Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

HØ RI NGS N O TAT
Resumé og kommentarer til høringssvar ved-
rørende forslag til lov om ændring af lov om
sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats og lov om organisering og under-
støttelse af beskæftigelsesindsatsen (Fleksi-
bel brug og sammensætning af rehabilite-
ringsteams, forenkling af visitationskatego-
rier, færre krav til sygemeldte fra beskæfti-
gelse mv.)
J.nr. 2024 - 335
YS
CHSO
Indledning
Den 14. marts 2024 blev der indgået en politisk aftale mellem regeringen (Socialde-
mokratiet, Venstre og Moderaterne) og forligspartierne bag reformen af sygedag-
pengesystemet (Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti) om forenkling og målretning i syge-
dagpengesystemet (herefter den politiske aftale). Som en del af udmøntningen af den
politiske aftale har udkast til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats og lov om organisering og understøttelse af beskæftigel-
sesindsatsen (Fleksibel brug og sammensætning af rehabiliteringsteams, forenkling
af visitationskategorier, færre krav til sygemeldte fra beskæftigelse mv.) været sendt
i høring i perioden fra den 28. juni til den 22. august 2024.
Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, ASE, BDO Dan-
mark, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Cabi, Centralorga-
nisationernes Fællesudvalg – CFU, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Handicap-
forbund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske A-kasser, Dan-
ske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Danske Professions-
højskoler, Danske Regioner, Danske Seniorer, Datatilsynet, Den Kooperative Ar-
bejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Danske Handicaporganisationer,
Danske Patienter, Den Uvildige Konsulentforening på Handicapområdet, Det Cen-
trale Handicapråd, Det Faglige Hus, Erhvervsstyrelsen, FSR – Danske Revisorer,
Offentligt
L 74 - Bilag 1
Beskæftigelsesudvalget 2024-25
2
Faglige Seniorer, Finansrådet/Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-
ening, Finanstilsynet, Kommunale Velfærdschefer, Forhandlingsfællesskabet, For-
sikring og Pension, Frie – a-kasse og fagforening, Frivilligrådet, HK Kommunal,
Institut for Menneskerettigheder, Kristelig Fagbevægelse, Kommunernes Landsfor-
ening, LAFS - Landsforeningen Fleksjob, Landsforeningen af førtidspensionister,
Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Landsforeningen
SIND, Lederforeningen (VUC), Producentforeningen, Rigsrevisionen, Rådet for
psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SEGES, SMV Dan-
mark, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.
Der er modtaget høringssvar fra: Ankestyrelsen, Cabi, Dansk Arbejdsgiverforening,
Danske Handicaporganisationer, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Regioner,
Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, FOA, Kommunernes
Landsforening, Kommunale Velfærdschefer og Lederne.
Følgende har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget: Centralorgani-
sationernes Fællesudvalg – CFU, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Datatilsy-
net, Finanstilsynet og Rigsrevisionen
Der er derudover modtaget høringssvar fra Esbjerg Kommune, Socialmedicinske en-
heder (klinisk funktion) i Region Sjælland, Midtjylland og Nordjylland og klinisk
funktion i Region Syddanmark.
Nedenfor gennemgås de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. Afsnit 1
indeholder de generelle bemærkninger samt Beskæftigelsesministeriets bemærk-
ninger hertil. Afsnit 2 indeholder en nærmere gennemgang af hovedindholdet i de
konkrete bemærkninger til lovforslagets enkelte dele samt Beskæftigelsesministeri-
ets bemærkninger hertil. For en fuldstændig gennemgang af samtlige indsendte
synspunkter henvises til de vedlagte høringssvar.
Det bemærkes, at der i forhold til høringsudgaven af lovforslaget af 28. juni 2023 er
foretaget visse redaktionelle og lovtekniske ændringer af udkastet til lovforslaget.
1. Generelle bemærkninger
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og
Kommunernes Landsforening (KL) ser grundlæggende positivt på og bakker op om
den forenkling og de frihedsgrader, som ligger i aftalen, og som letter kommunernes
administration og gavner sygemeldte borgere.
