Aktstykke 32

Tilhører sager:

Aktører:


Aktstykke.pdf

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20241/aktstykke/aktstk32/20241_aktstk_anmeldt32.pdf

32
Indenrigs- og Sundhedsministeriet. København, den 30. oktober 2024.
a. Indenrigs- og Sundhedsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at udmønte 1,9 mio.
kr. af bevillingen på § 16.11.11. Sundhedsstyrelsen (Driftsbev.) som tilskud til de kommuner, der
deltager i Sundhedsstyrelsens indsats om målrettet indsats til sårbare familier fra sundhedsplejersken.
Udgifterne i 2024 på 1,9 mio. kr. finansieres af de på finansloven for 2024 opførte midler under §
16.11.11. Sundhedsstyrelsen.
b. Med Aftale mellem den daværende S-regering, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,
Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance,
Frie Grønne, Alternativet, Kristendemokraterne og Liselott Blixt på vegne af arbejdsfællesskabet af
løsgængere (Bent Bøgsted, Hans Kristian Skibby, Karina Adsbøl, Marie Krarup og Lise Bech) om
Sundhedsreform af maj 2022 blev det aftalt at udbrede en model for niveauinddeling i sundhedsple-
jen, som tidligere har været afprøvet med et stort satspuljeprojekt i 16 kommuner. Der er afsat 1,5
mio. kr. i 2023 og 2,5 mio. kr. årligt i 2024-2026 til arbejdet i Sundhedsstyrelsen med at udbrede
redskaberne (vejledning og workshopmateriale) i kommunerne gennem bl.a. rådgivning og aktivite-
ter, som fx rejsehold til at understøtte den lokale implementering af metoden. Af aftalen fremgår
det, at halvdelen af midlerne afsættes til frikøb af personale i kommunerne, så sundhedsplejerskerne
kan oplæres i metoden. Af bevillingen på de 2,5 mio. kr. i 2024, skal 1,9 mio. kr. afsættes til
frikøb. Bevillingen er opført på § 16.11.11. Sundhedsstyrelsen (Driftsbev.).
Sundhedsstyrelsen blev på grund af den midlertidige bevillingslov i foråret 2023, og de dertil
knyttede dispositionsbegrænsninger, forsinket med igangsættelsen af initiativet i 2023. Der er derfor
afsat 1,9 mio. kr. i 2024, der skal udmøntes til frikøb af personale i kommunerne.
Det er ikke præciseret i aftaleteksten, hvad der skal forstås ved begrebet frikøb. Der er dog ikke
tale om, at Sundhedsstyrelsen modtager en ydelse, der kan faktureres for. Der lægges i denne
henseende op til, at bevillingen til frikøb derimod skal finansiere udgifter i de kommuner, der skal
tage sundhedsplejersker ud af en vagtplan eller lign. med henblik på deltagelse i Sundhedsstyrelsens
uddannelsesforløb. Det foreslås derfor, at frikøb i denne sammenhæng fortolkes som, at der ydes
tilskud til den enkelte kommune mhp. at kompensere for den tid personalet bruger på oplæring i
metoden.
Aktstykke nr. 32 Folketinget 2024-25
Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2024-2855
DI001275
Der kan i udgangspunktet ikke udbetales tilskud under en driftsbevilling, med mindre dette beskrives
nærmere i anmærkningerne, jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.8. Den nuværende anmærkningstekst
afspejler ikke, at der kan ydes tilskud på § 16.11.11. Sundhedsstyrelsen, da det vedrører et andet
formål end finansiering af opgavevaretagelsen i Sundhedsstyrelsen. Der anmodes derfor om bevil-
lingsmæssig hjemmel hertil i 2024.
c. Aktstykket forelægges Finansudvalget nu med henblik på at tilvejebringe den nødvendige hjemmel
til at yde tilskud til kommunale udgifter mhp. frikøb af sundhedsplejersker i kommunerne.
e. Under henvisning til ovenstående anmodes Finansudvalget om tilslutning til, at der på §
16.11.11. Sundhedsstyrelsen kan afholdes 1,9 mio. kr. i udgifter i 2024 som tilskud til de kommuner,
som deltager i Sundhedsstyrelsens indsats om målrettet indsats til sårbare familier fra sundhedsple-
jersken.
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 30. oktober 2024
Sophie Løhde
/ Mads Grønnegaard-Kieler
Til Finansudvalget.
2