og varmeforsyningsloven .................................43
3.5.2 Termonet og varmeforsyning af bygninger .............................................45
3.5.3 Ønske om at termonet ligestilles med fjernvarme...................................45
3.5.4 Økonomi i termonet.................................................................................46
3.5.5 Bæredygtige alternativer til termonet ......................................................47
3.5.6 Kommunal garanti for lån til termonet .....................................................47
3.5.7 Termonet og Europa-Parlamentets resolution om geotermi...................48
3.5.8 Spørgsmål om visse termonet-varianter og om lavtemperaturfjernvarme
..........................................................................................................................49
3.5.9 Ønske om ændret leveringsgrænse for fjernvarme ................................50
3.5.10 Allerede bevilgede lån med kommunal garanti til termonet ..................51
3.5.11 Statsgaranti til etablering af termonet ...................................................51
3.5.12 Teknologineutralitet og innovation ........................................................51
3.6 Økonomiske konsekvenser af lovforslaget ....................................................52
1. Om høringen
Et udkast til forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om
planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder) har i perioden fra
den 1. juli 2024 til den 22. august 2024 (52 dage) været sendt i høring hos en
række myndigheder, organisationer m.v.
Udkastet til lovforslag blev den 1. juli endvidere sendt til Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalget og Udvalget for Landdistrikter og Øer til orientering.
Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den 1. juli
2024.
Der er i høringsperioden modtaget 72 høringssvar med bemærkninger til
lovforslaget.
Side 3/55
Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget1:
Albertslund Kommune, ARC, ARGO, BIOFOS, BL – Danmarks Almene Boliger,
Bornholms Energi og Forsyning, Borris Rådet, Carbon Neutral Energy, CTR, Dansk
Erhverv, Dansk Fjernvarme, Danske Regioner, DANVA, DI, Energifællesskaber
Danmark, Energnist, Favrskov Kommune, FH – Fagbevægelsens
Hovedorganisation, Forbrugerrådet Tænk, Fors, Fredericia Kommune,
Frederiksberg Forsyning, Frederikssund Kommune, FRI – Foreningen af
Rådgivende Ingeniører, FSR Danske Revisorer, Fynsland, Faaborg-Midtfyn
Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Green Power Denmark,
Gentofte Gladsaxe Fjernvarme, Haderslev Kommune, Hedensted Kommune,
Hillerød Varme, Hjortsvang Fællesvarme, HOFOR, Holbæk Kommune, Horsens
Kommune, Hvidovre Fjernvarmeselskab, Intelligent Energi, Kalundborg
Varmeforsyning, KL, Kolding Kommune, KommuneKredit, Københavns Kommune,
Landdistrikternes Fællesråd, Lars F. Nørmølle, Lejre Kommune, Middelfart
Kommune, Morsø Forsyning, Morten Westergaard, Nordfyns Kommune, Nordværk,
Nyborg Kommune, PlanEnergi, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted
Fjernvarme, Rådet for Grøn Omstilling, Sdr. Herreds Kraftvarmeværker, Silkeborg
Forsyning, Skanderborg Kommune, Svendborg Kommune, Sydstevns
Energifællesskab, SYNERGI, Sønderborg Varme, TEKNIQ Arbejdsgiverne,
Termonet Danmark, Thisted Kommune, TREFOR, Tænketanken Demokratisk
Erhverv, Varmepumpeindustrien (VPI), VedvarendeEnergi, Vejle Kommune, VEKS,
VELTEK, Aalborg Forsyning.
CO-Industri, Erhvervsflyvningens Sammenslutning og Vikingeskibsmuseet har
oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget. Dansk Arbejdsgiverforening
og Landinspektørforeningen har oplyst, at lovforslaget falder uden for deres
virkefelt.
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om
udkastet til lovforslag.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger til høringssvarene,
herunder om der er foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet
med kursiv.
For detaljerede oplysninger om høringssvarenes indhold henvises der til de
fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
Nedenfor omtales også ændringer, som ikke har baggrund i modtagne høringssvar,
men er foretaget på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets egen foranledning.
Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk
karakter.
1
Det bemærkes, at visse af de nævnte høringsparter har indsendt fælles høringssvar.
Side 4/55
Bemærkninger i høringssvar, der angår tiltag, som ikke angår indeværende
lovforslag, er ikke behandlet i dette høringsnotat.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har modtaget en længere række
høringssvar vedrørende selskabsgørelsen af kommunalt ejede
varmeforsyningsvirksomheder. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har på
baggrund af disse høringssvar vurderet, at der er behov for yderligere afdækning af
konsekvenserne forbundet med et krav om selskabsgørelse. Initiativet udgår derfor
af lovforslaget, og der arbejdes videre med det i en opfølgende proces.
Høringssvarene om selskabsgørelse er derfor hverken gengivet eller behandlet i
dette høringsnotat.
Det bemærkes desuden, at der som opfølgning på de politiske drøftelser, der har
fundet sted på baggrund af høringen, er blevet foretaget justeringer i lovforslaget,
som har givet anledning til en supplerende høring. Den supplerende høring har
fundet sted fra den 23. oktober til den 30. oktober 2024. Den supplerende høring
har omhandlet justeringer vedrørende den foreslåede overgangsordning ifm.
kommunal varetagelse af decentral varmeproduktion med varmepumper på samme
vilkår som tilknyttet virksomhed samt forhold vedrørende kommunal garanti og
lånoptagelse for etablerede termonet. Der vil blive udarbejdet et separat,
supplerende høringsnotat på baggrund af den supplerende høring. Det
supplerende høringsnotat samt høringssvar modtaget i forbindelse med den
supplerende høring forventes offentliggjort inden 1. behandlingen af lovforslaget.
Det bemærkes endvidere, at udkast til en række bekendtgørelser, som
implementerer nærmere regler i forbindelse med Opfølgende aftale ifm. klimaaftale
om grøn strøm og varme 2022 og Rigsrevisionens beretning om tilsyn med aftaler i
forsyningssektoren (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder) af 28. juni
2024, har været sendt i selvstændig høring i efteråret 2024. Der har i den
forbindelse været mulighed for at fremsende bemærkninger til bekendtgørelsernes
indhold.
I ministeriets bemærkninger nedenfor refereres dels til Klimaaftale om grøn strøm
og varme 2022 (herefter klimaftalen fra 2022) og Opfølgende aftale ifm. klimaaftale
om grøn strøm og varme 2022 og Rigsrevisionens beretning om tilsyn med aftaler i
forsyningssektoren (herefter den opfølgende aftale fra 2024).
2. Overordnede bemærkninger til lovforslaget
2.1 Overordnede bemærkninger til lovforslagets formål
DI bakker generelt op om lovforslagets indhold og påpeger vigtigheden af, at der
sikres øget gennemsigtighed og konkurrenceudsættelse i fjernvarmesektoren til
gavn for varmekunderne, i takt med at der udrulles fjernvarme i store dele af
Danmark.
Side 5/55
Dansk Erhverv støtter grundlæggende lovforslaget og ser det som meget positivt,
at der indføres et prisloft for forbrugerpriser på fjernvarme. Dansk Erhverv
påskønner den øgede transparens og forbrugerbeskyttelse, som forslaget
indbefatter.
VELTEK støtter lovforslaget og finder, at et prisloft på fjernvarme vil bidrage til at
beskytte forbrugerne, øge gennemsigtigheden og fremme en effektiv drift i
sektoren.
Forbrugerrådet Tænk ser positivt på lovforslagets formål om at fremme
gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder. På grund af naturligt monopol er
det nødvendigt, at forbrugerne kan stole på, at priserne forbliver relativt stabile, og
at selskaberne drives effektivt.
TEKNIQ Arbejdsgiverne fremhæver, at både fjernvarme og varmepumper spiller
en vigtig rolle i overgangen til en mere bæredygtig energiforsyning, og at det er
vigtigt at sikre en fair konkurrence mellem de to teknologier.
Varmepumpeindustrien (VPI) lægger afgørende vægt på, at formålet med den
opfølgende aftale ifm. klimaaftale om grøn strøm og varme også er et ønske om at
sikre øget forbrugerbeskyttelse, både for at nedbringe fjernvarmeprisen for
forbrugerne og også for at fjerne forbrugerbindingerne.
En væsentlig del af høringsparterne anfører, at den foreslåede udmøntning af
klimaaftalen fra 2022 går imod formålet med aftalen om at forbedre
fjernvarmeselskabernes betingelser for grøn omstilling og udrulning af fjernvarme i
naturgasområderne.
Dansk Fjernvarme bakker op om indholdet i klimaaftalen fra 2022, men anfører, at
centrale dele af den foreslåede udmøntning af aftalen ikke afspejler den politiske
hensigt. Den foreslåede udmøntning vil ifølge Dansk Fjernvarme have skadelige
virkninger for fjernvarmeforbrugerne, grønne investeringer, herunder særligt i
forhold til udfasning af naturgas, samt for forbrugerpriserne på fjernvarme. Dansk
Fjernvarme ønsker endvidere, at formålet med prisloftet præciseres i lovforslaget.
KL anerkender regeringens intentioner om at sikre forbrugerne mod urimeligt
høje varmepriser og øge gennemsigtigheden i varmeforsyningssektoren, men er
bekymret for, at lovforslaget vil have vidtrækkende negative konsekvenser for både
fjernvarmeselskaber, kommuner og den grønne omstilling, og vil undergrave de
ambitiøse mål, som blev sat i Delaftale om mere grøn varme og udfasning af
naturgas i 2022.
Rådet for Grøn Omstilling bemærker, at partierne bag klimaaftalen fra 2022 bør
sikre sig, at aftalen for prisloftet ikke modarbejder de politiske målsætninger om
udfasning af gas i den danske rumopvarmning senest i 2035.
Haderslev Kommune støtter generelt op om ændringerne i forhold til bedre vilkår
for investeringer og udrulning af fjernvarme, øget forbrugerbeskyttelse og tilsyn
Side 6/55
med markedsmæssighed på varmeområdet, men ser gerne, at der i lovforslaget
inkluderes ændringer, der i højere grad understøtter, at fjernvarmeselskaber indgår
i energifællesskaber, samt at kommunen gives flere redskaber i forhold til at
understøtte fælles varmeløsninger i landdistrikterne.
Sønderborg Varme støtter generelt formålet med lovforslaget om at styrke tilliden
til varmeforsyningssektoren og sikre et konkurrencedygtigt varmemarked, men er
bekymret over det signal, et forbrugerprisloft sender i forhold til usikkerhed omkring
fjernvarme generelt som løsning.
Middelfart Kommune stiller sig undrende over for, hvordan lovforslaget
understøtter udfasningen af naturgas og den generelle udrulning af fjernvarme, idet
der i lovforslaget ikke er et eneste tiltag, der bidrager til denne overordnede
målsætning.
Fredericia Kommune, Kolding Kommune, Middelfart Kommune og Vejle
Kommune mener, at lovforslaget udelader klare beskrivelser i forhold til de
fremtidige rammevilkår for branchen og udfordrer forsyningskæden omkring
fjernvarme til slutbrugerne generelt og dermed den nationale forsyningssikkerhed.
Dertil anføres, at det er problematisk, at grundlæggende rammevilkår kan
fastlægges af ministeren efter lovens ikrafttrædelse, og at det udfordrer den
demokratiske proces pga. manglende gennemsigtighed og mulighed for at vurdere
de reelle konsekvenser inden lovforslagets behandling.
Fagbevægelsens Hovedorganisation ønsker at fremme den kollektive fjernvarme
og understøtte den grønne omstilling af fjernvarmen og er overordnet set bekymret
for, at flere elementer i lovforslaget går i modsat retning.
Hillerød Varme anfører, at det generelt ikke er fremmende for den grønne
omstilling at indføre yderligere regulatoriske tiltag, der vil medføre flere
administrative opgaver for fjernvarmeselskaberne og mere bureaukrati.
Holbæk Kommune ser i lovforslaget en stor faldgrube i ubalancen mellem
forbrugersikkerhed versus investerings- og planlægningssikkerhed for
varmeselskaberne.
CTR, Morsø Forsyning, Hvidovre Fjernvarmeselskab, Energifællesskaber og
Aalborg Varme giver udtryk for, at prisloftet ikke er nødvendigt pga. princippet om
nødvendige omkostninger, og at projekter skal godkendes. CTR anskuer således
lovforslaget som indførelse af dobbeltregulering. PlanEnergi savner generelt, at de
mulige konsekvenser af lovforslaget ses i sammenhæng med det samlede danske
energisystem i stedet for udelukkende at have fokus på den enkelte
varmeforbruger.
Aalborg Varme er enig i indholdet i aftaleteksten i klimaaftalen fra 2022, men stiller
sig uforstående over for udmøntningen af aftalen i lovforslaget.
Side 7/55
Hillerød Varme, KL, CTR, Fors og Aalborg Varme giver udtryk for, at prisloftet
kan modvirke investeringer i bl.a. grønne løsninger. Green Power Denmark
påpeger, at prisloftet bør fastsættes på en måde, så det ikke risikerer at ramme
fornuftige projekter og selskaber, der investerer i grøn produktion, da det kan
medføre en tilbageholdenhed med at foretage nye og grønne investeringer.
Hillerød Varme, Green Power Denmark, Dansk Fjernvarme, KL, Borris Rådet,
Holbæk Kommune, Morsø Forsyning, TVIS, Kalundborg Varmeforsyning,
PlanEnergi, Fors, Silkeborg Forsyning, Landdistrikternes Fællesråd,
Tænketanken Demokratisk Erhverv, Favrskov Kommune og
Energifællesskaber Danmark giver udtryk for, at prisloftet er kontraproduktivt ift.
udrulningen af fjernvarme. En række aktører giver udtryk for, at prisloftet udstiller
fjernvarmen, som værende værre end det er.
Kalundborg Varmeforsyning er enig i intentionerne omkring forbrugerbeskyttelse.
Ringsted Fjernvarme mener, at det er af afgørende betydning, at der bliver
ændret markant på lovforslaget, og at lovforslaget – hvis gennemført uden
ændringer – vil have betydelige negative virkninger for fjernvarmens bidrag til
klimaløsninger og sende betydelige ekstraregninger til varmeforbrugerne.
Derudover vil fjernvarmens image og tilslutningsprocenterne i
konverteringsprojekter skades.
Ringkøbing-Skjern Kommune mener, at lovforslaget søger at skabe mere
konkurrence på varmemarkedet, men ikke forholder sig til de forskellige
forudsætninger, der gør sig gældende for fjernvarme og individuel opvarmning,
herunder forsyningspligten og kravet om udarbejdelse af varmeprojekter med fokus
på samfundsøkonomi frem for brugerøkonomi.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) vurderer, at prisloftet kan være i strid
med præambel (25) i det nye energieffektivitetsdirektiv EED 2023/1791: ”At nå et
ambitiøst energieffektivitetsmål kræver, at hindringer ryddes af vejen, med henblik
på at gøre det lettere at investere i energieffektivitets-foranstaltninger”. FRI
efterspørger desuden, at der gennemføres et hovedeftersyn af den samlede
regulering inden for energiområdet for at sikre, at priser og rammevilkår skaber fair
konkurrence og fremmer en samfundsøkonomisk grøn omstilling.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet takker for de overordnede bemærkninger
til lovforslaget om gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder.
Ministeriet bemærker, at hensigten med klimaaftalen fra 2022 var at øge farten på
den grønne omstilling og give adgang til billig fjernvarme. Klimaaftalen fra 2022
indeholder således både et afsnit om ’Bedre vilkår for investeringer i – og udrulning
af – grøn fjernvarme’ og et afsnit om ’Øget forbrugerbeskyttelse’. Med den
opfølgende aftale fra 2024 blev der aftalt en konkret udmøntning af dele af tiltag fra
Side 8/55
afsnit om bedre vilkår for investeringer i – og udrulning af – fjernvarme og afsnit om
øget forbrugerbeskyttelse.
Tidligere aftaler med blandt andet KL har haft fokus på udrulning af grøn
fjernvarme. Derudover har der været indgået en række aftaler om flere midler til
fjernvarmepuljen svarende til 1,8 mia. kr. i puljemidler direkte til at understøtte
fjernvarmeudrulning i nye områder i 2021-2025. Ministeriet har desuden igangsat et
analysearbejde af forsyningssektorens finansieringsvilkår, som afsluttes efteråret
2024, der vil danne grundlag for det videre arbejde med de øvrige elementer i afsnit
om ’Bedre vilkår for investering i – og udrulning af – grøn fjernvarme’. Udmøntning
af et prisloft vurderes desuden at være et centralt rammevilkår for de øvrige
elementer og sektoren.
Prisloftet skal øge forbrugerbeskyttelsen for eksisterende kunder og via øget
transparens i varmepriserne understøtte, at fjernvarme udrulles, hvor det er den
bedste løsning, bl.a. ved at skærpe opmærksomheden på rentabiliteten hos
virksomhederne og omkostningerne ved forskellige opvarmningsformer hos
forbrugerne.
Det bemærkes, at formålet med prisloftet fremgår af afsnit 2.1.3 i lovforslaget. Det
fremgår bl.a., at prisloftet skal sikre øget gennemsigtighed om
varmeforsyningsvirksomhedernes priser. Det er blevet præciseret i lovforslagets
afsnit 2.1.3, at prisloftet skal gøre det lettere at fravælge fjernvarme.
Dertil kommer lovforslagets krav om, at aftaler, som en varmeforsyningsvirksomhed
indgår med koncern- og interesseforbundne selskaber, skal indgås på
markedsmæssige vilkår. Indførelsen af et såkaldt markedsmæssighedstilsyn følger
op på kritik fra Rigsrevisionen, der i februar 2023 kritiserede Forsyningstilsynets
manglende tilsyn med koncerninterne aftaler på varmeområdet. Rigsrevisionen
fandt, at fraværet af tilsyn udgør en betydelig risiko for, at forbrugerne har betalt og
fortsat betaler for høje varmepriser.
Ministeriet forventer, at tiltagene i lovforslaget samlet set vil styrke
gennemsigtighed om priser, det generelle tilsyn med sektoren og selskabsledelse i
kommunale fjernvarmeselskaber. Tiltagene vil desuden skabe klarhed om
rammevilkår for sektoren, som står over for investeringer i bl.a. fjernvarmeudrulning
og grøn omstilling.
Ministeriet bemærker, at der vil blive fulgt op på de øvrige tiltag i afsnit om bedre
vilkår for investeringer i – og udrulning af – grøn fjernvarme fra Klimaaftalen fra
2022.
Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget ud over den
nævnte justering i lovforslagets afsnit 2.1.3.
Side 9/55
2.2 Overordnede bemærkninger vedr. lovforslagets konsekvenser for borgere
i landdistrikterne samt sociale konsekvenser af lovforslaget
Landdistrikternes Fællesråd er bekymret over de konsekvenser, som et prisloft
vil have for fjernvarmeselskaber og -kunder i landdistrikterne og peger på, at et
eventuelt lavt prisloft vil betyde udfasning af fjernvarme i mange landdistrikter,
hvor ambitionen ellers har været at udbrede grøn fjernvarme.
KL, Forbrugerrådet Tænk, Holbæk Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune
og Faaborg-Midtfyn Kommune har givet udtryk for bekymring om, at prisloftet
risikerer at ramme socialt skævt. Det vil fx kunne ske, hvis de ressourcestærke
kunder i højere grad benytter ophævelsen af tilslutningspligten til at forlade en
varmeforsyningsvirksomhed. Det vil kunne give et opadgående pres på
fjernvarmeprisen, som de resterende kunder må betale. Endvidere giver flere
aktører udtryk for, at ophævelse af tilslutningspligten kan have negative
konsekvenser, da fjernvarme er afhængig af bred tilslutning.
Ringkøbing-Skjern Kommune påpeger desuden risikoen for, at lovforslaget kan
medføre, at flere af de små fjernvarmeværker går konkurs, og at særligt de dårligst
stillede forbrugere vil stå i en svær situation, hvor de ikke selv har råd til at
investere i en individuel varmekilde og heller ikke kan låne penge hertil.
Sdr. Herreds Kraftvarmeværker (SHKV) kritiserer, at prisloftet vil komme enkelte
forbrugere til gode, ikke det store fællesskab. SHKVs opfattelse er, at det
kun vil være velbjergede forbrugere med gode huse, som udmelder sig.
VedvarendeEnergi finder, at de foreslåede ændringer i varmeforsyningsloven
reducerer mulighederne for energiforbrugere uden for de nuværende
fjernvarmesystemer og dermed gør det sværere og dyrere for mange af disse
forbrugere at dække deres varmebehov i fremtiden.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at en række politiske aftaler på
klima-, energi- og forsyningsområdet afspejler et fokus på, at grøn omstilling skal
ske i hele landet, og at den ikke skal være unødvendig dyr for borgerne. Der har
bl.a. været afsat støttepuljer på omtrent 6 mia. kr. i 2020-2026, gennemført
afgiftsændringer og fjernet en række regulatoriske barrierer i fjernvarmesektoren.
Der har de seneste år været gennemført en stor indsats i kommunerne med at
skabe klarhed over, hvor det giver mening at udrulle fjernvarme, og hvor det er
fordelagtigt at basere varmeforsyningen på individuelle grønne løsninger. I
landdistrikterne er tilkobling til fjernvarme imidlertid ikke en mulighed alle steder.
Det kan bl.a. skyldes den længere afstand mellem boligerne, hvilket er med til at
øge omkostningerne for fjernvarme og dermed også øge prisen på fjernvarme.
Side 10/55
Kommunerne kan understøtte borgernes skifte til grønne varmeløsninger gennem
vejledning om grønne opvarmningsformer, ligesom borgerne kan søge økonomiske
støtte til grøn omstilling af varmeforsyningen gennem statslige tilskudspuljer. Der
henvises i øvrigt til høringsnotatets afsnit 3.1.6 og 3.5.5.
Hensigten med lovforslaget er, at der fremadrettet skabes mere gennemsigtighed
for både forbrugere og selskaber samt større fokus på effektiv drift i
fjernvarmeselskaberne med henblik på lavere varmepriser, også i landdistrikterne.
Ministeriet arbejder endvidere med et udkast til ændring af
afskrivningsbekendtgørelsen, som har været sendt i høring. Ændringen af
bekendtgørelsen følger op på den opfølgende aftale fra 2024 og indebærer, at det
bliver muligt at afskrive rørledninger over en periode på op til 45 år i stedet for de
nuværende 30 år. Dette kan bl.a. medvirke til at holde varmeprisen ifm. udrulning af
fjernvarme nede.
Der gøres opmærksom på, at der parallelt med indeværende lovforslag arbejdes på
at planlægge implementeringen af de øvrige tiltag fra klimaaftalen fra 2022.
Tiltagene skal bl.a. give fjernvarmeselskaberne bedre muligheder for at finansiere
deres investeringer, samtidig med at der tages hensyn til en fornuftig risiko- og
kapitalstruktur i selskaberne.
Ministeriet noterer sig, at der kan være behov for at have særskilt fokus på forhold i
mindre varmeforsyningsselskaber, som kan være særligt relevant i landdistrikterne,
i det videre arbejde.
Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
2.3 Øvrige bemærkninger
VedvarendeEnergi opfordrer til, at det med ændring af varmeforsyningsloven
klargøres, at den enkelte forbruger frit kan vælge, om installationer i form af
varmeveksler m.m. og om evt. varmepumpe skal ejes af fjernvarmeselskabet eller
af forbrugeren – samt at et fjernvarmeselskabs omkostninger til installationer i
boliger skal deles mellem de forbrugere, der gør brug af dette tilbud.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) anfører, at der bør foretages en
analyse af, hvordan fjernvarmeselskaber kan nedbringe deres priser. Derudover
anfører de, at der ikke bør indføres et prisloft, før det er blevet vurderet i den
kommunale varmeplanlægning, at der kan peges på mulige effektiviseringsforslag.
Ministeriets bemærkninger:
Til opfordringen om, at der skal foretages ændring i lov om varmeforsyning i form af
frit valg af ejerskab til installationer i form af varmeveksler m.m., bemærker
ministeriet, at det ikke ligger inden for det politiske mandat og således uden for
dette lovforslag at håndtere. Ministeriet henviser til Forsyningstilsynets afgørelse og
vejledende udtalelse af 30. april 2024 (sag j. nr. 23/00936), hvor Forsyningstilsynet
Side 11/55
forholder sig til muligheden for virksomheder både med og uden kommunale
deltagelse til at tilbyde installation, drift, vedligehold m.v. af fjernvarmeunits.
Til bemærkningen om, at der bør foretages en analyse af muligheden for
effektiviseringer, før der indføres et prisloft, bemærkes det, at lovforslaget
implementerer den opfølgende aftale fra 2024 om at indføre et prisloft.
Aftalepartierne har i klimaaftalen fra 2022 noteret sig, at der er stor variation i den
pris, som fjernvarmeforbrugere betaler for varme på tværs af landet. Prisloftet har
bl.a. til formål at understøtte transparens i varmepriser og gøre det lettere at skifte
til en alternativ grøn varmekilde, såfremt forbrugerprisen på fjernvarme er høj. Det
vurderes derfor at følge den politiske hensigt at indføre et prisloft snarest muligt.
3. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
Høringssvarene har berørt følgende specifikke emner i lovforslaget:
3.1: Prisloft for opvarmet vand til slutkunder og beregnet forbrugerpris for
varmeforsyningsvirksomheder og afskæring af klageadgang.
3.2: Udtrædelsesgodtgørelse.
3.3: Tilsyn med koncern- og interesseforbundne aftaler.
3.4: Kommunal varetagelse af decentral varmeproduktion med varmepumper på
samme vilkår som tilknyttet virksomhed.
3.5: Økonomiske konsekvenser af lovforslaget.
3.1 Prisloft for opvarmet vand til slutkunder og beregnet forbrugerpris for
varmeforsyningsvirksomheder og afskæring af klageadgang.
3.1.1 Fastsættelse af prisloftet og den beregnede forbrugerpris
Dansk Fjernvarme, TREFOR, Albertslund Kommune, CTR, Morsø Forsyning,
PlanEnergi, Aalborg Varme, Sønderborg Varme, Bornholms Energi &
Forsyning, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Sdr. Herreds
Kraftvarmeværker og fire kommuner giver udtryk for, at det bør fremgå mere
eksplicit af lovforslaget, hvordan prisloftet fastsættes. I den forbindelse giver fire
kommuner udtryk for, at det er en problematisk brug af bekendtgørelser at
fastsætte prisloftet deri. Hvidovre Fjernvarme, Energifællesskaber og HOFOR
ønsker, at relevante organisationer og repræsentanter tages på råd for at
bestemme en retvisende beregningsmetode.
Green Power Denmark og TREFOR giver udtryk for, at prisloftet bør baseres på
realiserede investeringer og TREFOR og Bornholms Energi & Forsyning mener,
at prisloftet og beregnede forbrugerpriser bør beregnes på baggrund af faktiske
omkostninger for samme år. VELTEK mener, at prisloftet bør tage udgangspunkt i
forbrugerens aktuelle situation. Dansk Fjernvarme anfører, at det skal fremgå af
lovforslaget, at prisloftet jf. klimaaftalen skal afspejle relevante
Side 12/55
forbrugeromkostninger. Varmepumpeindustrien (VPI) giver udtryk for, at det skal
være muligt for forbrugerne direkte at sammenligne, hvad fjernvarme og en
individuel varmeforsyningsløsning vil koste dem. De giver i den forbindelse udtryk
for, at datagrundlaget skal være klart og tydeligt, og at det derfor må basere sig på
entydige aktuelle myndighedsoplysninger.
TEKNIQ Arbejdsgiverne, Hillerød Varme, Dansk Fjernvarme, TVIS, Hvidovre
Fjernvarme og Aalborg Varme giver udtryk for, at det vil være unøjagtigt at
benytte teknologikatalogets pris på en varmepumpe i forbindelse med at fastsætte
prisloftet. Dansk Fjernvarme, Albertslund Kommune, Hvidovre Forsyning,
Energifællesskaber og Aalborg Varme giver udtryk for, at det skal fremgå i
lovforslaget, at oplysninger og beregningsforudsætninger opdateres løbende,
herunder for et standardhus. Varmepumpeindustrien (VPI) lægger op til, at der
ved udregning af prisen for individuelle varmepumper tages udgangspunkt i
teknologikataloget og de ændrede drifts- og vedligeholdelsesregler samt de
reelle/faktiske priser på varmepumper fra ansøgninger til varmepumpepuljen. De
giver i den forbindelse udtryk for, at teknologikataloget bør opdateres.
Dansk Fjernvarme, VEKS, TREFOR, Albertslund Kommune, CTR, Gentofte
Gladsaxe Fjernvarme, Silkeborg Forsyning, Bornholms Energi & Forsyning,
Landdistrikternes Fællesråd og Aalborg Varme giver udtryk for, at de ønsker, at
prisloftet justeres, så det bl.a. kan tage højde for samfundsøkonomiske fordele ved
fjernvarme, at der kan være forskydning i data, som giver misvisende tal,
forbrugernes skifteomkostninger og præferencer for fjernvarme.
Dansk Fjernvarme, Green Power Denmark, Aalborg Varme, Bornholms Energi
& Forsyning, Fagbevægelsens Hovedorganisation og HOFOR giver udtryk for,
at prisloftet bør afspejle en varig økonomisk gevinst ved at skifte fra fjernvarme til
en individuel varmepumpe.
Green Power Denmark, Københavns Kommune, CTR, Morsø Forsyning,
PlanEnergi, Hvidovre Fjernvarme, Energifællesskaber, Middelfart Kommune,
VedvarendeEnergi, Silkeborg Forsyning, Sønderborg Varme, Bornholms
Energi & Forsyning, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Gentofte
Gladsaxe Fjernvarme, Frederiksberg Forsyning, HOFOR og Aalborg Varme
giver udtryk for at det er vanskeligt at konstruere prisloftet, så det retvisende
sammenligner fjernvarme med en individuel varmeforsyningsløsning. Fx påpeges,
at individuelle varmepumper ikke udgør et reelt alternativ for de mange
fjernvarmekunder i fx tæt bebyggelse.
Varmepumpeindustrien (VPI) giver udtryk for, at det bør fremgå af lovforslaget
eller bekendtgørelsen, at Forsyningstilsynet og Energistyrelsen skal offentliggøre
grundlaget for beregningen af forbrugerprisen og omkostning til køb og anvendelse
af individuel varmeforsyning.
Rådet for Grøn Omstilling bemærker, at den 16-årige levetid for varmepumper,
som anvendes i prisloftet, ikke matcher med, at fjernvarmeinvesteringer beregnes i
Side 13/55
et 20-årigt perspektiv. De opfordrer til, at man tager udgangspunkt i en
brugerøkonomi over 20 år.
Green Power Denmark og HOFOR anfører, at det bør genovervejes om navnet
”prisloft” bør ændres, da der allerede er en række prislofter, og dette ”prisloft” mere
er en indikativ markedspris for varmepumper.
PlanEnergi og Hvidovre Fjernvarme opfordrer til, at der, inden lovforslaget
færdigbehandles, laves en analyse af hvor mange fjernvarmevirksomheder, der vil
blive ramt af et prisloft pba. den konkrete/endelige udformning af prisloftet.
Albertslund Kommune giver udtryk for, at fjernvarmeprisen, som sammenlignes
med prisloftet, skal tydeliggøres yderligere.
Hvidovre Fjernvarme og Energifællesskaber støtter op om forslaget om, at
beregningen af prisloftet tager udgangspunkt i varmeforsyningsvirksomhedernes
egne priseftervisninger indberettet til Forsyningstilsynet. Endvidere bakker
Hvidovre Fjernvarme, Energifællesskaber og HOFOR op om, at der ses på et
gennemsnit over en treårig periode.
TREFOR, CTR og Morsø Forsyning giver udtryk for, ”at der kan være store
forskelle på husejere”.
Frederiksberg Forsyning giver udtryk for, at der er behov for en klar forklaring på
forskellen mellem prisstatistik og prisloft.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig, at der efterspørges en
uddybning af, hvordan prisloftet vil blive fastsat, i lovforslaget. Det bemærkes hertil,
at fastsættelsen af prisloftet, herunder valg af datagrundlag og
beregningsforudsætninger, vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, som har været
sendt i høring. Her vil der således være mulighed for at give input til både
beregningsmetode og forudsætninger for prisloftet. For prislofterne for 2023-2025
er det dog forventningen, at datagrundlaget vil variere fra det, som beskrives i
bekendtgørelsen. Det skyldes, at det for disse år er muligt at anvende realiseret
data ifm. fastsættelsen af prisloftet, samt at anvende data over en længere periode.
Det vurderes at være de bedste tilgængelige data, som dermed sikrer, at
fastsættelsen af prislofterne bliver så retvisende som muligt. Det bemærkes, at det
er forventningen, at Energistyrelsen vil offentliggøre grundlaget for beregningen for
disse prislofter.
Ministeriet bemærker endvidere, at der i lovforslaget allerede fremgår forventninger
til, hvordan bemyndigelsen vil blive udmøntet, jf. de specielle bemærkninger til § 22
b, stk. 9. Her fremgår det, at der ved omkostninger til køb og anvendelse af
individuel varmeforsyning (prisloftet) forstås omkostninger til køb og installation af
varmepumpen, som udgangspunkt baseret på data fra Energistyrelsens
teknologikatalog eller varmepumpepuljen, omkostninger til drift og vedligehold og
Side 14/55
elomkostninger forbundet med brug af varmepumpen. Det fremgår hertil af de
specielle bemærkninger, hvordan elomkostningerne forventes fastsat.
Ministeriet anerkender behovet for sikkerhed for, at prisloftet retvisende vil afspejle
omkostningerne til køb og anvendelse af en individuel luft-til-vand varmepumpe til
opvarmning af et standardhus, som det fremgår af den opfølgende aftale fra 2024.
Det tilføjes derfor i lovbemærkningerne, at prisloftet i første omgang skal afspejle
relevante forbrugeromkostninger ved at købe, installere og anvende en individuel
luft-til-vand varmepumpe til opvarmning af et standardhus.
Ministeriet noterer sig bemærkningen om, at standardhuset, som indgår i
beregningen af prisloftet, er forældet, og forslaget om, at det fremgår i lovforslaget,
at definitionen af et standardhus skal opdateres. Energistyrelsen er opmærksomme
på, at opvarmningsbehovet i nutidens boliger kan have ændret sig siden
definitionen på et standardhus og en standardlejlighed blev fastlagt. Det kan blandt
andet skyldes energieffektiviseringer i boligmassen og forbedrede
byggestandarder. Som en del af opfølgningen på lovforslaget vil Energistyrelsen
igangsætte en analyse med henblik på at opdatere forudsætningen bag
prisloftberegningen vedrørende det repræsentative varmeforbrug, herunder om det
fortsat skal tage udgangspunkt i et standardhus. Energistyrelsen vil inddrage
branchen og andre relevante aktører i analysen.
Af hensyn til at kunne anvende en opdateret forudsætning vedrørende det
repræsentative varmeforbrug i fastsættelsen af prisloftet tilføjes det i
bemærkningerne til § 22 b, stk. 9, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil
kunne anvende bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om
forudsætningerne bag prisloftberegningen.
Det er politisk besluttet, at der bør tages højde for den usikkerhed, der vil være
forbundet med det repræsentative varmeforbrug, indtil analysen heraf er
færdiggjort. Der indføres derfor et forsigtighedshensyn i beregningen af prisloftet,
indtil en eventuel opdatering af forudsætningen vedrørende det repræsentative
varmeforbrug kan indgå i beregningen af prisloftet. Forsigtighedshensynet
udmøntes i bekendtgørelse. Lovforslaget er blevet opdateret, så det fremgår, at
ministeren har bemyndigelse til at indføre et forsigtighedshensyn. Det forventes, at
en eventuel opdatering af forudsætningen vedrørende det repræsentative
varmeforbrug vil kunne indgå i prisloftberegningen fra og med prisloftet gældende
for 2026.
Ministeriet noterer sig, at det foreslås, at både prisloftet og den beregnede
forbrugerpris fastsættes pba. priser/omkostninger for det samme år. Det kan give
anledning til en vis skævhed i sammenligningen af forbrugerpriserne og prisloftet,
at de ikke fastsættes på samme tidspunkt. Hensynet ved at fastsætte prisloftet
forud for det år, prisloftet gælder for, mens forbrugerpriserne fastsættes pba.
faktiske anmeldte indtægter, er, at varmeforsyningsvirksomhederne skal vide,
hvilket niveau prisloftet har, inden det år, prisloftet gælder for. Ministeriet vurderer,
at den mulige skævhed i sammenligningen til en vis grad afhjælpes af, at
konsekvenserne af prisloftet er baseret på tre års gennemsnit.
Side 15/55
Ministeriet noterer, at det kritiseres, at der gives mulighed for at bruge
Energistyrelsens teknologikatalog til fastsættelse af prisen på en varmepumpe.
Ministeriet bemærker, at det er hensigten, at der anvendes de bedste tilgængelige
data til fastsættelse af prisloftet. Såfremt der er behov for nødvendige tilpasninger
af forudsætningerne til fastsættelse af prisloftet, herunder vedrørende
teknologikataloget og data fra varmepumpepuljen, forventes det gjort på
bekendtgørelsesniveau.
Ministeriet noterer sig, at det foreslås, at prisloftet justeres/der anvendes et tillæg i
beregningen af prisloftet, som kan tage højde for bl.a. skifteomkostninger,
forbrugernes præferencer mv.
Det vurderes imidlertid hverken muligt eller hensigtsmæssigt at indarbejde et varigt
tillæg i prisloftet mhp. at tage højde for eksempelvis individuelle forhold forbundet
med skift af varmeforsyning, uden at det går væsentligt ud over den transparens
om varmepriserne, som det er tiltænkt, at prisloftet skal være med til at understøtte.
Dette skyldes bl.a., at der vil være store forskelle på, hvad det faktisk koster for en
forbruger med fjernvarme at udtræde af kundeforholdet. Prisloftet er i stedet
tiltænkt som et nationalt prisloft, der skal afspejle relevante forbrugeromkostninger
ved at købe, installere og anvende en individuel luft-til-vand varmepumpe til
opvarmning af et standardhus.
