L 47 - svar på spm. 5 om en forælder, der midlertidigt får frataget sine rettigheder, vil opleve ændringer i sin retssikkerhed på grund af den manglende klageadgang
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: børne- og undervisningsministeren
- Adressat: børne- og undervisningsministeren
- Stiller: Karina Adsbøl
Svar på BUU L 47 - spørgsmål 5.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l47/spm/5/svar/2084402/2930387.pdf
Børne- og Undervisningsministeriet 5. november 2024 Sagsnr.: 24/34161 Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Svar på L 47 – spørgsmål 5 I brev af 28. oktober 2024 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl (DD) stillet mig følgende spørgsmål: L 47 – spørgsmål 5: ”Vil ministeren oplyse, om en forælder, der midlertidigt får frataget sine rettigheder, vil opleve ændringer i sin retssikkerhed på grund af den manglende klageadgang? Og hvordan vil ministeren sikre, at denne mu- lighed for skoleskift for et barn på krisecenter uden den anden forælders samtykke ikke vil blive anvendt som redskab i skilsmissesager?” Svar: Når børn flytter med en voldsudsat forælder på krisecenter, er stabilitet i dagligdagen helt afgørende. Det er en vigtig del af den stabilitet, at bar- net trygt kan gå i skole. Skolen er ofte et åndehul for børn, der oplever vold og trusler mellem forældrene. Vi ønsker derfor med lovforslaget at ændre folkeskolelovens regler, så kommunerne fremover ikke har pligt til at orientere begge forældremyn- dighedsindehavere om et skoleskift, så længe den ene forælder opholder sig på et krisecenter. Det skal sikre, at børn, der er på et krisecenter, stadig kan komme i skole, når det af hensyn til barnets sikkerhed bliver nødvendigt at skifte skole. Det vil beskytte barnets eller den medfølgende forældres anonymitet un- der opholdet på krisecenteret. Selve opholdet på krisecenteret og den herved afskårne fysiske kontakt til den anden forældre kan muligvis påvirke sagsgangen, men dette er ikke genstanden for lovforslaget, som alene forholder sig til at bidrage til at sikre, at barnet stadig kan komme i skole. Det er korrekt, at der ikke fastsættes regler om klageadgang for så vidt angår kommunalbestyrelsens afgørelse, som derfor vil være endelig. Offentligt L 47 - endeligt svar på spørgsmål 5 Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25 Side 2/2 Der er i den forbindelse lagt vægt på, at afgørelsen alene vedrører bar- nets skolegang og kun har midlertidig virkning i 6 måneder eller indtil, at der træffes afgørelse efter forældreansvarsloven. Det lægges til grund, at en afgørelse om midlertidig forældremyndighed vil kunne træffes inden for perioden på seks måneder. Herefter er det ikke hensigtsmæssigt at lade regler i folkeskoleloven regulerer forældrenes indbyrdes retsstilling. Det er således væsentligt, at en afgørelse efter fol- keskoleloven ikke træder i stedet for en afgørelse om midlertidig eller en- delig placering af forældremyndigheden efter forældreansvarsloven. Dette er baggrunden for begrænsning på 6 måneder. Med venlig hilsen Mattias Tesfaye