Henvendelse af 27/10-24 fra Søren Brønchenburg, Frederiksberg C og Jan Bækgaard Nielsen, Farum
Tilhører sager:
Aktører:
Opfølgende henvende fra Søren Brønchenburg og Jan Bækgaard Nielsen til Socialudvalg og minister 271024
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l66/bilag/2/2926438.pdf
1 Spørgsmål fra Søren Brønchenburg og Jan Bækgaard Nielsen til Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen vedrørende lovforslag L 66 om Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og lov om Familieretshuset. 27.10.24 Til Socialudvalget Spørgsmål fra Søren Brønchenburg og Jan Bækgaard Nielsen til Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen vedrørende lovforslag L 66 om Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og lov om Familieretshuset. De ramte børn og unge, efterværn og o entlig hjælp til at genetablere kontakt, hele ødelagte relationer og kontakt til og relations dannelse til biologiske søskende. I anledning af høringsnotatet ikke på konkret vis inddrog vores fremsendte høringssvar i anledning af lovforslag L 66 om Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og lov om Familieretshuset, vil vi gerne gøre opmærksom på, at vi savner, at der i høringsnotat sættes en e ektiv stopper for det familieretslige systemets flerårige praksis med at give børn og unge ”pauser” fra enten en mor eller far, hvis forældrene er uenige om barnets eller den unges samvær. ”Pauser” er det udtryk tidligere vicedirektør Jacob Buch fra Familieretshuset anvendte på det landsdækkende TV2 den 21. april 2022 (TV-dokumentar “Med børnene som våben”), hvor direktøren fortæller om, hvordan denne og dennes medarbejdere giver børn og unge "pauser" fra enten en mor eller far, hvis forældrene er uenige. Vicedirektøren forsvarer ”pauser” til børnene og de unge med, at ”… for de har jo hele livet til at rette op på den hindret kontakt og de ødelagte relationer”. De ramte børn og unges perspektiv kommer ikke frem i høringsnotatet, idet disse "pauser" påvirker barnets / den unges trivsel og perspektiv langt mere, end de fleste voksne vil være ved. Ifølge VIVE rapporten “Fuldbyrdelsessager efter forældreansvarsloven. Før og efter den familieretlige reform i 2019″ fra marts 2022 er der siden familieretsreformens implementering sket en stigning på 39% af sager, hvor barnets kontakt til den ene forælder har været afbrudt længere end en måned. Vi kan opfordre ministeren og Socialudvalget til at etablere en session, hvor uvildige eksperter med speciale indenfor børnepsykologi og udviklingsteori giver en indføring i tilknytningsteori og traumepsykologi med henblik på at perspektivere implikationerne af nuværende praksis. Vi savner et fokus i høringsnotat på, at barnet / den unge skal have ret til et efterværn fra det offentliges side, der kan hjælpe med at rette op på den hindrede kontakt og de ødelagte relationer. Vi savner også et fokus i hørings notat på de skader, som systemet forvolder på barnet / den unge samt de biologiske søskende, når systemet ikke sikrer barnets kontakt med begge forældre og i stedet giver barnet "pauser" med store velfærdstab til følge. Vi mangler i lovprocessen tal på, hvor mange børn og unge, der mister kontakten til en forældre og deres biologiske søskende. Der mangler at blive regnet på, hvad det koster den ramte gruppe af børn og unge i velfærdstab, når bliver voksne borgere i vores samfund. Der mangler tal og fakta ikke ord. Offentligt L 66 - Bilag 2 Socialudvalget 2024-25 2 I beregninger skønnes der at være over 1.000 børn, der årligt mister kontakt grundet samværs- chikane / forældrefremmedgørelse / langsommelig sagsbehandling, og på baggrund af data fra VIVE og Danmarks Statistik, at det er over 30.000 børn og unge, der aktuelt har mistet kontakt til den ene forælder som følge af samværschikane / forældrefremmedgørelse / langsommelig sagsbehandling / familiepolitik. Kilde til beregninger kan ses her: https://delebarnetsvilkaar.dk/afbrudte-kontakter/ I den igangværende lovgivningsproces og den senere evaluering af Forældreansvarsloven vil det være relevant at få følgende spørgsmål belyst: Hvad koster det i det børnepsykiatriske system, når børn og unge bliver syge og pådrager sig diagnoser og tilhørende forløb, som resultat af deres møde med det familieretslige system? Hvad koster det disse børn og unge i form at reduceret livskvalitet, vældfærd og trivsel samt vores samfund i tabt velfærd, når denne gruppe af børn og unge bliver voksne? Hvad koster en tidlig indsats i forhold til en mangeårig opretning på baggrund af de "pauser", som systemet i følge en tidligere vicedirektør i Familieretshuset giver de berørte børn og unge? I juli 2019 gav Statsministeren Godhavnsdrengene og repræsentanter for andre børnehjemsbørn en officiel undskyldning for statens manglende tilsyn. Nu gentager historien sig desværre i et nyt system. Vi vil derfor gerne spørge ministeren i relation til denne i gang værende lovproces med L66: Hvordan vil Social- og boligministeren sikre, at de mange børn- og unge samt i dag voksne, der er ramt af disse ”pauser” og mistet kontakt, ydes hjælp af det o entlige til genetablering af mistet kontakt og genetablering af ødelagte relationer? Hvordan vil ministeren hjælpe de berørte biologiske søskende med at genetablere de ødelagte relationer? Hvilke konkrete initiativer vil Social- og Boligministeren sammen med Indenrigs- og sundhedsminister (som har ansvar for børne- og unge- samt voksenpsykiatrien) iværksætte, så de berørte børn, unge og voksne, gives adgang til relevante forløb? Hvilke konkrete behandlingsgarantier kan der gives? Hvorledes vil Social- og boligministeren sikre, at der i den nuværende familieretslig praksis indarbejdes efterværn, der på proaktiv vis sikrer at forløb og trufne afgørelser tru et i familieretslig regi varetager barnets bedste i et langsigtet perspektiv i overensstemmelse med afgørelser tru et af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og i overensstemmelse med FNs børnekonvention, herunder præciseringer af FNs børnekomite? På forhånd tak for svar. Venlig hilsen Søren Brønchenburg Frederiksberg C. Jan Bækgaard Nielsen, Farum