L 38 - svar på MFU spm. 2 om, hvordan passer Energistyrelsens 2024 klimafremskrivning af affaldsforbrændingssektorens udledninger sammen med Miljøministeriets analyse af L 38s miljøeffekt
Tilhører sager:
Aktører:
L 38 - Svar på spm. 2.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l38/spm/2/svar/2081543/2926699.pdf
Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk J.nr. 2023 - 9870 Den 28. oktober 2024 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 2 til L 38, forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (styrket affaldstilsyn, herunder modtagekontrol og håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter og ophævelse af bestemmelser om genbrugsområder på genbrugspladser) stillet den 11. oktober 2024 af Theresa Scavenius (UFG). Spørgsmål nr. 2 til L 38 ”Vil ministeren forholde sig til Energistyrelsens 2024 klimafremskrivning af affaldsforbræn- dingssektorens udledninger, der vurderes til at stige de kommende år? Hvordan passer den analyse sammen med Miljøministeriets analyse af L 38s miljøeffekt?” Svar Jf. svar på spørgsmål 1 foreligger der ikke konkrete effektberegninger på genanvendelsen for den ændrede modtagekontrol på affaldsforbrændingsanlæg. Men i forbindelse med vedtagelsen af den Opfølgende aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi i august 2022 blev det beregnet af Miljøstyrelsen, at det styrkede og risikobaserede affaldstilsyn samlet set vil medføre en forøgelse af genanvendelsen i Danmark på knap 0,5 mio. tons årligt i 2030. Genanvendelseseffekten af det styrkede og risikobaserede affaldstilsyn er indarbejdet i Miljøstyrelsens affaldsfremskrivning, der indgår i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets Klimafremskrivning 2024. Det bemærkes i øvrigt, at CO2-udledningen fra affaldsforbrænding ifølge Klimafremskrivning 2024 falder fra 2,24 mio. ton i 2023 til 1,92 mio. ton i 2030. Magnus Heunicke / Nina Espegård Hassel Offentligt L 38 - endeligt svar på spørgsmål 2 Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25