UFU alm. del - svar på spm. 359 om virkningen på provenu og beskæftigelse, hvis 20 pct. (ca. 4.000 studerende, jf. eksempel i Kandidatudvalgets delafrapportering) af de kandidatstuderende fremover tager en fleksibel erhvervskandidatuddannelse (120 ECTS)

Ministeren
Side 1/4
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 30. august 2024 har udvalget efter ønske fra Katrine Robsøe (RV) stillet
mig følgende spørgsmål:
UFU alm. del spørgsmål 359
Vil ministeren redegøre for virkningen på provenu og beskæftigelse, hvis 20 pct.
(ca. 4.000 studerende, jf. eksempel i Kandidatudvalgets delafrapportering) af de
kandidatstuderende fremover tager en fleksibel erhvervskandidatuddannelse (120
ECTS) ud fra følgende forudsætninger:
• De studerende på erhvervskandidatuddannelserne arbejder i gns. 25 timer om
ugen i 3 år og 10 måneder
• Jf. den politiske aftale får universiteterne et 50 pct. forhøjet taxameter under hele
forløbet. Der kan i beregningerne tages udgangspunkt i laveste taxameter (35.600
kr.)
• Beregningen bedes udarbejdet for en fireårig periode.
• Betydningen for provenu- og beskæftigelsesvirkninger bedes udarbejdet ift. hhv.
1) nuværende forhold og 2) hvis samme 4.000 studerende modtog en 1¼-årig 75
ECTS kandidatuddannelse.
• I svaret bedes fordelingen af udgifterne til su, uddannelsesbevillinger, arbejdsud-
bud m.v. og alle beregningsforudsætninger være udspecificeret. Der henvises til
Kandidatudvalgets delafrapportering ”På vej mod et nyt kandidatlandlandskab,
ufm.dk, juni 2024.
Svar
Der kan generelt ikke skønnes over økonomiske virkninger af erhvervskandidat-
ordningen på den offentlige saldo og den strukturelle beskæftigelse, da det ikke er
muligt på forhånd at skønne over aktivitetsomfanget. I stedet kan der opstilles et
regneeksempel, hvor der tages udgangspunkt i spørgsmålets givne forudsætnin-
ger. Virkningen på provenu og strukturel beskæftigelse illustrerer således de isole-
rede virkninger forbundet med et hypotetisk aktivitetsomfang på 4.000 erhvervs-
kandidatstuderende med de i spørgsmålet angivne forudsætninger.
Regneeksemplet viser, at 4.000 erhvervskandidatstuderende under de givne for-
udsætninger samlet set er forbundet med merudgifter på 200 mio. kr. og 900 mio.
kr., når der sammenlignes med samme antal studerende på hhv. ordinære toårige
kandidatuddannelser (svarende til nuværende forhold) og kandidatuddannelser på
75 ECTS, jf. tabel 1. Det svarer til en merudgift på hhv. knap 50.000 kr. og
250.000 kr. pr. studerende.
5. november 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
467679
Offentligt
UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 359
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
Side 2/4
Tabel 1
Illustrativt regneeksempel på provenu- og beskæftigelsesvirkninger for fireårig erhvervskan-
didatuddannelse (120 ECTS) relativt til ordinær toårig kandidatuddannelse og kandidatud-
dannelse på 75 ECTS, 4.000 studerende, fuldt indfaset i et givent år
Ift. ordinær toårig kandi-
datuddannelse på 120
ECTS
Ift. ordinær kandi-
datuddannelse på
75 ECTS
Forskel i alt, mio. kr. (2024-pl) -200 -900
- heraf direkte 200 0
-- heraf taxameter -150 -150
-- heraf SU 300 150
- heraf indirekte -350 -900
Forskel i arbejdsudbud (fuldtidsper-
soner)
1.350 -750
Anm.: Afrundet til nærmeste 50 mio. kr. og fuldtidspersoner, hvorfor afvigelser i summer kan fore-
komme. De samlede udgifter til erhvervskandidatuddannelsen baserer sig på de givne forud-
sætninger, dvs. en erhvervskandidatuddannelse på 120 ECTS med et sideløbende beskæfti-
gelsesomfang på 25 timer pr. uge og en varighed på 3 år og 10 mdr. De givne forudsætnin-
ger indebærer et 50 pct. forhøjet taxameter, der regnes med udgangspunkt i den givne taxa-
metersats på 35.600 kr. Udgifterne sammenlignes over en fireårig periode for en population
af 4.000 studerende. Et negativt fortegn afspejler, at en fireårig erhvervskandidatuddannelse
på 120 ECTS er mere udgiftsdrivende end en ordinær toårig kandidatuddannelse eller en
kandidatuddannelse på 75 ECTS.
Kilde: Egne beregninger.
I regneeksemplet dækker merudgiften ved fireårige erhvervskandidatuddannelser i
sammenligning med de to andre typer af kandidatuddannelser over modsatrettede
virkninger på henholdsvis det direkte og indirekte provenu. Disse gennemgås sær-
skilt nedenfor.
Virkning på direkte provenu sfa. taxameter og SU
Samlet set er 4.000 studerende på erhvervskandidatuddannelser på 120 ECTS
frem for toårige ordinære kandidatuddannelser på 120 ECTS forbundet med di-
rekte mindreudgifter på 200 mio. kr. til taxameter og SU. Sammenlignes erhvervs-
kandidatuddannelser på 120 ECTS med ordinære kandidatuddannelser på 75
ECTS er de direkte udgifter til taxameter og SU omtrent de samme.
Erhvervskandidatstuderende modtager – i modsætning til studerende på fuldtids-
kandidatuddannelser på 75 og 120 ECTS – ikke SU under uddannelsesforløbet,
hvilket isoleret set er forbundet med mindreudgifter for erhvervskandidatuddannel-
serne.
For så vidt angår udgifter til taxameter gives der i eksemplet et forhøjet taxameter-
tilskud pr. STÅ til både erhvervskandidatuddannelser og ordinære kandidatuddan-
nelser på 75 ECTS. I sammenligning med en ordinær toårig kandidatuddannelse
på 120 ECTS er den fireårige erhvervskandidatuddannelse på 120 ECTS forbun-
det med en merudgift grundet det forhøjede taxametertilskud pr. ECTS. I sammen-
ligning med en ordinær kandidatuddannelse på 75 ECTS er den fireårige
Side 3/4
erhvervskandidatuddannelse på 120 ECTS ligeledes forbundet med en merudgift,
men her er årsagen derimod den, at erhvervskandidatuddannelsen er berammet til
flere ECTS.
Virkning på indirekte provenu
I regneeksemplet er det indirekte provenu markant lavere for fireårige erhvervs-
kandidatuddannelser på 120 ECTS sammenlignet med hhv. nuværende forhold
med ordinære toårige kandidatuddannelser og særligt ordinære kandidatuddan-
nelser på 75 ECTS.
I sammenligning med ordinære toårige kandidatuddannelser på 120 ECTS inde-
bærer 4.000 erhvervskandidatstuderende under de givne forudsætninger et lavere
indirekte provenu på 350 mio. kr. på trods af et positivt bidrag til den strukturelle
beskæftigelse på 1.350 fuldtidspersoner. Det afspejler, at saldovirkningen for kan-
didatstuderende under studiet er lavere end for kandidatuddannede i beskæfti-
gelse, jf. faktaarket Provenu- og beskæftigelsesvirkninger af Forberedt på fremti-
den I af 2. marts 2023. Den positive effekt på den strukturelle beskæftigelse af-
spejler, at de studerende på ordinære toårige kandidatuddannelser på 120 ECTS
antages at arbejde markant mindre end erhvervskandidatstuderende i de to år,
hvor begge grupper er under uddannelse. Når studerende på ordinære toårige
kandidatuddannelser på 120 ECTS er færdiguddannede og træder ud på arbejds-
markedet, antages det derimod, at antallet af arbejdstimer for denne gruppe vil
overstige antallet af arbejdstimer for studerende på erhvervskandidatuddannelser,
som fortsat er under uddannelse. Fordi førstnævnte virkning er større end sidst-
nævnte, bliver effekten på den strukturelle beskæftigelse af flere studerende på fi-
reårige erhvervskandidatuddannelser frem for ordinære toårige kandidatuddannel-
ser på 120 ECTS (under de givne forudsætninger) samlet set positiv. Beregnin-
gerne er følsomme over for beregningsforudsætningerne, og regneeksemplet af-
spejler de i spørgsmålet givne beregningsforudsætninger. Såfremt de erhvervs-
kandidatstuderende fx arbejder mere end 25 timer om ugen, vil merudgiften ved
fireårige erhvervskandidatuddannelser på 120 ECTS i sammenligning med de to
andre typer af ordinære kandidatuddannelser alt andet lige være mindre end i reg-
neeksemplet.
I sammenligning med ordinære kandidatuddannelser på 75 ECTS indebærer
4.000 erhvervskandidatstuderende under de givne forudsætninger et lavere indi-
rekte provenu på 900 mio. kr. Det afspejler en reduktion i den strukturelle beskæf-
tigelse på 750 fuldtidspersoner og derudover effekten af en lavere saldovirkning
som studerende end som færdiguddannet, jf. ovenfor. Den negative effekt på den
strukturelle beskæftigelse afspejler, at de erhvervskandidatstuderende først i en
kortere periode antages at arbejde mere end studerende på ordinære kandidatud-
dannelser på 75 ECTS (hvor begge grupper er under uddannelse), mens de er-
hvervskandidatstuderende til gengæld i en længere periode herefter antages at ar-
bejde mindre end færdiguddannede kandidater fra ordinære kandidatuddannelser
på 75 ECTS, som på dette tidspunkt er trådt ud på arbejdsmarkedet. Fordi først-
nævnte virkning er mindre end sidstnævnte, bliver effekten på den strukturelle be-
skæftigelse af 4.000 studerende på fireårige erhvervskandidatuddannelser på 120
ECTS frem for ordinære kandidatuddannelser på 75 ECTS (under de givne forud-
sætninger) samlet set negativ.
Side 4/4
Som nævnt er det ikke er muligt på forhånd at stille garanti for de forpligtende an-
sættelsesaftaler mellem studerende og virksomheder, hvorfor det ikke er muligt at
skønne over aktivitetsomfanget. Derimod skal denne besvarelse betragtes som et
regneeksempel, der alene baserer sig på de i spørgsmålet angivne forudsætnin-
ger, herunder det givne aktivitetsomfang på fireårige erhvervskandidatuddannel-
ser.
Med venlig hilsen
Christina Egelund