KEF alm. del - svar på spm. 4 om en oversigt over ændringer i eltariffer rettet mod producenter på transmissionsniveau i Danmark sammenlignet med vores nabolande

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på KEF alm. del spm. 4.docx

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/kef/spm/4/svar/2083696/2929709.pdf

Side 1/3
Ministeren
Dato
1. november 2024
J nr. 2024-4087
Akt-id 517891
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Svar på KEF alm. del – spm. 4
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 4. oktober 2024 stillet mig
følgende alm. del spørgsmål 4, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Dina Raabjerg (KF).
Spørgsmål 4
Vil ministeren lave en oversigt over ændringer i eltariffer rettet mod producenter
på transmissionsniveau i Danmark sammenlignet med vores nabolande, herun-
der Sverige, Finland, Tyskland og Holland for årene 2019-2024?
Svar
ENTSO-E udgiver et standardiseret overblik over design og niveau på TSO’er-
nes indfødningstariffer i mere end 30 europæiske lande baseret på TSO'ernes
selvrapportering. Der er indhentet information fra seneste tilgængelige data,
som blev offentliggjort i 2020. Ministeriet har derfor ikke information om udviklin-
gen for hele den periode, der spørges til.
Figuren nedenfor viser de løbende TSO-producenttariffer i 2020 opgjort som
gennemsnitlige enhedsomkostninger (i danske øre/kWh), samt producenternes
andel af den løbende tarifbetaling (baseret på 2020-data fra ENTSO-E).
Offentligt
KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 4
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
Side 2/3
En gennemgående tendens på tværs af landene er, at producenterne kun beta-
ler en mindre andel af tarifferne. I mange lande (de grå områder) overvæltes alle
de løbende, brugerbetalte omkostninger til forbrugerne. Generelt er de "grå"
lande karakteriseret ved en elforsyning, der i høj grad (endnu) er baseret på im-
porterede fossile brændsler til elproduktion på regulerbare termiske kraftværker.
Omvendt er det især de nordeuropæiske lande, der har størst producentbetaling
– både absolut og relativt til forbrugerne. De nordiske lande er karakteriseret
ved store, indenlandske VE-ressourcer og/eller har tradition for en mere avance-
ret og markedskonform tarifregulering.
Tarifniveauer for 2024 er indhentet på TSO’ernes hjemmesider og fremgår af fi-
guren nedenfor. Sammenligning af de to figurer viser, at de samlede løbende
TSO-producenttariffer er steget betydeligt siden 2020. For Danmark skyldes det,
at indfødningstariffen for produktion er blevet hævet. For de andre nordiske
lande er det især en betydelig stigning i systemtariffen for produktion. Det ser ud
til, at både Tyskland og Holland i 2024 fortsat friholder producenter fra løbende
tariffer. Det til trods for at både Tyskland og Holland i 2024 har meget markante
stigninger i TSO-omkostningerne, der skal dækkes af forbrugerne.
Side 3/3
Tarifdesign varierer betydeligt fra land til land uagtet de fælles overordnede ram-
mer for tarifferingen, som følger af EU's Elmarkedsforordning. Svaret er baseret
på tilgængelige opgørelser fra ACER/ENTSO-E. Det har således ikke været mu-
ligt at lave en sammenligning af tilslutningsbidrag.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard