Fremsat den 1. november 2024 af Katrine Daugaard (LA), Ole Birk Olesen (LA) og Alex Vanopslagh (LA)

Fremsat den 1. november 2024 af Katrine Daugaard (LA), Ole Birk Olesen (LA) og Alex Vanopslagh (LA)
Forslag til folketingsbeslutning
om at pålægge kommunerne at betale statens udgifter til sagsbehandling af
omgjorte sager på socialområdet
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2024-25 at fremsætte de nødvendige lovforslag om at
pålægge kommunerne at betale statens udgifter til sagsbehandling af omgjorte sager på socialområdet.
Beslutningsforslag nr. B 23 Folketinget 2024-25
AX030380
Bemærkninger til forslaget
Der sker for mange fejl og lovbrud i kommunernes sags-
behandling på socialområdet, hvilket resulterer i for mange
forkerte afgørelser og for lang ventetid, hvor udsatte borgere
ikke får den hjælp, de er berettiget til. Det indebærer i dag
ingen konsekvens eller udgift for kommunen. Til gengæld
kan det blive dyrt for borgerens trivsel ikke at få den rigtige
hjælp fra første afgørelse, og når en borger klager til Anke-
styrelsen over kommunens afgørelse, ender det med at være
staten, der betaler sagsomkostningerne.
Forslagsstillerne betragter det som nødvendigt at ændre
de økonomiske incitamentsstrukturer og opfordrer derfor re-
geringen til at fremsætte de nødvendige lovforslag om at
pålægge kommunerne at betale statens sagsomkostninger for
omgørelser af kommunale afgørelser, så vi sikrer, at der er
en direkte omkostning forbundet hermed.
Baggrunden for forslaget er, at det i mange tilfælde kan
betale sig for kommunen, at socialsager tages videre i Anke-
styrelsen, både fordi en andel af de kommunale afgørelser
slet ikke påklages, selv om de måske er behæftet med fejl,
og fordi kommunen i nogle tilfælde kan spare penge, i pe-
rioden frem til at Ankestyrelsen ændrer en forkert afgørelse,
f.eks. hvis kommunen uretmæssigt har givet afslag på en
ydelse efter serviceloven og derfor ikke skal betale for den-
ne, i perioden frem til at afgørelsen ændres af Ankestyrelsen
(»Fremover bliver fejl på det sociale område dyre for kom-
munerne«, Horten, den 19. juni 2020).
Omfanget af fejl i kommunernes sagsbehandling på so-
cialområdet taler sit tydelige sprog. Der er behov for at styr-
ke den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen. F.eks. har Insti-
tut for Menneskerettigheder undersøgt Ankestyrelsens kla-
gesager på voksenhandicapområdet og fundet over 25.000
fejl i perioden 2014-22 (»Institut for Menneskerettigheder
finder 25.000 fejl i handicapsager«, Berlingske, den 28. de-
cember 2023).
Også omgørelsesprocenten for, hvor mange kommunale
afgørelser på socialområdet der bliver ændret, ophævet eller
hjemvist, når de påklages til Ankestyrelsen, giver anledning
til bekymring. I 2022 var omgørelsesprocenten på 37,5 pct.,
og på børnehandicapområdet isoleret var det hele 48,8 pct.
(»Omgørelsesprocenter på socialområdet i 2022«, Social- og
Boligministeriet, den 23. juni 2023). Tallet er en indikator
for rigtigheden i kommunernes afgørelser og kan betragtes
som et symptom på, at der bliver lavet for mange fejl, eller
at borgerne ikke oplever, at deres sag behandles tilfredsstil-
lende.
Den store mængde fejl tærer på tilliden til de sociale myn-
digheder. 50 pct. mener ifølge en analyse fra Advokatsam-
fundet, at retssikkerheden er lavere for socialt udsatte end
for almindelige danskere, og hele 26 pct. har lav eller slet
ingen tillid til, at kommunen træffer lovlige afgørelser. Fak-
tisk mener kun 5 pct., at kommunen i høj grad overholder
gældende lovgivning (»Retssikkerhedsanalysen 2023«, Ad-
vokatsamfundet). Det er alvorligt, da tillid netop danner
fundamentet for den måde, vi har indrettet vores velfærds-
samfund på.
Derfor skal de økonomiske incitamentsstrukturer på so-
cialområdet fremme, at borgeren får den nødvendige be-
handling fra første afgørelse. Ellers risikerer vi, at menne-
sker, der i forvejen befinder sig i en udsat situation, ender
i større mistrivsel end udgangspunktet og fastholdes i sy-
stemet i længere tid. Det koster dyrt for både den udsatte
borgers livskvalitet, for samfundsøkonomien og for tilliden
til det offentlige velfærdssystem.
Forslaget forventes at have en positiv effekt på statens
finanser, som dog er udtryk for, at udgiften i stedet pålægges
kommunerne. På sigt antager forslagsstillerne imidlertid, at
forslaget vil have en positiv økonomisk effekt med den præ-
mis, at det kan betale sig at give borgerne den rigtige hjælp
fra første afgørelse. Forslaget forventes at have den effekt,
at antallet af omgjorte sager falder, da kommunerne vil tilgå
afgørelser med større grundighed for at undgå meromkost-
ningen ved en omgørelse.
2
Skriftlig fremsættelse
Katrine Daugaard (LA):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at pålægge
kommunerne at betale statens udgifter til sagsbehandling
af omgjorte sager på socialområdet.
(Beslutningsforslag nr. B 23)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3