FH bemærker, at flere af forslagene i aftalen udfordrer nogle af de sygemeldtes ret-
tigheder. FH bemærker, at en større frihed kan føre til lokalpolitiske prioriteringer,
som kan være problematisk i forhold til at sikre, at borgerne får den nødvendige
indsats.
KL og Dansk Socialrådgiverforening (DS) mener, at aftalen er et første skridt i en
retning, hvor systemet forenkles og de sygemeldte stilles bedre ved langvarig syg-
dom. KL kvitterer for, at de foreslåede ændringer udspringer af analyser, anbefalin-
ger fra borgere, medarbejdere og andre interessenter mv. KL bemærker endvidere,
3
at der er behov for fx afskaffelse af jobafklaringsforløb, forenkling af forlængelses-
reglerne mv. i forlængelse af anbefalingerne fra Ekspertgruppen for fremtidens be-
skæftigelsesindsats.
FOA bemærker, at de længe har ønsket en større målretning mod den enkelte borgers
behov samt mere værdighed i mødet med systemet, men har svært ved at se, hvordan
det sikres igennem de konkrete forslag. FOA henviser bl.a. til, at de ser alt for mange
sager, hvor de lægelige oplysninger og borgerens egne oplysninger ikke tillægges
tilstrækkelig vægt i kommunernes afgørelser.
Danske Regioner anerkender, at formålet overordnet er at forenkle og målrette sy-
stemet til gavn for borgeren.
Klinisk funktion i Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland har
overordnet forståelse for, at det er nødvendigt for kommunerne at anvende ressour-
cerne effektivt og hensigtsmæssigt på beskæftigelses-, social, og sundhedsområdet.
Cabi ser overordnet positivt på tiltag, der fremmer virksomhedernes aktive rolle i
den beskæftigelsesrettede indsats.
Kommunale Velfærdschefer vurderer, at lovforslaget vil kunne føre til en effektivi-
sering af sygedagpengeindsatsen, men finder det bekymrende, at man allerede fra
2025 har indarbejdet det fulde provenu af lovforslaget. Såfremt lovforslaget skal til-
vejebringe de gode intentioner, der lægges op til, er det afgørende, at der afsættes
den nødvendige tid til indfasning af lovændringerne.
Danske Handicaporganisationer (DH) finder det vanskeligt at forholde sig til lov-
forslaget, fordi en del af de foreslåede forenklinger vedrører regler og indsatser, som
ekspertudvalget foreslår afskaffet: fx jobafklaringsforløb, rehabiliteringsteams og
ressourceforløb. DH bemærker desuden, at spørgsmålet om vilkår, indsats, ydelser
og rettigheder for borgere med alvorlig sygdom er et vigtigt emne som lovforslaget
ikke berører.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet kvitterer for, at det anerkendes af en bred vifte af hø-
ringsparterne, at lovforslaget udmønter den politiske aftales intentioner.
Lovforslaget udmønter den politiske Aftale om forenkling og målretning i sygedag-
pengesystemet af 14. marts 2024. Lovforslaget er derfor blevet udformet isoleret
fra anbefalingerne fra Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats.
Der henvises i øvrigt til Beskæftigelsesministeriets efterfølgende bemærkninger til
høringssvarenes konkrete bemærkninger til lovforslagets enkelte dele.
4
2. Bemærkninger til lovforslagets enkelte dele
Fleksibel brug af rehabiliteringsteamet
FH, DA, KL, DH, DS og Lederne bakker op om forslaget. FH mener dog, at den
sygemeldte fortsat bør have mulighed for at anmode om, at sagen behandles i reha-
biliteringsteamet. Herudover udtrykker DH bekymring for, om den enkelte sygedag-
pengekonsulent har den fornødne viden og forståelse for særlige gruppers langsig-
tede behov for helhedsorienteret og tværfaglige indsatser.
Danske Regioner bemærker, at der fra regional side er udtrykt bekymring for, at
forslaget kan svække kvaliteten af sagsbehandlingen og derved risikere at stille bor-
geren ringere.
Klinisk Funktion i Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland me-
ner, at det bør sikres, at der fortsat sker en tværfaglig vurdering i sager om første
jobafklaringsforløb, og at det dokumenteres i borgerens plan for forløbet.
Klinisk Funktion i Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland be-
mærker desuden, at der bør sikres adgang til relevant sundhedsfaglig rådgivning til
brug for vurderingen af behovet for indsatser samt om der er behov for, at rehabili-
teringsteamet afgiver indstilling i sagen. De anfører videre, at der er risiko for, at der
vil blive forelagt meget få sager om første jobafklaringsforløb pga. kravet om udar-
bejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del.
Klinisk funktion i Region Syddanmark vurderer, at det fortsat vil give mening for
både borgere og kommuner at behandle ca. 15-20 % af sagerne vedr. 1. jobafkla-
ringsforløb i rehabiliteringsteamet.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Det fremgår af den politiske aftale, at kravet om, at sygemeldte skal have deres sag
behandlet i rehabiliteringsteamet senest 4 uger efter, at de er startet i forløbet, skal
afskaffes. Aftalepartierne er enige om, at kommunen vil kunne vælge at forelægge
en sag for rehabiliteringsteamet, hvis kommunen vurderer, at borgeren har behov
for en tværfaglig indsats.
Forslaget om, at borgeren skal kunne anmode om at få sin sag behandlet i rehabili-
teringsteamet, ligger dermed uden for aftalen. Forslaget om, at det bør sikres, at
kommunens sagsbehandling og organisering tilrettelægges sådan, at der fortsat skal
ske en tværfaglig vurdering i sager om første jobafklaringsforløb, og at det doku-
menteres i borgerens plan for forløbet, ligger også uden for aftalen.
Lovforslaget ændrer ikke på de gældende regler om, at kommunen i sager, hvor bor-
geren er overgået til jobafklaringsforløb, alene kan benytte sundhedsfaglig rådgiv-
ning og vurdering fra klinisk funktion og den praktiserende læge.
5
Ved vurderingen af, om en sygemeldt kan have behov for en tværfaglig indsats, har
kommunen ansvaret for, at sagen er oplyst i tilstrækkeligt omfang til at kommunen
kan foretage denne vurdering. Kommunen skal således ved vurderingen overholde
de forvaltningsretlige krav til sagens oplysning, som følger af f.eks. lov om retssik-
kerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven).
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Fleksibel sammensætning af rehabiliteringsteamet
FH, KL, DH og DS bakker op om forslaget.
FOA bemærker, at forslaget stiller krav til kommunerne om en øget koordinering på
tværs af en sag inden forelæggelsen for rehabiliteringstemaet.
Danske Regioner og Klinisk Funktion i Region Sjælland, Region Midtjylland og Re-
gion Nordjylland bemærker, at forslaget indebærer en risiko for, at der ikke i alle
sager vil være den fornødne og relevante repræsentation i rehabiliteringsteamet.
Klinisk Funktion i Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland be-
mærker endvidere, at ordningen vil svække det overordnede formål med rehabilite-
ringsteamet som et tværfagligt sammensat dialog- og koordineringsforum, der er en
garantiforskrift for, at borgeren får en målrettet og helhedsorienteret indsats.
Klinisk funktion i Region Syddanmark bemærker, at det ville være hensigtsmæssigt,
hvis der til hjælp for kommunerne kunne skelnes imellem sager, der skal forelægges
rehabiliteringsteamet med henblik på tilrettelæggelse af indsatser, og sager, der alene
skal forelægges rehabiliteringsteamet med henblik på en bestemt ydelse.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Det fremgår af den politiske aftale, at kommunen fremover ud fra en konkret vurde-
ring skal beslutte, hvilke fagområder, der i den enkelte sag skal være repræsenteret
i rehabiliteringsteamet. Det fremgår videre, at der alene vil være krav om, at der
altid deltager en repræsentant fra beskæftigelsesområdet og en repræsentant fra re-
gionens kliniske funktion.
Det fremgår af lovforslaget, at der også vil skulle være repræsentanter fra andre
forvaltningsområder, når det er relevant for borgerens sag. Det forventes således,
at rehabiliteringsteamet som udgangspunkt vil være tværfagligt sammensat. Det
fremgår endvidere, at forslaget ikke ændrer på reglerne om rehabiliteringsteamets
formål, opgaver m.v.
6
Ved vurderingen af om en borger kan have behov for en tværfaglig indsats samt
hvordan rehabiliteringsteamet i givet fald vil skulle sammensættes i den konkrete
sag, har kommunen ansvaret for, at sagen er oplyst i tilstrækkeligt omfang til at
kommunen kan foretage denne vurdering.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Afskaffelse af den generelle ret til mestringsforløb
KL og DS bakker op om forslaget.
FH og DH mener, at der fortsat bør være ret til at deltage i et mestringsforløb, hvis
den sygemeldte ønsker det.
DH og FOA udtrykker bekymring for den sygemeldtes retssikkerhed og at der vil
udvikle sig en uens praksis i kommunerne.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Det følger af den politiske aftale, at mestringsforløb i højere grad skal målrettes de
sygedagpengemodtagere, som kan få gavn af forløbet, og at den generelle ret til et
mestringsforløb for sygemeldte i visitationskategori 2 skal afskaffes. Det fremgår af
lovforslaget, at kommunen fortsat vil kunne tilbyde mestringsforløb ud fra en konkret
vurdering af, om den sygemeldte vil have gavn af forløbet.
Forslaget om, at der fortsat skal være ret til at deltage i mestringsforløb, hvis den
sygemeldte ønsker det, ligger således uden for aftalen.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Forenkling af visitationskategorier
FH, KL og DS bakker op om forslaget. KL mener at visitationskategorierne generelt
bør erstattes af en socialfaglig vurdering.
FOA frygter, at forslaget vil medføre at den tværfaglige indsats helt undlades, nu
hvor rehabiliteringsplaner og rehabiliteringsteams også kan undlades i sager, hvor
sygemeldte har behov for tværfaglig indsats. FOA finder det desuden uhensigtsmæs-
sigt, at forslaget indebærer, at ret til koordinerende sagsbehandler afskaffes.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Det fremgår af den politiske aftale, at visitationskategorierne skal forenkles, således
at kategori 3 afskaffes, og at sygemeldte fortsat vil kunne få en tværfaglig indsats,
hvis der er behov for det.
Derfor fremgår det af lovforslaget, at kommunen skal give sygemeldte en tværfaglig
indsats, hvis kommunen vurderer, at der er behov for det. Det fremgår endvidere, at
7
kommunen fortsat har mulighed for at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet
med henblik på en indstilling om, hvilken tværfaglig indsats, den sygemeldte har
behov for. Det vil fortsat være muligt at give sygemeldte en koordinerende sagsbe-
handler, hvis kommunen vurderer, at der er behov for det.
Det ligger uden for aftalen at afskaffe alle visitationskategorierne og lade dem er-
statte af en socialfaglig vurdering.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Færre krav til sygemeldte fra beskæftigelse
DA, FH, KL og Lederne bakker op om forslagene, da en lempelse af kravene bety-
der, at kommunerne i højere grad kan målrette indsatsen til den enkelte, og at res-
sourcerne bruges på de sygemeldte, hvor der er behov for en tættere opfølgning.
Samtaler
DH og FOA bifalder, at sygemeldte undgår unødig opfølgning med kommunen og
kan fokusere på at komme tilbage på arbejdet. Ifølge DH er der behov for at sikre
hyppigere opfølgning for visse sygdomsgrupper, som umiddelbart formodes at
komme hurtigt tilbage i job.
DS mener, ikke at forslaget tager højde for, hvordan sagerne kan nå at blive tilstræk-
keligt belyst, hvis sagen viser sig ikke at være ”forudsigelig” og når revurderings-
tidspunktet efter 22 uger.
Ankestyrelsen og FOA frygter, at en konsekvens af forslaget er, at sagerne ikke op-
lyses tilstrækkeligt. Ankestyrelsen vurderer, at den mindre kontakt med kommunen
kan få betydning i tilfælde, hvor kommunen træffer afgørelse om ophør af retten til
sygedagpenge med henvisning til, at borgeren ikke længere betragtes som uarbejds-
dygtig i sygedagpengelovens forstand.
FOA bemærker, at et ukompliceret forløb hurtigt kan ændre sig til et kompliceret
forløb, og i en sådan situation står den enkelte i en uheldig situation i forhold til sin
sag i kommunen, da kommunen i givet fald ikke har mange oplysninger at vurdere
sagen ud fra.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Det følger af den politiske aftale, at for sygemeldte med et kortvarige og ukomplice-
rede forløb samt et job at vende tilbage til, afskaffes kravet om afholdelse af mindst
fire samtaler det første halve år.
