REU alm. del - svar på spm. 1548 om man i behandlingen af opioid-afhængige tjekker for sidemisbrug inden eventuel "medicin" udleveres
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: REU alm. del (Spørgsmål 1548)
Aktører:
- Besvaret af: indenrigs- og sundhedsministeren
- Adressat: indenrigs- og sundhedsministeren
- Stiller: Karina Lorentzen Dehnhardt
REU alm. del - svar på spm. 1548.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/reu/spm/1548/svar/2081286/2926230.pdf
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål 1548 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 27. september 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF). Spørgsmål 1548: ”Vil ministeren redegøre for, om man i behandlingen af opioid-afhængige tjekker for sidemisbrug inden eventuel "medicin" udleveres, således at hjælpesystemet ikke bidrager til at misbruget øges?” Svar: Til brug for besvarelsen har Indenrigs- og Sundhedsministeriet fra Sundhedsstyrelsen indhentet følgende bidrag, hvortil jeg kan henholde mig: ”Det fremgår af sundhedslovens § 142, at alle som ønsker at komme i stofmisbrugsbehandling har ret til en lægesamtale. Dvs., at ikke blot dem, der er afhængige af opioider, men også dem, der er afhængige af hash, kokain, central stimulerende stoffer, benzodiazepiner, m.v., har ret til vurdering ved en lægesamtale. En vigtig del af lægesamtalen er misbrugsanamnese, hvor det bl.a. afklares hvilke stoffer borgeren/patienten tager. Dette er et centralt element både ved den indledende lægesamtale og de opfølgende samtaler. Af Sundhedsstyrelsens vejledning til læger, der behandler opioidafhængige patienter med substitutionsmedicin fremgår: • at der ved indskrivning i behandling bør foretages en helhedsorienteret udredning (primær vurdering/lægesamtale), hvis formål bl.a. er, at bekræfte patientens oplysninger om misbrugsproblemer ved hjælp af misbrugsanamnese og objektiv lægeundersøgelse, evt. urinanalyser (afsnit 7.2), • at diagnostik af afhængighed og misbrug altid omfatter en misbrugsanamnese (afsnit 7.2), ved hvis optagelse nuværende rusmiddelindtag er et af de vigtigste områder, der bør overvejes (afsnit 7.2.1), • at urinanalyser kan anvendes som led i substitutionsbehandling mhp. diagnostik eller vurdering af den iværksatte behandling (afsnit 13) og bl.a. kan benyttes som objektiv oplysning om patientens rusmiddelbrug og bekræftelse på patientens selvrapporterede stofbrug (13.1), og • at man skal være opmærksom på, at mens urinkontrol for behandlerne kan være et redskab til at styre indtag og sidemisbrug og dermed ses som en hjælp og støtte, kan det for patienterne opleves som et uigennemskueligt indgreb i deres hverdag, hvorfor behandlerens rolle som både støtteperson og kontrollant er et Folketingets Retsudvalg Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 25-10-2024 Enhed: Psykiatri og Misbrug Sagsbeh: lpe Sagsnr.:2024 - 12432 Dok. nr.: 237201 Offentligt REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1548 Retsudvalget 2023-24 Side 2 vilkår, som både behandlere og patienter konstant må forholde sig til, og at patienten ifm. aflæggelse af urinprøver ikke må pålægges mere indgribende kontrolforanstaltninger end konkret og individuelt begrundet under hensyntagen til etik og diskretionshensyn (afsnit 4.1).” Med venlig hilsen Sophie Løhde