Materiale fra Mikael Hertig i forbindelse med foretræde 6/11-24

Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 169 af
28. juni 1989 vedrørende oprindelige folk og
stammefolk i selvstændige stater
I henhold til kgl. resolution af 18. januar 1996 har Danmark ratificeret en på Den Internationale
Arbejdsorganisations 76. samling i Geneve den 28. juni 1989 vedtagen konvention nr. 169
vedrørende oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater.
Konventionen har følgende ordlyd:
Konvention nr. 169
KONVENTION VEDRØRENDE
OPRINDELIGE FOLK OG STAMMEFOLK I SELVSTÆNDIGE STATER
Den Internationale Arbejdsorganisations generalkonference,
der er blevet sammenkaldt i Geneve af Det Internationale Arbejdsbureaus Styrelsesråd, og som den
7. juni 1989 er trådt sammen til sin 76. samling og
der noterer sig de internationale normer, der er indeholdt i konventionen og henstillingen om
oprindelige folk og stammebefolkninger, 1957, og
som henviser til bestemmelserne i Verdenserklæringen om menneskerettigheder, den internationale
konvention vedrørende økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, den internationale konvention
vedrørende civile og politiske rettigheder, og de mange internationale instrumenter vedrørende
forebyggelse af diskrimination,
som finder, at den udvikling, der har fundet sted i international ret siden 1957, samt udviklingen i
situationen for oprindelige folk og stammefolk i alle områder i verden, har gjort det
hensigtsmæssigt at vedtage nye internationale normer vedrørende dette spørgsmål med henblik på at
fjerne tidligere normers orientering henimod assimilation, og
der anerkender disse folks ønske om at udøve kontrol over deres egne institutioner, livsform og
økonomiske udvikling og om at fastholde og udvikle deres identitet, sprog og religion, inden for
rammerne af de stater, i hvilke de bor, og
som noterer sig, at disse folk i mange dele af verden ikke er i stand til at nyde godt af de
grundlæggende menneskerettigheder i samme grad som resten af befolkningen i de stater, i hvilke
de bor, og at deres love, værdier, sædvaner og anskuelser ofte er blevet undergravet, og
der henleder opmærksomheden på oprindelige folks og stammefolks særlige bidrag til
menneskehedens kulturelle mangfoldighed og sociale og økologiske harmoni og til internationalt
samarbejde og forståelse, og
der noterer sig, at nedenstående bestemmelser er blevet udformet i samarbejde med De Forenede
Nationer, FAO, UNESCO, WHO, samt med Inter-American Indian Institute, på passende niveauer
Offentligt
GRU Alm.del - Bilag 10
Grønlandsudvalget 2024-25
og inden for disse institutioners respektive områder, og at det foreslås at fortsætte dette samarbejde
med henblik på at fremme og sikre gennemførelsen af disse bestemmelser, og
der har besluttet at vedtage visse forslag med hensyn til en delvis revision af konventionen om
oprindelige folk og stammebefolkninger, 1957 (nr. 107), hvilket spørgsmål er optaget som punkt 4
på samlingens dagsorden, og
der har besluttet, at disse forslag skal tage form af en international konvention, der reviderer
konventionen om beskyttelse og samfundsmæssig indpasning af oprindelige folk og andre stamme-
og stammelignende befolkningsgrupper i uafhængige lande, 1957,
vedtager i dag den 27. juni 1989 følgende konvention, der kan betegnes konventionen om
oprindelige folk og stammefolk, 1989:
Kapitel I
Generel politik
Artikel 1
1. Denne konvention finder anvendelse på:
• a) stammefolk i selvstændige lande, hvis sociale, kulturelle og økonomiske forhold adskiller
dem fra andre dele af det nationale samfund, og hvis status reguleres helt eller delvis af
deres egne sædvaner eller traditioner eller af særlige love eller forskrifter,
• b) folk i selvstændige lande, der betragtes som tilhørende et oprindeligt folk, på grund af
deres nedstamning fra folk, som beboede landet eller en geografisk region, som lan det
tilhører, på tidspunktet for erobring eller kolonisering eller oprettelse af de nuværende
statsgrænser og som, uanset deres juridiske status, opretholder nogle af eller alle deres egne
sociale, økonomiske, kulturelle og politiske institutioner.
2. Identificering af sig selv som tilhørende et oprindeligt folk eller en stamme skal betragtes som et
grundlæggende kriterium for fastsættelse af de grupper, som bestemmelserne i denne konvention
finder anvendelse på.
3. Anvendelsen af udtrykket »folk« i denne konvention skal ikke fortolkes som havende
konsekvenser for så vidt angår rettigheder, der måtte være knyttet til dette udtryk i henhold
tilfolkeretten.
Artikel 2
1. Regeringerne har ansvar for - i samarbejde med de pågældende folk - at iværksætte en
koordineret og systematisk indsats med henblik på at beskytte disse folks rettigheder og at garantere
respekten for deres integritet.
