Fremsat den 5. november 2024 af Søren Egge Rasmussen (EL), Pelle Dragsted (EL), Leila Stockmarr (EL), Peder Hvelplund (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)

Fremsat den 5. november 2024 af Søren Egge Rasmussen (EL), Pelle Dragsted (EL), Leila Stockmarr (EL),
Peder Hvelplund (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Søndergaard (EL),
Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om indsats mod antibiotikaresistens ved et forbud mod fravænning af pattegrise
tidligere end 7 uger efter fødsel med henblik på lavere antibiotikaforbrug og
forbedret dyrevelfærd
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2025
at gennemføre et forbud mod fravænning af grise tidligere
end 7 uger efter fødsel for at reducere antibiotikaforbrug og
resistensudvikling og forbedre dyrevelfærden i dansk svine-
produktion.
Beslutningsforslag nr. B 29 Folketinget 2024-25
AX030392
Bemærkninger til forslaget
Bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om dyre-
velfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise stiller i § 33
krav om, at pattegrise ikke må fravænnes, før de er 28 dage
gamle, medmindre det går ud over soen eller pattegrisenes
velfærd, eller 21 dage under særlige betingelser. Forslags-
stillerne mener, at kravet skal ændres til, at pattegrise ikke
må fravænnes, før de er 49 dage gamle.
Antibiotikaresistens er en dødsensalvorlig sundhedskrise
og en af vor tids største trusler mod den globale folkesund-
hed. Det estimeres, at der i dag dør 1,7 millioner mennesker
årligt som følge af antimikrobiel resistens, og at det årlige
dødstal i 2050 vil være vokset til 10 millioner mennesker,
hvilket er flere, end der i dag dør af kræft (»Antibiotikare-
sistens«, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, ism.dk). I EU
estimeres det årlige dødstal forårsaget af antimikrobiel re-
sistens til at være mere 35.000 mennesker, og den årlige
omkostning for det europæiske sundhedssystem anslås til
87,8 mia. kr. (»Multi-agency report highlights importance
of reducing antibiotic use«, efsa.europa.eu, den 21. februar
2024). Verdensbanken kalder truslen »en langsom tsunami«,
og FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation, FAO, peger
på antibiotikaresistens og klimakrisen som to af de største
og mest komplekse trusler, vi står over for globalt (»Pulling
Together to Beat Superbugs – Knowledge and Implementa-
tion Gaps in Addressing Antimicrobial Resistance«, The
World Bank, 2019. »COP28: Fighting AMR requires action
on the ground, Qu says«, www.fao.org, den 2. december
2023).
Den vigtigste indsats for at bekæmpe resistens er at ned-
bringe forbruget af antibiotika i dyr og mennesker. I Dan-
mark udgør forbruget af antibiotika til dyr cirka to tredjedele
af det samlede antibiotikaforbrug (»DANMAP 2021«, DTU
Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut, 2022).
I 2023 stod dansk svineproduktion for 84 pct. af det sam-
lede danske antibiotikaforbrug til dyr, i alt 73 t antibiotika
(»DANMAP 2023«, DTU Fødevareinstituttet og Statens Se-
rum Institut, 2024). Omkring halvdelen gik typisk til de
fravænnede grise (»Positiv udvikling – stigende forbrug af
vacciner«, svineproduktion.dk, den 24. august 2023). Ifølge
»DANMAP 2023« lykkedes en politisk vedtaget målsætning
om at reducere forbruget målt i kilogram aktivt stof med
8 pct. fra 2018 til 2023 ikke. Forbruget blev kun reduceret
med 1,6 pct., og det endda, selv om der var færre grise
i 2023 end i 2018 (»Referat af møde i Det Veterinærme-
dicinske Råd 18. marts 2024«, Det Veterinærmedicinske
Råd). Med »Fødevare- og Veterinæraftale 2024-27« indgå-
et den 7. juni 2024 er fristen for målsætningen om 8 pct.
reduktion i forhold til 2018 blevet forlænget til 2027.
Forbruget af antibiotika til svin steg fra 2022 til 2023 med
2,1 pct., hvilket især skyldtes øget forbrug til grise i forbin-
delse med fravænning. Faktisk steg antibiotikabehandlingen
af fravænnede grise med 14,9 pct. i 2023 sammenlignet med
2022 (jf. »DANMAP 2023«), herunder steg antibiotikafor-
bruget til flokbehandling med 9 pct. (jf. »Referat af møde
i Det Veterinærmedicinske Råd 18. marts 2024«). Aarhus
Universitet har således også i en ny undersøgelse fra 2024
afdækket et stigende forbrug og øgede problemer med resi-
stens i besætningerne (»Landmænds og dyrlægers erfaringer
med udfasning af medicinsk zink til grise«, DCA – Natio-
nalt Center for Fødevarer og Jordbrug, 2024).
»Der er i dag en konkret udfordring med antibiotikaresi-
stens i besætningerne. Man oplever simpelthen, at medici-
nen holder op med at virke«, fortæller Hanne Kongsted,
forsker på Institut for Husdyr og Veterinærvidenskab på
Aarhus Universitet (»Forsker ser stigende antibiotika-resi-
stens hos landmænd efter zink-forbud«, Landbrugsavisen,
den 20. september 2024).
Både Det Veterinære Antibiotikaråd og Aarhus Universitet
knytter det øgede antibiotikaforbrug og de stigende proble-
mer med resistens sammen med ophør af brug af zink til
fravænnede grise (»Rettidig omhu for udfasning af medi-
cinsk zink«, svineproduktion.dk, den 16. september 2019). I
2017 vedtog EU-landene et forbud mod brug af zink, der
har antibiotikalignende effekt, til grise i forbindelse med
fravænning, fordi zinken udledes med gylle på arealer og
ophobes med væsentlige skadelige miljøeffekter (Commis-
sion Implementing Decision of 26.6.2017 concerning, in
the framework of Article 35 of Directive 2001/82/EC of
the European Parliament and of the Council, the marketing
authorisations for veterinary medicinal products containing
»zinc oxide« to be administered orally to food producing
species«, C(2017) 4529 final). Forbuddet havde en udfas-
ningsperiode på 5 år, for at give svinebranchen tid til at
forberede sig, og trådte endelig i kraft i juni 2022.
Selvom stigningen i antibiotikaforbruget og yderligere re-
sistensproblematik tilskrives forbuddet mod brug af zink,
bør der fortsat hverken gives store mængder zink eller anti-
biotika til smågrise, for at de kan fravænnes tidligt. I stedet
bør der stilles krav om senere fravænning, hvilket samtidig
vil give bedre dyrevelfærd for smågrisene og – i kombina-
tion med større stier og stop for fiksering – også for søerne.
I økologisk svineproduktion er kravet for fravænning af
pattegrise i EU en mindstealder på 40 dage, og ifølge en
dansk brancheaftale skal den gennemsnitlig være 49 dage
(»Økologisk griseproduktion«, okoportalen.lf.dk), ligesom
der er økologer, som først fravænner ved 70 dage. I 2022 var
antibiotikaforbruget til smågrise fire gange mindre i økolo-
gisk svineproduktion, og forekomsten af resistente MRSA-
bakterier er også langt mindre hos økologiske grise (Miljø-
og Fødevareudvalget, alm. del – spørgsmål 727). Der er
således MRSA i så godt som alle danske konventionelle svi-
nebesætninger, mens seneste overvågning viste, at det kun
gjaldt 8 pct. af de økologiske (»Rapport om husdyr-MRSA
overvågning af produktionsdyr i 2023«, Fødevarestyrelsen,
2024). MRSA er bakterier af typen staphylococcus aureus
(gule stafylokokker), der er blevet modstandsdygtige over
for de bedste og mest udbredte midler til bekæmpelse af
stafylokokker, nemlig penicilliner og beslægtede antibiotika.
2
Det er velkendt, at fravænning af pattegrise i tre-fire-uger-
salderen biologisk set er meget tidligt (»Arbejdsgrupperap-
port om hold af svin«, afgivet af Arbejdsgruppen om hold
af svin, 2010). Grisenes immunitet og mavetarmkanal er på
dette tidspunkt umodent, idet grise er udviklet til gradvis
fravænning fra soens mælk, som først afsluttes i 13-17-uger-
salderen. Den tidlige fravænning medfører velfærdsproble-
mer og stor risiko for diarré, som behandles med antibiotika
(»På trods af politiske målsætninger brugte svineproduktio-
nen mere antibiotika i 2023«, Information, den 3. september
2024).
DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug på
Aarhus Universitet og Institut for Fødevare- og Ressorceø-
konomi på Københavns Universitet peger i myndighedsbe-
tjeningssvar på højere fravænningsalder som en væsentlig
indsats for at nedbringe antibiotikaforbruget hos smågrise
(»Sunde grise med lavt antibiotikaforbrug – en tværfaglig
forskningsindsats med fokus på at sænke antibiotikafor bru-
get og modvirke antibiotikaresistens i dansk svineprodukti-
on (2018-2021)«, DCA – National Center for Fødevarer
og Jordbrug, 2022. »Cost effectiveness-vurdering af alterna-
tiver til antibiotika og lægemiddelzink i håndteringen af
diarré hos smågrise efter fravænning«, Institut for Fødevare-
og Ressourceøkonomi, 2017).
I Danmark produceres årligt over 30 millioner svin enten
til slagtning eller til eksport som levende smågrise. Dan-
mark er således det land i verden, der har flest svin pr.
indbygger. Det store antal dyr gør, at såvel problemer med
dyrevelfærd som brug af antibiotika får et meget stort om-
fang. Dette øger resistensudvikling og øger faren for, at
dyr og mennesker rammes af infektioner, som ikke kan be-
handles (»Hvordan undgår vi, at resistente bakterier slår os
ihjel? «, Informations Forlag, 2023).
I trepartsaftalen »Aftale om Grønt Danmark« fra den 24.
juni 2024 anbefales et skift fra hold af kvæg til hold af
svin som et klimatiltag med øjeblikkelig virkning. Dette
understreger behovet for, at den meget store svineprodukti-
on ikke sker ved systematisk brug miljøskadende og/eller
resistensskabende stoffer som zink og antibiotika, men ved i
større grad at indrette den efter dyrenes naturlige processer
og i særlig grad en senere fravænningsalder.
3
Skriftlig fremsættelse
Søren Egge Rasmussen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om indsats mod
antibiotikaresistens ved et forbud mod fravænning af
pattegrise tidligere end 7 uger efter fødsel med henblik på
lavere antibiotikaforbrug og forbedret dyrevelfærd.
(Beslutningsforslag nr. B 29)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4