Fremsat den 5. november 2024 af Morten Messerschmidt (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Fremsat den 5. november 2024 af Morten Messerschmidt (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF),
Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at forbyde danske myndigheder at henvise til parallelsamfund som led i
myndighedsudøvelsen
Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingssamling at fremsætte et lovforslag, der forbyder danske myndighe-
der at henvise til eller tage hensyn til parallelsamfunds love og regler ved myndighedsudøvelsen.
Beslutningsforslag nr. B 27 Folketinget 2024-25
AX030390
Bemærkninger til forslaget
Dansk Folkeparti har altid været forudseende, hvad angår
indvandringens konsekvenser, og advaret både befolkningen
og Folketinget om, hvordan indvandringen fra Mellemøsten
og Nordafrika vil forandre Danmark kulturelt, økonomisk
og sikkerhedsmæssigt. I muslimske miljøer er der markante
parallelsamfund, som lever efter islamisk sædvane og kul-
turer, til trods for at de i måske mange år og flere generatio-
ner har boet i Danmark, dog uden at have taget Danmark til
sig.
Trods dette har Folketinget og de lokale, kommunale by-
råd gennem årene udvist accept af indvandrernes særkrav
og har vist dem særhensyn, f.eks. ved at tillade opførelse
af stormoskéer med minareter, indføre halalslagtet kød i
landets kommunale og statslige institutioner, acceptere det
islamiske tørklæde på offentlige uddannelser og uddannel-
sesinstitutioner, opføre bederum på offentlige uddannelses-
institutioner og på politistationer og give tilladelse til køns-
opdelt svømning i kommunale svømmehaller osv.
I muslimske kredse rådgives der om, hvilket job man som
rettroende muslim må have. Det kan f.eks. være, om man
som muslimsk kvinde kan arbejde som social- og sundheds-
hjælper, når man kan risikere at skulle bade mænd. I de
samme kredse rådgives der også om, hvilke kommuner der
tager et udvidet hensyn til islam, eller om det er okay, at
ens barn går i danske børnehaver, hvor der bliver serveret
svinekød og holdt jul (»Interne samtaler vækker opsigt: ‘Her
er islamismens frontsoldater ude i samfundet’«, B. T., den 5.
oktober 2024).
Sågar aftaler om interne islamiske blodpenge efter drab
bliver aftalt i den lokale moské mellem morderne, de på-
rørende og en imam i stedet for at involvere politiet og
retsvæsenet (»Bandemedlemmer afsløret i aflytning: – Ima-
men har fastsat et beløb, der skal rense os«, TV 2, den 22.
oktober 2024).
Der er ligeledes utallige eksempler på, at imamer råder
muslimske ægtepar til at undgå at kontakte de danske myn-
digheder, hvis manden slår kvinden. Der er også eksempler
på rådgivning om, at man som muslim gerne må slå sine
børn, hvis de ikke beder til Allah, at kvinder ikke må arbej-
de, hvor der er mænd, og at muslimske kvinder ikke må
afvise sin mand, hvis denne vil have sex. Alt sammen for-
hold, som helt almindelige danskere ville kontakte offentlige
myndigheder om for at få hjælp til at håndtere disse situati-
oner. Imamerne fastholder i stedet mænd, kvinder og børn
i islamiske parallelsamfund og agerer dermed myndighed i
de islamiske kredse (»Moskeerne bag sløret: Få overblikket
over TV 2᾽s afsløringer« TV 2, den 3. marts 2016).
Også i statslige institutioner vises der særhensyn. F.eks.
har der været eksempler på, at Familieretshuset har opløst
borgerlige vielser og herefter anbefalet muslimske kvinder
at rette henvendelse til den lokale imam, så de ad den vej
også i islamiske miljøer er at betragte som fraskilte (»Fami-
lieretshuset vil ikke længere henvise muslimske kvinder til
imam for at blive religiøst skilt«, DR, den 7. september
2024). Familieretshuset har dermed undermineret sin egen
autoritet som statslig myndighed ved at sende kvinderne
videre til en fremmedartet praksis om opløsning af ægteskab
efter islamisk sædvane og ud fra sharia hos de lokale sha-
riaråd i den lokale moské og med den lokale imam som
mellemled.
Udenrigsministeriet har haft en praksis med at give det
såkaldte apostillestempel i religiøse skilsmissekontrakter,
som har relation til to af de største og mest radikaliserede
moskéer i Danmark: Det Islamiske Trossamfunds moské og
Imam Ali Moskéen (»Udenrigsministeriet har blåstemplet
Sharia-skilsmisser«, DR, den 10. september 2024) – et stem-
pel, som blåstempler islamiske fundamentalisters parallelle
rets- og ægteskabsforhold her i Danmark og dermed gør
deres myndighed lige så gyldig som en statslig myndighed
i Danmark – et stempel, som legitimerer ulovlige islamiske
vielser og dermed understøtter parallelsamfund i Danmark.
Forslagsstillerne ønsker med beslutningsforslaget, at rege-
ringen skal fremsætte et lovforslag, hvor det skal fremgå,
at ingen har magt eller autoritet til at underkende danske
myndigheders beslutninger og afgørelser, f.eks. i forhold til
en opløsning af en borgerlig vielse, ved at henvise til paral-
lelsamfunds alternative islamiske systemer og på den måde
sidestille shariapraksis med danske offentlige myndigheds
autoritet og legitimitet.
Forslagsstillerne er bekymret for en yderligere udvikling,
hvor danske myndigheder tager særhensyn til islam, i takt
med at den islamiske indvandring fortsætter og islamisk
religion og kultur bliver en større og mere integreret del af
Danmark, herunder at Folketinget på sigt vil tage hensyn til
islamiske ønsker i forhold til juridiske og praktiske forhold.
Af lovforslaget skal det endvidere fremgå, at der indføres
et direkte forbud mod at indføre shariaregler i dansk lov og
mod at anvende retstilstande afledt af shariaret til løsning
af juridiske tvister, herunder i domstolsprøvelser. Myndighe-
derne skal f.eks. ikke tage hensyn til en mand, der har slået
sin kone, hvis han henviser til Koranen og en sura, som
tilsiger, at han gerne må retlede hende ved at slå hende, og
det skal ikke medtages som en formildende omstændighed,
der kan henføres under en anderledes kultur eller en religiøs
sædvane.
I loven skal det ligeledes skrives ind, at det ikke er tilladt
at tage hensyn til islamisk ret eller sharia, når man dør,
i forhold til fordeling af arv, hvad der skal ske med ens
mindreårige børn og andre forhold.
Forslagsstillerne ønsker, at lovforslaget udmøntes således,
at f.eks. alle islamiske hensyn forbydes, og dermed at man
ikke kan bære islamisk tørklæde på offentlige arbejdsplad-
ser, at offentlige svømmehaller ikke bliver opdelt efter køn,
at statslige uddannelsesinstitutioner ikke tillader bederum,
at offentlige arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner ikke
giver fri til og afholder eid, og at islamisk halalslagtemetode
ikke implementeres osv.
Derudover foreslås det, at regeringen i lovforslagets be-
2
mærkninger bekræfter over for Folketinget, at Danmarks
love og regler også for fremtiden udelukkende bliver lavet i
og af Folketinget.
Vi ved, at der i en grad opereres med islamiske sharialove,
som fungerer parallelt med de love, som Folketinget vedta-
ger og domstolene dømmer efter. Men for at disse parallel-
samfund ikke udbygges og får legitimitet, som vi kender fra
andre lande med en større og længerevarende indvandring
fra islamiske lande, er det af allerhøjeste vigtighed, at Folke-
tingets partier med rettidig omhu indfører lovgivning, som
imødeser dette problem og tydeliggør, at i Danmark er det
danske regler og love, der gælder – ikke islamiske parallel-
systemer, og sådan skal det forblive.
Desuden viser historien, at i takt med mere islamisk
indvandring og mere islamisk indflydelse, så vil der blive
taget mere hensyn til islam og sharia både i praksis og
juridisk. Uden konkret lovgivning kommer vi til at acceptere
mere og mere islamisk parallelsamfund og dermed et endnu
mere opdelt Danmark med forskellig retspraksis. Derfor er
der behov for et lovforslag, som det foreslås med dette be-
slutningsforslag.
3
Skriftlig fremsættelse
Morten Messerschmidt (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at forbyde danske
myndigheder at henvise til parallelsamfund som led i
myndighedsudøvelsen.
(Beslutningsforslag nr. B 27)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4