FIU alm. del - svar på MFU spm. 305 om effekterne på de offentlige finanser af at omlægge boligydelse til boligsikring

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
25. oktober 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 305 (Alm. del) af 26. juni
2024 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren opgøre effekterne på de offentlige finanser af at omlægge bolig-
ydelse til boligsikring? Omlægningen skal ske lineært over en 30-årig periode fra
2031-2060, så pensionisterne f.eks. efter 15 år får 50 pct. boligydelse og 50 pct.
boligsikring. Effekten på de offentlige finanser bedes angivet i årene 2035, 2040,
2050 og 2060 samt i varig virkning.
Svar
Det lægges til grund, at der skal omlægges til boligsikringsreglerne, som de er gæl-
dende for bl.a. førtidspensionister på ny ordning og seniorpensionister, dvs. uden
betingelsen om, at boligsikringen ikke kan overstige 15 pct. af boligudgiften, som
ellers gælder for sikringsmodtagere i husstande uden børn.
Omlægningen skønnes at være forbundet med en offentlig mindreudgift efter til-
bageløb og adfærd på 0,7 mia. kr. i 2035 stigende til 6,1 mia. kr. i 2060 opgjort i
2024-niveau, jf. tabel 1.
Det skal bemærkes, at mindreudgiften også vil være stigende i perioden efter at
boligydelsen er fuld omlagt til boligsikring, dvs. i perioden efter 2060. Det skyldes,
Tabel 1
Virkning på de offentlige finanser af en gradvis overgang fra boligydelse til boligsikring
2035 2040 2050 2060
Varig
virkning
Mia. kr. (2024-niveau)
Umiddelbar mindreudgift 0,8 1,9 4,5 7,7 8,3
Mindreudgift efter tilbageløb 0,6 1,4 3,4 5,9 6,4
Mindreudgift efter tilbageløb og adfærd 0,7 1,5 3,5 6,1 6,6
Anm.: Der er ved omlægningen taget udgangspunkt i boligsikringsreglerne gældende for førtidspensionister på ny
ordning. Det er beregningsteknisk forudsat, at den supplerende pensionsydelse i tråd med reglerne for
boligydelse heller ikke vil indgå i indtægtsgrundlaget for boligsikringen.
Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.
Offentligt
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 305
Finansudvalget 2023-24
Side 2 af 2
at grænserne for bl.a. indkomstaftrapning af boligsikring reguleres svarende til
prisudviklingen, mens de tilsvarende grænser for boligydelse reguleres svarende til
lønudviklingen. Over tid vil boligsikringen således blive stadig mere indtægtsmål-
rettet, mens gældende regler for boligydelse ikke ændre på indtægtsmålretningen
af boligydelsen.
Samlet set skønnes den varige virkning af omlægningen at udgøre 6,6 mia. kr.
(2024-niveau) i offentlig mindreudgift efter tilbageløb og adfærd.
Da omlægningen hovedsagelig vedrører folkepensionister, skønnes den afledte ar-
bejdsudbudsadfærd at være relativt begrænset. Således skønnes omlægningen at
bidrag til en stigning i arbejdsudbuddet svarende til ca. 80 fuldtidspersoner i 2035
stigende til ca. 780 fuldtidspersoner i 2060. Langt hovedparten af den skønnede
arbejdsudbudsvirkning kan henføres til en positiv deltagelseseffekt som følge af
lavere kompensationsgrad.
De indregnede afledte adfærdsvirkninger omfatter alene virkninger på arbejdsud-
buddet. Øvrige mulige afledte virkninger på fx boligsammensætning og huslejer
mv. indgår således ikke.
Det er lagt til grund, at omlægningen gælder alle boligtyper, der modtager bolig-
ydelse, herunder også pleje- og ældreboliger, hvor boligudgiften og boligydelsen
ofte er relativt høj. Fremtidige beboere i pleje- og ældreboliger vil kunne se frem
til en betydelig lavere boligstøtte, end de ville kunne opnå efter gældende regler.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister