Fremsat den 1. november 2024 af Steffen Larsen (LA), Peter Skaarup (DD), Brigitte Klintskov Jerkel (KF) og Nick Zimmermann (DF)

Fremsat den 1. november 2024 af Steffen Larsen (LA), Peter Skaarup (DD),
Brigitte Klintskov Jerkel (KF) og Nick Zimmermann (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om danskkrav for fuld kontanthjælp
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at fremsætte et lovforslag, så personer, der
modtager kontanthjælp, med virkning fra den 1. januar 2026 skal kunne forstå, tale og læse dansk på et niveau, så de kan begå
sig i det danske samfund, for at kunne modtage fuld kontanthjælp.
Beslutningsforslag nr. B 22 Folketinget 2024-25
AX030384
Bemærkninger til forslaget
Baggrund for forslaget
Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af be-
slutningsforslag nr. B 147, folketingsåret 2019-20.
Skiftende socialdemokratisk ledede regeringer har lem-
pet udlændingepolitikken, bl.a. ved at sætte ydelserne til
arbejdsløse indvandrere markant op (lovforslag nr. L 36,
folketingsåret 2011-12) og ved efter folketingsvalget i 2019
at indføre et midlertidigt børnetilskud (lovforslag nr. L 45,
folketingsåret 2019-20), som nu videreføres i det nye børne-
tillæg.
Det gjorde Danmark til et attraktivt land for asylansøgere
og migranter, ligesom det fik negative konsekvenser for in-
tegrationen, fordi et stigende antal arbejdsløse indvandrere
blev parkeret uden for det arbejdende fællesskab på kon-
tanthjælp, mens Socialdemokratiet havde regeringsansvaret
mellem 2011 og 2015 (Beskæftigelsesudvalget, alm. del –
svar på spørgsmål 325, folketingsåret 2018-19, 1. samling).
Derfor strammede følgende borgerlige regeringer udlæn-
dingepolitikken ved bl.a. at indføre et kontanthjælpsloft og
en 225-timersregel. Det sikrede, at der var en mærkbar ge-
vinst for indvandrere ved at tage et arbejde og bidrage til det
danske fællesskab, og selv om det gik den rigtige vej med
at få flere indvandrere i arbejde, er der stadig alt for mange,
som ikke er kommet med i det arbejdende fællesskab.
Nyt danskkrav for fuld kontanthjælp
Med integrationsydelsen og muligheden for at opnå en
danskbonus skabte borgerlige regeringer gode muligheder
for at få nytilkomne indvandrere med i såvel det arbejdende
som det sproglige fællesskab.
Desværre er der ikke de samme værktøjer, når det gæl-
der den alt for store gruppe af arbejdsløse ikkevestlige
indvandrere, som har været her i mange år uden at tage
Danmark til sig og lære det danske sprog. De er på grund af
årtiers fejlslagne integrationspolitik blevet parkeret på kon-
tanthjælp, uden at vi som samfund har stillet de nødvendige
krav til dem. Kontanthjælpssystemet skal indrettes, så det
tager endnu bedre hånd om dem, som endnu ikke har lært
dansk. For det at kunne dansk er en forudsætning for at
integrere sig og blive en aktiv del af samfundet.
Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det Konserva-
tive Folkeparti og Dansk Folkeparti ønsker derfor at indføre
et danskkrav for fuld kontanthjælp. Danskkravet betyder, at
kontanthjælpssatsen sænkes med ca. 1.600 kr. om måneden
for kontanthjælpsmodtagere, der ikke kan dansk på et for-
nuftigt niveau.
Danskkravet for at få fuld kontanthjælp vil niveaumæssigt
svare til det, der i dag kræves for at få danskbonus, når
man modtager integrationsydelse. Det betyder, at man skal
kunne forstå, tale og læse dansk, så man kan klare sig på
det danske arbejdsmarked og som borger i det danske fæl-
lesskab (bekendtgørelse nr. 1044 om danskbonus efter lov
om aktiv socialpolitik af 24. juni 2022). Af hensyn til de
kontanthjælpsmodtagere, som i dag ikke kan dansk på et
tilstrækkeligt niveau, eller som mangler dokumentation for
deres danskkundskaber, vil danskkravet gælde fra den 1.
januar 2026.
2
Skriftlig fremsættelse
Steffen Larsen (LA):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om danskkrav for fuld
kontanthjælp.
(Beslutningsforslag nr. B 22)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3