Ministeriet anerkender derfor også, at prisloftet i sig selv ikke direkte vil kunne
afspejle, hvorvidt det giver bedst mening for den enkelte fjernvarmeforbruger at
skifte varmeløsning. Prisloftet kan i stedet betragtes som en indikator for, hvornår
en forbruger aftager fjernvarme til relativt høje priser. Offentliggørelseskravet vil
samtidig gøre det mere synligt for forbrugeren, hvis de har relativt høje priser.
Såfremt forbrugeren har særlige præferencer for fjernvarme, som ikke er afspejlet i
prisloftet, kan forbrugeren i den situation blot fortsætte med at aftage fjernvarme.
For en forbruger, der ønsker at undersøge sine alternative opvarmningsmuligheder
yderligere, vil det være nødvendigt for forbrugeren bl.a. at undersøge de fulde
omkostninger ved et skifte.
Ministeriet vil se nærmere på, hvordan der kan gives relevant information til
forbrugerne om, hvordan prisloftet skal forstås, herunder eventuel information om,
hvad forbrugerne skal være opmærksomme på, hvis de overvejer at skifte
opvarmning.
Ministeriet noterer sig, at det efterspørges, at det fremgår i lovforslaget eller i
bekendtgørelsen om prisloftet, at grundlaget for beregningen af forbrugerpriserne
og omkostningen til køb og anvendelse af en individuel varmepumpe
offentliggøres. Ministeriet anerkender behovet for transparens i fastsættelse af
både prisloftet og beregningen af forbrugerpriserne, og det vurderes væsentligt, at
varmeforsyningsvirksomhederne kan efterprøve Forsyningstilsynets beregninger.
Det tilføjes derfor i lovforslaget, at Forsyningstilsynet udmelder grundlaget for den
beregnede omkostning (prisloftet).
Side 16/55
Det fremgik allerede af lovforslaget, at Forsyningstilsynet offentliggør grundlaget for
den beregnede forbrugerpris (§ 22 b, stk. 2). Det er blevet justeret efter høring, så
det i stedet fremgår, at Forsyningstilsynet udmelder grundlaget for den beregnede
forbrugerpris. Det er ministeriets vurdering, at formålet med udmeldingen af
grundlaget for beregningen er, at varmeforsyningsvirksomhederne har mulighed for
at efterprøve Forsyningstilsynets beregninger Det vurderes derfor væsentligt, at
virksomhederne har adgang til grundlaget for beregningen, men det vurderes ikke
nødvendigt, at det skal være offentligt tilgængeligt.
Ministeriet noterer sig, at det bemærkes, at den 16-årige levetid for varmepumper,
som anvendes i prisloftet, ikke matcher med, at fjernvarmeinvesteringer beregnes i
et 20-årigt perspektiv. Hertil bemærkes det, at prisloftet beregnes med
udgangspunkt i omkostningerne for opvarmning med en individuel luft-til-vand
varmepumpe for et standardhus og omregnet til kr./GJ. Omkostningerne omfatter
bl.a. investering ved køb og installation af en individuel luft-til-vand varmepumpe
beregnet som en årlig annuitet (ydelse) pba. pris, rente og varmepumpens levetid,
som på baggrund af Energistyrelsens teknologikatalog er sat til 16 år. I de
samfundsøkonomiske analyser, der ligger til grund for godkendelse af et
fjernvarmeprojekt, foretages en beregning af nutidsværdien af projektet over en
analyseperiode på fx 20 år. Jf. Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske
analyser på energiområdet anbefales det, at der i en samfundsøkonomisk analyse
udregnes en årlig annuitet fordelt over hele investeringens levetid, som det også er
gældende i prisloftsberegningen. Der er således ikke uoverensstemmelser mellem
forudsætningerne anvendt i prisloftet og anbefalingerne for de
samfundsøkonomiske analyser, da der begge steder anvendes en årlig annuitet
fordelt over investeringens levetid. I en samfundsøkonomisk analyse over en
analyseperiode på fx 20 år skal der således med udgangspunkt i Energistyrelsens
anbefalinger investeres i en ny varmepumpe i år 17.
Ministeriet anerkender, at der ikke er tale om et prisloft i traditionel forstand. Dette
fremgår også af lovbemærkningerne, jf. s. 12 i høringsversionen af lovforslaget.
Fsva. beregning af konsekvenser af prisloftet har ministeriet for årene 2020-2022
skønnet, at 136 selskaber gennemsnitligt ville have ligget over prisloftet i løbet af
de tre år. Dette tal kan være anderledes fremadrettet og vil bl.a. afhænge af
udsving i omkostningerne til at købe og anvende en varmepumpe og udsving i
fjernvarmeselskabernes priser.
Fsva. fastsættelsen af den beregnede forbrugerpris bemærker Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet, at fastsættelsen af beregningen af den beregnede
forbrugerpris vil ske i en bekendtgørelse, som har været sendt i høring.
Det er forventningen, at den beregnede forbrugerpris i første omgang vil blive
baseret på to poster i varmeforsyningsvirksomhedernes priseftervisninger. Konkret
er det forventningen, at Forsyningstilsynet i første omgang vil beregne den
beregnede forbrugerpris ved at dele virksomhedens realiserede indtægter fra
forbrugsafregningen med det realiserede varmesalg. Herefter omregnes den
beregnede forbrugerpris til kr. pr. GJ. Med denne metode tages der udgangspunkt i
Side 17/55
hver varmeforsyningsvirksomheds gennemsnitlige forbrugerpris set over et år
uafhængig af sæsonvariation, tarifstruktur, forbrugersammensætning mv.
Ministeriet bemærker, at den beregnede forbrugerpris og offentliggørelsen af
virksomheder, der ligger over prisloftet, supplerer Forsyningstilsynets prisstatistik.
Prisstatistikken er baseret på selskabernes prisanmeldelse, jf. budgettet, og den
beregnede forbrugerpris, som anvendes i forbindelse med prisloftet, er baseret på
visse data fra priseftervisningen. Den beregnede forbrugerpris angives i kr. pr. GJ,
så den kan sammenlignes med prisloftet, og prisstatistikken angiver den samlede
varmepris for et standardhus inkl. såvel faste som variable bidrag. Begge
prisopgørelser vurderes derfor på forskellig vis at kunne bidrage til at informere
forbrugerne om deres selskabs prisniveau.
Foruden ovennævnte justering i lovbemærkningerne vedr. relevante
forbrugeromkostninger til opvarmning af et standardhus, udmelding af grundlaget
for beregningen af prisloftet og den beregnede forbrugerpris samt en tilføjelse i
bemærkningerne til bemyndigelsen i § 22 b, stk. 9, vedrørende forudsætningerne
for prisloftberegningerne har de modtagne høringssvar ikke givet anledning til
justeringer i lovforslaget.
Der er i lovforslaget yderligere foretaget følgende justeringer, som vedrører
fastsættelsen af prisloftet og den beregnede forbrugerpris.
På baggrund af de politiske drøftelser er det blevet præciseret, hvad
omkostningerne til den individuelle varmeforsyning (prisloftet) indebærer. Det er
således blevet tilføjet, at omkostningerne omfatter omkostninger til installation samt
drift og vedligeholdelse.
På baggrund af drøftelserne er det også blevet præciseret i de almindelige
lovbemærkninger til prisloftet, at prisloftet har til hensigt at bidrage til klarhed over,
om en forbruger vil kunne have fordele ved at skifte til en anden varmekilde, men at
det vil afhænge af bl.a. individuelle skifteomkostninger samt udvikling i fremtidige
priser og omkostninger, om fordelene vil være varige.
Det er også blevet præciseret pba. drøftelserne, at det er hensigten, at prisloftet
skal afspejle et nationalt skøn over, hvad det koster at anvende en alternativ
varmekilde, og at det derfor er hensigten, at prisloftet skal omfatte alle relevante
skønnede omkostninger ved at købe, installere og anvende en alternativ VE-
varmekilde pba. bedste tilgængelige data.
Det er blevet præciseret i § 22 b, stk. 1, at Energistyrelsen foretager beregning og
udmelding af prislofterne for 2023-2025.
Det er blevet tilføjet i § 22 b, stk. 2, at Forsyningstilsynet desuden beregner en
beregnet forbrugerpris for varmeforsyningsvirksomheder for 2023 og 2024. Dette er
en nødvendig tilføjelse, for at Forsyningstilsynet kan foretage
gennemsnitsberegningen, jf. stk. 3, i 2026. Det er endvidere i § 22 b, stk. 2 blevet
Side 18/55
præciseret, at Forsyningstilsynet udmelder grundlaget for beregningen af den
beregnede forbrugerpris.
Det er i lovbemærkningerne til § 22 b, stk. 2, blevet tilføjet, at Forsyningstilsynet
skal udmelde den beregnede forbrugerpris, hvilket følger af bestemmelsen i § 22 b,
stk. 2. Det er endvidere blevet uddybet, at en beregnet forbrugerpris, der ligger
under prisloftet, også vil blive udmeldt, fordi den vil være relevant ifm.
Forsyningstilsynets gennemsnitsberegning efter § 22 b, stk. 3. Det er i
lovbemærkningerne blevet tilføjet, at Energistyrelsen kan anvende andre data ifm.
beregningen af prislofterne for 2023-2025. Det fremgår, at det fx kan være
realiserede data, hvor det er tilgængeligt. Årsagen til, at der lægges op til, at
Energistyrelsen kan anvende andre data, er bl.a., at Energistyrelsen skal beregne
prislofter for år, som i modsætning til de fremtidige prislofter ikke bliver beregnet
forud for det år, de gælder for. Det giver mulighed for, at der kan anvendes
realiserede data, hvilket som udgangspunktet vurderes at være de mest retvisende
tilgængelige data.
Derudover er det i lovbemærkningerne blevet tilføjet, at Forsyningstilsynet til brug
for gennemsnitsberegningen, jf. § 22 b, stk. 3, vil skulle foretage pristalskorrektion
af hver af prislofterne og de beregnede forbrugerpriser til året, hvor
gennemsnitsberegningen foretages.
3.1.2 Hvem skal prisloftet omfatte?
Dansk Fjernvarme og TREFOR giver udtryk for, at prisloftet kun skal gælde for
selskaber med tilslutningspligt.
Rådet for Grøn Omstilling og Fors mener, at prisloftet ikke bør omfatte
varmeforsyningsvirksomheders udgifter til investeringer i nye fjernvarmeområder
udlagt efter 2019. Videre mener Rådet for Grøn Omstilling, at når investeringer i
disse områder efter 2019 har sikret konvertering fra gasfyr til fjernvarme, skal de
ikke medtages i prisloftet. Fors mener endvidere, at kravet om udarbejdelse af en
plan for nedbringelse af priser ikke bør gælde for nyetableret fjernvarme.
Dansk Fjernvarme, Københavns Kommune, TREFOR, FSR - Danske
Revisorer, Morsø Forsyning, Kalundborg Varmeforsyning, Fors, Ringkøbing-
Skjern Kommune, Gentofte Gladsaxe Fjernvarme og Sdr. Herreds
Kraftvarmeværker giver udtryk for, at det er uhensigtsmæssigt at
indføreregulering, som selskaberne har svært ved at indrette sig efter. De nævner
bl.a., at distributionsvirksomheder, som køber varme fra transmissionsselskaber,
har svært ved at påvirke prisen, og at investeringer kan have en lang
investeringshorisont, som gør det svært at påvirke prisen på kort sigt. I praksis kan
de ikke nedbringe prisen inden for perioden.
Kalundborg Varmeforsyning mener, at det er problematisk, at prisloftet kun
gælder for distributionsdelen hos de fjernvarmevirksomheder, som køber varme fra
kommercielle kraftvarmeværker o.l. Kalundborg Varmeforsyning anfører videre, at
Side 19/55
de kommercielle aktører ofte har ”meget lange og eksklusive” aftaler om
varmeleverancer, og derfor er en betydelig faktor i varmeprisen.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig, at det foreslås, at visse
selskaber undtages fra prisloftreguleringen, herunder de selskaber, der ikke har
tilslutningspligt.
Ministeriet bemærker, at det med den opfølgende aftale fra 2024 er besluttet, at der
fastsættes et nationalt prisloft, som gælder for alle distributionsselskaber, der
leverer opvarmet vand, uanset størrelse. Undtagelse af områder, hvor der ikke er
tilslutningspligt, eller nykonverterede områder, vil derfor ikke lægge sig op ad den
opfølgende aftale fra 2024.
Derudover vil undtagelse af visse fjernvarmeområder fra den nye prisloftregulering
mindske den transparens, som prisloftet har til formål at fremme for alle forbrugere
med fjernvarme, uanset hvornår de har fået fjernvarme. Ligeledes vil incitamentet til
et øget fokus på effektiv drift blive mindsket, hvis hele eller dele af en
varmeforsyningsvirksomhed undtages fra den nye regulering.
Endelig vurderes det heller ikke hensigtsmæssigt at fritage selskaber, der i praksis
har svært ved at nedbringe deres priser, fordi de eksempelvis køber varme fra et
transmissionsselskab, eller fordi investeringshorisonten kan være lang for
fjernvarmeprojekter. Ministeriet bemærker, at det forventes, at
varmeforsyningsvirksomheder med forholdsvis høje fjernvarmepriser allerede i dag
ved, hvordan fjernvarmeprisen er i sammenligning med prisen på forbrugernes
alternative opvarmningsform med bl.a. en luft-vand varmepumpe, som er
grundlaget for prisloftet. Ministeriet vil derfor også forvente, at mange
varmeforsyningsvirksomheder på forhånd helt eller delvist vil kunne forberede sig
på en situation, hvor de kommer over prisloftet, herunder ift. at overveje mulige veje
til at nedbringe priserne. Det bemærkes endvidere, at den samlede tidshorisont,
hvor et selskab vil være underlagt prisloftreguleringen, før evt. forbrugerbindinger
bliver uden virkning, er ca. seks år. Det anerkendes dog samtidig, at der kan være
stor forskel på selskabernes mulighed for at nedbringe priserne. Selv i de
situationer, hvor et selskab har en længere tidshorisont for nedbringelse af sine
priser, vurderes det dog hensigtsmæssigt at fastholde reguleringen. Her vil
hensynet være transparens i varmepriserne over for alle forbrugere, uafhængigt af
hvilket selskab forbrugeren aftager varme fra.
De modtagne høringssvar har således ikke givet anledning til justeringer i
lovforslaget.
3.1.3 Afgørelser, klageadgang og genoptagelse
Frederiksberg Forsyning mener, at det er nødvendigt at foretage partshøring ifm.
Forsyningstilsynets beregning af prisloftet, da der ifølge høringsparten er tale om
en muligt bebyrdende afgørelse.
Side 20/55
Dansk Fjernvarme, Albertslund Kommune, TVIS, Fors, Fagbevægelsens
Hovedorganisation, Gentofte Gladsaxe Fjernvarme, Frederiksberg Forsyning,
Aalborg Varme og 4 kommuner giver udtryk for, at det skal være muligt at klage
til Energiklagenævnet over Forsyningstilsynets afgørelser om, at en
varmeforsyningsvirksomheds gennemsnitlige beregnede forbrugerpris har
oversteget prisloftet.
HOFOR anfører, at der med lovforslaget sker en fravigelse fra den lovbestemte
klageordning i § 26 i varmeforsyningsloven, og at der herved brydes med en helt
grundlæggende forvaltningsretlig retsgaranti.
Frederiksberg Forsyning og HOFOR mener, at det er nødvendigt og muligt at
lave en oplistning af omstændigheder, som vil kunne medføre genoptagelse af en
afgørelsessag, i det tilfælde, at varmeforsyningsvirksomheden ikke har kunnet
konstatere, at Forsyningstilsynet har fejlberegnet prisloftet på tidspunktet for dets
årlige offentliggørelse. Endvidere mener Frederiksberg Forsyning og HOFOR, at
det vil være forvaltningsretligt betænkeligt at undlade en sådan oplistning.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det bl.a. er hensigten med
indførelsen af prisloftet, at forbrugerne skal kunne vælge en anden
varmeforsyningsløsning, hvis den varmeforsyningsvirksomhed, som ejendommen
er tilsluttet, har høje priser, ved helt at kunne træde ud af kundeforholdet.
Ejendomme, der ikke er underlagt en kommunal pålagt tilslutningspligt, kan
allerede gøre det i dag, evt. mod betaling af en udtrædelsesgodtgørelse. For øvrige
ejendomsejere med pålagt tilslutningspligt vil dette kunne ske, hvis
tilslutningspligten bliver uden virkning over en årrække, jf. det foreliggende
lovforslag.
Den prisloftmodel, der foreslås indført i lov om varmeforsyning, indebærer i forvejen
en længere tidshorisont, før en evt. tilslutningspligt vil være uden virkning. Såfremt
den sædvanlige klageadgang til Energiklagenævnet fastholdes, vil det yderligere
forlænge tidspunktet for, hvornår en ejendomsejer vil kunne træde ud af
kundeforholdet, herunder som følge af en evt. opsættende virkning af en klage.
Hvor en fastholdelse af klageadgang vil være til fordel for
varmeforsyningsvirksomheden, vil en afskæring af klageadgang være til
forbrugerens fordel.
Ministeriet har nøje overvejet og afvejet, om klageadgangen skal fastholdes eller
afskæres. Det er ministeriets vurdering, at det ikke vil være forbundet med store
betænkeligheder at fastlægge, at der ikke vil skulle være klageadgang for
Forsyningstilsynets afgørelse i den situation, hvor varmeforsyningsvirksomhedens
gennemsnitlige forbrugerpris over en periode på tre år overstiger den
gennemsnitlige omkostning til en luft-til-vand varmepumpe. Denne vurdering
baserer ministeriet på, at Forsyningstilsynet hvert år både beregner og udmelder
både omkostningen og forbrugerprisen. Sidstnævnte er baseret på
varmeforsyningsvirksomhedens egne data (priseftervisning), som den også i dag
selv er ansvarlig for korrektheden af. Varmeforsyningsvirksomheden vil have både
Side 21/55
en ret og en pligt til at orientere Forsyningstilsynet straks, hvis der er fejl i
virksomhedens egne data. Varmeforsyningsvirksomhedens opmærksomhed på
data skærpes hermed også. Om virksomheden vil have mulighed for at få åbnet og
foretaget korrektion i en allerede anmeldt priseftervisning vil – sådan som det også
gælder i dag - tilkomme Forsyningstilsynet at vurdere, jf. administrativ praksis. Der
henvises for yderligere til lovforslagets bemærkninger herom.
Forsyningstilsynets afgørelser, der ligger til grund for en ophævelse af
forbrugerbindinger, vil således være baseret på objektive kriterier, der let kan
konstateres og dokumenteres på baggrund af varmeforsyningsvirksomhedens
løbende anmeldelser af egne data, den årlige udmelding af prisloftet, og
Forsyningstilsynets årlige offentliggørelse af oversigten over
varmeforsyningsvirksomheder, der har en beregnet forbrugerpris over prisloftet.
Der har således forud for den endelige afgørelse været en både lang tidsmæssig
horisont og proces.
Den foreslåede adgang til genoptagelse af en afgørelse truffet af Forsyningstilsynet
skal ligeledes ses i lyset af den samlede tidsmæssige horisont og proces ift.
prisloftmodellen og forbrugernes frie valg af varmeforsyningsløsning. Som ovenfor
nævnt er det i dag varmeforsyningsvirksomhedernes eget ansvar at sikre, at de
data, der anmeldes til Forsyningstilsynet, er korrekte. Trods dette, og af hensyn til
at sikre afgørelsens tilsvarende korrekthed, foreslås det, at indsætte en pligt for
varmeforsyningsvirksomhederne til straks at meddele Forsyningstilsynet, hvis
Forsyningstilsynets beregning er foretaget på et fejlagtigt grundlag, dvs. på
baggrund af fejl i virksomhedens egne data. Adgangen til genoptagelse er på den
baggrund foreslået fastsat med en frist på 3 måneder, og i den situation, hvor
varmeforsyningsvirksomheden kan dokumentere, at beregningen af den
beregnede forbrugerpris er foretaget på et fejlagtigt grundlag, som
varmeforsyningsvirksomheden på grund af helt særlige omstændigheder
ikke har kunnet konstatere ved Forsyningstilsynets årlige udmelding af
forbrugerprisen.
Det er ministeriets vurdering, at det ikke er hverken muligt eller hensigtsmæssigt at
fastsætte nærmere kriterier for, hvornår fejl i anmeldelser kan forekomme. En ”fejl”
vil typisk rettes i det efterfølgende års budget og priseftervisning, hvormed denne
indgår i Forsyningstilsynets beregning. Det bemærkes, at der til grund for
Forsyningstilsynets afgørelse vil være tale om et gennemsnit af tre års
anmeldelser, hvilket i høj grad derved vil tage højde for udsving, ubalancer m.m.
Det bemærkes, at der principielt ikke bør være fejl i virksomhedernes opgørelse i
priseftervisning af de realiserede omkostninger, som har været begrundelsen for, at
virksomheden har kunnet opkræve den pågældende varmepris hos de tilsluttede
forbrugere.
Side 22/55
De modtagne høringssvar har således ikke givet anledning til justeringer i
lovforslaget.
3.1.4 Bemærkninger til elementer i prisloftet
Dansk Fjernvarme, TVIS, Gentofte Gladsaxe Fjernvarme og Kalundborg
Varmeforsyning giver udtryk for, at forslaget om, at Forsyningstilsynet årligt
offentliggør en liste over de varmeforsyningsvirksomheder, der har en
gennemsnitlig forbrugerpris over prisloftet, skal fjernes.
Dansk Fjernvarme mener ikke, at borgerne skal orienteres om, at deres
varmeforsyningsvirksomhed er på Forsyningstilsynets oversigt over
varmeforsyningsvirksomheder med priser over prisloftet, som det foreslås i
lovforslaget. De bemærker, at det ikke fremgår direkte af den opfølgende politiske
aftale, at virksomhederne skal orientere borgerne herom.
Frederiksberg Forsyning mener, at rækkefølgen for konsekvenserne af at have
en pris over prisloftet er uklar, herunder hvornår en varmeforsyningsvirksomhed
skal udarbejde en evt. plan for nedbringelse af priser over prisloftet og hvornår en
evt. afgørelse om ophævelse af forbrugerbindinger træffes af Forsyningstilsynet.
Ministeriets bemærkninger:
Det fremgår af den opfølgende aftale fra 2024, at selskaber, som ligger over
prisloftet, offentliggøres på en oversigt, der udarbejdes af Forsyningstilsynet én
gang årligt. Forsyningstilsynet vil offentliggøre den samlede oversigt, og herudover
forpligtes varmeforsyningsvirksomhederne til at orientere deres varmekunder,
såfremt varmeforsyningsvirksomheden fremgår af Forsyningstilsynets oversigt.
Denne orientering skal som minimum ske på varmeforsyningsvirksomhedens
hjemmeside eller tilsvarende online platform. Det er ikke hensigten, at
bestemmelsen i sig selv vil medføre et krav om, at virksomhederne etablerer en
hjemmeside.
Kravet om udarbejdelse af en plan vil forekomme, når
varmeforsyningsvirksomheden fremgår af Forsyningstilsynets oversigt over
selskaber, der ligger over prisloftet, jf. § 22 b, stk. 4. En
varmeforsyningsvirksomhed vil dog ikke blive pålagt at udarbejde en ny plan i det
tilfælde, at implementeringen af en tidligere udarbejdet plan er i gang. Dette gælder
også, selvom varmeforsyningsvirksomheden i løbet af den treårige periode, som
planen gælder for, igen fremgår af Forsyningstilsynets oversigt.
Forsyningstilsynet vil træffe afgørelse over for varmeforsyningsvirksomheder, som
over en treårig periode har en gennemsnitlig beregnet forbrugerpris, der ligger over
det gennemsnitlige prisloft for samme periode, jf. § 22 b, stk. 7. Den treårige
periode er sammenfaldende med den periode, som varmeforsyningsvirksomheden
udarbejder en plan for nedbringelse af priser for, jf. § 22 b, stk. 6.
Forsyningstilsynet vil tidligst kunne konstatere, at varmeforsyningsvirksomheden
har ligget over prisloftet gennemsnitligt i en treårig periode ved udgangen af det år,
Side 23/55
der følger efter den treårige periode, som afgørelsen er baseret på. Hvor længe der
konkret går, før Forsyningstilsynet træffer afgørelse, er ikke nærmere fastlagt, men
der henvises til god forvaltningsskik, der tilsiger, at sager i den offentlige forvaltning
skal behandles inden for rimelig tid og ikke må trække unødigt ud.
De modtagne høringssvar har således ikke givet anledning til justeringer i
lovforslaget.
3.1.5 Tidshorisont og mulighed for nedbringelse af priser
Forbrugerrådet Tænk og Varmepumpeindustrien (VPI) mener, at modellen har
en for lang tidshorisont, og at der dermed er for lang tid til at eventuelle
forbrugerbindinger kan være uden virkning.
Dansk Fjernvarme, TREFOR, Morsø Forsyning, PlanEnergi, Fors, Silkeborg
Forsyning, Bornholms Energi og Forsyning, Sdr. Herreds Kraftvarmeværker
og Aalborg Varme giver udtryk for, at der bør gives længere tid til planen og
tilpasningsperioden. Frederiksberg Forsyning giver derudover udtryk for, at
prisloftet bør tage højde for, at alder har betydning for, hvor energieffektiv
bygningsmassen i forsyningsområdet er.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der går ca. seks år fra det
første prisloft bliver udmeldt, til selskaberne eventuelt kan få ophævet
forbrugerbindinger som følge af, at de har priser over prisloftet. Selskaberne
vurderes at kunne begynde at tage højde for, om de ligger over prisloftet, allerede
inden de bliver mødt af et krav om at udarbejde en plan for nedbringelse af deres
priser.
Ministeriet anerkender, at det kan være en udfordring for nogle af selskaberne at
nedbringe deres priser inden for prisloftets tidsramme. Den foreslåede
tilpasningsperiode er dog udtryk for en afvejning mellem hhv. hensynet til, hvor
længe der går, før forbrugere med høje priser stilles mere frit, og at selskaberne
skal have mulighed for at reagere på prisloftet, før forbrugerbindinger ophæves.
På baggrund af hensynet til, at prisloftet inden for en rimelig tidshorisont skal kunne
stille forbrugere med høje priser mere frit, fastholdes den treårige periode for
implementering af planen for nedbringelse af priser.
De modtagne høringssvar har således ikke givet anledning til justeringer i
lovforslaget.
3.1.6 Negativ prisspiral og risiko for konkurs eller lukning af
varmeforsyningsvirksomheder
KL, Albertslund Kommune, Holbæk Kommune, Gentofte Gladsaxe
Side 24/55
Fjernvarme, Morsø forsyning, Ringsted Fjernvarme, Kalundborg Forsyning,
Fors, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Foreningen af Rådgivende
Ingeniører (FRI) og Aalborg Varme giver udtryk for, at prisloftet kan skabe en
negativ prisspiral. Endvidere giver KL, Holbæk Kommune, Ringkøbing-Skjern
Kommune, Gentofte Gladsaxe Fjernvarme, Ringsted Fjernvarme, Kalundborg
Varmeforsyning, PlanEnergi, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) og
Fors udtryk for, at prisloftet skaber en risiko for konkurser eller lukninger af
varmeforsyningsvirksomheder, og Kalundborg Forsyning, PlanEnergi og FORS
A/S giver udtryk for, at der kommer en risiko for forsyningssikkerheden. KL,
Albertslund Kommune, BL - Danmarks Almene Boliger, Holbæk Kommune,
Morsø Forsyning, Planenergi og FORS A/S ønsker, at der tages hånd om evt.
strandede omkostninger.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) mener, at der bør kigges på,
hvordan mindre værker kan lægges sammen – ikke nødvendigvis fysisk, men i et
tættere samarbejde, hvor der kan spares på administration og findes nogle
stordriftsfordele.
Sdr. Herreds Kraftvarmeværker mener, at der bør oprettes ”store puljer” sfa.
mulige lukninger af mindre varmeforsyningsvirksomheder og til finansiering af nye
varmeløsninger til forbrugere berørt af mulige lukninger.
PlanEnergi mener, at der i lovforslaget bør opsættes rammer for en situation, hvor
et fjernvarmeværk pålægges at ophæve forbrugerbindingerne og sfa. dette vælger
at nedlægge sig selv, eller at hele bestyrelsen vælger at trække sig.
VEKS og Frederiksberg Forsyning vurderer, at prisloftreguleringen kan virke som
lovgivning med tilbagevirkende kraft. Frederiksberg Forsyning og HOFOR kan
ikke udelukke, at der kan blive tale om ekspropriation. HOFOR bemærker, at der i
Københavns Kommune på stort set alle ejendomme er tinglyst en offentligretlig
servitut, som fastslår den enkelte ejendoms tilslutnings- og forblivelsespligt. Den
nye regulering vil derfor være et indgreb i en tinglyst ret for forsyningsselskabet, i
det tilfælde at retten til at opkræve betaling af tilslutningsbidrag og faste bidrag vil
blive ophævet fire måneder efter Forsyningstilsynets afgørelse.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at den nye regulering ikke
begrænser, hvor mange omkostninger varmeforsyningsvirksomheder må opkræve
over varmeprisen.
Hertil kommer varmeforsyningsvirksomhedens mulighed for at opkræve
udtrædelsesgodtgørelse, som bygger på et princip om, at varmeforbrugerne skal
rydde op efter sig selv økonomisk, hvis de udtræder af varmeforsyningen. Som det
fremgår af lovbemærkningerne, er der imidlertid en række uhensigtsmæssigheder
vedrørende praksis i dag, og der indgår derfor i lovforslaget en ny hjemmel til, at
ministeren kan udmønte regler om udtrædelsesgodtgørelse med henblik på at
skabe mere forudsigelighed for både varmeforsyningsvirksomheder og forbrugere
Side 25/55
om vilkårene for udtrædelse. Det er hensigten, at nye regler herom skal kunne
understøtte ensartethed og transparens. Dette skal også ses i lyset af den
igangværende store udrulning af fjernvarme, som vil indebære store
anlægsinvesteringer for varmeforsyningsvirksomhederne.
At den nye prisloftregulering i nogle tilfælde vil muliggøre, at forbrugerne nemmere
kan vælge en anden opvarmningsform, er derfor ikke ensbetydende med, at
forbrugerne ikke skal rydde op efter sig selv økonomisk. De omkostninger, som
forbrugeren vil have herved, må endvidere forventes at reducere risikoen for
varmeforsyningsvirksomhederne for, at forbrugerne ønsker at udtræde af
kundeforholdet, medmindre fx fjernvarmeprisen forventes at være væsentligt og
varigt dyrere end prisen på forbrugerens alternative opvarmningsform. Risikoen for
en evt. konkurs – samt strandede omkostninger – skal ses i dette lys.
I det tilfælde, at forbrugerne står overfor varige økonomiske fordele ved at skifte
opvarmningsform, er det hensigten med den opfølgende aftale fra 2024, at
reguleringen skal understøtte muligheden for, at forbrugerne kan skifte, og at
reguleringen giver varmeforsyningsvirksomhederne et øget incitament til at
fokusere på effektiv drift og udarbejde planer for nedbringelse af deres priser.
Ift. bemærkningerne om ekspropriation er det ministeriets vurdering, at det forhold,
at tilslutningspligt vil være uden virkning, ikke i almindelighed vil indebære
ekspropriation omfattet af grundlovens § 73. Det kan dog ikke på forhånd helt
udelukkes, at enkelte ejere af varmeforsyningsvirksomheder under særlige
omstændigheder vil kunne blive ramt med en intensitet, så det vil kunne få karakter
af ekspropriation. Det må bero på en konkret vurdering, om der i de enkelte tilfælde
foreligger ekspropriation. Hvis der foreligger ekspropriation, vil den pågældende
virksomhedsejer have krav på erstatning, jf. grundlovens § 73. Kan der ikke opnås
enighed herom, må spørgsmålet i givet fald indbringes for domstolene.
Ift. bemærkningen om, at der bør kigges på sammenlægning af mindre værker
mhp. at opnå bl.a. stordriftsfordele, bemærker ministeriet, at det ligger uden for den
opfølgende aftale fra 2024 og derfor også dette lovforslag at forholde sig til. Hertil
betragter ministeriet det i øvrigt som hensigtsmæssigt, at værkerne løbende
vurderer, hvordan de mest hensigtsmæssigt kan organisere sig med henblik på at
understøtte deres kerneopgave med varmeforsyning, effektiv drift og med henblik
på at sikre, at varmeforsyningen er konkurrencedygtig på både kort og lang sigt.
Det kan for nogle værker også medvirke til, at varmeprisen kan bringes under
prisloftet.
De modtagne høringssvar har således ikke givet anledning til justeringer i
lovforslaget.
3.1.7 De første prislofter
Gentofte Gladsaxe Fjernvarme mener, at de tre års data for priseftervisninger,
Side 26/55
som prisloftet beregnes på baggrund af, først bør starte i 2025 i stedet for i 2023,
fordi varmeforsyningsvirksomhederne med lovforslaget ikke vil have mulighed for at
indrette sig efter den nye regulering med tilbagevirkende kraft.
Dansk Fjernvarme og Energifællesskaber giver udtryk for, at man bør vente med
at udmelde første prisloft til 2026, hvor det vil kunne blive udmeldt af
Forsyningstilsynet. Dansk Fjernvarme argumenterer bl.a. for, at Energistyrelsen
ikke bør fastsætte et prisloft, inden loven træder i kraft, da der ikke foreligger
retningslinjer for fastsættelsen.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det er politisk aftalt, at
offentliggørelseskravet og kravet om udarbejdelse af en plan for nedbringelse af
priser baseres på et treårigt gennemsnit, og at reguleringen i starten vil være
baseret på historiske data. Det muliggør bl.a. anvendelsen af et treårigt gennemsnit
ifm. kravet om offentliggørelse samt udarbejdelse af en plan, samtidig med at det
sikrer, at anvendelsen af et gennemsnit ikke udskyder tidshorisonten for, hvornår
forbrugere med høje priser vil kunne få ophævet deres tilslutningspligt. Ministeriet
henviser endvidere til afsnit 3.1.5 for ministeriets overvejelser om tidshorisonten for
prisloftet.
De modtagne høringssvar har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
3.1.8 Øvrige bemærkninger relateret til prisloftet
Dansk Fjernvarme, Gentofte Gladsaxe Fjernvarme og Aalborg Varme mener,
at samfundsøkonomikravet bør ophæves, jf. klimaaftalen 2022, samtidig med, at
der indføres et prisloft.
Dansk Fjernvarme, Green Power Denmark og Aalborg Varme giver udtryk for,
at forsyningspligten til at levere fjernvarme bør ophæves i de tilfælde, hvor
tilslutningspligten til fjernvarme ophæves, så de to pligter ligestilles. HOFOR giver
udtryk for, at det bør være muligt at tvangsafkoble de dele af forsyningsområdet,
som er mindst rentable. Der ønskes hertil tydeliggørelse af, hvilke forpligtelser et
fjernvarmeselskab har vedrørende forsyningspligt, i de tilfælde hvor tilslutnings- og
forblivelsespligt ophæves. Endeligt ønskes det tydeliggjort, hvordan
fjernvarmeselskaber skal forholde sig til retskrav om alternativ forsyning, jf.
tilslutnings- og projektbekendtgørelsen.
Dansk Fjernvarme foreslår, at Forsyningstilsynets vejledning om over- og
underdækning opdateres straks i overensstemmelse med det aftalte i klimaaftalen
fra 2022.
Dansk Erhverv foreslår, at indførslen af et prisloft på fjernvarme kan kobles
sammen med en ophævelse af prisloftet på overskudsvarme, som de ser som en
hindring for at udnytte overskudsvarme fra datacentre, industri mv.
Side 27/55
DI anfører, at det ikke giver mening at have et selvstændigt VE-prisloft på
overskudsvarme, da overskudsvarme, der anvendes af
varmeforsyningsvirksomhederne, bør være dækket af det nye prisloft på
fjernvarme, og to forskellige prislofter vil skabe forvirring.
Morsø Forsyning mener, at det er nødvendigt, at Folketinget indfører en slutdato
for ledningsført gas til opvarmning af boliger, som der allerede er enighed om.
Dansk Fjernvarme bemærker, at initiativet fra klimaaftalen fra 2022, der handler
om, at udviklingen i prisen på varme fra individuelle varmepumper følges
systematisk med henblik på transparens om konkurrencen på varmemarkedet, bør
udmøntes samtidig med prisloftet.
Hvidovre Fjernvarme og Energifællesskaber anfører, at det er vigtigt, at
muligheden for længere afskrivningsperiode for investeringer i fjernvarmerør kan
indregnes i forbrugerpriserne inden beregningen af prisloftet.
Varmepumpeindustrien (VPI) kommenterer på, at det fremgår af Opfølgende
aftale 2024, at forbrugere i nykonverterede fjernvarmeområder ikke kan være
pålagt tilslutningspligt. De påpeger, at forbrugerne ”de facto” vil opleve
forbrugerbindinger, fordi kommunalbestyrelsen kan beslutte at udlægge områder til
fjernvarmeområder. Det har bl.a. betydning for muligheden for at søge om tilskud til
varmepumper i disse områder. De foreslår i den sammenhæng bl.a., at der
indlægges en tidsfrist for påbegyndelsen af anlægsarbejdet, samt at der indføres
en begrænsning i lovgivningen på, hvor længe kommunalbestyrelsen kan vente
med at tilbagerulle et projektforslag, som ikke har den nødvendige tilslutning.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) anbefaler desuden, at
Energistyrelsen beder Energinet lave en dybdegående redegørelse for
fjernvarmens systemfordele vs. de individuelle varmepumpers ufleksible elforbrug.
Kalundborg Varmeforsyning og PlanEnergi giver udtryk for, at det er
uhensigtsmæssigt, at prisloftet kan føre til erstatning af fjernvarme med
elektrificerede løsninger, eller at fjernvarme udelukkende baseres på elektrificerede
løsninger.
