REU alm. del - svar på spm. 1556 om ministeren vil redegøre for, om retningslinjerne i Rigspolitiets håndbog i pressehåndtering, der bl.a. indeholder begrænsninger for, hvorvidt politiet må offentliggøre signalementer på formodede gerningsmænd, følger et krav i henhold til EU-databeskyttelsesdirektivet, eller om Rigspolitiet i sine retningslinjer er gået længere, end direktivet foreskriver?

Side 1/5
Besvarelse af spørgsmål nr. 1556 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1556 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. september
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 28. oktober 2024
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Emilie Green Lykke
Sagsnr.: 2024-12462
Dok.: 3453999
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1556
Retsudvalget 2023-24
Side 2/5
Spørgsmål nr. 1556 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren som opfølgning på samrådet den 25. september
2024 om retstilstanden omkring oplysning af etnicitet fra
mistænkte gerningsmænd redegøre for, om retningslinjerne i
Rigspolitiets håndbog i pressehåndtering, der bl.a. indeholder
begrænsninger for, hvorvidt politiet må offentliggøre
signalementer på formodede gerningsmænd, følger et krav i
henhold til EU-databeskyttelsesdirektivet, eller om Rigspolitiet
i sine retningslinjer er gået længere, end direktivet foreskriver?”
Svar:
Der henvises indledningsvis til Justitsministeriets besvarelse af 24.
september 2024 af spørgsmål nr. 1382 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg, hvoraf bl.a. følgende fremgår af Rigspolitiets bidrag:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra
Østjyllands Politi, der har oplyst følgende om den konkrete sag
fra Aarhus:
ӯstjyllands Politi kan oplyse, at politikredsen den 18.
august 2024 foretog fremstilling i grundlovsforhør af tre
mænd, som dagen forinden var blevet anholdt og sigtet for
voldtægt. De tre mænd blev varetægtsfængslet indtil den
30. august 2024. To af de fængslede er efterfølgende
blevet løsladt af politiet den 23. august 2024. Straffesagen
er fortsat under efterforskning.
En vagtchef fra politikredsen gav den 18. august 2024
flere interviews til pressen vedrørende sagen. Vagtchefen
oplyste i den forbindelse direkte adspurgt af en journalist,
at de anholdte ikke var etnisk danske, hvilket journalisten
efterfølgende citerede i en artikel af 18. august 2024.
Østjyllands Politis kommunikationsafdeling modtog den
19. august 2024 en lang række pressehenvendelser
vedrørende sagen, bl.a. fra Fagbladet Journalisten, som
stillede spørgsmål vedrørende baggrunden for at oplyse
etniciteten på de anholdte i sagen. Politikredsens
kommunikationsafdeling oplyste i den forbindelse til
journalisten fra Fagbladet Journalisten, at politiet har
retningslinjer for bl.a. videregivelse af oplysninger om
etnicitet, og at det af disse retningslinjer fremgår, at
oplysninger herom alene kan gives, hvis det har særskilt
betydning for sagen. Kommunikationsafdelingen gav
endvidere udtryk for, at politikredsen i den konkrete sag
ikke skulle havde videregivet oplysninger om de
Side 3/5
anholdtes etnicitet på et tidspunkt, hvor dette ikke var af
betydning for efterforskningen.
Østjyllands Politi kan oplyse, at politikredsen den 22.
august 2024 offentliggjorde oplysninger om signalement
af forurettede og andre personer i den konkrete sag. Det
fremgår af offentliggørelsen, at den forurettede kvinde var
af grønlandsk afstamning, og det fremgår endvidere, at
forurettede kom ud af en lejlighed på en adresse i Aarhus,
og at der kortvarigt også kom to mænd ud fra adressen. De
to mænd beskrives i offentliggørelsen som afrikansk af
udseende og som værende meget mørke i huden.
Østjyllands Politi kan endvidere oplyse, at
offentliggørelsen blev foretaget efter en konkret vurdering
i forbindelse med efterforskningen af den konkrete sag.”
Rigspolitiet kan i forlængelse heraf oplyse, at enhver form for
information, der kan henføres til en bestemt person, også selv
om personen kun kan identificeres, hvis oplysningen
kombineres med andre oplysninger, er en personoplysning og
omfattet af reglerne om databeskyttelse. I denne vurdering skal
man tage alle hjælpemidler, der med rimelighed kan tænkes
bragt i anvendelse for at identificere den pågældende person, i
betragtning, og man skal også have for øje, om andre er i
besiddelse af oplysninger, der gør det muligt at identificere den
enkelte.
I forhold til konkrete straffesager, hvor en række oplysninger,
herunder om gerningstid, gerningssted, antallet af anholdte mv.
ofte vil være kendt for offentligheden, vil en oplysning om
etnicitet i mange tilfælde være en personoplysning.
I den forbindelse kan det oplyses, at politiet – bl.a. på baggrund
af de databeskyttelsesretlige hensyn – ikke foretager
systematisk registrering af personers etniske oprindelse i
politiets sagsstyringssystem eller i andre af politiets systemer og
registre. Politiet registrerer således kun oplysninger om etnisk
oprindelse, hvis der er et politifagligt behov for det, og det
derved er strengt nødvendigt af hensyn til varetagelsen af
politiets opgaver på det strafferetlige område, jf.
retshåndhævelseslovens § 10. Der kan eksempelvis foreligge et
politifagligt behov for registrering af etnicitet, hvis et vidne
oplyser, at en gerningsperson er af en given etnisk oprindelse,
eller i situationer hvor politiet har et billede af en gerningsmand,
hvor politiet objektivt kan se, at personen stammer fra en
bestemt verdensdel. I disse tilfælde registreres oplysningen i
politiets rapportmateriale på den pågældende sag. Sådanne
registreringer kan på baggrund af en politifaglig vurdering
forekomme i alle typer af straffesager.
Side 4/5
Tilfælde, hvor oplysningerne ikke er personhenførbare, falder
uden for databeskyttelsesreglerne. Oplysninger om etnicitet kan
således videregives f.eks. i forbindelse med statistik og tal, hvis
oplysningerne ikke er personhenførbare, ligesom der kan være
en pligt til at videregive oplysningerne i forbindelse med
aktindsigtsanmodninger.
Nationalitet og navn anses normalt ikke for en oplysning om
etnicitet, selvom sådanne oplysninger undertiden kan give en
mere eller mindre kraftig indikation af eksempelvis etnisk
baggrund.
For politiets behandling af personoplysninger finder
retshåndhævelsesloven anvendelse, når behandlingen foretages
med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller
retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige
sanktioner. For anden behandling af personoplysninger, som
ikke knytter sig til politiets aktiviteter på det strafferetlige
område, gælder databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven.
Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 9 og
retshåndhævelseslovens § 10, at en personoplysning om etnisk
oprindelse er en følsom oplysning. Behandling af følsomme
personoplysninger er som udgangspunkt forbudt og tillades kun
under visse særlige omstændigheder.
Efter databeskyttelsesforordningen artikel 9, stk. 2, kan der bl.a.
videregives følsomme personoplysninger, hvis det er
nødvendigt, for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller
forsvares, eller hvis det er nødvendigt af hensyn til væsentlige
samfundsinteresser.
Efter retshåndhævelseslovens § 10, stk. 2, kan der foretages en
behandling, herunder videregivelse af følsomme
personoplysninger, hvis det er strengt nødvendigt med henblik
på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare
handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner, herunder for
at beskytte mod eller forebygge trusler mod den offentlige
sikkerhed.
Rigspolitiet kan i forlængelse heraf oplyse, at det fremgår af
Håndbog i pressehåndtering, som Rigspolitiet har publiceret til
brug i politikredsene, at politiet i henhold til gældende
lovgivning kan oplyse etnicitet vedrørende gerningspersoner
eller ofre for forbrydelser og ulykker, når det har særskilt
betydning for sagen. Det skyldes, at en oplysning om etnicitet i
mange tilfælde vil udgøre en personhenførbar oplysning, som
derfor kun må videregives, hvis der er et konkret behov herfor.
