B 10 - svar på spm. 7 om, hvad mulighederne er for at frihedsberøve udlændinge efter forslaget

Ministeren
Side 1/3
4. november 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2024 - 16439
Akt-id 2860430
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 24. oktober 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 7 (alm. del) efter ønske fra udvalget til udlændinge- og integrations-
ministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 7:
Vil ministeren redegøre for, hvad mulighederne er for at frihedsberøve udlændinge
efter forslaget, og vil ministeren endvidere redegøre for, om adgangen til at friheds-
berøve udlændinge efter forordningen er videre end de almindelige regler om fri-
hedsberøvelser efter udlændingeloven, herunder afviste asylansøgere og udvis-
ningsdømte på Kærshovedgård?
Svar:
1. Som udgangspunkt giver både screeningforordningen og grænsetilbagesendel-
sesforordningen mulighed for frihedsberøvelse i det omfang, at det viser sig nød-
vendigt på grundlag af en konkret og individuel vurdering af den enkelte sag, og
hvis andre mindre indgribende foranstaltninger ikke kan anvendes effektivt.
En beslutning om frihedsberøvelse vil således altid skulle bero på en konkret og
individuel vurdering og være i overensstemmelse med EU-rettens principper om
proportionalitet og nødvendighed.
2. Efter screeningforordningen er tredjelandsstatsborgere, der underkastes en
screening, forpligtet til at være til rådighed for screeningmyndighederne under hele
screeningen. Hvis tredjelandsstatsborgeren ikke efterlever denne forpligtelse, og
såfremt mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre ved-
kommendes fortsatte tilstedeværelse, kan tredjelandsstatsborgeren frihedsberø-
ves som sidste udvej.
3. Rammerne for frihedsberøvelse i forbindelse med udsendelse afhænger af, om
udlændingen er omfattet af I) den normale udsendelsesprocedure i medfør af ud-
sendelsesdirektivet, II) den forenklede udsendelsesprocedure i medfør af grænse-
tilbagesendelsesforordningen, eller III) om udlændingen er udvist på grund af kri-
minalitet og derfor ikke omfattet af udsendelsesdirektivet.
Offentligt
B 10 - endeligt svar på spørgsmål 7
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
Side 2/3
I den almindelige udsendelsesprocedure efter udsendelsesdirektivet kan der ske
frihedsberøvelse som en sidste udvej for at forberede udlændingens tilbagesen-
delse eller gennemføre en udsendelse, eller hvis udlændingen forsøger at unddrage
sig udsendelse eller lægge hindringer i vejen for forberedelsen af udsendelsen.
Frihedsberøvelsen må efter udsendelsesdirektivet kun opretholdes så længe, det
er nødvendigt for at sikre en velgennemført udsendelse, og såfremt der er risiko
for, at udlændingen vil forsvinde, eller hvis udlændingen undviger eller lægger hin-
dringer i vejen for forberedelsen af udsendelsen. Frihedsberøvelsen må ikke over-
stige seks måneder. Frihedsberøvelsen kan dog opretholdes ud over de seks måne-
der i yderligere 12 måneder (op til i alt 18 måneder sammenlagt), hvis udsendelses-
proceduren uanset alle rimelige bestræbelser kan forventes at tage længere tid
som følge af manglende samarbejde fra den pågældende eller som følge af forsin-
kelser i forbindelse med fremskaffelsen af nødvendige dokumenter fra tredjelande.
I den forenklede udsendelsesprocedure efter grænsetilbagesendelsesforordningen
er der øget mulighed for at frihedsberøve. Som noget nyt i grænsetilbagesendel-
sesproceduren kan en udlænding, der er afvist efter asylgrænseproceduren, såle-
des også frihedsberøves med henblik på at forhindre indrejse på medlemsstaternes
område, eller hvis udlændingen udgør en risiko for den offentlige orden eller sik-
kerhed eller nationale sikkerhed. Dette er i tillæg til mulighederne for at frihedsbe-
røve efter den almindelige udsendelsesprocedure efter udsendelsesdirektivet, jf.
ovenfor.
Der kan ske frihedsberøvelse i op til 12 uger i medfør af grænsetilbagesendelses-
proceduren. Hvis en udlænding i grænsetilbagesendelsesproceduren ikke kan ud-
sendes inden for 12 uger, anses udlændingen for at være indrejst, og overgår der-
efter som udgangspunkt til den almindelige udsendelsesprocedure efter udsendel-
sesdirektivet, jf. ovenfor.
Såfremt en udlænding i grænsetilbagesendelsesproceduren er frihedsberøvet ved
overgangen til den almindelige udsendelsesprocedure, skal udlændingen enten løs-
lades eller frihedsberøves inden for rammen i udsendelsesdirektivet. Frihedsberø-
velse i medfør af grænsetilbagesendelsesforordningen vil skulle indregnes i den
maksimale periode for frihedsberøvelse på op til 18 måneder efter udsendelsesdi-
rektivet.
Tredjelandsstatsborgere, som udvises på grund af kriminalitet i medfør af udlæn-
dingelovens §§ 22-24, § 25 a, stk. 1, eller § 25 c, er ikke omfattet af udsendelsesdi-
rektivet. En frihedsberøvelse af udlændinge, der er udvist for at have begået et
strafbart forhold i Danmark, kan således bl.a. opretholdes i en længere periode end
udsendelsesdirektivets begrænsning på 18 måneder, ligesom der er mulighed for
varetægtsfængsling som led i udsendelsesproceduren.
Side 3/3
Kaare Dybvad Bek
/
Brit Gotthard Jensen