URU alm. del - svar på spm. 282 om antal rejser ministeren har foretaget i privatfly siden regeringsdannelsen den 15. december 2022

Tilhører sager:

Aktører:


URU alm.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/uru/bilag/0/2926816.pdf

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk Web: UM.dk 1/2
Folketingets Udenrigsudvalg Dato
28. oktober 2024
Bilag
Sag
24/23916
Enhed
MLSEK
URU alm. del – endeligt svar på spørgsmål 282 fra Charlotte Munch
stillet den 30. september 2024 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor mange rejser ministeren har foretaget i privatfly
siden regeringsdannelsen den 15. december 2022, herunder information om
deltagere og udgifterne hertil?
Svar
Der henvises til åbenhedsordningen, hvoraf det fremgår hvilke fly (kommercielt
eller chartret), der er benyttet til alle afregnede rejser.
Udenrigsministeriet afsøger altid den billigst mulige løsning, der samtidig muliggør,
at jeg kan varetage mine forpligtelser i ind- og udland. I de tilfælde, hvor der ikke
har været hensigtsmæssige kommercielle flyoptioner, har ministeriet afsøgt
muligheden for at benytte Forsvarets challengerfly. I seks tilfælde kunne Forsvarets
fly enten ikke anvendes eller blev aflyst forud for rejsen. Således har
Udenrigsministeriet via Forsvarskommandoen chartret et fly hos private udbydere
til disse seks rejser.
Det drejer sig om rejser til:
• Georgien den 14.-15. maj 2023 (548.000 kr.) med deltagelse af tre af
Folketingets udenrigsordførere.
• Nairobi og Mombasa den 20.-23. august 2023 (kun ruten Skrydstrup-
Amsterdam var i privat udbud: 59.900 kr.).
• Israel og Bruxelles den 11.-13. november 2023 (772.000.00 kr. Heraf blev
275.714,35 kr. omposteret og refunderet fra EU).
• Sydafrika, Etiopien og Viborg den 5.-9. marts 2024 (kun ruten Stockholm-
Karup var i privat udbud: 85.999 DKK).
Offentligt
URU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 282
Udenrigsudvalget 2023-24
2/2
• Luxembourg den 22. april 2024: 146.995 DKK (hele beløbet er posteret
med henblik på anmodning om refusion fra EU).
• Ghana den 13.-15. august 2024 (rejsen er endnu ikke afregnet, men
forventet pris er 1.061.999 kr.).
Der vil under ministerrejser altid være ledsagelse af embedsværk. Antallet af
ledsagende embedsmænd afhænger af den konkrete rejse.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen