SOU alm. del - svar på spm. 701 om, hvilke initiativer ministeren vil iværksætte for at sikre, at det står helt klart for kommunerne, at reglerne i barnets lov ikke giver mulighed for at tilbageholde en kommende mor

Tilhører sager:

Aktører:


SOU alm. del - svar på spm. 701.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/sou/spm/701/svar/2083111/2929346.pdf

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Socialudvalg
Folketingets Socialudvalg har d. 27. september 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 701 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 701:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil iværksætte for at
sikre, at det står helt klart for kommunerne, at reglerne i barnets lov ikke giver
mulighed for at tilbageholde en kommende mor, og at en afgørelse om at
anbringe et ufødt barn umiddelbart efter fødslen først kan effektueres efter
barnet er født?”
Svar:
I forbindelse med ikrafttrædelsen af barnets lov pr. 1. januar 2024 har der
været fokus på løbende videndeling og implementeringsunderstøttelse i
kommunerne om den nye hovedlov. Det har konkret bl.a. bestået i
udarbejdelse af faglige materialer samt afholdelse af en række kurser,
erfaringsnetværk og workshops om barnets lov, målrettet kommunale
sagsbehandlere og ledere, i regi af Social- og Boligstyrelsen.
Det forventes, at kursusvirksomheden og de løbende læringsinitiativer vil
forsætte ind i 2025 og 2026.
Social- og Boligministeriet har herudover udsendt lovvejledninger til barnets
lov, der er udgivet på Retsinformation.dk.
Disse vejledninger vil løbende blive justeret og opdateret, i takt med at
ministeriet på baggrund af bl.a. kommunernes henvendelser bliver
opmærksomme på behov for yderligere præcisering og tydeliggørelse.
Jeg kan endvidere henvise til mit svar på SOU alm. del spørgsmål 630 og 631
(2023-2024), hvori det understreges, at det er ministeriets klare opfattelse, at
reglerne om anbringelse i barnets lov ikke muliggør tilbageholdelse af en
kommende mor eller de kommende forældre.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
Sagsnr.
2024 - 7554
Doknr.
924595
Dato
01-11-2024
Offentligt
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 701
Socialudvalget 2023-24
2
Bilag 1: SOU alm. del – svar på spm. 630 (2023-2024)
Bilag 2: SOU alm. del – svar på spm. 631 (2023-2024)


Bilag 1 SOU alm. del - svar på spm. 630 (2023-2024).pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/sou/spm/701/svar/2083111/2929347.pdf

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Socialudvalg
Folketingets Socialudvalg har d. 29. august 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
630 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 630:
"Vil ministeren oversende en redegørelse til Folketingets Socialudvalg om
sagen fra Næstved Kommune, hvor en gravid kvinde er blevet anholdt i
Sverige og sigtet for at bortføre sit ufødte barn? Vil ministeren samtidig
redegøre for retstilstanden på området? Der henvises til artiklen »Eksperter:
Næstved Kommune har vildledt politiet«, bragt i Sjællandske Nyheder den 28.
august 2024, samt nyheden »Næstved beskyldes for vildledning af politiet«,
bragt på dknyt.dk den 28. august 2024.”
Svar:
Efter det oplyste, er der tale om en sag fra starten af 2023, som er behandlet
efter de daværende regler i serviceloven. Det fremgår også af oplysninger i
pressen, at spørgsmålet om bortførelse efter straffelovens regler efterfølgende
er indbragt for byretten, som frifandt kvinden for dette forhold. Jeg finder på
den baggrund ikke grundlag for at indhente en redegørelse fra kommunen om
sagen.
Jeg kan oplyse, at efter de nugældende regler i § 49 i barnets lov, kan børne-
og ungeudvalget i kommunen uden samtykke fra de kommende forældre i helt
særlige tilfælde træffe afgørelse om, at det ufødte barn umiddelbart efter
fødslen anbringes uden for hjemmet.
En sådan afgørelse forudsætter, at der er en åbenbar risiko for, at det ufødte
barns sundhed og udvikling vil lide alvorlig skade i tiden efter fødslen på grund
af de kommende forældres manglende ressourcer til at tilbyde tilstrækkelig
omsorg for eller behandling af barnet.
Der kan kun træffes en sådan afgørelse, når der er begrundet formodning om,
at problemerne ikke kan løses inden barnets fødsel eller ved barnets
kommende ophold i hjemmet.
Afgørelser om anbringelse af et ufødt barn kan tidligst træffes tre måneder før
kvindes forventede terminsdato.
Sagsnr.
2024 - 6254
Doknr.
904774
Dato
25-09-2024
Offentligt
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 630
Socialudvalget 2023-24
Offentligt
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 701
Socialudvalget 2023-24
2
Jeg kan i forlængelse heraf oplyse, at det er min klare opfattelse, at reglerne i
barnets lov ikke giver mulighed for at tilbageholde den kommende mor eller de
kommende forældre.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister


Bilag 2 SOU alm. del - svar på spm. 631 (2023-2024).pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/sou/spm/701/svar/2083111/2929348.pdf

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Socialudvalg
Folketingets Socialudvalg har d. 29. august 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
631 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 631:
”Vil ministeren bekræfte, at afgørelser om tvangsanbringelse truffet før barnets
fødsel først kan effektueres efter barnets fødsel? Der henvises til artiklen
»Eksperter: Næstved Kommune har vildledt politiet«, bragt i Sjællandske
Nyheder den 28. august 2024, samt nyheden »Næstved beskyldes for
vildledning af politiet«, bragt på dknyt.dk den 28. august 2024.”
Svar:
Ja. Jeg kan henvise til mit samtidige svar på SOU alm. del spm. 630, som
vedlægges til orientering.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1: SOU alm. del – svar på spm. 630
Sagsnr.
2024 - 6254
Doknr.
904774
Dato
25-09-2024
Offentligt
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 631
Socialudvalget 2023-24
Offentligt
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 701
Socialudvalget 2023-24