Henvendelse af 3/11-24 fra Hanne Klit, Svendborg, om diskriminering af socialt udsatte borgere
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: ERU alm. del (Bilag 40)
Aktører:
Henvendelse til Erhvervsminister og Socialudvalg 031124
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/eru/bilag/40/2930410.pdf
Kære medlemmer af Folketingets socialudvalg. Jeg har sendt nedenstående henvendelse samt mit indlæg i Fyns Amts Avis til Erhvervsminister Morten Bødskov i håb om, at han vil sikre, at aftalen om retten til en bankkonto indgået mellem KL, de sociale organisationer og pengeinstitutterne vil blive overholdt. Det indebærer aftalen Den fælles aftale omhandler retten til en basal bankkonto, der er en konto, hvor en forbruger kan indsætte midler, hæve kontanter samt udføre og modtage betalingstransaktioner, anvende betalingsservice, få tilknyttet et betalingskort og få adgang til netbank. Ifølge loven har alle EU-borgere som udgangspunkt ret til at få en basal betalings-konto i en dansk bank. Når banken modtager en anmodning om at åbne en basal betalingskonto, skal banken hurtigst muligt og inden for 10 dage behandle anmodningen, når den er fuldt oplyst. Erhvervsministeriet Jeg henvender mig også til jer i Folketingets socialudvalg i håb om, at I vil følge op på sagen, som jeg finder utrolig vigtig. Kære Morten Bødskov Jeg har skrevet nedenstående synspunkt til den lokale Fyns Amts Avis på baggrund af en artikel i FAA den 1. November. Udfordringen, som artiklen beskriver, med at pengeinstitutterne nægter socialt udsatte at oprette en konto, er ikke et problem, der er begrænset til Svendborg Kommune. Det er landsdækkende. Af artiklen fremgår også en udtalelse fra dig, hvor du fremhæver den aftale, der er indgået mellem KL, de sociale organisationer og pengeinstitutterne, men som desværre ikke bliver overholdt. I Svendborg Kommune gør vi en vedholdende helhedsorienteret indsats for at hjælpe udsatte borgere tilbage på sporet med fremskudt sagsbehandling, en hjemløsestrategi mm. og vi har netop, i samarbejde med brugerne og deres interesseorganisationer, vedtaget en Masterplan for det sociale område https://www.svendborg.dk/planer-politikker-og-strategier/socialomraadet/masterplan-for- det-sociale-omraade/ for at kunne prioritere og styrke vores indsats for målgruppen. Men ligesom en bolig er fundamental for et ligeværdigt liv, så er en bankkonto det også. Det er et stort praktisk problem for såvel borgere som de sociale myndigheder og desuden voldsomt diskriminerende og stigmatiserende. Jeg håber du, som erhvervsminister, vil hjælpe både socialt udsatte borgere og kommunerne med at sikre, at den indgåede aftale overholdes. Jeg stiller mig gerne til rådighed for en uddybning, hvis du ønsker det. Venlig hilsen Hanne Klit Socialdemokratiet Kommunalbestyrelsen Svendborg Kommune Formand for Senior-, Social- og Sundhedsudvalget Hanne.klit@svendborg.dk Tlf. 24969141 Socialt ansvar efterlyses fra banker, sparekasser og andelskasser Offentligt ERU Alm.del - Bilag 40 Erhvervsudvalget 2024-25 I FAA fredag d. 1. November 2024 fremhæver en artikel socialafdelingens udfordringer med at kunne udbetale ydelser til en gruppe borgere, fordi pengeinstitutterne nægter dem at oprette en konto. Det er socialt udsatte borgere, som i forvejen har meget at slås med, f.eks. skilsmisse, hjemløshed, sygdom, mentale udfordringer, gæld, misbrug eller andet, der har bragt dem i en udsat position. Oveni det skal de også leve med diskrimination fra pengeinstitutternes side. Det er diskriminerende og uværdigt, at pengeinstitutter (banker, sparekasser, andelskasser) nægter socialt udsatte at have en bankkonto, en NemKonto, hvor de kan få udbetalt ydelser. Og dermed bryder de den aftale, som de selv har indgået med Kommunernes Landsforening og de sociale organisationer om at socialt udsatte skal have mulighed for adgang til en bankkonto. Undskyldningerne er mange: misbrug af konto, svindel, hvidvask mm. Jeg medgiver, at det, ligesom i andre og mere omfattende sager med økonomisk kriminalitet, er muligt, at nogle vil misbruge deres bankkonto, men det retfærdiggør ikke, at man skærer alle over samme kam og nægter alle socialt udsatte at oprette en konto. Altså man afskærer jo ikke alle millionærer fra at have en konto, fordi der er nogle få, der svindler og hvidvasker for hundredvis af millioner kroner. Hvor er det sociale ansvar? Pengeinstitutterne har, ligesom offentlige myndigheder, et ansvar for at få vores samfund til at fungere. Det må vi forvente, fordi staten (os) historisk har støttet dem og givet “bankpakker” i tider, hvor pengeinstitutternes økonomi og eksistens var under pres. I kommunen er der en forpligtelse til at bistå alle borgere indenfor de fastsatte rammer. Og når der er opgaver, som kræver ekstra ressourcer, så bliver de tildelt og finansieret af det kommunale fællesskab. På samme måde bør bankerne afsætte ekstra ressourcer til at få det til at fungere i forhold til udsatte borgeres adgang til en bankkonto. Og med de regnskaber bankerne har fremlagt de senere år med millionoverskud, så vil jeg mene, at der er grundlag for en ekstra ressource til hjælp til udsatte borgere. Jeg vil opfordre bankerne til at tage socialt ansvar og bidrage til at inkludere socialt udsatte borgere i vores samfund, så de så vidt muligt kan leve et liv på lige fod med andre mennesker og under det hører noget så fundamentalt, som adgang til en bankkonto.