Fremsat den 1. november 2024 af Sofie Lippert (SF), Jacob Mark (SF) og Charlotte Broman Mølbæk (SF)

Fremsat den 1. november 2024 af Sofie Lippert (SF), Jacob Mark (SF) og Charlotte Broman Mølbæk (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om en forhandling vedrørende specialpædagogisk støtte (SPS)
Folketinget pålægger regeringen i folketingsåret 2024-2025 at indkalde til forhandlinger om forbedring af specialpædagogisk
støtte (SPS).
Beslutningsforslag nr. B 26 Folketinget 2024-25
AX030385
Bemærkninger til forslaget
SPS-støtten har til formål at gøre studerende med funkti-
onsnedsættelse i stand til at gennemføre en uddannelse på
lige fod med deres medstuderende. En funktionsnedsættelse
kan f.eks. være ordblindhed, adhd, synshæmning eller bevæ-
gelseshandicap. I gennemsnit er det næsten hver femte unge
(19 pct.), der starter på en videregående uddannelse, der
har en funktionsnedsættelse (»Førsteårsstuderendes oplevel-
se af specialpædagogisk støtte«, Danmarks Evalueringsinsti-
tut, 2023, side 6). På ungdomsuddannelserne er det 12 pct.
af de unge på de gymnasiale uddannelser, 15 pct. af de unge
på erhvervsuddannelserne og 15 pct. af de unge på fgu,
der har en funktionsnedsættelse (Børne- og Undervisnings-
udvalget, alm. del – svar på spørgsmål 363, folketingsåret
2023-2024). Derfor er det vigtigt, at unge får den rigtige
hjælp, når de begynder på en uddannelse. I dag er der dog en
række udfordringer med systemet. Blandt andet er der me-
get lang sagsbehandlingstid, og systemet opleves af mange
som unødig bureaukratisk. Stigningen i antallet af unge med
funktionsnedsættelser medfører længere sagsbehandlingstid,
der kan få store konsekvenser for de unge på uddannelserne.
I dag er det først muligt at søge om SPS-støtte, når den
unge har modtaget sit optagelsesbrev eller er startet på sin
uddannelse. Det betyder, at de studerende og eleverne reelt
oplever en sagsbehandlingstid på langt mere end de 4-6
uger, som de fleste uddannelsessteder angiver. Først med
en aktiv SPS-bevilling kan den unge få adgang til diverse
støttemidler, heriblandt adgang til online bøger (»Kom godt
i gang på din uddannelse – 3-trins huske-mini-guide til
studiestart på videregående uddannelser«, Ordblindeforenin-
gen, 2020). På de videregående uddannelser kan den stude-
rende f.eks. først få adgang til NOTA, et digitalt bibliotek
med lyd-, punkt- og e-bøger, efter at ansøgningsprocessen
er gået igennem. Hvis den studerende ikke har mulighed for
at have sine studiebøger til rådighed fra første dag, kommer
man bagud og kan have vanskeligt ved at indhente det tabte.
Forslagsstillerne mener, at de unge skal have mulighed for
at søge om SPS-støtte, allerede i forbindelse med at de søger
om optagelse på en uddannelse.
Hvis ikke sagsbehandlingstiden bliver nedbragt og syste-
met bliver indrettet mere hensigtsmæssigt, kan det medfø-
re større risiko for, at den studerende eller eleven dropper
ud af sin uddannelse eller bliver forsinket, da man fra
starten kommer bagud. På erhvervsuddannelsesområdet har
sektoren været ude med et fælles opråb om behovet for
et bedre system (»Erhvervsskoler, lærere og elever kræver
mindre bureaukrati og hurtigere adgang til støtte for elever
med særlige behov«, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier,
deg.dk, den 20. august 2024). Dertil ved vi fra bl.a. afrap-
portering fra Arbejdsgruppen for studerende med funktions-
nedsættelser under Uddannelses- og Forskningsministeriet,
at studerende med funktionsnedsættelser er længere tid om
at gennemføre deres studie end studerende uden funktions-
nedsættelser, ligesom de også har væsentlig højere risiko for
frafald (»Bedre vilkår for studerende med funktionsnedsæt-
telser – Afrapportering fra Arbejdsgruppen for studerende
med funktionsnedsættelser«, Uddannelses- og Forsknings-
styrelsen, februar 2022).
Unge på ungdomsuddannelser og videregående uddannel-
ser oplever, at den manglende SPS-støtte har indvirkning
på resultater til eksamener og prøver, og det kan derudover
have betydning for den unges generelle læring og trivsel.
Evalueringen af SPS-støtte på ungdomsuddannelserne fra
2020 peger på, at SPS formår at ligestille elever, der mod-
tager støtten, med andre elever i forhold til at gennemføre
ungdomsuddannelsen, ligesom eleverne kvalitativt også op-
lever, at de har et stort udbytte af SPS-støtten (»Evaluering
af specialpædagogisk støtte på ungdomsuddannelser – Ho-
vedrapport«, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021). Det har
altså positive effekter, når de unge får den rette støtte.
På det videregående område mener 68 pct. af de studeren-
de med støttebehov, at støtte i højere grad har en indvirkning
på deres trivsel (»Førsteårsstuderendes oplevelse af special-
pædagogisk støtte«, Danmarks Evalueringsinstitut, 2023, si-
de 33). Syv ud af ti studerende på en videregående uddan-
nelse oplever desuden, at deres SPS imødekommer deres
behov, jf. »Førsteårsstuderendes oplevelse … « som omtalt
ovenfor, side 36, og derfor bør lang sagsbehandlingstid og
bureaukrati ikke være en hindring for den unge.
Forslagsstillerne mener derfor, at der er behov for politi-
ske forhandlinger og nytænkning af SPS-systemet for at
sikre, at unge med funktionsnedsættelse får den rette hjælp
i tide og dermed får de bedste forudsætninger for at gennem-
føre en uddannelse.
2
Skriftlig fremsættelse
Sofie Lippert (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om en forhandling
vedrørende specialpædagogisk støtte (SPS).
(Beslutningsforslag nr. B 26)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3