FIU alm. del - svar på spm. 331 om at redegøre for og udarbejde en beregning, der skitserer de mest retvisende befolkningsreduktioner i procent og absolutte tal over tre generationer ved forskellige fertilitetsrater, specifikt 0,9, 1,3, 1,5, 1,7 og 2,5, og de umiddelbare økonomiske konsekvenser ved disse reduktioner

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
31. oktober 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 331 (Alm. del) af 27. juni
2024 stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF)
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af svar på FIU alm. del – spørgsmål 201 redegøre for
og udarbejde en beregning, der skitserer de mest retvisende befolkningsreduktio-
ner i procent og absolutte tal over tre generationer ved forskellige fertilitetsrater,
specifikt 0,9, 1,3, 1,5, 1,7 og 2,5, og de umiddelbare økonomiske konsekvenser ved
disse reduktioner? I beregningen skal der tages udgangspunkt i alle kvinder i Dan-
mark i 2023 (uden opdeling på herkomst), og migration skal fraregnes som et para-
meter. De nævnte facilitetsrater skal starte i 2024 (dvs. uden at lade fertiliteten kon-
vergere mod det langsigtede niveau i løbet af 8 år). Derudover ønskes tabeller for
de aldersspecifikke fertilitetsrater for hvert af de fremskrevne år. Spørger er bevidst
om, at der kan ske ændringer i befolkningens dødelighed og aldersstruktur, men
ønsker en vurdering af de mest sandsynlige befolkningsreduktioner ved forskellige
fertilitetsrater og de økonomiske konsekvenser forbundet hermed. Der ønskes
altså en befolkningsfremskrivning, hvor fertilitetsraten for alle kvinder i Danmark i
dag, årligt fastholdes ved de nævnte fertilitetsrater.
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at de af spørgeren angivne scenarier ikke anses
som værende realistiske befolkningsudviklinger. Fertiliteten blandt kvinder med
dansk oprindelse, opgjort ved fertilitetskvotienten, har været mellem ca. 1,7 og 1,9
i perioden 1992-2021. I 2022 og 2023 har der været et fald i fertiliteten til hen-
holdsvis 1,55 og 1,5.1
Samtidig har der været en nettotilgang til Danmark fra andre
lande, som i perioden 1992-2023 udgjorde ca. 18.000 personer årligt.2
Endvidere gælder det, at usikkerheden på konsekvensberegninger vokser ved sce-
narier, som adskiller sig væsentligt fra udgangspunktet i befolkningsfremskrivnin-
gen – dvs. den fremskrivning, som vurderes at være den mest sandsynlige udvik-
ling. Virkningerne af scenarierne, som vist i tabel 1, er dermed behæftet med
1 Se Danmarks Statistik, tabel FERT1. For kvinder med dansk oprindelse var fertiliteten i 2022 og 2023 hen-
holdsvis. 1,61 og 1,56
2 Se Danmarks Statistik, tabel INDVAN og UDVAN.
Offentligt
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 331
Finansudvalget 2023-24
Side 2 af 7
betydelig usikkerhed, og er alene de beregningstekniske konsekvenser af de øn-
skede stød til fertiliteten og ingen ind- og udvandring til/fra Danmark.
Et fertilitetsniveau på omkring 2,1 vil ifølge Danmarks Statistik indebære, at be-
folkningsstørrelsen i Danmark på langt sigt vil være uændret over tid forudsat
uændret levetidsudvikling og ingen nettoindvandring.3
Det betyder, at med lang-
sigtede fertilitetsniveauer på 0,9, 1,3, 1,5 og 1,7 vil befolkningens størrelse falde
over tid, hvis ikke dødeligheden falder, og/eller der er en positiv nettoindvan-
dring.
Beregningerne er udført i forhold til Befolkningsfremskrivning 2024 hvor det langsig-
tede fertilitetsniveau er forudsat til ca. 1,7. I Befolkningsfremskrivning 2023 var det
langsigtede fertilitetsniveau forudsat til ca. 1,9, hvorfor det er tilføjet som et ekstra
scenarie. I tillæg til Befolkningsfremskrivning 2024 fra Danmarks statistik og DREAM
indregnes virkningerne af den supplerende beløbsordning, jf. Økonomisk Analyse:
Regneprincipper for beløbsordningerne. Da spørgeren ønsker, at man fraregner migration
som et parameter, er virkningerne udeladt i scenarierne. Ligeledes er der ingen
indfasningsperiode af det langsigtede fertilitetsniveau i scenarierne. I Befolknings-
fremskrivning 2024 er indfasningsperioden til det langsigtede niveau omkring 15 år.
Det bemærkes, at fremskrivningshorisonten i Finansministeriets mellemfristede
fremskrivninger nu løber til 2130. I scenariet med et fertilitetsniveau på 0,9 fra
2024 og ingen ind- og udvandring reduceres befolkningen i år 2130 med ca. 5,2
millioner personer i forhold til befolkningsprognosen fra juni 2024, svarede til ca.
82 pct. I forhold til befolkningen i 2023 reduceres befolkningen samlet set med 80
pct. i 2130. Omvendt øges befolkningen med ca. 4,1 millioner personer i 2130
med et fertilitetsniveau på 2,5 og ingen ud- og indvandring, jf. tabel 1 og 2.
Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger bygger på et beregningsteknisk
princip om, at det offentlige forbrug følger væksten i det demografiske træk og
velstandsudviklingen i årene efter planlægningshorisonten, som aktuelt går til
2030. Det betyder, at det offentlige forbrug vil udgøre en konstant andel af BNP
for en uændret befolkningssammensætning. En lavere fertilitet betyder i første
omgang færre børn, hvilket isoleret set indebærer et lavere demografisk træk og
dermed lavere offentlige forbrugsudgifter efter 2030 og omvendt med et højere
fertilitetsniveau. Det skal ses i sammenhæng med, at børn og unge er forbundet
med et udgiftstræk på den offentlige service til fx dagtilbud og undervisning. Lige-
ledes vil ingen nettotilgang til landet isoleret set indebære et lavere demografisk
træk og dermed lavere offentlige forbrugsudgifter (dog ikke nødvendigvis i for-
hold til BNP).
I fremskrivningen vil en lavere fertilitet også betyde en faldende arbejdsstyrke i
takt med, at de mindre årgange kommer i den erhvervsaktive alder, jf. tabel 1. Et
3 Årsagen til at fertilitetsniveau skal være over 2 for at befolkningen på langt sigt er konstant er, at ikke alle
nyfødte når at gennemleve deres fertile alder.
Side 3 af 7
højere fertilitetsniveau vil omvendt betyde en stigende arbejdsstyrke over tid, men
denne virkning modgås dog af antagelsen om ingen ind- og udvandring.
En mindre arbejdsstyrke vil isoleret set medføre et lavere BNP. BNP-virkningen
fra ændringerne i fertiliteten sker dog med en betydelig forsinkelse i forhold til æn-
dringen i antallet af børn. Det lavere BNP er ikke nødvendigvis udtryk for lavere
BNP pr. indbygger, da befolkningen samtidig er mindre. Det skal endvidere be-
mærkes, at de økonomiske konsekvenser af en markant ændring i befolkningens
størrelse kan have afledte konsekvenser, som en mekanisk fremskrivning ikke ta-
ger højde for. Det gælder fx påvirkningen af boligpriser og værdien af kapitalappa-
rat mere generelt eller lavere/højere befolkningstæthed og dermed potentielt læn-
gere/kortere transport til arbejde, uddannelse, sundhedsydelser mv.
I forhold til virkningen på den offentlige saldo skal to forhold bemærkes. For det
første, er Danmark, med de nuværende forudsætninger på vej ind i en periode
med demografisk modvind, med en årrække med beregningstekniske underskud.
En forudsætning om en langsigtet fertilitet på under 1,7 vil isoleret set mindske
presset på den offentlige saldo og dermed de beregningstekniske underskud. For
højere langsigtede fertilitetsniveau gælder det modsatte.4
For det andet tilrettelægges finanspolitikken inden for rammerne af målsætningen
for den strukturelle saldo. Aktuelt planlægges efter et mål om et underskud på den
strukturelle saldo på -½ pct. af BNP i 2030. Indeværende svar afspejler marginal-
virkningen af ændrede fertilitetsforudsætninger og ingen ind- og udvandring
til/fra Danmark, dvs. i de marginale stød afgiver den strukturelle saldo fra målsæt-
ningen på -½ pct. af BNP i 2030 .
Også virkningen på den offentlige saldo er behæftet med betydelig usikkerhed.
4 Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger er baseret på befolkningsprognoser fra Danmarks Stati-
stik og DREAM.
Tabel 1
Virkningen på arbejdsudbud, produktivitet, BNP, den offentlige saldo, antallet af børn samt
befolkningen ved alternative forudsætninger for den langsigtede fertilitet og ind- og udvandring.
2030 2040 2050 2060 2070 2080 2090 2100 2130
Aktuelle fremskrivning
Fuldtidsbeskæftigelse,
1.000 personer
2677 2702 2775 2873 2881 2890 2925 2954 2968
Produktivitet, BNP pr.
fuldtidsbeskæftiget
(1.000 kr.)
1187 1312 1447 1598 1757 1924 2109 2317 3056
BNP, mia. kr. (2025-ni-
veau)
3177 3546 4016 4590 5063 5559 6169 6843 9071
Offentlig saldo, pct. af
BNP
-0,5 -0,7 0,4 2,4 3,5 4,0 5,1 6,6 10,4
Side 4 af 7
Primær offentlig saldo,
pct. af BNP
-0,8 -0,7 0,5 2,0 2,1 1,6 1,8 2,1 1,5
Personer 0-14 år, 1.000
personer
940 969 938 915 932 920 899 906 885
Befolkning, 1000 perso-
ner
6037 6141 6181 6194 6239 6298 6308 6312 6348
Marginalvirkning ved fertilitet på 0,9 og ingen ind-
og udvandring
Fuldtidsbeskæftigelse,
1.000 personer
-41 -115 -314 -629 -970 -1322 -1680 -1990 -2484
Produktivitet, BNP pr.
fuldtidsbeskæftiget
(1.000 kr.)
0 0 0 0 0 0 0 0 0
BNP, mia. kr. (2025-ni-
veau)
-49 -151 -454 -1006 -1705 -2543 -3542 -4610 -7589
Offentlig saldo, pct. af
BNP
-0,6 0,2 2,2 3,4 3,6 3,8 4,1 5,9 6,8
Primær offentlig saldo,
pct. af BNP
-0,5 1,9 2,6 2,0 0,9 -0,3 -1,6 -2,9 -4,4
Personer 0-14 år, 1.000
personer
-192 -477 -507 -572 -693 -727 -742 -792 -831
Befolkning, 1000 perso-
ner
-267 -688 -1113 -1601 -2172 -2756 -3345 -3926 -5177
Marginalvirkning ved fertilitet på 1,3 og ingen ind-
og udvandring
Fuldtidsbeskæftigelse,
1.000 personer
-41 -114 -252 -462 -695 -933 -1179 -1414 -1913
Produktivitet, BNP pr.
fuldtidsbeskæftiget
(1.000 kr.)
0 0 0 0 0 0 0 0 0
BNP, mia. kr. (2025-ni-
veau)
-49 -149 -365 -739 -1222 -1794 -2487 -3276 -5845
Offentlig saldo, pct. af
BNP
-0,6 -0,1 0,4 0,3 -0,4 -1,1 -1,8 -2,4 -4,8
Primær offentlig saldo,
pct. af BNP
-0,5 0,2 0,5 0,1 -0,6 -1,1 -1,4 -1,7 -2,4
Personer 0-14 år, 1.000
personer
-93 -258 -313 -370 -467 -515 -546 -603 -687
Befolkning, 1000 perso-
ner
-167 -446 -747 -1094 -1513 -1961 -2423 -2883 -4013
Marginalvirkning ved fertilitet på 1,5 ind-
og udvandring
Fuldtidsbeskæftigelse,
1.000 personer
-41 -113 -221 -379 -557 -730 -907 -1088 -1519
Produktivitet, BNP pr.
fuldtidsbeskæftiget
(1.000 kr.)
0 0 0 0 0 0 0 0 0
BNP, mia. kr. (2025-ni-
veau)
-49 -148 -319 -605 -979 -1405 -1914 -2521 -4643
Offentlig saldo, pct. af
BNP
-0,6 -0,3 -0,3 -0,8 -1,7 -2,8 -3,7 -4,5 -7,4
Primær offentlig saldo,
pct. af BNP
-0,5 -0,1 0,0 -0,4 -1,1 -1,6 -1,7 -1,7 -1,7
Personer 0-14 år, 1.000
personer
-43 -149 -216 -257 -326 -379 -412 -458 -553
Befolkning, 1000 perso-
ner
-118 -325 -562 -830 -1152 -1512 -1884 -2249 -3206
Marginalvirkning ved fertilitet på 1,7 og ingen ind-
og udvandring
Fuldtidsbeskæftigelse,
1.000 personer
-41 -112 -190 -296 -419 -523 -621 -737 -1045
Produktivitet, BNP pr.
fuldtidsbeskæftiget
(1.000 kr.)
0 0 0 0 0 0 0 0 0
BNP, mia. kr. (2025-ni-
veau)
-49 -147 -275 -472 -736 -1006 -1310 -1706 -3195
Offentlig saldo, pct. af
BNP
-0,6 -1,1 -1,5 -2,2 -3,5 -4,6 -5,2 -5,9 -9,9
Side 5 af 7
Primær offentlig saldo,
pct. af BNP
-0,6 -0,8 -0,8 -1,0 -1,6 -1,7 -1,4 -1,2 -1,3
Personer 0-14 år, 1.000
personer
7 -40 -118 -137 -167 -223 -251 -274 -361
Befolkning, 1000 perso-
ner
-68 -204 -378 -557 -770 -1029 -1291 -1533 -2216
Marginalvirkning ved fertilitet på 1,9 ind-
og udvandring
Fuldtidsbeskæftigelse,
1.000 personer
-41 -111 -159 -211 -279 -309 -319 -358 -483
Produktivitet, BNP pr.
fuldtidsbeskæftiget
(1.000 kr.)
0 0 0 0 0 0 0 0 0
BNP, mia. kr. (2025-ni-
veau)
-49 -146 -229 -337 -490 -595 -673 -829 -1476
Offentlig saldo, pct. af
BNP
-0,6 -1,8 -2,5 -3,3 -4,8 -5,6 -5,7 -6,2 -9,5
Primær offentlig saldo,
pct. af BNP
-0,6 -1,4 -1,4 -1,5 -2,0 -1,7 -0,9 -0,5 -0,4
Personer 0-14 år, 1.000
personer
56 70 -19 -10 11 -47 -61 -45 -97
Befolkning, 1000 perso-
ner
-18 -83 -193 -277 -367 -511 -642 -729 -1017
Marginalvirkning ved fertilitet på 2,5 ind-
og udvandring
Fuldtidsbeskæftigelse,
1.000 personer
-41 -109 -65 40 143 362 673 934 1802
Produktivitet, BNP pr.
fuldtidsbeskæftiget
(1.000 kr.)
0 0 0 0 0 0 0 0 0
BNP, mia. kr. (2025-ni-
veau)
-49 -143 -94 64 251 697 1419 2163 5505
Offentlig saldo, pct. af
BNP
-0,7 -2,2 -3,6 -5,7 -7,6 -10,0 -11,0 -11,5 -15,7
Primær offentlig saldo,
pct. af BNP
-0,7 -2,1 -2,4 -2,4 -3,0 -2,4 -1,1 -0,8 1,4
Personer 0-14 år, 1.000
personer
206 398 278 419 656 605 698 953 1294
Befolkning, 1000 perso-
ner
131 279 363 610 968 1251 1661 2267 4127
Anm.: I den aktuelle fremskrivning er det forudsat, at den smalet fertilitet blandt kvinder konvergerer mod 1,7 på
sigt, således at det aktuelle niveau for fertiliteten på ca. 1,5 i 2023 gradvist stiger til det langsigtede niveau på
1,7. I den aktuelle fremskrivning diferenceres der mellem fertiliteten fordelt på herkomstgrupper. Fertiliteten
for kvinder af dansk oprindelse, konvergerer i den aktuelle fremskrivning til 1,75. I tabellen anføres de
marginale virkninger af, at fertiliteten derimod er 0,9, 1,3, 1,5, 1,7, 1,9 og 2,5 for alle herkomstgrupper samt,
at der ingen indfasningsperiode er. Ligeldes er at der hverken ind- eller udvandring tiil Danmrk. Virkningen
på BNP afspejler alene den reducerede fuldtidsbeskæftigelse. Befolkningen er ekskl. ukrainere under
særloven og virkikningerne af den supplerende beløbsordning er fraregnet i scenarierne.
Kilde: 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028, august 2024.
Tabel 2
Udviklingen i befolkningen i befolkningsprognosen 2024
samt ved alternative forudsætninger for den langsigtede fertilitet og ind- og udvandring.
2030 2040 2050 2060 2070 2080 2090 2100 2130
Pct.
(2023-
2130)
1.000 personer
2024 befolkningsprog-
nose
6037 6141 6181 6194 6239 6298 6308 6312 6348 7
Fertilitet på 0,9 og ind-
og udvandring
5771 5454 5068 4592 4068 3542 2963 2386 1171 -80
Fertilitet på 1,3 og ind-
og udvandring
5870 5695 5435 5099 4726 4337 3885 3429 2335 -61
Side 6 af 7
Med venlig hilsen
Fertilitet på 1,5 og ind-
og udvandring
5920 5816 5619 5364 5087 4785 4424 4063 3142 -47
Fertilitet på 1,7 og ind-
og udvandring
6019 6058 5988 5917 5872 5786 5666 5583 5331 -10
Fertilitet på 2,5 og ind-
og udvandring
6169 6420 6545 6804 7208 7548 7969 8579 10475 77
Anm.: I den aktuelle fremskrivning er det forudsat, at den smalet fertilitet blandt kvinder konvergerer mod 1,7 på
sigt, således at det aktuelle niveau for fertiliteten på ca. 1,5 i 2023 gradvist stiger til det langsigtede niveau på
1,7. I den aktuelle fremskrivning diferenceres der mellem fertiliteten fordelt på herkomstgrupper. Fertiliteten
for kvinder af dansk oprindelse, konvergerer i den aktuelle fremskrivning til 1,75. I tabellen anføres de
marginale virkninger af, at fertiliteten derimod er 0,9, 1,3, 1,5, 1,7, 1,9 og 2,5 for alle herkomstgrupper samt,
at der ingen indfasningsperiode er. Ligeldes er at der hverken ind- eller udvandring tiil Danmrk. Virkningen
på BNP afspejler alene den reducerede fuldtidsbeskæftigelse. Befolkningen er ekskl. ukrainere under
særloven og virkikningerne af den supplerende beløbsordning er fraregnet i scenarierne.
Kilde: 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028, august 2024.
Tabel 3
Udviklingen i den samlede fertilitetsniveau samt ved alternative forudsætninger fertiliteten og
indfasningsperioden
2030 2040 2050 2060 2070 2080 2090 2100 2130
Samlede fertilitetsniveau
2024 befolkningsprog-
nose
1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7
Fertilitet på 0,9 og ingen
ind- og udvandring
0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9
Fertilitet på 1,3 og ingen
ind- og udvandring
1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3
Fertilitet på 1,5 og ingen
ind- og udvandring
1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5
Fertilitet på 1,7 og ingen
ind- og udvandring
1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7
Fertilitet på 1,9 og ingen
ind- og udvandring
1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9
Fertilitet på 2,5 og ingen
ind- og udvandring
2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5
Anm.: I den aktuelle fremskrivning er det forudsat, at den smalet fertilitet blandt kvinder konvergerer mod 1,7 på
sigt, således at det aktuelle niveau for fertiliteten på ca. 1,5 i 2023 gradvist stiger til det langsigtede niveau på
1,7. I den aktuelle fremskrivning diferenceres der mellem fertiliteten fordelt på herkomstgrupper. Fertiliteten
for kvinder af dansk oprindelse, konvergerer i den aktuelle fremskrivning til 1,75. I tabellen anføres de
marginale virkninger af, at fertiliteten derimod er 0,9, 1,3, 1,5, 1,7, 1,9 og 2,5 for alle herkomstgrupper samt,
at der ingen indfasningsperiode er. Ligeldes er at der hverken ind- eller udvandring tiil Danmrk. Virkningen
på BNP afspejler alene den reducerede fuldtidsbeskæftigelse. Befolkningen er ekskl. ukrainere under
særloven og virkikningerne af den supplerende beløbsordning er fraregnet i scenarierne.
Kilde: 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028, august 2024.
Side 7 af 7
Nicolai Wammen
Finansminister