Ringsted Fjernvarme anbefaler, at lovgiverne tænker i sektorkobling og påpeger,
at fjernvarmen i dag er sammensat af flere brændsler, og tænkt ind som en
kapacitet i el-markedet som reserve – en kapacitet som kan mistes, hvis flere
vælger at lukke deres selskaber. Ringsted Fjernvarme anfører desuden, at
fjernvarme i dag er langt bedre end individuelle husstandsvarmepumper til at
absorbere udsving i markedet, grundet deres mulighed for lagring, batterier,
akkumuleringstanke, elkedler mv.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig ønskerne vedrørende
ophævelse af samfundsøkonomikravet og forsyningspligt samtidig med indførslen
Side 28/55
af prisloftet. Det bemærkes hertil, at implementeringen af de samlede tiltag fra
klimaaftalen fra 2022 indebærer et væsentligt analyse- og implementeringsarbejde,
hvorfor implementering sker sekventielt. Senere faser omfatter bl.a. nævnte tiltag
om afskaffelse af samfundsøkonomikravet, men også øvrige tiltag som fx
serviceeftersyn af varmeforsyningsloven, forrentningsregler samt fjernelse af
henlæggelsesregler.
Varmeforsyningsvirksomhedernes forsyningspligt følger af reglerne i projekt- og
tilslutningsbekendtgørelsen. Retten til at forsyne et område via kollektiv
varmeforsyning følger af en forsyningspligt. En varmeforsyningsvirksomhed, der via
godkendelse af et projekt efter projektbekendtgørelsen har fået tildelt retten til at
forsyne et område, har således efter de gældende regler pligt til at forsyne
ejendommene i det pågældende område. Dette gælder uanset, om ejendommene
er pålagt tilslutningspligt eller ej til det kollektive varmeforsyningsanlæg.
Ministeriet anerkender, at forsyningspligten også i dag visse steder vil kunne være
en økonomisk udfordring, fx ved forsyning af enkelte forbrugere der ligger langt ude
på nettet. Det bemærkes imidlertid, at en ophævelse af forsyningspligten ikke ligger
inden for det politiske mandat og således ikke inden for dette lovforslag med
tilhørende bekendtgørelsesarbejde at håndtere.
Lov om varmeforsyning indeholder allerede visse muligheder for at håndtere dette,
herunder muligheden for at foretage differentierede priser – fx højere priser til
enkelte forbrugere der giver anledning til højere omkostninger for virksomheden
(lovens § 20, stk. 5). Ministeriet vil dog overveje, om den rejste problemstilling kan
og skal indgå i det kommende analysearbejde, der vil skulle pågå i relation til
arbejdet med ophævelse af samfundsøkonomikravet, jf. ovenfor.
Tilsvarende gælder fsv. angår ønsket om, at det skal tydeliggøres, hvordan
fjernvarmeselskaber skal forholde sig til retskrav om alternativ forsyning efter
reglerne i tilslutnings- og projektbekendtgørelsen.
Ministeriet noterer forslaget om, at Forsyningstilsynets vejledning om over- og
underdækning straks opdateres i overensstemmelse med det aftalte i klimaaftalen
fra 2022.
Ministeriet bemærker indledningsvist, at Forsyningstilsynet er en uafhængig
myndighed, der ikke er underlagt ministerens instruktionsbeføjelse.
Ministeriet bemærker, at området for afvikling af de såkaldte ubalancer følger af
den administrative praksis ved Forsyningstilsynet og Energiklagenævnet.
Forsyningstilsynets vejledning er baseret på denne praksis, der fortsat er
gældende.
En ændring af perioden for afvikling af over-/underdækning vil enten kræve en
ændring af Forsyningstilsynet af den gældende praksis. En implementering af
tiltaget vedrørende over-/underdækning fra klimaaftalen fra 2022 forudsætter en
Side 29/55
udmøntning af bemyndigelsen i § 20, stk. 2, i lov om varmeforsyning, hvor der kan
fastsættes nærmere regler herom i en bekendtgørelse.
Som det fremgår ifm. bemærkningen angående samfundsøkonomikravet,
indebærer implementeringen af de samlede tiltag fra klimaaftalen fra 2022 et
væsentligt analyse- og implementeringsarbejde, hvorfor implementering af de
forskellige tiltag sker sekventielt. Dette gælder også for tiltaget vedrørende over-
/underdækning, samt at udviklingen i prisen på varmepumper følges systematisk.
Ministeriet bemærker, at høringssvar vedrørende overskudsvarme, slutdato for
gasopvarmning, kommunalbestyrelsernes projektgodkendelser, evt. teknologiske
fordele og ulemper ved forskellige opvarmningsformer, herunder ift. elmarkedet,
ligger uden for lovforslaget og derfor ikke behandles i dette høringsnotat.
Ift. høringssvaret om afskrivningsperioden på fjernvarmerør bemærkes det, at nye
regler for afskrivninger har været sendt i høring mhp. ikrafttrædelse 1. januar 2025,
samme tidspunkt som lovforslaget.
De modtagne høringssvar har således ikke givet anledning til justeringer i
lovforslaget.
3.2 Udtrædelsesgodtgørelse
VEKS vurderer, at den foreslåede hjemmel vedrørende udtrædelsesgodtgørelse
bør bidrage til at sikre den langsigtede investeringssikkerhed. Frederiksberg
Forsyning påpeger, at regler om udtrædelsesgodtgørelse ikke må betyde, at
fornuftige investeringer i grøn omstilling eller forsyningssikkerhed aflyses.
Bornholms Energi & Forsyning bemærker, at myndighederne skal være
påpasselige med at ensrette rammerne for udtrædelsesgodtgørelse for meget, da
det kan have negative konsekvenser for selskaberne og de tilbageværende kunder.
Dansk Fjernvarme og Aalborg Varme giver udtryk for, at det er uklart, om
bemyndigelsen kan anvendes til delvist at afskære fjernvarmeselskabernes
mulighed for at opkræve udtrædelsesgodtgørelse. Dansk Fjernvarme giver i den
forbindelse udtryk for, at udtrædelsesgodtgørelse skal kunne fastsættes, så den
svarer til forbrugernes forholdsmæssige andel af gælden.
En række fjernvarmeselskaber mener, at det er vigtigt at bevare princippet om, at
forbrugeres udtrædelse af varmeforsyningen ikke må belaste tilbageværende
forbrugere.
Hvidovre Fjernvarmeselskab anerkender, at den nuværende beregningsmetode
kan ramme skævt, ift. hvem der udtræder og hvornår, og Gentofte Gladsaxe
Fjernvarme er positive over for udsigten til nye mere ensrettede og gennemsigtige
regler for opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse.
Green Power Denmark og Intelligent Energi anfører, at det er centralt, at regler
for beregning og opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse er omkostningsægte.
Side 30/55
Bornholms Energi & Forsyning, Holbæk Kommune, Horsens Kommune,
Hvidovre Fjernvarmeselskab, TREFOR og Aalborg Forsyning giver på
forskellig vis udtryk for, at det er uklart, hvilken konsekvens den nye bemyndigelse
vedrørende udtrædelsesgodtgørelse får, hvilket vurderes uhensigtsmæssigt.
Holbæk Kommune påpeger, at usikkerheden alene i Holbæk by kan betyde, at et
anlægsarbejde i milliardklassen forsinkes, fordyres eller i yderste konsekvens
stopper.
HOFOR og Hvidovre Fjernvarmeselskab opfordrer til, at branchen inddrages i
fastsættelse af regler for udtrædelsesgodtgørelse. HOFOR opfordrer ligeledes til
dialog med branchen om konsekvenserne af reglerne, og Hvidovre
Fjernvarmeselskab opfordrer til, at der ikke detailreguleres.
Bornholms Energi & Forsyning giver udtryk for, at det er uklart, hvad der skal
ensrettes med de nye regler.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at formålet med
bemyndigelsen er at kunne understøtte ensartethed og gennemsigtighed, herunder
at skabe mulighed for, at varmeforbrugere, der er tilsluttet den samme
varmeforsyningsvirksomhed, sidestilles i tilfælde af udtrædelse.
Ministeriet bemærker, at det endnu ikke er afklaret, hvordan en eventuel
udmøntning af bemyndigelsen kan se ud. Det skal afklares, hvilke forhold der er
væsentlige at tage højde for ved udmøntning af bemyndigelsen. Det bemærkes i
den forbindelse, at en eventuel udmøntning af bemyndigelsen vil ske efter dialog
med branchen. Yderligere bemærkes, at en eventuel udmøntning af
bemyndigelsen vil skulle forelægges partierne bag den opfølgende aftale fra 2024.
Det vurderes derfor, at relevante parter vil have mulighed for at deltage i processen
med udmøntning af reglerne, herunder at rejse relevante forhold der skal tages
højde for, når regler omkring opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse fastlægges.
Det er blevet tilføjet i lovbemærkningerne, at fastsættelse af regler om
udtrædelsesgodtgørelse vil skulle forelægges aftalepartierne, og at det vil ske efter
inddragelse af branchen.
De modtagne høringssvar har ikke givet anledning til øvrige justeringer i
lovforslaget.
3.3 Sammensætning af bestyrelsen eller tilsvarende ledelsesorgan
3.3.1 Generelle bemærkninger
Forbrugerrådet TÆNK, DI, Green Power Denmark, Hvidovre Fjernvarme,
Dansk Erhverv og Fors mener, at det er fornuftigt at stille krav om mindst to
uafhængige bestyrelsesmedlemmer i kommunalt ejede
Side 31/55
varmeforsyningsvirksomheder, fordi det bidrager til en professionalisering af
fjernvarmesektoren.
Dansk Erhverv og Forbrugerrådet TÆNK mener dog, at kravet bør gælde alle
varmeforsyningsvirksomheder og ikke kun kommunalt ejede mhp. at højne
forbrugerbeskyttelsen.
Morsø Forsyning mener, at de 12 år, et bestyrelsesmedlem højst må sidde for at
overholde kravet om uafhængighed, bør præciseres til, om det er en
sammenhængende periode eller i alt.
Green Power Denmark, DANVA og Intelligent Energi mener, at kravet afføder
behov for en præcis fortolkning af kravet for bestyrelsen i
multiforsyningsvirksomheder, hvor varmeforsyningen er en del heraf. DANVA
mener dertil, at overlappende bestyrelsesmedlemmer i
multiforsyningsvirksomheder taler for, at det bør være frivilligt for
varmeforsyningsvirksomheder, hvorvidt der skal være uafhængige
bestyrelsesmedlemmer.
Fredericia Kommune, Kolding Kommune, Middelfart Kommune og Vejle
Kommune mener, at baggrunden, formålet og målet med at stille krav om mindst
to uafhængige bestyrelsesmedlemmer ikke fremgår tydeligt i lovforslaget, og at
indførelsen af dette krav understøtter opfattelsen af en mistillid til
varmeforsyningsvirksomhederne.
Dertil mener Fredericia Kommune, Kolding Kommune, Middelfart Kommune
og Vejle Kommune, at såfremt krav om omdannelse til A/S eller ApS bevares, skal
varmetransmissionsselskaber, som TVIS, fortsat kunne organiseres som I/S, og
derudover ikke omfattes af kravet om to uafhængige bestyrelsesmedlemmer.
KL og Dansk Fjernvarme mener i tillæg hertil, at kravet om mindst to uafhængige
bestyrelsesmedlemmer alene skal gælde for kommunalt ejede
varmeforsyningsvirksomheder organiseret som A/S og ApS, og ikke for
fælleskommunale varmeforsyningsvirksomheder organiseret som I/S.
Dansk Fjernvarme mener, at kravet om mindst to uafhængige
bestyrelsesmedlemmer i kommunalt ejede varmeforsyningsvirksomheder først skal
gælde efter en eventuel selskabsgørelse til A/S eller ApS. Ellers vurderer Dansk
Fjernvarme, at det vil medføre meget betydelige administrative omkostninger for
virksomhederne.
Gentofte Gladsaxe Fjernvarme mener i lighed med Dansk Fjernvarmes
høringssvar ovenfor, at fristen for overholdelse af selskabsgørelsen er unødvendigt
byrdefuld og foreslår, at fristen for opfyldelse af krav om to uafhængige
bestyrelsesmedlemmer skal være sammenfaldende med frist for selskabsgørelse.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at kravet om mindst to
uafhængige medlemmer af bestyrelsen eller det tilsvarende ledelsesorgan er aftalt i
Side 32/55
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 og angår de kommunalt ejede
varmeforsyningsvirksomheder. Det ligger således ikke inden for det politiske
mandat – og dermed uden for dette lovforslag at håndtere- at indføre et tilsvarende
uafhængighedskrav i ikke-kommunalt ejede virksomheder. Det ligger heller ikke
inden for det politiske mandat at indføre valgfrihed i de kommunale
varmeforsyningsvirksomheder mht. uafhængige medlemmer.
Ministeriet bemærker, at formålet med kravet om mindst to uafhængige
medlemmer fremgår af lovforslagets afsnit 2.4.2, samt af de specielle
bemærkninger til nr. 7, hvortil der henvises. Medlemmerne vil skulle kunne træffe
beslutninger udelukkende baseret på varmeforsyningsvirksomhedens vegne. Det
forventes at bidrage til en mere professionel ledelse af
varmeforsyningsvirksomheden og medføre bedre beslutninger fsva. drift og
investeringer. Dertil foreslås det i lovforslaget, at varmeforsyningsvirksomheden
oplyser hvilke medlemmer, der anses for uafhængige. Det bidrager til større
gennemsigtighed for varmeforbrugerne.
Ministeriet har modtaget en længere række høringssvar vedrørende
selskabsgørelsen af kommunalt ejede varmeforsyningsvirksomheder. Ministeriet
har på baggrund af disse høringssvar vurderet, at der er behov for yderligere
afdækning af konsekvenserne forbundet med et krav om selskabsgørelse.
Initiativet udgår derfor af lovforslaget, og der arbejdes videre med det i en
opfølgende proces. Høringssvarene om sammenhængen mellem selskabsgørelse
og uafhængige medlemmer af bestyrelsen eller tilsvarende ledelsesorgan er derfor
hverken gengivet eller behandlet i dette høringsnotat.
Til forslaget om at præcisere, om det forhold, at et medlem kun må sidde 12 år,
angår en sammenhængende periode eller 12 år i alt, oplyser Komiteen for god
Selskabsledelse til ministeriet, at den ikke har taget stilling til dette. Det vil derfor
være op til den enkelte bestyrelse eller tilsvarende ledelsesorgan at fastsætte en
fortolkning af, hvorvidt 12 år som bestyrelsesmedlem, der ikke afvikles i én
sammenhængende periode, også medfører, at medlemmet ikke er uafhængigt. Det
er hensigten med den første udmøntning af bemyndigelsen at fastsætte regler, der
lægger sig direkte op ad anbefalingerne. Det indebærer, at der ikke vil blive fastsat
regler om, hvorvidt den 12-årige periode skal være i alt eller sammenhængende.
Det vil således i overensstemmelse med anbefalingen være op til bestyrelsen eller
det tilsvarende ledelsesorgan konkret at vurdere dette. Ministeriet vil på et senere
tidspunkt kunne fastsætte nærmere regler herom, hvis det bliver nødvendigt.
Det bemærkes, at selvom kriterierne for medlemmets uafhængighed er opfyldt, så
kan bestyrelsen eller det tilsvarende ledelsesorgan af andre grunde beslutte, at
medlemmet ikke er uafhængigt, ud fra en helhedsvurdering af de konkrete
omstændigheder, der kan betvivle bestyrelsesmedlemmets uafhængighed. Det
fremgår af lovforslaget, at en restriktiv tilgang forventes ved tvivl om den
pågældende persons uafhængighed.
Side 33/55
Det bemærkes i forlængelse heraf, at ministeriet som følge af
høringsbemærkningerne har foretaget ændringer i lovforslaget, således at kravet
om uafhængighed vil finde anvendelse i de kommunalt ejede
varmeforsyningsvirksomheder, der drives i et selskab med begrænset ansvar
(aktie, anparts-, eller partnerselskab). Kravet om uafhængighed vil således finde
anvendelse på de kommunalt ejede virksomheder, der allerede er selskabsgjort,
uanset om disse varmeselskaber indgår i en koncern med andre selskaber,
herunder energiselskaber. Kravet omfatter således ikke kommunalt ejede
varmeforsyningsvirksomheder, der er organiseret som et I/S.
3.3.2 Betydning for spildevandsselskaber
BIOFOS oplyser, at spildevandsselskabet bl.a. håndterer slam fra renseprocessen,
og at der ved forgasning af slam opstår biogas. Biogassen sælges til
forsyningsselskaber eller udnyttes til el- og varmeproduktion i en gasmotor, der
herefter sælges til forsyningsselskaber. BIOFOS henviser til, at
spildevandsselskaber efter § 1, stk. 2, nr. 1 og 3, i bekendtgørelse nr. 793 af 21.
juni 2024 om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed kan sælge rest-,
overskuds- eller biprodukter som led i deres hovedvirksomhed. Fordi BIOFOS
anser disse aktiviteter som del af sin hovedvirksomhed, og ikke som kollektiv
varmeforsyningsvirksomhed, mener BIOFOS, at det er hensigtsmæssigt at
præcisere i lovforslaget, at vand- og spildevandsselskaber udtrykkeligt undtages fra
uafhængighedskravet.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker indledningsvist, at
vandselskabers el- og varmeproduktion på grundlag af egne energiressourcer
indgår som en del af vandselskabets hovedvirksomhed.
Lovforslagsudkastets bestemmelse om krav om uafhængighed henviser til
bestemmelsen i varmeforsyningslovens § 2 b, stk. 1, nr. 1, der vedrører
kommuners adgang til at varetage kollektive varmeforsyningsanlæg efter § 2, stk.
1. Bestemmelsen i varmeforsyningslovens § 2 b, stk. 1, nr. 1, henviser således til
virksomhed omfattet af § 2, stk. 1. De virksomheder, der er omfattet af § 2, stk. 1,
er kollektive varmeforsyningsanlæg. Ved kollektive varmeforsyningsanlæg forstås
virksomhed, der driver en række anlæg med det formål at levere energi til
bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Hovedformålet skal således
være at levere energi til rumvarmeformål.
Når et anlæg er omfattet som kollektivt varmeforsyningsanlæg efter
varmeforsyningsloven indebærer etablering af anlæg og en væsentlig ændring af
bestående anlæg en forudgående godkendelse af kommunalbestyrelsen.
Ud over kravet om, at det kollektive varmeforsyningsanlæg vil skulle være ejet af
en kommune for at være omfattet af kravet om uafhængighed, vil virksomheden,
Side 34/55
der varetager kollektive varmeforsyningsanlæg skulle drives i et A/S, ApS eller et
P/S, som nævnt i afsnit 3.3.1 ovenfor.
Et vandselskab, herunder et kommunalt ejet vandselskab, vil som udgangspunkt
ikke være et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Det skyldes, at det ikke har til formål
at drive anlæg med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og
forsyning med varmt vand, og derfor heller ikke er godkendt af kommunen som et
kollektivt varmeforsyningsanlæg efter varmeforsyningsloven. Der henvises også til
VEJ nr. 9038 af 26. januar 2017 om vandselskabers deltagelse i tilknyttet
virksomhed, hvor dette er omtalt.
Et kommunalt ejet vandselskab, der ikke er et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og
hvor varmeproduktionsvirksomheden ikke varetages i et A/S, ApS eller et P/S, vil
således ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 2 k om
uafhængighed i bestyrelsen eller det tilsvarende ledelsesorgan.
Et vandselskab vil dog kunne være omfattet af varmeforsyningslovens
prisbestemmelser, herunder anmeldelsespligt af oplysninger til Forsyningstilsynet,
ved produktion og salg af varme til nettet.
I det omfang et kommunalt ejet vandselskab har eller etablerer egentlig
varmeproduktion, produceret på anlæg som kommunen har godkendt som et
kollektivt varmeforsyningsanlæg, vil varmeselskabet kunne blive omfattet af kravet
om uafhængige medlemmer af bestyrelsen eller tilsvarende ledelsesorgan, hvis
varmeforsyningsvirksomheden varetages i et A/S, ApS eller et P/S. Det vil kræve
en konkret vurdering.
Det modtagne høringssvar har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
3.3.3 Brugerinddragelse
Hvidovre Fjernvarme anfører, at de kommunale varmeforsyningsvirksomheder
organiseret som interessentskaber har borgernes bedste i deres interesse og
foreslår på den baggrund, at brugerinddragelse i beslutningsprocesserne prioriteres
i lovforslaget.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forstår bemærkningen som et krav til, at
varmeforbrugere udpeger et eller flere medlemmer af bestyrelsen i kommunalt
ejede varmeforsyningsvirksomheder.
Ministeriet bemærker om at prioritere brugerinddragelse, at lovforslaget ikke har til
hensigt at ændre på de gældende regler om forbrugerindflydelse.
Varmeforsyningsloven indeholder regler i §§ 23 h-j, der sikrer en vis
forbrugerindflydelse. Udgangspunktet følger af varmeforsyningslovens § 23 h, stk.
1, hvorefter flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i en varmeforsyningsvirksomhed
Side 35/55
skal vælges af forbrugerne, af kommunalbestyrelsen eller af forbrugere og en eller
flere kommunale bestyrelser i forening.
Det modtagne høringssvar har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
3.4 Tilsyn med koncern- og interesseforbundne aftaler
3.4.1 Forbrugerbeskyttelse
Forbrugerrådet Tænk og DI bakker op om, at aftaler, som
varmeforsyningsvirksomheder indgår med koncern- og interesseforbundne
selskaber, skal ske på markedsmæssige vilkår, og at Forsyningstilsynet skal føre
tilsyn hermed, så et højere niveau af forbrugerbeskyttelse sikres.
Ministeriets bemærkninger:
Formålet med at indføre en klar hjemmel til, at aftaler, som en
varmeforsyningsvirksomhed indgår med koncern- og interesseforbundne selskaber,
skal ske på markedsmæssige vilkår, er bl.a. at skabe et højere niveau af
forbrugerbeskyttelse og understøtte en lavest mulig varmepris til gavn for
varmeforbrugeren.
De modtagne høringssvar har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
3.4.2 Definition af koncern- og interesseforbundne selskaber til et
varmeforsyningsvirksomhed
Dansk Fjernvarme og Ringsted Fjernvarme anfører, at forslaget alene bør
omfatte koncernforbundne selskaber, der indgår aftaler med selskaber med
fjernvarmeaktiviteter.
Københavns Kommune bemærker, at definitionen af interesseforbundne
selskaber forekommer utilsigtet omfattende, og anbefaler, at reglerne modereres, fx
ved at undtage ejerandele/aktieposter i børsnoterede selskaber, hvor ejerandelen
er under 5-10 pct.
HOFOR anfører, at der bør være proportionalitet ift. aktiebeholdninger, som kan få
betydning for, hvad der kan kaldes interesseforbundet eller størrelsen på
selskaberne.
ARC, ARGO, Nordværk og Energnist anfører, at selskaber, der ikke ejer eller er
koncernforbundet med affaldsforbrændingsanlæg, herunder rene transmissions- og
distributionsselskaber, ikke bør blive pålagt nye regler om koncerninterne aftaler.
Hvidovre Fjernvarmeselskab støtter en klar definition af koncern- og
interesseforbundne selskaber, så det er tydeligt for forsyningsvirksomhederne, om
deres aftaler er omfattet.
Side 36/55
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det overordnede formål med
at indføre et markedsmæssighedstilsyn på varmeområdet er at sikre, at værdierne i
varmeforsyningsvirksomhederne anvendes i overensstemmelse med lovens
prisbestemmelser. Formålet er derfor at hindre varmeforsyningsvirksomheder i at
foretage krydssubsidiering ved at købe for dyrt eller sælge for billigt og på denne
måde overføre midler mellem koncern- og interesseforbundne virksomheder.
Dette hensyn vurderes også at være relevant i forhold til fx
multiforsyningsselskaber eller varmeforsyningsvirksomheder, der sammen driver et
serviceselskab. Ministeriet vælger derfor at fastholde, at der ikke skal være
begrænsning på, hvilke aktiviteter de koncern- og interesseforbundne parter kan
have.
Det fremgår af lovforslaget, at definitionen af aftaler med koncernforbundne
selskaber defineres sådan, at bestemmende indflydelse vil omfatte ejerskab eller
rådighed over stemmerettigheder, så der direkte eller indirekte ejes mere end 50
pct. af kapitalandelene eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Det er
blevet præciseret i lovforslaget, at en varmeforsyningsvirksomhed anses som
koncernforbundet med et andet selskab, når der foreligger en kontrolleret
transaktion jf. ligningslovens § 2.
Virksomheder vil efter den foreslåede bestemmelse være interesseforbundne, når
ejere af en varmeforsyningsvirksomhed eller varmeforsyningsvirksomheden selv
direkte eller indirekte ejer kapitalandele i den virksomhed, der indgås aftaler med,
uanset størrelsen af kapitalandelen. Virksomhederne vil således være
interesseforbundne ved ejerskab af kapitalandele over 0 pct., men under 50 pct.
Det betyder, at også mindre aktieposter i børsnoterede virksomheder vil medføre,
at aftaler, som en varmeforsyningsvirksomhed indgår med det pågældende
selskab, vil være omfattet af markedsmæssighedsreglerne.
Med henblik på at sikre klare og let administrerbare og objektive regler for såvel
varmeforsyningsvirksomheder som for Forsyningstilsynet foreslås det, at alle
konstruktioner der omfatter ejerskab, selvom dette er meget lille, er omfattet.
Det vurderes derfor ikke hensigtsmæssigt at fritage aftaler indgået med selskaber,
hvor varmeforsyningsvirksomheden har ejerandele op til fx 10 pct. fra
markedsmæssighedstilsynet. Yderligere vil særlige ejerskabsgrænser kunne
resultere i en uhensigtsmæssig spekulation i selskabskonstruktion.
De modtagne høringssvar har således ikke givet anledning til justeringer i
lovforslaget.
3.4.3 Administrationsomkostninger ved dokumentationspligten
Side 37/55
Hvidovre Fjernvarmeselskab støtter op om, at koncern- og interesseforbundne
aftaler offentliggøres, da dette både vil være til gavn for de mindre
fjernvarmeselskaber samt deres forbrugere.
Morsø Forsyning anfører, at afregning af administration m.v. fra andre selskaber i
koncernen naturligvis skal ske på markedsvilkår.
Dansk Fjernvarme, CTR, Aalborg Varme og Københavns Kommune anfører, at
reglerne om markedsmæssighed vil pålægge fjernvarmeselskaberne yderligere
administrative byrder og dermed ekstraomkostninger, som i sidste ende vil skulle
betales af fjernvarmeforbrugeren. Fors bemærker, at Forsyningstilsynets krav om
skriftlighed ved aftaleindgåelse ved koncerninterne aftaler ikke står til mål med
formålet.
HOFOR bemærker, at der med reguleringen lægges betydelige administrative
byrder på fjernvarmeselskaber, der indgår i koncernstruktur. Det gælder særligt i
forhold til offentliggørelsen af aftaler mellem koncern- og interesseforbundne parter,
der for HOFOR Fjernvarme A/S ikke har et ubetydeligt omfang.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at indførelsen af tilsyn med
markedsmæssighed sker på baggrund af Rigsrevisionens kritik af
Forsyningstilsynets manglende tilsyn med koncerninterne aftaler i
forsyningssektoren og ud fra en forventning om, at en markedsmæssig prissætning
af varer og tjenester vil bidrage til at reducere omkostningerne i
varmeforsyningsvirksomhederne, idet mulighederne for krydssubsidiering via
koncern- og interesseforbundne aftaler begrænses. Dette vil understøtte lavest
mulige priser for forbrugerne. Der henvises endvidere til 3.4.5. om hensigten med
at indføre en hjemmel til, at Forsyningstilsynet kan føre tilsyn med
markedsmæssighed.
Ministeriet anerkender dog, at kravet om dokumentation af aftalers
markedsmæssighed vil kræve mere administration for de omfattede
varmeforsyningsvirksomheder. Ligeledes at der vil være omkostninger forbundet
med tilsyn, som i sidste skal bæres af varmeforbrugerne. Der er derfor i
tilrettelæggelsen af tilsynet lagt vægt på, at mulige fordele for varmeforbrugerne i
form af lavere varmepriser afvejes med de administrative byrder, der pålægges
varmeforsyningsvirksomhederne samt Forsyningstilsynet. Der er således lagt vægt
på parallelitet til andre forsyningsområder, herunder el og vand (der henvises til
afsnit 3.4.6 om ministeriets overvejelser vedr. parallelitet med andre
forsyningsområder).
Yderligere lægges der op til, at ministeren kan indføre en bagatelgrænse, der fx
lemper dokumentationskravene for mindre aftaler (se afsnit 3.4.7. for ministeriets
overvejelser om en bagatelgrænse).
Krav om skriftlighed ved en aftales indgåelse vurderes generelt at være gængs
praksis ved de fleste større aftalers indgåelse. Imidlertid betyder kravet i tilfælde,
Side 38/55
hvor det ikke ellers er sket, at varmeforsyningsvirksomheden med de foreslåede
regler ved aftalens indgåelse overvejer, om aftalen er indgået på markedsmæssige
vilkår, hvilket understøtter, at aftaler indgås til markedspriser.
Endelig bemærker ministeriet, at det ikke er hensigten, at en aftales fulde indhold
skal offentliggøres. De nærmere krav til offentliggørelse forventes fastlagt på
bekendtgørelsesniveau. Hensigten med, at dele af aftaler offentliggøres er dels at
understøtte transparens for varmeforbrugerne, dels at understøtte muligheden for
Forsyningstilsynet for at føre et effektivt tilsyn.
De modtagne høringssvar har således ikke givet anledning til justeringer i
lovforslaget.
3.4.4. Bøder – markedsmæssighed og prisregulering
Forbrugerrådet Tænk udtrykker tilfredshed med, at Forsyningstilsynet får
mulighed for at pålægge varmeforsyningsvirksomhederne at tilbageføre betalinger
eller foretage efterbetaling, hvis varmeforsyningsvirksomheden har betalt for meget
eller for lidt i henhold til en aftale, således at der i højere grad er en sikkerhed for,
at forbrugerpriserne afspejler de reelle omkostninger.
Dansk Fjernvarme og Aalborg Varme anfører, at bødestraf kun skal kunne
pålægges selskaber, der ud over fjernvarme også varetager kommercielle
aktiviteter, eller skal kunne indregnes i fjernvarmepriserne.
Green Power Denmark opfordrer til, at det overvejes, hvorledes der kan udstedes
bøder til selskaber, der er reguleret omkostningsbaseret, med henblik på yderligere
beskyttelse af forbrugerne.
Gentofte Gladsaxe Fjernvarme antager, at kravet om markedsmæssighed ikke
ændrer på varmeforsyningslovens prisregulering i øvrigt. Det vil sige, at levering af
varme fortsat skal overholde varmeforsyningslovens prisregulering i §§ 20, 20 b, 20
c og 20 e, også når der er tale om koncernintern levering eller levering til en
interesseforbunden virksomhed. Gentofte Gladsaxe Fjernvarme antager desuden,
at der fortsat vil være krav om, at levering af servicefunktioner fra en koncern- eller
interesseforbunden virksomhed til en kommunalt ejet varmeforsyningsvirksomhed
sker i overensstemmelse med §§ 20 og 20 b, sådan som det fremgår af
varmeforsyningslovens § 2 f, stk. 5. Gentofte Gladsaxe Fjernvarme anfører, at
dette bør fremgå udtrykkeligt at lovforslaget.
Aalborg Varme anfører, at Forsyningstilsynets nuværende praksis vil indebære, at
varmeforsyningsselskaber, der ikke har kommercielle aktiviteter, ikke kan betale
bøden, da en bøde ikke er en nødvendig omkostning i varmeforsyningslovens
forstand og derfor ikke kan indregnes i varmeprisen. Det kan betyde, at
varmeforsyningsselskaberne ikke kan betale bøden og må lukke. På den baggrund
bør det tilføjes, at hvile-i-sig-selv selskaber skal have mulighed for at betale bøden
Side 39/55
ved at indregne denne i varmeprisen, såfremt dette er den for varmeforbrugerne
mest rentable løsning.
Aalborg Varme anfører desuden, at såfremt et varmeforsyningsselskab har
indregnet et beløb i varmeprisen, skal varmeforsyningsselskabet afvikle den del af
opkrævningen, der overstiger den af Forsyningstilsynets fastsatte markedspris ved
indregning i den fremadrettede varmepris. Det vil få store økonomiske
konsekvenser, som enten vil kunne ses i en underdækning, som senere, hvis
muligt, vil blive opkrævet ved varmeforbrugerne eller påvirke
varmeforsyningsselskabets egenkapital negativt og i værste fald føre til konkurs,
hvis selskabet ikke kan opkræve den del, der overstiger den af Forsyningstilsynets
fastsatte markedspris.
HOFOR anfører, at der bør tages stilling til, om et fjernvarmeselskab, som er
reguleret under hvile-i-sig-selv regulering skal betale eventuelle bøder, hvis
reglerne ikke overholdes. Der bør overvejes, om der kunne findes andre
sanktionsmuligheder, som passer bedre til den konkrete reguleringsform.
Sønderborg Varme støtter op om fuld transparens, gennemsigtighed og
sporbarhed i koncerninterne aftaler, men finder, at der er risiko for, at en aftale, der
er indgået med de bedste intentioner, viser sig at være regelstridig, hvorfor det
ønskes, at eventuelle omkostninger og bod i den forbindelse skal kunne opkræves
ved varmekunderne.
Ministeriets bemærkninger:
For at kravet om, at aftaler skal indgås på markedsmæssige vilkår, har en
forebyggende effekt og for at sikre en effektiv håndhævelse, skal Forsyningstilsynet
kunne give påbud til varmeforsyningsvirksomheden.
Det betyder, at Forsyningstilsynet vil kunne påbyde varmeforsyningsvirksomheden
at afvikle det for meget indregnede beløb i tarifferne, såfremt
varmeforsyningsvirksomheden ikke af egen drift har indrettet sig i
overensstemmelse med den afgørelse, som Forsyningstilsynet har truffet om den
markedsmæssige pris. Det fremgår af lovforslaget, at Forsyningstilsynet som
tvangsmiddel vil kunne pålægge daglige eller ugentlige bøder, hvis
varmeforsyningsvirksomheden rettidigt undlader at efterkomme et påbud. Det er
hensigten, at Forsyningstilsynets afgørelse om udstedelse af tvangsbøder vil skulle
anvendes med forsigtighed. Udstedelse af tvangsbøder vil, som det allerede følger
af gældende ret, først kunne pålægges efter påbud med angivelse af en frist.
Administrative tvangsbøder bør alene anvendes i tilfælde, hvor overtrædelsen er let
konstaterbar. Såfremt det i et konkret tilfælde måtte vise sig vanskeligt at afgøre,
om varmeforsyningsvirksomheden på tilstrækkelig vis har efterkommet et påbud
meddelt af Forsyningstilsynet, forudsættes det således, at Forsyningstilsynet ikke
anvender tvangsbøder i et sådant tilfælde.
Forsyningstilsynets udstedelse af tvangsbøder vil være underlagt de almindelige
forvaltningsretlige grundsætninger, herunder proportionalitetsprincippet.
Side 40/55
Forsyningstilsynets afgørelser om tvangsbøder vil kunne påklages til
Energiklagenævnet i medfør af § 26 i lov om varmeforsyning.
Det er Forsyningstilsynet, der efter reglerne i lov om varmeforsyning har
kompetencen til at vurdere, om en pålagt bøde, vil kunne indregnes i varmeprisen
som en nødvendig omkostning efter § 20, stk. 1, jf. § 21, stk. 4, i lov om
varmeforsyning.
De modtagne høringssvar har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
3.4.5 Tilsynet
Dansk Fjernvarme foreslår, at der anvendes en risikobaseret tilgang i tilsynet.
ARC, ARGO, Nordværk og Energnist bemærker, at det er afgørende, at der sker
en reel og risikobaseret kontrol af, at aftaler mellem koncernforbundne selskaber
reelt sker til markedspriser, herunder om der i alle tilfælde er tale om, at princippet
om ”rimelig fordeling” er iagttaget i tilstrækkelig grad.
Fors bemærker, at Rigsrevisionen har udtalt kritik af Forsyningstilsynets
manglende tilsyn med koncerninterne aftaler, og at det derfor bør løses i
Forsyningstilsynet i stedet for at pålægge branchen et øget dokumentationskrav,
som i forvejen skal tilvejebringes i tilfælde af tilsyn.
Dansk Fjernvarme, Aalborg Varme og Fors bemærker, at Forsyningstilsynet med
de nuværende regler kan indhente alle de oplysninger, som tilsynet har brug for
med henblik på at kontrollere, at koncerninterne aftaler og aftaler mellem
interesseforbundne selskaber ikke påfører fjernvarmeforbrugeren unødvendige
omkostninger og bureaukrati.
Aalborg Varme bemærker, at det bør præciseres, hvordan Forsyningstilsynet skal
vurdere, hvorvidt aftalerne er indgået på markedsmæssige vilkår.
Ministeriets bemærkninger:
Tilsynsreglerne i lov om varmeforsyning hjemler ikke et generelt
markedsmæssighedskrav til varmeforsyningsvirksomhedernes aftaler mellem
koncern- og interesseforbundne selskaber. Lov om varmeforsyning indeholder
således ikke en særskilt bestemmelse for overholdelsen af markedsmæssighed i
forhold til generelle aftaler på samme måde, som det er tilfældet for § 46 i lov om
elforsyning og § 28 c i lov om gasforsyning.
Statsrevisorerne har på baggrund af Rigsrevisionens Beretning om tilsyn med
aftaler i forsyningssektoren af 20. februar 2023 udtalt kritik af Forsyningstilsynets
manglende tilsyn med koncerninterne aftaler i forsyningssektoren.
Forsyningstilsynet har i den forbindelse påpeget behovet for en dækkende,
udtrykkelig hjemmel til at føre tilsyn med markedsmæssighed i koncerninterne
handler på varmeområdet.
Side 41/55
Med lovforslaget indføres nu en klar hjemmel til, at aftaler, som
varmeforsyningsvirksomheder indgår med koncern- og interesseforbundne
selskaber, skal ske på markedsmæssige vilkår, og at Forsyningstilsynet skal føre
tilsyn med dette med henblik på at skabe et højere niveau af forbrugerbeskyttelse,
herunder understøtte lavest mulige varmepriser.
Forsyningstilsynet fastlægger som uafhængig institution selv
markedsmæssighedstilsynet, der som udgangspunkt vil kunne tilrettelægges som
et risiko- eller stikprøvebaseret tilsyn, som det også er sket på elområdet.
