Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

LI GES TI LLINGSV U R DE RI NG
AF LO V FO R SLAG
Forslag til lov om ændring af lov om organi-
sering og understøttelse af beskæftigelses-
indsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø og for-
skellige andre love
(Tilpasning af rådstrukturen på beskæftigel-
ses- og arbejdsmiljøområdet, nedlæggelse af
Helbredsoplysningsrådet, Jobservice Dan-
mark og afskaffelse af de beskæftigelsespoli-
tiske mål)
Oktober 2024
J.nr. 2024 - 4613
Arbejdsmarked
Emma Lynggaard Kiellberg
Baggrund
Lovforslaget udmønter på Beskæftigelsesministeriets område, regeringens oplæg i
finanslovsforslaget for 2025, om at fjerne statslig administration, svarende til godt
1.000 årsværk i 2025 - på tværs af alle ministerområder.
Formål
Lovforslaget har til formål at fokusere partsarbejdet på beskæftigelses- og arbejds-
miljøområdet, styrke den strategiske dialog og tænke områderne tættere sammen.
Som led heri foreslår regeringen derfor at etablere en ny rådsstruktur med færre
råd.
Lovforslaget har desuden til formål at fjerne administrative byrder og unødigt bu-
reaukrati samt frisætte den offentlige sektor. Kommunerne skal bl.a. have større fri-
hedsgrader til selv at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen. Regeringen foreslår
derfor at afskaffe de beskæftigelsespolitiske mål. Kommunerne vil i stedet selv
kunne fastsætte relevante lokale mål for deres beskæftigelsesindsats. Videre fore-
slås det, at Jobservice Danmark skal nedlægges. Virksomhederne vil i stedet kunne
gøre brug af jobcentrenes virksomhedsservice samt de tværkommunale rekrutte-
ringsfællesskaber.
Endelig har lovforslaget til formål at nedlægge Helbredsoplysningsrådet, der ikke
har afholdt møder siden 2009 og dermed ikke længere vurderes hensigtsmæssigt at
opretholde. En nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet vil udgøre en administrativ
lettelse, idet Beskæftigelsesministeriet, organisationer og myndigheder, som er re-
præsenteret i rådet, ikke vil skulle bruge ressourcer på indstilling og udpegning af
medlemmer.
Offentligt
L 75 - Bilag 1
Beskæftigelsesudvalget 2024-25
2
Den primære målgruppe
Den primære målgruppe for lovforslaget er arbejdsmarkedets parter, da lovforsla-
get ændrer på rammerne for partsarbejdet på arbejdsmiljø- og beskæftigelsesområ-
det.
Sekundære målgrupper
De sekundære målgrupper er kommuner og virksomheder. De beskæftigelsespoliti-
ske mål, rettet mod kommunerne, afskaffes med forslaget. Derudover beskriver
lovforslaget, at kommunerne har en central rolle i forhold til virksomhedsservice.
Afskaffelsen af Jobservice Danmark har endvidere betydning for virksomhederne.
Samlet vurdering
Lovforslaget vurderes ikke at have elementer, som tilsigtet eller utilsigtet berører
mænd og kvinder forskelligt. Det vurderes således, at lovforslaget ikke har ligestil-
lingsmæssige konsekvenser.
Lovforslaget påvirker ikke eksisterende forskelle eller rettigheder. Det følger af li-
gestillingsloven, at der skal være en ligelig kønsfordeling i offentlige råd og lig-
nende. Der gælder således de samme regler vedr. sammensætning af de nye råd
som for rådene der bliver afskaffet med lovforslaget. Forslaget påvirker således
ikke de strukturer, der stiller mænd og kvinder forskelligt.
Det skønnes derfor, at det ikke vil være nødvendigt at gennemføre en egentlig vur-
dering af de ligestillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget.


HØ RI NGS N O TAT
Resumé og kommentarer til høringssvar ved-
rørende forslag til lov om ændring af lov om
organisering og understøttelse af beskæfti-
gelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø og
forskellige andre love
(Tilpasning af rådsstruktur på beskæftigel-
ses- og arbejdsmiljøområdet, nedlæggelse af
Helbredsoplysningsrådet, Jobservice Dan-
mark og afskaffelse af de beskæftigelsespoli-
tiske mål)
Oktober 2024
J.nr. 2024 – 4613
Arbejdsmarked
Lise Nykær Sandlykke
1. Indledning
Lovforslaget har i perioden 3. oktober – 10. oktober 2024 været i høring hos de or-
ganisationer m.v., som fremgår af vedlagte høringsliste.
Der er modtaget høringssvar fra følgende organisationer m.v., som har bemærknin-
ger til lovforslaget: Akademikerne, Ase, Arbejdsgiverforeningen GLS-A, Business
Danmark, Danske A-kasser, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Erhvervsskoler
og -Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Det Faglige
Hus, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finanstilsynet, , For-
handlingsfællesskabet, Frie, F&P Arbejdsgiver, Krifa, Landbrug & Fødevarer, Le-
dernes Hovedorganisation, Udlændingenævnet, Sekretariatet for Arbejdsmiljøkla-
genævnet og SMVdanmark.
Følgende organisationer m.v. har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærk-
ninger: Finanstilsynet, Rigsrevisionen.
De modtagne høringssvar vedlægges.
De følgende afsnit er en oversigt over hovedindholdet af de modtagne høringssvar
samt Beskæftigelsesministeriets kommentarer hertil. For en fuldstændig gennem-
gang af samtlige indsendte bemærkninger henvises til de vedlagte høringssvar.
Under hvert afsnit angives bemærkninger samt Beskæftigelsesministeriets kom-
mentarer hertil. Udlændige- og Integrationsministeriet har også kommenteret på
enkelte bemærkninger i høringsnotatet. I tilfælde heraf fremgår det specifikt af den
enkelte kommentar.
Offentligt
L 75 - Bilag 1
Beskæftigelsesudvalget 2024-25
2
Bemærkningerne er samlet, når to eller flere organisationer har afgivet samme eller
lignende bemærkninger. Hvis høringssvarene har givet anledning til ændringer el-
ler præciseringer i lovforslaget, er det nævnt under de respektive bemærkninger og
kommentarer.
Det bemærkes, at de nye regionale arbejdsmarkedsråd, på baggrund af lovteknisk
gennemgang med Justitsministeriet, i det justerede lovforslag benævnes ”regionale
beskæftigelsesråd”.
Anvendte forkortelser:
I høringsnotatet er der anvendt følgende forkortelser for en række høringsparter:
AC Akademikerne
DA Dansk Arbejdsgiverforening
DAK Danske A-kasser
DH Danske Handicaporganisationer
FH Fagbevægelsens Hovedorganisation
F&P Arbejdsgiverforening for forsikrings- og pensionsselskaber i Danmark.
2. Generelle bemærkninger
KL, FH, Frie, Business Danmark, Ase, Krifa, Danske Regioner og Det Faglige
Hus anerkender regeringens ønske om og behovet for at tilpasse rådsstrukturen på
beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.
KL finder det positivt, at regeringen arbejder på at reducere de administrative op-
gaver i staten. Finans Danmark er enig i målsætningen om at forenkle, smidiggøre
og spare ressourcer, hvor det er muligt og giver mening. Lederne bemærker, at det
ud fra erhvervslivets perspektiv, er fornuftigt, at man arbejder for at reducere
mængden af bureaukrati. Derfor støtter Lederne regeringens forslag om at reducere
antallet af administrative medarbejdere i staten.
DA lægger vægt på, at der fortsat er et tæt samarbejdet mellem myndigheder og ar-
bejdsmarkedets parter.
FH finder det bekymrende, hvis sammenlægningen af Beskæftigelsesrådet, Ar-
bejdsmiljørådet og Tilsynsrådet udelukkende sker af hensyn til økonomiske bespa-
relser.
FH og Danske Regioner bemærker, at det er væsentligt, at lovforslaget ikke medfø-
rer en nedprioritering af arbejdsmarkedets parters inddragelse på lokalt, regionalt
og nationalt niveau.
Landbrug & Fødevarer og Arbejdsgiverforeningen GLS-A anerkender regerin-
gens ønske om at bruge færre ressourcer på administration, tilsyn og kontrol i sta-
ten på tværs af ministerområder, og deraf også beslutningen om en sammenlægning
af de i lovforslaget nævnte råd.
3
DH bemærker, at det nuværende Beskæftigelsesråd bør opretholdes og dets rådgi-
vende funktion fastholdes.
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet skal i relation til ovenstående kvittere for, at det i hø-
ringssvarene generelt anerkendes, at regeringen ønsker at gentænke rådsstruktu-
ren på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, samt at reducere de administrative
ressourcer i staten.
Det bemærkes, at der er foretaget justeringer i de økonomiske bemærkninger som
led i konsolideringen af lovforslaget, så besparelserne på betjeningen af rådene af-
spejler den nye rådstruktur, der lægges op til. Justeringen har ikke betydning for
den samlede årsværksreduktion på Beskæftigelsesministeriets område, da justerin-
gen balanceres af modsvarende årsværksreduktioner andre steder på ministerom-
rådet.
Beskæftigelsesministeriet ser frem til de videre drøftelser med arbejdsmarkedets
parter om udmøntningen af Arbejdsmarkedsrådet og de nye regionale beskæftigel-
sesråd. Der henvises endvidere til de efterfølgende kommentarer til høringssvare-
nes konkrete bemærkninger til lovforslagets enkelte dele.
Danske Erhvervsskoler og- Gymnasier, Forhandlingsfællesskabet, Frie, Business
Danmark, Ase og Krifa kritiserer den korte høringsfrist.
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet skal beklage den korte høringsfrist. Lovforslaget blev ud-
sendt med kort høringsfrist, da lovforslaget udmønter dele af regeringens Forslag
til Finanslov for 2025, som blev offentliggjort den 30. august 2024, og som skal
vedtages inden årets udgang.
3. Bemærkninger til lovforslaget
3.1. Det nye Arbejdsmarkedsråd
3.1.1. Et samlet råd på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet
FH påpeger, at der er en række risici forbundet med sammenlægningen af rådene
på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, da det kan være svært at sikre begge
områder et tilstrækkeligt stort fokus. FH påpeger desuden, at personer, der skal
indgå i et fælles råd, ikke nødvendigvis vil have den nødvendige indsigt til både at
dykke ned i det beskæftigelsespolitiske materiale og det arbejdsmiljøtekniske.
DA er enig i, at der kan være temaer, som er relevante at drøfte på tværs af beskæf-
tigelses- og arbejdsmiljøområdet. DA finder dog, at områderne på mange måder er
forskellige, og at det er vigtigt at være opmærksom på, at de to områder har for-
skellige lovfastsatte formål. Rådene har i dag også forskellige opgaver og priorite-
ringer, der udspringer af politiske aftaler. DA bemærker, at det vil være mest rele-
vant, at det nye råd holder møder med fokus på enten beskæftigelse eller arbejds-
miljø, og at dette bør fremgå af lovbemærkningerne.
4
KL finder det vigtigt, at der tages højde for både sammenhænge og forskelligheder
på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet i forbindelse med den nærmere beskri-
velse af det nye råds opgaver og arbejde. KL finder det også centralt i forhold til et
nyt råd, at arbejdsmarkedets parter også fremover bliver taget med på råd, fx når
det gælder situationen på arbejdsmarkedet, udviklingen af beskæftigelsesindsatsen
og myndighedsindsatsen på arbejdsmiljøområdet samt forskningsmæssige priorite-
ringer på de to områder.
AC bemærker, at beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet har mange berøringsfla-
der og fælles udfordringer, og derfor støtter AC grundlæggende forslaget om at
samle områderne i en mere enkel rådsstruktur. Endvidere foreslår AC, at loven be-
skriver, at vægtningen mellem beskæftigelse og arbejdsmiljø bliver ligeligt fordelt i
rådets arbejde.
Finans Danmark finder, at der ved etableringen af et nyt samlet Arbejdsmarkeds-
råd, bør sikres en nødvendig og vigtig balance mellem hensynet til at spare ressour-
cer i staten og muligheden for, at de enkelte fagområder kan blive hørt i den brede
faglige konstellation. Det bemærkes i den forbindelse, at arbejdsmiljø og forebyg-
gelse på virksomhederne rent fagligt adskiller sig væsentligt fra beskæftigelsespoli-
tikken i bred forstand.
F&P bemærker, at det nye fælles Arbejdsmarkedsråd kan være en løsning, som
kan understøtte et fleksibelt arbejdsmarked i Danmark. For F&P er det dog vigtigt,
at det nye Arbejdsmarkedsråd i så fald rummer hele arbejdsmarkedet, herunder
også den finansielle sektor.
Kommentar:
Et af formålene med oprettelsen af et nyt råd er, at tænke arbejdsmiljø. og beskæf-
tigelsespolitik bedre sammen. Beskæftigelsesministeriet er enig i, at der dog også
skal være plads til drøftelser med fokus på enten beskæftigelses- eller arbejdsmiljø-
området.
Beskæftigelsesministeriet har på baggrund af høringssvarene indsat en formule-
ring i lovbemærkningerne om, at det forudsættes, at det nye råd vil kunne mødes
for at drøfte arbejdsmiljø- og beskæftigelsesområdet på tværs af områder, men
også hver for sig.
Beskæftigelsesministeriet henviser til den fremadrettede proces med udmøntningen
af det nye Arbejdsmarkedsråd. Her vil arbejdsmarkedets parter blive inddraget, så
der kan findes en god løsning, hvor både arbejdsmiljø- og beskæftigelsesområdet
får tilstrækkeligt fokus.
Det Faglige Hus påpeger, at det fremgår af forslaget, at Arbejdsmarkedsrådet har til
formål at rådgive og drøfte relevante forhold og aktuelle udfordringer på arbejds-
markedet med den til enhver tid siddende beskæftigelsesminister – på tværs af ar-
bejdsmiljø og beskæftigelsesområdet. Det Faglige Hus bemærker, at det er et over-
ordnet kommissorium, der til forveksling ligner det oplæg til den permanente tre-
partsinstitution, som var en del af regeringsgrundlaget.
5
Frie, Business Danmark, Ase og Krifa finder, at det nye Arbejdsmarkedsråd til for-
veksling ligner forslaget til en permanent trepartsinstitution, som regeringen har
beskrevet i regeringsgrundlaget. Organisationerne peger på, at der er lagt op til at
give rådet en meget vidtfavnende og tværgående politisk opgave i form af, at rådets
formål er at ”rådgive om og drøfte relevante forhold og aktuelle udfordringer på ar-
bejdsmarkedet af relevans for beskæftigelsesministeren og på tværs af arbejds-
miljø- og beskæftigelsesområdet.”
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at regeringen ønsker at gentænke rådsstruktu-
ren på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, samt at reducere de administrative
ressourcer i staten. På den baggrund er det centralt at nævne, at det er intentionen
at foretage en tilpasning, og ikke en udvidelse af rådene på Beskæftigelsesministe-
riets område.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
3.1.2. Rådgivning af beskæftigelsesministeren
DA finder det positivt, at det nye råds opgave bliver at rådgive om forhold på ar-
bejdsmarkedet, men finder, at det ikke er tilstrækkelig tydeligt, at rådets opgave
også er at rådgive beskæftigelsesministeren.
KL bemærker, at det på beskæftigelsesområdet er særlig vigtigt, at KL fortsat kan
indgå i dialog med de øvrige parter om rådgivning af ministeren i centrale spørgs-
mål i forhold til udviklingen på arbejdsmarkedet, herunder i forhold til udenlandsk
arbejdskraft og international rekruttering. Parterne bør fortsat også have en rolle i
forhold til at rådgive ministeren ved større beskæftigelsespolitiske udspil, forsøgs-
aktiviteter og forslag til love m.v. på det beskæftigelsespolitiske område, som det
også fremgår af lovforslagets bemærkninger.
AC er enige i, at rådet skal drøfte større beskæftigelsespolitiske udspil og indgå i
drøftelser om forsøgsaktiviteter, projekter, udviklingsprogrammer og større princi-
pielle lovkomplekser. AC foreslår desuden, at Arbejdsmarkedsrådet også får til op-
gave at drøfte temaer, som kan drøftes med ministeren i en fast kadence. AC fore-
slår endvidere, at Arbejdsmarkedsrådet skal have en rådgivende funktion over for
ministeren.
DH er imod, at den direkte rådgivende funktion over for beskæftigelsesministeren,
som Beskæftigelsesrådet har i dag, foreslås fjernet.
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet skal indledningsvist bemærke, at det fremgår af selve lov-
bestemmelsen om nedsættelse af det det nye Arbejdsmarkedsråd, at det nye råd
bl.a. har til opgave at rådgive om og drøfte relevante forhold og aktuelle udfor-
dringer på arbejdsmarkedet af relevans for beskæftigelsesministeren og på tværs af
arbejdsmiljø- og beskæftigelsesområdet. Beskæftigelsesministeriet finder dermed,
at det fremgår, at det nye råds opgave bl.a. også er at rådgive ministeren.
6
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
FH bemærker, at en række opgaver, der i dag håndteres i Beskæftigelsesrådet, fore-
slås videreført i regi af det nye Arbejdsmarkedsråd. Det er som udgangspunkt posi-
tivt. FH er dog bekymrede for, at det fremtidige råd ikke følger den eksisterende
model for Beskæftigelsesrådet, hvor rådet, som beskrevet i udkastet til lovforslag –
afgiver indstillinger. FH finder den nuværende model velfungerende.
AC foreslår, at det i loven præciseres, at rådet gives mulighed for at afgive indstil-
ling til ministeren om mål, indsatser og prioriteringer på arbejdsmiljø- og beskæfti-
gelsesområdet.
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet skal kvittere for ønsket om, at Arbejdsmarkedsrådet skal
have mulighed for at afgive indstillinger til ministeren. Arbejdsmarkedsrådets ar-
bejdsgange og beføjelser vil blive fastlagt nærmere i forbindelse med udarbejdel-
sen af den bekendtgørelser, som lovforslaget hjemler. Arbejdsmarkedets parter vil
blive en del af denne proces, hvor de gode erfaringer fra den nugældende råds-
struktur naturligvis inddrages.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til justeringer af lovforslaget.
3.1.3. Opgave med positivlister
DA finder det rigtigt at forankre opgaven med at udarbejde landsdækkende positiv-
lister for henholdsvis jobrettet uddannelse og ret til en erhvervsuddannelse inden
for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, i det nye Arbejdsmarkedsråd. DA
anbefaler, at det indarbejdes i lovforslagets bemærkninger, at udarbejdelse af posi-
tivlisterne skal ske på baggrund af manglen på medarbejdere, jf. STAR’s rekrutte-
ringssurvey.
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet skal kvittere for bemærkningen om, at det ses rigtigt at
inddrage det nye Arbejdsmarkedsråd i opgaven med at udarbejde landsdækkende
positivlister for jobrettet uddannelse og ret til en erhvervsuddannelse inden for om-
råder, hvor der er behov for arbejdskraft.
Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at arbejdsgangen for udarbejdelse af de
landsdækkende positivlister vil blive fastlagt og udmøntet på bekendtgørelsesni-
veau.
Beskæftigelsesministeriet vurderer ikke, at lovforslaget skal indeholde en beskri-
velse af, hvordan man arbejder med positivlisterne, da dette bør reguleres i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats og dertilhørende administrative forskrifter.
Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
7
3.1.4. Tilsynsrådets opgaver
DAK påpeger, at det ser ud til, at de opgaver, der i dag er placeret i Tilsynsrådet,
ikke bliver en del af det nye Arbejdsmarkedsråd. DAK finder det problematisk, at
et helt område dermed falder helt uden for rådgivningen af ministeren og ministe-
riet samt uden for partsindflydelse. DAK kan støtte en nedlæggelse af Tilsynsrådet,
men mener, at der også fremover skal ske rådgivning af ministeren på tilsynsområ-
det.
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at det forven-
tes, at det nye Arbejdsmarkedsråd skal følge op på beskæftigelsesindsatsen og ad-
ministrationen af ydelser i landets kommuner og a-kasser.
Det bemærkes endvidere, at lovkravet om udarbejdelse af halvårlige rapporter til
Tilsynsrådet om Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksomhed
vil bortfalde, men at Beskæftigelsesministeriets tilsyn, herunder Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekrutterings tilsyn med kommuner, a-kasser og Udbetaling Dan-
mark fortsætter uændret, herunder pligten til løbende at justere tilsynet ift. risiko
og væsentlighed.
Bemærkningen har ikke givet anledning til justeringer af lovforslaget.
3.1.5. Sammensætning af Arbejdsmarkedsrådets medlemmer m.fl.
DA finder, at ordlyden i lovbemærkninger til ny § 23, stk. 3 kan skabe uklarhed om
repræsentation i rådet. Derfor foreslår DA, at lovbemærkningen omformuleres som
følger: ”Det forventes, at Arbejdsmarkedsrådet vil blive sammensat af medlemmer,
som udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstillinger fra arbejdsmarkedets
parter, samt evt. tilforordnede fra relevante myndighed”.
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet kvitterer for bemærkningen om, at der kan være uklarhed
om, hvem der skal repræsenteres i Arbejdsmarkedsrådet.
På baggrund af høringssvaret er det indføjet i bemærkningerne til lovforslaget, at
det forventes, at Arbejdsmarkedsrådet vil blive sammensat af medlemmer, som ud-
peges af beskæftigelsesministeren efter indstillinger fra de i rådet repræsenterede
organisationer og myndigheder.
DA lægger vægt på, at det bliver et Arbejdsmarkedsråd, som fungerer effektivt, fx
med en væsentlig lavere mødefrekvens end i de nuværende råd, af hensyn til det
overordnede formål om at reducere antallet af administrative medarbejdere i staten,
men også at begrænse ressourceforbruget for fx DA.
AC, Danske Regioner, DAK, DH, Landbrug & Fødevarer, Lederne, Medarbejder-
og Kompetencestyrelsen, Arbejdsgiverforeningen GLS-A og KL tilkendegiver, at
de ønsker at være repræsenteret i det nye Arbejdsmarkedsråd.
8
Danske Regioner finder det væsentligt, at de som arbejdsgiverorganisation er re-
præsenteret i rådet og rådets eventuelle forretningsudvalg. Dette for at afspejle, at
Danske Regioner er en selvstændig arbejdsgiverorganisation, og at regionerne er
arbejdsgivere for en stor del af sundhedssektoren, hvor flere særlige forhold gæl-
der.
Det Faglige Hus ser etableringen af arbejdsmarkedsrådene som en enestående mu-
lighed til at tilrette nye samfundspolitiske institutioner til den typiske danske løn-
modtagers valg af fagforening og a-kasse. Det Faglige Hus bemærker, at et sti-
gende antal lønmodtagere er organiseret i alternative faglige organisationer. Ved
udpegningen af de alternative organisationers medlemmer til det centrale Arbejds-
markedsråd, henleder Det Faglige Hus opmærksomheden på, at valggruppen Øv-
rige omfatter blandt andet Det Faglige Hus, Frie og Krifa og således er repræsenta-
tiv i forhold til de tværfaglige organisationer i Danmark.
F&P Arbejdsgiver finder det vigtigt, at det nye arbejdsmarkedsråd rummer hele ar-
bejdsmarkedet, herunder også den finansielle sektor.
Arbejdsgiverforeningen GLS-A finder det afgørende, at Landbrug & Fødevarer
fortsat er repræsenteret i det nye Arbejdsmarkedsråd og at GLS-A bliver repræsen-
teret. Det gælder også i relation til implementeringen af den grønne trepartsaftale,
som kommer til at få stor betydning for arbejdspladser over hele landet de kom-
mende år.
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet skal i relation til ovenstående kvittere for den store inte-
resse i, at blive repræsenteret i det nye Arbejdsmarkedsråd. Med lovforslaget læg-
ges der op til, at der i forbindelse med udmøntningen af det nye råd skal tages stil-
ling til rådets sammensætning, herunder om antallet af medlemmer, suppleanter og
tilforordnede og om udpegningsperioder m.v.
Beskæftigelsesministeriet bemærker hertil, at der i forbindelse med etableringen af
rådet bl.a. også skal tages stilling til mødefrekvensen.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
3.1.6. Inddragelse i udarbejdelsen af nye administrative forskrifter og
regler
DA mener, at det bør tydeliggøres i lovforslagets bemærkninger, at det er menin-
gen, at det nye arbejdsmarkedsråd vil blive hørt vedrørende bekendtgørelsesæn-
dringer på beskæftigelsesområdet. DA lægger vægt på, at der fortsat er et tæt sam-
arbejde mellem myndigheder og arbejdsmarkedets parter, fx om regler på beskæfti-
gelsesområdet.
DAK finder det problematisk, at den formelle, lovfæstede adgang til høring forud
for udstedelsen af nye regler afskaffes, selvom det fremgår af lovforslaget, at der
reelt fortsat vil ske høring, som det er praksis i dag. DAK ser ingen grund til at af-
skaffe lovkravet om høring.
9
AC noterer sig, at det fremgår af udkastet, at ministeren vil fastsætte yderligere
regler og rammer for Arbejdsmarkedsrådet i bekendtgørelsesform. I den forbin-
delse stiller AC sig gerne til rådighed for sparring og perspektiver herpå og ser
frem til at bidrage til dette arbejde.
Kommentar:
Med lovforslaget foreslås det, at kravet om, at beskæftigelsesministeren skal for-
handle udstedelsen af administrative forskrifter med Beskæftigelsesrådet, ophæves.
Dette er en konsekvens af, at Beskæftigelsesrådet nedlægges.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der fremover - som efter gældende praksis
omkring inddragelse af Beskæftigelsesrådet - vil blive foretaget en skriftlig høring
af relevante interessenter forud for udstedelsen af nye administrative regelsæt –
herunder også vejledninger. Relevante interessenter vil være de interessenter, som
efter de gældende regler bliver hørt i forbindelse med nye administrative forskrif-
ter. På tilsvarende måde vil de relevante interessenter fortsat blive hørt i forbin-
delse med ny lovgivning.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
FH, DA, KL, Danske Regioner, Finans Danmark og Medarbejder- og Kompetence-
styrelsen finder det afgørende, at fastholde parternes inddragelse i regeldannelsen
på arbejdsmiljøområdet med henblik på bl.a. faglige input og reel indflydelse.
FH finder, at dette skal sikres ved ophæng i loven, og at den hidtidige bestemmelse
om inddragelse af Arbejdsmiljørådet via regeludvalg ved udarbejdelse af bekendt-
gørelser på arbejdsmiljøområdet skal gælde for det nye Arbejdsmarkedsråd. FH fo-
reslår derfor en tilsvarende bestemmelse indsat i lovforslaget.
DA finder det finder det positivt, at det fremgår af lovbemærkningerne, at parterne
vil blive inddraget ved bekendtgørelsesændringer på arbejdsmiljøområdet. DA fin-
der det dog uklart, hvad der menes med ”inddragelse”, hvorfor der er behov for ty-
deliggørelse i regler og lovbemærkninger.
DA og Lederne foreslår, at ordet ”tidlig” indsættes foran ”inddragelse”. DA fore-
slår endvidere, at det fremgår af lovbemærkningerne, at inddragelsen af arbejds-
markedets parter skal sikre, at det nye råd får mulighed for at afgive bemærkninger
forinden reglerne fastsættes.
KL er optagede af, at der findes en løsning, som sikrer en fortsat forpligtelse for
Arbejdstilsynet i forhold til at inddrage arbejdsmarkedets parter i forbindelse med
nye regler, herunder mulighed for at nedsætte regeludvalg, hvis der vurderes behov
for det.
F&P Arbejdsgiver anfører, at arbejdsmarkedets parter har været inddraget i lovar-
bejdet på arbejdsmiljøområdet og foreslår, at der fortsat sikres inddragelse af ar-
bejdsmarkedets parter i lovudarbejdelsen.
10
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at det i dag ikke fremgår af arbejdsmiljølo-
ven, at inddragelsen af parterne ved bekendtgørelsesarbejde sker ”tidligt”. Da der
ikke er tiltænkt ændringer i forhold til det tidspunkt, hvor arbejdsmarkedets parter
fremover vil blive inddraget i bekendtgørelsesændringer, ses der ikke belæg for at
indsætte ordet ”tidlig” i lovforslaget. En sådan indsættelse ville kunne give indtryk
af, at der tænkes på inddragelse på et endnu tidligere tidspunkt end i dag, hvilket
ikke er tilfældet.
Beskæftigelsesministeriet kan også oplyse, at der ikke er tilsigtet ændringer i ind-
dragelsen af det nye råd i forbindelse med lovforslag på arbejdsmiljøområdet i for-
hold til det, der er praksis i dag.
Beskæftigelsesministeriet har herudover imødekommet DA’s forslag om at indsætte
en sætning i lovbemærkningerne om, at inddragelsen af arbejdsmarkedets parter
skal sikre, at det nye råd får mulighed for at afgive bemærkninger forinden reg-
lerne fastsættes.
3.1.7. Inddragelse i udmøntningsarbejdet af Arbejdsmarkedsrådet
DA ønsker, at det fremgår direkte af lovforslagets bemærkninger, at beskæftigel-
sesministeren inddrager arbejdsmarkedets parter i udmøntningen af bemyndigelses-
bestemmelsen om det nye råd.
KL vil gå konstruktivt ind i drøftelserne om etablering af et nyt samlet råd, som mi-
nisteren får bemyndigelse til at etablere med det foreliggende lovforslag, ligesom
KL forventer at blive involveret i den videre udmøntning ved bekendtgørelse.
Danske Regioner forventer, at ministeren senere vil sende et opfølgende forslag,
der i større grad præciserer rådets opgaver og sammensætning i ekstern høring. Det
er væsentligt for Danske Regioner, at ministeren sikrer en tæt dialog med parterne
om udmøntningen af lovforslaget om en ny rådsstruktur.
Lederne foreslår, at det tilføjes i bemærkningerne til lovforslaget, at arbejdsmarke-
dets parter inddrages i udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelserne om at fast-
sætte regler om Arbejdsmarkedsrådets opgaver, sammensætning, m.v.
Frie, Business Danmark, Ase og Krifa finder det nødvendigt, at regeringen inddra-
ger lønmodtagerorganisationer uden for hovedorganisationerne ved udmøntningen,
for at sikre en bedre lønmodtagerrepræsentation i lovgivningsprocessen og bringe
perspektiver fra det ikke-overenskomstregulerede arbejdsmarked med til bordet.
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet skal kvittere for høringsparternes ønsker om at blive ind-
draget i udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelserne om det nye Arbejdsmar-
kedsråd.
På baggrund af bemærkningerne føjes det til lovforslagets bemærkninger, at det
forventes, at beskæftigelsesministeren, efter drøftelse med arbejdsmarkedets parter,
11
vil fastsætte regler om Arbejdsmarkedsrådets opgaver og sammensætning, herun-
der om antallet af medlemmer, suppleanter og tilforordnede og om udpegningspe-
rioder m.v.
Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at det allerede fremgår af lovforslaget og lov-
bemærkningerne, at det skal fastsættes i den nye bekendtgørelse, hvordan det nye
råd skal inddrages ved bekendtgørelsesændringer på arbejdsmiljøområdet, og at
det nye råd forventes at skulle følge op på arbejdsmiljøindsatsen.
3.2.8 Inddragelse af det nye råd i arbejdsmiljøindsatsen
FH finder det afgørende at fastholde parternes inddragelse i arbejdsmiljøindsatsen,
og at lovforslaget beskriver, at parterne også fremover gives en central indflydelse
på at tilrettelægge og gennemføre arbejdsmiljøindsatsen på linje med den nuvæ-
rende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 66. Derfor skal der i lov eller bemærk-
ninger redegøres for, hvad det nye råds opgaver består i på arbejdsmiljøområdet.
Det er afgørende, at det nye råd fortsat får en proaktiv rolle og initiativret og ikke
kun skal udtale sig, når ministeren finder behov for det.
KL finder det vigtigt, at parterne fortsat sikres adgang til information, indflydelse
og dialog med Arbejdstilsynet om implementering af politiske aftaler, udvikling og
gennemførelse af tilsyn, tilsynsformer m.v. Dette sker i dag gennem Arbejdsmiljø-
rådet, og den fremadrettede forankring skal iagttages ved etablering af det nye Ar-
bejdsmarkedsråd.
AC ser det som en central opgave for Arbejdsmarkedsrådet at kunne drøfte udspil
m.v., der har til hensigt at forbedre arbejdsmiljøet, herunder det psykiske arbejds-
miljø. Det kan overvejes, at præcisere dette. AC foreslår, at Arbejdsmarkedsrådet
også får til opgave at drøfte temaer, som fx stress og udbrændthed, med ministeren
i en fast kadence.
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet skal kvittere for høringsparternes interesse i, at blive ind-
draget i arbejdsmiljøindsatsen.
Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at arbejdsmarkedets parter vil blive inddra-
get i udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelserne om det nye råds opgaver. På
baggrund af høringssvarene fremgår dette nu også af lovbemærkningerne.
Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at det fremgår af lovforslaget og lovbemærk-
ningerne, at det skal fastsættes i bekendtgørelsen, hvordan det nye råd inddrages
ved bekendtgørelsesændringer på arbejdsmiljøområdet, og at det nye råd forventes
at skulle følge op på arbejdsmiljøindsatsen.
3.2.9 Inddragelse i overvågningen af arbejdsmiljøet
DA finder, at det er nødvendigt for at sikre kvalificerede drøftelser i de nye råd og
rådgivning af ministeren, at rådet inddrages i overvågningen af arbejdsmarkedet,
herunder overvågning af arbejdsmiljøet. Konkret foreslår DA, at det kommer til at
12
fremgå af bemærkningerne til ændringerne af lov om organisering og understøt-
telse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at det nye råd løbende bliver opdateret om og
inddrages i udviklingen på arbejdsmarkedet, herunder overvågningen af arbejds-
miljøet.
KL finder det vigtigt, at parterne fortsat sikres adgang til information og dialog om
den overvågning af arbejdsmiljøet, som Arbejdstilsynet har ansvar for at gennem-
føre. Data af denne karakter er centrale for at kunne rådgive ministeren på arbejds-
miljøområdet.
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at det fremgår af bemærkningerne til den del
af lovforslaget, der handler om ændring af arbejdsmiljøloven, at det nye råd for-
ventes at skulle følge op på arbejdsmiljøindsatsen.
Beskæftigelsesministeriet har på baggrund af høringssvarene tilføjet i bemærknin-
gerne til den del af lovforslaget, der handler om ændringer i lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at ministeren forventes at fast-
sætte regler om, at det nye råd skal følge op på arbejdsmiljøindsatsen.
3.1.10 Nedsættelse af udvalg og arbejdsgrupper
FH finder det afgørende, at det nye råd kan nedsætte udvalg og arbejdsgrupper, og
at dette får ophæng i loven på samme måde som det i dag fremgår af arbejdsmiljø-
loven. FH foreslår derfor, at muligheden for at nedsætte udvalg og arbejdsgrupper
skrives ind i arbejdsmiljøloven, alternativt i beskæftigelsesloven.
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet kan bekræfte, at det nye råd vil kunne nedsætte udvalg el-
ler arbejdsgrupper, hvis der er behov for det. Sekretariatsbetjeningen heraf vil dog
være begrænset. Det vil være op til det nye råd, at vurdere, om der er behov for
nedsættelse af udvalg eller arbejdsgrupper. Beskæftigelsesministeriet finder ikke,
at det er nødvendigt at skrive dette eksplicit i loven eller i lovbemærkningerne.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
3.1.11. Rolle i forhold til branchefællesskaberne
DA noterer, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvem der fremadrettet skal have en
samlende rolle i forhold til branchefællesskaberne for arbejdsmiljø. DA finder det
naturligt, at det nye råd får denne rolle, og at det bør fremgå af lovbemærknin-
gerne, at det vil blive drøftet med arbejdsmarkedets parter, hvordan der kan sikres
en fast forankring af branchefællesskaberne for arbejdsmiljø, herunder det nye råds
rolle i den forbindelse.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen finder, at der bør sikres et ophæng for bran-
chefællesskaberne for arbejdsmiljø.
13
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at det nye råd vil blive inddraget i drøftelser
af relevans for branchefællesskaberne for arbejdsmiljø. Der ses ikke et behov for et
formelt ophæng i loven, da der heller ikke i dag fremgår noget i loven om, at Ar-
bejdsmiljørådet har en samlende rolle i forhold til branchefællesskaberne for ar-
bejdsmiljø.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
3.2. De nye regionale beskæftigelsesråd
3.2.1. Formål med de nye råd
FH bemærker, at den fordel, de regionale arbejdsmarkedsråd har af at være regio-
nalt funderet, er uvurderlig. På den baggrund kan arbejdsmarkedets parter lokalt
finde lokale løsninger på lokale problemer. Det er derfor væsentligt, at den regio-
nale fundering fastholdes.
KL bakker op om en nedlæggelse af de nuværende otte regionale arbejdsmarkeds-
råd. KL er forundret over forslaget om at nedsætte et nyt regionalt niveau i form af
nye regionale arbejdsmarkedsråd, der forventes at skulle varetage stort set de
samme opgaver, som de nuværende regionale arbejdsmarkedsråd varetager i dag.
KL anbefaler, at der i stedet ses på en ny fleksibel model for partsinddragelse på lo-
kalt niveau eller på tværs af kommuner, der styrker det gode samarbejde, der fore-
går rundt om i landet mellem kommuner og arbejdsmarkedets parter.
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at det er væsentligt at have et regionalt niveau
med partsrepræsentation samt at få et regionalt perspektiv på beskæftigelsesindsat-
sen og som hovedsageligt har til opgave at følge og bidrage til administrationen af
ordninger på beskæftigelsesområdet.
Beskæftigelsesministeriet bemærker desuden, at tilpasningen af den regionale
rådsstruktur sker som led i et politisk prioriteret opgavebortfald på tværs af staten,
som er fremsat med regeringens Forslag til Finanslov for 2025. Det er på den bag-
grund forudsat, at der vil være tale om færre råd end hidtil for at sikre en mere fo-
kuseret partsinddragelse.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.
3.2.2. Opgaver de nye regionale beskæftigelsesråd skal løfte
DA noterer i forhold til de regionale arbejdsmarkedsråds nuværende forvaltnings-
opgaver, at opgaven med at give udtalelser om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår
er sædvanlig ved arbejdstilladelsessager, fortsætter i et regionalt forum med inddra-
gelse af arbejdsmarkedets parter.
Udlændingenævnet bemærker, at det fremgår af udlændingelovens nugældende § 9
a, stk. 8, 1. pkt., at de regionale arbejdsmarkedsråd efter anmodning fra Styrelsen
14
for International Rekruttering og Integration afgiver en udtalelse om, hvorvidt be-
tingelserne i stk. 2, nr. 1-9 og 11-14, og § 9 m, stk. 2, er opfyldt. Udlændingenæv-
net anfører i den forbindelse, at nævnet i forbindelse med behandlingen af klagesa-
ger i nogle enkelte tilfælde også har brug for selv at indhente en udtalelse hos de
nye regionale arbejdsmarkedsråd, hvorfor nævnet foreslår at inkludere Udlændin-
genævnet i den gruppe af myndigheder, som kan indhente en udtalelse efter udlæn-
dingelovens § 9 a, stk. 8, 1. pkt., hos de nye regionale arbejdsmarkedsråd.
Kommentar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at lovforslaget er justeret, såle-
des at Udlændingenævnet i samme sagstyper som Styrelsen for International Re-
kruttering og Integration vil kunne indhente en udtalelse fra de nye regionale be-
skæftigelsesråd, dvs. i klagesager om opholdstilladelse på baggrund af beskæfti-
gelse, opholdstilladelse til medfølgende familie til udlandsdanskere, opholdstilla-
delse som udenlandsk praktikant og klagesager om arbejdstilladelse til medføl-
gende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere, der ønsker at arbejde i
samme virksomhed eller i en virksomhed, der har tæt sammenhæng til den virksom-
hed, som den udenlandske arbejdstager arbejder for.
FH finder det væsentligt, at de nye regionale arbejdsmarkedsråd, fremover fortsat
skal varetage de opgaver, der i dag varetages i RAR. Blandt andet er det væsentligt,
at de nye regionale arbejdsmarkedsråd bevarer den nuværende opgave med at mo-
nitorere kommunernes brug af støttet beskæftigelse, herunder særligt de nye regler
for nytteindsats og arbejdspligt. FH anfører hertil, at det er særligt vigtigt, at disse
ordninger ikke fører til fortrængning af ordinært beskæftigede, og at de nye regio-
nale arbejdsmarkedsråd spiller en væsentlig rolle.
FH er opmærksom på, om man med lovforslaget lægger op til at fjerne bemyndi-
gelser fra de regionale arbejdsmarkedsråd og anfører i den forbindelse, at man kan
læse lovforslaget således, at de nye regionale arbejdsmarkedsråds indflydelse på
positivlisterne for faglærte og personer med en videregående uddannelse fjernes.
Det indebærer, at de nye regionale arbejdsmarkedsråd ikke længere skal have mu-
lighed for at udpege stillinger, hvor der regionalt, er mangel på arbejdskraft (§ 9 a,
stk. 2 nr. 1, litra b). Desuden kan det læses i lovforslaget, at de nye regionale ar-
bejdsmarkedsråd ikke længere skal underrettes om sager, hvor der er meddelt op-
holdstilladelse efter positivlisten for faglærte (§ 44 a, stk. 15, i udlændingeloven).
FH finder det afgørende, at det tydeliggøres, at de ovenstående opgaver også skal
være en del af opgaveporteføljen for de nye regionale arbejdsmarkedsråd. FH anfø-
rer i den forbindelse, at FH desuden går ud fra, at rådene vil blive tildelt de nødven-
dige administrative ressourcer for at varetage deres opgaver.
FH finder, at der er stort potentiale for, at de nye regionale arbejdsmarkedsråd, kan
spille en væsentlig rolle i beskæftigelsesindsatsen. Derfor finder FH også, at det vil
være oplagt, at man styrker de nye regionale arbejdsmarkedsråds rolle, så de frem-
over får mere ansvar og flere opgaver.
DA finder det rigtigt, at opgaverne med at give udtalelser ved arbejdstilladelsessa-
ger, underretning om varslinger af større afskedigelser, og godkendelse af sager om
15
forlængelse af arbejdsfordeling, fremover skal varetages af de nye regionale ar-
bejdsmarkedsråd. DA er også enig i, at det vil være hensigtsmæssigt, at de nye re-
gionale arbejdsmarkedsråd får en central rolle i forhold til mangel på arbejdskraft.
DA finder dog, at det er for snævert, at de nye regionale arbejdsmarkedsråd pri-
mært får til opgave at følge og bidrage til administrationen af ordninger på beskæf-
tigelsesområdet. Rådene bør også kunne forholde sig til, i hvilket omfang kommu-
nerne skaber resultater i forhold til de regionale beskæftigelsespolitiske udfordrin-
ger og kommunernes tværgående samarbejder om at imødekomme virksomheder-
nes arbejdskraftbehov.
DH bemærker, at man burde styrke de nye regionale arbejdsmarkedsråds rolle ift.
at forbedre inklusionen af udsatte borgere på regionale arbejdsmarkeder og for-
bedre inklusionen af borgere med forskellige udfordringer, herunder ledige med
handicap.
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet skal kvittere for opbakningen til, at de nye regionale be-
skæftigelsesråd skal varetage en række af de opgaver, som de regionale arbejds-
markedsråd varetager i dag, hovedsageligt i forhold til at følge og bidrage til ad-
ministrationen af ordninger på beskæftigelsesområdet.
Beskæftigelsesministeriet vil også takke for forslag til opgaver, som de nye regio-
nale beskæftigelsesråd kan varetage. De nye arbejdsmarkedsråds nærmere opga-
ver vil blive fastlagt og udmøntet på bekendtgørelsesniveau, med inddragelse af ar-
bejdsmarkedsparter.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at lovforslaget er ændret, såle-
des at de nye regionale beskæftigelsesråd på samme måde som de eksisterende re-
gionale arbejdsmarkedsråd vil kunne indføre supplerende stillingsbetegnelser på
positivlisten for personer med en videregående uddannelse, jf. herved udlændinge-
lovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b. Det betyder, at Styrelsen for International Rekrut-
tering og Integration vil kunne meddele opholds- og arbejdstilladelse på baggrund
af en stillingsbetegnelse, som de nye regionale beskæftigelsesråd sætter på positiv-
listen for personer med en videregående uddannelse. De nye regionale beskæftigel-
sesråd supplerende stillingsbetegnelser vil gælde for det geografiske område (de
kommuner), som er underlagt det enkelte råd. Det svarer til, hvad der gælder i dag.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker endvidere, at det fastholdes, at
Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke skal underrette de nye
regionale beskæftigelsesråd om sager, hvor der er meddelt opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, om positivlisten for faglærte. Styrelsen for In-
ternational Rekruttering og Integration vil i sager om opholdstilladelse efter posi-
tivlisten for faglærte kunne anmode de nye regionale beskæftigelsesråd om en ud-
talelse om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Det bemærkes, at Sty-
relsen for International Rekruttering og Integration i perioden fra 1. juli 2020,
hvor positivlisten for faglærte trådte i kraft, og indtil 1. januar 2024 har meddelt
henholdsvis 9 opholdstilladelser i 2020, 61 opholdstilladelser i 2021, 171 opholds-
tilladelser i 2022 og 147 opholdstilladelser i 2023.
