Fremsat den 1. november 2024 af Søren Egge Rasmussen (EL), Pelle Dragsted (EL), Peder Hvelplund (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Leila Stockmarr (EL), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)

Fremsat den 1. november 2024 af Søren Egge Rasmussen (EL), Pelle Dragsted (EL), Peder Hvelplund (EL), Rosa Lund (EL),
Trine Pertou Mach (EL), Leila Stockmarr (EL), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om Danmark som grønt foregangsland
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af Folketingsåret 2024-2025 at udarbejde en strategi for den grønne
omstilling, der stiller følgende mål op for Danmarks klimapolitik: 1) Nettoimporten af biomassen skal udfases. 2) Danmark
skal være nettoeksportør af fødevareprotein. 3) CO2-udledninger fra brændstof, som international skibs- og flytrafik tanker i
Danmark, skal elimineres. 4) 30 pct. af Danmarks areal afsættes til beskyttet natur, hvoraf 10 pct. er strengt beskyttet.
Beslutningsforslag nr. B 21 Folketinget 2024-25
AX030383
Bemærkninger til forslaget
Danmark er ikke et grønt foregangsland. Danmarks for-
brug af biomasse pr. indbygger alene er langt højere, end
hvad der kan udnyttes bæredygtigt på globalt plan. Af
den grund har både Klimarådet (»Biomassens betydning
for grøn omstilling – Klimaperspektiver og anbefalinger til
regulering af fast biomasse til energiformål«, Klimarådet,
maj 2018, side 14) og embedsmænd fra Energistyrelsen og
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet tidligere konklu-
deret, at Danmark ikke er et grønt foregangsland, når det
gælder anvendelsen af biomasse (»Embedsmænd i notat om
biomasse: Danmark er langt fra at være et grønt foregangs-
land«, Information, den 10. juni 2020).
Klimarådet har påpeget, at det høje forbrug af biomasse
skyldes, at prisen på biomasse ikke afspejler den reelle
klimapåvirkning ved at fælde biomassen og brænde den
af. Danmark har et af de højeste forbrug af fast biomasse
i EU og er samtidig det land i EU, der importerer mest
biomasse pr. indbygger. Klimarådet anbefaler derfor en sam-
let strategi for at nedtrappe og prioritere Danmarks forbrug
af biomasse (»Statusrapport 2024 – Danmarks nationale kli-
mamål og internationale forpligtelser« Klimarådet, februar
2024, side 37, 86 og 206).
I statusrapporten henviser Klimarådet desuden til, at Dan-
mark ifølge Energistyrelsens fremskrivning fra 2023 forven-
tes at være nettoimportør af grøn energi frem til og med
2030. Ifølge fremskrivningen vil forøgelsen af havvindkapa-
citeten og den løbende reduktion af importeret fast biomasse
i 2031 gøre Danmark til nettoeksportør af grøn energi sam-
let set. Klimarådet påpeger imidlertid, at der er betydelige
usikkerheder ved Energistyrelsens fremskrivning og forvent-
ningen om at blive nettoeksportør fra 2031. Der er f.eks.
usikkerhed om, hvorvidt de politiske ambitioner om udbyg-
ning af havvind bliver indfriet, om importen af biomasse
bliver sænket, og hvad det danske forbrug af strøm bliver i
fremtiden, jf. Klimarådets statusrapport 2024, side 213, som
omtalt ovenfor.
I en ny analyse har Klimarådet tillige inddraget en række
andre parametre, hvor Danmarks klimapolitik fra et globalt
perspektiv ikke er bæredygtig (»Danmarks klimamål i 2050
– Scenarier for en langsigtet omstilling til et 100- eller 110-
procentsmål«, Klimarådet, august 2024).
Det drejer sig om den danske fødevareindustri, som im-
porterer langt mere protein til fødevarer og foder, end den
leverer tilbage på verdensmarkedet gennem eksport. Klima-
rådet anfører, at Danmark bør sørge for at have tilstrækkelig
indenlandsk produktionsoverskud af fødevarer og foder målt
i både energi- og proteinindhold, så der er mulighed for ek-
sport til resten af verden. Forslagsstillerne deler Klimarådets
analyse af, at denne målsætning bedst opnås ved at omstille
dansk landbrugsproduktion til at være mindre animalsk og
mere plantebaseret, hvorved der samtidig vil blive frigjort
areal til andre formål, jf. Klimarådets analyse, side 26, som
omtalt ovenfor.
Efter forslagsstillernes opfattelse er Danmarks andel af
den internationale skibs- og flytrafik, der fortsat er undta-
get fra opgørelsen af Danmarks territoriale drivhusgasudled-
ninger, også problematisk. Flere lande har allerede taget
ansvar for udledningerne fra international transport i deres
klimapolitik, jf. Klimarådets analyse, side 101, som nævnt
ovenfor, og forslagsstillerne mener, at Danmark bør gøre
det samme. Forslagsstillerne bakker op om Klimarådets an-
befaling om at sætte et nettonulmål for udledningerne fra
det brændstof, som skibe og fly på udenrigsruter tanker i
Danmark.
I dets analyse fra august 2024 sætter Klimarådet desuden
fokus på arealer til natur og biodiversitet. Der skal ifølge
rådet stilles nok areal til rådighed til at kunne etablere 30
pct. beskyttet natur på land i 2050, jf. Klimarådets analyse,
side 37, som omtalt ovenfor. Dette er også på niveau med
målet i EU᾽s biodiversitetsstrategi og aftalt globalt på det
seneste topmøde i regi af FN’s biodiversitetskonvention i
Montreal. I Danmark er vi dog meget langt fra det mål, hvor
kun ca. 10 pct. af Danmarks landareal er beskyttet under
forskellige naturbeskyttelsesordninger (»Beskyttelse af § 3-
naturtyper«, Miljøministeriet, mst.dk). Ifølge Biodiversitets-
rådet er det kun 1,6 pct. af landarealet, der er reelt beskyttet
(»Mod robuste økosystemer – anbefalinger til en dansk lov
om biodiversitet«, den 23. november 2023, side 86). For-
slagsstillerne mener, at det haster med at få sat en konkret
plan og dato for, hvordan og hvornår 30-procentsmålet nås,
hvoraf 10 pct. landareal reserveres til strengt beskyttet natur.
Klimarådets analyse anskueliggør således en række scena-
rier, hvorved Danmark kan leve op til klimalovens CO2-re-
duktionsmål på en globalt bæredygtig måde. Forslagsstiller-
ne mener, at Folketinget bør forpligte sig til, at Danmark
på vejen til et samfund med nettonul CO2-udledninger skal
tage hensyn til et globalt ansvar ved at udfase nettoimpor-
ten af biomasse og protein, tage ansvar for vores andel af
den internationale skibs- og flytrafik og afsætte 30 pct. af
Danmarks areal til beskyttet natur, hvoraf 10 pct. skal være
strengt beskyttet natur.
Danmarks skal være et foregangsland og gå forrest i den
grønne omstilling og tage ansvar – også når det gælder vores
globale klimaaftryk.
2
Skriftlig fremsættelse
Søren Egge Rasmussen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om Danmark som grønt
foregangsland.
(Beslutningsforslag nr. B 21)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3