L 38 - svar på MFU spm. 1 om data, analyseforudsætninger samt evt. miljøkonsekvensvurdering, der begrunder, at L 38 har en positiv effekt på niveauet af genanvendelse i Danmark, delt på lovforslagets tre dele
Tilhører sager:
Aktører:
L 38 - Svar på spm. 1.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l38/spm/1/svar/2081544/2926701.pdf
Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk J.nr. 2023 - 9870 Den 28. oktober 2024 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 38, forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (styrket affaldstilsyn, herunder modtagekontrol og håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter og ophævelse af bestemmelser om genbrugsområder på genbrugspladser) stillet den 11. oktober 2024 af Theresa Scavenius (UFG). Spørgsmål nr. 1 til L 38 ”Ministeren bedes oversende data, analyseforudsætninger samt evt. miljøkonsekvensvurdering, der begrunder, at L 38 har en positiv effekt på niveauet af genanvendelse i Danmark, delt på lovforslagets tre dele (jf. ministerens svar på spørgsmål til 1. behandlingen af L 38).” Svar I forbindelse med vedtagelsen af den Opfølgende aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi i august 2022 blev det beregnet af Miljøstyrelsen, at det styrkede og risikobaserede affaldstilsyn ville medføre en forøgelse af genanvendelsen i Danmark på knap 0,5 mio. tons årligt i 2030. Hovedparten af det styrkede og risikobaserede affaldstilsyn gennemføres via bekendtgørelser på baggrund af eksisterende lovhjemler. L38 omhandler kun det element af det styrkede og risikobaserede affaldstilsyn, der består af en ændring af reglerne for modtagekontrollen på affaldsforbrændingsanlæg. For denne del af den politiske aftale foreligger der hverken konkrete data eller effektberegninger. Den ændrede modtagekontrol vurderes dog både at have en direkte og en indirekte positiv effekt på genanvendelsen i Danmark. Den direkte effekt opstår, når affaldsforbrændingsanlægget foretager en fysisk afvisning af affaldslæs, der indeholder så meget genanvendeligt affald, at det samlede affaldslæs klassificeres som genanvendeligt. Det er dog sjældent praktisk muligt at afvise affaldslæs fysisk, da affaldet ofte ikke kan læsses tilbage i lastbilen efter aflæsning bl.a. pga. arbejdsmiljøregler Den indirekte effekt opstår, når affaldsforbrændingsanlægget indberetter til Miljøstyrelsen, at en affaldsproducent eller affaldsindsamler har afleveret et affaldslæs med så meget genanvendeligt affald, at det samlede affaldslæs klassificeres som genanvendeligt – en såkaldt administrativ afvisning. På den baggrund kan Miljøstyrelsen foretage et opfølgende fysisk affaldstilsyn hos den relevante affaldsproducent eller affaldsindsamler. Disse indberetninger bidrager til at gøre affaldstilsynet effektivt ved at prioritere virksomheder, der for nyligt har sendt genanvendeligt affald til forbrænding. Administrative afvisninger fra modtagekontrollen udgør således et væsentligt understøttende element for det generelle affaldstilsyn. Både fysiske og administrative afvisninger vurderes desuden at indebære en præventiv effekt, idet risikoen for en afvisning vil øge virksomhedernes incitament til ikke at sende genanvendeligt affald til forbrænding. Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Offentligt L 38 - endeligt svar på spørgsmål 1 Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25 2 De to øvrige elementer i L 38 (hhv. håndhævelse af destruktionsforbud og ophævelse af bestemmelser vedr. genbrugsområder) vurderes kun i meget begrænset omfang at påvirke genanvendelsen i Danmark. Magnus Heunicke / Nina Espegård Hassel