L 47 - svar på spm. 4 om, hvilken dokumentation der skal foreligge, for at en kommune kan træffe afgørelse om skoleskift for et barn på krisecenter uden den anden forælders samtykke
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: børne- og undervisningsministeren
- Adressat: børne- og undervisningsministeren
- Stiller: Karina Adsbøl
Svar på BUU L 47 - spørgsmål 4.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l47/spm/4/svar/2084405/2930393.pdf
Børne- og Undervisningsministeriet 5. november 2024 Sagsnr.: 24/34161 Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Svar på L 47 – spørgsmål 4 I brev af 28. oktober 2024 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl (DD) stillet mig følgende spørgsmål: L 47 – spørgsmål 4: ”Vil ministeren redegøre for, hvad der helt nøjagtig skal foreligge af do- kumentation, for at en kommune kan træffe en afgørelse om skoleskift for et barn på krisecenter uden den anden forælders samtykke, og vil mi- nisteren redegøre for, hvad der ligger i ordet ”godtgøres” i den under nr. 2 foreslåede indsættelse?” Svar: Det fremgår udtrykkeligt af lovforslagets bemærkninger, at afgørelsen om, at fratage en forælders rettigheder efter folkeskolelovens § 54, stk. 1, 1. pkt., vil skulle træffes på baggrund af en eventuel udtalelse fra det rele- vante krisecenter samt andre relevante oplysninger fra f.eks. politiet eller de sociale myndigheder om vold i familien mv. Efter praksis udsteder krisecentre en erklæring om baggrunden for ophol- det. Foreligger der en sådan krisecentererklæring, der samtidigt indehol- der oplysninger om barnet og barnets perspektiv på baggrund af volden m.v., vil den oftest kunne danne grundlag for at træffe en midlertidig af- gørelse om fratagelse af rettigheder efter § 54, stk. 1, 1. pkt. Men jeg vil derudover gerne understrege, at kommunen konkret vil skulle foretage en afvejning mellem karakteren af volden og dennes betydning for barnet samt hensynet til den anden forælders rettigheder. Efter om- stændighederne er det meget vigtigt, at kommunen indhenter supple- rende oplysninger til sagen fra f.eks. politiet og/eller de sociale myndig- heder for at vurdere karakteren af volden og dens betydning for barnets sikkerhed og trivsel med fokus på barnets mulighed for sikker skolegang. Det vil således i sidste ende bero på en konkret vurdering fra kommunen, hvornår det må anses for godtgjort, at opholdet på krisecenter skyldes vold som defineret i § 109 i lov om social service, og hvorvidt dette har betydning for elevens sikkerhed og trivsel. Offentligt L 47 - endeligt svar på spørgsmål 4 Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25 Side 2/2 Der henvises i øvrigt til besvarelse af L 47 – spørgsmål 3. Med venlig hilsen Mattias Tesfaye
Svar på BUU L 47 - spørgsmål 3.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l47/spm/4/svar/2084405/2930394.pdf
Børne- og Undervisningsministeriet 5. november 2024 Sagsnr.: 24/34161 Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Svar på L 47 – spørgsmål 3 I brev af 28. oktober 2024 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl (DD) stillet mig følgende spørgsmål: L 47 – spørgsmål 3: ”Vil ministeren redegøre for, hvordan processen for en kommunes afgø- relse om skoleskift for et barn på krisecenter uden den anden forælders samtykke vil foregå? Herunder hvem kontakter kommunen for at få en af- gørelse om et midlertidigt skoleskift, på hvilken baggrund træffes denne afgørelse og skal kommunen indhente oplysninger fra børnehusene og andre?” Svar: Efter den foreslåede bestemmelse i § 54, stk. 3, er det den forælder, som barnet opholder sig hos på krisecenteret, som kan anmode kommunen om at træffe en afgørelse om midlertidig fratagelse af den anden foræl- ders rettigheder i henhold til § 54, stk. 1, 1. pkt. I praksis kan denne foræl- dre naturligvis give fuldmagt til f.eks. en advokat for så vidt angår kontakt til kommunen. Afgørelsen vil skulle træffes på baggrund af en eventuel udtalelse fra det relevante krisecenter samt andre relevante oplysninger fra f.eks. politiet eller de sociale myndigheder om vold i familien mv. Efter praksis udsteder krisecentre en erklæring om baggrunden for opholdet. Foreligger der en sådan krisecentererklæring, der samtidigt indeholder oplysninger om bar- net og barnets perspektiv på baggrund af volden m.v., vil den oftest kunne danne grundlag for at træffe en midlertidig afgørelse om frata- gelse af rettigheder efter § 54, stk. 1, 1. pkt. Men jeg vil derudover gerne understrege, at kommunen konkret vil skulle foretage en afvejning mellem karakteren af volden og dennes betydning for barnet samt hensynet til den anden forælders rettigheder. Efter om- stændighederne er det meget vigtigt, at kommunen indhenter supple- rende oplysninger til sagen fra f.eks. politiet og/eller de sociale myndig- heder for at vurdere karakteren af volden og dens betydning for barnets sikkerhed og trivsel med fokus på barnets mulighed for sikker skolegang. Offentligt L 47 - endeligt svar på spørgsmål 4 Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25 Side 2/2 Af hensyn til elevens krav på skolegang er det hensigten, at en anmod- ning efter bestemmelsen vil skulle færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen, medmindre dette på grund af sagens kompleksitet undtagelsesvist ikke er muligt. Det bemærkes, at en afgørelse, der træffes i medfør af det foreslåede § 54, stk. 3, vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Det betyder bl.a., at den forældremyndighedsindehaver, hvis rettigheder frataget, vil have en række partsbeføjelser, herunder ret til partsaktindsigt og parts- høring, og at der stilles en række krav til selve afgørelsen, herunder om begrundelse. Der fastsættes ikke regler om klageadgang i forhold til kommunalbesty- relsens afgørelse, som derfor vil være endelig. Der er lagt vægt på, at af- gørelsen alene har virkning til, der træffes afgørelse efter forældrean- svarsloven. Det lægges til grund, at en afgørelse om midlertidig forældre- myndighed vil kunne træffes inden for perioden på seks måneder. Heref- ter er det ikke hensigtsmæssigt at lade regler i folkeskoleloven regulerer forældrenes indbyrdes retsstilling. Det er således væsentligt, at en afgø- relse efter folkeskoleloven ikke træder i stedet for en afgørelse om mid- lertidig eller endelig placering af forældremyndigheden efter forældrean- svarsloven. Dette er baggrunden for begrænsning på 6 måneder. Det bemærkes, at der af hensyn til barnets krav på skolegang i disse sa- ger som udgangspunkt vil skulle fastsættes en kort frist i forbindelse med partshøringen, medmindre der i den konkrete sag foreligger helt særlige omstændigheder, som nødvendiggør, at den anden forælder får mere tid til at sætte sig ind i det relevante materiale og fremkomme med en udta- lelse. Med venlig hilsen Mattias Tesfaye