2. En sådan indsats skal omfatte følgende foranstaltninger med henblik på:
• a) at sikre, at medlemmer af disse folk på lige fod nyder godt af de rettigheder og
muligheder, som nationale love og forskrifter giver andre medlemmer af befolkningen,
• b) at fremme den fulde gennemførelse af sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder for
disse folk med respekt af deres sociale og kulturelle identitet, deres sædvaner og traditioner
og deres institutioner,
• c) at bistå medlemmerne af de pågældende folk med at eliminere socio-økonomiske
forskelle, der måtte bestå mellem oprindelige folk og andre medlemmer af det nationale
samfund, på en måde, der er i overensstemmelse med deres ønsker og livsform.
Artikel 3
1. Oprindelige folk og stammefolk skal i fuldt mål nyde godt af menneskerettigheder og
grundlæggende frihedsrettigheder uden hindring eller diskrimination. Bestemmelserne i denne
konvention skal finde anvendelse uden diskrimination af mandlige og kvindelige medlemmer af
disse folk.
2. Der må ikke udøves nogen form for magt eller tvang i strid med de pågældende folks
menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, herunder rettigheder i henhold til denne
konvention.
Artikel 4
1. Der skal, efter behov, vedtages særlige foranstaltninger med henblik på at sikre enkeltpersoner
blandt de pågældende folk samt deres institutioner, formuegoder, arbejde, kultur og miljø.
2. Sådanne særlige foranstaltninger må ikke være i modstrid med de pågældende folks frit udtrykte
ønsker.
3. Nydelsen af de generelle rettigheder, som er forbundet med statsborgerskab, må ikke begrænses
på nogen måde gennem sådanne særlige foranstaltninger.
Artikel 5
I forbindelse med gennemførelsen af denne konventions bestemmelser:
• a) skal disse folks sociale, kulturelle, religiøse og åndelige værdier og skikke anerkendes og
beskyttes, og der skal tages behørigt hensyn til karakteren af de problemer, som de står over
for, både som grupper og som enkeltpersoner,
• b) skal integriteten af disse folks værdier, skikke og institutioner respekteres,
• c) skal der under inddragelse af og i samarbejde med de berørte folk vedtages
foranstaltninger med henblik på at afbøde de vanskeligheder, som disse folk møder, når de
står over for nye leve- og arbejdsvilkår.
Artikel 6
1. Ved gennemførelserne af bestemmelsen i denne konvention, skal regeringerne:
• a) konsultere de pågældende folk, gennem passende procedurer og særlig gennem deres
repræsentative institutioner, når man overvejer lovgivningsmæssige eller administrative
foranstaltninger, der kan berøre dem direkte,
• b) gennemføre foranstaltninger, der sikrer, at disse folk frit kan deltage - i mindst samme
omfang som andre sektorer i befolkningen - på alle niveauer i beslutningsprocessen i
administrative, folkevalgte og andre organer, der er ansvarlige for politikker og programmer,
der vedrører dem,
• c) gennemføre foranstaltninger for fuld udvikling af disse folks egne institutioner og
initiativer og, hvor det er hensigtsmæssigt, stille de nødvendige ressourcer til rådighed til
dette formål.
2. Konsultationer, der gennemføres i forbindelse med gennemførelsen af denne konvention, skal
finde sted i god tro og i en form, der er afpasset omstændighederne, med den målsætning at opnå
enighed om eller samtykke til de foreslåede foranstaltninger.
Artikel 7
1. De pågældende folk skal have ret til at fastsætte deres egne prioriteringer i forbindelse med
udviklingsprocessen, i det omfang den berører deres liv, tro, institutioner og åndelig velfærd og de
landområder, som de besidder eller på anden måde anvender, og til at udøve kontrol, i videst muligt
omfang, over deres egen økonomiske, sociale og kulturelle udvikling. Desuden skal de deltage i
formulering, gennemførelse og evaluering af planer og programmer vedrørende national og regional
udvikling, der kan berøre dem direkte.
2. Forbedring af arbejds- og levevilkår og af sundheds- og uddannelsesniveauet for de pågældende
folk skal - med inddragelse af og i samarbejde med dem - have en høj prioritet i planer for generel
økonomisk udvikling i de områder, de bor i. Særlige projekter for udvikling af de pågældende
områder skal udformes på en sådan måde, at de fremmer en sådan forbedring.
3. Regeringerne skal sikre, at der, hvor det er hensigtsmæssigt, gennemføres undersøgelser, i
samarbejde med de pågældende folk, med henblik på at vurdere de sociale, åndelige, kulturelle og
miljømæssige konsekvenser for dem af planlagte udviklingsaktiviteter. Resultaterne af disse
undersøgelser skal betragtes som grundlæggende kriterier for gennemførelsen af disse aktiviteter.
4. Regeringerne skal, i samarbejde med de pågældende folk, træffe foranstaltninger med henblik på
at beskytte og bevare miljøet i de områder, de bor i.
Artikel 8
1. Ved anvendelse af nationale love og forskrifter over for de berørte folk skal der tages behørigt
hensyn til deres sædvaner og sædvaneretlige regler.
2. Disse folk skal have ret til at bevare egne sædvaner og institutioner, hvor disse ikke er i strid med
grundlæggende rettigheder, som defineret i det nationale retssystem, og med internationalt
anerkendte menneskerettigheder. Der skal oprettes procedurer, i det omfang det er nødvendigt, med
henblik på at løse konflikter, som måtte opstå i forbindelse med anvendelsen af dette princip.
3. Anvendelsen af denne artikels stk. 1 og 2 skal ikke hindre medlemmer af disse folk i at udøve
rettigheder, som alle borgere har og i at påtage sig de dertil svarende pligter.
Artikel 9
1. I det omfang, det er foreneligt med det nationale retssystem og internationalt anerkendte
menneskerettigheder, skal de metoder, der sædvanemæssigt praktiseres af de pågældende folk med
hensyn til sanktioner mod lovovertrædelser begået af deres medlemmer, respekteres.
2. Disse folks sædvaner med hensyn til straffesager, skal tages i betragtning af de myndigheder og
domstole, der behandler sådanne sager.
Artikel 10
1. Når medlemmer af disse folk idømmes en straf i henhold til den generelle lovgivning, skal der
tages hensyn til deres økonomiske, sociale og kulturelle karakteristika.
2. Andre straffemetoder end fængselsstraf bør foretrækkes.
Artikel 11
Krav om, at medlemmer af de pågældende folk skal udføre tvungne personlige tjenesteydelser i
nogen form, uanset om der sker betaling herfor eller ej, skal forbydes og gøres strafbart i henhold til
gældende lov, undtagen i detilfælde, hvor noget sådant er fastsat ved lovfor alle borgere.
Artikel 12
De pågældende folk skal sikres mod misbrug af deres rettigheder og skal kunne anlægge retssag,
enten individuelt eller gennem deres repræsentative organer, med henblik på en effektiv beskyttelse
af disse rettigheder. Der skal træffes foranstaltninger med henblik på at sikre, at medlemmer af disse
folk kan forstå og selv blive forstået i forbindelse med sådanne retssager, om nødvendigt gennem
tilvejebringelse af tolkning eller på anden effektiv måde.
Kapitel II
Landområder
Artikel 13
1. I forbindelse med anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel i konventionen skal regeringerne
respektere den særlige betydning for de pågældende folks kultur og åndelige værdier af deres
forhold til de landområder og/ eller territorier, som de besidder eller på anden måde udnytter, og
især de kollektive aspekter af dette forhold.
2. Anvendelsen af udtrykket »landområder« i artikel 15 og 16 omfatter begrebet »territorier«, der
dækker det samlede miljø i de områder, hvor de berørte folk bor eller som de på anden måde
udnytter.
Artikel 14
1. De pågældende folks ret til at eje og besidde de landområder, som de traditionelt råder over, skal
anerkendes. Desuden skal der, hvor det er hensigtsmæssigt, træffes foranstaltninger med henblik på
at sikre de pågældende folks ret til at udnytte landområder, der ikke udelukkende besiddes af dem,
men hvortil de traditionelt har haft adgang til at skaffe sig deres udkomme og udøve traditionelle
aktiviteter. Der bør i denne forbindelse særlig tages hensyn til situationen for nomadefolk og
omvandrende jordbrugere.
2. Regeringerne skal tage de skridt, der er nødvendige, med henblik på at identificere de
landområder, som de pågældende folk traditionelt besidder, og garantere en effektiv beskyttelse af
deres ejendoms- og besiddelsesrettigheder.
3. Der skal indføres passende procedurer inden for det nationale retssystem med henblik på at
afgøre krav om landområder fra de pågældende folk.
Artikel 15
1. De pågældende folks ret til naturressourcer i forbindelse med deres landområder skal særligt
sikres. Disse rettigheder omfatter disse folks ret til at deltage i udnyttelsen, forvaltningen og
bevaringen af disse ressourcer.
2. I tilfælde, hvor staten bevarer ejendomsretten til mineraler eller underjordiske ressourcer eller
rettigheder til andre ressourcer i forbindelse med landområder, skal regeringerne indføre eller
opretholde procedurer for konsultation af disse folk, med henblik på at fastslå, om og i hvilket
omfang deres interesser vil lide skade, før de iværksætter eller tillader programmer vedrørende
udforskning eller udnyttelse af sådanne ressourcer i forbindelse med deres landområder. De
pågældende folk skal, hvor det er muligt, have del i udbyttet af en sådan virksomhed og skal
modtage en rimelig erstatning for enhver skade, som de måtte lide som resultat af en sådan
virksomhed.
Artikel 16
1. Med forbehold af de følgende stykker i denne artikel skal de pågældende folk ikke kunne fjernes
fra de landområder, som de besidder.
2. Hvor flytning af disse folk undtagelsesvis findes at være nødvendig, skal en sådan flytning kun
finde sted med deres frie og informerede samtykke. Hvis deres samtykke ikke kan opnås, skal en
sådan flytning kun kunne finde sted efter, at der er indført passende procedurer i den nationale
lovgivning og forskrifter, herunder offentlige høringer, hvor det er hensigtsmæssigt, som giver de
pågældende folk mulighed for reel repræsentation.
3. Når det er muligt, skal disse folk have ret til at vende tilbage til deres traditionelle landområder,
så snart grunden til flytningen ikke længere eksisterer.
4. Når en sådan tilbagevenden ikke er mulig, som fastsat ved aftale eller - såfremt en sådan aftale
ikke findes - gennem passende procedurer, skal disse folk, i alle tilfælde hvor dette er muligt, gives
landområder af en kvalitet og juridisk status, der mindst svarer til de tidligere landområders, og som
er egnede til at dække deres nuværende behov og fremtidige udvikling. Såfremt de berørte folk
udtrykker præference for erstatning i penge eller naturalier, skal de have ret til en sådan erstatning
med de fornødne garantier.
5. Personer, der er blevet flyttet på denne måde, skal have fuld erstatning for ethvert tab eller skade
som følge heraf.
Artikel 17
1. Procedurer, som er etableret af disse folk for overdragelse af rettigheder til landarealer mellem
medlemmerne af disse folk, skal respekteres.
2. De pågældende folk skal konsulteres ved vurdering af deres bemyndigelse til at overdrage deres
landområder eller på anden måde overdrage deres rettigheder til nogen uden for deres eget samfund.
3. Personer, der ikke tilhører disse folk, skal forhindres i at udnytte deres sædvaner eller mangel på
forståelse af lovene for at sikre sig ejendomsret, besiddelse eller udnyttelse af landområder, der
tilhører disse folk.
Artikel 18
Der skal ved lov fastsættes passende sanktioner for ulovlig indtrængen på eller udnyttelse af de
pågældende folks landområder og regeringerne skal træffe foranstaltninger med henblik på at
forhindre sådanne overgreb.
Artikel 19
Nationale landbrugsprogrammer skal sikre de pågældende folk en behandling, der svarer til den,
som gives andre sektorer af befolkningen med hensyn til:
• a) tilvejebringelse af yderligere landområder til disse folk, i tilfælde af at de ikke har
tilstrækkelige arealer til at give dem det nødvendige til livets normale opretholdelse eller til
en eventuel forøgelse af deres antal,
• b) tilvejebringelse af de nødvendige midler til at fremme udviklingen af de landområder,
som disse folk allerede besidder.
Kapitel III
Ansættelse og arbejdsvilkår
Artikel 20
1. Regeringerne skal, inden for rammerne af national lovgivning og forskrifter, og i samarbejde med
de pågældende folk, vedtage særlige foranstaltninger med henblik på at sikre en effektiv beskyttelse
med hensyn til ansættelse og arbejdsvilkår for arbejdstagere, der tilhører disse folk, i det omfang, at
de ikke er effektivt beskyttet af den lovgivning, der gælder for arbejdstagere generelt.
2. Regeringerne skal gøre alt, hvad der er muligt, for at forhindre enhver diskrimination mellem
arbejdstagere, der tilhører de pågældende folk, og andre arbejdstagere, særlig med hensyn til:
• a) adgang til beskæftigelse, herunder beskæftigelse som faglært, samt foranstaltninger i
forbindelse med forfremmelse og avancement,
• b) lige løn for arbejde af lige værdi,
• c) lægehjælp og social bistand, sikkerhed og sundhed på arbejdet, sociale sikringsydelser, og
andre ydelser knyttet til den erhvervsmæssige beskæftigelse samt boligforhold,
• d) foreningsfrihed og frihed til at udøve alle lovlige fagforeningsaktiviteter og ret til at indgå
kollektive overenskomster med arbejdsgivere eller arbejdsgiverorganisationer.
3. De foranstaltninger, der træffes, skal omfatte foranstaltninger med henblik på at sikre:
• a) at arbejdstagere, der tilhører de pågældende folk, herunder sæsonarbejdere, løsarbejdere
og vandrende arbejdstagere inden for landbruget og inden for anden beskæftigelse, samt
arbejdstagere, der er beskæftiget af personer, der lejer arbejdskraft ud, nyder den beskyttelse,
som i henhold til national lovgivning og praksis gives andre sådanne arbejdstagere inden for
samme sektorer, og at de er fuldt oplyste om deres rettigheder i henhold til den arbejdsretlige
lovgivning, og om de retsmidler, de kan påberåbe sig,
• b) at arbejdstagere, der tilhører disse folk, ikke udsættes for arbejdsvilkår, der er skadelige
for deres helbred, særlig ved at de udsættes for pesticider eller andre giftige stoffer,
• c) at arbejdstagere, der tilhører disse folk, ikke udsættes for tvangsrekruttering, herunder
tvangsarbejde og gældsslaveri,
• d) at mandlige og kvindelige arbejdstagere, der tilhører disse folk, har lige muligheder og
nyder ligebehandling med hensyn til beskæftigelse samt beskyttelse mod seksuel chikane.
4. Der skal især lægges vægt på oprettelse af passende arbejdstilsynsmyndigheder i områder, hvor
arbejdstagere, der tilhører de pågældende folk, påtager sig lønnet beskæftigelse, med henblik på at
sikre overholdelse af bestemmelserne i dette kapitel af konventionen.
Kapitel IV
Erhvervsuddannelse, håndværk og landbrugsindustri
Artikel 21
Medlemmer af de pågældende folk skal nyde mindst samme muligheder som andre borgere har med
hensyn til erhvervsmæssig uddannelse.
Artikel 22
1. Der skal træffes foranstaltninger med henblik på at fremme den frivillige deltagelse fra
medlemmer af de pågældende folk i generelle erhvervsuddannelsesprogrammer.
2. I tilfælde af at eksisterende erhvervsuddannelsesprogrammer af generel karakter ikke opfylder de
særlige behov hos de pågældende folk, skal regeringerne, under disse folks medvirken, sikre, at der
tilvejebringes særlige uddannelsesprogrammer og faciliteter.
3. Alle særlige uddannelsesprogrammer skal tage udgangspunkt i det økonomiske klima, sociale og
kulturelle forhold, og de praktiske behov hos de pågældende folk. Alle undersøgelser, der
gennemføres i denne forbindelse, skal gennemføres i samarbejde med disse folk, der skal
konsulteres vedrørende tilrettelæggelsen og gennemførelsen af sådanne programmer. Hvor det er
muligt, skal disse folk gradvist overtage ansvaret for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af
sådanne særlige uddannelses-programmer, såfremt de beslutter dette.
Artikel 23
1. De pågældende folks håndværk, landbrugsindustri og lokale samfundsbaserede industrier samt
deres naturaløkonomi og traditionelle erhverv, som fx jagt, fiskeri, fangst og indsamling af
produkter, skal anerkendes som vigtige faktorer i opretholdelsen af deres kultur og for deres
økonomiske selvforsyning og udvikling. Regeringerne skal, under deltagelse af disse folk, og hvor
det er hensigtsmæssigt, sikre, at disse aktiviteter styrkes og fremmes.
2. Efter anmodning fra de pågældende folk, skal der stilles passende teknisk og økonomisk bistand
til rådighed, i alle tilfælde, hvor det er muligt, under hensyntagen til disse folks traditionelle
teknologier og kulturelle karakteristika, samt betydningen af en bæredygtig og retfærdig udvikling.
Kapitel V
Social sikring og sundhed
Artikel 24
Sociale sikringsordninger skal gradvist udvides til at omfatte de pågældende folk og skal finde
anvendelse uden diskrimination over for dem.
Artikel 25
1. Regeringerne skal sikre, at der stilles et passende sundhedsvæsen til rådighed for de pågældende
folk, eller skal stille ressourcer tilrådighed, der sætter dem i stand til selv at udforme og præstere
sådanne tjenesteydelser under eget ansvar og kontrol, således at de kan nyde godt af den højst
mulige opnåelige standard for fysisk og mental sundhed.
2. Sundhedsvæsenet skal i højst mulig grad være baseret i de lokale samfund. Disse tjenesteydelser
skal planlægges og administreres i samarbejde med de pågældende folk og tage hensyn til deres
økonomiske, geografiske, sociale og kulturelle forhold samt deres traditionel forebyggende
foranstaltninger, helbredelsesmetoder og medicinprodukter.
3. Sundhedsvæsenet skal give præference til uddannelse og beskæftigelse af lokale
sundhedsarbejdere og fokusere på den primære sundhedstjeneste samtidig med at der opretholdes
tæt kontakt med andre niveauer indenfor sundhedsvæsenet.
4. Tilvejebringelse af sådanne tjenesteydelser inden for sundhedsvæsenet skal koordineres med
andre sociale, økonomiske og kulturelle foranstaltninger i landet.
Kapitel VI
Uddannelse og kommunikationsmidler
Artikel 26
Der skal træffes foranstaltninger med henblik på at sikre, at medlemmer af de pågældende folk har
mulighed for at opnå uddannelse på alle niveauer, i det mindste på linie med resten af det nationale
samfund.
Artikel 27
1. Uddannelsesprogrammer og uddannelsestilbud for de pågældende folk skal udvikles og
gennemføres i samarbejde med dem med henblik på at imødekomme deres særlige behov, og skal
omfatte deres historie, viden og teknologi, deres værdisystemer og deres øvrige sociale,
økonomiske og kulturelle ønsker.
2. Den kompetente myndighed skal drage omsorg for uddannelse af medlemmerne af disse folk og
deres inddragelse i formulering og gennemførelse af uddannelsesprogrammer, med henblik på en
gradvis overførelse af ansvaret for gennemførelsen af disse programmer til disse folk, hvor det er
hensigtsmæssigt.
3. Regeringerne skal desuden anerkende disse folks ret til at oprette deres egne
uddannelsesinstitutioner og faciliteter, forudsat at sådanne institutioner opfylder
minimumsstandarder, der er fastsat af den kompetente myndighed i samarbejde med disse folk. Der
skal stilles passende ressourcer til rådighed til dette formål.
Artikel 28
1. De pågældende folks børn skal, hvor det er praktisk muligt, lære at læse og skrive på deres eget
oprindelige sprog eller det sprog, der mest almindeligt anvendes af den gruppe, som de tilhører.
Såfremt dette ikke er muligt, skal de kompetente myndigheder konsultere disse folk med henblik på
at vedtage foranstaltninger for at opfylde denne målsætning.
2. Der skal træffes foranstaltninger med henblik på at sikre, at disse folk opnår mulighed for at
kunne udtrykke sig flydende på det nationale sprog eller et af landets officielle sprog.
3. Der skal træffes foranstaltninger med henblik på at bevare og fremme udvikling og anvendelse af
de pågældende oprindelige folks sprog.
Artikel 29
Det skal være et mål for undervisning af disse folk at bibringe dem generel viden og færdigheder,
som vil hjælpe de pågældende folks børn til at deltage fuldt ud og på lige fod både inden for deres
eget samfund og inden for det nationale samfund.
Artikel 30
1. Regeringerne skal vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med de pågældende folks
traditioner og kulturer med henblik på at give dem kendskab til deres rettigheder og forpligtelser,
særlig med hensyn til arbejde, økonomiske muligheder, uddannelse og sundhedsspørgsmål, social
velfærd og deres rettigheder i henhold til denne konvention.
2. Såfremt det er nødvendigt, skal dette ske ved hjælp af skriftlige oversættelser og gennem
anvendelse af massekommunikationsmidler på de pågældende folks sprog.
Artikel 31
Der skal træffes uddannelsesforanstaltninger blandt alle grupper i det nationale samfund, og særlig
blandt dem, der er i den mest direkte kontakt med de berørte folk, med henblik på at fjerne
fordomme, som måtte findes over for disse folk. Med henblik herpå bør man bestræbe sig på at
sikre, at historiebøger og andet undervisningsmateriale giver et retfærdigt, korrekt og informativt
billede af disse folks samfund og kulturer.
Kapitel VII
Kontakter og samarbejde over landegrænser
Artikel 32
Regeringerne skal træffe passende foranstaltninger, herunder ved hjælp af internationale aftaler,
med henblik på at fremme kontakter og samarbejde mellem oprindelige folk og stammefolk hen
over landegrænserne, herunder aktiviteter på det økonomiske, sociale, kulturelle, åndelige og
miljømæssige område.
Kapitel VIII
Administration
Artikel 33
1. Den regeringsmyndighed, der er ansvarlig for de spørgsmål, der er omfattet af denne konvention,
skal sikre, at der findes organer og andre passende mekanismer med henblik på administration af de
programmer, der berører de pågældende folk, og skal sikre, at de har de nødvendige midler til på
passende måde at gennemføre de opgaver, som de pålægges.
2. Disse programmer skal omfatte:
• a) planlægning, koordinering, gennemførelse og evaluering i samarbejde med de
pågældende folk af de foranstaltninger, der omhandles i denne konvention,
• b) forslag vedrørende lovgivning og andre foranstaltninger til de kompetente myndigheder
og kontrol med gennemførelsen af de trufne foranstaltninger i samarbejde med de
pågældende folk.
Kapitel IX
Almindelige bestemmelser
Artikel 34
Arten og omfanget af foranstaltninger, der skal træffes med henblik på at gennemføre denne
konvention, skal fastsættes på fleksibel måde under hensyntagen til de særlige forhold, der gælder i
det enkelte land.
Artikel 35
Anvendelsen af bestemmelserne i denne konvention skal ikke præjudicere de rettigheder og goder,
som de pågældende folk måtte nyde i henhold til andre konventioner og henstillinger, internationale
instrumenter, traktater, national lovgivning, retspraksis, sædvaneeller aftaler.
Kapitel X
Afsluttende bestemmelser
Artikel 36
Denne konvention reviderer konventionen om stamme- og stammelignende befolkninger, 1957.
Artikel 37
De officielle ratifikationer af denne konvention skal sendes til Det Internationale Arbejdsbureaus
generaldirektør til registrering.
Artikel 38
1. Denne konvention er kun bindende for de medlemmer af Den Internationale Arbejdsorganisation,
hvis ratifikationer er blevet registreret hos generaldirektøren.
2. Den træder i kraft et år efter den dato, da to medlemsstaters ratifikation er blevet registreret hos
generaldirektøren.
3. Derefter træder konventionen i kraft for enhver medlemsstat et år efter, at dens ratifikation er
blevet registreret.
Artikel 39
1. Enhver medlemsstat, som har ratificeret denne konvention, kan opsige den, efter 10 års forløb fra
datoen for konventionens første ikrafttræden ved afgivelse af en erklæring, der sendes til Det
internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til registrering. Opsigelsen får først virkning 1 år efter
datoen for registreringen.
2. Enhver medlemsstat, som har ratificeret denne konvention, og som ikke inden 1 år efter udløbet
af den i stk. 1 omhandlede 10 års-periode gør brug af den i denne artikel hjemlede opsigelsesret, er
bundet i yderligere 10 år og kan derefter opsige konventionen ved udløbet af hver 10 års-periode på
de i denne artikel fastsatte betingelser.
Artikel 40
1. Det Internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal underrette alle medlemmer af Den
Internationale Arbejdsorganisation om registreringen af alle de ratifikationer og opsigelser, han
modtager fra organisationens medlemmer.
2. Samtidig med at generaldirektøren underretter organisationens medlemmer om indregistreringen
af ratifikation nr. 2, skal han gøre dem opmærksom på konventionens ikrafttrædelsesdato.
Artikel 41
Det Internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal i medfør af artikel 102 i De Forenede
Nationers pagt sende udførlige oplysninger om de ratifikationer og opsigelser, han har registreret i
henhold til bestemmelserne i de foranstående artikler, til De Forenede Nationers generalsekretær til
registrering.
Artikel 42
Når Det Internationale Arbejdsbureaus Styrelsesråd måtte anse det for nødvendigt, skal det
forelægge generalkonferencen en rapport om gennemførelsen af denne konvention samt overveje
ønskeligheden af at sætte spørgsmålet om en hel eller delvis revision af den på konferencens
dagsorden.
Artikel 43
1. Dersom konferencen vedtager en ny konvention, der helt eller delvis reviderer denne konvention,
skal, medmindre andet måtte være bestemt i den nye konvention:
• (a) en medlemsstats ratifikation af den nye, reviderede konvention ipso jure medføre
øjeblikkelig opsigelse af denne konvention, uanset bestemmelserne i artikel 39, såfremt og
så snart den nye, reviderede konvention træder i kraft:
• (b) denne konvention ikke længere kunne ratificeres af medlemsstaterne fra den dato at
regne, da den nye, reviderede konvention træder i kraft.
2. Denne konvention forbliver under alle omstændigheder i kraft i den foreliggende form og med
det foreliggende indhold for de medlemsstater, som har ratificeret den, men som ikke har ratificeret
den reviderede konvention.
Artikel 44
De engelske og franske gengivelser af denne konventions tekst har samme gyldighed.
Ovenstående er konventionens autentiske tekst, behørigt vedtaget af Den Internationale
Arbejdsorganisations generalkonference under dens 76. møde, der blev afholdt i Geneve og er
klæret afsluttet den otteogtyvende juni 1989.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har vi påført vore underskrifter i dag den otteogtyvende juni 1989.
Konventionen trådte i kraft den 5. september 1991.
Danmarks ratifikationsinstrument blev deponeret den 22. februar 1996 hos generaldirektøren i ILO,
og konventionen trådte i.h.t. art. 38, stk. 2 i kraft for Danmark et år efter deponeringen.
Foruden af Danmark er konventionen ratificeret af Bolivia, Colombia, Costa Rica, Guatemala,
Honduras, Mexico, Norge, Paraguay og Peru.
Ved ratifikationen blev der af Danmark afgivet følgende erklæring, som redegør for
ejendomsbegrebet i Grønland:
ERKLÆRING I FORBINDELSE MED RATIFIKATIONEN AF ILO-KONVENTION NR.
169 AF OPRINDELIGE FOLK OG STAMMEFOLK I SELVSTÆNDIGE STATER
Vedrørende konventionens artikel 14 ønsker den danske regering at udtale følgende:
1. I Danmark findes der kun et indfødt folk i konvention nr. 169's betydning. Det drejer sig om den
oprindelige befolkning i Grønland eller Inuit. Ved lov nr. 577 af 29. november 1978 om Grønlands
Hjemmestyre er der indført et hjemmestyre for Grønland. Hjemmestyret består af en folkevalgt
forsamling, Landstinget, som vælges af den fastboende befolkning i Grønland, og en politisk valgt
ledelse, Landsstyret, som vælges af Landstinget. Det fremgår af den nævnte hjemmestyrelov, at
Grønland udgør et særligt folkesamfund inden for det danske rige.
2. Ved lov nr. 577 af 29. november 1978 om Grønlands Hjemmestyre er der åbnet mulighed for, at
lovgivningskompetencen og administrationen på en lang række retsområder kan overgå til det
grønlandske hjemmestyre. Der er efterfølgende ved aftaler mellem den danske regering og det
grønlandske hjemmestyre sket overførelse af lovgivningskompetence og administration på bl.a. en
række af de områder, som er omfattet af den foreliggende konvention.
3. Der har på intet tidspunkt været mulighed for at opnå ejendomsret til jord i Grønland, hverken for
fysiske eller juridiske personer.
4. Ejendomsretten til jord i Grønland er ordnet på en helt særlig måde, som er traditionelt bestemt.
De forskellige retlige og faktiske beføjelser, som samlet udgør ejendomsretten, er delt mellem
staten, Grønlands Hjemmestyre og de enkelte grønlændere. Udgangspunktet er, at det offentlige -
staten - har ejendomsretten til Grønlands jord som sådan. Den daglige bestemmelsesret over jorden
i Grønland er imidlertid hos Grønlands Hjemmestyre, som bl.a. har kompetencen til at træffe
afgørelse om tildeling af brugsret til jord. Grønlændere, som får tildelt en brugsret over jord i
Grønland, har ret til at opføre bygninger på det tildelte areal. Bygningerne kan i givet fald
pantsættes, ligesom de med Hjemmestyrets tilladelse kan overdrages sammen med brugsretten til
den jord, de ligger på.
Den ovenfor beskrevne retstilstand gælder for alle borgere i Grønland, både den oprindelige
grønlandske befolkning og tilflyttere. Retstilstanden er endvidere som nævnt af meget gammel
oprindelse, idet der aldrig har været mulighed for, at enkeltpersoner kan få fuldstændig ejendomsret
til jord i Grønland. Der er således tale om en traditionsbestemt retstilstand, som har meget lange
historiske rødder i det grønlandske samfund, og som Grønlands Hjemmestyre lægger afgørende
vægt på bibeholdes.
5. Både den danske regering og det grønlandske hjemmestyre er på denne baggrund af den
opfattelse, at den ovenfor beskrevne retstilstand er hensigtsmæssig og i overensstemmelse med
konventionens artikel 14. Den nævnte retstilstand i Grønland, hvorefter Hjemmestyret har den fulde
bestemmelsesret over jorden, tilgodeser således fuldt ud de hensyn, der ligger bag artikel 14, nemlig
at den oprindelige befolknings bestemmelsesret over de områder, de traditionelt besidder, bliver
respekteret.
Hertil kommer, at konventionen pålægger de deltagende staters regeringer en række forpligtelser,
bl.a. med henblik på at sikre respekten for stamme- og oprindelige folks sædvaner og traditioner. I
det omfang, der kunne opstå modstrid mellem en særbestemmelse som f.eks. artikel 14 i
konventionen og dette overordnede princip, er det den danske regerings opfattelse, at respekten for
disse folks sædvaner og traditioner er et så fundamentalt princip, at der ikke kan gøres
indskrænkning heri som følge af en særbestemmelse i konventionen.
Udenrigsministeriet, den 9. oktober 1997
Niels Helveg Petersen
Officielle noter
Ingen


Gælder ILO-konvention 169 for inuit i DK
Forelæggelse for Grønlandsudvalget 6. november 2024
Mikael Hertig
Offentligt
GRU Alm.del - Bilag 10
Grønlandsudvalget 2024-25
2
Hvad er ILO-konvention 169
●
Konvention om oprindelige folks rettigheder
●
Ratificeret, men ikke inkorporeret i dansk lov
– Hvad betyder det?
●
Regeringen har påtaget sig forpligtelser til at følge intentionerne i
konventionen
●
Kan påberåbes i et vist omfang.
●
Mailveksling med regeringen.
3
ILO- 169 artikel 1, uddrag:
1. Denne konvention finder anvendelse på:
a) stammefolk i selvstændige lande, hvis sociale, kulturelle og økonomiske forhold adskiller dem
fra andre dele af det nationale samfund, og hvis status reguleres helt eller delvis af deres egne
sædvaner eller traditioner eller af særlige love eller forskrifter,
b) folk i selvstændige lande, der betragtes som tilhørende et oprindeligt folk, på grund af deres
nedstamning fra folk, som beboede landet eller en geografisk region, som lan det tilhører, på
tidspunktet for erobring eller kolonisering eller oprettelse af de nuværende statsgrænser og som,
uanset deres juridiske status, opretholder nogle af eller alle deres egne sociale, økonomiske,
kulturelle og politiske institutioner.
4
Hvordan defineres en inuk?
●
Artikel 1, 2.
Identificering af sig selv som tilhørende et oprindeligt folk eller
en stamme skal betragtes som et grundlæggende kriterium for
fastsættelse af de grupper, som bestemmelserne i denne
konvention finder anvendelse på.
●
Bemærk: Der står intet om, hvor i riget den enkelte inuk
opholder sig.
5
Er der en hjemmel til at indskrænke?
●
To forskellige beskrivelser:
– Skiftende regeringer siden vedtagelsen har ikke haft lyst til at lade
konventionen gælde for grønlændere i Danmark. Derfor har de uden
hjemmel lavet deres egen hjemmestrikkede indskrænkende
fortolkning
– Eller: Eksisterer der en hjemmel? ( Jeg har ledt forgæves efter den,
men måske ikke godt nok?
– Ministersvaret er ikke overbevisende. (vedlagt) At konventionen
gælder i Grønland er oplagt. Men man kan jo ikke modsætningsvis
digte, at så gælder den ikke for grønlændere i Danmark.
6
Hvilken praktisk betydning har det?
●
Se Thistedsagen ud fra følgende
– Psykometriske tests
– Manglende oversættelse til grønlandsk
– Ingen organiseret modersmålsundervisning
– Forbud mod tvangsfjernelse til danske plejeforældre
–
7
Andre bestemmelser end ILO 169
●
Lov om etnisk ligebehandling
– Direkte og indirekte forskelsbehandling (§ 3, stk 2 og 3, stk.3)
●
Særhensyn der skal respekteres.
●
Menneskerettighedskonventionens artikel 14
(diskriminationsforbud)
●
Vejledningspligten i forvaltningslovens § 7, stk.1
8
Spørgsmål