Det fremgår derfor af lovforslaget, at for sygemeldte i et ansættelsesforhold med et
forudsigeligt sygeforløb og forventet raskmelding inden for 13 uger fra første op-
følgningssamtale, vil kommunen kunne undlade yderligere opfølgning efter første
opfølgningssamtale. Den sygemeldte vil dog stadig have ret til en samtale, hvis den
sygemeldte ønsker det. Forslaget ændrer ikke på, at kommunerne har ansvaret for
8
at sikre, at en sag er tilstrækkelig oplyst inden kommunen træffer afgørelse om sy-
gemeldtes ret til sygedagpenge.
Det fremgår af lovforslaget, at kommunen altid kan tage kontakt til den sygemeldte
i forbindelse med revurderingen af den sygemeldtes ret til sygedagpenge efter lovens
§ 24. Det samme gælder ift. kommunens løbende vurdering af den sygemeldtes uar-
bejdsdygtighed efter lovens § 7, hvilket vil blive præciseret i lovforslagets bemærk-
ninger.
Kontakt til arbejdsgiver
Ifølge DS bør den kommunale forpligtelse til kontakt til arbejdsgiver fastholdes, da
arbejdsgiverne har gavn af den vejledning, som følger af kontakten, bl.a. om hvad
kommunen kan tilbyde i forhold til at reducere sygefravær.
Både DS og FOA bemærker, at forslaget indebærer en risiko for, at de sygemeldte
og arbejdsgiverne ikke får tilstrækkelig information om de handicapkompenserende
ordninger, og tilstrækkelig hjælp og støtte til f.eks. at få fastholdelsesredskaber mv.
på arbejdspladsen.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Det fremgår af den politiske aftale, at kommunen for alle sygemeldte fra beskæfti-
gelse skal kunne undlade kontakt med arbejdsgiveren i situationer, hvor det vurderes
hensigtsmæssigt, at sygedagpengemodtageren selv varetager dialogen.
Det følger derfor af lovforslaget, at den gældende mulighed for at undlade kontakt
til arbejdsgiver udvides, så det i højere grad vil være op til kommunen og den syge-
meldte at vurdere, hvornår det er mest hensigtsmæssigt at den sygemeldte selv vare-
tager kontakten til arbejdspladsen. Vurderingen skal ske i dialog mellem kommunen
og den sygemeldte, der fortsat har mulighed for at lade kommunen varetage kontak-
ten med arbejdsgiveren.
Beskæftigelsesministeriet forventer derfor, at kommunerne fortsat vil have kontakt
til den sygemeldtes arbejdsplads eksempelvis i de tilfælde, hvor den sygemeldtes ar-
bejdsgiver har behov for vejledning om de handicapkompenserende ordninger.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Afskaffelse af krav om lægeattester i alle sager
KL, DS og Kommunale Velfærdschefer bakker op om forslaget.
KL bemærker, at de har svært ved at forstå, hvorfor der er behov for, at muligheden
for at fravige kravet om LÆ 265 i alle sager fastsættes i en bemyndigelse.
9
FH, DH, Danske Regioner, Klinisk Funktion i Region Sjælland, Region Midtjylland
og Region Nordjylland og FOA mener, at forslaget indebærer en risiko for, at sa-
gerne ikke er tilstrækkeligt oplyst, når de forelægges rehabiliteringsteamet.
FH, DH og FOA mener, at forslaget bør ledsages af en ret til, at den sygemeldte kan
bede kommunen om at indhente en lægeattest, når den sygemeldte anser det for nød-
vendigt eller udtrykker ønske herom.
Klinisk funktion i Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland og
Klinisk funktion i Region Syddanmark bemærker, at det er vigtigt at inddrage den
praktiserende læge med henblik på at tilrettelægge den rette indsats i sager, der skal
forelægges rehabiliteringsteamet.
Klinisk funktion i Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland be-
mærker, at det er vigtigt, at sagsbehandlerne har adgang til sundhedsfaglig rådgiv-
ning ved sagens forberedelse til rehabiliteringsteamet i sager, hvor LÆ 265 ikke hen-
tes.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Det fremgår af den politiske aftale, at kravet om, at der skal indhentes en lægeattest
i alle sager, inden sagen behandles i rehabiliteringsteamet, skal afskaffes. Det frem-
går endvidere, at hvis kommunen vurderer, at de helbredsmæssige oplysninger, der
allerede ligger på sagen, danner et tilstrækkeligt grundlag, kan kommunen undlade
at indhente lægeattesten LÆ 265 fra den praktiserende læge.
Forslaget ændrer ikke på, at kommunerne har ansvaret for at sikre, at en sag er
tilstrækkelig helbredsmæssigt oplyst. Forslaget ændrer heller ikke på de gældende
regler om, at sundhedskoordinator fra regionens kliniske funktion eksempelvis kan
anbefale kommunen at indhente yderligere helbredsmæssige oplysninger, inden sa-
gen behandles i rehabiliteringsteamet.
Beskæftigelsesministeriet bemærker herudover, at de gældende regler om mulighe-
den for at undlade at indhente lægeattesten LÆ 256 i visse sager, i dag er fastsat i
en bekendtgørelse med hjemmel i en bemyndigelsesbestemmelse i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesministeriet har derfor vurderet, at det er mest
hensigtsmæssigt at implementere forslaget ved at udvide bemyndigelsen.
Økonomiske bemærkninger
Ankestyrelsen bemærker, at LÆ 265 er et vigtigt arbejdsdokument ved sagsbehand-
lingen i Ankestyrelsen, og mener at forslaget vil betyde, at sagsbehandlingen i An-
kestyrelsen bliver tungere, og medfører en årlig merudgift på 0,8 mio. kr. i Ankesty-
relsen.
DS bemærker, at hvis borgerne skal mærke en positiv forskel af en større frihed og
mere fleksibilitet i sygedagpengesystemet, så forudsætter det medarbejdere med en
10
høj faglighed og bedre tid. Tiden har de ikke i dag. DS anbefaler, at ressourcerne til
den tidlige og fastholdende indsats i sygedagpengesystemet fastholdes og udvikles.
DS er tvivlende over for vurderingen af besparelsespotentialet af ændrede regler om
rehabiliteringsteamet, idet der vil være en ny administrativ og planlægningsmæssig
opgave i at skulle sammensætte teamet forskelligt til forskellige sager.
DS er ikke enige i vurderingen af, at mindre kontakt til sygemeldte i beskæftigelse
vil medføre administrative besparelser. Ifølge DS vil ændringen medføre en ny vur-
dering af sygemeldte med ”forudsigelige forløb”, herunder løbende vurdere, om de
fortsat er ”forudsigelige”.
KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget og imødeser
forhandling efter DUT-principperne.
Klinisk Funktion i Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland be-
mærker, at det ikke fremgår af skemaet med økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner (s. 24), at der er økonomiske konsekvenser for regionerne.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Det fremgår af den politiske aftale, at kravet om at der skal indhentes en lægeattest
(LÆ 265) i alle sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet, afskaffes. Det
fremgår derfor at lovforslaget, at der vil blive fastsat nærmere regler om, at hvis
kommunen vurderer, at de helbredsmæssige oplysninger, der allerede er på sagen,
danner tilstrækkeligt grundlag for rehabiliteringsteamets vurdering af sagen, kan
kommunen undlade at indhente LÆ 265. Forslaget ændrer ikke på kravene til, hvor-
når en sag er tilstrækkeligt oplyst til at kunne blive behandlet i rehabiliteringsteamet.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at forslaget ikke giver anledning til at
kompensere Ankestyrelsen.
Beskæftigelsesministeriet er ikke enig i DS’ vurdering af de økonomiske og admini-
strative konsekvenser af, mindre kontakt til sygemeldte i beskæftigelse og ændring
af regler om rehabiliteringsteamet.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der ikke er egentlige regional-økonomiske
konsekvenser af lovforslaget, da regionerne kun påvirkes indirekte som leverandør
(mod betaling) af lægefaglige ydelser til kommunerne.
Øvrige bemærkninger
Esbjerg Kommune foreslår at ændre udbetalingsreglerne for sygedagpenge sådan, at
sygedagpenge udbetales månedsvis bagud ligesom andre sociale ydelser.
