REU alm. del - svar på spm. 1528 om regeringens holdning til at indføre forbud mod, at der stilles yderligere betingelser, der f.eks. er religiøst begrundede, for de involverede parter i forbindelse med skilsmisser o.lign.

Ministeren
Side 1/4
29. oktober 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Værdier og Medborgerskab
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2024 - 14622
Akt-id 2830629
Retsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Retsudvalget har den 24. september 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 1528 (alm.
del), folketingsåret 2023-24, efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1528:
Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 17. september 2024 om parallelle rets-
systemer redegøre for regeringens holdning til at indføre forbud mod, at der stilles
yderligere betingelser, der f.eks. er religiøst begrundede, for de involverede parter
i forbindelse med skilsmisser o.lign., udover de betingelser der er lovlige at stille
efter dansk lovgivning?
Svar:
Det lægges til grund, at der spørges ind til mulighederne for at indføre et forbud
mod, at der stilles yderligere betingelser for at få en gyldig skilsmisse efter dansk
lov, end hvad der allerede er reguleret ved lov.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
anmodet om bidrag fra Social- og Boligministeriet samt Justitsministeriet.
Social- og Boligministeriet kan for så vidt angår gældende ret på skilsmisseområdet
oplyse følgende:
”Et ægtepar kan ved enighed blive skilt uden først at være separeret. Familie-
retshuset meddeler bevilling til separation eller skilsmisse, hvis ægtefællerne er
enige herom og tillige er enige om, hvorvidt der skal påhvile en ægtefælle pligt
til at yde bidrag til den andens underhold, og hvem der skal fortsætte lejemålet,
hvis ægtefællerne bor i en lejelejlighed.
Hvis der ikke er enighed om skilsmisse, kan parret normalt først blive skilt efter
seks måneders separation. En ægtefælle har imidlertid ret til skilsmisse, hvis:
• parret har levet adskilt i de sidste 2 år,
• den anden ægtefælle har været utro eller har deltaget i et lignende seksuelt
forhold,
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1528
Retsudvalget 2023-24
Side 2/4
• den anden ægtefælle har udøvet forsætlig vold eller psykisk vold eller har
udøvet seksuelt overgreb mod ægtefællen, mod ægtefællernes børn mfl.,
• den anden ægtefælle har indgået nyt ægteskab, eller
• den anden ægtefælle ulovligt har ført den førstnævnte ægtefælles barn ud
af landet eller ulovligt tilbageholder barnet i udlandet.
Hvis ægtefællerne ikke er enige om separation eller skilsmisse eller vilkårene
herfor, eller en af ægtefællerne anmoder om vilkårsforhandling, indkalder Fa-
milieretshuset ægtefællerne til vilkårsforhandling.
Formålet med vilkårsforhandling er dels at kontrollere, om de materielle betin-
gelser for separationen eller skilsmissen er opfyldt, og dels at afklare, om der
kan opnås enighed om vilkårene (underholdsbidrag og lejemål af fælles lejlig-
hed) for separationen eller skilsmissen, eventuelt gennem tilbud om konflikt-
håndtering og rådgivning. Familieretshuset skal i nødvendigt omfang vejlede
ægtefællerne om de konkrete problemstillinger i forbindelse med separation el-
ler skilsmisse. Vejledningen kan bl.a. vedrøre forældremyndighed, barnets bo-
pæl og samvær.
Der er i den gældende lovgivning fokus på, at der ikke med henblik på at opnå
separation eller skilsmisse indgås aftale om f.eks. forældremyndighed eller for-
deling af formuen, som er urimelig for den ene ægtefælle.
Familieretshuset kan efter en konkret vurdering og hvis særlige omstændighe-
der taler for det, indkalde ægtefællerne til vilkårsforhandling, selvom ægtefæl-
lerne ikke er uenige og ikke har tilvalgt vilkårsforhandling. Særlige omstændig-
heder kan være, at Familieretshuset er i tvivl om, hvorvidt begge ægtefæller for-
står betydningen af separation eller skilsmisse eller vilkårene herfor, f.eks. fordi
det fremgår af sagen, at en ægtefælle ikke kan læse eller ikke har tilstrækkelige
danskkundskaber, eller at Familieretshuset har mistanke om, at aftalen om vil-
kårene er indgået under utilbørligt pres.
Hvis forældrene under en vilkårsforhandling i Familieretshuset indgår aftale om,
at den fælles forældremyndighed skal ophæves og tillægges den ene af foræl-
drene alene, er det ikke tilstrækkeligt, at aftalen herom medtages i vilkårsfor-
handlingsprotokollen (mødenotatet). Der skal således ske særskilt anmeldelse
til Familieretshuset af en sådan aftale.
Afslutningsvist bemærkes, at hvis ægtefæller med henblik på separation eller
skilsmisse har truffet aftale om fordelingen af formuen, bidragspligten eller an-
dre vilkår, kan aftalen ændres eller erklæres for uforbindende, såfremt den
skønnes urimelig for den ene ægtefælle på tidspunktet for dens indgåelse.
Med hensyn til indførelse af forbud mod, at ægtefællerne aftaler yderligere be-
tingelser for separation eller skilsmisse bemærkes, at et sådant forbud allerede
er indlejret i ægteskabslovens betingelser for separation og skilsmisse. Individu-
Side 3/4
elt aftalte supplerende betingelser for separation og skilsmisse har ikke retsvirk-
ninger, og der ville ikke kunne meddeles afslag på separation eller skilsmisse un-
der henvisning til sådanne aftalte betingelser”
Justitsministeriet kan for så vidt angår fastholdelse i ægteskaber med eller uden
borgerlig gyldighed oplyse følgende:
”Justitsministeriet kan oplyse, at i det omfang en person udsættes for fast-
holdelse i et ægteskab ved tvang, kan det efter omstændighederne være
strafbart.
Det følger af straffelovens § 260, stk. 2, at straffen for ulovlig tvang efter stk.
1 kan stige til fængsel indtil 4 år, hvis nogen tvinges til at indgå ægteskab eller
til en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller til at indgå i et andet æg-
teskabslignende forhold, eller hvis nogen fastholdes ved tvang i et sådant
ægteskab eller forhold.
Det følger af straffelovens § 260, stk. 2, at den relevante tvang kan udøves
ved ét eller flere af de tvangsmidler, der fremgår af straffelovens § 260, stk.
1, om ulovlig tvang, og bestemmelsen finder således efter omstændighe-
derne også anvendelse på andet og mere end enkeltstående eller afgræn-
sede voldshandlinger.
Hertil kommer, at det fremgår af straffelovens § 243, at den, som tilhører
eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan
tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter
den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd,
der er egnet til utilbørligt at styre den anden, herunder ved udøvelse af ne-
gativ social kontrol, straffes for psykisk vold med bøde eller fængsel indtil 3
år.
Anvendelse af ægteskabs- og/eller skilsmissekontrakter kan efter omstæn-
dighederne udgøre psykisk vold. Det kan f.eks. være tilfældet, når kontrak-
terne fastholder en person i et ægteskab eller lignende med henvisning til
forestillinger om ærbarhed og/eller familiens generelle status, eller når kon-
trakterne på anden vis har til formål at presse en person til bestemte livsbe-
slutninger. Kontraktens indhold og omstændighederne omkring dens indgå-
else vil have betydning for vurderingen.”
Jeg kan henholde mig til det af Social- og Boligministeriet samt Justitsministeriet
oplyste.
Afslutningsvis vil jeg bemærke, at regeringen ønsker et større og vedholdende fo-
kus på, hvordan vi som samfund gør op med negativ social kontrol, så piger og kvin-
der med indvandrerbaggrund nyder samme rettigheder og frihed som danske kvin-
der og mænd. Regeringen overvejer derfor løbende nye initiativer på området.
Side 4/4
Kaare Dybvad Bek
/
Jesper Kraft