Side 5/5
Det fremgår derudover, at nationalt tilhørsforhold kan oplyses,
og der kan også fortælles om, hvorvidt politiet mener, at en eller
flere mistænkte er omrejsende eller internationale kriminelle.”
Rigspolitiet har i forlængelse heraf oplyst, at håndbogen er udstedt med
henblik på, at den bl.a. anvendes i politikredsene som et opslagsværk i
dagligdagen. Håndbogen er således tænkt som en hjælp for politikredsene,
når kredsene skal håndtere henvendelser fra pressen mv. om konkrete
straffesager, og den skal understøtte, at politiet overholder
databeskyttelsesreglerne og anden lovgivning.
Som jeg nævnte under min besvarelse af samrådsspørgsmål BH den 25.
september 2024, synes jeg, at det giver god mening at se på, om der inden
for rammerne af gældende ret er mulighed for, at politiet i videre
udstrækning end i dag kan videregive f.eks. oplysninger om nationalitet. Jeg
har derfor bedt Rigspolitiet om under inddragelse af Justitsministeriet at
overveje en eventuel tilpasning af Rigspolitiets håndbog i pressehåndtering
med henblik herpå.
Jeg vil sørge for at orientere Retsudvalget om, hvad Rigspolitiet når frem
til.


Side 1/6
Besvarelse af spørgsmål nr. 1382 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1382 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. august 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Pia
Kjærsgaard (DF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 24. september 2024
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Emilie Green Lykke
Sagsnr.: 2024-10569
Dok.: 3403480
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1382
Retsudvalget 2023-24
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1556
Retsudvalget 2023-24
Side 2/6
Spørgsmål nr. 1382 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, om det er alle politikredse, der har klare
retningslinjer om, kun at oplyse etniciteten i så fald det har
særskilt betydning for en konkret sag? Der henvises til artiklen
”Politiet: Det var en fejl at give oplysninger om etnicitet i
voldtægtssag”, journalisten.dk, den 20. august 2024.”
Svar:
1. Jeg er helt generelt tilhænger af, at politiet kommunikerer så åbent som
muligt. Det er med til at give offentligheden et præcist og gennemskueligt
indblik i politiets arbejde og dagligdag, ligesom det kan være et vigtigt
bidrag i den offentlige debat om kriminalitet.
Når det kommer til konkrete straffesager og videregivelse af oplysninger om
formodede gerningspersoner, som er efterlyst eller skal identificeres, vil der
kunne offentliggøres de nødvendige oplysninger om f.eks. hudfarve i
forbindelse med signalement. Politiet har først og fremmest til opgave at
forebygge, efterforske og retsforfølge forbrydelser, og offentliggørelse af
signalementer er et middel, politiet kan tage i brug med henblik på at
forebygge, efterforske og retsforfølge forbrydelser.
Det fremgår endvidere af Rigspolitiets håndbog i pressehåndtering, at
nationalt tilhørsforhold kan oplyses, og at der også kan fortælles om,
hvorvidt politiet mener, at en eller flere mistænkte er omrejsende eller
internationale kriminelle. I forhold til etnicitet er begrebet ikke entydigt,
ligesom det ikke er oplysninger, politiet som udgangspunkt har eller
registrerer.
Der findes allerede i dag årlige opgørelser fra Danmarks Statistik af
kriminalitet, hvor dømte personer er inddelt efter køn, alder og herkomst.
Det er i den forbindelse ingen hemmelighed, at der fortsat er en
overrepræsentation af mandlige indvandrere og efterkommere fra ikke-
vestlige lande i kriminalitetsstatistikkerne til sammenligning med mænd af
dansk oprindelse.
Når det er sagt, synes jeg, at det giver god mening at se på, om der inden for
rammerne af gældende ret er mulighed for, at politiet i videre udstrækning
end i dag kan videregive f.eks. oplysninger om nationalitet. Jeg har derfor
Side 3/6
bedt Rigspolitiet om under inddragelse af Justitsministeriet at overveje en
eventuel tilpasning af håndbogen med henblik herpå.
2. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden
indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra
Østjyllands Politi, der har oplyst følgende om den konkrete sag
fra Aarhus:
ӯstjyllands Politi kan oplyse, at politikredsen den 18.
august 2024 foretog fremstilling i grundlovsforhør af tre
mænd, som dagen forinden var blevet anholdt og sigtet for
voldtægt. De tre mænd blev varetægtsfængslet indtil den
30. august 2024. To af de fængslede er efterfølgende
blevet løsladt af politiet den 23. august 2024. Straffesagen
er fortsat under efterforskning.
En vagtchef fra politikredsen gav den 18. august 2024
flere interviews til pressen vedrørende sagen. Vagtchefen
oplyste i den forbindelse direkte adspurgt af en journalist,
at de anholdte ikke var etnisk danske, hvilket journalisten
efterfølgende citerede i en artikel af 18. august 2024.
Østjyllands Politis kommunikationsafdeling modtog den
19. august 2024 en lang række pressehenvendelser
vedrørende sagen, bl.a. fra Fagbladet Journalisten, som
stillede spørgsmål vedrørende baggrunden for at oplyse
etniciteten på de anholdte i sagen. Politikredsens
kommunikationsafdeling oplyste i den forbindelse til
journalisten fra Fagbladet Journalisten, at politiet har
retningslinjer for bl.a. videregivelse af oplysninger om
etnicitet, og at det af disse retningslinjer fremgår, at
oplysninger herom alene kan gives, hvis det har særskilt
betydning for sagen. Kommunikationsafdelingen gav
endvidere udtryk for, at politikredsen i den konkrete sag
ikke skulle havde videregivet oplysninger om de
anholdtes etnicitet på et tidspunkt, hvor dette ikke var af
betydning for efterforskningen.
Østjyllands Politi kan oplyse, at politikredsen den 22.
august 2024 offentliggjorde oplysninger om signalement
af forurettede og andre personer i den konkrete sag. Det
fremgår af offentliggørelsen, at den forurettede kvinde var
af grønlandsk afstamning, og det fremgår endvidere, at
forurettede kom ud af en lejlighed på en adresse i Aarhus,
og at der kortvarigt også kom to mænd ud fra adressen. De
Side 4/6
to mænd beskrives i offentliggørelsen som afrikansk af
udseende og som værende meget mørke i huden.
Østjyllands Politi kan endvidere oplyse, at
offentliggørelsen blev foretaget efter en konkret vurdering
i forbindelse med efterforskningen af den konkrete sag.”
Rigspolitiet kan i forlængelse heraf oplyse, at enhver form for
information, der kan henføres til en bestemt person, også selv
om personen kun kan identificeres, hvis oplysningen
kombineres med andre oplysninger, er en personoplysning og
omfattet af reglerne om databeskyttelse. I denne vurdering skal
man tage alle hjælpemidler, der med rimelighed kan tænkes
bragt i anvendelse for at identificere den pågældende person, i
betragtning, og man skal også have for øje, om andre er i
besiddelse af oplysninger, der gør det muligt at identificere den
enkelte.
I forhold til konkrete straffesager, hvor en række oplysninger,
herunder om gerningstid, gerningssted, antallet af anholdte mv.
ofte vil være kendt for offentligheden, vil en oplysning om
etnicitet i mange tilfælde være en personoplysning.
I den forbindelse kan det oplyses, at politiet – bl.a. på baggrund
af de databeskyttelsesretlige hensyn – ikke foretager
systematisk registrering af personers etniske oprindelse i
politiets sagsstyringssystem eller i andre af politiets systemer og
registre. Politiet registrerer således kun oplysninger om etnisk
oprindelse, hvis der er et politifagligt behov for det, og det
derved er strengt nødvendigt af hensyn til varetagelsen af
politiets opgaver på det strafferetlige område, jf.
retshåndhævelseslovens § 10. Der kan eksempelvis foreligge et
politifagligt behov for registrering af etnicitet, hvis et vidne
oplyser, at en gerningsperson er af en given etnisk oprindelse,
eller i situationer hvor politiet har et billede af en gerningsmand,
hvor politiet objektivt kan se, at personen stammer fra en
bestemt verdensdel. I disse tilfælde registreres oplysningen i
politiets rapportmateriale på den pågældende sag. Sådanne
registreringer kan på baggrund af en politifaglig vurdering
forekomme i alle typer af straffesager.
Tilfælde, hvor oplysningerne ikke er personhenførbare, falder
uden for databeskyttelsesreglerne. Oplysninger om etnicitet kan
således videregives f.eks. i forbindelse med statistik og tal, hvis
oplysningerne ikke er personhenførbare, ligesom der kan være
en pligt til at videregive oplysningerne i forbindelse med
aktindsigtsanmodninger.
Nationalitet og navn anses normalt ikke for en oplysning om
etnicitet, selvom sådanne oplysninger undertiden kan give en
Side 5/6
mere eller mindre kraftig indikation af eksempelvis etnisk
baggrund.
For politiets behandling af personoplysninger finder
retshåndhævelsesloven anvendelse, når behandlingen foretages
med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller
retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige
sanktioner. For anden behandling af personoplysninger, som
ikke knytter sig til politiets aktiviteter på det strafferetlige
område, gælder databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven.
Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 9 og
retshåndhævelseslovens § 10, at en personoplysning om etnisk
oprindelse er en følsom oplysning. Behandling af følsomme
personoplysninger er som udgangspunkt forbudt og tillades kun
under visse særlige omstændigheder.
Efter databeskyttelsesforordningen artikel 9, stk. 2, kan der bl.a.
videregives følsomme personoplysninger, hvis det er
nødvendigt, for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller
forsvares, eller hvis det er nødvendigt af hensyn til væsentlige
samfundsinteresser.
Efter retshåndhævelseslovens § 10, stk. 2, kan der foretages en
behandling, herunder videregivelse af følsomme
personoplysninger, hvis det er strengt nødvendigt med henblik
på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare
handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner, herunder for
at beskytte mod eller forebygge trusler mod den offentlige
sikkerhed.
Rigspolitiet kan i forlængelse heraf oplyse, at det fremgår af
Håndbog i pressehåndtering, som Rigspolitiet har publiceret til
brug i politikredsene, at politiet i henhold til gældende
lovgivning kan oplyse etnicitet vedrørende gerningspersoner
eller ofre for forbrydelser og ulykker, når det har særskilt
betydning for sagen. Det skyldes, at en oplysning om etnicitet i
mange tilfælde vil udgøre en personhenførbar oplysning, som
derfor kun må videregives, hvis der er et konkret behov herfor.
Det fremgår derudover, at nationalt tilhørsforhold kan oplyses,
og der kan også fortælles om, hvorvidt politiet mener, at en eller
flere mistænkte er omrejsende eller internationale kriminelle.
Der kan efter omstændighederne være et behov for at videregive
følsomme personoplysninger om etnicitet i en situation, hvor
der er tale om efterlysning af bortgåede eller savnede personer,
såfremt det overholder betingelserne i det relevante regelsæt. Af
denne grund foretages der altid en konkret vurdering i den
enkelte sag.
Side 6/6
I forhold til offentliggørelse af signalement af formodede
gerningspersoner kan Rigspolitiet i forlængelse af ovenstående
oplyse, at politiet efter en konkret vurdering i forbindelse med
en efterforskning bl.a. kan offentliggøre oplysninger om en
persons etnicitet efter reglerne i retsplejelovens §§ 818, 819 og
820, som omhandler offentliggørelse af signalement eller andre
oplysninger, der er egnede til at fastlægge identiteten af en
formodet gerningsperson.”