Henvendelse af 27/10-24 fra Søren Brønchenburg, Frederiksberg C og Jan Bækgaard Nielsen, Farum

1
Spørgsmål fra Søren Brønchenburg og Jan Bækgaard Nielsen til Social- og boligminister Sophie
Hæstorp Andersen vedrørende lovforslag L 66 om Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven
og lov om Familieretshuset.
27.10.24
Til Socialudvalget
Spørgsmål fra Søren Brønchenburg og Jan Bækgaard Nielsen til Social- og boligminister Sophie
Hæstorp Andersen vedrørende lovforslag L 66 om Forslag til lov om ændring af
forældreansvarsloven og lov om Familieretshuset. De ramte børn og unge, efterværn og o entlig
hjælp til at genetablere kontakt, hele ødelagte relationer og kontakt til og relations dannelse til
biologiske søskende.
I anledning af høringsnotatet ikke på konkret vis inddrog vores fremsendte høringssvar i anledning af
lovforslag L 66 om Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og lov om Familieretshuset, vil vi
gerne gøre opmærksom på, at vi savner, at der i høringsnotat sættes en e ektiv stopper for det
familieretslige systemets flerårige praksis med at give børn og unge ”pauser” fra enten en mor eller far,
hvis forældrene er uenige om barnets eller den unges samvær.
”Pauser” er det udtryk tidligere vicedirektør Jacob Buch fra Familieretshuset anvendte på det
landsdækkende TV2 den 21. april 2022 (TV-dokumentar “Med børnene som våben”), hvor direktøren
fortæller om, hvordan denne og dennes medarbejdere giver børn og unge "pauser" fra enten en mor
eller far, hvis forældrene er uenige. Vicedirektøren forsvarer ”pauser” til børnene og de unge med, at ”…
for de har jo hele livet til at rette op på den hindret kontakt og de ødelagte relationer”.
De ramte børn og unges perspektiv kommer ikke frem i høringsnotatet, idet disse "pauser" påvirker
barnets / den unges trivsel og perspektiv langt mere, end de fleste voksne vil være ved.
Ifølge VIVE rapporten “Fuldbyrdelsessager efter forældreansvarsloven. Før og efter den familieretlige
reform i 2019″ fra marts 2022 er der siden familieretsreformens implementering sket en stigning på
39% af sager, hvor barnets kontakt til den ene forælder har været afbrudt længere end en måned.
Vi kan opfordre ministeren og Socialudvalget til at etablere en session, hvor uvildige eksperter med
speciale indenfor børnepsykologi og udviklingsteori giver en indføring i tilknytningsteori og
traumepsykologi med henblik på at perspektivere implikationerne af nuværende praksis.
Vi savner et fokus i høringsnotat på, at barnet / den unge skal have ret til et efterværn fra det
offentliges side, der kan hjælpe med at rette op på den hindrede kontakt og de ødelagte relationer.
Vi savner også et fokus i hørings notat på de skader, som systemet forvolder på barnet / den unge
samt de biologiske søskende, når systemet ikke sikrer barnets kontakt med begge forældre og i stedet
giver barnet "pauser" med store velfærdstab til følge.
Vi mangler i lovprocessen tal på, hvor mange børn og unge, der mister kontakten til en forældre og
deres biologiske søskende. Der mangler at blive regnet på, hvad det koster den ramte gruppe af børn
og unge i velfærdstab, når bliver voksne borgere i vores samfund. Der mangler tal og fakta ikke ord.
Offentligt
L 66 - Bilag 2
Socialudvalget 2024-25
2
I beregninger skønnes der at være over 1.000 børn, der årligt mister kontakt grundet samværs-
chikane / forældrefremmedgørelse / langsommelig sagsbehandling, og på baggrund af data fra VIVE
og Danmarks Statistik, at det er over 30.000 børn og unge, der aktuelt har mistet kontakt til den ene
forælder som følge af samværschikane / forældrefremmedgørelse / langsommelig sagsbehandling /
familiepolitik. Kilde til beregninger kan ses her: https://delebarnetsvilkaar.dk/afbrudte-kontakter/
I den igangværende lovgivningsproces og den senere evaluering af Forældreansvarsloven vil det være
relevant at få følgende spørgsmål belyst:
 Hvad koster det i det børnepsykiatriske system, når børn og unge bliver syge og pådrager sig
diagnoser og tilhørende forløb, som resultat af deres møde med det familieretslige system?
 Hvad koster det disse børn og unge i form at reduceret livskvalitet, vældfærd og trivsel samt
vores samfund i tabt velfærd, når denne gruppe af børn og unge bliver voksne?
 Hvad koster en tidlig indsats i forhold til en mangeårig opretning på baggrund af de "pauser",
som systemet i følge en tidligere vicedirektør i Familieretshuset giver de berørte børn og unge?
I juli 2019 gav Statsministeren Godhavnsdrengene og repræsentanter for andre børnehjemsbørn en
officiel undskyldning for statens manglende tilsyn. Nu gentager historien sig desværre i et nyt system.
Vi vil derfor gerne spørge ministeren i relation til denne i gang værende lovproces med L66:
Hvordan vil Social- og boligministeren sikre, at de mange børn- og unge samt i dag voksne, der er ramt
af disse ”pauser” og mistet kontakt, ydes hjælp af det o entlige til genetablering af mistet kontakt og
genetablering af ødelagte relationer?
Hvordan vil ministeren hjælpe de berørte biologiske søskende med at genetablere de ødelagte
relationer?
Hvilke konkrete initiativer vil Social- og Boligministeren sammen med Indenrigs- og sundhedsminister
(som har ansvar for børne- og unge- samt voksenpsykiatrien) iværksætte, så de berørte børn, unge og
voksne, gives adgang til relevante forløb? Hvilke konkrete behandlingsgarantier kan der gives?
Hvorledes vil Social- og boligministeren sikre, at der i den nuværende familieretslig praksis indarbejdes
efterværn, der på proaktiv vis sikrer at forløb og trufne afgørelser tru et i familieretslig regi varetager
barnets bedste i et langsigtet perspektiv i overensstemmelse med afgørelser tru et af Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol og i overensstemmelse med FNs børnekonvention, herunder
præciseringer af FNs børnekomite?
På forhånd tak for svar.
Venlig hilsen
Søren Brønchenburg Frederiksberg C.
Jan Bækgaard Nielsen, Farum