Spm. om, hvordan kommunen kan afveje volden og dens betydning for barnet mod hensynet til den anden forælders rettigheder, når der ikke skal indhentes oplysninger fra politiet, sundhedsmyndigheder, børnehuse eller andre myndigheder

Tilhører sager:

Aktører:


Udvalgsspørgsmål.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l47/spm/8/2931510.pdf

Børne- og Undervisningsudvalget
Til: Børne- og undervisningsministeren
Dato: 6. november 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 47
Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen. (Midlertidig fratagelse af en forælders
rettigheder efter folkeskoleloven ved en elevs ophold på krisecenter).
Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)
Spørgsmål 8
Ministeren svarer jf. L 47 – svar på spørgsmål 1, at krisecentererklæringer, der samtidigt
indeholder oplysninger om barnet og barnets perspektiv på baggrund af volden m.v.,
oftest vil kunne stå alene og danne grundlag for at træffe en midlertidig afgørelse om
fratagelse af rettigheder efter folkeskoleloven. Hvordan skal kommunen konkret kunne
foretage en afvejning mellem karakteren af volden og dennes betydning for barnet samt
hensynet til den anden forælders rettigheder, når der ikke skal indhentes oplysninger fra
politiet, sundhedsmyndigheder, børnehuse eller andre relevante myndigheder, og hvor-
dan sikres det, at alle parter bliver hørt?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på Karina.Adsbol@ft.dk og til lov@ft.dk.
På udvalgets vegne
Karina Adsbøl
formand
1/1
Offentligt
L 47 - Spørgsmål 8
Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25