11
KL bemærker, at det er vigtigt, at styringen af området bliver lempet, hvilket bl.a.
bør indebære en afskaffelse af det skærpede tilsyn med kommunernes beskæftigel-
sesindsats, hvor en central fastsat normering af antallet af samtaler og tilbud til sy-
gedagpengemodtagere indgår i de fokusmål, som kommunerne måles på. Endvidere
bemærker KL, at der bør være et større fokus på, om den sygemeldte kommer fra
ledighed.
KL gør herudover opmærksom på, at kravet om, at det kun er klinisk funktion, der
kan benyttes af kommunerne til sundhedsfaglig rådgivning, ofte medvirker til lange
ventetider, som forårsager lange sagsbehandlingsforløb. I den forbindelse er der brug
for at kigge nærmere på samarbejdskonstruktionen mellem regioner og kommuner
for at sikre en effektiv sundhedsrådgivning.
Danske Regioner foreslår, at indsatsen evalueres efter en given periode på f.eks. 2 år
og med inddragelse af relevante aktører.
Klinisk Funktion i Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland fin-
der, at den sundhedsfaglige rådgivning under alle omstændigheder bør inddrages in-
den revurderingstidspunktet for sygedagpengene, for at understøtte afgørelser vedr.
forlængelsesreglerne for sygedagpenge hhv. overgang til jobafklaringsforløb.
DH påpeger at når størstedelen af de sygemeldte, der ender i jobafklaringsforløb,
ifølge lovforslaget ikke har behov for en tværfaglig indsats, kunne det tyde på, at
forlængelsesreglerne er for rigide til at fange alle de borgere op, der med fordel
kunne afklares på sygedagpenge. Det problem bør en fremtidig justering rette op på.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Lovforslaget udmønter den politiske aftale. Forslagene om ændring af reglerne for
udbetaling af sygedagpenge, forlængelse af sygedagpengeperioden, ændring af
skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats, kommunernes brug af sund-
hedsfaglig rådgivning i sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet samt for-
slaget om evaluering af indsatsen ligger uden for den politiske aftale.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.


Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 2811
6. november 2024
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
I forbindelse med fremsættelsen af forslag til lov om ændring af lov om sygedag-
penge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om organisering og understøt-
telse af beskæftigelsesindsatsen (fleksibel brug og sammensætning af rehabilite-
ringsteams, forenkling af visitationskategorier, færre krav til sygemeldte fra be-
skæftigelse mv.) oversendes her høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurde-
ring. Høringssvarene har ikke givet anledning til materielle ændringer af lovforsla-
get.
Lovforslaget har været sendt i høring i perioden fra den 28. juni til den 22. august
2024.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Offentligt
L 74 - Bilag 1
Beskæftigelsesudvalget 2024-25


LI GES TI LLINGSV U R DE RI NG A F LO V -
FO RS LAG
Forslag til lov om ændring af lov om syge-
dagpenge, lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats og lov om organisering og understøt-
telse af beskæftigelsesindsatsen (Fleksibel
brug og sammensætning af rehabiliteringste-
ams, forenkling af visitationskategorier,
færre krav til sygemeldte fra beskæftigelse
mv.)
Oktober 2024
J.nr. 2024 - 2811
Ydelser
Christina Signe Olsen
Baggrund
Lovforslaget udmønter dele af den politiske aftale af 14. marts 2024 om forenkling
og målretning i sygedagpengesystemet, som blev indgået mellem regeringen (Soci-
aldemokratiet, Venstre og Moderaterne) og forligspartierne bag reformen af syge-
dagpengesystemet (Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti).
Formål
Det foreslås, at kommunerne vil kunne anvende rehabiliteringsteamet mere fleksi-
belt, således at en sag kan behandles i rehabiliteringsteamet efter overgangen til et
jobafklaringsforløb, hvis kommunen vurderer, at personen har behov for en tvær-
faglig indsats. I dag er det et krav, at alle sager om overgang til jobafklaringsforløb
skal behandles i rehabiliteringsteamet inden for en frist på 4 uger.
