REU alm. del - svar på spm. 1559 om det inden for de juridiske rammer er muligt, at politiet i videre omfang end i dag kan videregive oplysninger om formodede gerningsmænd, og vil ministeren vende tilbage til Retsudvalget, når disse overvejelser er afsluttet?

Side 1/2
Besvarelse af spørgsmål nr. 1559 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1559 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. september
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 28. oktober 2024
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Emilie Green Lykke
Sagsnr.: 2024-12452
Dok.: 3453735
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1559
Retsudvalget 2023-24
Side 2/2
Spørgsmål nr. 1559 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren som opfølgning på samrådet den 25. september
2024 om retstilstanden omkring oplysning af etnicitet fra
mistænkte gerningsmænd redegøre nærmere for rammerne i
retsplejelovens § 818 i forhold til at kunne offentliggøre
signalement og andre oplysninger om formodede
gerningsmænd, vil ministeren endvidere bekræfte, at han vil se
nærmere på, om det inden for de juridiske rammer er muligt, at
politiet i videre omfang
end i dag kan videregive oplysninger om formodede
gerningsmænd, og vil ministeren vende tilbage til Retsudvalget,
når disse overvejelser er afsluttet?”
Svar:
Der henvises til Justitsministeriets besvarelse af 12. februar 2024 af
spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til
folketingsbeslutning om politiets og domstolenes journalisering af og
oplysning om signalementer (B 19) for en nærmere redegørelse af rammerne
i retsplejelovens § 818, § 819 og § 820.
For så vidt angår den del af spørgsmålet, der omhandler muligheden for, at
politiet i videre omfang end i dag kan videregive oplysninger om
gerningspersoner, kan der henvises til den samtidige besvarelse af
spørgsmål nr. 1556 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.


Side 1/4
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til folketingsbeslutning om politiets og domstolenes
journalisering af og oplysning om signalementer (B 19)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til
folketingsbeslutning om politiets og domstolenes journalisering af og
oplysning om signalementer (B 19), som Folketingets Retsudvalg har stillet
til justitsministeren den 23. januar 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Betina Kastbjerg (DD).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 12. februar 2024
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Ida Helene Bendtsen
Høiberg
Sagsnr.: 2024-01432
Dok.: 3141349
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
B 19 - endeligt svar på spørgsmål 1
Retsudvalget 2023-24
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1559
Retsudvalget 2023-24
Side 2/4
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til
folketingsbeslutning om politiets og domstolenes journalisering af og
oplysning om signalementer (B 19):
”Vil ministeren redegøre for, hvordan forslaget vil påvirke
politiets efterforskning af sager, og hvilke omkostninger og
administrative byrder det vil medføre for politiet og
domstolene?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har forstået beslutningsforslaget således, at det
omhandler politiets journalisering og videregivelse af
signalementer til offentligheden i alle sager vedrørende
anholdte, mistænkte, sigtede, tiltalte og dømte, hvor et sådant
signalement er til rådighed.
Det bemærkes, at politiets offentliggørelse af oplysninger i form
af signalementer er reguleret i retsplejelovens § 818, stk. 1, nr.
1 og 2, hvorefter politiet kun må offentliggøre et signalement
eller andre oplysninger, der er egnede til at fastlægge identiteten
af en formodet gerningsperson, såfremt den pågældende med
rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er
undergivet offentlig påtale, og offentliggørelsen må antages at
være af væsentlig betydning for efterforskningen, herunder for
fastlæggelsen af den pågældendes identitet, eller for at
forebygge yderligere lovovertrædelse.
Der må kun ske offentliggørelse af et fotografi af den formodede
gerningsperson, såfremt der er begrundet mistanke om, at den
pågældende har begået en lovovertrædelse, der efter loven kan
medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, jf.
retsplejelovens § 818, stk. 2.
Efter retsplejelovens § 818, stk. 3, må offentliggørelsen af et
signalement eller fotografi ikke være i strid med
proportionalitetskravet, og det er politiet, der træffer afgørelse
om offentliggørelse af et signalement og et fotografi, jf.
retsplejelovens § 818, stk. 4.
Er der særlig bestyrket mistanke om, at en person, hvis identitet
er politiet bekendt, har begået en lovovertrædelse, der efter
loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover,
kan politiet efterlyse den pågældende gennem presse, radio,
Side 3/4
fjernsyn eller ved anden form for offentlig efterlysning, såfremt
dette må antages at være af afgørende betydning for
strafforfølgningens gennemførelse eller for at forebygge
yderligere lovovertrædelser af tilsvarende grovhed, jf.
retsplejelovens § 819, stk. 1.
Det følger af retsplejelovens § 819, stk. 2, at der ved
efterlysninger kan gives oplysninger om den påsigtede
kriminalitet og om den sigtedes identitet, herunder navn, stilling
og bopæl. Der kan tillige ske offentliggørelse af et fotografi af
den pågældende.
Efter retsplejelovens § 819, stk. 3, må efterlysningen ikke være
i strid med proportionalitetskravet, og det er politiet, der træffer
afgørelse om efterlysning, jf. retsplejelovens § 819, stk. 4.
Er der en særligt bestyrket mistanke om, at en person, hvis
identitet er politiet bekendt, har begået en lovovertrædelse, der
efter loven kan medføre fængsel i 6 år eller derover, kan politiet
offentliggøre et fotografi, et signalement eller andre
oplysninger, der er egnede til at identificere den pågældende, i
presse, radio, fjernsyn eller anden form for medie med henblik
på at identificere vidner, såfremt vidnernes forklaringer må
antages at være af afgørende betydning for strafforfølgningens
gennemførelse eller for at forebygge yderligere
lovovertrædelser af tilsvarende grovhed, jf. retsplejelovens §
820, stk. 1.
Det følger af retsplejelovens § 820, stk. 2, at der i forbindelse
med offentliggørelse af oplysninger som nævnt i stk. 1 kan gives
oplysninger om den påsigtede kriminalitet og om den sigtedes
identitet.
Efter retsplejelovens § 820, stk. 3, må offentliggørelse ikke være
i strid med proportionalitetskravet, og det er politiet, der træffer
afgørelse om offentliggørelse, jf. retsplejelovens § 820, stk. 4.
I beslutningsforslaget foreslås det bl.a., at regeringen pålægges
at sikre, at politiet altid skal oplyse et præcist og detaljeret
signalement, når et sådant er til rådighed. Dette skal gælde i
forbindelse med udgivelsen af døgnrapporter eller ved omtale af
specifikke hændelser over for offentligheden eller medier.
Derudover foreslås det, at politiet skal journalisere et præcist
signalement af anholdte, mistænkte, sigtede, tiltalte og dømte.
Rigspolitiet bemærker, at det ikke er afdækket, om en sådan
obligatorisk registrering og offentliggørelse af signalementer
eller efterlysninger, som ligger ud over retsplejelovens § 818, §
819 og § 820, vil tilføre politiets efterforskning en merværdi.
Side 4/4
Rigspolitiet bemærker endvidere, at den foreslåede ordning vil
medføre et væsentligt ressourcetræk i politiet, som ikke kan
begrundes politifagligt, idet politiet i alle sager, hvor der er et
signalement til rådighed, vil skulle udarbejde og offentliggøre et
sådant og dermed også i tilfælde, hvor sagens opklaring ikke
afhænger heraf.
En sådan ordning vil medføre merudgifter for politiet. Til
illustration heraf kan det oplyses, at politiet alene i 2023 har
registreret omkring 888.500 sigtelser, hvor et signalement i
givet fald skulle have været udarbejdet og offentliggjort, selv
om politiet har rejst sigtelse i sagen.”
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”En folketingsbeslutning om, at domstolene skal journalisere et
præcist signalement af mistænkte, sigtede, tiltalte og dømte i
straffesager vil fordre, at domstolene modtager data herom fra
politiets rapporter mv. via dataoverførsel. Dette vil kræve en
omkostningsfuld systemudvikling af retternes
sagsbehandlingssystem, da det ikke er oplysninger, som på
nuværende tidspunkt overføres eller kan registreres særskilt af
domstolene. Uden fuld systemunderstøttet løsning vil det være
en særdeles ressourcetung manuel opgave for retternes
personale, der vil skulle gennemgå alle straffesagens akter.”


