INU alm. del - svar på spm. 116 om ministeren vil evt. med bistand andre ministre - redegøre for, i hvilket omfang danske myndigheder accepterer og anerkender ægteskaber, der er indgået i udlandet, når den ene eller begge parter er mindreårige

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Indenrigsudvalg
Folketingets Indenrigsudvalg har d. 30. september 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 116 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Spørgsmål nr. 116:
”Vil ministeren - evt. med bistand andre ministre - redegøre for, i hvilket omfang
danske myndigheder accepterer og anerkender ægteskaber, der er indgået i
udlandet, når den ene eller begge parter er mindreårige, herunder redegøre
for, hvad der gælder i forhold til arv, fælleseje, skat osv.?”
Svar:
Enhver myndighed kan under behandlingen af en sag have brug for at tage
stilling til, om et ægteskab indgået i udlandet kan anerkendes i Danmark. Hvis
parterne f.eks. har ansøgt Familieretshuset om skilsmisse, kan der således
være behov for at tage stilling til, om ægteskabet kan anerkendes som
forudsætning for, at Familieretshuset kan meddele bevilling til skilsmisse.
Det fremgår af § 22 b, stk. 1, i ægteskabsloven, at et ægteskab, der er indgået i
udlandet, anerkendes, hvis ægteskabet er gyldigt i det land, hvor ægteskabet
er indgået. Lovens § 22 b, stk. stk. 2, indeholder dog en række undtagelser
hertil, bl.a. (nr. 3) hvis en part ved vielsen ikke var fyldt 18 år. Efter § 22 b, stk.
3, anerkendes ægteskabet uanset stk. 2, hvis der foreligger tvingende grunde
herfor og parterne stilles i en urimelig situation, hvis ægteskabet ikke
anerkendes. Det følger af bestemmelsens stk. 4, at betingelsen i stk. 2, nr. 3,
ikke gælder for EU-/EØS-borgere og disses ægtefæller.
Det er således udgangspunktet, at udenlandske ægteskaber, hvor en part på
vielsestidspunktet var mindreårig, ikke anerkendes. Dette gælder uanset,
hvornår ægteskabet er indgået, dvs. også for ægteskaber, hvor der er forløbet
lang tid fra ægteskabets indgåelse og til, at en dansk myndighed skal tage
stilling til spørgsmålet om anerkendelse af ægteskabet.
Et udenlandsk ægteskab, hvor en part på vielsestidspunktet var mindreårig,
kan dog som nævnt undtagelsesvist anerkendes, hvis der foreligger tvingende
grunde herfor, og en manglende anerkendelse vil stille parterne i en urimelig
situation. Er det således f.eks. på grund af en af parternes dødsfald umuligt at
løse de retlige udfordringer, der opstår, fordi det udenlandske ægteskab ikke
anerkendes, kan det tale for, at ægteskabet alligevel anerkendes. Denne
situation kan f.eks. opstå i forhold til at fastslå faderskabet til fælles børn og
parternes gensidige arveret.
Sagsnr.
2024 - 7186
Doknr.
918650
Dato
28-10-2024
Offentligt
INU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 116
Indenrigsudvalget 2023-24
2
Muligheden for alligevel at anerkende ægteskabet skal anvendes i et meget
begrænset omfang. En myndighed, som skal tage stilling hertil, skal således
anlægge en yderst restriktiv vurdering. Det forhold, at parterne har eller venter
et fællesbarn, vil således ikke alene kunne begrunde en anerkendelse af
ægteskabet. Ægteskabet kan heller ikke uden videre anerkendes, selvom
parterne har haft en langvarig tilknytning til hinanden. Dette gælder uanset, om
de har levet sammen gennem længere tid eller har indgået ægteskab i et land,
hvor samfundsnormer tilsiger, at samliv kun kan foregå inden for rammerne af
et ægteskab.
Det vil bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, om ægteskabet helt
undtagelsesvist kan anerkendes. Sager, hvor en myndighed overvejer at
anerkende ægteskabet, fordi det vurderes, at der foreligger tvingende grunde
herfor, og en manglende anerkendelse vil stille parterne i en urimelig situation,
bør forelægges for Familieretshuset.
Hvis en myndighed undtagelsesvist anerkender et ægteskab, hvor en part på
vielsestidspunktet var mindreårig, er ægtefællerne stillet som andre ægtefæller.
Anerkender myndigheden i overensstemmelse med hovedreglen ikke
ægteskabet, betragtes parterne omvendt ikke som ægtefæller efter dansk ret.
De vil dermed i relation til f.eks. arv, fælleseje og skat m.v. være stillet som
andre ugifte personer.
Har parterne fælles børn, bør de vejledes om, at det er muligt i vid udstrækning
at opnå de samme retsvirkninger som følger af et ægteskab, f.eks. faderskab,
forældremyndighed, samvær og børnebidrag. Det er Familieretshuset, der
behandler sager om bl.a. faderskab, forældremyndighed, samvær og
børnebidrag, og parterne bør derfor henvises til at kontakte Familieretshuset
for at få nærmere vejledning herom.
En myndighed, der afviser at anerkende et ægteskab, skal sikre, at parterne
forstår deres retstilling, og hvor de kan få yderligere vejledning. Herudover bør
parterne henvises til at indgå ægteskab her i landet, hvis betingelserne herfor i
øvrigt er opfyldt.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister