Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 5. november 2024

Tilhører sager:

Aktører:


    AX30403

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l32/20241_l32_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 5. november 2024
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om indgåelse af aftale mellem Kongeriget Danmark og
    Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål
    [af skatteministeren (Rasmus Stoklund)]
    1. Ændringsforslag
    Skatteministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovfor-
    slaget.
    2. Indstillinger
    Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stil-
    lede ændringsforslag.
    Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
    medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
    med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
    gen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:
    Til § 2
    1) I stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 2, stk. 1, litra a,« til: »§ 2,
    stk. 1, nr. 1,«.
    [Ændring af fejlagtig henvisning]
    Til § 6
    2) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 9, stk. 1,
    ændres »10. juni 2024 mellem Kongeriget Danmark og
    Kongeriget Sverige« til: »10. juni 2024 mellem Kongeriget
    Danmarks regering og Kongeriget Sveriges regering«.
    [Henvisning til korrekt titel på den nye Øresundsaftale]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Efter gældende ret er personer, der er begrænset skatte-
    pligtige til Danmark af deres løn efter kildeskattelovens §
    2, stk. 1, nr. 1, og som har bopæl i Sverige, tillige indkomst-
    skattepligtige af den indkomst, som Danmark har beskat-
    ningsretten til efter den gældende Øresundsaftales artikel 1,
    selv om arbejdet udføres i Sverige eller i tredjeland. Det
    følger af § 2, stk. 1, i lov om indgåelse af aftale mellem
    Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse skat-
    tespørgsmål (grænsegængeraftale), og denne lov foreslås
    med lovforslagets § 4, stk. 2, ophævet.
    Med lovforslagets § 2 foreslås reglerne i § 2 i lov om ind-
    gåelse af aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget
    Sverige om visse skattespørgsmål (grænsegængeraftale) dog
    videreført uændret. I lovforslagets § 2, stk. 1, foreslås det
    således, at skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1,
    litra a, tillige er indkomstskattepligtige af indkomst, som
    Danmark kan beskatte i henhold til den nye Øresundsaftales
    artikel 1. Indkomsten er A-indkomst.
    Det betyder, at lønindkomsten for hjemmearbejde m.v.
    vil være omfattet af begrænset skattepligt, ligesom lønind-
    komsten vil være A-indkomst, således at den danske ar-
    bejdsgiver vil skulle indeholde arbejdsmarkedsbidrag og A-
    skat af lønnen for hjemmearbejde m.v. En svensk hjemme-
    hørende person, der normalt udfører sit arbejde i Danmark,
    vil dermed fortsat skulle betale dansk indkomstskat og ar-
    bejdsmarkedsbidrag af den del af indkomsten, som omfattes
    af aftalens artikel 1. Af bemærkningerne til lovforslagets §
    2 fremgår, at der kun skal betales arbejdsmarkedsbidrag, når
    lønmodtageren er socialt sikret i Danmark, hvilket dog ikke
    er korrekt, idet arbejdsmarkedsbidraget ikke er et socialt
    bidrag, men en skat.
    Henvisningen i lovforslagets § 2, stk. 1, til kildeskattelo-
    vens § 2, stk. 1, litra a, skulle imidlertid have været en
    Til lovforslag nr. L 32 Folketinget 2024-25
    AX030403
    henvisning til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1. Kildeskat-
    telovens § 2 blev ved lov nr. 425 af 6. juni 2005 nyaffattet,
    og som konsekvens heraf blev § 2, stk. 1, i lov om indgåelse
    af aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sveri-
    ge om visse skattespørgsmål (grænsegængeraftale) samtidig
    ændret. Ved denne ændring blev henvisningen til kildeskat-
    telovens § 2, stk. 1, litra a, ændret til en henvisning til
    kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1.
    Med ændringsforslag nr. 1 foreslås det på denne bag-
    grund at ændre lovforslagets § 2, stk. 1, 1. pkt., således at
    henvisningen til kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, ændres
    til en henvisning til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1.
    Ændringsforslaget har ingen materielle konsekvenser.
    Til nr. 2
    § 9, stk. 1, i lov om kommunal indkomstskat indeholder
    en henvisning til artikel 6 i aftale mellem Kongeriget Dan-
    mark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål af 29.
    oktober 2003, dvs. den gældende Øresundaftale.
    Med lovforslaget foreslås, at bestemmelserne i aftale af
    10. juni 2024 mellem Kongeriget Danmarks regering og
    Kongeriget Sveriges regering om visse skattespørgsmål, den
    nye Øresundsaftale, skal gælde her i landet. Den nye Øre-
    sundsaftale foreslås med lovforslaget at skulle afløse den
    gældende Øresundsaftale.
    Med lovforslagets § 6 foreslås henvisningen i § 9, stk. 1,
    i lov om kommunal indkomstskat til artikel 6 i aftale mellem
    Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse skat-
    tespørgsmål af 29. oktober 2003, ændret til en henvisning
    til artikel 7 i aftale af 10. juni 2024 mellem Kongeriget
    Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål,
    dvs. den nye Øresundsaftale.
    Den nye Øresundsaftales korrekte titel er »Aftale mellem
    Kongeriget Danmarks regering og Kongeriget Sveriges re-
    gering om visse skattespørgsmål«, og ikke »Aftale mellem
    Kongerigets Danmark og Kongeriget Sverige om visse skat-
    tespørgsmål«.
    Med ændringsforslag nr. 2 foreslås det på denne bag-
    grund at ændre lovforslagets § 6, nr. 1, således at henvisnin-
    gen til aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget
    Sverige om visse skattespørgsmål ændres til en henvisning
    til aftale mellem Kongeriget Danmarks regering og Konge-
    riget Sveriges regering om visse skattespørgsmål.
    Ændringsforslaget har ingen materielle konsekvenser.
    4. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 2. oktober 2024 og var til
    1. behandling den 11. oktober 2024. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høringssvar
    Lovforslaget har forud for fremsættelsen ikke været sendt
    i høring.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla-
    get.
    Anders Kronborg (S) Benny Engelbrecht (S) Louise Mehnke (S) Jesper Petersen (S) Malte Larsen (S) fmd.
    Per Husted (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Thomas Skriver Jensen (S) Jan E. Jørgensen (V)
    Louise Elholm (V) Preben Bang Henriksen (V) Hans Andersen (V) Mohammad Rona (M) Charlotte Bagge Hansen (M)
    Hans Kristian Skibby (DD) Dennis Flydtkjær (DD) Steffen W. Frølund (LA) Steffen Larsen (LA)
    Frederik Bloch Münster (KF) Dina Raabjerg (KF) Lars-Christian Brask (LA) Peter Kofod (DF) Serdal Benli (SF) nfmd.
    Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Carl Valentin (SF) Pelle Dragsted (EL) Samira Nawa (RV) Christina Olumeko (ALT)
    Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 50
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 23
    Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Liberal Alliance (LA) 15
    Moderaterne (M) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 10
    Dansk Folkeparti (DF) 7
    Radikale Venstre (RV) 6
    Alternativet (ALT) 5
    Siumut (SIU) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    2
    Enhedslisten (EL) 9 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 6
    3