BEU alm. del - svar på MFU spm. 386 om , hvor mange penge Odense Kommune bruger på overførselsindkomster til personer fra MENAPT-landene
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: BEU alm. del (Spørgsmål 386)
Aktører:
- Besvaret af: beskæftigelsesministeren
- Adressat: beskæftigelsesministeren
- Stiller/MFU: Alex Ahrendtsen
Endeligt svar på BEU 386.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/beu/spm/386/svar/2082832/2928730.pdf
Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Alex Ahrendtsen (DF) Alex.Ahrendtsen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 J.nr. 2024-4677 31. oktober 2024 Beskæftigelsesudvalget har i brev af 23. august 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 386 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Alex Ahrendtsen (DF) (MFU). Spørgsmål nr. 386: ”Vil ministeren oplyse, hvor mange penge Odense Kommune bruger på overfør- selsindkomster til personer fra MENAPT-landene, og såfremt det er højere end landsgennemsnittet, vil ministeren så give en begrundelse herfor?” Svar: I 2023 var der offentlige udgifter til overførelsesindkomst til borgere i Odense Kommune på ca. 4,3 mia. kr. og heraf ca. 0,7 mia. kr. til borgere fra MENAPT- lande, jf. tabel 1. De gennemsnitlige offentlige udgifter til forsørgelse pr. person er generelt højere for borgere i Odense Kommune, når der sammenlignes med landsgennemsnittet i 2023. Dette er særligt udtalt for personer fra MENAPT-lande, hvor de gennemsnit- lige forsørgelsesudgifter pr. person fra MENAPT-lande bosat i Odense kommune i 2023 var knap 30 pct. højere end landsgennemsnittet. Udgiften til forsørgelse af personer fra MENAPT-lande bosat i Odense Kommune udgjorde således i gennem- snit ca. 60.500 kr. i 2023, mens landsgennemsnittet for denne gruppe var på gen- nemsnitligt ca. 46.800 kr., jf. tabel 1. Forskellen i de gennemsnitlige forsørgelsesudgifter pr. person mellem Odense Kommune og landsgennemsnittet skyldes bl.a., at der er en højere andel personer fra MENAPT-lande, der ikke er i beskæftigelse i Odense. Dertil kommer, at der er en højere andel personer fra MENAPT-lande i Odense ift. landsgennemsnittet, der modtager førtidspension, som er en ydelse med et højt ydelsesniveau. Det bemærkes, at de oplyste forsørgelsesudgifter er de offentlige udgifter, hvorved denne opgørelse ikke tager højde for kommunal medfinansiering samt kommunale udligninger. Desuden er der taget udgangspunkt i borgere i alderen 16-66 år og samme ydelser, som i besvarelsen af BEU alm. del spm. nr. 385 (samling 2023- 2024). Offentligt BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 386 Beskæftigelsesudvalget 2023-24 2 Tabel 1 Antal borgere samt forsørgelsesudgifter i 2023 fordelt på personer med oprindelse fra MENAPT og ikke- MENAPT-lande i Odense Kommune hhv. hele landet (2024-pl) Forsørgelsesudgifter i alt, mia. kr. Antal personer, 16-66 år Udgift pr. person, kr. Hele landet Personer fra Ikke-MENAPT-lande 92,9 3.690.000 25.200 Personer fra MENAPT-lande 10,8 230.000 46.800 Uoplyst 0,8 - - I alt 104,4 3.920.000 26.600 Odense Personer fra Ikke-MENAPT-lande 3,6 133.000 27.100 Personer fra MENAPT-lande 0,7 12.000 60.500 I alt 4,3 145.000 29.900 Anm.: Antal personer er afrundet til nærmeste hele tusinder. Udgift pr. person er afrundet til nærmeste hund- rede kr. Forsørgelsesudgifter omfatter a-dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse, sygedagpenge, jobafklaringsforløb, forrevalidering, revalidering, ressourceforløb, ledighedsydelse og førtidspension. Antallet af personer er opgjort ultimo 2023. Udgif- terne til forsørgelse er opgjort i løbende priser. MENAPT-landene består af Syrien, Kuwait, Libyen, Saudi-Arabien, Libanon, Somalia, Irak, Qatar, Sudan, Bahrain, Djibouti, Jordan, Algeriet, Forenede Ara- biske Emirater, Tunesien, Egypten, Marokko, Iran, Yemen, Mauretanien, Oman, Afghanistan, Pakistan, Tyrkiet, Palæstina, Gaza, Vestbredden og Østjerusalem. Kilde: Jobindsats.dk, cpr-registret og egne beregninger. Venlig hilsen Ane Halsboe-Jørgensen Beskæftigelsesminister
Bilag - Svar på BEU 385 (vedlægges).pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/beu/spm/386/svar/2082832/2928731.pdf
Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Alex Ahrendtsen (DF) Alex.Ahrendtsen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 J.nr. 2024 - 4677 20. september 2024 Beskæftigelsesudvalget har i brev af 23. august 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 385 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem Alex Ahrendtsen (DF) (MFU). Spørgsmål nr. 385: ”Vil ministeren oplyse, hvor mange penge Odense Kommune vil kunne spare, så- fremt beskæftigelsen blandt borgere fra MENAPT-landene i kommunen var tilsva- rende landsgennemsnittet?” Svar: Beskæftigelsesfrekvensen var 76,3 pct. på landsplan i 2022 opgjort ved den regi- sterbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Blandt borgere med baggrund i ME- NAPT-landene i Odense Kommune var den 49,5 pct. Beskæftigelsesfrekvensen er opgjort som beskæftigelsen som andel af befolkningen mellem 16 og 66 år. Hvis beskæftigelsesfrekvensen blandt borgere med baggrund i MENAPT-landene i Odense Kommune var på niveau med landsgennemsnittet, ville ca. 3.100 flere per- soner være i beskæftigelse i kommunen. Den gennemsnitlige gevinst for den offentlige saldo ved, at én ekstra person i denne gruppe overgår til fuldtidsbeskæftigelse, er beregningsteknisk forudsat til 310.000 kr. pr. fuldtidsperson i 2024-niveau. Under disse antagelser vil det svare til en forbedring af de samlede offentlige finanser med ca. 1 mia. kr. årligt efter skat og tilbageløb, hvis 3.100 personer overgår til fuldtidsbeskæftigelse. Det antages så- ledes, at alle 3.100 personer i gruppen finder fuldtidsbeskæftigelse, hvorfor skønnet givetvis vil være et overkantsskøn. De samlede mindreudgifter omfatter mindreudgifter til forsørgelse og aktivering samt øgede indtægter fra skat og tilbageløb. Der er tale om en illustrativ potentiale- beregning baseret på en række beregningstekniske antagelser, hvor der i den gen- nemsnitlige gevinst tages udgangspunkt i et gennemsnit på tværs af de ydelser, som borgere med baggrund i MENAPT-landene i Odense Kommune modtager. Bereg- ningen er derfor behæftet med væsentlig usikkerhed. Dertil bemærkes, at virkningen på de offentlige finanser ikke er svarende til gevin- sten for Odense Kommune, idet de samlede offentlige mindreudgifter fordeler sig mellem kommunerne og staten. Kommunernes forsørgelsesudgifter er således bl.a. Offentligt BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 385 Beskæftigelsesudvalget 2023-24 Offentligt BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 386 Beskæftigelsesudvalget 2023-24 2 omfattet af statsrefusion og kun en del af de mulige øgede skatteindtægter er kom- munale. Venlig hilsen Ane Halsboe-Jørgensen Beskæftigelsesminister