16
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier bemærker, at de med den nye struktur på
beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet kan være bekymrede over den fremtidige
håndtering af positivlisterne.
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier påpeger, at det er afgørende, at positivli-
sterne er opdaterede efter lokale forhold. Den nuværende struktur inddrager lokale
udbydere og arbejdsmarkedets parter i at udarbejde positivlisterne, hvilket sikrer at
listerne er aktuelle og relevante. Danske Erhvervsskole og – Gymnasier er bekym-
rede for, at der vil ske en kvalitetsnedgang i arbejdet med at matche til de jobret-
tede kurser og uddannelser, som de lokale virksomheder efterspørger, hvis positiv-
listerne ikke har det lokale særkende.
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet antager, at Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier henvi-
ser til positivlisterne for den regionale uddannelsespulje. Beskæftigelsesministeriet
lægger med lovforslaget ikke op til at ændre på, at arbejdsmarkedsparter inddra-
ges i udarbejdelsen af positivlisterne for den regionale uddannelsespulje.
Bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.
3.2.3 Sammensætning og geografisk afgrænsning
FH er helt uenige i, at strukturen bør afspejle de danske regioner, der ligeledes flyt-
tes på i andre politiske drøftelser med øvrige hensyn end arbejdskraftsbehov. RAR-
strukturen bør afspejle regionale arbejdsmarkedsbehov.
DA kan tilslutte sig, at der bliver etableret færre regionale arbejdsmarkedsråd end
de 8, som findes i dag, og at rådene gennemfører deres arbejde med en lavere mø-
defrekvens end den nuværende. DA foreslår derfor, at det i fremtiden er 4 regionale
arbejdsmarkedsråd, da det vil bidrage til den ønskede ressourcebesparelse.
DA kan samtidig tilslutte sig, at de nye regionale arbejdsmarkedsråd vil være sam-
mensat af færre organisationer og repræsentanter, end der i dag er i de regionale ar-
bejdsmarkedsråd. Af hensyn til at bruge færre ressourcer bør antallet af møder i
RAR også reduceres i forhold til i dag.
AC, DH, Danske Regioner og Lederne tilkendegiver, at de ønsker at være repræ-
senteret i de nye regionale arbejdsmarkedsråd.
AC kvitterer for, at de nye regionale arbejdsmarkedsråd skal følge grænserne for de
fem danske regioner. Denne regionale inddeling stemmer bedre overens med
arbejdskraftens mobilitet og pendlingsmønstre samt har en geografisk størrelse
samt kritisk masse til at kunne iværksætte relevante initiativer og fortsat overvåge
de regionale arbejdsmarkeder tæt.
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet kvitterer for de gode forslag til, hvordan den geografiske
afgrænsning skal være for de nye regionale beskæftigelsesråd.
17
Beskæftigelsesministeriets forslag er, at der som udgangspunkt etableres fem råd,
der følger den regionale geografiske struktur. Dette er præciseret i bemærknin-
gerne til lovforslaget.
Beskæftigelsesministeriet skal dog henvise til, at reglerne om de nye regionale be-
skæftigelsesråds sammensætning, herunder antallet af medlemmer, suppleanter og
tilforordnede og om udpegningsperioder og geografisk afgrænsning m.v. endeligt
vil blive fastlagt og udmøntet på bekendtgørelsesniveau, med inddragelse af ar-
bejdsmarkedsparter.
3.3 Nedlæggelse af Jobservice Danmark og Helbredsoplysnings-
rådet
DA finder det positivt for virksomhederne, at kommunerne og Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekrutterings regionale arbejdsmarkedskontorer fortsat kan ar-
bejde med at koordinere virksomhedsservicen, og virksomhederne kan også fortsat
gøre brug af jobcentrenes virksomhedsservice samt de tvær kommunale rekrutte-
ringsfællesskaber. DA bemærker, at der ingen garantier er for, at den enkelte kom-
mune vil engagere sig i et samarbejde på tværs af kommuner, og de kommunale
rekrutteringsfælleskaber fungerer kun så længe, kommunerne ønsker det. DA sav-
ner derfor overvejelser i lovforslagets bemærkninger om, hvordan der kan skabes
grundlag for, at kommunerne faktisk engagerer sig i de tværgående samarbejder
om at finde relevante ledige til virksomheder, som mangler medarbejdere.
KL er enige i at, virksomhederne nu og fremadrettet kan gøre brug af jobcentrenes
virksomhedsservice og de tværkommunale rekrutteringsfællesskaber. KL vil i for-
længelse heraf opfordre til, at besparelsen på 2,1 mio. kr. årligt i 2025 stigende til
2,8 mio. kr. varigt helt eller delvist tilføres kommunerne til den tværkommunale
rekrutteringsservice.
Frie, Business Danmark, Ase, Krifa, KL og Lederne kan tilslutte sig forslaget om
at nedlægge Jobservice Danmark.
KL, DA, Frie, Business Danmark, Ase, Krifa og Lederne kan tilslutte sig forslaget
om at nedlægge Helbredsoplysningsrådet.
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet vil i relation til ovenstående kvittere for, at høringssva-
rene anerkender behovet for at nedlægge Jobservice Danmark og Helbredsoplys-
ningsrådet.
Beskæftigelsesministeriet skal bemærke, at det ikke er nogen ny opgave for kommu-
nerne at udbyde virksomhedsservice i jobcenteret.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
18
3.4 Fjernelse af de beskæftigelsespolitiske mål
FH, DAK og DH bemærker, at de ikke mener, at de beskæftigelsespolitiske mål
bør afskaffes, da beskæftigelsesministeren fortsat skal have mulighed for at sætte
retning for beskæftigelsesindsatsen.
DA, Frie, Business Danmark, Ase, Krifa og Lederne støtter, at de nuværende be-
skæftigelsespolitiske mål afvikles.
DAK kan ikke se, at der med en afskaffelse af målene bliver givet større friheds-
grader til kommunerne, da de jo alligevel ikke har pligt til at efterleve dem og me-
ner derfor også, at de har en berettigelse.
DH mener, at hvis de beskæftigelsespolitiske mål afskaffes, så skal målstyringen –
herunder målet om flere med handicap i job – i hvert fald styrkes på anden vis for
at fastholde vedvarende fokus på beskæftigelse og handicap. DH skriver desuden,
at det skal gøres muligt at genere registerbaserede data om bl.a. beskæftigelse og
handicap, for effektivt at monitorerer om målet nås.
Kommentar:
Det fremgår af lovforslaget, at regeringen har en ambition om en større frisættelse
af den offentlige sektor herunder at fjerne administrative byrder. Forslaget er i
tråd med ambitionerne i regeringsgrundlaget. Ministeren har ligeledes med brev af
d. 14. oktober 2024 orienteret kommunerne om, at de beskæftigelsespolitiske mål
afskaffes. Beskæftigelsesministeriet bemærker, at beskæftigelsesministeren fortsat
har mulighed for sammen med Folketinget at sætte retning for beskæftigelsesind-
satsen blandt andet via lovgivning og tilsyn.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4. Øvrige emner
4.1 Bemyndigelse til beskæftigelsesministeren
FH er meget kritiske over for den store grad af myndighedsbeføjelser, der er lagt
op til i lovforslaget. FH anerkender hensynet til en hurtig lovproces, men finder det
problematisk fremadrettet, at inddragelse af arbejdsmarkedets parter alene skal ud-
møntes administrativt på bekendtgørelsesniveau. Det vil give den til en hver tid
siddende minister, uden om Folketinget, mulighed for administrativt at kunne be-
slutte, hvilken form rådene skal have, samt hvilke opgaver rådene skal varetage.
Derudover fastsættes det ikke i lovgivningen, hvilke af arbejdsmarkedets parter,
der skal inddrages.
FH påpeger, at de regionale arbejdsmarkedsråd skal hjemles ved lov og ikke via en
bemyndigelse til beskæftigelsesministeren. FH mener derfor, at det af selve lovtek-
sten klart bør fremgå hvor mange råd der skal nedsættes, sammensætningen i rå-
dene, formålet med de regionale arbejdsmarkedsråd og de regionale arbejdsmar-
kedsråds opgaver. FH finder det også afgørende, at der i det fremadrettede bekendt-
gørelsesudmøntningsarbejde sker en fortsat tæt inddragelse af arbejdsmarkedets
19
parter, og at lovteksten forpligter ministeren hertil både her og nu, men også som
en formaliseret tilgang til fremadrettede tilpasninger i rådsstrukturen.
KL, AC, Danske Regioner og Finans Danmark noterer, at det fremgår af lovforsla-
get, at beskæftigelsesministeren vil fastsætte yderligere regler og rammer for Ar-
bejdsmarkedsrådet i bekendtgørelsesform.
Danske regioner bemærker, at med det fremsatte udkast til lovforslag får Beskæfti-
gelsesministeren en bemyndigelse til at forme rammerne for det nye Arbejdsmar-
kedsråd. Danske Regioner forventer, at ministeren senere vil sende et opfølgende
forslag, der i større grad præciserer rådets opgaver og sammensætning i ekstern hø-
ring.
Frie, Business Danmark, Ase og Krifa finder ikke, at det kan overlades til beskæfti-
gelsesministeren at fastsætte regler om sammensætningen af det nye Arbejdsmar-
kedsråd, da det vil være en politisk ladet beslutning. Det bør i stedet ske ved lov og
vedtages af Folketinget, eller som minimum ved en lovbunden afgørelse, der kan
efterprøves ved domstolene. Hvis den foreslåede model fastholdes, bør man som
minimum regulere, hvilke lovlige kriterier, der skal ligge til grund for ministerens
skøn, fx sagligt grundlag, ligebehandling, proportional repræsentation og ingen
vægt på overenskomstregulering.
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet kan bekræfte, at arbejdsmarkedets parter vil blive ind-
draget i udmøntningen af bekendtgørelserne vedrørende det nye råds opgaver og
sammensætning.
Beskæftigelsesministeriet har på baggrund af høringssvarene indsat formuleringer
i lovbemærkningerne om, at udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelserne om de
nye råds opgaver og sammensætning, vil ske med inddragelse af arbejdsmarkedets
parter.
Disse formuleringer vil binde både den nuværende minister og fremtidige ministre
til at inddrage arbejdsmarkedets parter, hvis der skal ske ændringer i de nye råds
opgaver eller sammensætning.
4.2 Nedlæggelse af Dialogforum
DA savner, at det fremgår eksplicit af lovbemærkningerne, at Dialogforum under
Arbejdsmiljørådet nedlægges.
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet kan bekræfte, at Dialogforum nedlæggelses i forbindelse
med nedlæggelse af Arbejdsmiljørådet.
Beskæftigelsesministeriet skal oplyse, at dette ikke fremgår direkte af loven eller af
bemærkningerne. Det skyldes, at Dialogforum ikke fremgår af arbejdsmiljøloven,
men af bekendtgørelse om forretningsorden for Arbejdsmiljørådet og
20
bekendtgørelse om branchefællesskaber for arbejdsmiljø. Det fremgår af bemærk-
ningerne til lovforslaget, at forretningsorden for Arbejdsmiljørådet vil blive ophæ-
vet.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4.3 Midler i arbejdsmiljøsystemet
FH anfører, at midler til partssystemet bør blive i partssystemet, og at mindre ud-
gifter til sekretariatsbetjening af Arbejdsmiljørådet for eksempel ikke skal tilgå sta-
ten.
DA og Finans Danmark tilslutter sig, at midlerne, der skulle finansiere Arbejdsmil-
jørådets sekretariat, fremadrettet skal gå til parternes arbejdsmiljøindsats. DA fin-
der det vigtigt at præcisere, at midlerne skal gå til branchefællesskaberne for ar-
bejdsmiljø. DA foreslår, at dette kommer til at fremgå af lovforslagets afsnit 3 om
økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige. Det
betyder, at de 5,2 mio. kr. i 2025 og frem fordeles mellem branchefællesskaberne
for arbejdsmiljø.
DA undrer sig over, at der regnes med lønomkostninger til Arbejdsmiljørådets se-
kretariat i halvdelen af 2025 på trods af, at den nye rådsskruktur træder i kraft om-
kring årsskiftet. Dette bør konsekvensrettes gennem lovforslaget.
DA lægger til grund, at evt. uforbrugte midler i branchefællesskaberne for arbejds-
miljø fremadrettet vil blive tilbageført til fordeling blandt branchefællesskaberne
for arbejdsmiljø.
DA forudsætter tillige, at der ikke vil blive ændret på fordelingen af midler til hhv.
branchefællesskaber for arbejdsmiljø og arbejdsmiljøforskningsfonden.
DA foreslår, at arbejdsmiljølovens § 68, stk. 7 ophæves. Det fremgår af bestem-
melsen, at 50,4 mio kr. af de bidrag, der opkræves til finansiering af parternes ar-
bejdsmiljøindsats, tilfalder staten. DA finder, at grundlaget for indførelsen af be-
stemmelsen i 2010 – genopretningspakken – for længst er væk. DA finder, at mid-
lerne skal anvendes i partssystemet, bl.a. fordi parterne har fået til opgave at bi-
drage til indfrielsen af de nationale arbejdsmiljømål.
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet kan bekræfte, at mindre udgifter til sekretariatsbetjening
af Arbejdsmiljørådet ikke vil tilgå staten, men til parternes arbejdsmiljøindsats.
Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at man på baggrund af høringssvarene har
ændret i lovforslagets bestemmelse om fordeling af partsmidler til arbejdsmiljøind-
satsen. Der lægges op til at fordelingen af partsmidler til arbejdsmiljøindsatsen vil
blive fastsat i bekendtgørelsesform, og arbejdsmarkedets parter vil blive inddraget
i udformningen af bestemmelserne.
Beskæftigelsesministeriet kan endvidere oplyse, at det fremover vil fremgå af be-
stemmelsen i arbejdsmiljøloven, at der kan fordeles midler til forskning.
21
Beskæftigelsesministeriet kan desuden oplyse, at arbejdsmarkedets parter også vil
blive inddraget i udformningen af bestemmelser om fordeling af uforbrugte midler.
I forhold til, at der er afsat midler til Arbejdsmiljørådets sekretariat i halvdelen af
2025, kan beskæftigelsesministeriet oplyse, at dette skyldes, at der er afsat midler
til aflønning af personale i en overgangsperiode med nedlukning af Arbejdsmiljø-
rådets sekretariat. Hvis midlerne ikke bliver anvendt, vil de i stedet blive overført
til anvendelse i parternes arbejdsmiljøindsats som uforbrugte midler.
Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at der med lovforslaget ikke lægges op til en
ændring i finansieringen af partssystemet, og dermed heller ikke til en ændring af §
68 stk. 7, hvorefter en del af midlerne tilfalder staten.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4.3 Inddragelse i fordelingen af partsmidler til arbejdsmiljøind-
satsen
FH finder det afgørende, at parterne fortsat skal indstille fordelingen af partsmidler
på arbejdsmiljøområdet, og at dette får ophæng i loven, så det ikke alene er beskæf-
tigelsesministeren, der fordeler midlerne. FH finder det helt uforståeligt, at man
fjerner parternes mulighed for at indstille til ministeren, hvordan partsmidlerne an-
vendes og fordeles, da der er tale om parternes midler.
FH finder tilsvarende, at beslutningen om anvendelse af evt. uforbrugte midler skal
ske efter indstilling fra det nye Arbejdsmarkedsråd.
Finans Danmark tilslutter sig, at beskæftigelsesministeren fordeler de tilvejebragte
midler til arbejdsmiljøindsatsen med den præcisering, at midlerne fordeles til bran-
chefællesskaberne i overensstemmelse med den fastlagte fordelingsnøgle.
Finans Danmark henstiller, at det præciseres i lovbemærkningerne, at parterne ind-
drages ved beskæftigelsesministerens fastlæggelse af regler om uforbrugte midler,
så det sikres, at midlerne forbeholdes partsindsatsen på arbejdsmiljøområdet, hen-
set til midlernes oprindelse.
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at man på baggrund af høringssvarene har
ændret i lovforslagets bestemmelse om fordeling af partsmidler til arbejdsmiljøind-
satsen. Der lægges op til at fordelingen af partsmidler til arbejdsmiljøindsatsen
blive fastsat i bekendtgørelsesform, og arbejdsmarkedsmarkedets parter vil blive
inddraget i udformningen af bestemmelserne.
Beskæftigelsesministeriet kan videre oplyse, at arbejdsmarkedets parter også vil
blive inddraget i udformningen af bestemmelser om fordeling af uforbrugte midler.
22
4.4 Samarbejde mellem myndigheder og arbejdsmarkedets par-
ter i øvrigt
DA lægger vægt på, at der fortsat er et tæt samarbejde mellem myndigheder og ar-
bejdsmarkedets parter, fx om udarbejdelse af Arbejdstilsynets vejledninger og nor-
merende vejledninger fra branchefællesskaberne for arbejdsmiljø.
Finans Danmark finder, at parternes inddragelse i udarbejdelsen af vejledninger på
arbejdsmiljøområdet bør fastholdes som hidtil, ved at inddrage parterne i forbin-
delse med udformning og tilretning af vejledninger. Dette har været med til at sikre
en vis fælles forståelse for udmøntningen af lovgivningen og et godt fundament
for, at parterne har kunnet give den rette rådgivning til virksomhederne, og der-
igennem været med til at sikre forståelse og viden om arbejdsmiljølovgivningen til
gavn for den enkelte medarbejder, virksomheden og samfundet. Derfor foreslår Fi-
nans Danmark, at ”udarbejdelse af vejledninger” tilføjes til lovbestemmelsen om,
at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om det nye råds opgaver.
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet kan bekræfte, at man også fremover ønsker et tæt samar-
bejde mellem myndigheder og arbejdsmarkedets parter.
Beskæftigelsesministeriet skal bemærke, at det ikke i dag fremgår af arbejdsmiljø-
loven, at Arbejdsmiljørådet inddrages ved udarbejdelse af Arbejdstilsynets vejled-
ninger, ligesom der heller ikke fremgår noget om proceduren for udarbejdelse af
branchevejledninger i arbejdsmiljøloven. Derfor finder beskæftigelsesministeriet
heller ikke behov for at indsætte regler herom i forhold til det nye råd.
For så vidt angår Arbejdstilsynets vejledninger bemærker Beskæftigelsesministe-
riet, at det indgår i regeringens oplæg til politisk prioriteret opgavebortfald på fi-
nansloven for 2025, at der skal ske en sanering af Arbejdstilsynets vejledninger
med henblik på at ophæve og/eller forkorte vejledningerne.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4.5 Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats
FH finder det yderst kritisk, at lovforslaget lægger op til at gennemføre dele af Ek-
spertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats anbefalinger uden om den øvrige
politiske proces om reform af fremtidens beskæftigelsesindsats. FH vurderer, at der
godt kan være grobund for en fornuftig reform af råd på beskæftigelsesområdet,
men er uforstående over for en proces, der går på tværs af eksisterende politiske
forhandlinger, og som ikke virker til at have sit udspring af et ønske om at forbedre
rådsstrukturen, men mest handler om at spare ressourcer.
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet skal henvise til, at lovforslaget ikke udspringer af anbefa-
lingerne fra Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats.
Lovforslaget udspringer bl.a. af Finanslovforslaget for 2025, hvoraf det bl.a. ind-
gik et oplæg om at fjerne statslig administration svarende til godt 1.000 årsværk i
23
2025. Dette med særligt fokus på årsværk i centraladministrationen og på opgaver,
der har karakter af administration, tilsyn og kontrol. I relation hertil ser regerin-
gen et potentiale i at fokusere partsarbejdet på beskæftigelses- og arbejdsmiljøom-
rådet, styrke den strategiske dialog og tænke områderne tættere sammen. Som led
heri foreslår regeringen derfor at etablere en ny rådsstruktur.
Videre fremgår det af regeringsgrundlaget, at regeringen gerne vil reducere stats-
lig kontrol og frigive midler til velfærd. Regeringen ønsker at fjerne administrative
byrder og unødigt bureaukrati samt frisætte den offentlige sektor. Kommunerne
skal bl.a. have større frihedsgrader til selv at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen.
Som led heri foreslår regeringen at afskaffe de beskæftigelsespolitiske mål og Job-
service Danmark.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.


Folketinget Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 3852
6. november 2024
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
I forbindelse med fremsættelsen af Forslag til lov om ændring af lov om organise-
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø, og for-
skellige andre love (Tilpasning af rådstruktur på beskæftigelses og arbejdsmiljøom-
rådet, nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet, Jobservice Danmark og afskaffelse
af de beskæftigelsespolitiske mål) oversendes her høringsnotat, høringssvar og li-
gestillingsvurdering.
Lovforslaget var i høring i perioden fra d. 3. oktober til d. 10. oktober 2024.
Af høringsnotatet fremgår hvilke høringssvar, som har givet anledning til justerin-
ger i lovforslaget og dets bemærkninger. Det bemærkes, at der derudover er foreta-
get justeringer i de økonomiske bemærkninger som led i konsolideringen af lov-
forslaget, så besparelserne på betjeningen af rådene afspejler den nye rådsstruktur,
der lægges op til. Justeringen har dog ikke betydning for den samlede årsværksre-
duktion på Beskæftigelsesministeriets område, da justeringen balanceres af mod-
svarende årsværksreduktioner andre steder på ministerområdet.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Offentligt
L 75 - Bilag 1
Beskæftigelsesudvalget 2024-25


Den 9. oktober 2024
Sagsnr. S-2024-971
Dok.nr. D-2024-34635
/
Svar på høring over udkast til lovforslag om ændring af lov
om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind-
satsen
Beskæftigelsesministeriet har den 3. oktober 2024 sendt et udkast til
lovforslag om ændring af lov om organisering og understøttelse af be-
skæftigelsesindsatsen i høring.
Akademikerne værdsætter muligheden for at komme med bemærknin-
ger til lovudkastet. Hvis der er behov for yderligere kommentarer eller
drøftelser om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen,
står Akademikerne til rådighed.