Det foreslåede tilsyn med markedsmæssighed er alene et tilsyn med, at
varmeforsyningsvirksomheders aftaler med koncern- og interesseforbundne
selskaber er indgået på markedsmæssige vilkår og omhandler således ikke
regulering af fx omkostningsfordeling mellem forbundne parter.
Det er blevet præciseret i lovforslaget, at det forudsættes, at Forsyningstilsynet vil
udøve sit skøn inden for rammerne af OECD’s Transfer Pricing Guidelines og de
anerkendte metoder som følge heraf og Skatteforvaltningens juridiske vejledning
vedrørende transfer pricing.
Høringssvarene giver derudover ikke ministeriet anledning til at foretage ændringer
i lovforslaget.
3.4.6. Parallelitet ved andre forsyningssektorer og skatteforvaltning/OECD’s
Transfer Pricing guidelines
DI bemærker vigtigheden af, at Forsyningstilsynet anvender OECD’s Transfer
Pricing Guidelines, således at selskaberne ikke skal dokumentere
markedsmæssighed på én måde over for skattemyndighederne og en anden måde
over for Forsyningstilsynet.
TREFOR indstiller til, at reglerne og tilsynet af markedsmæssighed for varme i
størst mulig grad bliver ensrettet med el og vand.
Frederiksberg Forsyning og Green Power Denmark anfører, at det er centralt, at
reglerne vedrørende koncerninterne aftaler bliver identiske med eksisterende regler
om transfer pricing, således at dokumentation, som godkendes i dag af revisor, kan
genbruges til dokumentation af koncerninterne aftaler.
Frederiksberg Forsyning mener, at det bør være tydeligere, hvilke
sektorspecifikke forhold der tænkes på jf. afsnit to på side 93 i lovforslaget. Hvis
dette ikke belyses, vil det ikke være muligt for varmeselskaberne at kende deres
retsstilling på området.
Gentofte Gladsaxe Fjernvarme anfører, at der er tale om mere vidtgående krav
end de generelle transfer pricing-regler. Kravet omfatter fx aftaler med tredjemand.
Desuden afviger definitionen af koncern- og interesseforbundne selskaber fra de
Side 42/55
generelle definitioner. Det er uklart, hvorfor kravet for
varmeforsyningsvirksomheder skal afviges og skærpes i forhold til de krav, der
gælder for andre virksomheder og forsyninger, fx elforsyning. At der stilles
forskellige krav kan desuden besværliggøre sektorkobling og tværgående
forsyningssikkerhed.
Hvidovre Fjernvarmeselskab bemærker, at det er gavnligt, at der kommer nogle
ensrettede metoder for fastsættelsen af den markedsmæssige pris og
virksomhedernes dokumentationspligt, så det sikres, at de markedsmæssige priser
ikke sættes for lavt.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet henviser til ministeriets besvarelse under
afsnit 3.4.2. om definitionen af koncern- og interesseforbundne selskaber.
Derudover kan det bemærkes, at hensigten med lovforslaget er, at proceduren for,
hvordan markedsmæssigheden skal sikres, skal være inden for rammerne af
OECD’s Guidelines for Transfer Pricing og Skatteforvaltningens juridiske vejledning
vedrørende transfer pricing.
Det er hensigten, at der vil blive udstedt en bekendtgørelse om
markedsmæssighed af varmeforsyningsvirksomheders aftaler med koncern- og
interesseforbundne selskaber, hvoraf det bl.a. vil fremgå, hvilke krav til
dokumentation af en aftales markedsmæssighed, som
varmeforsyningsvirksomheden skal opfylde. Dokumentationskravene forventes i
høj grad at flugte med kapitel 12 i bekendtgørelsen om varetagelse af
netvirksomhedsaktiviteter. Det er hensigten, at en bagatelgrænse bl.a. vil tilgodese
de mindre varmeforsyningsvirksomheder, der indgår mindre aftaler og dermed ikke
er lige så administrativt rustet som de større selskaber til at imødekomme
dokumentationskravene. Ministeriet bemærker, at der i afgrænsningen af
definitionen af interesseforbundne til at være defineret ud fra, at der skal være et
ejerskab, der går igen mellem de to aftaleparter, betyder, at tredjeparts aftaler ikke
er omfattet af tilsynet. Dokumentationskravene er dermed lempeligere for
varmeforsyningsvirksomheder end fx dokumentationskravene på elområdet, hvor
der stilles krav om markedsmæssighed til alle aftaler, herunder tredjeparts aftaler.
Ministeriets vurdering er, at den valgte afgrænsning af interesseforbundne på
varmeområdet afspejler en afvejning af, at dokumentationskravene skal kunne
løftes af varmeforsyningsvirksomheder med meget forskellige vilkår og størrelser.
Det er ministeriets vurdering, at det er en fordel for såvel
varmeforsyningsvirksomheder som Forsyningstilsynet, at der er ensartethed
vedrørende tilsyn med markedsmæssighed i de forskellige sektorlove. Ensartede
krav forventes at skabe større forudsigelighed for varmeforsyningsvirksomhederne,
når de indgår aftaler, og desuden lette den administrative byrde, når der er
parallelitet mellem reglerne om transfer pricing på skatteområdet og reglerne om
markedsmæssighed på varmeområdet – særligt fordi der i høj grad anvendes
samme definitioner, frister og dokumentationskrav.
Side 43/55
De modtagne høringssvar har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
3.4.7 Bagatelgrænse
Dansk Fjernvarme anfører, at der bør fastsættes en bundgrænse for, hvornår
reglerne om markedsmæssighed finder anvendelse.
Green Power Denmark bemærker, at der bør indføres en minimumsgrænse eller
alternativt et proportionalitetsprincip ift. selskabernes størrelse.
HOFOR anfører, at der bør være proportionalitet mellem omkostningerne til
administration og værdien af de indførte tiltag, fx ved en minimumsgrænse.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges i lovforslaget til at fastsætte
regler om en bagatelgrænse om dokumentation af markedsmæssighed.
Det er hensigten, at der vil blive udstedt en bekendtgørelse om
markedsmæssighed af varmeforsyningsvirksomheders aftaler med koncern- og
interesseforbundne selskaber. Heri vil der bl.a. kunne blive fastsat regler for en
bagatelgrænse, som medfører lempeligere dokumentationskrav for de mindste
aftaler, som en varmeforsyningsvirksomhed indgår med koncern- og
interesseforbundne selskaber. Det er ministeriets vurdering, at en bagatelgrænse
vil mindske de administrative byrder for varmeforsyningsvirksomhederne.
Bagatelgrænsen undtager dog ikke varmeforsyningsvirksomheden fra de
overordnede dokumentationskrav.
Ministeriet bemærker også, at alle aftaler indgået mellem koncern- og
interesseforbundne selskaber vil skulle være markedsmæssige, uanset om der
indføres en bagatelgrænse, som ministeren bemyndiges til i lovforslaget.
De modtagne høringssvar har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
3.5 Kommunal varetagelse af decentral varmeproduktion med varmepumper
på samme vilkår som tilknyttet virksomhed.
3.5.1 Generelt vedr. termonet og varmeforsyningsloven
Danske Regioner, KL, 13 kommuner, Hvidovre Fjernvarmeselskab, Termonet
Danmark og syv andre høringsparter beklager, at termonet som følge af
lovforslaget ikke eller ikke længere vil være omfattet af varmeforsyningslovens
definition af kollektiv varmeforsyning. En mindre delmængde af disse
høringsparter giver udtryk for, at lovforslaget ikke vil medføre en øget kommunal
mulighed for at bistå lokalsamfund ift. termonet som angivet i lovforslaget.
Side 44/55
Dansk Fjernvarme, SYNERGI og KommuneKredit noterer, at der med
lovforslaget skabes klarhed om reguleringen. Green Power Denmark og
Varmepumpeindustrien (VPI) bifalder, at termonet ifølge lovforslaget skal
etableres på markedsvilkår ligesom andre varmeløsninger baseret på decentrale
varmepumper.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at lovforslaget, der udmønter
den opfølgende aftale fra 2024, udvider rammerne for, at kommunale
fjernvarmeselskaber kan etablere og drive termonet. Helt konkret vil lovforslaget
give mulighed for, at kommunale fjernvarmeselskaber kan etablere og drive
termonet på samme vilkår som ”tilknyttet virksomhed”, hvilket som udgangspunkt
skal ske med selskabsmæssig adskillelse fra fjernvarmevirksomheden og på
markedsvilkår. Hermed øges kommunernes mulighed for at bistå lokalsamfund
med den organisatoriske opgave med at etablere og drive anlæg til decentral
produktion af opvarmet vand med varmepumper, men uden mulighed for
kommunal garantistillelse. Det bemærkes endvidere, at kommunale
fjernvarmeselskaber kan bidrage til finansiering af termonet-projekter, såfremt der
er frie midler, der lovligt kan trækkes ud af hovedvirksomheden.
Lovforslaget sikrer samtidig, at andre varmekunder og kommunens borgere ikke
bærer en økonomisk risiko i forbindelse med etableringen af termonet-projekter.
Dels fordi omkostningerne til termonet ikke vil kunne spredes ud på samtlige
kunder i fjernvarmeselskabet over varmeprisen. Dels fordi kommunens borgere
ikke risikerer at hæfte for gælden i termonet-projekter. Dermed er det de kunder,
der ønsker at etablere termonet, som selv skal bære den økonomiske risiko ved
det. Det bemærkes dog, at det er muligt at modtage tilskud til en del af termonettet,
jf. afsnit 3.5.5.
Det er ministeriets vurdering, at indførelsen af de foreslåede bestemmelser i lov om
varmeforsyning endeligt vil fjerne den usikkerhed og uklarhed, der ses opstået i
praksis i forhold til reguleringen af denne type anlæg. Det skal hertil præciseres, at
selvom visse aktører giver udtryk for et ønske om, at termonet indgår på en anden
måde i lov om varmeforsyning, så er det ikke det samme som, at termonet ikke vil
være omfattet af loven. Det bemærkes endvidere, at det er Energistyrelsens
vurdering, at kommunale fjernvarmeselskaber efter de hidtil gældende regler ikke
har kunnet etablere eller drive termonet.
Energistyrelsen udtalte i 2016 vejledende, at termonet er omfattet af lov om
varmeforsyning, og at konceptet kan karakteriseres som kollektiv varmeforsyning. I
2020 udtalte Energistyrelsen i høringssvar i forbindelse med en revision af
projektbekendtgørelsen, at virksomhed med termonet ikke er omfattet af lov om
varmeforsyning. Kommuner og virksomheder har bl.a. som følge heraf oplevet
usikkerhed om retsstillingen, og derfor fremkom Energistyrelsen med en ny
vejledende udtalelse i 2022, samt en supplerende vejledende udtalelse i 2024. I
disse udtalelser understregede Energistyrelsen igen, at termonet efter
Energistyrelsens vurdering ikke er omfattet af gældende regler om kollektive
Side 45/55
varmeforsyningsanlæg efter lov om varmeforsyning. Dette fremgik ligeledes af
besvarelsen på KEF alm. del spm. 373 fra 2022.
Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
3.5.2 Termonet og varmeforsyning af bygninger
Seks kommuner, Termonet Danmark og fire andre høringsparter anfører , at
lovforslagets definition af termonet bør indskrænkes, så den ikke omfatter
jordvarmepumper i tilknytning til de enkelte bygninger, men kun fælles
jordslangeanlæg og det rørnet, som i termonet forbinder jordslanger og
jordvarmepumper. Der henvises i flere af de nævnte høringssvar til en sådan
definition på Termonet Danmarks hjemmeside, og det anføres, at jordslanger og
rørnet i sig selv fremfører varme eller sikrer varmeforsyning. Det anføres specifikt,
at 75-80 pct. af varmeenergien i termonet kommer fra jordslanger og rørnet, mens
kun en mindre andel på 20-25 pct. kommer fra jordvarmepumper. En del af svarene
nævner desuden, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har misforstået, hvad
termonet er.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at en definition af termonet som
varmeforsyningsløsning må omfatte de varmepumper, som er nødvendige for at
kunne opvarme de tilsluttede bygninger. Ministeriet har kvalitetssikret vurderingen
med Teknologisk Institut, som har bekræftet ministeriets opfattelse.
Det er korrekt, at der er varmeenergi i kold udeluft og jord, men den energi kan ikke
i sig selv opvarme en bygning. Varmeenergi flyder fra noget varmere til noget
koldere, ikke omvendt. Væsken i termonets jordslanger og rør har ikke højere
temperatur end jorden, dvs. omtrent som vand fra den kolde hane, og derfor kan
den heller ikke opvarme en bygning, selvom den indeholder varmeenergi. Kun en
varmepumpe kan i praksis flytte varmeenergi fra kolde omgivelser til en varmere
væske i en bygnings varmesystem, og derfor kan hverken termonet eller andre
jordvarmeløsninger opvarme en bygning uden en varmepumpe.
Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
3.5.3 Ønske om at termonet ligestilles med fjernvarme
KL, Termonet Danmark, Energifællesskaber Danmark, Landdistrikternes
Fællesråd og fem kommuner anfører, at termonet er en form for fjernvarme, og at
det i varmeforsyningsloven bør ligestilles hermed. Termonet Danmark anfører
specifikt, at termonet bør betegnes som ”termonet-fjernvarme” eller ”kold
fjernvarme”. Som argumenter anføres bl.a., at jordslangeanlæg i termonet kan
betragtes som en form for varmecentral, og at termonet fremmer samproduktion af
el og varme, som angivet i stk. 2 i varmeforsyningslovens formålsparagraf.
Side 46/55
Ministeriets bemærkninger:
Rent varmeteknisk fungerer termonet på samme måde som sædvanlig, individuel
jordvarme: En varmepumpe flytter energi fra en jordkold væske til en bygnings
varmesystem. Den derved afkølede væske sendes retur til jordslanger, hvor den
igen opnår temperatur som jorden, så varmepumpen igen kan flytte energi fra
væske til bygning. Termonet adskiller sig primært fra sædvanlig individuel
jordvarme ved, at varmepumpen ikke er forbundet direkte til jordslanger
umiddelbart uden for hver bygning. I stedet er der et to-strenget net, som forbinder
flere jordvarmepumper til et større jordslangeanlæg i eller uden for den berørte
bebyggelse. Men nettet ændrer hverken jordslangernes eller jordvarmepumpernes
grundlæggende funktion.
Derimod har termonet ikke væsentlig teknisk lighed med fjernvarme, bortset fra
behovet for at grave rør ned i bebyggelsen og ind til hver bygning. Modsat
fjernvarme er der ingen varmecentral, som producerer varme, der kan opvarme en
bygning, og ingen isolerede rør fører varmen frem. Modsat fjernvarme er termonet
ikke velegnet til at udnytte affaldsforbrænding og andre processer, som leverer
spildvarme med en temperatur, der kan anvendes direkte til opvarmning af
bygninger. Modsat mange fjernvarmeværker kan termonet ikke anvende forskellige
brændsler, men er afhængigt af elforsyning, ligesom individuelle varmepumper. Og
modsat fjernvarmens kraftvarmecentraler kan hverken termonet eller individuelle
varmepumper producere el.
Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
3.5.4 Økonomi i termonet
Termonet Danmark, VedvarendeEnergi, Landdistrikternes Fællesråd og fem
kommuner anfører, at der er påvist fordelagtig privat- og/eller samfundsøkonomi i
flere forslag til termonet. Termonet Danmark anfører specifikt, at flere rådgivere
har vist i budgetter, at termonet har bedre totaløkonomi end individuelle luft/vand-
varmepumper, og at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kun har formidlet
oplysninger om anlægsomkostninger til forligskredsen bag den politiske aftale.
Termonet Danmark anfører endvidere, at hovedparten af investeringer i termonet
har forventet levetid på 75 år, mens individuelle varmepumper har levetid på 15 år.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at Energistyrelsens samlede
økonomiske analyse af termonet er videreformidlet til partierne bag den opfølgende
aftale fra 2024. Denne analyse er baseret på de oplysninger om både budgetter og
realiserede omkostninger vedr. termonet, som Termonet Danmark m.fl. har delt
med Energistyrelsen. Analysen indeholder ikke kun oplysninger om
anlægsomkostninger, men også vurderinger af totaløkonomi i form af årlige
varmeomkostninger for termonet og andre teknologier. Analysen viser både fsva.
anlægspris og totaløkonomi, at termonet – på baggrund af de foreliggende data –
er væsentligt dyrere end både individuelle luft/vand-varmepumper og sædvanlig
individuel jordvarme.
Side 47/55
Fsva. levetider bemærkes, at hverken jordvarmepumper, jordslangeanlæg eller
forbindelsesrør i jorden har længere levetid i termonet end i en sædvanlig individuel
jordvarmeinstallation. Den primære forskel er, at termonet kræver mere omfattende
anlæg i jord. Det bemærkes desuden, at de forventede levetider for
husstandsvarmepumper er 20 år for en jordvarmepumpe (uanset om den anvendes
i termonet eller sædvanlig individuel jordvarme) og 16 år for en luft/vand-
varmepumpe.
Ministeriet bemærker desuden, at der intet er til hinder for at etablere termonet-
projekter på kommercielle vilkår, og at lovforslaget endvidere giver udvidet
mulighed for, at kommunale fjernvarmeselskaber kan engagere sig i termonet.
Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
3.5.5 Bæredygtige alternativer til termonet
En række høringsparter udtrykker bekymring for, at der ikke kan findes
bæredygtige alternativer til termonet, særligt ikke i landdistrikter. Faaborg-Midtfyn
Kommune anfører, at der i tæt bebyggelse kan mangle plads til individuel
jordvarme eller luft/vand-varmepumper, og at der i den situation kun findes
termonet som bæredygtig mulighed, hvis der ikke tilbydes fjernvarme.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet anerkender, at det i nogle landdistrikter er
vanskeligt for borgere at få adgang til en stabil og billig varmeforsyning.
Udfordringen er ikke ny, og derfor er der vedtaget en række politiske tiltag til støtte
for omstillingen i landdistrikterne. Der henvises til bemærkningerne i afsnit 2.2. Der
findes dog bæredygtige alternativer, herunder forskellige former for individuelle
varmepumpeløsninger, som evt. med fællesindkøb af flere varmepumper kan
resultere i indkøbsfordele.
Ministeriet anerkender herudover, at termonet kan være relevant i tæt bebyggelse,
hvor der mangler plads til sædvanlig individuel jordvarme eller luft/vand-
varmepumper. Lovforslaget hindrer ikke, at der i så fald kan etableres termonet på
markedsvilkår. Der kan i den forbindelse søges tilskud via varmepumpepuljen på
27.000 kr. pr. jordvarmepumpe i et termonet, såfremt puljens kriterier i øvrigt er
overholdt.
Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
3.5.6 Kommunal garanti for lån til termonet
Danske Regioner, Termonet Danmark, Hjortsvang Fællesvarme,
VedvarendeEnergi, Fynsland og otte kommuner beklager, at der med
lovforslaget ikke eller ikke længere vil være mulighed for at stille kommunal garanti
for termonet-projekter, og fremfører at der bør gives adgang til sådan
garantistillelse.