Side 1/5
Besvarelse af spørgsmål nr. 1556 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1556 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. september
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 28. oktober 2024
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Emilie Green Lykke
Sagsnr.: 2024-12462
Dok.: 3453999
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1559
Retsudvalget 2023-24
Side 2/5
Spørgsmål nr. 1556 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren som opfølgning på samrådet den 25. september
2024 om retstilstanden omkring oplysning af etnicitet fra
mistænkte gerningsmænd redegøre for, om retningslinjerne i
Rigspolitiets håndbog i pressehåndtering, der bl.a. indeholder
begrænsninger for, hvorvidt politiet må offentliggøre
signalementer på formodede gerningsmænd, følger et krav i
henhold til EU-databeskyttelsesdirektivet, eller om Rigspolitiet
i sine retningslinjer er gået længere, end direktivet foreskriver?”
Svar:
Der henvises indledningsvis til Justitsministeriets besvarelse af 24.
september 2024 af spørgsmål nr. 1382 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg, hvoraf bl.a. følgende fremgår af Rigspolitiets bidrag:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra
Østjyllands Politi, der har oplyst følgende om den konkrete sag
fra Aarhus:
ӯstjyllands Politi kan oplyse, at politikredsen den 18.
august 2024 foretog fremstilling i grundlovsforhør af tre
mænd, som dagen forinden var blevet anholdt og sigtet for
voldtægt. De tre mænd blev varetægtsfængslet indtil den
30. august 2024. To af de fængslede er efterfølgende
blevet løsladt af politiet den 23. august 2024. Straffesagen
er fortsat under efterforskning.
En vagtchef fra politikredsen gav den 18. august 2024
flere interviews til pressen vedrørende sagen. Vagtchefen
oplyste i den forbindelse direkte adspurgt af en journalist,
at de anholdte ikke var etnisk danske, hvilket journalisten
efterfølgende citerede i en artikel af 18. august 2024.
Østjyllands Politis kommunikationsafdeling modtog den
19. august 2024 en lang række pressehenvendelser
vedrørende sagen, bl.a. fra Fagbladet Journalisten, som
stillede spørgsmål vedrørende baggrunden for at oplyse
etniciteten på de anholdte i sagen. Politikredsens
kommunikationsafdeling oplyste i den forbindelse til
journalisten fra Fagbladet Journalisten, at politiet har
retningslinjer for bl.a. videregivelse af oplysninger om
etnicitet, og at det af disse retningslinjer fremgår, at
oplysninger herom alene kan gives, hvis det har særskilt
betydning for sagen. Kommunikationsafdelingen gav
endvidere udtryk for, at politikredsen i den konkrete sag
ikke skulle havde videregivet oplysninger om de
Side 3/5
anholdtes etnicitet på et tidspunkt, hvor dette ikke var af
betydning for efterforskningen.
Østjyllands Politi kan oplyse, at politikredsen den 22.
august 2024 offentliggjorde oplysninger om signalement
af forurettede og andre personer i den konkrete sag. Det
fremgår af offentliggørelsen, at den forurettede kvinde var
af grønlandsk afstamning, og det fremgår endvidere, at
forurettede kom ud af en lejlighed på en adresse i Aarhus,
og at der kortvarigt også kom to mænd ud fra adressen. De
to mænd beskrives i offentliggørelsen som afrikansk af
udseende og som værende meget mørke i huden.
Østjyllands Politi kan endvidere oplyse, at
offentliggørelsen blev foretaget efter en konkret vurdering
i forbindelse med efterforskningen af den konkrete sag.”
Rigspolitiet kan i forlængelse heraf oplyse, at enhver form for
information, der kan henføres til en bestemt person, også selv
om personen kun kan identificeres, hvis oplysningen
kombineres med andre oplysninger, er en personoplysning og
omfattet af reglerne om databeskyttelse. I denne vurdering skal
man tage alle hjælpemidler, der med rimelighed kan tænkes
bragt i anvendelse for at identificere den pågældende person, i
betragtning, og man skal også have for øje, om andre er i
besiddelse af oplysninger, der gør det muligt at identificere den
enkelte.
I forhold til konkrete straffesager, hvor en række oplysninger,
herunder om gerningstid, gerningssted, antallet af anholdte mv.
ofte vil være kendt for offentligheden, vil en oplysning om
etnicitet i mange tilfælde være en personoplysning.