Det foreslås også, at kommunerne i alle sager vil kunne sammensætte rehabilite-
ringsteamet mere fleksibelt, dog således at der altid skal deltage en repræsentant fra
kommunens beskæftigelsesområde og en repræsentant fra regionens kliniske funk-
tion.
Det foreslås videre, at mestringsforløb skal gives efter en faglig vurdering af, om
den sygemeldte vil få gavn af forløbet. I dag har alle sygemeldte i visitationskate-
gori 2 ret til et mestringsforløb.
Det foreslås endvidere, at visitationskategorierne forenkles, så kategori 3, dvs. sy-
gemeldte med udfordringer af helbredsmæssig, beskæftigelsesmæssig og social ka-
rakter med behov for en tværfaglig indsats, afskaffes. Sygemeldte vil fortsat kunne
få en tværfaglig indsats, hvis der er behov for det.
Derudover foreslås, at forenkle kravene til opfølgningen for sygemeldte fra be-
skæftigelse, således at:
Offentligt
L 74 - Bilag 1
Beskæftigelsesudvalget 2024-25
2
• For sygemeldte med et forudsigeligt forløb, og som forventes raskmeldt inden
for 13 uger fra første opfølgningssamtale, afskaffes kravet om afholdelse af
mindst fire opfølgningssamtaler inden for det første halve år.
• Kravet om jobmål og »Min Plan« afskaffes.
• Kommunen vil kunne undlade at tage kontakt til arbejdsgiver som led i opfølg-
ningen, hvis kommunen og den sygemeldte aftaler, at den sygemeldte selv vare-
tager kontakten til arbejdsgiveren.
• Kravet om, at indsatsen skal tilrettelægges ud fra en ”trappemodel”, der angiver,
hvilke indsatser og tilbud, der skal prioriteres højest i indsatsen for, at den syge-
meldte kan genoptage arbejdet, afskaffes. Dette gælder både sygemeldte fra be-
skæftigelse og ledighed.
Endelig foreslås, at kommunen, i alle sager der skal forelægges rehabiliteringstea-
met, vil kunne undlade at indhente den praktiserende læges vurdering af personens
helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde (LÆ 265). Dette gælder,
hvis de helbredsmæssige oplysninger, der allerede ligger på sagen, danner tilstræk-
keligt grundlag for rehabiliteringsteamets vurdering af sagen.
Den primære målgruppe
En primær målgruppe er sygemeldte borgere, der som følge af lovforslaget forven-
tes at opleve en mere enkel og målrettet indsats og opfølgning under deres syge-
dagpengeforløb hos kommunen.
En anden primær målgruppe er borgere, der skal have deres sag behandlet i rehabi-
literingsteamet, dvs. udover sygedagpengesager også sager om jobafklaringsforløb,
ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspen-
sion. Denne målgruppe vil blive påvirket af forslagene om fleksibel sammensæt-
ning af rehabiliteringsteamet samt at kommunen vil kunne undlade af indhente læ-
geattesten (LÆ 265) i alle sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet.
De sekundære målgrupper
En sekundær målgruppe er de sygemeldtes arbejdsgivere, der som følge af lov-
forslaget vil kunne opleve at kommunen i mindre grad end i dag inddrager arbejds-
giveren i opfølgningen for de sygemeldte medarbejdere.
En anden sekundær målgruppe er sagsbehandlerne i kommunernes jobcentre, der
vil opleve forenklinger og lempelser af en række proceskrav til behandling af syge-
dagpengesager. Derudover forventes lovforslaget at påvirke kommunernes samar-
bejde med de praktiserende læger og regionernes kliniske funktioner. Det skyldes
dels forslaget om, at der ikke altid vil skulle rekvireres og udstedes lægeattest
(LÆ265), i sager der skal behandles i rehabiliteringsteamet, og dels forslagene om
fleksibel sammensætning og brug af rehabiliteringsteams i alle sager.
Samlet vurdering
Det vurderes, at lovforslaget ikke har ligestillingsmæssige konsekvenser. Lov-
forslaget påvirker ikke eksisterende forskelle og rettigheder. Forslaget påvirker så-
ledes ikke de strukturer, der stiller mænd og kvinder forskelligt.


Offentligt
L
74
-
Bilag
1
Beskæftigelsesudvalget
2024-25