Generelle bemærkninger til det nye Arbejdsmarkedsråd
Som led i et politisk prioriteret opgavebortfald på tværs af staten, frem-
sat i regeringens Forslag til Finanslov 2025, lægger regeringen op til at
nedlægge Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrådet, de otte regionale arbejds-
markedsråd samt Arbejdsmiljørådet. I stedet foreslås det at oprette et
nyt centralt Arbejdsmarkedsråd samt fem nye regionale arbejdsmar-
kedsråd under Beskæftigelsesministeriets område
God partsinddragelse er afgørende for at sikre et velfungerende ar-
bejdsmarked med høj grad af flexicurity, gode beskæftigelsesmuligheder
samt gode vilkår og rammer om arbejdsmiljøarbejdet på danske ar-
bejdspladser. Dette er en forudsætning for, at borgerne kan have et
sundt, langt og bæredygtigt arbejdsliv, og at virksomhederne har ad-
gang til kompetencer, der understøtter den danske konkurrenceevne og
produktivitet.
Akademikerne har hidtil engageret sig i Arbejdsmiljørådets forretnings-
udvalg, og det har længe været ønsket at engagere sig på lignende vis
inden for beskæftigelsesområdet. Akademikerne ser derfor frem til et
endnu stærkere strategisk og retningssættende samarbejde i det nye
råd, hvor Akademikernes repræsentation afspejler organisationens stør-
relse på arbejdsmarkedet. Og Akademikerne glæder sig til at trække i
arbejdstøjet på både centralt og regionalt niveau.
Bemærkninger til Arbejdsmarkedsrådets formål
Ifølge det udsendte materiale på side 31 vil det nye Arbejdsmarkedsråd
have til formål at fremme en enklere og bedre koordinering af arbejds-
miljø- og beskæftigelsesområdet.
Offentligt
L 75 - Bilag 1
Beskæftigelsesudvalget 2024-25
Side 2 af 3
Beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet har mange berøringsflader og
fælles udfordringer, og derfor støtter Akademikerne grundlæggende for-
slaget om at samle områderne i en mere enkel rådsstruktur.
Akademikerne vil foreslå, at lovforslaget fastsætter, at Arbejdsmarkeds-
rådet skal have en rådgivende funktion over for ministeren. Endvidere
foreslår Akademikerne, at loven beskriver, at vægtningen mellem be-
skæftigelse og arbejdsmiljø bliver ligeligt fordelt i rådets arbejde.
Bemærkninger til Arbejdsmarkedsrådets opgaver
Af lovudkastets §23 fremgår det, at ”Beskæftigelsesministeren nedsæt-
ter Arbejdsmarkedsrådet, som har til opgave at rådgive om og drøfte
relevante forhold og aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet af rele-
vans for beskæftigelsesministeren og på tværs af arbejdsmiljø- og be-
skæftigelsesområdet.”
Hvis det betyder, at ministeren vil inddrage rådet i principielle drøftelser
med betydning for arbejdsmarkedet og arbejdsmiljøområdet, er Akade-
mikerne positive over for forslaget. Akademikerne anbefaler derfor, at
dette præciseres i loven.
Det bemærkes også, at niveauet for rådenes inddragelse samt mulighe-
der for at rådgive ministeren bør præciseres på enten lovgivnings- eller
bekendtgørelsesniveau. Og akademikerne ser gerne, at rådets rolle som
rådgivende organ tydeliggøres. Akademikerne foreslår derfor, at det i
loven præciseres, at rådet gives mulighed for at afgive indstilling til mi-
nisteren om mål, indsatser og prioriteringer på arbejdsmiljø- og beskæf-
tigelsesområdet.
Akademikerne noterer med interesse, at bemærkningerne til lovudkastet
på side 31 fremhæver, at rådet skal drøfte større beskæftigelsespolitiske
udspil og indgå i drøftelser om forsøgsaktiviteter, projekter, udviklings-
programmer og større principielle lovkomplekser. Det er Akademikerne
enige i. Akademikerne ser det som en tilsvarende central opgave for
Arbejdsmarkedsrådet at kunne drøfte udspil mv, der har til hensigt at
forbedre arbejdsmiljøet, herunder det psykiske arbejdsmiljø.
Det kan overvejes, at dette præciseres jf. eksemplet overfor. Akademi-
kerne foreslår desuden, at Arbejdsmarkedsrådet også får til opgave at
drøfte temaer. De konkrete temaer som fx stress og udbrændthed kan
drøftes med ministeren i fast kadence.
Bemærkninger til fastsættelse af regler for Arbejdsmarkedsrådet og de
regionale arbejdsmarkedsråd
Akademikerne kvitterer for, at det i udkastet til lovforslaget foreslås, at
de nye regionale arbejdsmarkedsråd skal følge grænserne for de fem
danske regioner. Denne regionale inddeling stemmer bedre overens med
Side 3 af 3
arbejdskraftens mobilitet og pendlingsmønstre samt har en geografisk
størrelse samt kritisk masse til at kunne iværksætte relevante initiativer
og fortsat overvåge de regionale arbejdsmarkeder tæt. Akademikerne
ser frem til at indgå i drøftelser af, hvordan rådenes relevans for be-
skæftigelsesindsatsen kan øges.
Akademikerne noterer sig afslutningsvist, at det fremgår af udkastet, at
ministeren vil fastsætte yderligere regler og rammer for Arbejdsmar-
kedsrådet i bekendtgørelsesform. I den forbindelse stiller Akademikerne
sig gerne til rådighed for sparring og perspektiver herpå og ser frem til
at bidrage til dette arbejde.
For kontakt:
Morten Müller Larsen, chefkonsulent, mml@ac.dk
Anja Engelhard Hansen, politisk konsulent, aeh@ac.dk
Anne Sofie Fogtmann, chef for arbejdsmarkedsområdet, asf@ac.dk
1
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38 2100 København Ø
Sendt på e-mail til:
mihh@star.dk, lis@star.dk, ekj@star.dk og star@star.dk
Høring over Lov om ændring af lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø, og forskellige
andre love (Tilpasning af rådstruktur på beskæftigelses- og
arbejdsmiljøområdet, nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet,
Jobservice Danmark og afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske mål
Arbejdsgiverforeningen GLS-A (herefter GLS-A) finder det kritisabelt, at GLS-A – som den mest
repræsentative arbejdsgiverorganisation i det grønne erhverv – ikke var på høringslisten for
ovenstående høring. GLS-A ønsker fremover at blive inddraget i lignende høringer.
GLS-A anerkender regeringens ønske om at bruge færre ressourcer på administration, tilsyn og
kontrol i staten på tværs af ministerområder, og deraf også beslutningen om en sammenlægning af
de i lovforslaget nævnte råd. Det gælder yderligere ift. de naturlige snitflader, som beskæftigelses-
og arbejdsmiljøindsatsen har. Dog har GLS-A via Landbrug & Fødevarer i dag en plads i
Arbejdsmiljørådet, i fællesskab med Dansk Arbejdsgiverforening, som bortfalder med regeringens
finanslovsforslag for 2025.
GLS-A repræsenterer en sektor med mange tusind arbejdspladser på tværs af Danmark, som har
helt særlige vilkår beskæftigelses- og arbejdsmiljømæssigt. Det er derfor helt afgørende, at
Landbrug & Fødevarer fortsat er repræsenteret i det nye Arbejdsmarkedsråd og at GLS-A bliver
repræsenteret. Dette vil sikre, at landbrugets perspektiver og erfaringer bliver en del af det bredere
arbejde med beskæftigelses- og arbejdsmiljøpolitikker i Danmark. Det gælder også i relation til
implementeringen af den grønne trepartsaftale, som kommer til at få stor betydning for
arbejdspladser over hele landet de kommende år.
GLS-A opfordrer derfor til, at der i forbindelse med sammensætningen af det nye
Arbejdsmarkedsråd vil blive taget hensyn til, at både Landbrug & Fødevarer og GLS-A får
mulighed for at bidrage konstruktivt til samarbejdet om at forme arbejdsmarkedet og arbejdsmiljøet
i Danmark.
Med venlig hilsen
Helle Birk Domino
Chefkonsulent, arbejdsmiljø
+45 21 33 77 30,
hebd@gls-a.dk
GLS-A, Agro Food Park 13, DK-8200 Aarhus N.
Arbejdsgiverforeningen GLS-A
Agro Food Park 13
8200 Aarhus N
T +45 8740 3400
E info@gls-a.dk
www.gls-a.dk
CVR 65418517
22.10.2024
10. oktober 2024
J.nr. 24-96960
Sekretariatet for
Arbejdsmiljøklagenævnet
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr.:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid - reception:
man-fre kl. 9.00-15.00
Åbningstid - telefon:
man-tir kl. 9.00-15.00
ons lukket
tor-fre kl. 9.00-15.00
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
Høringssvar til lovforslag om ændring af blandt andet
arbejdsmiljøloven (tilpasning af rådstruktur på beskæftigelses-
og arbejdsmiljøområdet)
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i brev af 3. oktober
2024 sendt forslag til blandt andet lov om ændring af lov om
arbejdsmiljø i høring. Lovforslaget udmønter regeringens beslutning om
at tilpasse rådsstrukturen, hvorved eksisterende råd på beskæftigelses-
og arbejdsmiljøområdet nedlægges, og der oprettes et nyt
Arbejdsmarkedsråd.
Sekretariatet for Arbejdsmiljøklagenævnet skal for så vidt angår de
organisationer, der er repræsenteret i Arbejdsmiljøklagenævnet, henvise
til de svar, organisationerne afgiver.
Sekretariatet skal, for så vidt angår § 2 i lovforslaget, gøre opmærksom
på, at der også skal ske en konsekvensrettelse af § 81 a, stk.10, i lov om
arbejdsmiljø, hvorefter Arbejdsmiljøklagenævnet hvert år afgiver en
beretning om sin virksomhed til Arbejdsmiljørådet og
beskæftigelsesministeren. Sekretariatet foreslår, at ”Arbejdsmiljørådet”
udgår af bestemmelsen.
Venlig hilsen
Cathrine Due Billing
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Mikkel Hjortshøj Hansen (mihh@star.dk),
Lise Nykær Sandlykke (lis@star.dk),
Emma Lynggaard Kiellberg (ekj@star.dk),
star@star.dk
Vester Voldgade 113
1552 København V
Tlf.: 33 38 90 00
CVR 16834017
da@da.dk
da.dk
Høringssvar om ny rådsstruktur på beskæf-
tigelses- og arbejdsmiljøområdet
Dansk Arbejdsgiverforening har den 3. oktober 2024 modtaget høring om
Lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigel-
sesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø, og forskellige andre love (Tilpas-
ning af rådstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, nedlæg-
gelse af Helbredsoplysningsrådet, Jobservice Danmark og afskaffelse af
de beskæftigelsespolitiske mål).
DA har i den forbindelse følgende bemærkninger:
Det nye arbejdsmarkedsråd
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger i indledningen til lovforslaget,
at ”Formålet med det nye råd er at understøtte en mere enkel og bedre
koordinering af arbejdsmiljøområdet og beskæftigelsesområdet, som har
mange snitflader og fælles udfordringer”.
DA er enig i, at der kan være temaer, som er relevante at drøfte på tværs
af beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet. DA finder dog, at områderne
på mange måder er forskellige, og at det er vigtigt at være opmærksom
på, at de to områder har forskellige lovfastsatte formål. Rådene har i dag
også forskellige opgaver og prioriteringer, der udspringer af politiske af-
taler. Derfor vil det være mest relevant at holde møder med fokus på en-
ten beskæftigelse eller arbejdsmiljø. Dette bør fremgå af lovforslagets be-
mærkninger.
Det er afgørende, at arbejdsmarkedets parter fortsat har indflydelse på re-
geldannelsen på arbejdsmiljøområdet og har reel mulighed for fortsat at
leve op til arbejdsmiljølovens formål i lovens § 1, om at ”virksomhederne
selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning fra ar-
bejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsy-
net.” DA anbefaler derfor, at følgende indarbejdes i lovforslagets bemærk-
ninger:
”Ved etablering af det nye råd, herunder ved fastsættelse af rådets opga-
ver og mødeafvikling, vil der blive taget højde for de forskellige formål,
10. oktober 2024
CSR/JBP
Dok ID: 429010
Side 2/7
opgaver og udfordringer, der er på de to områder. Konkret vil udmønt-
ningen af beskæftigelsesministerens bemyndigelse, jf. lovforslagets § 1, nr.
6, blandt andet indebære, at Arbejdsmarkedsrådet også mødes alene for
at drøfte arbejdsmiljø eller beskæftigelse.”
Af hensyn til det overordnede formål om at reducere antallet af admini-
strative medarbejdere i staten, men også at begrænse ressourceforbruget
for fx DA, så lægger DA vægt på, at det bliver et Arbejdsmarkedsråd, som
fungerer effektivt, fx med en væsentlig lavere mødefrekvens end i de nu-
værende råd.
Til lovforslagets § 1, nr. 6 (§ 23, stk.1)
Det er positivt, at det nye råds opgave bliver at rådgive om forhold på
arbejdsmarkedsområdet. DA finder dog, at det i forslag til ny § 23, stk.1, i
lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
ikke er tilstrækkelig tydeligt, at rådets opgave også er at rådgive beskæf-
tigelsesministeren.
DA finder, at der er brug for, at rådet kan rådgive ministeren særskilt om
forhold på henholdsvis beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, og ikke
alene om forhold, der går på tværs af de to områder, jf. bl.a. hensynet til
formålsbestemmelsen i arbejdsmiljøloven § 1, som nævnt ovenfor
For at sikre dette finder DA, at det er nødvendigt at justere ordlyden af §
23, stk. 1. DA foreslår derfor, at § 23, stk. 1, formuleres som følger:
”Beskæftigelsesministeren nedsætter Arbejdsmarkedsrådet, som har til
opgave at drøfte og rådgive beskæftigelsesministeren om relevante for-
hold og aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet på arbejdsmiljø- hen-
holdsvis beskæftigelsesområdet.”
DA finder desuden, at det er nødvendigt for kvalificerede drøftelser i rå-
det og rådgivning af ministeren, at rådet inddrages i overvågningen af
arbejdsmarkedet, herunder overvågning af arbejdsmiljøet.
Konkret foreslår DA derfor, at følgende indarbejdes i lovbemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr.6 (§ 23):
”Rådets opgaver med at drøfte og rådgive om arbejdsmarkeds- og ar-
bejdsmiljøforhold forudsætter, at rådet løbende bliver opdateret om og
inddrages i udviklingen på arbejdsmarkedet, herunder overvågningen af
arbejdsmiljøet.”
Som følge af ændringerne ovenfor skal lovforslagets § 2, nr. 3 justeres.
Side 3/7
Til lovforslagets § 1, nr. 6 (§ 23, stk. 2)
Det er positivt, at det i forslag til § 23, stk. 2, i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. fremgår, at beskæftigelses-
ministeren vil fastsætte nærmere regler om, hvordan det nye råd inddra-
ges ved bekendtgørelsesændringer på arbejdsmiljøområdet. Det fremstår
dog som uklart, hvad der ligger i ordet ”inddragelse”.
DA finder det helt afgørende, at der forsat er en reel involvering af par-
terne i regelarbejdet på arbejdsmiljøområdet. Der er derfor brug for at ty-
deliggøre parternes rolle i både reglerne og lovbemærkningerne.
Konkret foreslår DA, at ordet ”tidlig” indsættes foran ”inddragelse” i §
23, stk. 2, og der indarbejdes følgende i lovforslagets bemærkninger til §
1, nr. 6.
”Inddragelsen af arbejdsmarkedets parter ved bekendtgørelsesændringer
på arbejdsmiljøområdet skal bl.a. sikre, at det nye råd får mulighed for at
afgive bemærkninger forinden reglerne fastsættes.”
Det bemærkes, at lovforslagets § 1, nr. 6, med tilhørende bemærkninger
kan læses således, at det nye arbejdsmarkedsråd ikke vil blive hørt over
bekendtgørelsesændringer om beskæftigelsesindsatsen m.v. DA finder,
at det bør tydeliggøres i bemærkningerne, at dette ikke er meningen.
DA savner, at det fremgår eksplicit af lovbemærkningerne, at Dialogfo-
rum under Arbejdsmiljørådet nedlægges.
DA noterer tillige, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvem der fremad-
rettet skal have en samlende rolle i forhold til branchefællesskaberne for
arbejdsmiljø. DA finder, at det vil være hensigtsmæssigt, at der også
fremadrettet er en samlet indgang til og en forankring af branchefælles-
skaberne for arbejdsmiljø. DA finder, at det vil være naturligt, at det nye
råd får denne samlende rolle i relation til branchefællesskaberne for ar-
bejdsmiljø.
Derfor foreslår DA, at det indarbejdes i lovbemærkningerne til § 1, nr.6,
”at det i forbindelse med udmøntningen af bestemmelsen vil blive drøf-
tet med arbejdsmarkedets parter, hvordan der kan sikres en fast foran-
kring af branchefællesskaberne for arbejdsmiljø, herunder det nye råds
rolle i forhold til branchefællesskaberne for arbejdsmiljø”.
DA finder det rigtigt at forankre opgaven med at udarbejde landsdæk-
kende positivlister for henholdsvis jobrettet uddannelse og ret til en er-
hvervsuddannelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft,
i det nye arbejdsmarkedsråd. DA skal i den forbindelse anbefale, at det
Side 4/7
indarbejdes i lovforslagets bemærkninger, at udarbejdelse af positivli-
sterne skal ske på baggrund af manglen på medarbejdere, jf. STAR’s
rekrutteringssurvey.
Til lovforslagets § 1, nr. 6 (§ 23, stk.3)
DA lægger til grund, at det nye råd skal bestå af arbejdsmarkedets par-
ter. Dette fremgår dog ikke direkte af ny § 23 i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Det fremgår af lovbemærkninger til ny § 23, stk. 3, at ”Det forventes, at
Arbejdsmarkedsrådet vil blive sammensat af medlemmer, som udpeges
af beskæftigelsesministeren efter indstillinger fra bl.a. arbejdsmarkedets
parter”.
Lovbemærkningens ordlyd med” bl.a.” kan imidlertid skabe uklarhed
om repræsentationen i rådet. Derfor foreslår DA, at lovbemærkningen
omformuleres som følger; ”Det forventes, at Arbejdsmarkedsrådet vil
blive sammensat af medlemmer, som udpeges af beskæftigelsesministe-
ren efter indstillinger fra arbejdsmarkedets parter, samt evt. tilforord-
nede fra relevante myndigheder.”
Afslutningsvist ønsker DA, at det fremgår direkte af lovforslagets be-
mærkninger, at beskæftigelsesministeren inddrager arbejdsmarkedets
parter i udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelserne i lovforslagets §
1, nr.6 (§ 23)
Regionale arbejdsmarkedsråd
DA noterer sig, at beskæftigelsesministeren og FH lægger vægt på, at de
regionale arbejdsmarkedsråd bliver fastholdt.
DA kan tilslutte sig, at der bliver etableret færre regionale arbejdsmar-
kedsråd end de 8, som findes i dag, og at rådene gennemfører deres ar-
bejde med en lavere mødefrekvens end den nuværende. DA finder dog,
at Sjælland og de østdanske ø’er udgør ét samlet arbejdsmarked, og derfor
bør der kun være ét regionalt arbejdsmarkedsråd i dette område. DA fo-
reslår derfor, at det i fremtiden er 4 regionale arbejdsmarkedsråd. De
færre råd vil bidrage til den ønskede ressourcebesparelse.
DA kan samtidig tilslutte sig, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler
om, at de nye regionale arbejdsmarkedsråd vil være sammensat af færre
organisationer og repræsentanter, end der i dag er i de regionale arbejds-
markedsråd. Af hensyn til at bruge færre ressourcer bør antallet af møder
i RAR også reduceres i forhold til i dag.
I forhold til rådets opgaver er DA enig i, at det vil være hensigtsmæssigt,
at de nye regionale arbejdsmarkedsråd får en central rolle i forhold til
Side 5/7
mangel på arbejdskraft, herunder at de nye regionale arbejdsmarkedsråd
bliver inddraget, når der udpeges mangelområder, hvor koordination og
aktørsamarbejde skal styrkes.
DA finder dog, at det er for snævert, at de nye regionale arbejdsmarkeds-
råd primært får til opgave at følge og bidrage til administrationen af ord-
ninger på beskæftigelsesområdet. Rådene bør også kunne forholde sig til,
i hvilket omfang kommunerne skaber resultater i forhold til de regionale
beskæftigelsespolitiske udfordringer og kommunernes tværgående sam-
arbejder om at imødekomme virksomhedernes arbejdskraftbehov. Denne
opgave er ikke mindst væsentlig, hvis en kommende beskæftigelsesre-
form indebærer markant større kommunal frihed til at tilrettelægge be-
skæftigelsesindsatsen i den enkelte kommune.
I forhold til de regionale arbejdsmarkedsråds nuværende forvaltningsop-
gaver noterer DA, at opgaven med at give udtalelser om, hvorvidt løn- og
ansættelsesvilkår er sædvanlig ved arbejdstilladelsessager, fortsætter i et
regionalt forum med inddragelse af arbejdsmarkedets parter.
DA finder det også rigtigt, at det fortsat er til de nye regionale arbejdsmar-
kedsråd, at virksomhederne skal underrette om varslinger af større afske-
digelser, og at rådet godkender sager om forlængelse af arbejdsfordeling.
Øvrige råd m.v.
DA kan tilslutte sig forslaget om at nedlægge Tilsynsrådet og Helbreds-
oplysningsrådet. DA kan desuden støtte, at de nuværende beskæftigelses-
politiske mål afvikles, da der er blevet for mange modsatrettede beskæfti-
gelsespolitiske mål, som ikke har et fokus på at sikre fx færrest muligt på
offentlig forsørgelse, høj beskæftigelse og relevante kompetencer.
Det foreslås, at Jobservice Danmark nedlægges, men det fremgår samtidig
af lovforslagets bemærkninger, at kommunerne og Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekrutterings regionale arbejdsmarkedskontorer fortsat kan
arbejde med at koordinere virksomhedsservicen, og virksomhederne kan
også fortsat gøre brug af jobcentrenes virksomhedsservice samt de tvær-
kommunale rekrutteringsfællesskaber.
Det finder DA positivt for virksomhederne, men der er ingen garantier
for, at den enkelte kommune vil engagere sig i et samarbejde på tværs af
kommuner, og de kommunale rekrutteringsfælleskaber fungerer kun så
længe, kommunerne ønsker det. DA savner derfor overvejelser i lovforsla-
gets bemærkninger om, hvordan der kan skabes grundlag for, at kommu-
nerne faktisk engagerer sig i de tværgående samarbejder om at finde rele-
vante ledige til virksomheder, som mangler medarbejdere.
