MOF alm. del - svar på spm. 1077 om, hvordan Fødevarestyrelsen konkret har kunne fastsætte talmæssige normer for indvendige højdekrav på baggrund af forskningsprojektet, når en af forskerne udtaler, at projektet ikke kan bruges til at sige noget om forholdene for grise i en anden vægtklasse end den undersøgte

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • fvm@fvm.dk • www.fvm.dk
Den 18. september 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1077 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 21. august 2024. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Kristian Bøgsted (DD).
Spørgsmål nr. 1077 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”I ministerens svar på MOF alm. del spørgsmål 774 fremgår det, at ”Fastsættelsen af nationale regler
om indvendige højdekrav udgør en præcisering af transportforordningens bestemmelser og skal derfor
være videnskabeligt begrundet. På aftaletidspunktet eksisterede der dog ikke et tilstrækkeligt videnska-
beligt grundlag for at fastsætte indvendige højdekrav for grise under 26 kg. Fødevarestyrelsen bestilte
derfor et forskningsprojekt hos Aarhus Universitet, der skulle tilvejebringe det fornødne faglige grund-
lag. Rapporten fra Aarhus Universitet forelå i juli 2022 og udgør grundlaget for, at Fødevarestyrelsen
har kunnet fastsætte talmæssige normer for indvendige højdekrav i udkast til bekendtgørelse om æn-
dring af bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport.” I artiklen ”Vi har været ude og rulle med
700 grise i en lastbil på fem etager” bragt i Information d. 23. marts 2024 udtaler en af forskerne bag
forskningsprojektet, at resultaterne ikke kan bruges til at sige noget om forholdene på femetagers last-
biler for grise på mellem 30 og 32 kg., da de undersøgte grise er mellem 20 og 25 kg. Vil ministeren
redegøre for, hvordan Fødevarestyrelsen konkret har kunne fastsætte talmæssige normer for indvendige
højdekrav på baggrund af forskningsprojektet, når en af forskerne bag dette projekt udtaler, at projektet
ikke kan bruges til at sige noget om forholdene for grise i en anden vægtklasse end den undersøgte?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”AU’s forskningsprojekt var opdelt i følgende to dele:
1) En undersøgelse, hvor der indgik grise mellem 2,8 og 40,6 kg, der fandt sammenhængen mel-
lem smågrises højde og vægt samt
2) En undersøgelse, hvor grise mellem 13,9 og 34,5 kg blev transporteret ved etagehøjder fra 60 til
90 cm med henblik på at vurdere effekten på dyrenes mulighed for bevægelse og muligheden
for ventilation. Fokusgrisene i denne undersøgelse vejede mellem 20-25 kg med en gennem-
snitsvægt på 22,9 kg.
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Offentligt
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1077
Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
2
Tilsammen giver disse to undersøgelser efter Fødevarestyrelsens vurdering et videnskabeligt grundlag
for at estimere smågrises højde ud fra deres vægt og for at fastsætte krav til indvendig højde på køretøjer
til smågrise baseret på fokusgrisenes højde og vægt. På den baggrund har Fødevarestyrelsen vurderet,
at et udgangspunkt på 60 cm for indvendig højde er tilstrækkeligt som basis for beregningerne af ind-
vendig højde for alle vægtkategorier af smågrise.
Ved fastsættelsen af de specifikke talmæssige normer er der taget udgangspunkt i højden af en gennem-
snitsgris på 22,9 kg, som AU har oplyst er ”modelgrisen”1, som kan danne grundlag for at finde den
procentuelle frihøjde ved 60 cm etagehøjde. En gris på 22,9 kg er estimeret til at være 42,6 cm høj i
gennemsnit, jf. Kaiser et al., 20232. Ved en etagehøjde på 60 cm vil der således være 17,4 cm frihøjde
svarende til 40,85 pct. frihøjde over grisen.
De fundne 40,85 pct. frihøjde er anvendt til alle vægtklasser mellem 10-40 kg. På denne måde fastsættes
en frihøjde, som også tager hensyn til bevægelsesfriheden hos grise inden for den forventede størrelses-
variation i en given vægtklasse. Da højdeforskellene i centimeter er særligt udtalte i de højeste vægtklas-
ser, som er dem, der fortrinsvist transporteres, har Fødevarestyrelsen vurderet, at det er bedre at bruge
en procentdel af grisenes gennemsnitshøjde frem for en konstant.
Udover fokusgrise på mellem 20-25 kg indgik der også andre grise i forsøget, der vejede op til ca. 35 kg.
Uanset at disse vægtklasser ikke har været forskningsprojektets fokusgrise, er der heller ikke hos disse
grise fundet negative effekter af de valgte højder i forbindelse med studiet. På den baggrund var det
Fødevarestyrelsens vurdering, at der forelå videnskabeligt grundlag for at beregne nødvendige frihøjder
over smågrisene i alle vægtklasser under 40 kg. Den procentuelle frihøjde på 40,85 pct., beregnet for
”modelgrisen” på 22,9 kg, tillægges derfor grisenes gennemsnitshøjde i de enkelte vægtklasser, så den
nødvendige frihøjde øges i takt med grises vægtklasser.”
Jacob Jensen
/
Paolo Drostby
1
AU’s forsøg blev udført med grise af meget varierende størrelse både over 30 kg og under 20 kg. Den såkaldte
modelgris repræsenterer gennemsnitsgrisen i forhold til de grise som AU har fokuseret på i forbindelse med obser-
vationer og målinger (20-25 kg)
2
Marianne Kaiser, Leslie Foldager, Mette S Herskin, Height relative to body weight in nursery pigs, Journal of
Animal Science, Volume 101, 2023, skad123, https://doi.org/10.1093/jas/skad123