L 9 - svar på spm. 3 om en safetyafgift, der løbende fluktuerer og derved skaber usikre rammevilkår, er hensigtsmæssig for en konkurrenceudsat branche
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på TRU L 9 spm. 3.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l9/spm/3/svar/2083088/2929274.pdf
Transportministers Logo Transportministeren Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transportudvalget Folketinget 1. november 2024 2024-4413 Transportudvalget har i brev af 11. oktober 2024 stillet mig føl- gende spørgsmål vedrørende L9 – Forslag til lov om ændring af lov om luftfart og om ophævelse af lov om forlængelse af Danmarks deltagelse i det skandinaviske luftfartssamarbejde (Ændring af sa- fetyafgiften og erstatningsansvarsgrænser, præcisering af bestem- melser vedrørende EU-/EØS-statsborgeres og EU-/EØS-selskabers registrering af luftfartøjer i Danmark m.v.), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mai Mercado (KF). Spørgsmål nr. 3: Mener ministeren, det er hensigtsmæssigt for en konkurrenceudsat branche med en safety-afgift, der løbende fluktuerer, og som der- ved skaber usikre rammevilkår for branchen? Svar: Safetyafgiftsordningen blev indført i 2013 ud fra en intention om, at Trafikstyrelsens løbende tilsyn med den civile luftfart skulle fi- nansieres til fulde af de passagerer, der rejser fra en dansk luft- havn, uanset om passagererne flyver med danske eller udenlandske luftfartsselskaber. Selve safetyafgiften skulle opkræves hos luft- fartsselskaberne. Indførelsen af ordningen indebar, at tilsynet overgik fra at blive finansieret af de danske luftfartsselskaber, luft- havne, flyvesikringstjenesten Naviair, luftfartsskoler, licens- og certifikatindehavere mv. via deres betaling af afgifter og gebyrer, til at også de udenlandske luftfartsselskaber skulle bidrage til finan- sieringen. Ordningen havde således til formål at styrke de danske luftfartsselskabers konkurrenceevne ved at lægge en del af betalin- gen for det nationale tilsyn med den civile luftfart over på uden- landske luftfartsselskaber. Jeg skal i den forbindelse også henvise til Det Konservative Folke- partis ordførers, Mike Legarths, tale i forbindelse med 1. behand- lingen af lovforslaget, med hvilket den nuværende safetyafgiftsord- ning blev indført: ”Også Det Konservative Folkeparti støtter lov- forslaget, og det gør vi, fordi det er fornuftigt, at man med den her metode, den nye model, kan få finansieret det tilsyn, der skal Offentligt L 9 - endeligt svar på spørgsmål 3 Transportudvalget 2024-25 Side 2/2 være med civil luftfart på en måde, sådan at dem, der bruger luft- havnene, også er dem, der er med til at betale, altså ved at årsaf- gift og og årsgebyr slettes, og så pålægges der et safetygebyr, som det hedder, på 6 kr. pr. passager, der flyver ud af danske luft- havne. På den måde bidrager altså også udenlandske flyselskaber til at betale for den her omkostning, og det er jo fair, eftersom de også bruger lufthavnene. Så det støtter vi.” Som Det Konservative Folkepartis ordfører fremførte dengang ved indførelsen af safetyafgiftsordningen, er der her tale om fornuftig ordning. Det har i forlængelse heraf siden safetyafgiftsordningens indførelse være hensigten, at ordningen skal balancere i sig selv, således at der er overensstemmelse mellem Trafikstyrelsens omkostninger til tilsyn med den civile luftfart og indtægterne til dækning heraf via safetyafgiftsordningen. Dette indebærer i praksis, at safetyafgiften løbende vil skulle juste- res ved lov, hvis der ikke er overensstemmelse med indtægter og omkostninger i ordningen. Det er min opfattelse, at det er i branchens interesse at have en sa- fetyafgiftsordning, hvor der inden for den kortest mulige tidshori- sont tilsigtes balance mellem indtægter og omkostninger i ordnin- gen. På den måde betaler branchen over længere tid hverken for lidt eller for meget i forhold til omkostningerne til Trafikstyrelsens tilsyn med den konsekvens, at safetyafgiften skal enten nedjusteres eller opjusteres voldsomt, når denne justeres. Der lægges i forlængelse af dette hensyn ligeledes op til en løbende opjustering af satsen frem mod 2028 med dette lovforslag for at undgå en meget stor stigning i afgiften fra den 1. januar 2025. Med venlig hilsen Thomas Danielsen