MOF alm. del - svar på MFU spm. 1135 om, hvor mange udenlandske dyretransportører, der er politianmeldt og hvor mange af disse anmeldelser, der har ført til dom
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: MOF alm. del (Spørgsmål 1135)
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
- Stiller/MFU: Pia Kjærsgaard
- Adressat: ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
(20231) MOF alm. del - svar på spm. 1135.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/mof/spm/1135/svar/2081320/2926290.pdf
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • fvm@fvm.dk • www.fvm.dk J.nr. 2024 - 3458 Den 25. oktober 2024 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1135 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 5. september 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF). Spørgsmål nr. 1135 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg ”Vil ministeren oplyse, hvor mange udenlandske dyretransportører, der er politianmeldt og hvor mange af disse anmeldelser, der har ført til dom for forhold, der er konstateret ved kontrollen af returlogbøger i årene 2021-2023?” Svar Til brug for besvarelsen af spørgsmålet for så vidt angår politianmeldelser har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har oplyst følgende: ”Af tabel 1 fremgår en opgørelse over antallet af udenlandske transportører, som i årene 2021-2023 blev politianmeldt for forhold konstateret i returkontrollen af logbøger. Tabel 1. Udenlandske transportører, politianmeldelser, kontrolår (alle dyrearter) År 2021 2022 2023 Politianmeldte udenlandske transportører (antal) 98 141 42 Fødevarestyrelsen bemærker, at antallet af politianmeldelser ikke kan sammenlignes direkte mellem årene, da Fødevarestyrelsen som led i implementeringen af den politiske aftale om dyretransporter af 25. juni 2020 løbende har justeret sanktionspraksis. Justeringen af sanktionspraksis har medført, at Fødevarestyrelsen i højere grad anvender forvaltningsretlige sanktioner som f.eks. indskærpelser, på- bud og forbud frem for politianmeldelser, idet disse har en umiddelbar og mærkbar konsekvens for transportørerne.” Til brug for besvarelsen af spørgsmålet for så vidt angår domfældelser har jeg indhentet en udtalelse fra Justitsministeriet. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Rigsadvoka- ten, der har oplyst følgende: Offentligt MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1135 Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24 2 ”Rigsadvokaten har undersøgt mulighederne for at trække oplysninger fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) om, hvor mange udenlandske dyretransportører, der er politianmeldt og senere domfældt for forhold konstateret ved kontrol af returlogbøger i årene 2021-2023. POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er opbygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med sagens afslutning registreres en afgørelsestype, som angiver straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et redskab til at oplyse bl.a., hvor mange anmeldelser eller afgørelser der vedrører en given lovovertræ- delse. Det vil derimod ikke uden videre være muligt at trække data af mere detaljeret karakter. Der findes i POLSAS en række gerningskoder vedrørende dyrevelfærdsloven og den tidligere dyreværns- lov. Det er dog ikke muligt ved elektronisk udtræk fra POLSAS at tilvejebringe oplysninger om antallet af sager om forhold konstateret ved kontrol af returlogbøger, samt hvor mange af sagerne, der er sket domfældelse i. Det vil således forudsætte en omfattende manuel gennemgang af samtlige sager om over- trædelse af dyrevelfærdsloven, hvis oplysningerne skal tilvejebringes.” Jacob Jensen / Paolo Drostby