EPI alm. del - svar på spm. 12 om, hvilke retningslinjer der er blevet udstukket til regioner og læger vedrørende borgere, der oplever alvorlige bivirkninger efter covid-19-vaccination

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse af EPI alm. del. spm. 12.docx

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/epi/bilag/0/2931010.pdf

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 12 (Alm. del), som Folketingets
Epidemiudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 27. august 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stinus Lindgreen (RV).
Spørgsmål nr. 12:
”Hvilke retningslinjer er der blevet udstukket til regioner og læger vedrørende
borgere, der oplever alvorlige bivirkninger efter covid-19-vaccination?”
Svar:
Der er til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen oplyser følgende:
”Patienter med alvorlige bivirkninger efter vaccination mod COVID-19 er ikke
nødvendigvis omfattet af særlige anbefalinger men udredes og behandles indenfor
den gældende struktur af sundhedsvæsenet, se spørgsmål 10.
Det vil sædvanligvis være de respektive lægefaglige selskaber der udarbejder faglige
behandlingsvejledninger for diagnostik og behandling af konkrete tilstande, fx Dansk
Cardiologisk Selskabs nationale behandlingsvejledninger for sygdomme i
hjertesækken (perikardiesygdomme) og sygdomme i hjertemusklen
(myokardiesygdomme). Det skal dog bemærkes at Sundhedsstyrelsen i 2021 udgav
anbefalinger vedrørende diagnostik og behandling af patienter med mistænkt
Vaccine-induceret Immun Trombose og Trombocytopeni (VITT) efter COVID-19
vaccine.
Endvidere fremgår retningslinjer for håndtering af akutte allergiske reaktioner samt
henvisning til Lægemiddelstyrelsens retningslinjer for indberetning af formodede
bivirkninger af Sundhedsstyrelsens retningslinje for vaccination mod COVID-19 og
influenza fra 2023. Patienter med erkendte bivirkninger udredes og behandles
relevant i sundhedsvæsenet, og patienter med komplekse symptombilleder, hvor
årsagen er ukendt eller ikke fuldt afklaret, udredes og behandles indenfor den
eksisterende struktur i sundhedsvæsenet.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Folketingets Epidemiudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 05-11-2024
Enhed: Lægemidler
Sagsbeh: prn
Sagsnr.:2024 - 10656
Dok. nr.: 219840
Offentligt
EPI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 12
Epidemiudvalget 2023-24