Side 48/55
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at lovforslaget implementerer
den opfølgende politiske aftale fra 2024 om termonet. Det er aftalt, at der ikke skal
være mulighed for at stille kommunal garanti til termonetprojekter. Det bemærkes
hertil, at Energistyrelsen har vurderet, at der heller ikke i dag er mulighed for
kommunal garantistillelse til termonetprojekter. Ministeriet er opmærksom på, at der
kan være tilfælde, hvor KommuneKredit har ydet lån til et termonet-projekt med en
bagvedliggende kommunal garantistillelse, også selvom der efter Energistyrelsens
vurdering ikke har været hjemmel hertil.
Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
3.5.7 Termonet og Europa-Parlamentets resolution om geotermi
Termonet Danmark, Sydstevns Energifællesskab, Energifællesskaber
Danmark og Landdistrikternes Fællesråd anfører, at Europa-Parlamentet har
vedtaget en resolution om fremme af geotermi, herunder termonet, som strider
imod den kurs, der er anlagt i lovforslaget.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at Europa-Parlamentets
resolution fra januar 2024 dels vedrører geotermi i traditionel forstand, dels såkaldt
”overfladenær geotermi”. Ved traditionel geotermi forstås varme fra undergrunden
med en temperatur, som er væsentligt højere end sædvanlig indendørs temperatur
i opvarmede rum. I Danmark opnås det med kilometerdybe boringer, som kun må
etableres efter tilladelse fra staten.
”Overfladenær geotermi” betragtes i Danmark som værende jordvarme og omfatter
anlæg ned til 250 meter fra overfladen, som kan etableres uden tilladelse fra
staten. Sådanne anlæg kan kun opvarme en bygning, hvis de kombineres med en
jordvarmepumpe, jf. afsnit 3.5.2.
Den omtalte resolution siger, at geotermi og overfladenær geotermi – jordvarme –
bør fremmes, men det kræver ikke nødvendigvis termonet. Jordvarme kan udnyttes
lige så effektivt med en sædvanlig, individuel jordvarmeinstallation, som jf. afsnit
3.5.4 typisk er billigere, og som termonet er i direkte konkurrence med. Det
bemærkes, at Danmark har en teknologineutral tilgang til støtte af termonet og
individuel jordvarme, idet der kan søges om tilskud på 27.000 kr. til en individuel
jordvarmepumpe, uanset om den indgår i et termonet eller i en individuel
jordvarmeinstallation, jf. afsnit 3.5.5.
Ministeriet bemærker desuden, at Europa-Parlamentets resolutioner er ikke-
bindende erklæringer, som oftest benyttes, når parlamentet ønsker at give udtryk
for en politisk hensigt. Resolutionen om fremme af geotermi skal derfor læses som
en holdningstilkendegivelse fremsat af det forhenværende Europa-Parlament. Det
bemærkes, at der i Danmark ikke er praksis for at tage indlæg fra Europa-
Parlamentet med i betragtning i forbindelse med udformningen af national
lovgivning.
Side 49/55
Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
3.5.8 Spørgsmål om visse termonet-varianter og om lavtemperaturfjernvarme
En række parter anfører, at der er uklarheder i forhold til, hvorvidt den foreslåede
regulering omfatter lavtemperaturfjernvarme og en række specifikke termonet-
varianter. Det drejer sig om følgende:
1) Termonet Danmark og Carbon Neutral Energy anfører, at det er uklart, om et
termonet er omfattet af § 2 stk. 5, hvis jordslanger og rør er ejet af et
forsyningsselskab, mens de decentrale varmepumper ejes af hver enkelt
bygningsejer.
2) Termonet Danmark og Carbon Neutral Energy anfører, at det er uklart,
hvordan § 2 stk. 5 skal tolkes, hvis decentrale jordvarmepumper i et termonet er
placeret i en brønd eller et skur uden for hver bygning frem for i bygningerne, som
bestemmelsens ordlyd siger.
3) Termonet Danmark og Carbon Neutral Energy, anfører, at det ligeledes er
uklart, hvordan lovforslagets § 2 stk. 5 skal tolkes, hvis en varmecentral, der leverer
varme til flere bygninger via isolerede rør, er baseret på en jordvarmepumpe, og
hvis denne varmepumpe samtidig deler jordslangeanlæg med en eller flere andre
jordvarmepumper via rør i et termonet.
4) Hvidovre Fjernvarme og 2 kommuner anfører, at lovforslagets formulering i § 2
stk. 5 kan tolkes, som om den også omfatter lavtemperaturfjernvarme. Parterne
ønsker, at sådan uklarhed undgås.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har følgende bemærkninger til de ovenfor
anførte høringssvar vedr. visse termonet-varianter og lavtemperaturfjernvarme:
Ad 1) Det beskrevne system vil ifølge lovforslaget ikke være omfattet af lov om
varmeforsyning som kollektiv forsyning. Der er tale om decentral varmeproduktion
med varmepumper i tilknytning til de enkelte bygninger, som § 2 stk. 5 beskriver.
Hvem der ejer varmepumperne, er i den sammenhæng uden betydning.
Ad 2) Det beskrevne system vil ifølge lovforslaget ikke være omfattet af lov om
varmeforsyning som kollektiv forsyning. Der er tale om decentral varmeproduktion
med varmepumper, ligesom med individuelle varmepumper. For at tydeliggøre, at
det afgørende ikke er varmepumpens konkrete placering, men tilknytningen mellem
en decentral varmepumpe og en bygning, præciseres § 2 stk. 5, således at dette
fremgår: ”… decentral produktion af opvarmet vand med varmepumper i
tilknytning til de enkelte bygninger.”
Ad 3) Lovforslaget ændrer ikke ved, at en varmecentral, som leverer varme til flere
bygninger via isolerede rør, er omfattet af lov om varmeforsyning som kollektiv
forsyning, hvis den opfylder lovens krav til kapacitet. Det gælder også, hvis der i
varmecentralen indgår en varmepumpe. Det er i den forbindelse uden betydning,
Side 50/55
hvilken type varmepumpe, der anvendes, og hvis der anvendes en
jordvarmepumpe, har det således heller ikke betydning ift. loven, om varmepumpen
er forbundet til et jordslangeanlæg dedikeret kun til den eller til et jordslangeanlæg,
som via et net deles med en eller flere andre jordvarmepumper.
Fsva. anlægs- og driftsudgifter skal der dog kunne skelnes mellem de andele af
rørnet og jordslangeanlæg, som er nødvendige af hensyn til en given varmecentral,
og de, der skyldes behov fra varmepumper, som har anden ejer, og/eller som ikke
måtte være omfattet af loven som kollektiv forsyning.
Ad 4) Ministeriet anerkender, at formuleringen af § 2 stk. 5 kan føre til tvivl ift.
lavtemperaturfjernvarme, uanset at det af lovforslagets bemærkninger fremgår, at
bestemmelsen er møntet på termonet. For at undgå sådan tvivl præciseres
bestemmelsen, så dette fremgår: ”… omfatter ikke anlæg, hvor energi i
omgivelser udnyttes til decentral produktion af opvarmet vand med en
varmepumpe i tilknytning til de enkelte bygninger.” Af bemærkninger til lovforslaget
fremgår desuden, hvad der nærmere forstås ved at udnytte energi i omgivelser.
Høringssvarene angivet under punkt 1) og 3) ovenfor har ikke givet anledning til
justeringer i lovforslaget.
3.5.9 Ønske om ændret leveringsgrænse for fjernvarme
Termonet Danmark og VedvarendeEnergi anfører, at der i lovforslaget bør
indføres bestemmelse om, at leveringsgrænsen for fjernvarme er ved afgangssiden
af en fjernvarmeunit eller decentral varmepumpe, hvorved en nylig afgørelse fra
Forsyningstilsynet gøres ugyldig.
Ministeriets bemærkninger:
Forsyningstilsynet er en uafhængig myndighed. Forsyningstilsynet fører bl.a. tilsyn
med priser og betingelser på fjernvarme. Det tilkommer Forsyningstilsynet at træffe
afgørelse om rimelige priser og hvilke nødvendige omkostninger, der vil kunne
indregnes i varmepriserne.
Forsyningstilsynet traf i april 2024 afgørelse om, at fjernvarmeunits ikke er omfattet
af varmeforsyningslovens definition af kollektive varmeforsyningsanlæg. Dermed
ligger disse units uden for leveringsgrænsen for fjernvarme. Tilsynet lagde bl.a.
vægt på, at indkøb, eje, installation og vedligeholdelse af fjernvarmeunits ikke kan
betragtes som en del af en fjernvarmevirksomheds naturlige monopol. Ifølge
tilsynet kan en konkurrence-begrænsning/monopolstilling derfor ikke betragtes som
værende en nødvendighed ift. sådanne ydelser, der både i det hele og hver for sig
kan udbydes i et konkurrenceudsat marked.
Afgørelsen gælder ikke for eksisterende aftaler om fjernvarmeunits, men korrigerer
den fremadrettede praksis på området. Der er derfor ikke tale om en indgribende
ændring. Der henvises til Forsyningstilsynets afgørelse for yderligere baggrund og
desuden til svar på KEF alm. del spm. 422.
Side 51/55
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det ikke ligger inden for det
politiske mandat at ændre leveringsgrænsen for fjernvarme, som historisk har
været ved husmuren.
Høringssvaret har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
3.5.10 Allerede bevilgede lån med kommunal garanti til termonet
Dansk Fjernvarme anfører, at der kan være tilfælde, hvor KommuneKredit
allerede har givet lån til termonet på baggrund af en kommunes garanti. Dansk
Fjernvarme og Demokratisk Erhverv udtrykker et ønske om, at omkostninger til
termonet etableret efter hidtidige regler skal kunne indregnes i den regulerede
økonomi. KommuneKredit bemærker, at lån ydet til virksomhed med termonet vil
skulle indfries, når denne virksomhed afhændes eller udskilles, sådan som den skal
ifølge lovforslaget bemærkninger.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, jf. afsnit 1, at der som
opfølgning på de politiske drøftelser, der har fundet sted på baggrund af høringen,
er blevet foretaget justeringer i lovforslaget vedrørende den foreslåede
overgangsordning ifm. kommunal varetagelse af decentral varmeproduktion med
varmepumper på samme vilkår som tilknyttet virksomhed samt forhold vedrørende
kommunal garanti og lånoptagelse for etablerede termonet. Justeringerne har givet
anledning til en supplerende høring, der har fundet sted fra den 23. oktober til den
30. oktober 2024. Der vil blive udarbejdet et separat, supplerende høringsnotat på
baggrund af den supplerende høring. Det supplerende høringsnotat samt
høringssvar modtaget i forbindelse med den supplerende høring forventes
offentliggjort inden 1. behandling af lovforslaget.
3.5.11 Statsgaranti til etablering af termonet
Hvidovre Fjernvarme og VedvarendeEnergi giver udtryk for, at der bør etableres
en ordning med statsgaranti til termonet.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at en evt. statsgaranti til
termonet ikke er inden for rammerne af lovforslaget. Det behandles derfor ikke i
indeværende høringsnotat.
Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
3.5.12 Teknologineutralitet og innovation
Middelfart, Svendborg og Nyborg Kommuner, Sydstevns Energifællesskab og
en borger anfører, at lovforslaget ikke er teknologineutralt, eller at det diskriminerer
Side 52/55
termonet, fordi termonet ikke ligestilles med fjernvarme. Hjortsvang Fællesvarme
og førnævnte borger anfører, at lovforslaget hindrer innovation inden for
termonet.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enig i, at termonet ikke ligestilles med
fjernvarme. Dette følger af den opfølgende aftale fra 2024. Herudover giver
lovforslaget bl.a. kommuner mulighed for at fremme termonet i en grad, som er
mere vidtgående, end hvad der gælder for de individuelle løsninger, som termonet
typisk er i konkurrence med. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger,
vurderes den valgte løsning for termonet i et vist omfang at være offentlig
opgaveløsning på et kommercielt marked.
Ministeriet vurderer ikke, at lovforslaget hindrer innovation inden for termonet. Med
lovforslaget bliver det bl.a. muligt for kommuner at engagere sig og organisere og
drive termonet. Derudover bemærkes, at termonet som udgangspunkt ikke er en ny
teknologi, men en kombination af allerede kendte og meget udbredte teknologier,
som hver især anvendes i betydeligt større omfang uden termonet end med
termonet. Varmepumper anvendes fx til køl, frys, airconditioning og opvarmning, og
der nedlægges uisolerede rør i jorden til mange forskellige formål. Derfor er disse
teknologier allerede underlagt markedskræfternes incitament til innovation, og evt.
yderligere anvendelse i termonet vurderes ikke at ændre det billede nævneværdigt.
Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
3.6 Økonomiske konsekvenser af lovforslaget
Hvidovre Fjernvarme anfører, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvordan KEFM
er kommet frem til en forbrugergevinst på 9 mio. kr. om året.
Green Power Denmark anfører, at tiltagene i lovforslaget forventeligt vil medføre
behov for øget administration i fjernvarmeselskaberne, og at der således er risiko
for, at de samlede omkostninger for forbrugerne overstiger den samlede
forbrugergevinst på 9 mio. kr.
Morsø Forsyning og Hvidovre Fjernvarme mener, at det bør være staten der
betaler for de øgede administrative omkostninger ved at indføre prisloftet, i stedet
for fjernvarmekunderne gennem øgede gebyrer til Forsyningstilsynet. Derudover
mener Morsø Forsyning, at det er urimeligt at fjernvarmekunderne alene, og ikke
husstande med en individuel varmepumpe, skal betale for administrationen af
prisloftet.
Lejre og Thisted kommuner, Termonet Danmark og fire andre høringsparter
anfører, at den foreslåede regulering af termonet vil medføre negative
konsekvenser for landdistrikter, som ikke fremgår af lovforslagets
konsekvensafsnit.
Side 53/55
Fors undrer sig over, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ikke anser
varmeselskaber for at være ”en del af det konkurrenceudsatte erhvervsliv” og finder
det uhensigtsmæssigt, at ministeriet på baggrund af den vurdering ikke har set sig
nødsaget til at opgøre de økonomiske og administrative konsekvenser for
varmeforsyningsbranchen.
KL anmoder om at få lovforslaget i økonomisk høring.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det med væsentlig
usikkerhed er skønnet, at forbrugergevinsten ved prisloftet vil være knap 9 mio. kr.
årligt, mens der skønnes at være administrative omkostninger på ca. 6,7 mio. kr.
årligt.
Der lægges op til at fastsætte prisloftet ud fra prisen på en individuel varmepumpe.
Prisen på en individuel varmepumpe er i konsekvensvurderingen skønnet til et
gennemsnitligt prisloft svarende til ca. 18.400 kr. om året for et standardhus.
Prisloftet er beregnet ud fra skønnede omkostninger til et standardhus, hvor ejeren
skal købe, installere og opvarme med en individuel luft-vand varmepumpe. Til
beregning af omkostningen på en individuel varmepumpe er det antaget, at den
initiale investering optages som lån og afbetales over varmepumpens levetid på 16
år. Således er der taget højde for den initiale investering ved fastsættelse af
prisloftet.
Med dette niveau for prisloftet skønnes 136 ud af 340 selskaber at have ligget over
prisloftet i perioden 2020-2022. Det dækker omkring 155.000 fjernvarmekunder,
svarende til ca. 9 pct. af fjernvarmeforbrugerne. Det er særligt mindre
fjernvarmeselskaber med få husstande tilsluttet, der ligger over prisloftet. Det
betyder, at en betydelig andel af fjernvarmeselskaberne har priser, der overstiger
prisloftet, men antallet af kunder i disse selskaber er forholdsvis lavt.
I de år, hvor der indregnes et forsigtighedshensyn i prisloftet, er det forventningen,
at færre selskaber og forbrugere vil ligge over prisloftet. Tages der udgangspunkt i
perioden 2020-2022, skønnes 55 ud af 340 selskaber og ca. 3 procent af
forbrugerne gennemsnitligt at have ligget over prisloftet i perioden. Da
forsigtighedshensynet forventes at være midlertidigt, opdateres de økonomiske
konsekvenser ikke pba. indførelsen af forsigtighedshensynet.
Ved at gøre de kommunalt pålagte forbrugerbindinger uden virkning vil det blive
billigere for fjernvarmekunder at skifte til billigere individuelle varmeløsninger.
Det skønnes, at de husstande, der vil opnå en økonomisk gevinst af at skifte til en
individuel varmeløsning og er bundet af forbrugerbindinger, i gennemsnit vil kunne
opnå en årlig bruttobesparelse på ca. 7.800 kr. Denne skal sammenholdes med en
skønnet gennemsnitlig omkostning på ca. 5.600 kr. ved at skifte fra fjernvarme til
individuel varmepumpe. Herved skønnes en gennemsnitlig årlig nettobesparelse på
ca. 2.200 kr. pr. husstand, svarende til en samlet forbrugergevinst på knap 9 mio.
Side 54/55
kr. årligt. Det bemærkes, at den skønnede forbrugergevinst vil variere, når
fjernvarmepriserne og prisloftet ændrer sig over tid.
Endvidere bemærker ministeriet, at der kan være øgede administrative
omkostninger for de fjernvarmeselskaber, der ligger over prisloftet ifm.
offentliggørelseskrav og udarbejdelse af plan for at nedbringe priser. De øgede
administrative omkostninger for fjernvarmeselskaberne kan imidlertid ikke
kvantificeres. Disse omkostninger skønnes at blive indhentet over varmeprisen og
dermed blive betalt af forbrugerne.
Det bemærkes, at prisloftet primært vil komme forbrugere med de højeste priser til
gavn, mens det er alle varmeforbrugerne, der bidrager til finansieringen af prisloftet,
herunder de administrative omkostninger.
Fsva. spørgsmålet om konsekvensvurdering af den foreslåede regulering af
termonet, er det, jf. afsnit 3.5.1, Energistyrelsens vurdering, at kommunale
fjernvarmeselskaber efter gældende regler ikke kan etablere eller drive termonet,
samt at kommuner ikke kan stille garanti for lån til termonet. Lovforslagets model
for fremadrettet regulering af termonet vurderes således ikke at medføre en direkte
negativ konsekvens for kommuner eller landdistrikter.
Fsva. spørgsmålet om erhvervsøkonomiske konsekvenser af lovforslaget
bemærker ministeriet, at erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger belyser
konsekvenserne af ny regulering for private danske virksomheder, som producerer
og/eller leverer varer og/eller tjenesteydelser på markedsmæssige vilkår med det
formål at generere profit til ejerkredsen. Lovforslaget omfatter derimod
fjernvarmevirksomheder, som er underlagt regulering baseret på princippet om
nødvendige omkostninger, hvorfor de ikke betegnes som konkurrenceudsat
erhverv i sammenhæng med erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger. Forud
for den eksterne høring har lovforslaget været forelagt Erhvervsstyrelsen, som har
vurderet, at lovforslaget ikke er erhvervsrettet.
Det er blevet præciseret i konsekvensvurderingerne i lovbemærkningerne, at det er
i sammenhæng med erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger, at
varmeforsyningsvirksomhederne ikke betegnes som konkurrenceudsat erhverv.
De øvrige høringssvar har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
Endelig bemærker ministeriet, at KL fik tilsendt lovforslaget i økonomisk høring den
1. juli 2024.
Side 55/55
Bilag:
Bilag 1: Indholdsfortegnelse over indkomne eksterne høringssvar
Bilag 2: Kopi af indkomne eksterne høringssvar