I den forbindelse kan det oplyses, at politiet – bl.a. på baggrund
af de databeskyttelsesretlige hensyn – ikke foretager
systematisk registrering af personers etniske oprindelse i
politiets sagsstyringssystem eller i andre af politiets systemer og
registre. Politiet registrerer således kun oplysninger om etnisk
oprindelse, hvis der er et politifagligt behov for det, og det
derved er strengt nødvendigt af hensyn til varetagelsen af
politiets opgaver på det strafferetlige område, jf.
retshåndhævelseslovens § 10. Der kan eksempelvis foreligge et
politifagligt behov for registrering af etnicitet, hvis et vidne
oplyser, at en gerningsperson er af en given etnisk oprindelse,
eller i situationer hvor politiet har et billede af en gerningsmand,
hvor politiet objektivt kan se, at personen stammer fra en
bestemt verdensdel. I disse tilfælde registreres oplysningen i
politiets rapportmateriale på den pågældende sag. Sådanne
registreringer kan på baggrund af en politifaglig vurdering
forekomme i alle typer af straffesager.
Side 4/5
Tilfælde, hvor oplysningerne ikke er personhenførbare, falder
uden for databeskyttelsesreglerne. Oplysninger om etnicitet kan
således videregives f.eks. i forbindelse med statistik og tal, hvis
oplysningerne ikke er personhenførbare, ligesom der kan være
en pligt til at videregive oplysningerne i forbindelse med
aktindsigtsanmodninger.
Nationalitet og navn anses normalt ikke for en oplysning om
etnicitet, selvom sådanne oplysninger undertiden kan give en
mere eller mindre kraftig indikation af eksempelvis etnisk
baggrund.
For politiets behandling af personoplysninger finder
retshåndhævelsesloven anvendelse, når behandlingen foretages
med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller
retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige
sanktioner. For anden behandling af personoplysninger, som
ikke knytter sig til politiets aktiviteter på det strafferetlige
område, gælder databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven.
Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 9 og
retshåndhævelseslovens § 10, at en personoplysning om etnisk
oprindelse er en følsom oplysning. Behandling af følsomme
personoplysninger er som udgangspunkt forbudt og tillades kun
under visse særlige omstændigheder.
Efter databeskyttelsesforordningen artikel 9, stk. 2, kan der bl.a.
videregives følsomme personoplysninger, hvis det er
nødvendigt, for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller
forsvares, eller hvis det er nødvendigt af hensyn til væsentlige
samfundsinteresser.
Efter retshåndhævelseslovens § 10, stk. 2, kan der foretages en
behandling, herunder videregivelse af følsomme
personoplysninger, hvis det er strengt nødvendigt med henblik
på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare
handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner, herunder for
at beskytte mod eller forebygge trusler mod den offentlige
sikkerhed.
Rigspolitiet kan i forlængelse heraf oplyse, at det fremgår af
Håndbog i pressehåndtering, som Rigspolitiet har publiceret til
brug i politikredsene, at politiet i henhold til gældende
lovgivning kan oplyse etnicitet vedrørende gerningspersoner
eller ofre for forbrydelser og ulykker, når det har særskilt
betydning for sagen. Det skyldes, at en oplysning om etnicitet i
mange tilfælde vil udgøre en personhenførbar oplysning, som
derfor kun må videregives, hvis der er et konkret behov herfor.
Side 5/5
Det fremgår derudover, at nationalt tilhørsforhold kan oplyses,
og der kan også fortælles om, hvorvidt politiet mener, at en eller
flere mistænkte er omrejsende eller internationale kriminelle.”
Rigspolitiet har i forlængelse heraf oplyst, at håndbogen er udstedt med
henblik på, at den bl.a. anvendes i politikredsene som et opslagsværk i
dagligdagen. Håndbogen er således tænkt som en hjælp for politikredsene,
når kredsene skal håndtere henvendelser fra pressen mv. om konkrete
straffesager, og den skal understøtte, at politiet overholder
databeskyttelsesreglerne og anden lovgivning.
Som jeg nævnte under min besvarelse af samrådsspørgsmål BH den 25.
september 2024, synes jeg, at det giver god mening at se på, om der inden
for rammerne af gældende ret er mulighed for, at politiet i videre
udstrækning end i dag kan videregive f.eks. oplysninger om nationalitet. Jeg
har derfor bedt Rigspolitiet om under inddragelse af Justitsministeriet at
overveje en eventuel tilpasning af Rigspolitiets håndbog i pressehåndtering
med henblik herpå.
Jeg vil sørge for at orientere Retsudvalget om, hvad Rigspolitiet når frem
til.