Side 6/7
Finansiering af arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats
Til lovforslagets afsnit 3
Følgende fremgår af lovforslagets bemærkninger i afsnit 3:
”Der lægges op til, at den del af indtægten i det selvfinansierende kreds-
løb, der finansierer de reducerede udgifter til Sekretariatet for Arbejdsmil-
jørådet, omfordeles til øvrige formål i regi af arbejdsmarkedets parters ar-
bejdsmiljøindsats.”
DA noterer, at midlerne, der skulle finansiere Arbejdsmiljørådets sekreta-
riat, og som stammer fra virksomhederne, fremadrettet, ifølge lovforsla-
get, skal gå til parternes arbejdsmiljøindsats.
DA finder, at det er vigtigt at præcisere, at midlerne skal gå til branche-
fællesskaberne for arbejdsmiljø.
Samtidig undrer DA sig over, at der regnes med lønomkostninger til Ar-
bejdsmiljørådssekretariatet i halvdelen af 2025 på trods af, at den nye
rådsstruktur træder i kraft omkring årsskiftet. Dette bør konsekvensrettes,
så besparelsen på lønomkostninger i 2025 afspejler det reelle ikrafttrædel-
sestidspunkt.
DA anbefaler derfor, at der i ovenstående afsnit fra lovbemærkningerne
efter ordet ”arbejdsmiljøindsats ”indsættes” i branchefællesskaberne for
arbejdsmiljø. Det vil sige, at de 5,2 mio. i 2025 og frem, fremadrettet for-
deles mellem branchefællesskaberne for arbejdsmiljø, samt at økonomien
konsekvensrettes ned igennem lovforslaget for at reflektere den reelle be-
sparelse i 2025.
DA lægger herudover til grund, at det er lovgivers hensigt, at evt. ubrugte
midler i branchefællesskaberne for arbejdsmiljø, og som i dag går til Dia-
logforum, fremadrettet vil blive tilbageført til fordeling blandt branche-
fællesskaberne for arbejdsmiljø.
DA forudsætter tillige, at der ikke vil blive ændret på fordelingen af mid-
ler til hhv. branchefællesskaber for arbejdsmiljø og arbejdsmiljøforsk-
ningsfonden.
Til lovforslagets § 2 (arbejdsmiljøloven § 68)
Siden 2010 har staten årligt inddraget 50,4 mio. kr. af det beløb, der op-
kræves til at finansiere parternes arbejdsmiljøindsats. Det skete som led i
genopretningspakken fra 2010, der skulle sikre den offentlige økonomi i
perioden lige efter finanskrisen i 2008. Grundlaget for at inddrage beløbet
er således for længst væk.
Side 7/7
DA finder derfor, at de midler, der opkræves til finansiering af parternes
arbejdsmiljøindsats, fremadrettet anvendes til det lovbestemte formål,
ikke mindst da partssystemet, med den gældende arbejdsmiljøaftale, har
fået til opgave at bidrage til indfrielse af de nationale arbejdsmiljømål.
DA foreslår derfor indsat et nyt nr. 6: "§ 68 stk. 7 ophæves."
Afsluttende bemærkninger
DA lægger vægt på, at der fortsat er et tæt samarbejdet mellem myndig-
heder og arbejdsmarkedets parter. Det gælder fx om regler på beskæfti-
gelsesområdet, udarbejdelse af Arbejdstilsynets vejledninger og norme-
rende vejledninger fra branchefællesskaberne for arbejdsmiljø.
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)
Danske A-kasser vil gerne takke for høringen over det lovforslag, hvormed der skal ske en tilpasning
af rådsstrukturen på beskæftigelsesområdet. Vi har følgende bemærkninger til lovforslaget:
Ad de beskæftigelsespolitiske mål:
Med lovforslaget lægges der op til at afskaffe de beskæftigelsespolitiske mål. Formålet med målene
er i dag at sætte fokus eller retning på kommunernes indsats. Kommunerne kan lade sig inspirere af
målene, men har ikke pligt til at efterleve dem.
Vi ser et behov for, at en minister fra centralt hold fortsat kan sende et signal om vigtigheden af at
sætte en bestemt retning for indsatsen. Vi kan ikke se, at der med en afskaffelse af målene bliver
givet større frihedsgrader til kommunerne, da de jo alligevel ikke har pligt til at efterleve dem.
Udmeldingen af mål vil dog i mange kommuner formentlig uagtet kalde på, at man om ikke andet
forholder sig til den retning, der meldes ud med målene og evt. lader sig inspirere – til gavn for dem
målene retter sig mod. Derfor har de også en berettigelse.
Ad etableringen af et nyt centralt Arbejdsmarkedsråd:
Med lovforslaget lægges der op til at nedlægge Beskæftigelsesrådet og Arbejdsmiljørådet – og i
stedet etablere ét nyt råd. Samtidig lægges der op til at nedlægge Tilsynsrådet.
Opgaverne i det nye Arbejdsmarkedsråd
I.
Med lovforslaget lægges der op til, at det nye Arbejdsmarkedsråd vil skulle drøfte større
beskæftigelsespolitiske udspil, forsøgsaktiviteter, projekter, udviklingsprogrammer og større
principielle lovkomplekser. Herudover vil rådet skulle følge op på beskæftigelsesindsatsen og
administrationen af ydelser i landets kommuner og a-kasser. Endelig vil Arbejdsmarkedsrådet blive
inddraget i arbejdet med de landsdækkende positivlister, varsling og klager over afgørelser fra de nye
regionale arbejdsmarkedsråd.
Det ser ikke umiddelbart ud til, at de nye regionale arbejdsmarkedsråds afgørelser om
arbejdsfordelinger vil kunne indbringes for det nye centrale Arbejdsmarkedsråd. I dag er de regionale
afgørelser endelige. Det er uklart, om det er intentionen, at de også fremadrettet skal være det. Det
ser vi gerne beskrevet nærmere.
VEDR. HØRING OM TILPASNING AF RÅDSSTRUKTUR
10. oktober 2024
II.
Beskæftigelsesrådet er i dag høringspart ift. udstedelsen af alle nye love og regler på
beskæftigelsesområdet.
Med lovforslaget lægges der op til, at udstedelse af nye love og regler ikke længere vil skulle ske efter
forhandling (= høring) med ministerens råd, dvs. fremover med Arbejdsmarkedsrådet. Derfor lægges
der op til at tage kravet om forhandling (= høring) ud af alle de love, hvori det i dag er fastsat, at nye
regler alene kan udstedes efter en rådsforhandling. Det fremgår dog af lovforslaget, at der reelt
fortsat vil ske høring, som det er praksis i dag.
Vi finder det problematisk, at den formelle, lovfæstede adgang til høring forud for udstedelsen af nye
regler afskaffes helt. Vi er med på, at der lægges op til, at gældende praksis omkring høring
fortsætter. Men en praksis er alene en praksis – og er kun gældende, så længe man vælger, at den
skal være gældende.
I dag er det naturligt, at der sker høring. Dog er det af og til lidt tilfældigt, hvem der sker høring af.
Men der er et krav om høring – om ikke andet af medlemmerne af ministerens råd. Hvis lov og praksis
ift. høring i dag er sammenfaldende – og der ikke er noget ønske om at lave praksis om – ser vi derfor
ingen grund til at afskaffe lovkravet om høring. Der er i så fald heller ikke en administrativ lettelse
eller besparelse ved forslaget til at begrunde en afskaffelse.
III.
Det ser umiddelbart ud til, at de opgaver, der i dag er placeret i Tilsynsrådet, ikke bliver det nye
Arbejdsmarkedsråd til del. Dermed falder et helt område – et ganske vigtigt område – helt uden for
rådgivningen af ministeren. Og det falder helt uden for partsindflydelse. Hvad mere er; også
ministeriet vil stå uden rådgivning. Det finder vi problematisk. Vi kan støtte en nedlæggelse af
Tilsynsrådet, men ikke at der fremover ikke vil skulle ske rådgivning af ministeren på tilsynsområdet.
Tilsynsområdet er et vigtigt område.
Vi er med på, at det nye Arbejdsmarkedsråd vil have til opgave at følge op på
beskæftigelsesindsatsen og på administrationen af ydelser i landets kommuner og a-kasser. Men
tilsynsområdet og rådgivningen af ministeren rækker i dag langt ud over det.
Det er fx i Tilsynsrådet, at man ser på, om kommunerne i deres administration overholder helt basale
forvaltningsmæssige regler, fx når de sanktionerer borgerne. Det er bestemt ikke altid tilfældet.
Det er også i Tilsynsrådet, at man ser på, om et administrationsområde er blevet så komplekst, at der
sker alt for mange fejl. Som det fx er set ift. kommunernes administration af 225-timers reglen.
Ligeledes er det i Tilsynsrådet, at man ser på udviklingen af nye tilsynsmetoder og på om de tilsyn,
der igangsættes af STAR, kaster resultater af sig, som står mål med de ressourcer der anvendes på
tilsyn. Det gælder fx ift. lufthavnstilsynet. Og det er her, man rådgiver om den årlige tilsynsplan, dvs.
om hvilke tilsynsmæssige indsatser der igangsættes i et givent år, fx som led i implementeringen eller
evalueringen af reformer og nye regler.
”Tilsynsrådets rådgivende funktion omfatter ikke alene de lovbestemte tilsynsordninger med
kommuner og a-kasser, men Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings samlede
tilsynsvirksomhed på beskæftigelsesområdet”, som det således fremgår af lovforslaget (s. 17).
Sammensætningen af det nye Arbejdsmarkedsråd
Med lovforslaget forholder man sig ikke til sammensætningen af det nye centrale
Arbejdsmarkedsråd. Sammensætningen vil administrativt blive fastsat af ministeren – og ikke ved
lov. Det forventes, at Arbejdsmarkedsrådet vil blive sammensat af medlemmer, som udpeges af
ministeren efter indstilling af bl.a. arbejdsmarkedets parter.
Danske A-kasser er i dag repræsenteret i Tilsynsrådet, som skal nedlægges. Danske A-kasser er
imidlertid ikke repræsenteret i Beskæftigelsesrådet – heller ikke selv om vi har haft et ønske herom.
Vi ønsker at blive repræsenteret i det nye Arbejdsmarkedsråd.
Vi taler som organisation på a-kassernes vegne – ligesom fx KL taler på kommunernes vegne.
Derfor finder vi kun naturligt, at vi er med til at løfte de opgaver, der ligger i det nye råd, herunder
ikke mindst er med til at drøfte opfølgningen på beskæftigelsesindsatsen i kommuner og a-kasser og
a-kassernes ydelsesadministration. Men selvfølgelig også drøfte beskæftigelsespolitiske udspil,
forsøg, projekter og udviklingsprogrammer, som a-kasserne enten er en del af eller vil blive berørt af.
Med venlig hilsen
Karen Louise Riis
Konstitueret direktør
10. oktober 2024 1
Høring over udkast til lovforslag, der udmønter regeringens beslutning om tilpasning af
rådstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, nedlæggelse af
Helbredsoplysningsrådet og Jobservice Danmark samt afskaffe de beskæftigelsespolitiske
mål
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Med den nye struktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet kan vi være bekymrede over den
fremtidige håndtering af positivlisterne.
Det er afgørende, at positivlisterne er opdaterede efter lokale forhold. Den nuværende struktur inddrager
lokale udbydere og arbejdsmarkedets parter i at udarbejde positivlisterne, hvilket sikrer at listerne er
aktuelle og relevante. Vi er bekymrede for, at der vil ske en kvalitetsnedgang i arbejdet med at matche til
de jobrettede kurser og uddannelser, som de lokale virksomheder efterspørger, hvis positivlisterne ikke
har det lokale særkende.
Hvis fx kommunerne overtager ansvaret, så kan vi være usikre på, om de vil prioritere det lokale
samarbejde med udbydere og virksomheder højt nok til, at positivlisterne fortsat er opdaterede. De vil
ikke have den samme aktualitet, hvis de laves på baggrund af statistisk materiale.
Slutteligt mener Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, at det er dybt problematisk med så kort
høringsfrist.
På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Chefkonsulent Søren Melcher
DH er fælles talerør for de danske handicaporganisationer.
Vi repræsenterer mennesker med alle typer handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshandicap og sindslidelse.
Til
Til: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Høringssvar om nedlæggelse af Beskæftigelsesrådet og RAR mv.
Indledning
Vi har modtaget en høring om udkast til lovforslag om tilpasning af rådsstrukturen på beskæfti-
gelses- og arbejdsmiljøområdet og afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske mål.
Overordnet mener vi:
 Det nuværende Beskæftigelsesråd skal opretholdes og dets rådgivende funktion fast-
holdes. Men uanset hvad rådskonstruktionen ender med at hedde, skal DH være repræ-
senteret.
 DH skal være repræsenteret i de foreslåede regionale arbejdsmarkedsråd.
 Bevar de centralt udmeldte beskæftigelsespolitiske mål. Hvis de afskaffes, så skal mål-
styringen – herunder målet om flere med handicap i job – i hvert fald styrkes på anden
vis.
Principielt handler det her om: Inddrag og lyt til de borgere, beskæftigelsespolitikken primært
handler om. Alle dem med forskellige udfordringer - dem som 80 % af jobcentrenes indsats er
rettet mod.
For sagen er, at et flertal af borgerne i beskæftigelsesindsatsen har et handicap.1
Danmark har lige været til eksamen i overholdelse af FN’s Handicapkonvention. Et budskab i
FN-anbefalingerne er bl.a. at Danmark skal styrke den systematiske og tidlige inddragelse af
borgere med handicap på alle relevante områder – herunder beskæftigelsesområdet. Og
undgå tilbageskridt.
1
Se DH-høringssvar s. 1-3: https://handicap.dk/arbejder-vi-for/vidensbank/hoeringssvar-om-anbefalinger-til-ny-beskaeftigelsesindsats
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
dh@handicap.dk
www.handicap.dk
10. oktober 2024 / tk_dh
Sag 2-2024-00335
Dok. 658878
Side 2 af 3
Nyt Arbejdsmarkedsråd
Lovudkastet lægger op til at nedlægge en række råd – herunder Beskæftigelsesrådet – og ud af
asken lade et nyt Arbejdsmarkedsråd opstå.
Det fremgår af bemærkningerne, at ”bl.a. arbejdsmarkedets parter” skal være repræsenteret, og
det skal de selvfølgelig. Om DH også er tænkt med under ”bl.a.”, fremgår ikke
Den direkte rådgivende funktion, som Beskæftigelsesrådet har i dag, foreslås også fjernet. Det er
vi imod. Beskæftigelsesrådet har fungeret som et forum, hvor forskellige interesser har kunnet
finde fodslag om indstillinger, også om at fremme beskæftigelsen for mennesker med handicap.
Af de grunde vi har nævnt i indledningen, finder vi det afgørende, at borgere med handicap har en
stemme i et råd, som behandler væsentlige beskæftigelsespolitiske emner.
DH anbefaler:
 At Beskæftigelsesrådet bevares
 At det fortsat har en rådgivende funktion over for beskæftigelsesministeren
 At DH skal være repræsenteret, uanset hvilken rådskonstruktion det ender med
Nye regionale arbejdsmarkedsråd
De nuværende RAR’er foreslås nedlagt og erstattet af nye regionale arbejdsmarkedsråd. Det frem-
går, at repræsentationen skal ”fokuseres”. Vi håber ikke, at det betyder, at den nuværende repræ-
sentation af personer med handicap fra DH’s medlemsorganisationer forsvinder. Det vil vi være
imod.
Når der lægges op til at de regionale råd fortsætter i en ny form, burde man samtidig dem en styr-
ket rolle ift. at forbedre inklusionen af udsatte borgere på regionale arbejdsmarkeder. Det er der
behov for.
DH foreslår:
 At sikre DH er repræsenteret i den nye regionale arbejdsmarkedsråd.
 At styrke de nye regionale arbejdsmarkedsråds opgaver ift. at forbedre inklusionen af bor-
gere med forskellige udfordringer, herunder ledige med handicap.
Afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske mål
Lovudkastet lægger op til at afskaffe de centralt udmeldte beskæftigelsespolitiske mål.
Pt. er et af de beskæftigelsespolitiske mål at flere personer med handicap skal i beskæftigelse. 2
Fra vores medlemsorganisationer erfarer vi, at målet faktisk har en betydning.
Dansk Handicap Forbund (DHF) har fx igennem de senere år gennemført indsatser på både pro-
jekt- og konsulentbasis i mere end 30 kommuner med det formål at sikre mennesker med handicap
et jobmatch.
Side 3 af 3
Med gode resultater. DHF vurderer, at det i høj grad skyldes det, at de involverede kommuner har
taget en aktiv beslutning om at iværksætte en målrettet indsats på området. En beslutning som i
stort set alle samarbejdskommuner er blevet taget på baggrund af de centralt udmeldte beskæfti-
gelsespolitiske mål. Målene har betydet, at kommunerne har prioriteret området og har kunnet do-
kumentere, at de har leveret på mål, som de skal levere på.
En afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske mål vurderes derfor at medføre en større vilkårlighed i
den kommunale prioritering og øget risiko for, at handicap og beskæftigelse risikerer at blive ned-
prioriteret.
Afskaffes målene, må der derfor sættes en anden form for målstyring i stedet for at fastholde et
vedvarende fokus på beskæftigelse og handicap.
For effektivt at monitorere om målet nås, skal det desuden gøres muligt at generere registerbase-
rede data om bl.a. beskæftigelse og handicap. Konkret: der skal udvikles en ”handicap-variabel”
der kan bruges i statistiske undersøgelser, herunder inden for beskæftigelsesområdet.
DH anbefaler:
 Bevar de beskæftigelsespolitiske mål
 Hvis de afskaffes alligevel, så skal der iværksættes en anden måde at målstyre på.
 Understøt udviklingen af registerbaserede data om bl.a. beskæftigelse og handicap
Med venlig hilsen
Thorkild Olesen, formand
2
Se målene for 2024 her: https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2023/06/beskaeftigelsespolitiske-maal-for-2024/
DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
REGIONER@REGIONER.DK
REGIONER.DK
10-10-2024
EMN-2024-01114
1727983
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
mihh@star.dk
lis@star.dk
ekj@star.dk
star@star.dk
Danske Regioners bemærkninger til høring over udkast til
lovforslag om ændring af lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om
arbejdsmiljø, og forskellige andre love
Danske Regioner har d. 3. oktober 2024 modtaget høring over udkast til
lovforslag om ændring af lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø, og forskellige andre love.
Danske Regioner finder det positivt, at regeringen som led i det statslige
arbejdsprogram ønsker at gentænke rådsstrukturen på
Beskæftigelsesministeriets område. Herunder, at der lægges op til en ny
rådsstruktur, der fokuserer på partssamarbejdet og styrker den strategiske
dialog på området.
Med det fremsatte udkast til lovforslag får Beskæftigelsesministeren en
bemyndigelse til at forme rammerne for det nye Arbejdsmarkedsråd. Danske
Regioner forventer, at ministeren senere vil sende et opfølgende forslag, der i
større grad præciserer rådets opgaver og sammensætning i ekstern høring.
Det er væsentligt for Danske Regioner, at ministeren sikrer en tæt dialog med
parterne om udmøntningen af lovforslaget om en ny rådsstruktur. Samtidigt
er det væsentligt for Danske Regioner, at parternes samlede inddragelse på
beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet ikke svækkes i en ny rådsstruktur.
I forbindelse med sammensætningen af det nye Arbejdsmarkedsråd vil
Danske Regioner lægge op til, at rådet sammensættes, så det afspejler
forskelligheden i arbejdsmarkedets sektorer. Konkret finder Danske Regioner
det væsentligt, at vi som arbejdsgiverorganisation er repræsenteret i rådet og
rådets eventuelle forretningsudvalg. Dette for at afspejle, at Danske Regioner
er en selvstændig arbejdsgiverorganisation, og at regionerne er arbejdsgivere
for en stor del af sundhedssektoren, hvor flere særlige forhold gælder.
Derudover er det væsentligt at bibeholde parternes særlige adgang, til at give
faglige input til de afgørende dele regelarbejdet på området.
Tilsvarende forudsætter Danske Regioner, at regionerne fortsat vil være
repræsenteret i de nye regionale arbejdsmarkedsråd.
Venlig hilsen
Anders Kühnau Mads Duedahl
Formand Næstformand
Til
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Att. Lise Nykær Sandlykke
Att. Mikkel Hjortshøj Hansen
Att. Emma Lynggaard Kiellberg
Esbjerg, den 10. oktober 2024
JN/TG tege@detfagligehus.dk
Høringssvar til Forslag til lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø, og forskellige andre love.
Det Faglige Hus fremsender hermed vores bemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø, og forskellige andre
love. Vi anser det som kærkomment, at regeringen lægger op til en fornyelse af de rådgivende
institutioner.
Det fremgår af forslaget, at Arbejdsmarkedsrådet har til formål at rådgive og drøfte relevante forhold og
aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet med den til enhver tid siddende beskæftigelsesminister - på
tværs af arbejdsmiljø og beskæftigelsesområdet. Et overordnet kommissorium, der til forveksling ligner det
oplæg til den permanente 3-parts institution, som var en del af regeringsgrundlaget.
I Det Faglige Hus anser vi derfor det nye centrale Arbejdsmarkedsråd som en væsentlig aktør i det danske
demokrati, velfærdssamfund og den danske model i øvrigt og en institution, der vi få stor indflydelse på
arbejdsmiljø- og beskæftigelsespolitikken for flere generationer ud i fremtiden.
Det nuværende beskæftigelsesråd består af 41 medlemmer, suppleanter og tilforordnede, der stort set
udelukkende er udpeget fra DA, KL og foreninger under FH. Akademikerne og Lederne er også
repræsenteret, dog i et mindre antal. I de regionale beskæftigelsesråd er arbejdsmarkedets parter primært
repræsenteret gennem DA og FH.
Det fremgår af forslagets § 23 og 24, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om det nye
Arbejdsmarkedsråd og de regionale arbejdsmarkedsråds sammensætning, herunder om antallet af
medlemmer, suppleanter og tilforordnede og om udpegningsperioder m.v.
Vi ser etableringen af arbejdsmarkedsrådene som en enestående mulighed til at tilrette nye
samfundspolitiske institutioner til den typiske danske lønmodtagers valg af fagforening og a-kasse. Et
konstant stigende antal lønmodtagere har især i de seneste 15 år nemlig valgt ikke at lade sig repræsentere
af de traditionelle fagspecifikke fagforeninger og a-kasser, men har organiseret sig i alternative faglige
organisationer, herunder Det Faglige Hus, der tilsammen tæller over 400.000 medlemmer i fagforeninger og
over 500.000 medlemmer i vores a-kasser.
Faktisk er tilstrømningen til de alternative faglige organisationer så høj, at de fagspecifikke fagforeninger
end ikke repræsenterer 50% af de danske lønmodtagere. Denne tendens ser ikke ud til at ændre sig.
Der er således tale om et demokratisk underskud, der efter vores mening ikke må blive afspejlet i de af
ministeren nedsatte arbejdsmarkedsråd. Det vil højne respekten for og anerkendelsen af de nye råd, at
rådene repræsenterer en så bred befolkningsgruppe som mulig, så de danske lønmodtageres rettigheder
styrkes og tilgodeser flest mulige borgere i Danmark, uanset om borgeren er medlem af den ene eller anden
fagforening.
Med en bredere lønmodtagerrepræsentation undgår vi også enhver mistanke om, at rådene ikke rådgiver
om beskæftigelses- og arbejdsmiljømæssige spørgsmål i en samfundsmæssig helhed, men at fagspecifikke
forbund i højere grad tilgodeser deres egne medlemmer frem for andre.
Deltagelse af de tværfaglige organisationer vil som sagt minimere mistanken om, at særlige grupper
tilgodeses af de nye råd, og repræsentationen vil samtidig sikre, at yderligere en halv million borgere og
skatteydere også får en stemme. Dette falder helt i tråd med regeringens målsætning om at være en
regering for alle danskere.
Ved denne udpegning af medlemmer, kan Folketinget med fordel skele til den model, som
brancheorganisationen Danske A-kasser (DAK) arbejder under, og hvor både fagligt afgrænsede a-kasser og
tværfaglige a-kasser er repræsenteret i både repræsentantskab og bestyrelse. Den brede repræsentation i
DAK gør interesseorganisationen til en stærk enhed, der i stor udstrækning bidrager og tryktester det
arbejde som ex. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udfører, men også tager sager op for at hjælpe
og beskytte den enkelte a-kasseforsikrede borger overfor lovgiver.
Danske A-kasser er et forbilledligt eksempel på, at alle arbejdsmarkedets organisationer som ex. FH, AC og
de tværfaglige foreninger kan samarbejde konstruktivt om arbejdsmarkedspolitiske spørgsmål, ligesom DAK
har medvirket til at implementere nye regelsæt på dagpengeområdet. DAKs bestyrelse har endvidere
fremsat høringssvar til lovforslag og bekendtgørelser på vegne af alle organisationerne.
Ved udpegningen af de alternative organisationers medlemmer til det centrale Arbejdsmarkedsråd,
henleder vi opmærksomheden på, at valgruppen Øvrige omfatter blandt andet Det Faglige Hus, Frie og Krifa
og således er repræsentativ i forhold til de tværfaglige organisationer i Danmark.
Det Faglige Hus kan i øvrigt tilslutte sig det høringssvar, der er indsendt fra Frie, Business Danmark, Ase og
Krifa.
Det Faglige Hus
Johnny Nim
landsformand
10.10.2024
F&P Arbejdsgiver
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.: 41 91 91 11
www.fogp.dk/arbejdsgiver
CVR 44 43 68 33
Morten Holm Bundgaard
Arbejdsmiljøchef
Dir. 41919118
mhb@fogp.dk
Sagsnr. FPA-2024-00066
DokID 496744
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
Sendt på mail til Lise Nykær Sandlykke (lis@star.dk), Mikkel Hjortshøj Hansen
(mihh@star.dk), Emma Lynggaard Kiellberg (ekj@star.dk) og star@star.dk
Høring over udkast til lovforslag, der udmønter regeringens beslut-
ning om tilpasning af rådsstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmil-
jøområdet, nedlæggelse af helbredsoplysningsrådet og Jobservice
Danmark samt afskaffe de beskæftigelsespolitiske mål
F&P Arbejdsgiver takker for høring af den 3. oktober 2024.
Regeringens beslutning om at tilpasse rådsstrukturen på beskæftigelses- og
arbejdsmiljøområdet, og dermed give et nyt arbejdsmarkedsråd til opgave at
rådgive om og drøfte relevante forhold og aktuelle udfordringer på arbejds-
markedet, og komme med anbefalinger til Beskæftigelsesministeren i spørgs-
mål om beskæftigelses- og arbejdsmiljøpolitik, kan være en løsning, som kan
understøtte et fleksibelt arbejdsmarked i Danmark.
For F&P Arbejdsgiver er det vigtigt, at det nye arbejdsmarkedsråd i så fald
rummer hele arbejdsmarkedet, herunder også den finansielle sektor. Det vil
forankre de beskæftigelses- og arbejdsmiljøindsatser, som iværksættes og
skabe ejerskab i arbejdsmarkedet over udspil og initiativer på området, så-
dan som det også ses i dag, i forbindelse med Arbejdsmiljørådet.
På arbejdsmiljøområdet har arbejdsmarkedets parter været inddraget i lov-
arbejdet. Dette samarbejde er med til at sikre, at parterne kan understøtte
lovforståelse og efterlevelse af reglerne på arbejdsmarkedet. F&P Arbejdsgi-
ver foreslår derfor, at der fortsat sikres inddragelse af arbejdsmarkedets par-
ter i lovudarbejdelsen.
Derudover har F&P Arbejdsgiver ikke bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Morten Holm Bundgaard
Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Mail: FH@fho.dk
STAR
lis@star.dk, mihh@star.dk, ekj@star.dk og star.dk
Sagsnr. 24-2495
Vores ref. JSO/bho
Deres ref
Den 10. oktober 2024
Bemærkninger til høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
FH takker for muligheden for at afgive høringssvar.
I Danmark har vi igennem årene nydt godt af den danske arbejdsmarkedsmodel. En udstrakt
grad af samarbejde og partsinddragelse i arbejdsmarkeds- og arbejdsmiljøpolitikken, der
skaber et stærkt fundament og sammenhængskraft mellem politiske løsninger og
arbejdsmarkedets virkelighed. Det er lovfæstet, at arbejdsmarkedets parter inddrages, så man
i samspil kan finde de rette løsninger på de udfordringer, der gælder på arbejdsmarkedet.
Både af regional og national karakter.
I dag er såvel Beskæftigelsesrådet, Arbejdsmiljørådet, Tilsynsrådet og de regionale
arbejdsmarkedsråds formål, sammensætning, opgaver og samspil med myndighederne fastsat
ved lov. Lovforslaget ændrer ved denne lovgivningsmæssige forpligtelse til at inddrage
arbejdsmarkedets parter. FH anerkender ønsket om at gentænke rådsstrukturen på
beskæftigelsesområdet, men af hensyn til at bevare et centralt element af den danske model,
finder FH det derfor helt afgørende, at lovforslaget ikke medfører en nedprioritering af
arbejdsmarkedets parters inddragelse på lokalt, regionalt og nationalt niveau.
FH er meget kritiske overfor den store grad af myndighedsbeføjelser, der er lagt op til i
lovforslaget. FH anerkender hensynet til en hurtig lovproces, men finder det problematisk
fremadrettet, at inddragelse af arbejdsmarkedets parter alene skal udmøntes administrativt på
bekendtgørelsesniveau. Det vil give den til en hver tid siddende minister, uden om Folketinget,
mulighed for administrativt at kunne beslutte, hvilken form rådene skal have, samt hvilke
opgaver rådene skal varetage. Derudover fastsættes det ikke i lovgivningen, hvilke af
arbejdsmarkedets parter, der skal inddrages.
Hvis det fastholdes, at inddragelsen af arbejdsmarkedets parter skal udmøntes på
bekendtgørelsesniveau, finder FH det afgørende, at der er i det fremadrettede
bekendtgørelsesudmøntningsarbejde sker en fortsat tæt inddragelse af arbejdsmarkedets
parter. FH finder, at lovteksten bør forpligte ministeren til at inddrage arbejdsmarkedets parter
tæt i udmøntningen af bekendtgørelserne både her og nu, men også som en formaliseret
tilgang til fremadrettede tilpasninger af rådsstrukturen.
FH finder det desuden yderst kritisk, at lovforslaget lægger op til at gennemføre dele af
Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats anbefalinger uden om den øvrige
politiske proces om reform af fremtidens beskæftigelsesindsats. FH vurderer, at der godt kan
være grobund for en fornuftig reform af råd på beskæftigelsesområdet, men er uforstående
overfor en proces, der går på tværs af eksisterende politiske forhandlinger, og som ikke virker
Side 2 af 5
til at have sit udspring af et ønske om at forbedre rådsstrukturen, men mest handler om at
spare ressourcer.
Her følger en række konkrete bemærkninger til lovforslaget:
Sammenlægning af beskæftigelsesråd, tilsynsråd og arbejdsmiljøråd.
FH finder det bekymrende, hvis sammenlægningen af Beskæftigelsesrådet, Arbejdsmiljørådet
og Tilsynsrådet udelukkende sker af hensyn til økonomiske besparelser.
Der er en række risici forbundet med sammenlægningen. Det kan være svært at sikre begge
områder et tilstrækkeligt stort fokus. De personer, der skal indgå i et fælles råd, vil ikke
nødvendigvis have den nødvendige indsigt til både at dykke ned i det beskæftigelsespolitiske
materiale og det arbejdsmiljøtekniske.
FH bemærker, at en række opgaver, der i dag håndteres i Beskæftigelsesrådet (BER) foreslås
videreført i regi af det nye Arbejdsmarkedsråd. Det er som udgangspunkt positivt. Det vækker
dog bekymring, at det fremtidige råd ikke følger den eksisterende model for BER, hvor rådet,
som beskrevet i udkastet til lovforslag – afgiver indstillinger. FH finder den nuværende model
velfungerende.
De regionale arbejdsmarkedsråd
Den fordel de regionale arbejdsmarkedsråd har af at være regionalt funderet, er uvurderlig. På
den baggrund kan arbejdsmarkedets parter lokalt finde lokale løsninger på lokale problemer.
Det er derfor væsentligt, at den regionale fundering fastholdes.
FH er helt uenig i, at strukturen bør afspejle de danske regioner, der ligeledes flyttes på i
andre politiske drøftelser med øvrige hensyn end arbejdskraftsbehov. RAR-strukturen bør
afspejle regionale arbejdsmarkedsbehov.
FH finder det væsentligt, at de nye regionale arbejdsmarkedsråd, fremover fortsat skal
varetage de opgaver, der i dag varetages i RAR. Blandt andet er det væsentligt, at de nye
regionale arbejdsmarkedsråd bevarer den nuværende opgave med at monitorere
kommunernes brug af støttet beskæftigelse, herunder særligt de nye regler for nytteindsats
og arbejdspligt. Det er særligt vigtigt, at disse ordninger ikke fører til fortrængning af ordinært
beskæftigede, og her spiller de nye regionale arbejdsmarkedsråd en væsentlig rolle.
FH er opmærksomme på, hvorvidt man med lovforslaget lægger op til at fjerne bemyndigelser
fra de regionale arbejdsmarkedsråd. Man kan læse lovforslaget således, at de nye regionale
arbejdsmarkedsråds indflydelse på positivlisterne for faglærte og personer med en
videregående uddannelse fjernes. Det indebærer, at de nye regionale arbejdsmarkedsråd ikke
længere skal have mulighed for at udpege stillinger, hvor der regionalt, er mangel på
arbejdskraft (§9 stk. 2 nr. 1, litra b). Desuden kan det læses i lovforslaget, at de nye regionale
arbejdsmarkedsråd ikke længere skal underrettes om sager, hvor der er meddelt
opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte (§44 a, stk. 15 i Udlændingeloven).
FH finder det afgørende, at det tydeliggøres, at de ovenstående opgaver også skal være en
del af opgaveporteføljen for de nye regionale arbejdsmarkedsråd. Desuden går FH ud fra, at
rådene vil blive tildelt de nødvendige administrative ressourcer for at varetage deres opgaver.
FH finder – jf. bemærkning om bemyndigelsesbekendtgørelse – at de regionale
arbejdsmarkedsråd skal hjemles ved lov og ikke via en bemyndigelse til
beskæftigelsesministeren.
Side 3 af 5
FH mener derfor, at det af selve lovteksten klart bør fremgå:
• Hvor mange råd der skal nedsættes
• Sammensætningen i rådene
• Formålet med de regionale arbejdsmarkedsråd
• De regionale arbejdsmarkedsråd opgaver
FH finder, at der er stort potentiale for, at de nye regionale arbejdsmarkedsråd, kan spille en
væsentlig rolle i beskæftigelsesindsatsen. Derfor finder FH også, at det vil være oplagt, at man
styrker de nye regionale arbejdsmarkedsråds rolle, så de fremover får mere ansvar og flere
opgaver.
Det kunne f.eks. være:
• De nye regionale arbejdsmarkedsråd vil have et godt overblik over, hvilket
arbejdskraftbehov, der er på det regionale arbejdsmarked. Rådene bør derfor
bemyndiges til at udarbejde regionale beskæftigelsesplaner og indgå i forpligtende
drøftelser med de kommuner, der ikke lever op til de fastsatte mål.
• Fortsat frembringelse af statistisk materiale (monitorering) der belyser relevante
aktivitetsområder. Det kan f.eks. nævnes, at KLV-lister mv. forventes at være af øget
interesse i det omfang værns-reglerne bortfalder. I den forbindelse er det særligt
vigtigt, at listerne opgøres på p-nummer-niveau med angivelse af antal fuldtidsansatte
og formålet med den støttede beskæftigelse. Medlemmer/borgere, der placeres i
støttet beskæftigelse – uden værns-regler – kan medføre øgede konsekvenser i form
af fortrængning af ordinær arbejdskraft.
• Opgaver for de nye regionale arbejdsmarkedsråd bør også indeholde en mulighed for
at belyse kommunernes aktiviteter – og forskelle kommunerne imellem - på en måde,
der fremmer dialog om praksis.
• Toning af fremtidigt datamateriale, så det er egnet til at belyse
beskæftigelsesmæssige aktivitetsområder, der af parterne ønskes taget på
dagsordenen i de nye regionale råd.
• Midler til tværgående udviklingsarbejde, herunder også tværkommunalt, men med
vægt på, at parterne kan indgå i udviklingsprojekter. Der tænkes her på parterne i
bred forstand, dvs. arbejdsgivere, a-kasser & fagforeninger, samt kommunerne.
Arbejdsmiljørådet
Et sundt og sikkert arbejdsmiljø for lønmodtagerne er vigtigere end nogensinde før. Der er
brug for en effektiv og styrket arbejdsmiljøindsats, så alle lønmodtagere får et godt og
bæredygtigt arbejdsliv. Arbejdsmiljøet er afgørende for trivsel, produktivitet og kvalitet i
opgaveløsningen. Forebyggelse af arbejdsulykker, farlig kemi, dårligt psykisk arbejdsmiljø,
nedslidning og muskel- skeletbesvær er aktuelle problemstillinger, som kalder på en fælles
indsats. Det brancherettede og velfungerende partssamarbejde er et særkende på
arbejdsmiljøområdet og har været en garant for politisk stabilitet på arbejdsmiljøområdet de
sidste årtier.
For FH er det helt afgørende at fastholde parternes inddragelse i arbejdsmiljøindsatsen og
regeldannelsen. Arbejdsmiljøreglerne har konkret og direkte betydning for de ansattes helbred
og virksomhedernes drift, så der er fortsat stort behov for parternes indflydelse og inddragelse
i regelarbejdet forud for reglernes endelige fastsættelse.
Side 4 af 5
Det er en forringelse af parternes bidrag og mulighed for medindflydelse på
arbejdsmiljøindsatsen, når rammerne herfor nu ikke længere skal være fastsat ved lov, men
via bekendtgørelser, som til enhver tid kan ændres af den siddende minister på området. Det
skaber usikkerhed om parternes indflydelse og harmonerer ikke med tilliden til den danske
model. De juridiske rammer for parternes indflydelse bliver uklar og kan vilkårligt reduceres,
når lovforslaget samtidig kun i meget begrænset omfang skaber klarhed over, hvilke af
Arbejdsmiljørådets opgaver, der videreføres i det nye arbejdsmarkedsråd.
Vi finder det afgørende, at det endelige lovforslag konkret beskriver, at parterne også
fremover gives central indflydelse på at tilrettelægge og gennemføre arbejdsmiljøindsatsen på
linje med den tidligere §66. Derfor skal der i loven eventuelt i bemærkningerne redegøres for,
hvad de nye råds opgaver på arbejdsmiljøområdet består i. Det er helt afgørende, at rådet
fortsat får en proaktiv rolle og initiativret, og ikke blot gives mulighed for at udtale sig, når
ministeren finder, at der er behov for det.
Det fremlagte lovforslag sikrer ikke i tilstrækkelig grad partsindflydelsen på
arbejdsmiljøindsatsen, og på følgende tre områder er det for FH vigtigt, at der sikres ophæng
direkte i loven:
1. Partsindflydelse på regeldannelsen på arbejdsmiljøområdet skal fortsat stå i
Arbejdsmiljølovens nye § 66
Den hidtidige bestemmelse i Arbejdsmiljølovens § 66, stk. 4, om at rådet skal medvirke ved
udarbejdelse af regler under Arbejdsmiljøloven (dvs. bekendtgørelser), og at udtalelse fra
rådet skal indhentes, inden reglerne fastsættes, er fjernet i lovforslaget.
For FH er det afgørende, at denne bestemmelse fortsat kommer til at stå under
Arbejdsmiljølovens nye § 66 om Arbejdsmarkedsrådet. Det vil så være det nye
Arbejdsmarkedsråd, der (gennem regeludvalg) skal medvirke og udtale sig, inden
arbejdsmiljøbekendtgørelser udstedes.
FH foreslår derfor, at følgende indsættes som § 66, stk. 3:
”Arbejdsmarkedsrådet udtaler sig om og giver forslag til lovændringer og nye regler. Ved
udarbejdelse af regler i henhold til bemyndigelse af denne lov skal Arbejdsmarkedsrådet
medvirke gennem repræsentanter udpeget af rådet inden for eller uden for dettes
medlemskreds. Endvidere skal rådets udtalelse indhentes, forinden reglerne fastsættes.”
2. Fordelingen af partsmidlerne på arbejdsmiljøområdet skal fortsat ske efter indstilling
fra parterne
Partsmidlernes sammensætning og de overordnede områder, midlerne kan fordeles til, er
fastsat i Arbejdsmiljølovens § 68. Det drejer sig om i alt ca. 42 mio. kr.
Det har hidtil fremgået både af Arbejdsmiljølovens § 66 (stk. 1, pkt. 2) og af § 68a (stk. 1), at
disse midler fordeles efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet.
I lovforslaget har man slettet ”efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet”, så det i loven fremover
alene er beskæftigelsesministeren, der – uden at skulle inddrage parterne – bestemmer,
hvordan partsmidlerne fordeles.
Side 5 af 5
FH finder det helt uforståeligt, at man med den foreslåede ændring vil fjerne parternes
mulighed for at indstille til ministeren, hvordan partsmidlerne skal anvendes og fordeles. FH
antager, at det er en fejl, at parternes indflydelse på fordelingen af midlerne til partsindsatsen
ikke blot overgår til det nye Arbejdsmarkedsråd. Da der er tale om parternes midler, er det
helt principielt afgørende, at man ikke skriver parternes indstilling ud af loven.
Det er afgørende, at der i stedet kommer til at stå, at partsmidlerne fordeles efter indstilling
fra Arbejdsmarkedsrådet i både ny § 66 og § 68a.
Tilsvarende skal beslutning om anvendelse af evt. uforbrugte midler også ske efter indstilling
fra Arbejdsmarkedsrådet. Midler til partsystemet bør blive i partssystemet, og mindre udgifter
til sekretariatsbetjening skal til eksempel ikke tilgå staten.
3. Muligheden for at nedsætte udvalg og arbejdsgrupper under rådet bør fortsat fremgå
af loven
I lovforslaget er der lagt op til, at Arbejdsmiljølovens nuværende § 67 udgår, hvor der også
indgår en konkret bestemmelse i § 67, stk. 5 om, ”at rådet kan nedsætte arbejdsudvalg og
udpege medlemmer til disse, også uden for rådets medlemskreds”.
Det er her de mere tekniske arbejdsmiljøproblemstillinger og policyudspil drøftes (fx ændringer
til asbestregler, natarbejde, ændring af smileyordning osv.)
FH foreslår, at muligheden for at nedsætte udvalg og arbejdsgrupper skrives ind under
Arbejdsmiljølovens nye § 66. Alternativt under Beskæftigelseslovens nye § 23 om
Arbejdsmarkedsrådet.
De beskæftigelsespolitiske mål
De beskæftigelsespolitiske mål foreslås afskaffet med henvisning til, at kommunerne skal have
større frihedsgrader til selv at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen. Desuden blev
kommunernes pligt til at udarbejde beskæftigelsesplaner, herunder med udgangspunkt i de
beskæftigelsespolitiske mål, afskaffet i 2023.
Formålet med de beskæftigelsespolitiske mål er at give beskæftigelsesministeren mulighed for
at sætte fokus på særlige områder af beskæftigelsesindsatsen. Det, finder FH, fortsat er
væsentligt fremadrettet, hvorfor FH ikke støtter en afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske
mål.
Med venlig hilsen
Morten Skov Christiansen
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk
Høringssvar
9. oktober 2024
Dok: FIDA-1038760730-4922-v1
Kontakt Rikke Bregendahl Ørum
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
Høringssvar vedrørende lovforslag, der udmønter regerin-
gens beslutning om tilpasning af rådstruktur på beskæftigel-
ses- og arbejdsmiljøområdet, nedlæggelse af Helbredsoplys-
ningsrådet og Jobservice Danmark samt afskaffe de be-
skæftigelsespolitiske mål
Generelle bemærkninger
Tak for muligheden for at kommentere på udkast til lov om ændring af lov om or-
ganisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejds-
miljø, og forskellige andre love (Tilpasning af rådstruktur på beskæftigelses- og ar-
bejdsmiljøområdet, nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet, Jobservice Dan-
mark og afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske mål).
Finans Danmark er enig i målsætningen om at forenkle, smidiggøre og spare res-
sourcer, hvor det er muligt og giver mening.
Etableringen af et Arbejdsmarkedsråd, som samler mange vigtige råd med for-
skellige mål og repræsentationer i ét enkelt råd, fordrer, at der sikres en nødven-
dig og vigtig balance mellem hensynet til at spare ressourcer i staten og mulighe-
den for at de enkelte fagområder kan blive hørt i den brede faglige konstella-
tion. Det bemærkes i den forbindelse, at arbejdsmiljø og forebyggelse på virk-
somhederne efter Finans Danmarks vurdering rent fagligt adskiller sig væsentligt
fra beskæftigelsespolitikken i bred forstand.
Finans Danmark støtter, at det med lovforslaget henlægges til beskæftigelsesmi-
nisteren at fastsætte nærmere regler om Arbejdsmarkedsrådets opgaver og
sammensætning m.v.
Finans Danmark ser, som arbejdsgiverorganisation og hovedorganisation for fi-
nanssektoren, og som del af Arbejdsmiljørådet (i forening med F&P, som efter af-
tale har pladsen Arbejdsmiljørådet i indeværende udpegningsperiode), frem til
at blive inddraget i dette arbejde og til at være en del af et kommende Arbejds-
markedsråd.
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 2
Høringssvar
9. oktober 2024
Dok. nr.:
FIDA-1038760730-4922-v1
Finans Danmark ønsker fortsat at have medindflydelse på indsatsen for et sikkert
og sundt arbejdsmiljø og at forsætte med at tage et medansvar for rådgivnin-
gen af ministeren - også på den bredere beskæftigelsespolitiske indsats.
Der bør i den konkrete udmøntning af opgaverne i Arbejdsmarkedsrådet og i
fastlæggelsen af partsrepræsentationen lægges vægt på, at styrkerne i den
danske model bl.a. er;
 at arbejdsmarkedets parter hurtigere kan tilpasse aftaler og regler inden
for deres specifikke brancher eller virksomheder – hvilket ofte er mere ef-
fektivt end statslige tiltag
 at parterne selv er med til at fastsætte vilkår, hvilket øger sandsynlighe-
den for efterlevelse og accept
 at parterne bringer indsigt og ekspertise indenfor deres respektive faglige
områder, hvilket fører til mere veloplyste og dermed bedre beslutninger
Finans Danmark har nogle enkelte bemærkninger til det konkrete lovforslag, som
knytter sig til nedlæggelsen af Arbejdsmiljørådet og de konsekvenser, som det
har for parternes fremadrettede indflydelse på lovgivningsinitiativer, økonomi og
branchefællesskaberne.
Inddragelse ved bekendtgørelsesændringer på arbejdsmiljøområdet
Det fremgår af § 1, nr. 6, § 23, stk. 2, og bemærkningerne dertil, at beskæftigel-
sesministeren vil skulle fastsætte nærmere regler om, hvordan det nye råd vil
skulle inddrages ved bekendtgørelsesændringer på arbejdsmiljøområdet.
Finans Danmark er enig i, at Arbejdsmarkedsrådet skal inddrages ved bekendt-
gørelsesændringer. Dermed er det også vigtigt, at alle hovedorganisationer –
heriblandt Finans Danmark, bliver repræsenteret i Arbejdsmarkedsrådet, som til-
fældet var i Arbejdsmiljørådet. Dermed sikres det, at alle hovedorganisationer bli-
ver hørt. Hvis ikke det sker, vil det være et principielt brud på den hidtidige parts-
repræsentation i Arbejdsmiljørådet og vil stille en branche ringer end andre.
Arbejdsmiljøområdet er præget af mange vejledninger – vejledninger, som par-
terne i vidt omfang har været involveret i udarbejdelsen af. Vejledningerne hjæl-
per med 1) at forklare, hvordan arbejdsmiljølovgivningen skal forstås og anven-
des i praksis, 2) at uddybe og præcisere kravene i lovgivningen, så virksomhe-
derne ved, hvordan de kan efterleve dem, 3) at give konkrete og praktisk råd til,
hvordan arbejdspladsen kan indrettes og arbejdet udføres sikkerheds- og
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 3
Høringssvar
9. oktober 2024
Dok. nr.:
FIDA-1038760730-4922-v1
sundhedsmæssigt forsvarligt og 4) at skabe en vis standardisering af arbejdsmil-
jøet i virksomhederne.
Samarbejdet på tværs af arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet har samti-
dig været med til at sikre en vis fælles forståelse for udmøntningen af lovgivnin-
gen og et godt fundament for, at parterne har kunnet give den rette rådgivning
til virksomhederne og derigennem været med til at sikre forståelse og viden om
arbejdsmiljølovgivningen på virksomhederne til gavn for den enkelte medarbej-
der, virksomheden og samfundet.
Parternes inddragelse i udarbejdelsen af vejledninger er et centralt hensyn, som
Arbejdstilsynet derfor bør fastholde som hidtil - ved at inddrage parterne i forbin-
delse med udformning og tilretning af vejledninger - ligesom det med lovforsla-
get sikres, at beskæftigelsesministeren inddrager parterne ifm. bekendtgørelser.
Arbejdsmarkedsrådets sammensætning
Finans Danmark kan tilslutte sig, at Arbejdsmarkedsrådet blive sammensat af
medlemmer, som udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstillinger fra bl.a.
arbejdsmarkedets parter, jf. § 1, nr. 6, § 23, stk. 3, og bemærkningerne dertil. Det
forudsætter imidlertid, at arbejdsmarkedets parter – herunder Finans Danmark
som hovedorganisation – inddrages. En bred repræsentation af hovedorganisati-
oner i Arbejdsmarkedsrådet vil også sikre, at alle Branchefællesskaberne for ar-
bejdsmiljø får det nødvendige kendskab til prioriteringerne i Arbejdsmarkedsrå-
det.
Branchefællesskaberne for arbejdsmiljø og fordeling af de økonomiske midler
Finans Danmark kan tilslutte sig, at “den andel af de årsværk, der indgår i sekre-
tariatet for Arbejdsmiljørådet, og er finansieret via indtægter fra det selvfinansie-
rende kredsløb i regi af arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats, og opført
på ministerområdets indtægtsbudget”, omfordeles til de øvrige formål i regi af
arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats - som fx branchefællesskaberne, jf.
bemærkninger til lovforslaget s. 38.
Finans Danmark kan i lighed hermed tilslutte sig, at beskæftigelsesministeren for-
deler de tilvejebragte midler efter § 68 til gennemførelse af arbejdsmiljøindsatsen
med den præcisering, at midlerne fordeles til branchefællesskaberne i overens-
stemmelse med den fastlagte fordelingsnøgle.
Det følger af ophævelsen af § 68, stk. 5 og 6, jf. lovforslaget § 2, nr. 9 og nr. 10, og
bemærkninger dertil, at beskæftigelsesministeren fremover fastsætter regler om
uforbrugte midler, herunder bortfaldne eller tilbagebetalte tilskud i de samlede
branchefælleskaber for arbejdsmiljø.
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 4
Høringssvar
9. oktober 2024
Dok. nr.:
FIDA-1038760730-4922-v1
Finans Danmark henstiller til, at det præciseres i bemærkningerne, at parterne
inddrages ved beskæftigelsesministerens fastlæggelsen af regler om uforbrugte
midler, så det det sikres, og at midlerne forbeholdes partsindsatser på arbejdsmil-
jøområdet, henset til midlernes oprindelse.
Med venlig hilsen
Rikke Bregendahl Ørum
Arbejdsmiljøchef
Direkte: 41280952
Mail: rbo@fida.dk
Skema til høringssvar
Høringssvar afgives i nedenstående skema. Der må ikke skrives direkte i bekendtgørelsestekst/vejledningsteksten. Bemærkninger til hinandens
bemærkninger skal være håndteret før høringssvar sendes til sekretariatet.
Vær venligst opmærksom på, at et manglende svar tolkes som tilslutning.
Generelle bemærkninger til de foreslåede
regelændringer
Bemærkninger til specifikke bestemmelser Eventuelle øvrige bemærkninger
Finans Danmark er enig i målsætningen om at
forenkle, smidiggøre og spare ressourcer, hvor
det er muligt og giver mening.
Etableringen af et Arbejdsmarkedsråd, som
samler mange vigtige råd med forskellige mål
og repræsentationer i ét enkelt råd, fordrer, at
der sikres en nødvendig og vigtig balance
mellem hensynet til at spare ressourcer i
staten og muligheden for at de enkelte
fagområder kan blive hørt i den brede faglige
konstellation. Det bemærkes i den
forbindelse, at arbejdsmiljø og forebyggelse
på virksomhederne efter Finans Danmarks
vurdering rent fagligt adskiller sig væsentligt
fra beskæftigelsespolitikken i bred forstand.
Finans Danmark støtter, at det med
lovforslaget henlægges til
beskæftigelsesministeren at fastsætte
nærmere regler om Arbejdsmarkedsrådets
opgaver og sammensætning m.v.
Finans Danmark ser, som
arbejdsgiverorganisation og
hovedorganisation for finanssektoren, og som
del af Arbejdsmiljørådet (i forening med F&P,
som efter aftale har pladsen
Arbejdsmiljørådet i indeværende
udpegningsperiode), frem til at blive
inddraget i dette arbejde og til at være en
del af et kommende Arbejdsmarkedsråd.
Finans Danmark ønsker fortsat at have
medindflydelse på indsatsen for et sikkert og
sundt arbejdsmiljø og at forsætte med at
tage et medansvar for rådgivningen af
ministeren - også på den bredere
beskæftigelsespolitiske indsats.
Der bør i den konkrete udmøntning af
opgaverne i Arbejdsmarkedsrådet og i
fastlæggelsen af partsrepræsentationen
lægges vægt på, at styrkerne i den danske
model bl.a. er;
 at arbejdsmarkedets parter hurtigere
kan tilpasse aftaler og regler inden for
deres specifikke brancher eller
virksomheder – hvilket ofte er mere
effektivt end statslige tiltag
 at parterne selv er med til at
fastsætte vilkår, hvilket øger
sandsynligheden for efterlevelse og
accept
 at parterne bringer indsigt og
ekspertise indenfor deres respektive
faglige områder, hvilket fører til mere
veloplyste og dermed bedre
beslutninger
Hovedorganisation i AMR - Finans Danmark
foreslår, at der i § 1, jf. Afsnit III, § 23, stk. 2,
tilføjes følgende “og udarbejdelse af
vejledninger” efter “inddragelse af
bekendtgørelsesændringer“.
Arbejdsmiljøområdet er præget af mange
vejledninger – vejledninger, som parterne i
vidt omfang har været involveret i
udarbejdelsen af. Vejledningerne hjælper
med 1) at forklare, hvordan
arbejdsmiljølovgivningen skal forstås og
anvendes i praksis, 2) at uddybe og
præcisere kravene i lovgivningen, så
virksomhederne ved, hvordan de kan
efterleve dem, 3) at give konkrete og praktisk
råd til, hvordan arbejdspladsen kan indrettes
og arbejdet udføres sikkerheds- og
sundhedsmæssigt forsvarligt og 4) at skabe en
vis standardisering af arbejdsmiljøet i
virksomhederne.
Samarbejdet på tværs af arbejdsmarkedets
parter og Arbejdstilsynet har samtidig været
med til at sikre en vis fælles forståelse for
udmøntningen af lovgivningen og et godt
fundament for, at parterne har kunnet give
den rette rådgivning til virksomhederne og
derigennem været med til at sikre forståelse
og viden om arbejdsmiljølovgivningen på
virksomhederne til gavn for den enkelte
medarbejder, virksomheden og samfundet.
Parternes inddragelse i udarbejdelsen af
vejledninger er et centralt hensyn, som
Arbejdstilsynet derfor bør fastholde som hidtil -
ved at inddrage parterne i forbindelse med
udformning og tilretning af vejledninger -
ligesom det med lovforslaget sikres, at
beskæftigelsesministeren inddrager parterne
ifm. bekendtgørelser.
Hovedorganisation i AMR - Finans Danmark
kan tilslutte sig, at Arbejdsmarkedsrådet blive
sammensat af medlemmer, som udpeges af
beskæftigelsesministeren efter indstillinger fra
bl.a. arbejdsmarkedets parter, jf. § 1, nr. 6, §
23, stk. 3, og bemærkningerne dertil.
Det forudsætter imidlertid, at
arbejdsmarkedets parter – herunder Finans
Danmark som hovedorganisation – inddrages.
En bred repræsentation af
hovedorganisationer i Arbejdsmarkedsrådet
vil også sikre, at alle Branchefællesskaberne
for arbejdsmiljø får det nødvendige kendskab
til prioriteringerne i Arbejdsmarkedsrådet.
Finans Danmark kan tilslutte sig, at “den andel
af de årsværk, der indgår i sekretariatet for
Arbejdsmiljørådet, og er finansieret via
indtægter fra det selvfinansierende kredsløb i
regi af arbejdsmarkedets parters
arbejdsmiljøindsats, og opført på
ministerområdets indtægtsbudget”,
omfordeles til de øvrige formål i regi af
arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats -
som fx branchefællesskaberne, jf.
bemærkninger til lovforslaget s. 38.
Finans Danmark kan i lighed hermed tilslutte
sig, at beskæftigelsesministeren fordeler de
tilvejebragte midler efter § 68 til
gennemførelse af arbejdsmiljøindsatsen med
den præcisering, at midlerne fordeles til
branchefællesskaberne i overensstemmelse
med den fastlagte fordelingsnøgle.
Hovedorganisation i AMR - Finans Danmark
foreslår at det i bemærkningerne til
ophævelsen af § 68, stk. 5, og 6, jf.
lovforslaget § 2, nr. 9 og nr. 10, og
bemærkninger dertil, præciseres, at parterne
inddrages ifm. beskæftigelsesministerens
fremadrettede fastsættelse af regler om
uforbrugte midler, herunder bortfaldne eller
tilbagebetalte tilskud i de samlede
branchefælleskaber for arbejdsmiljø.
Endvidere bør det i bemærkningerne
præciseres, at uforbrugte midler m.v.
forbeholdes partsindsatser på
arbejdsmiljøområdet, henset til midlernes
oprindelse.
Til: Mikkel Hjortshøj Hansen (MIHH@star.dk)
Cc: ministerbetjening@ftnet.dk (ministerbetjening@ftnet.dk), STAR (star@star.dk), Emma Lynggaard Kiellberg
(ekj@star.dk), Lise Nykær Sandlykke (lis@star.dk)
Fra: Finanstilsynet - Ministerbetjening (ministerbetjening@ftnet.dk)
Titel: VS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v. - 2024-3852
Sendt: 04-10-2024 11:46
Bilag: Høringsliste.pdf; Høringsbrev.pdf; Udkast til lovforslag om tilpasning af rådstruktur.pdf; Tunnel_Marking.txt;
smime.p7s;
Til rette vedkommende,
Finanstilsynet har ingen bemærkninger til denne høring.
Mvh Bente I. Johansen
Med venlig hilsen
Bente Irene Johansen
afdelingsleder,
Ledelsessekretariatet/
Kontoret for IT-sikkerhed, cyberrisici og DCIS
______________________________________________​​​​​​____
Strandgade 29, 1401 København K
Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00
Direkte tlf.: +45 33 55 84 27
mailto:bij@ftnet.dk
www.finanstilsynet.dk
_____________________________________________​​​​​​____
Finanstilsynet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger på vores hjemmeside https://www.finanstilsynet.dk/Kontakt/Privatlivspolitik
Finanstilsynet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du har modtaget denne mail ved en fejl,
bedes du straks oplyse Finanstilsynet herom ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Vi gør opmærksom på, at hvis du har
modtaget denne e-mail ved en fejl, kan enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail være ulovlig.
Fra: Lone Madsby (FT) <LMA@FTNET.DK> På vegne af Finanstilsynets officielle postkasse (FT)
Sendt: 4. oktober 2024 08:38
Til: Post5 <Post5@FTNET.DK>
Emne: VS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v. - 2024-3852
Fra: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering <star@star.dk>
Sendt: 3. oktober 2024 16:55
Til: Advoksamfundet <samfund@advokatsamfundet.dk>; ac@ac.dk; Ankestyrelsen <ast@ast.dk>; Postkasse
Arbejdsmiljørådets Sekretariat <post@amr.dk>; ATP <pote@atp.dk>; ase@ase.dk; kr@bdo.dk;
post@businessdanmark.dk; cabi@cabiweb.dk; dff@dff.net; da@da.dk; dh@handicap.dk; ds@socialrdg.dk;
dak@danskeakasser.dk; Danske Erhvervsakademier <info@danskeerhvervsakademier.dk>; info@deg.dk;
info@danskepatienter.dk; info@dkprof.dk; Danske Regioner <regioner@regioner.dk>; Datatilsynet
<dt@datatilsynet.dk>; mail@dukh.dk; dch@dch.dk; Erhvervsstyrelsen <erst@erst.dk>; fh@fho.dk;
mail@finansdanmark.dk; fa@fanet.dk; Finanstilsynets officielle postkasse (FT) <FINANSTILSYNET@FTNET.DK>;
post@forhandlingsfaellesskabet.dk; fp@forsikringogpension.dk; kontakt@frie.dk; Frivilligrådet
<Info@frivilligraadet.dk>; fsr@fsr.dk; info@tinganes.fo; info@humanrights.dk; pol.sekr@krifa.dk;
info@velfaerdschefer.dk; Kommunernes Landsforening <KL@KL.DK>; lafs@lafs.dk; Landbrug & Førevarer
<hoering@lf.dk>; lederne@lederne.dk; Foertid@gmail.com; info@nanoq.gl; info@rigsrevisionen.dk; Rådet for
Socialt Udsatte <post@udsatte.dk>; landsforeningen@sind.dk; udbetalingdanmark@atp.dk; Udlændingenævnet
<udln@udln.dk>
Cc: Mikkel Hjortshøj Hansen <MIHH@star.dk>; Lise Nykær Sandlykke <lis@star.dk>; Nathalie Nyholm Olsen
<nno@star.dk>; Emilie Plesner Klinge <ekl@star.dk>; Emma Lynggaard Kiellberg <ekj@star.dk>; Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering <star@star.dk>
Emne: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v. - 2024-3852
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste
Hermed sendes udkast til lovforslag om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v., lov om arbejdsmiljø, og forskellige andre love (Tilpasning af rådsstruktur på beskæftigelses- og
arbejdsmiljøområdet, nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet, Jobservice Danmark og afskaffelse af de
beskæftigelsespolitiske mål.)
Styrelsen skal bede om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest torsdag den 10. oktober kl. 16.
Lovforslaget udmønter regeringens forslag om at tilpasse rådsstrukturen, hvorved eksisterende råd på
beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet nedlægges, og der oprettes et Arbejdsmarkedsråd.
Der henvises i øvrigt til vedlagte høringsbrev, udkast til lovforslag og høringsliste.
Det bemærkes, at styrelsen arbejder videre med lovforslaget under høringen.
Høringssvar bedes venligst sendes til Mikkel Hjortshøj Hansen (mihh@star.dk), Lise Nykær Sandlykke (lis@star.dk),
Emma Lynggaard Kiellberg (ekj@star.dk) og star@star.dk.
Styrelsen skal beklage den korte høringsfrist.
Venlig hilsen
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38 | 2100 København Ø
T 72 21 74 00 | star@star.dk | www.star.dk
Danish Agency for Labour Market and Recruitment
Vermundsgade 38 | 2100 Copenhagen
T +45 72 21 74 00 | star@star.dk | www.star.dk
Følg os på LinkedIn
Læs på star.dk om styrelsens håndtering af dine personoplysninger
Dato: 10. oktoberr 2024
Sags ID: SAG-2024-03910
Dok. ID: 3498989
E-mail: TMNI@kl.dk
Direkte: 3370 3971
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 3
star@star.dk
lis@star.dk
mihh@star.dk
ekj@star.dk
Høring over lovforslag, der udmønter regeringens beslutning om
tilpasning af rådsstruktur på beskæftigelsesområdet m.v.
KL har den 3. oktober 2024 modtaget høring over udkast til lovforslag,
der udmønter regeringens beslutning om tilpasning af rådsstruktur på
beskæftigelsesområdet, nedlæggelse af Helbredsrådet og Jobservice
Danmark samt afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske mål med
høringsfrist den 10. oktober 2024.
KL skal kvittere for modtagelsen af høringen.
Det er positivt, at regeringen arbejder på at reducere de administrative
opgaver i staten. KL ser derfor også positivt på regeringens forslag om
tilpasning på rådsstrukturen på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet,
som indebærer nedlæggelse af Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrådet, de 8
regionale arbejdsmarkedsråd og Arbejdsmiljørådet. Tilsvarende kan KL
tilslutte sig nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet.
Det nye Arbejdsmarkedsråd
KL vil gå konstruktivt ind i drøftelserne om etablering af et nyt samlet råd,
som ministeren får bemyndigelse til at etablere med det foreliggende
lovforslag, ligesom KL forventer at blive involveret i den videre
udmøntning ved bekendtgørelse.
I forhold til et nyt råd er det centralt for KL, at arbejdsmarkedets parter
også fremover bliver taget med på råd, fx når det gælder situationen på
arbejdsmarkedet, udviklingen af beskæftigelsesindsatsen og
myndighedsindsatsen på arbejdsmiljøområdet samt forskningsmæssige
prioriteringer på de to områder.
Det fremgår af lovforslaget, at det nye råd skal rådgive om og drøfte
relevante forhold og udfordringer på arbejdsmarkedet - og på tværs af
beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet. KL finder det vigtigt, at der
tages højde for både sammenhænge og forskelligheder på
beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet i forbindelse med den nærmere
beskrivelse af det nye råds opgaver og arbejde.
KL forudsætter, at vi får en central placering i et nyt råd, som afspejler, at
KL både er en central aktør i beskæftigelsesindsatsen og arbejdsgiver for
knap 500.000 ansatte.
Dato: 10. oktoberr 2024
Sags ID: SAG-2024-03910
Dok. ID: 3498989
E-mail: TMNI@kl.dk
Direkte: 3370 3971
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 3
På beskæftigelsesområdet er det særlig vigtigt, at vi fortsat kan indgå i
dialog med de øvrige parter om rådgivning af ministeren i centrale
spørgsmål i forhold til udviklingen på arbejdsmarkedet, herunder i forhold
til udenlandsk arbejdskraft og international rekruttering.
Dertil vil det også være vigtigt, at vi som parter fortsat har en rolle i
forhold til at rådgive ministeren ved større beskæftigelsespolitiske udspil,
forsøgsaktiviteter og forslag til love mv. på det beskæftigelsespolitiske
område, som det også fremgår af lovforslagets bemærkninger.
På arbejdsmiljøområdet vil KL fremhæve vigtigheden af, at
arbejdsmarkedets parter fortsat inddrages tidligt i forhold til udformning af
nye regler. KL er derfor optaget af, at der findes en løsning, som sikrer
en fortsat forpligtelse for Arbejdstilsynet i forhold til at inddrage
arbejdsmarkedets parter i forbindelse med nye regler, herunder mulighed
for at nedsætte regeludvalg, hvis der vurderes behov for det.
Det er samtidig vigtigt, at parterne fortsat sikres adgang til information,
indflydelse og dialog med Arbejdstilsynet om implementering af politiske
aftaler, udvikling og gennemførelse af tilsyn, tilsynsformer m.v. Denne
dialog sker i dag gennem Arbejdsmiljørådet, og fremadrettet forankring
skal iagttages ved etablering af det nye Arbejdsmarkedsråd. Det gælder
også i forhold til parternes adgang til information og dialog om den
overvågning af arbejdsmiljøet, som Arbejdstilsynet har ansvar for at
gennemføre. Data af denne karakter er fortsat centrale for, at
arbejdsmarkedets parter kan udfylde rollen som rådgiver for ministeren
på arbejdsmiljøområdet.
De nye regionale arbejdsmarkedsråd
KL bakker op om en nedlæggelse af de nuværende otte regionale
arbejdsmarkedsråd. KL er forundret over forslaget om at nedsætte et nyt
regionalt niveau i form af nye regionale arbejdsmarkedsråd, der forventes
at skulle varetage stort set de samme opgaver, som de nuværende
regionale arbejdsmarkedsråd varetager i dag.
Det er KL’s anbefaling, at der i stedet ses på en ny fleksibel model for
partsinddragelse på lokalt niveau eller på tværs af kommuner, der styrker
det gode samarbejde, der foregår rundt om i landet mellem kommuner og
arbejdsmarkedets parter.
Nedlæggelse af Jobservice Danmark
KL bakker op om en nedlæggelse af Jobservice Danmark. KL er enig i at,
virksomhederne nu og fremadrettet kan gøre brug af jobcentrenes
virksomhedsservice og de tværkommunale rekrutteringsfællesskaber. 9
ud af 10 virksomheder er tilfredse eller meget tilfredse med jobcentrets
service og størstedelen af virksomhederne vil anbefale jobcentret til
andre. Se KL’s virksomhedstilfredshedsundersøgelse her
KL vil i forlængelse heraf opfordre til, at besparelsen på 2,1 mio. kr. årligt
i 2025 stigende til 2,8 mio. kr. varigt helt eller delvist tilføres kommunerne
til den tværkommunale rekrutteringsservice.
Dato: 10. oktoberr 2024
Sags ID: SAG-2024-03910
Dok. ID: 3498989
E-mail: TMNI@kl.dk
Direkte: 3370 3971
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 3
Forbehold for politisk behandling
Det har inden for den korte høringsfrist ikke været muligt at behandle
KL’s høringssvar politisk. Der tages derfor forbehold for den
efterfølgende politiske behandling af høringssvaret.
Med venlig hilsen
Louise Koldby Dalager Nicolas Johansen
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Att. Lise Nykær Sandlykke
Att. Mikkel Hjortshøj Hansen
Att. Emma Lynggaard Kiellberg
København 8. oktober 2024
Høringssvar fra Frie, Business Danmark, Ase og Krifa til Udkast til lov om ændring af lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø, og
forskellige andre love (Tilpasning af rådstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet,
nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet, Jobservice Danmark og afskaffelse af de
beskæftigelsespolitiske mål)
Lønmodtagerorganisationerne Frie, Business Danmark, Ase og Krifa er enige med regeringen i behovet
for tilpasning af rådsstrukturen på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet samt nedlæggelse af
Helbredsoplysningsrådet, Jobservice Danmark og afskaffelsen af de beskæftigelsespolitiske mål.
Tilsammen repræsenterer Frie, Business Danmark, Ase og Krifa sammen med andre frie og
uafhængige lønmodtagerorganisationer uden for hovedorganisationerne ca. 440.000 medlemmer og
over 500.000 a-kassemedlemmer, og vi er som nogle af landets største fagforeninger og a-kasser en
integreret del af den danske arbejdsmarkedsmodel.
Den foreslåede centralisering af arbejdet i disse råd i ét nyt samlende råd Arbejdsmarkedsrådet
forpligter efter vores opfattelse også lovgiver til at få gjort op med det demokratiske underskud og
manglende repræsentation og legitimitet på lønmodtagersiden i de nuværende råd og nævn til
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv.
Den danske model bygger sin legitimitet på, at arbejdsmarkedsparterne har et stærkt medlemsbaseret
mandat og er repræsentative for lønmodtagere og arbejdsgivere på det danske arbejdsmarked. Det er
ikke længere tilfældet.
Store dele af den danske arbejdsmarkedsregulering er i dag bestemt ved lovgivning. Det øger
betydningen af de råd og nævn, som er rådgivende, vejledende og understøttende for
arbejdsmarkedspolitikkens udvikling og udformning under Beskæftigelsesministeriets ressort.
Det nye Arbejdsmarkedsråd ligner til forveksling forslaget til en permanent trepartsinstitution, som
regeringen har beskrevet i regeringsgrundlaget. Der er lagt op til at give rådet en meget vidtfavnende og
tværgående politisk opgave i form af rådets formål er at ”rådgive om og drøfte relevante forhold og
aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet af relevans for beskæftigelsesministeren og på tværs af
arbejdsmiljø- og beskæftigelsesområdet.”
Sammensætning bør ikke ske ved bemyndigelse til minister
Efter vores opfattelse vil Arbejdsmarkedsrådet få betydelig indflydelse på den førte politik og lovgivning
i Danmark, der får virkning for alle lønmodtagere på det danske arbejdsmarked.
Derfor bliver sammensætningen af Arbejdsmarkedsrådet meget vigtig. Det kan ikke overlades til en
politisk ladet beslutning, som foreslået i udkastet til lovforslag, hvor sammensætningen foreslås at ske
ved en bemyndigelse til beskæftigelsesministeren jf. bemærkningerne (2.7.2) til lovteksten, hvori der
står: ”Det foreslås også, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om
Arbejdsmarkedsrådets sammensætning, herunder om antallet af medlemmer, suppleanter og
tilforordnede og om udpegningsperioder m.v.”
En beslutning af den karakter bør efter vores opfattelse ske ved lov – under demokratisk kontrol – og
vedtaget af Folketinget eller som minimum som en lovbunden afgørelse, der kan efterprøves ved
domstolene. Som lovforslaget er formuleret nu, er der nærmest tale om et frit skøn.
Forvaltningsretlige grundsætninger må gælde
Fastholdes den foreslåede model, hvor ministeren bemyndiges til at træffe afgørelse om
sammensætningen af Arbejdsmarkedsrådet, bør man som minimum regulere, hvilke lovlige kriterier,
der kan ligge til grund for ministerens skøn.
Vi foreslår derfor følgende:
- Udstedelsen af en bekendtgørelse er underlagt de almindelige forvaltningsretlige
grundsætninger, og disse skal i loven kvalificeres, så Folketinget sikrer sig, at
sammensætningen af Arbejdsmarkedsrådet sker på et sagligt og ikke ideologisk grundlag.
- Særligst skal det indskærpes, at ministeren tilpligtes at sikre ligebehandlingen af
lønmodtagerorganisationer uafhængigt af ideologisk ståsted.
- Det skal fremhæves, at Arbejdsmarkedsrådet skal sikre en proportional repræsentation af
danske lønmodtagere og arbejdsgivere.
- Intet sted i de nuværende forarbejder er omtalt forhold, der vedrører overenskomster, og dette
bør derfor følgende ikke være et sagligt kriterium i ministerens skøn.
Ovenstående skal ses i lyset af, at de nuværende råd og nævn under Beskæftigelsesministeriets
ressort er sammensat særdeles ikke-repræsentativt i forhold til lønmodtagerrepræsentationen. Som
eksempel kan nævnes, at Beskæftigelsesrådet i dag medtager 11 lønmodtagerrepræsentanter. Heraf
udpeger Fagbevægelsens Hovedorganisation 9 på trods af, de reelt kun repræsenterer en tredjedel af
de danske lønmodtagere.
Samtidig er der mange lønmodtagere, der slet ikke er repræsenteret herunder medlemmer af de frie og
uafhængige fagforeninger, der står udenfor hovedorganisationerne.
Derfor mener vi, at det er nødvendigt, at regeringen skal inddrage lønmodtagerorganisationer uden for
hovedorganisationerne for at sikre en bedre lønmodtagerrepræsentation i lovgivningsprocessen og
bringe perspektiver fra det ikke-overenskomstregulerede arbejdsmarked med til bordet.
Urimelig kort høringsfrist
Vi vil godt påpege den korte høringsfrist, som vi finder helt urimelig. For et udkast til lovforslag gælder
de almindelige principper for høringer beskrevet i ”Vejledning om lovkvalitet” udgivet af
Justitsministeriet i november 2023, hvori det anføres, at det almindelige anerkendte udgangspunkt er
fire uger. Der kan i særlige tilfælde og med begrundelse forkortes i disse høringsperioder, men vi finder
denne begrundelse for hastværket helt fraværende i det berørte lovforslag og den konkrete høring.
Oprettelsen af et nyt Arbejdsmarkedsråd, der får betydning og indflydelse på millioner af menneskers
arbejdsliv, er en sag, som kræver omtanke, inddragelse og respekt for de grundlæggende principper i
forvaltningen. Ikke det modsatte.
Med venlig hilsen
Formand Kim Sørensen, Frie
Formand Jens Neustrup Simonsen, Business Danmark
Adm. direktør Karsten Mølgaard Jensen, Ase
Formand Jane Heitmann, Krifa
Dato 11. oktober 2024
Side 1 af 1
Høring over Lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø, og forskellige andre love (Tilpasning af
rådstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, nedlæggelse af
Helbredsoplysningsrådet, Jobservice Danmark og afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske
mål)
Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til Lov om ændring af lov
om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø, og
forskellige andre love (Tilpasning af rådstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet,
nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet, Jobservice Danmark og afskaffelse af de
beskæftigelsespolitiske mål) som er sendt i høring den 3. oktober 2024.
Landbrug & Fødevarer anerkender regeringens ønske om at bruge færre ressourcer på
administration, tilsyn og kontrol i staten på tværs af ministerområder, og deraf også beslutningen
om en sammenlægning af de i lovforslaget nævnte råd. Det gælder yderligere ift. de naturlige
snitflader, som beskæftigelses- og arbejdsmiljøindsatsen har.
Dog har Landbrug & Fødevarer i dag en plads i Arbejdsmiljørådet, i fællesskab med Dansk
Arbejdsgiverforening, som bortfalder med regeringens finanslovsforslag for 2025. Vi repræsenterer
en sektor med mange tusind arbejdspladser på tværs af Danmark, som har helt særlige vilkår
beskæftigelses- og arbejdsmiljømæssigt. På den baggrund mener vi, at det er afgørende, at
Landbrug & Fødevarer fortsat er repræsenteret i det nye Arbejdsmarkedsråd, som oprettes. Dette
vil sikre, at landbrugets perspektiver og erfaringer bliver en del af det bredere arbejde med
beskæftigelses- og arbejdsmiljøpolitikker i Danmark. Det gælder også i relation til implementeringen
af den grønne trepartsaftale, som kommer til at få stor betydning for arbejdspladser over hele
landet de kommende år.
Vi håber derfor, at der i forbindelse med sammensætningen af det nye Arbejdsmarkedsråd vil blive
taget hensyn til, at Landbrug & Fødevarer får mulighed for at bidrage konstruktivt til samarbejdet
om at forme arbejdsmarkedet og arbejdsmiljøet i Danmark.
Ønskes ovenstående uddybet er I velkomne til at kontakte undertegnede.
Med venlig hilsen
Benedicte Brændemose Dahlberg
Erhvervspolitisk seniorkonsulent
Erhverv & Viden
M +45 2849 2610
E bgda@lf.dk
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
Høringssvaret er sendt elektronisk til mihh@star.dk, lis@star.dk, ekj@star.dk og
star@star.dk
1/3
2/3
i
3/3
Skema til høringssvar
Høringssvar afgives i nedenstående skema. Der må ikke skrives direkte i bekendtgørelsestekst/vejledningsteksten. Bemærkninger til hinandens
bemærkninger skal være håndteret før høringssvar sendes til sekretariatet.
Vær venligst opmærksom på, at et manglende svar tolkes som tilslutning.
Generelle bemærkninger til de foreslåede
regelændringer
Bemærkninger til specifikke bestemmelser Eventuelle øvrige bemærkninger
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har
følgende generelle bemærkninger.
Det anbefales at arbejdsmarkedets parter er
repræsenteret i Arbejdsmarkedsrådet.
I [kapitel/bilag] [nr. og evt. navn] foreslår
[hovedorganisation i AMR], at der under §
[nr], stk. [nr.] foretages følgende
tilføjelse(r)/ændring/slettes: [tekstforslag]
ELLER
[hovedorganisation i AMR] foreslår, at der
under § [nr], stk. [nr.] foretages følgende
tilføjelse(r)/ændring/slettes: [tekstforslag]
Det anbefales ligeledes at Arbejdsmarkedets
parter sikres tidlig adgang til regelarbejdet
ift. arbejdsmiljøområdet.
I [kapitel/bilag] [nr. og evt. navn] foreslår
[hovedorganisation i AMR], at der under §
[nr], stk. [nr.] foretages følgende
tilføjelse(r)/ændring/slettes: [tekstforslag]
ELLER
[hovedorganisation i AMR] foreslår, at der
under § [nr], stk. [nr.] foretages følgende
tilføjelse(r)/ændring/slettes: [tekstforslag]
Der bør sikres et ophæng til
Branchefællesskaberne for arbejdsmiljø
(BFA) og det nedlagte Arbejdsmiljøråds
midler bør fordeles til BFA.
I [kapitel/bilag] [nr. og evt. navn] foreslår
[hovedorganisation i AMR], at der under §
[nr], stk. [nr.] foretages følgende
tilføjelse(r)/ændring/slettes: [tekstforslag]
ELLER
[hovedorganisation i AMR] foreslår, at der
under § [nr], stk. [nr.] foretages følgende
tilføjelse(r)/ændring/slettes: [tekstforslag]
I [kapitel/bilag] [nr. og evt. navn] foreslår
[hovedorganisation i AMR], at der under §
[nr], stk. [nr.] foretages følgende
tilføjelse(r)/ændring/slettes: [tekstforslag]
ELLER
[hovedorganisation i AMR] foreslår, at der
under § [nr], stk. [nr.] foretages følgende
tilføjelse(r)/ændring/slettes: [tekstforslag]
Til: Mikkel Hjortshøj Hansen (MIHH@star.dk), Lise Nykær Sandlykke (lis@star.dk), Emma Lynggaard Kiellberg
(ekj@star.dk), STAR (star@star.dk)
Fra: 19kontor@rigsrevisionen.dk (19kontor@rigsrevisionen.dk)
Titel: Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v. - 2024-3852
Sendt: 07-10-2024 09:53
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,
medmindre du stoler på afsenderen.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har den 3. oktober 2024 sendt udkast til lovforslag om ændring af lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. i høring.
Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr. 101
af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens opgaver.
Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten eller
andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.
Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
Med venlig hilsen
Mette E. Matthiasen
Specialkonsulent
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf.+45 33 92 84 00
Dir.+45 33 92 85 73
mem@rigsrevisionen.dk
www.rigsrevisionen.dk
Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger her
Fra: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering <star@star.dk>
Sendt: 3. oktober 2024 16:55
Til: Advoksamfundet <samfund@advokatsamfundet.dk>; ac@ac.dk; Ankestyrelsen <ast@ast.dk>; Postkasse
Arbejdsmiljørådets Sekretariat <post@amr.dk>; ATP <pote@atp.dk>; ase@ase.dk; kr@bdo.dk;
post@businessdanmark.dk; cabi@cabiweb.dk; dff@dff.net; da@da.dk; dh@handicap.dk; ds@socialrdg.dk;
dak@danskeakasser.dk; Danske Erhvervsakademier <info@danskeerhvervsakademier.dk>; info@deg.dk;
info@danskepatienter.dk; info@dkprof.dk; Danske Regioner <regioner@regioner.dk>; Datatilsynet
<dt@datatilsynet.dk>; mail@dukh.dk; dch@dch.dk; Erhvervsstyrelsen <erst@erst.dk>; fh@fho.dk;
mail@finansdanmark.dk; fa@fanet.dk; finanstilsynet@ftnet.dk; post@forhandlingsfaellesskabet.dk;
fp@forsikringogpension.dk; kontakt@frie.dk; Frivilligrådet <Info@frivilligraadet.dk>; fsr@fsr.dk; info@tinganes.fo;
info@humanrights.dk; pol.sekr@krifa.dk; info@velfaerdschefer.dk; Kommunernes Landsforening <KL@KL.DK>;
lafs@lafs.dk; Landbrug & Førevarer <hoering@lf.dk>; lederne@lederne.dk; Foertid@gmail.com; info@nanoq.gl;
Rigsrevisionen <info@rigsrevisionen.dk>; Rådet for Socialt Udsatte <post@udsatte.dk>; landsforeningen@sind.dk;
udbetalingdanmark@atp.dk; Udlændingenævnet <udln@udln.dk>
Cc: Mikkel Hjortshøj Hansen <MIHH@star.dk>; Lise Nykær Sandlykke <lis@star.dk>; Nathalie Nyholm Olsen
<nno@star.dk>; Emilie Plesner Klinge <ekl@star.dk>; Emma Lynggaard Kiellberg <ekj@star.dk>; Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering <star@star.dk>
Emne: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v. - 2024-3852
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste
Hermed sendes udkast til lovforslag om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v., lov om arbejdsmiljø, og forskellige andre love (Tilpasning af rådsstruktur på beskæftigelses- og
arbejdsmiljøområdet, nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet, Jobservice Danmark og afskaffelse af de
beskæftigelsespolitiske mål.)
Styrelsen skal bede om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest torsdag den 10. oktober kl. 16.
Lovforslaget udmønter regeringens forslag om at tilpasse rådsstrukturen, hvorved eksisterende råd på
beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet nedlægges, og der oprettes et Arbejdsmarkedsråd.
Der henvises i øvrigt til vedlagte høringsbrev, udkast til lovforslag og høringsliste.
Det bemærkes, at styrelsen arbejder videre med lovforslaget under høringen.
Høringssvar bedes venligst sendes til Mikkel Hjortshøj Hansen (mihh@star.dk), Lise Nykær Sandlykke (lis@star.dk),
Emma Lynggaard Kiellberg (ekj@star.dk) og star@star.dk.
Styrelsen skal beklage den korte høringsfrist.
Venlig hilsen
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38 | 2100 København Ø
T 72 21 74 00 | star@star.dk | www.star.dk
Danish Agency for Labour Market and Recruitment
Vermundsgade 38 | 2100 Copenhagen
T +45 72 21 74 00 | star@star.dk | www.star.dk
Følg os på LinkedIn
Læs på star.dk om styrelsens håndtering af dine personoplysninger
From: Kasper Munk Rasmussen <rasmussen@SMVdanmark.dk>
To:
Lise Nykær Sandlykke <lis@star.dk>; Mikkel Hjortshøj Hansen
<MIHH@star.dk>; Emma Lynggaard Kiellberg <ekj@star.dk>
Subject: Høring over udkast til lovforslag, der udmønter regeringens beslutning om
tilpasning af rådstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet mv.
Date: 21.10.2024 12:01:31 (+02:00)
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre, medmindre du stoler på
afsenderen.
Kære STAR
Vi savner at se SMVdanmark på jeres høringsliste. I har eksempelvis Lederne, BDO; FSR mfl – det undrer mig,
at SMVdanmark, der repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder, som jo i mange tilfælde er i
berøring med beskæftigelsessystemet herunder ansætter personer i fx støttet beskæftigelse og alt muligt
andet godt :)
Høringsdetaljer - Høringsportalen (hoeringsportalen.dk)
Venlig hilsen
Kasper Munk Rasmussen
Branche- og uddannelseschef
T +45 33 93 20 00
M +45 61 96 39 80
SMV danmark
Islands Brygge 26 | 2300 Kbh. S | SMVdanmark.dk | T +45 33 93 20 00 |
 Adelgade 13 1304 København K | Telefon: 6198 3800 | udln@udln.dk | www.udln.dk
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Sendt til: mihh@star.dk, lis@star.dk,
ekj@star.dk og star@star.dk
Høringsvar vedrørende lovforslag om ændring af lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø, og forskellige andre love (Tilpasning af
rådsstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, nedlæggelse af
Helbredsoplysningsrådet, Jobservice Danmark og afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske
mål.)
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ved e-mail af 3. oktober 2024 anmodet
Udlændingenævnet om eventuelle bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø, og
forskellige andre love (Tilpasning af rådsstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet,
nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet, Jobservice Danmark og afskaffelse af de
beskæftigelsespolitiske mål.).
Udlændingenævnet har følgende bemærkninger og generelle opmærksomhedspunkter til det
fremsendte udkast til lovforslag.
Ad § 9, nr. 2
Udlændingenævnet er af den opfattelse, at formuleringen »De regionale arbejdsmarkedsråd«
rettest bør ændres til »De nye regionale arbejdsmarkedsråd«, idet dette vil bringe bestemmelsen
i overensstemmelse med det, der fremgår af bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelse,
jf. side 69.
Ad udvidelse af myndighedsgruppen, der kan indhente en udtalelse hos de nye regionale
arbejdsmarkedsråd efter udlændingelovens § 9 a, stk. 8, 1. pkt.
Udlændingenævnet bemærker, at det fremgår af udlændingelovens nugældende § 9 a, stk. 8, 1.
pkt., at de regionale arbejdsmarkedsråd efter anmodning fra Styrelsen for International
Rekruttering og Integration afgiver en udtalelse om, hvorvidt betingelserne i stk. 2, nr. 1-9 og
11-14, og § 9 m, stk. 2, er opfyldt.
Dato: 9.oktober 2024
Sagsnummer: 24/320624
Sagsbehandler: karip
Side 2
Udlændingenævnet har i forbindelse med behandlingen af klagesager i nogle enkelte tilfælde
også brug for selv at indhente en udtalelse hos de nye regionale arbejdsmarkedsråd.
Udlændingenævnet skal på den baggrund foreslå at inkludere Udlændingenævnet i den gruppe
af myndigheder, som kan indhente en udtalelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 8, 1. pkt., hos
de nye regionale arbejdsmarkedsråd.
Der henvises til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings j.nr. 2024-3852.
Med venlig hilsen
Michael Kistrup